TOVINGER DANMARKS FAUNA LEIF LYNEBORG HUMLEFLUER, STILETFLUER, ROVFLUER M.FL MED 189 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TOVINGER DANMARKS FAUNA LEIF LYNEBORG HUMLEFLUER, STILETFLUER, ROVFLUER M.FL MED 189 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTOTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 70 LEIF LYNEBORG TOVINGER IV HUMLEFLUER, STILETFLUER, ROVFLUER M.FL MED 189 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G-E-C GADS FORLAG - KØBENHAVN 1965

2 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet KØBENHAVN - BIANGO LUNOS BOGTRYKKERI A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Bombyliidae, humlefluer 5 2. Therevidae, stiletfluer Scenopinidae, vinduesfluer Asilidae, rovfluer 80 Litteratur 178 Navnefortegnelse 180

4

5 1. Bombyliidae, Humlefluer. Humlefluerne er især udbredt i de varme og tørre dele af verdensdelene, idet artsantallet aftager stærkt både imod de tropiske skovområder og imod de tempererede egne. Her i landet er hidtil fundet 18 arter og underarter, mens det samlede antal kendte arter for hele jorden andrager ca Af ydre habitus er humlefluerne så varierede, at det er umuligt at give nogen fælles karakteristik. Hovedet er mere eller mindre halvkugleformet. Øjnene store og deres bagrand mere eller mindre indbugtet. Fra denne indbugtning strækker sig undertiden en kort spalte ind i selve øjet og adskiller nogle af de bageste facetter. Denne karakter benyttes til inddelingen af familien i to store grupper. 3 oceller findes altid. Panden er som regel ret bred hos hunnerne; hos hannerne smallere eller øjnene kan her være mere eller mindre sammenstødende. Antennerne er altid tydeligt 3-leddede, sidste led forskelligt udformet og ofte med en endegriffel. Munden (proboscis) er stærkt varierende i bygning, snart meget lang og tynd som hos Bombylius o. a., tykkere som hos f. eks. Villa. snart kort og Brystet som regel af normal form. Det er forsynet med flere forskeflige typer af behåring. For det første kan brystet være helt eller delvist dækket af støv, der morfologisk er mikroskopiske hår. For det andet er der ofte en belægning af tiltrykte skælhår. Der-

6 6 udover er der for det tredie oftest en mere eller mindre lang, strittende behåring af normal type; disse hår kan på visse steder erstattes af egentlige børster. Bagkroppen har de samme elementer af behåring som beskrevet ovenfor. Antallet af synlige led er 7 eller 8. Genitalierne er hos humlefluerne som regel skjult i bagkroppen eller af dennes behåring og er derfor vanskelige at benytte i taxonomien uden efter udpræparering. Hannens parringsorgan (hypopygiet, eller epipygiet, som det også bliver benævnt) viser ofte en mere eller mindre udtalt rotation. Det er ret simpelt bygget. Den tergale del af 9. led (epandrium) er udformet som en tang (forceps). Tangens basale del udgøres af to bådformede plader, der i enden er udformet i ofte karakteristisk formede spidser og lapper. Disse forceps omslutter dorsalt og lateralt selve aedeagus (penis) og dennes gonapophyser. 9. sternit (hypandrium) er en stor, trugformet og simpelt bygget plade. Læggerøret er ofte forsynet med en krans af grove torne; undertiden er endeleddet læbeformet og forsynet med lange hår, men uden børster. Benene er næsten altid svage og korte, som det ofte er tilfældet hos gode flyvere. Pulviller mangler undertiden. Vingerne afgiver ofte gode karakterer både i årernes forløb og i vingens farvetegning. Costa løber som regel rundt langs hele randen. Ved roden af costa oftest en kraftig torn. Selve costas basale del som regel meget bred og forsynet med skæl, hår og børster. Proximalt for vingebasis findes hos en del humlefluer en plade af lange skæl, der delvist dækker over den brede del af costa. Denne skælplade betegnes

7 patagium. r^+g tvegrenet mod vingespidsen. Som regel 4 bagrandsceller (R5, M^, Mg og M3+4). Analcellen (Gug) lukket eller åben. Alula og vingeskæl veludviklede. Udviklingen hos humlefluerne er dårligere kendt end f. eks. hos rovfluerne (se side 80). Så vidt vort kendskab strækker, synes alle humlefluer i larvestadiet at være snyltere hos andre insekter. Aculeate årevinger er en af de vigtigste værtsgrupper. Andre vigtige værter er sommerfuglelarver, græshoppers æghobe og andre parasiterende larver af snyltehvepse og snyltefluer; i det sidste tilfælde er der altså tale om hyperparasitisme. løvrigt henvises til omtalen under de enkelte slægter. Æglægningen ved man endnu kun lidt om, men den kan sikkert både ske i flugten og siddende på jorden, men altid i umiddelbar nærhed af værtens tilholdssted. De nyklækkede larver er meget mobile og søger selv frem til værten. Efter at den egentlige snyltende fase er indledt, skifter larverne fuldstændig udseende. De forskellige larvestadier er bl. a. blevet kendt gennem J. G. Nielsens studier i 1903 over Bomby Hus minor. I 1. stadium (fig. 1) er larven af denne art lang og slank med et lille, stærkt kitiniseret og ikke indtrækkeligt hoved, der er forsynet med et par børster. Foruden hovedet er der 12 led; de tre brystled hver med et par lange sidebørster; på endeleddet også et par meget lange børster. I 2. og 3. stadium (fig. 2) er larven meget tykkere, cylindrisk og krummet. Hovedet er nu indtrækkeligt. Børster på brystled og endeled mangler eller er stærkt reduceret. Larvehovedets bygning er især studeret af Paola (1937) på den ikke danske art: Cytherea obscura F. I sin bygning minder

8 8 hovedet en del om rovfluelarvernes (se side 84). Dorsalt findes en hovedkapsel, der for en væsentlig del ligger skjult i brystet, men hovedkapslen er ikke som hos rovfluelarverne delt i to veladskilte dele, nemlig forrest den egentlige hovedkapsel og bagtil en såkaldt Fig Larver af Bombylius minor L. 1. Første stadium, 2. Andet stadium. (Omtegnet efter Nielsen). roddel (metacephalstav). Hvor vidt humlefluelarvens hovedkapsel er homolog med den ene eller den anden af de to elementer i rovfluelarvens hovedkapsel, lader sig ikke afgøre med sikkerhed, men sandsynligvis indgår begge elementer. Selve munddelene minder også om rovfluelarvernes. I midten findes et par knivsbladformede kindbakker (mandibler) og udenfor og foran disse et par brede, ofte tandede kæber med eenleddede palper. Trachésystemet er amphipneustisk; bagspiraklerne ligger på 8. bagkropsled.

9 Puppen (fig. 3) er fri og bevægelig og forsynet med horn på hovedet samt børster og torne på kropsleddene, hvilket gør den i stand til at arbejde sig igennem de ofte meget stærke vægge i biers og hvepses Fig. 3. Puppe af Hemipenthes morio L. set fra undersiden. (Hennig). celler og igennem jord. Pupperne hos humlefluer og rovfluer er hinanden meget lig. Hos de første er de forreste antennehorn tætstillede, hos rovfluerne mere adskilte (se fig. 105). Hos humlefluerne er de bageste antennehorn ikke kamformet ordnet som hos rovfluerne (fig. 105), men der findes kun en enkelt (ofte meget lille) eller to tydeligt adskilte bageste antennehorn. Endelig findes der hos humlefluerne på oversiden af bagkropsleddene en række karakteristiske, tilklæbede torne; disse er hos rovfluerne udstående og oftest ordnet i to rækker.

10 10 Oversigt over grupperne og slægterne. 1. Øjnenes bagrand med dyb indbugtning og fra bunden af denne udgår en mere eller mindre lang spalte, der bagfra skærer sig ind imellem facetterne. Antennebaser betydeligt adskilte (Tomophthalmae) 4. Øjnenes bagrand som regel jævnt krummet eller med flad indbugtning, aldrig med dyb indbugtning og en spalte, der fra denne skærer sig ind imellem facetterne. Antennebaser tæt sammensiddende (Homoeophthalmae) bagrandscelle (R5) åben, analcellen (Gug) lukket (fig. 5). Skinneben med kort, ensartet behåring 1. Phthiria (s. 11). 1. bagrandscelle lukket, analcellen åben (fig. 9 og 10). Skinneben med 3-4 rækker børster foruden den normale behåring Den forreste basalcelle (R) længere end den bageste (M) (fig. 9). 1. og 2. antenneled tilsammen kortere end 3. led (fig. 7) 2. Bombylius (s. 14). De to basalceller lige lange (fig. 9). 1. og 2. antenneled tilsammen længere end 3. led (fig. 8) 3. Systoechus (s. 20). 4. Endegriflen i spidsen med en børste omgivet af en krans af fine hår; selve endegriflen tydeligt afsat fra den fortykkede, basale del af 3. led. Metapleurer ubehårede. Pulviller findes.. 4. Anthrax (s. 21). Endegriflen uden hårkrans omkring endebørsten. Metapleurer behårede. Pulviller mangler ofte Endegriflen længere end tykkelsen af 3. antenneleds tyndeste del og tydeligt afsat fra 3. led. r2+3 og r^ forbundet ved en åre (fig. 12) 5. Exoprosopa (s. 23). 3. antenneled uden en sådan endegriffel. Ingen åre mellem t^+q og r4 (fig ) Vingen næsten hyalin, ofte dog brunlig eller gullig langs forranden, men den brune farve bliver da

11 11 gradvis svagere og går jævnt over i vingens hyaline del. Ansigtet tilbagevigende. 3. antenneled med kort, konisk basaldel og lang, smal spids (fig ) 8. Villa (s. 32). Vingen delvis mørkt farvet; hvis overvejende hyalin (afer), da er den brune farve ved vingens basis og forrand skarpt afgrænset fra vingens hyaline del, ansigtet fremspringende og 3. antenneled langt konisk Ansigtet stærkt fremspringende. 3. antenneled langt konisk. Puviller mangler 6. Thyridanthrax (s. 25). Ansigtet svagt fremspringende. 3. antenneled med kort, konisk basaldel og lang, smal spids. Pulviller ofte til stede 7. Hemipenthes (s. 28). 1. Phthiria Meigen, Små, overvejende grå og sparsomt behårede fluer. De to køn ret forskellige af form og farve. Pandens nederste del fremspringende, især hos ^, der er holoptisk; hos $ en bred pandestribe. Antenner 3-leddede, 3. led lancetformet og ender i en sansegrube med en lille sansestift, der overrages af et krumt, dorsalt fremspring (fig. 4). Sugesnabelen omkring dobbelt så lang som hovedet. Benene lange, især hofterne veludviklede. Bagskinneben med nogle rækker af korte børster. Kløer og pulviller veludviklede. I vingen (fig. 5) løber costa rundt om vingespidsen og fortsætter helt til analcellen, r^ og r^ næsten paralleltløbende. Analcellen altid lukket og stilket. Bagkroppen kort og kegleformet, bredest hos $, 7-leddet. Hypopygiet lille, ikke skjult. Imagines træffes i juni-juli i klitter og på klitheder, hvor de findes på blomster som Høst-Borst, Høgeurt

12 12 Fig. 4. Hoved i profil af Phthiria pulicaria Mikan <S. (Orig.). Og Blåmunke. Udviklingen er ikke kendt. Der er fra det palaearktiske område beskrevet en snes arter, hvoraf to er fundet her i landet. Oversigt over arterne. 1. Ansigt og pande hos (^ stærkt fremspringende, med lange, overvejende sorte hår. Scutellum hos $ sort med oval, gul plet ved spidsen. Alle sterniter grå 1. pulicaria. Ansigt og pande hos (J mindre stærkt fremspringende, med kortere, hvide hår. Scutellum hos $ brunsort med hjerteformet indskåret, gul plet på midten. 1. eller 1. og 2. sternit mere eller mindre gule 2. canescens.

13 13 1. Ph.pulicaria Mikan, 1796 (Fig. 4, 5). ^: Set i profil træder panden stærkt frem foran øjnene, mere end længden af 1. og 2. antenneled tilsammen. Hele hovedet gråt; pande og ansigt med lange, sorte hår; partiet omkring munden med lyse hår; øjebagranden med gullige og brunlige hår. Hårene på panden er betydeligt længere end 1. og 2. antenneled tilsammen. Antenner matsorte, det dorsale fremspring i enden kort (fig. 4). Brystet gråsort med to Fig. 5. Vinge af Phthiria pulicaria Mikan. (Orig.). uskarpe, lysere længdestriber fortil; behåring lys. Bagkrop matsort, undersiden gråligt bestøvet, behåring hvidlig. Ben sorte eller mørkebrune, lårene med lange, hvidlige hår. Vinger let grålige med svagt gulligt randmærke. Forgreningen af r4 og rg ligger lige over tværåren, der afgrænser diskcellen udadtil (fig. 5). Svingkøller med mørkt hoved. - $: Underkinder og den nederste del af baghovedet hvidgule, på sidstnævnte en bred, mørk midterstribe, der strækker sig til den bageste del af mundranden. På hver side af ansigtet en brunsort plet, som strækker sig fra antennebasis og ned langs øjeranden. Panden bred, grå med en hvid-gullig rand af varierende bredde langs øjeranden. Behåring på panden hvidlig, kinder og underkinder med hvidlige hår, den brune plet ved antennebasis med mørke hår. Baghovedets øverste del gråsort med gule hår. Brystet lysegråt med mørk midterstribe. Skuldre, en stribe fra disse til vingeroden samt postalar-partiet og en større eller mindre plet på scutellum gule. På brystsiderne er følgende partier gullige: en plet over forhofter, den øverste

14 14 del af sternopleurer, samt metapleurer og hypopleurer. Brystet tæt besat med dels tiltrykte, dels udstående, gullige hår. Bagkroppen ligeledes med tiltrykte, gullige hår, der skjuler grundfarven; ved leddenes bagkanter desuden nogle udstående, gule hår; bagkropsspidsen med nogle sorte hår. Svingkøller helt hvidgule. Længde: 2,5-4 mm. Arten forekommer over hele landet på egnede lokaliteter. I Jylland kendt fra Jerup, Frederikshavn, Sæby, Svinkløv, Hansted-reservatet og Villebøl ved Ribe. Desuden på Fyn (Fåborg), flere steder i Nordsjælland samt på Anholt og Bornholm (Hasle og Vester Sømarken). - Flyvetiden er fra midten af juni til slutningen af juli. Udbredelsesområde: Europa, Nordafrika og Lilleasien. I Sverige kun i de sydlige dele, forekommer i Storbritannien. 2. Ph. canescens Loew, Ligner meget foregående art, som den kan adskilles fra på følgende karakterer: ^J: Pande og ansigt mindre fremtrædende, set i profil mindre end længden af 1. og 2. antenneled tilsammen. Hårene overalt hvide og meget kortere, d. v. s. kortere end 1. og 2. antenneled tilsammen. Forgreningen af r4 og r5 ligger nærmere vingespidsen end tværåren, der afgrænser diskcellen udadtil. - $ : Afviger fra (J på samme måde som hos pulicaria. Afviger fra $ af denne art ved de i oversigten over arterne nævnte karakterer. - Længde: 4-4,5 mm. Der kendes kun eet exemplar her fra landet, en han taget af H. J. Hansen ved Allinge på Bornholm i juli En sydligere art, der i Sverige er kendt fra Skåne og Gotland. Ikke i Storbritannien. 2. Bombylius Linné, De danske arter af denne slægt er middelstore, tæt behårede fluer, meget mindende om en lille humlebi. Hovedet ret lille og kort. Øjnene meget højere end lange og optager det meste af hovedets overflade, hos (J er de sammenstødende eller smalt adskilte, hos $ adskilte af en bred pandestribe. Pande og ansigt noget fremstående. Underkinder smalle. Antenner

15 15 Fig. 6. Bombylius major L. c?. (Orig.). med langt, cylindrisk 1. antenneled; 2. led ligeledes cylindrisk, men kort. 3. led er længst, lancetformet og ender i en 2-leddet, kort griffel (fig. 7). 1. og 2. antenneled tilsammen kortere end 3. led. Sugesnabelen lang, ca. af længde som det halve af kroppens længde. Brystet kort og bredt, næsten kvadratisk. Bagkroppen ligeledes kort og bred, 7-leddet. Benene med flere rækker korte torne på skinneben og de bageste lår. 2 veludviklede pulviller og et lille tornformet empodium. Vinger ofte mørkt farvede ved basis og langs forranden. Forreste basalcelle (R) betydeligt længere end bageste (M) (fig. 10). 1. bagrandscelle (R5) altid lukket. Analcellen (Gug) smalt åben. Udviklingen hos B. minor er beskrevet af Nielsen

16 16 Fig. 7. Antenne af Bombylius major L.; fig. 8. Antenne af Systoechus sulphurevs Mikan; fig. 9. Vinge af Systoechus sulphureus Mikan. (Orig.). (1903), se s. 7. Imagines ses især på blomster, oftest svirrende foran disse og med sugesnabelen stukket ned i blomsten. Ofte står de også svirrende lavt over jorden på steder, hvor værtsdyrene forekommer. Disse

17 17 udgøres af jordboende bier af slægterne Andrena, Colletes og Halictus. Slægten er meget stor og omfatter alene i Palaearktis mindst 100 arter. Tre af disse er danske. Oversigt over arterne. 1. Foruden en uskarp farvning af forranden har vingen et antal skarpt afgrænsede, brune pletter omkring tværårerne og længdeårernes forgreningssteder (fig. 10) 1. discolor Vingen kun med en mere eller mindre skarpt afgrænset farvning af forranden (fig. 6) Den mørke farvning af vingeforranden er skarpt afgrænset bagtil (fig. 6) 2. major Den mørke farvning af vingeforranden går bagtil jævnt over i vingens normale grundfarve.. 3. minor 1. B. discolor Mikan, 1796 (Fig. 10). (J$: Det noget fremspringende ansigt er besat med tætsiddende sorte hår, der omtrent er af længde som 1. og 2. antenneled tilsammen. På selve mundranden er en del halvt så lange, brungule hår iblandet. Sådanne korte, gullige hår findes også iblandet under den korte, sorte behåring på pandetrekanten, men danner ingen dusk ved antennerne. Øjnenes facetter i den øverste halvdel hos (J kun lidt større end i nederste halvdel. Øjnene adskilte hos (J af en stribe af bredde som forreste ocellus, hos $ er pandestriben knapt en trediedel af hovedets bredde. Antenner og disses behåring sorte. Brystets overside og scutellum besat med ganske tætstående og lige lange, guldgule hår. Fortil i midterlinien en V-formet plet af sortbrune hår af samme længde, men ud over disse ingen sorte hår på oversiden. På brystets sider en stribe af sorte eller mørkebrune hår fra skuldrene mod vingebasis. Lårene sorte med den yderste trediedel gulbrun, skinneben og metatarser gulbrune, de yderste tarsalled mørkere. Bagkroppen med tæt behåring af ensartet længde; på tergit er hårene Tovinger. IV 2

18 18 rødgule til næsten ræverøde, på de sidste tergiter samt på hele undersiden sorte. Langs de sidste tergiters bagrande længere og tyndere, sorte hår. Hos $ findes i midterlinien en række pletter af hvide, tilliggende hår. - Længde: mm. Fig. 10. Vinge af Dombylius discolor Mikan. (Orig.). Arten blev først i 1920 konstateret her i landet (Kryger 1924, s, 33). Hidtil kun fundet på Sjælland på følgende lokaliteter: Boserup (cj 5. april 1920, 5 cj(j 2?? 10. april 1921, (J 14. april 1938, alle J. P. Kryger leg.), Kimmerslev Hessel ved Borup mellem Roskilde og Ringsted ((J $ 10. maj 1942, H. Krogh leg.) og Køge Ås ($ 18. april 1948, Sparre leg.). Udbredelse: Europa, Nordafrika og Vestasien. Forekommer i Storbritannien, men ikke i Sverige. 2. B. major Linné, 1758 (Fig. 6, 7). (J $: Bundfarven sort. Pandens behåring hos ^ sammensat af korte, gule hår og lange, sorte eller brunlige hår; hos $ kun gule hår. Ansigt og kinder med lange, rødbrune hår. Baghoved med kort, gul og lang, brunlig eller rødlig behåring; langs øjebagranden en krans af længere og kraftigere, mørke hår. Antenner sorte, de to første led med lange, sorte hår. Brystets overside og scutellum tæt besat med lange, gule eller grågule hår; siderne med mere rødlig behåring og fra skuldre til vingerod en stribe af rødbrune hår. Bagkroppen med tæt behåring af nogenlunde samme længde og farve som på brystet. Langs tergiternes bagrande en række af lange, sorte hår. Ben gule eller brune, tarser sortagtige mod spidsen, lårene ligeledes mørke ved basis. Lårene fra den basale del med lange, brune eller sorte hår, der på undersiden strækker sig næsten til spidsen. Baglårene desuden på undersiden med en række af lange, stærke børster fortil og en række af kortere

19 19 børster bagtil; alle børsterne sorte. De tilliggende, noget skælagtige hår hvidgule. Vinger klare med brunsort farvning på den forreste del. Grænselinien er skarp og strækker sig med nogle indbugtninger fra alula, der er helt mørk, til udmundingen af rg+g. Under rg+s en lille plet, der er sammenhængende med den øvrige mørke farvning. - Længde: 7-12 mm. Arten er udbredt over hele landet, kendt fra alle egne af Jylland samt fra Fyn, Sjælland, Lolland og Bornholm. Flyvetiden er april (4/4) og maj (1/6). - Det er en holarktisk art, der i Sverige går mod nord til Lappland. Også i Storbritannien. 3. B. minor Linné, 1758 (Fig. 1, 2). (J: Bundfarven gråsort, med grønligt eller brunligt skær. Baghovedet med tæt, gul behåring. Den øvrige del af hovedet med mere sparsom og lysere gul behåring; på kinderne en række fine, sorte hår. Antenner sorte, 1. og 2. led noget gråt bestøvede og med lange, hvide hår. Brystet overalt med tæt, lang behåring; hårenes farve på oversiden gul til grågul, forneden på pieurerne samt på undersiden mere hvidlig. Tydeligt kraftigere, gule børster foran vingebasis, på postalarfeltet og langs scutellums rand. Ingen sorte hår på brystet. Bagkroppen ligeledes med tæt, gul behåring, langs bagranden af 2. og 3. tergit en række sorte hår. Vinger kraftigt bruntfarvede ved basis og langs forranden til r^'s udmunding. Bagud bliver den brune farve gradvis svagere. Ben gule, fra spidsen af skinneben og ud på tarserne mere brune. - $: Panden bred, ca. V4 af hovedets bredde. Under scutellums og bagkroppens lange behåring en tæt tilliggende, gul behåring. Også 4. tergit med sorte hår langs bagranden. Vinger mindre stærkt farvede, undertiden næsten hyaline eller blot ved vingeroden gullige. Ellers som (J. - Længde: 6-11 mm. Medens den foregående art især forekommer inde i landet (i skovbryn og langs hegn), er minor i større udstrækning knyttet til kysten. I Jylland er den taget følgende steder langs Vestkysten: Skagen, Jerup, Søndervig, Vedersø Klit, Årgab og Skallingen. Desuden ved Grenå og Thorsager på Djursland, den sidste lokalitet den eneste inde i landet. På Sjælland foreligger følgende fund: Rørvig, Asserbo, Tisvilde, Tibirke, Pleielt n. f. Esrum Sø og Dyrehaven. Desuden på

20 20 Læsø, Anholt og Bornholm (Dueodde, Vester Sømarken, Rønne og Randkløve). - Flyvetiden er ligeledes helt forskellig fra major's. Tidligste dato er 27. juni, sidste 11. august. - Udbredt over store dele af Europa ; i Sverige mod nord til Vårmland; også i Storbritannien. Minder i 3. Systoechus Loew, habitus stærkt om Bomhylius. Den eneste danske art er dog væsentligt mindre end nogle af vore Bombylius-SLrter. Slægten afviger fra Bomhylius bl. a. ved, at forreste basalcelle (R) er kort, ikke længere end bageste (M) (fig. 9). Antennerne kortere, idet 3. led er kortere end 1. og 2. antenneled tilsammen; 3. antenneleds griffel ikke så tydeligt afsat fra selve leddet (fig. 8). Der eksisterer nogle ældre beskrivelser af larver og pupper af Systoechus-Sirter, men de er så ufuldstændige, at det ikke er muligt på grundlag af dem at adskille de pågældende stadier hos Systoechus og Bomhylius. Larverne lever i æghobene af græshopper. Slægten tæller knapt en halv snes arter i det palaearktiske område. Kun een af disse er fundet i Danmark. 1. S. sulphureus Mikan, 1796 (Fig. 8, 9). (?$: Pande og ansigt med korte tilliggende, gule hår, og lange, strittende, gule og sorte hår. Baghovedet med lange, gule hår. Antenner sorte, 1. led med sorte hår. Bryst og bagkrop dækket af tæt hvidgul eller gul, strittende behåring; langs tergiternes bagrande en række af kraftige, børstelignende hår, som kan være noget mørkere farvet. Ben mørke, skinneben dog ofte lysebrune på den basale del. Yinger grålige, ved basis og langs forranden let brunlige. - Længde: 4-6,5 mm. I Jylland er denne art almindelig på egnede lokaliteter, d. v. s. på klitheder langs kysten eller i hedeegnene inde i landet. Desuden kendt fra Læsø, Samsø (Nordby Hede) og

21 21 Fyn (Fåborg). På Sjælland forekommer den åbenbart kun i Nordvest- og Nordsjælland (Jyderup Lyng, Rørvig, Tisvilde og Tibirke). - Flyvetiden strækker sig fra midten af juni til begyndelsen af august. Lundbeck (1908, s. 128) nævner, at fluen især forekommer på heder, hvor lyngen er sparsom og hvor der er åbent sand dækket af lav. - Arten er vidt udbredt over store dele af Palaearktis. I Sverige kun i de sydlige og sydøstlige landskaber. Ikke i Storbritannien. 4. Anthrax Scopoli, (Syn.: Argyramoeba Schiner, 1860). Middelstore, overvejende sorte fluer, ofte med sølvagtige pletter af hår på bagkroppen. Antenner ganske korte; 1. led kort cylindrisk, 2. led skålformet, 3. led kugleformet og udtrukket i en kort, cylindrisk spids, hvorpå er leddet en kort, tilspidset endegriffel. Omkring spidsen af denne en krans af hår. Øjne adskilte hos begge køn, mest hos $. Sugesnabelen kort. Bagkroppen flad, 7-leddet. Vingen med udstrakt mørk farvning (fig. 11). Ved roden af costa en kraftig torn. Larverne af A. anthrax er fundet i reder af enlige bier og gravehvepse af slægterne Anthophora, Calicodoma, Hoplomerus og Osmia. Larven fortærer værtsdyrets larve, overvintrer som larve og fuldender udviklingen den følgende sommer. Der eksisterer ingen ordentlige larvebeskrivelser af denne art, men larven af andre arter er kendt. I 1. stadium afviger larven ikke meget fra larven af Bombylius minor (se s. 7 og fig. 1 og 2), men har bredere hoved med flere par småbørster og forholdsvis længere børster i bagenden. Den udvoksne larve er af samme maddikeagtige type som hos andre humlefluer. Puppen af A. anthrax har på ansigtet 3 par kraftige horn, aftagende i længde bagtil. Disse horn bruges til at gennembryde den ofte meget hårde og stærke mur

22 22 i bicellen før klækningen. På hovedets underside et par kortere torne. Oversiden af bagkropsled med en dobbeltrække af torne. Desuden har alle bagkropsled på over- og underside en tværrække af lange, tynde børster, der er længst på 1. led, kortere på led og igen længere på de sidste led. Endeleddet er tilspidset og affladet og ender i to spidse horn, hver med flere torne. Slægten omfatter omkring 70 arter i Palaearktis, hovedparten af dem er beskrevet fra sydøsteuropæiske og sydasiatiske steppeområder. Kun to arter er kendt fra Danmark. Oversigt over arterne. 1. Såvel begge basalceller som diskcellen ensfarvet brune (fig. 11) 1. anthrax. Begge basalceller med hyaline pletter af vekslende omfang; diskcellen overvejende hyalin 2. varia. 1. A. anthrax Schrank, 1781 (Fig. 11). (J$: Hoved sort med sorte, strittende hår på pande og ansigt, enkelte hvide hår iblandet på ansigtet. Partiet umiddelbart under antennerne ubehåret. Langs baghovedets bagrand en krans af korte, tætsiddende hår. Antenner sorte. Bryst og bagkrop skinnende sorte med overvejende sort behåring. Foran på brystet en krans af hår modsvarende kransen på baghovedet. De forreste hår i denne krans hvide. Desuden et parti med hvide, strittende hår på siderne af 1. tergit. Fig. 11. Vinge af Anthrax anthrax Schrank. (Orig.).

23 23 Langs bagrandene af 2. og 3. tergit et par sølvhvide pletter, dannet af skælagtige hår. Undertiden lignende pletter også på 4. og 5. tergit, på 6. tergit et lignende, sølvhvidt tværbånd, der er delt på midten. Ben sorte eller brunsorte. Vinger overvejende brunsorte, kun klare i spidsen og langs bagranden (se fig. 11). - Længde: 7-12 mm. Meget sjælden, idet kun 3 exemplarer uden data kendes. De stammer fra Coll. Stæger og må være taget i første halvdel af 1800-tallet. - Arten er udbredt over Europa, Nordafrika og Lilleasien. I Sverige går den så langt mod nord som til Lappland; forekommer også i Storbritannien. 2. A. varia Fabricius, (5 $: Hoved gråsort med sorte hår på pande og ansigt; på den nederste del af panden en del gullige skælhår. Antenner sorte. Bryst og bagkrop sorte. Brystet fortil med en krans af blandede sorte og hvidlige hår, iøvrigt med ret sparsom, strittende sort behåring og gullige skælhår. Bagkroppen med hvide hår på siderne af 1. tergit, de øvrige tergiter med sorte hår på siderne. Tergiternes flader dækket af sorte og gullige skælhår. Desuden fire pletter af hvide skælhår langs bagranden af 2. og 3. tergit, nemlig et par lateralt og et par nær midterlinien. På 4. tergit findes kun de to midterste pletter af hvide skælhår. Desuden pletter af hvide skælhår på tergits sider. Ben med sorte lår og gulbrune skinneben og tarser. Vinger meget mindre brune end hos anthrax og med tre isolerede, brune pletter, nemlig dels midt på diskcellens nedre begrænsning, dels omkring diskcellens spids og endelig omkring forgreningsstedet af r4 og r^. Længde: 4-11 mm. Hidtil kun kendt fra Bornholm, hvor 1 $ blev taget ved Vester Sømarken på sydkysten 27. juni 1964 (Ole Martin og Bo Vest Petersen leg.). - Arten er kendt fra Europa, Lilleasien og Nordamerika. - I Sverige kun kendt fra de sydligste egne. Ikke i Storbritannien. 5. Exoprosopa Macquart, antenneled sædvanligvis kegleformet og med en endegriftel, hvis længde er 1/3 til ^/g af selve leddets

24 24 længde. Sugesnabelen omtrent af længde som hovedet. Behåringen er kun kraftigt udviklet på den forreste del af brystet samt på 1. bagkropsled. Både bryst og bagkrop tillige med skælagtige hår i forskellige farver. Forskinneben ofte med tornbørster. Kløer med tydelig basaltand. I vingeårernes forløb (fig. 12) er det mest karakteristiske træk, at rg+g er forbundet med r4 ved en tværåre. Biologien er praktisk taget ukendt. Slægten omfatter et betydeligt antal arter, hvoraf kun een er dansk. 1. E. capucina Fabricius, 1781 (Fig. 12). (J $ : Ansigtet spidst fremskydende, farven på snuden og den nederste del af panden gulbrun. Den øvrige del af hovedet med brunsort bundfarve. Især baghovedet med tæt besætning Fig. 12. Vinge af Exoprosopa capucina F. (Orig.). af gule eller hvide skælhår. Pande og ansigt desuden med sorte hår. De to første antenneled gulbrune med sorte hår. 3 led sort, kegleformet og af længde som 1. og 2. tilsammen, endegriflen knapt halvt så lang som selve leddet. Brystet sort, scutellum og pieurer delvis brune. Behåring dels hvidliggylden, dels sort, desuden gyldne skælhår. Bagkroppen med rødbrun bundfarve, på tergiterne en række sorte midtertrekanter. Behåring på siderne af 1. tergit overvejende gul, ved baghjørnerne samt langs de følgende tergiters siderande sort. De tilliggende skælhår overvejende sorte, men ved forranden af 2. og 3. tergit et tværbånd af gyldne skælhår, og ved bag-

25 25 hjørnerne af 3. tergit en plet af hvide skælhår og lignende, mindre pletter ved siden af midtertrekanterne på 5. og 6. tergit. Ben rødgule med gyldne skælhår og sorte, børsteagtige hår, der mangler på forskinneben. Vingetegning som vist i fig Længde: 9-12 mm. Arten er ikke omtalt af Lundbeck (1908) og er således ny for den danske fauna. Det er en sydlig form, der er truffet et par gange i Sønderjylland. Esben-Petersen tog 1 ^ og 2 $$ i Frøslev mose 5. juli 1937, og Worm-Hansen fangede 2 (JcJ i Stensbæk plantage ved Gram 24. juni 1949 og 4. juli Udbredt foruden i Europa og Nordafrika også i Nordamerika. Ikke kendt fra Sverige og Storbritannien. 6. Thyridanthrax Osten-Sacken, Ansigtet ved mundranden er (som en næse). tydeligt fremstående 3. antenneled langt kegleformet, endegriflen meget kort. Vingen med skarpt afgrænsede, mørke tegninger. Forskinneben uden små tornbørster. Pulviller mangler. Kløer uden basaltorn. Larven til vor almindeligste art, T, fenestratus Fall., er beskrevet af Lundbeck (1908, p. 104). Beskrivelsen '^^ -4-^ #'#^ m ' ' Fig. 13. Puppens ansigtsmaske hos Thyridanthrax fenestratus Fall. (Engel).

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED DANMARKS FAUNA ILLUSTREKEDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =: Bd. 62 = VICTOR HANSEN BILLER XVIII BARKBILLER MED ET BIOLOGISK AFSNIT

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG

KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 79 KNUD TH. HOLST KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG ØRENTVISTE XXVII MED 76

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER OG COPEOGNATHER (PSEUDONEUROPTERER)

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

LOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE

LOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE BLIV DIN EGEN STYLIST 24 TIPS TIL DIT ULTIMATIVE LOOK Hvad klæder DIN figur, og hvordan fremhæver du bedst dine smukkeste sider? Q giver dig de ultimative tips til din styling. 1. FARVER Mørke farver slanker,

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52

SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52 ^11. 7 la DANMARKS FAUNA lli,rsthebei)e HAANDBØdEH OVEK DEN DANSKE DYRE:VERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSK UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 52 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VII. FJ E R M L MED

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 3 Stalden 1) En hestefarve der består af store uregelmæssige sorte og hvide områder kaldes? A) Piebald B) Skewbald C) Appaloosa D) Skimmel 2) ( skipping out ) Tømme en

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

NETTOSKRUER.DK. Skrueguide

NETTOSKRUER.DK. Skrueguide NETTOSKRUER.DK Skrueguide www.nettoskruer.dk info@nettoskruer.dk I denne skrueguide findes forskellige skruetyper med trægevind. De mest almindelige træskruer kaldes også spånpladeskruer. Skruernes skarpe,

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt kvinde + atlas kapitel 1: feltarbejde hun knytter hånden og ser på det første fingerled der er bittesmå hår der stritter. hun tager kuglepennen og tegner dem op med små lette bevægelser og tænker på at

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Dansk Fjeldvandrerklub, Turudvalget 1 November 2013, rev. feb. 2015. Oversigt over udvalgte klubture i tidens løb, med mulighed for gentagelse 2

Dansk Fjeldvandrerklub, Turudvalget 1 November 2013, rev. feb. 2015. Oversigt over udvalgte klubture i tidens løb, med mulighed for gentagelse 2 Dansk Fjeldvandrerklub, Turudvalget 1 November 2013, rev. feb. 2015 Oversigt over udvalgte klubture i tidens løb, med mulighed for gentagelse 2 Sted Kender ruten Varighed Transport Endagsture Falster,

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

LOPPER DANMARKS FAUNA. =1 Bd. 60 _J>. F. MED 182 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

LOPPER DANMARKS FAUNA. =1 Bd. 60 _J>. F. MED 182 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA _J>. F. ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =1 Bd. 60 F. G. A. M. Smit LOPPER MED 182 AFBILDNINGER I KOMMISSION

Læs mere

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Freja H0 Modeltog Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Færgegalgens ætsede plade Øverste ætsning Glyngøre Mors og nederste

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Digte fra fantomstaten

Digte fra fantomstaten Digte fra fantomstaten Indhold Indholdsfortegnelse... i Om natursyn og algoritmer... iii Digte fra en fantomstat... v Hovedform... 2 Pande... 4 Øjenbryn... 6 Øjne... 8 Næse... 10 Øre... 12 Kindben...

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Tekstbokse er et meget fint værktøj til at få placeret tekster et vilkårligt sted i et dokument. Det vil det følgende give nogle eksempler på.

Tekstbokse er et meget fint værktøj til at få placeret tekster et vilkårligt sted i et dokument. Det vil det følgende give nogle eksempler på. Indhold Lav en tekstboks...2 Indskrivning af tekst...2 Tekstboksens størrelse...3 Sammenkædning af tekstbokse...4 Billeder og tekster...4 Rækkefølge...6 Fjerne en tekstboks...6 Rammer og udfyldning...6

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

Vejledning Mundmotorisk spil

Vejledning Mundmotorisk spil Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G.

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G. DANMARKS FAUNA J, F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER XI. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER (CICINDELIDAE

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Af Theis Hansen og Morten Hedetoft, 1.3

Af Theis Hansen og Morten Hedetoft, 1.3 Af Theis Hansen og Morten Hedetoft, 1.3 Typografier: Typografier er er punkt inden for design, som omfatter skrifttyper, linjeafstand/opsætning og linjeafstand altså en hel masse inden for skrift eller

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Introduktion til billeddatabasen

Introduktion til billeddatabasen Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN Sil. 71f DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 53 K. STEPHENSEN STORKREBS IV. RINGKREBS 3. TANGLUS (MARINE

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

3 // Grafik og billedebehandling

3 // Grafik og billedebehandling // Grafik og billedebehandling Opgaven Denne opgave er en fiktiv opgave, hvor jeg retoucherer en»selfie«af en pige der sidder med sine høretelefoner. Jeg ville bl.a. lave ansigtet lidt»renere«i sit udtryk

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere