TOVINGER DANMARKS FAUNA LEIF LYNEBORG HUMLEFLUER, STILETFLUER, ROVFLUER M.FL MED 189 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TOVINGER DANMARKS FAUNA LEIF LYNEBORG HUMLEFLUER, STILETFLUER, ROVFLUER M.FL MED 189 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTOTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 70 LEIF LYNEBORG TOVINGER IV HUMLEFLUER, STILETFLUER, ROVFLUER M.FL MED 189 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G-E-C GADS FORLAG - KØBENHAVN 1965

2 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet KØBENHAVN - BIANGO LUNOS BOGTRYKKERI A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Bombyliidae, humlefluer 5 2. Therevidae, stiletfluer Scenopinidae, vinduesfluer Asilidae, rovfluer 80 Litteratur 178 Navnefortegnelse 180

4

5 1. Bombyliidae, Humlefluer. Humlefluerne er især udbredt i de varme og tørre dele af verdensdelene, idet artsantallet aftager stærkt både imod de tropiske skovområder og imod de tempererede egne. Her i landet er hidtil fundet 18 arter og underarter, mens det samlede antal kendte arter for hele jorden andrager ca Af ydre habitus er humlefluerne så varierede, at det er umuligt at give nogen fælles karakteristik. Hovedet er mere eller mindre halvkugleformet. Øjnene store og deres bagrand mere eller mindre indbugtet. Fra denne indbugtning strækker sig undertiden en kort spalte ind i selve øjet og adskiller nogle af de bageste facetter. Denne karakter benyttes til inddelingen af familien i to store grupper. 3 oceller findes altid. Panden er som regel ret bred hos hunnerne; hos hannerne smallere eller øjnene kan her være mere eller mindre sammenstødende. Antennerne er altid tydeligt 3-leddede, sidste led forskelligt udformet og ofte med en endegriffel. Munden (proboscis) er stærkt varierende i bygning, snart meget lang og tynd som hos Bombylius o. a., tykkere som hos f. eks. Villa. snart kort og Brystet som regel af normal form. Det er forsynet med flere forskeflige typer af behåring. For det første kan brystet være helt eller delvist dækket af støv, der morfologisk er mikroskopiske hår. For det andet er der ofte en belægning af tiltrykte skælhår. Der-

6 6 udover er der for det tredie oftest en mere eller mindre lang, strittende behåring af normal type; disse hår kan på visse steder erstattes af egentlige børster. Bagkroppen har de samme elementer af behåring som beskrevet ovenfor. Antallet af synlige led er 7 eller 8. Genitalierne er hos humlefluerne som regel skjult i bagkroppen eller af dennes behåring og er derfor vanskelige at benytte i taxonomien uden efter udpræparering. Hannens parringsorgan (hypopygiet, eller epipygiet, som det også bliver benævnt) viser ofte en mere eller mindre udtalt rotation. Det er ret simpelt bygget. Den tergale del af 9. led (epandrium) er udformet som en tang (forceps). Tangens basale del udgøres af to bådformede plader, der i enden er udformet i ofte karakteristisk formede spidser og lapper. Disse forceps omslutter dorsalt og lateralt selve aedeagus (penis) og dennes gonapophyser. 9. sternit (hypandrium) er en stor, trugformet og simpelt bygget plade. Læggerøret er ofte forsynet med en krans af grove torne; undertiden er endeleddet læbeformet og forsynet med lange hår, men uden børster. Benene er næsten altid svage og korte, som det ofte er tilfældet hos gode flyvere. Pulviller mangler undertiden. Vingerne afgiver ofte gode karakterer både i årernes forløb og i vingens farvetegning. Costa løber som regel rundt langs hele randen. Ved roden af costa oftest en kraftig torn. Selve costas basale del som regel meget bred og forsynet med skæl, hår og børster. Proximalt for vingebasis findes hos en del humlefluer en plade af lange skæl, der delvist dækker over den brede del af costa. Denne skælplade betegnes

7 patagium. r^+g tvegrenet mod vingespidsen. Som regel 4 bagrandsceller (R5, M^, Mg og M3+4). Analcellen (Gug) lukket eller åben. Alula og vingeskæl veludviklede. Udviklingen hos humlefluerne er dårligere kendt end f. eks. hos rovfluerne (se side 80). Så vidt vort kendskab strækker, synes alle humlefluer i larvestadiet at være snyltere hos andre insekter. Aculeate årevinger er en af de vigtigste værtsgrupper. Andre vigtige værter er sommerfuglelarver, græshoppers æghobe og andre parasiterende larver af snyltehvepse og snyltefluer; i det sidste tilfælde er der altså tale om hyperparasitisme. løvrigt henvises til omtalen under de enkelte slægter. Æglægningen ved man endnu kun lidt om, men den kan sikkert både ske i flugten og siddende på jorden, men altid i umiddelbar nærhed af værtens tilholdssted. De nyklækkede larver er meget mobile og søger selv frem til værten. Efter at den egentlige snyltende fase er indledt, skifter larverne fuldstændig udseende. De forskellige larvestadier er bl. a. blevet kendt gennem J. G. Nielsens studier i 1903 over Bomby Hus minor. I 1. stadium (fig. 1) er larven af denne art lang og slank med et lille, stærkt kitiniseret og ikke indtrækkeligt hoved, der er forsynet med et par børster. Foruden hovedet er der 12 led; de tre brystled hver med et par lange sidebørster; på endeleddet også et par meget lange børster. I 2. og 3. stadium (fig. 2) er larven meget tykkere, cylindrisk og krummet. Hovedet er nu indtrækkeligt. Børster på brystled og endeled mangler eller er stærkt reduceret. Larvehovedets bygning er især studeret af Paola (1937) på den ikke danske art: Cytherea obscura F. I sin bygning minder

8 8 hovedet en del om rovfluelarvernes (se side 84). Dorsalt findes en hovedkapsel, der for en væsentlig del ligger skjult i brystet, men hovedkapslen er ikke som hos rovfluelarverne delt i to veladskilte dele, nemlig forrest den egentlige hovedkapsel og bagtil en såkaldt Fig Larver af Bombylius minor L. 1. Første stadium, 2. Andet stadium. (Omtegnet efter Nielsen). roddel (metacephalstav). Hvor vidt humlefluelarvens hovedkapsel er homolog med den ene eller den anden af de to elementer i rovfluelarvens hovedkapsel, lader sig ikke afgøre med sikkerhed, men sandsynligvis indgår begge elementer. Selve munddelene minder også om rovfluelarvernes. I midten findes et par knivsbladformede kindbakker (mandibler) og udenfor og foran disse et par brede, ofte tandede kæber med eenleddede palper. Trachésystemet er amphipneustisk; bagspiraklerne ligger på 8. bagkropsled.

9 Puppen (fig. 3) er fri og bevægelig og forsynet med horn på hovedet samt børster og torne på kropsleddene, hvilket gør den i stand til at arbejde sig igennem de ofte meget stærke vægge i biers og hvepses Fig. 3. Puppe af Hemipenthes morio L. set fra undersiden. (Hennig). celler og igennem jord. Pupperne hos humlefluer og rovfluer er hinanden meget lig. Hos de første er de forreste antennehorn tætstillede, hos rovfluerne mere adskilte (se fig. 105). Hos humlefluerne er de bageste antennehorn ikke kamformet ordnet som hos rovfluerne (fig. 105), men der findes kun en enkelt (ofte meget lille) eller to tydeligt adskilte bageste antennehorn. Endelig findes der hos humlefluerne på oversiden af bagkropsleddene en række karakteristiske, tilklæbede torne; disse er hos rovfluerne udstående og oftest ordnet i to rækker.

10 10 Oversigt over grupperne og slægterne. 1. Øjnenes bagrand med dyb indbugtning og fra bunden af denne udgår en mere eller mindre lang spalte, der bagfra skærer sig ind imellem facetterne. Antennebaser betydeligt adskilte (Tomophthalmae) 4. Øjnenes bagrand som regel jævnt krummet eller med flad indbugtning, aldrig med dyb indbugtning og en spalte, der fra denne skærer sig ind imellem facetterne. Antennebaser tæt sammensiddende (Homoeophthalmae) bagrandscelle (R5) åben, analcellen (Gug) lukket (fig. 5). Skinneben med kort, ensartet behåring 1. Phthiria (s. 11). 1. bagrandscelle lukket, analcellen åben (fig. 9 og 10). Skinneben med 3-4 rækker børster foruden den normale behåring Den forreste basalcelle (R) længere end den bageste (M) (fig. 9). 1. og 2. antenneled tilsammen kortere end 3. led (fig. 7) 2. Bombylius (s. 14). De to basalceller lige lange (fig. 9). 1. og 2. antenneled tilsammen længere end 3. led (fig. 8) 3. Systoechus (s. 20). 4. Endegriflen i spidsen med en børste omgivet af en krans af fine hår; selve endegriflen tydeligt afsat fra den fortykkede, basale del af 3. led. Metapleurer ubehårede. Pulviller findes.. 4. Anthrax (s. 21). Endegriflen uden hårkrans omkring endebørsten. Metapleurer behårede. Pulviller mangler ofte Endegriflen længere end tykkelsen af 3. antenneleds tyndeste del og tydeligt afsat fra 3. led. r2+3 og r^ forbundet ved en åre (fig. 12) 5. Exoprosopa (s. 23). 3. antenneled uden en sådan endegriffel. Ingen åre mellem t^+q og r4 (fig ) Vingen næsten hyalin, ofte dog brunlig eller gullig langs forranden, men den brune farve bliver da

11 11 gradvis svagere og går jævnt over i vingens hyaline del. Ansigtet tilbagevigende. 3. antenneled med kort, konisk basaldel og lang, smal spids (fig ) 8. Villa (s. 32). Vingen delvis mørkt farvet; hvis overvejende hyalin (afer), da er den brune farve ved vingens basis og forrand skarpt afgrænset fra vingens hyaline del, ansigtet fremspringende og 3. antenneled langt konisk Ansigtet stærkt fremspringende. 3. antenneled langt konisk. Puviller mangler 6. Thyridanthrax (s. 25). Ansigtet svagt fremspringende. 3. antenneled med kort, konisk basaldel og lang, smal spids. Pulviller ofte til stede 7. Hemipenthes (s. 28). 1. Phthiria Meigen, Små, overvejende grå og sparsomt behårede fluer. De to køn ret forskellige af form og farve. Pandens nederste del fremspringende, især hos ^, der er holoptisk; hos $ en bred pandestribe. Antenner 3-leddede, 3. led lancetformet og ender i en sansegrube med en lille sansestift, der overrages af et krumt, dorsalt fremspring (fig. 4). Sugesnabelen omkring dobbelt så lang som hovedet. Benene lange, især hofterne veludviklede. Bagskinneben med nogle rækker af korte børster. Kløer og pulviller veludviklede. I vingen (fig. 5) løber costa rundt om vingespidsen og fortsætter helt til analcellen, r^ og r^ næsten paralleltløbende. Analcellen altid lukket og stilket. Bagkroppen kort og kegleformet, bredest hos $, 7-leddet. Hypopygiet lille, ikke skjult. Imagines træffes i juni-juli i klitter og på klitheder, hvor de findes på blomster som Høst-Borst, Høgeurt

12 12 Fig. 4. Hoved i profil af Phthiria pulicaria Mikan <S. (Orig.). Og Blåmunke. Udviklingen er ikke kendt. Der er fra det palaearktiske område beskrevet en snes arter, hvoraf to er fundet her i landet. Oversigt over arterne. 1. Ansigt og pande hos (^ stærkt fremspringende, med lange, overvejende sorte hår. Scutellum hos $ sort med oval, gul plet ved spidsen. Alle sterniter grå 1. pulicaria. Ansigt og pande hos (J mindre stærkt fremspringende, med kortere, hvide hår. Scutellum hos $ brunsort med hjerteformet indskåret, gul plet på midten. 1. eller 1. og 2. sternit mere eller mindre gule 2. canescens.

13 13 1. Ph.pulicaria Mikan, 1796 (Fig. 4, 5). ^: Set i profil træder panden stærkt frem foran øjnene, mere end længden af 1. og 2. antenneled tilsammen. Hele hovedet gråt; pande og ansigt med lange, sorte hår; partiet omkring munden med lyse hår; øjebagranden med gullige og brunlige hår. Hårene på panden er betydeligt længere end 1. og 2. antenneled tilsammen. Antenner matsorte, det dorsale fremspring i enden kort (fig. 4). Brystet gråsort med to Fig. 5. Vinge af Phthiria pulicaria Mikan. (Orig.). uskarpe, lysere længdestriber fortil; behåring lys. Bagkrop matsort, undersiden gråligt bestøvet, behåring hvidlig. Ben sorte eller mørkebrune, lårene med lange, hvidlige hår. Vinger let grålige med svagt gulligt randmærke. Forgreningen af r4 og rg ligger lige over tværåren, der afgrænser diskcellen udadtil (fig. 5). Svingkøller med mørkt hoved. - $: Underkinder og den nederste del af baghovedet hvidgule, på sidstnævnte en bred, mørk midterstribe, der strækker sig til den bageste del af mundranden. På hver side af ansigtet en brunsort plet, som strækker sig fra antennebasis og ned langs øjeranden. Panden bred, grå med en hvid-gullig rand af varierende bredde langs øjeranden. Behåring på panden hvidlig, kinder og underkinder med hvidlige hår, den brune plet ved antennebasis med mørke hår. Baghovedets øverste del gråsort med gule hår. Brystet lysegråt med mørk midterstribe. Skuldre, en stribe fra disse til vingeroden samt postalar-partiet og en større eller mindre plet på scutellum gule. På brystsiderne er følgende partier gullige: en plet over forhofter, den øverste

14 14 del af sternopleurer, samt metapleurer og hypopleurer. Brystet tæt besat med dels tiltrykte, dels udstående, gullige hår. Bagkroppen ligeledes med tiltrykte, gullige hår, der skjuler grundfarven; ved leddenes bagkanter desuden nogle udstående, gule hår; bagkropsspidsen med nogle sorte hår. Svingkøller helt hvidgule. Længde: 2,5-4 mm. Arten forekommer over hele landet på egnede lokaliteter. I Jylland kendt fra Jerup, Frederikshavn, Sæby, Svinkløv, Hansted-reservatet og Villebøl ved Ribe. Desuden på Fyn (Fåborg), flere steder i Nordsjælland samt på Anholt og Bornholm (Hasle og Vester Sømarken). - Flyvetiden er fra midten af juni til slutningen af juli. Udbredelsesområde: Europa, Nordafrika og Lilleasien. I Sverige kun i de sydlige dele, forekommer i Storbritannien. 2. Ph. canescens Loew, Ligner meget foregående art, som den kan adskilles fra på følgende karakterer: ^J: Pande og ansigt mindre fremtrædende, set i profil mindre end længden af 1. og 2. antenneled tilsammen. Hårene overalt hvide og meget kortere, d. v. s. kortere end 1. og 2. antenneled tilsammen. Forgreningen af r4 og r5 ligger nærmere vingespidsen end tværåren, der afgrænser diskcellen udadtil. - $ : Afviger fra (J på samme måde som hos pulicaria. Afviger fra $ af denne art ved de i oversigten over arterne nævnte karakterer. - Længde: 4-4,5 mm. Der kendes kun eet exemplar her fra landet, en han taget af H. J. Hansen ved Allinge på Bornholm i juli En sydligere art, der i Sverige er kendt fra Skåne og Gotland. Ikke i Storbritannien. 2. Bombylius Linné, De danske arter af denne slægt er middelstore, tæt behårede fluer, meget mindende om en lille humlebi. Hovedet ret lille og kort. Øjnene meget højere end lange og optager det meste af hovedets overflade, hos (J er de sammenstødende eller smalt adskilte, hos $ adskilte af en bred pandestribe. Pande og ansigt noget fremstående. Underkinder smalle. Antenner

15 15 Fig. 6. Bombylius major L. c?. (Orig.). med langt, cylindrisk 1. antenneled; 2. led ligeledes cylindrisk, men kort. 3. led er længst, lancetformet og ender i en 2-leddet, kort griffel (fig. 7). 1. og 2. antenneled tilsammen kortere end 3. led. Sugesnabelen lang, ca. af længde som det halve af kroppens længde. Brystet kort og bredt, næsten kvadratisk. Bagkroppen ligeledes kort og bred, 7-leddet. Benene med flere rækker korte torne på skinneben og de bageste lår. 2 veludviklede pulviller og et lille tornformet empodium. Vinger ofte mørkt farvede ved basis og langs forranden. Forreste basalcelle (R) betydeligt længere end bageste (M) (fig. 10). 1. bagrandscelle (R5) altid lukket. Analcellen (Gug) smalt åben. Udviklingen hos B. minor er beskrevet af Nielsen

16 16 Fig. 7. Antenne af Bombylius major L.; fig. 8. Antenne af Systoechus sulphurevs Mikan; fig. 9. Vinge af Systoechus sulphureus Mikan. (Orig.). (1903), se s. 7. Imagines ses især på blomster, oftest svirrende foran disse og med sugesnabelen stukket ned i blomsten. Ofte står de også svirrende lavt over jorden på steder, hvor værtsdyrene forekommer. Disse

17 17 udgøres af jordboende bier af slægterne Andrena, Colletes og Halictus. Slægten er meget stor og omfatter alene i Palaearktis mindst 100 arter. Tre af disse er danske. Oversigt over arterne. 1. Foruden en uskarp farvning af forranden har vingen et antal skarpt afgrænsede, brune pletter omkring tværårerne og længdeårernes forgreningssteder (fig. 10) 1. discolor Vingen kun med en mere eller mindre skarpt afgrænset farvning af forranden (fig. 6) Den mørke farvning af vingeforranden er skarpt afgrænset bagtil (fig. 6) 2. major Den mørke farvning af vingeforranden går bagtil jævnt over i vingens normale grundfarve.. 3. minor 1. B. discolor Mikan, 1796 (Fig. 10). (J$: Det noget fremspringende ansigt er besat med tætsiddende sorte hår, der omtrent er af længde som 1. og 2. antenneled tilsammen. På selve mundranden er en del halvt så lange, brungule hår iblandet. Sådanne korte, gullige hår findes også iblandet under den korte, sorte behåring på pandetrekanten, men danner ingen dusk ved antennerne. Øjnenes facetter i den øverste halvdel hos (J kun lidt større end i nederste halvdel. Øjnene adskilte hos (J af en stribe af bredde som forreste ocellus, hos $ er pandestriben knapt en trediedel af hovedets bredde. Antenner og disses behåring sorte. Brystets overside og scutellum besat med ganske tætstående og lige lange, guldgule hår. Fortil i midterlinien en V-formet plet af sortbrune hår af samme længde, men ud over disse ingen sorte hår på oversiden. På brystets sider en stribe af sorte eller mørkebrune hår fra skuldrene mod vingebasis. Lårene sorte med den yderste trediedel gulbrun, skinneben og metatarser gulbrune, de yderste tarsalled mørkere. Bagkroppen med tæt behåring af ensartet længde; på tergit er hårene Tovinger. IV 2

18 18 rødgule til næsten ræverøde, på de sidste tergiter samt på hele undersiden sorte. Langs de sidste tergiters bagrande længere og tyndere, sorte hår. Hos $ findes i midterlinien en række pletter af hvide, tilliggende hår. - Længde: mm. Fig. 10. Vinge af Dombylius discolor Mikan. (Orig.). Arten blev først i 1920 konstateret her i landet (Kryger 1924, s, 33). Hidtil kun fundet på Sjælland på følgende lokaliteter: Boserup (cj 5. april 1920, 5 cj(j 2?? 10. april 1921, (J 14. april 1938, alle J. P. Kryger leg.), Kimmerslev Hessel ved Borup mellem Roskilde og Ringsted ((J $ 10. maj 1942, H. Krogh leg.) og Køge Ås ($ 18. april 1948, Sparre leg.). Udbredelse: Europa, Nordafrika og Vestasien. Forekommer i Storbritannien, men ikke i Sverige. 2. B. major Linné, 1758 (Fig. 6, 7). (J $: Bundfarven sort. Pandens behåring hos ^ sammensat af korte, gule hår og lange, sorte eller brunlige hår; hos $ kun gule hår. Ansigt og kinder med lange, rødbrune hår. Baghoved med kort, gul og lang, brunlig eller rødlig behåring; langs øjebagranden en krans af længere og kraftigere, mørke hår. Antenner sorte, de to første led med lange, sorte hår. Brystets overside og scutellum tæt besat med lange, gule eller grågule hår; siderne med mere rødlig behåring og fra skuldre til vingerod en stribe af rødbrune hår. Bagkroppen med tæt behåring af nogenlunde samme længde og farve som på brystet. Langs tergiternes bagrande en række af lange, sorte hår. Ben gule eller brune, tarser sortagtige mod spidsen, lårene ligeledes mørke ved basis. Lårene fra den basale del med lange, brune eller sorte hår, der på undersiden strækker sig næsten til spidsen. Baglårene desuden på undersiden med en række af lange, stærke børster fortil og en række af kortere

19 19 børster bagtil; alle børsterne sorte. De tilliggende, noget skælagtige hår hvidgule. Vinger klare med brunsort farvning på den forreste del. Grænselinien er skarp og strækker sig med nogle indbugtninger fra alula, der er helt mørk, til udmundingen af rg+g. Under rg+s en lille plet, der er sammenhængende med den øvrige mørke farvning. - Længde: 7-12 mm. Arten er udbredt over hele landet, kendt fra alle egne af Jylland samt fra Fyn, Sjælland, Lolland og Bornholm. Flyvetiden er april (4/4) og maj (1/6). - Det er en holarktisk art, der i Sverige går mod nord til Lappland. Også i Storbritannien. 3. B. minor Linné, 1758 (Fig. 1, 2). (J: Bundfarven gråsort, med grønligt eller brunligt skær. Baghovedet med tæt, gul behåring. Den øvrige del af hovedet med mere sparsom og lysere gul behåring; på kinderne en række fine, sorte hår. Antenner sorte, 1. og 2. led noget gråt bestøvede og med lange, hvide hår. Brystet overalt med tæt, lang behåring; hårenes farve på oversiden gul til grågul, forneden på pieurerne samt på undersiden mere hvidlig. Tydeligt kraftigere, gule børster foran vingebasis, på postalarfeltet og langs scutellums rand. Ingen sorte hår på brystet. Bagkroppen ligeledes med tæt, gul behåring, langs bagranden af 2. og 3. tergit en række sorte hår. Vinger kraftigt bruntfarvede ved basis og langs forranden til r^'s udmunding. Bagud bliver den brune farve gradvis svagere. Ben gule, fra spidsen af skinneben og ud på tarserne mere brune. - $: Panden bred, ca. V4 af hovedets bredde. Under scutellums og bagkroppens lange behåring en tæt tilliggende, gul behåring. Også 4. tergit med sorte hår langs bagranden. Vinger mindre stærkt farvede, undertiden næsten hyaline eller blot ved vingeroden gullige. Ellers som (J. - Længde: 6-11 mm. Medens den foregående art især forekommer inde i landet (i skovbryn og langs hegn), er minor i større udstrækning knyttet til kysten. I Jylland er den taget følgende steder langs Vestkysten: Skagen, Jerup, Søndervig, Vedersø Klit, Årgab og Skallingen. Desuden ved Grenå og Thorsager på Djursland, den sidste lokalitet den eneste inde i landet. På Sjælland foreligger følgende fund: Rørvig, Asserbo, Tisvilde, Tibirke, Pleielt n. f. Esrum Sø og Dyrehaven. Desuden på

20 20 Læsø, Anholt og Bornholm (Dueodde, Vester Sømarken, Rønne og Randkløve). - Flyvetiden er ligeledes helt forskellig fra major's. Tidligste dato er 27. juni, sidste 11. august. - Udbredt over store dele af Europa ; i Sverige mod nord til Vårmland; også i Storbritannien. Minder i 3. Systoechus Loew, habitus stærkt om Bomhylius. Den eneste danske art er dog væsentligt mindre end nogle af vore Bombylius-SLrter. Slægten afviger fra Bomhylius bl. a. ved, at forreste basalcelle (R) er kort, ikke længere end bageste (M) (fig. 9). Antennerne kortere, idet 3. led er kortere end 1. og 2. antenneled tilsammen; 3. antenneleds griffel ikke så tydeligt afsat fra selve leddet (fig. 8). Der eksisterer nogle ældre beskrivelser af larver og pupper af Systoechus-Sirter, men de er så ufuldstændige, at det ikke er muligt på grundlag af dem at adskille de pågældende stadier hos Systoechus og Bomhylius. Larverne lever i æghobene af græshopper. Slægten tæller knapt en halv snes arter i det palaearktiske område. Kun een af disse er fundet i Danmark. 1. S. sulphureus Mikan, 1796 (Fig. 8, 9). (?$: Pande og ansigt med korte tilliggende, gule hår, og lange, strittende, gule og sorte hår. Baghovedet med lange, gule hår. Antenner sorte, 1. led med sorte hår. Bryst og bagkrop dækket af tæt hvidgul eller gul, strittende behåring; langs tergiternes bagrande en række af kraftige, børstelignende hår, som kan være noget mørkere farvet. Ben mørke, skinneben dog ofte lysebrune på den basale del. Yinger grålige, ved basis og langs forranden let brunlige. - Længde: 4-6,5 mm. I Jylland er denne art almindelig på egnede lokaliteter, d. v. s. på klitheder langs kysten eller i hedeegnene inde i landet. Desuden kendt fra Læsø, Samsø (Nordby Hede) og

21 21 Fyn (Fåborg). På Sjælland forekommer den åbenbart kun i Nordvest- og Nordsjælland (Jyderup Lyng, Rørvig, Tisvilde og Tibirke). - Flyvetiden strækker sig fra midten af juni til begyndelsen af august. Lundbeck (1908, s. 128) nævner, at fluen især forekommer på heder, hvor lyngen er sparsom og hvor der er åbent sand dækket af lav. - Arten er vidt udbredt over store dele af Palaearktis. I Sverige kun i de sydlige og sydøstlige landskaber. Ikke i Storbritannien. 4. Anthrax Scopoli, (Syn.: Argyramoeba Schiner, 1860). Middelstore, overvejende sorte fluer, ofte med sølvagtige pletter af hår på bagkroppen. Antenner ganske korte; 1. led kort cylindrisk, 2. led skålformet, 3. led kugleformet og udtrukket i en kort, cylindrisk spids, hvorpå er leddet en kort, tilspidset endegriffel. Omkring spidsen af denne en krans af hår. Øjne adskilte hos begge køn, mest hos $. Sugesnabelen kort. Bagkroppen flad, 7-leddet. Vingen med udstrakt mørk farvning (fig. 11). Ved roden af costa en kraftig torn. Larverne af A. anthrax er fundet i reder af enlige bier og gravehvepse af slægterne Anthophora, Calicodoma, Hoplomerus og Osmia. Larven fortærer værtsdyrets larve, overvintrer som larve og fuldender udviklingen den følgende sommer. Der eksisterer ingen ordentlige larvebeskrivelser af denne art, men larven af andre arter er kendt. I 1. stadium afviger larven ikke meget fra larven af Bombylius minor (se s. 7 og fig. 1 og 2), men har bredere hoved med flere par småbørster og forholdsvis længere børster i bagenden. Den udvoksne larve er af samme maddikeagtige type som hos andre humlefluer. Puppen af A. anthrax har på ansigtet 3 par kraftige horn, aftagende i længde bagtil. Disse horn bruges til at gennembryde den ofte meget hårde og stærke mur

22 22 i bicellen før klækningen. På hovedets underside et par kortere torne. Oversiden af bagkropsled med en dobbeltrække af torne. Desuden har alle bagkropsled på over- og underside en tværrække af lange, tynde børster, der er længst på 1. led, kortere på led og igen længere på de sidste led. Endeleddet er tilspidset og affladet og ender i to spidse horn, hver med flere torne. Slægten omfatter omkring 70 arter i Palaearktis, hovedparten af dem er beskrevet fra sydøsteuropæiske og sydasiatiske steppeområder. Kun to arter er kendt fra Danmark. Oversigt over arterne. 1. Såvel begge basalceller som diskcellen ensfarvet brune (fig. 11) 1. anthrax. Begge basalceller med hyaline pletter af vekslende omfang; diskcellen overvejende hyalin 2. varia. 1. A. anthrax Schrank, 1781 (Fig. 11). (J$: Hoved sort med sorte, strittende hår på pande og ansigt, enkelte hvide hår iblandet på ansigtet. Partiet umiddelbart under antennerne ubehåret. Langs baghovedets bagrand en krans af korte, tætsiddende hår. Antenner sorte. Bryst og bagkrop skinnende sorte med overvejende sort behåring. Foran på brystet en krans af hår modsvarende kransen på baghovedet. De forreste hår i denne krans hvide. Desuden et parti med hvide, strittende hår på siderne af 1. tergit. Fig. 11. Vinge af Anthrax anthrax Schrank. (Orig.).

23 23 Langs bagrandene af 2. og 3. tergit et par sølvhvide pletter, dannet af skælagtige hår. Undertiden lignende pletter også på 4. og 5. tergit, på 6. tergit et lignende, sølvhvidt tværbånd, der er delt på midten. Ben sorte eller brunsorte. Vinger overvejende brunsorte, kun klare i spidsen og langs bagranden (se fig. 11). - Længde: 7-12 mm. Meget sjælden, idet kun 3 exemplarer uden data kendes. De stammer fra Coll. Stæger og må være taget i første halvdel af 1800-tallet. - Arten er udbredt over Europa, Nordafrika og Lilleasien. I Sverige går den så langt mod nord som til Lappland; forekommer også i Storbritannien. 2. A. varia Fabricius, (5 $: Hoved gråsort med sorte hår på pande og ansigt; på den nederste del af panden en del gullige skælhår. Antenner sorte. Bryst og bagkrop sorte. Brystet fortil med en krans af blandede sorte og hvidlige hår, iøvrigt med ret sparsom, strittende sort behåring og gullige skælhår. Bagkroppen med hvide hår på siderne af 1. tergit, de øvrige tergiter med sorte hår på siderne. Tergiternes flader dækket af sorte og gullige skælhår. Desuden fire pletter af hvide skælhår langs bagranden af 2. og 3. tergit, nemlig et par lateralt og et par nær midterlinien. På 4. tergit findes kun de to midterste pletter af hvide skælhår. Desuden pletter af hvide skælhår på tergits sider. Ben med sorte lår og gulbrune skinneben og tarser. Vinger meget mindre brune end hos anthrax og med tre isolerede, brune pletter, nemlig dels midt på diskcellens nedre begrænsning, dels omkring diskcellens spids og endelig omkring forgreningsstedet af r4 og r^. Længde: 4-11 mm. Hidtil kun kendt fra Bornholm, hvor 1 $ blev taget ved Vester Sømarken på sydkysten 27. juni 1964 (Ole Martin og Bo Vest Petersen leg.). - Arten er kendt fra Europa, Lilleasien og Nordamerika. - I Sverige kun kendt fra de sydligste egne. Ikke i Storbritannien. 5. Exoprosopa Macquart, antenneled sædvanligvis kegleformet og med en endegriftel, hvis længde er 1/3 til ^/g af selve leddets

24 24 længde. Sugesnabelen omtrent af længde som hovedet. Behåringen er kun kraftigt udviklet på den forreste del af brystet samt på 1. bagkropsled. Både bryst og bagkrop tillige med skælagtige hår i forskellige farver. Forskinneben ofte med tornbørster. Kløer med tydelig basaltand. I vingeårernes forløb (fig. 12) er det mest karakteristiske træk, at rg+g er forbundet med r4 ved en tværåre. Biologien er praktisk taget ukendt. Slægten omfatter et betydeligt antal arter, hvoraf kun een er dansk. 1. E. capucina Fabricius, 1781 (Fig. 12). (J $ : Ansigtet spidst fremskydende, farven på snuden og den nederste del af panden gulbrun. Den øvrige del af hovedet med brunsort bundfarve. Især baghovedet med tæt besætning Fig. 12. Vinge af Exoprosopa capucina F. (Orig.). af gule eller hvide skælhår. Pande og ansigt desuden med sorte hår. De to første antenneled gulbrune med sorte hår. 3 led sort, kegleformet og af længde som 1. og 2. tilsammen, endegriflen knapt halvt så lang som selve leddet. Brystet sort, scutellum og pieurer delvis brune. Behåring dels hvidliggylden, dels sort, desuden gyldne skælhår. Bagkroppen med rødbrun bundfarve, på tergiterne en række sorte midtertrekanter. Behåring på siderne af 1. tergit overvejende gul, ved baghjørnerne samt langs de følgende tergiters siderande sort. De tilliggende skælhår overvejende sorte, men ved forranden af 2. og 3. tergit et tværbånd af gyldne skælhår, og ved bag-

25 25 hjørnerne af 3. tergit en plet af hvide skælhår og lignende, mindre pletter ved siden af midtertrekanterne på 5. og 6. tergit. Ben rødgule med gyldne skælhår og sorte, børsteagtige hår, der mangler på forskinneben. Vingetegning som vist i fig Længde: 9-12 mm. Arten er ikke omtalt af Lundbeck (1908) og er således ny for den danske fauna. Det er en sydlig form, der er truffet et par gange i Sønderjylland. Esben-Petersen tog 1 ^ og 2 $$ i Frøslev mose 5. juli 1937, og Worm-Hansen fangede 2 (JcJ i Stensbæk plantage ved Gram 24. juni 1949 og 4. juli Udbredt foruden i Europa og Nordafrika også i Nordamerika. Ikke kendt fra Sverige og Storbritannien. 6. Thyridanthrax Osten-Sacken, Ansigtet ved mundranden er (som en næse). tydeligt fremstående 3. antenneled langt kegleformet, endegriflen meget kort. Vingen med skarpt afgrænsede, mørke tegninger. Forskinneben uden små tornbørster. Pulviller mangler. Kløer uden basaltorn. Larven til vor almindeligste art, T, fenestratus Fall., er beskrevet af Lundbeck (1908, p. 104). Beskrivelsen '^^ -4-^ #'#^ m ' ' Fig. 13. Puppens ansigtsmaske hos Thyridanthrax fenestratus Fall. (Engel).

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

TOVINGER DANMARKS FAUNA OG BOY OVERGAARD NIELSEN MINERFLUER, AGROMYZIDAE. NILS RYDENt, LEIF LYNEBORG MED 195 DANSK NATURHISTORISK FORENING

TOVINGER DANMARKS FAUNA OG BOY OVERGAARD NIELSEN MINERFLUER, AGROMYZIDAE. NILS RYDENt, LEIF LYNEBORG MED 195 DANSK NATURHISTORISK FORENING JT/ Pyt DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING ==. Bd. 68 NILS RYDENt, LEIF LYNEBORG OG BOY OVERGAARD NIELSEN

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

STANKELBEN DANMARKS FAUNA PEDER NIELSEN MED 168 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STANKELBEN DANMARKS FAUNA PEDER NIELSEN MED 168 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING PEDER NIELSEN STANKELBEN MED 168 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN

Læs mere

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom.

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom. FCI STANDARD NR 113 BRIARD OPRINDELSESLAND: FRANKRIG Helhedsindtryk: En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3 vi-f/.? 3 J). DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # /^. WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VI. PYRALIDER MED 200

Læs mere

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget

Læs mere

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig. Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 57 VICTOR HANSEN BILLER XV ROVBILLER 1. DEL MED 131 AFBILDNINGER I

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 56 VICTOR HANSEN BILLER XIV CLAVICORNIA 2. DEL OG BOSTRYCHOIDEA MED

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

TRIMME- TRIMME- VEJLEDNING VEJLEDNING AF DIN COCKERSPANIEL

TRIMME- TRIMME- VEJLEDNING VEJLEDNING AF DIN COCKERSPANIEL TRIMME- TRIMME- VEJLEDNING VEJLEDNING AF DIN COCKERSPANIEL Tekst: Helge Larsen Tegninger: LSN 2 INDLEDNING: Cockerens smukke pels er en fryd for øjet, vel at mærke hvis den er velplejet. Cockere fælder

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED DANMARKS FAUNA ILLUSTREKEDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =: Bd. 62 = VICTOR HANSEN BILLER XVIII BARKBILLER MED ET BIOLOGISK AFSNIT

Læs mere

WELSH SPRINGER SPANIEL

WELSH SPRINGER SPANIEL FCI Standard Nr 126 28.10.2009 (GB) (ORG 28.07.2009) WELSH SPRINGER SPANIEL Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Temperament: Stødende jagthund FCI Gruppe 8 (Retrievere,

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien FCI Standard Nr. 156 22.11.2012 (GB) (ORG 08.10.2012) COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehund. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde udtagen Schweizer

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr Task 2 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1. Er der vinger/dækvinger? 6. Er der kløer på pedipalperne? gå til 28 gå til2 gå til7 gå til8 2. Hvor mange ben har dyret? (NB: Der kan

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

NETVINGER OG SKORPIONFLUER DANMARKS FAUNA (NEUROPTERA & MECOPTERA) MED 90 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P.

NETVINGER OG SKORPIONFLUER DANMARKS FAUNA (NEUROPTERA & MECOPTERA) MED 90 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING P. ESBEN-PETERSEN NETVINGER OG SKORPIONFLUER (NEUROPTERA & MECOPTERA)

Læs mere

Pointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil.

Pointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. Pointskema GDS Udgave 2, 2014 Hundens Navn: Chip nummer: Født: Ejer: Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. 1 og 2: Bredt hoved, stramme læber, næseparti for bred. 3 og 4:Ikke

Læs mere

SOMMERFUGLE VIKLERE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 540 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING _J>. F.

SOMMERFUGLE VIKLERE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 540 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING _J>. F. DANMARKS FAUNA _J>. F. ILLUSTREUEDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 61 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VIII. VIKLERE MED 540 AFBILDNINGER

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

FCI Standard Nr 296 28.10.2009 (GB) (ORG 24.06.1987) Collie, korthåret. Oprindelsesland: Storbritannien

FCI Standard Nr 296 28.10.2009 (GB) (ORG 24.06.1987) Collie, korthåret. Oprindelsesland: Storbritannien FCI Standard Nr 296 28.10.2009 (GB) (ORG 24.06.1987) Collie, korthåret Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehunde. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde).

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Tørklæder Udstillingsnr.: 137

Tørklæder Udstillingsnr.: 137 Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.

Læs mere

40 Gør Det Selv 3/2001

40 Gør Det Selv 3/2001 40 Gør Det Selv 3/2001 Gyngehest til skrappe drenge og piger Dette superflotte 2-spand vil helt sikkert blive modtaget med stor begejstring. Da hestene fremstilles af limtræ, er de meget solide og kan

Læs mere

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING # ESBEN PETERSEN ØRENTVISTE, KAKERLAKKER OG GRÆSHOPPER (ORTHOPTERER) MED 40

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. 26. VHM 19.162. Hjemsted: Heden, Elling. 1-radet kort vest med forstykker, ståkrave og lommelister af lyst bomuldsstof med indvævede striber. Forstykker, lommelister og krave med silkebroderi: smalle borter

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien Anvendelse: Klassifikation: Historie: Helhedsindtryk: Jagthund, specielt til jagt på vilde kaniner

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med.

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med. Styr på termerne Hovedlys: Når en fotograf siger hovedlys, så er det ikke bare fordi det rammer folk i hovedet. Hovedlys er det lys man kan sige er det primære lys i billedet. På portrætter vil det derfor

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

Sortsbeskrivelse rabarber.

Sortsbeskrivelse rabarber. Sortsbeskrivelse rabarber. 1. A Cote Rouge Få blomsterstængler, middellange og middeltykke stilke, svagt rødfarvet ved bladbasis og nærmest grøn ved bladpladen, indvendig stilkfarve grøn, stort udbytte

Læs mere

Hvor skal man lægge fokuspunktet i sine foto?

Hvor skal man lægge fokuspunktet i sine foto? Hvor skal man lægge fokuspunktet i sine foto? Her der fokus på blomsten, og billedet havde været mindre interessant, hvis de grønne blade i baggrunden også havde været skarpe. Dybdeskarphed (eller DOF:

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

De seneste 85 års nye arter af krabber i den danske fauna

De seneste 85 års nye arter af krabber i den danske fauna De seneste 85 års nye arter af krabber i den danske fauna Ole Secher Tendal & Kathe Rose Jensen Statens Naturhistoriske Museum (Zoologisk Museum), Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink:

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: MINKKÅBE: Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: 1. Stautmodel syes op til kunde efter ønsket model. Denne prøves og rettes til på kunde. Højde på lommer, lukketøj og ærmelændgde samt hellængde

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet 1 Containerkran. Læs denne vejledning grundigt igennem, inden du begynder at samle, start med at kontrollere at der ikke mangler noget. Alle delene skæres forsigtigt ud, evt. med en stemmejerns kniv, rens

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Scanbrown mink på tværs

Scanbrown mink på tværs Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

KØKKENBORDPLADER massivtræ

KØKKENBORDPLADER massivtræ KØKKENBORDPLADER massivtræ www.qualitybrands.dk K-bord/1301 Kundetilpassede bordplader QualityBrands.dk er din danske bordpladespecialist. Vores produktion foregår hos Danmarks ældste og mest erfarne leverandør

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

2016 Unkeldesign All rights reserved

2016 Unkeldesign All rights reserved Pikachu 1 Materialer 100% bomuldsgarn 8/4 - Gul 100 g - Brun 8 g - Lidt sort - Lidt rød - Lidt hvid Polyesterfyld (pudefyld) Hæklenål: str. 2,5 mm Forkortelser mr: magisk ring km: kædemaske fm: fastmaske

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52

SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52 ^11. 7 la DANMARKS FAUNA lli,rsthebei)e HAANDBØdEH OVEK DEN DANSKE DYRE:VERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSK UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 52 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VII. FJ E R M L MED

Læs mere

Hækleopskrift Simba. Af Emilie Sakitha Johansen. Inspireret og omskrevet fra kinesisk opskrift, fundet på følgende russisk side

Hækleopskrift Simba. Af Emilie Sakitha Johansen. Inspireret og omskrevet fra kinesisk opskrift, fundet på følgende russisk side Af Emilie Sakitha Johansen Inspireret og omskrevet fra kinesisk opskrift, fundet på følgende russisk side http://www.li.ru/interface/pda/?jid=3900865&pid=314227782&redirected=1&page=0&backurl=/users/390

Læs mere