Fortællingers anatomi

Transkript

1 Narrativ pædagogik Efteruddannelsesdag for plejefamilier, sagsbehandlere og familieplejekonsulenter Program : Fokus på fortællinger Identitet : Identitet II Intentioner : Frokost : At lade problemet stå et øjeblik Samarbejdet med den biologiske familie Rødovre den 26. april : Samarbejdet med den biologiske familie II Opgaven som plejefamilie Fortællingers anatomi Sproget som vores mest almindelige redskab og samig det mest magtfulde Dominerende fortælling / plot Fortælling i alle dens former består af en dialektik mellem det, der kunne forventes, og det, der fandt sted Bruner Der er al noget mere Der er al alternative historier Der er al et overskud af fortællinger 1

2 Alternative historier Foretrukne fortællinger Dominerende fortælling / plot Sproget er som en lygte. Det, vi taler om, er det, vi bliver i stand til at se Wittgenstein Vi ser det, vi kigger efter Vi opdager det, vi ved i forvejen Jimmys hverdag i skolen er præget af vrede og mistro mod skolen, og mod de voksne som er omkring ham. Mistroen har vi ingen lod og del i, den stammer andetsteds fra. Jimmy kan ikke deltage i frikvartersaktiviteter uden at komme galt af sted. Han har en tilgang til andre, der konstant bringer ham i konflikt med sine omgivelser. Det er tvivlsom om Jimmy vil kunne lære at gebærde sig i fri leg uden gennemgribende adfærdsstyring af en hel stringent karakter. Følelser og bemærkelsesværdige begivenheder lyser op 2

3 Ikke at lade forhistorien blive den eneste forklaring Ikke at lade forhistorien forføre os? Den uhensigtsmæssige adfærd Alan: intelligent - flittig - impulsiv - kritisk - stædig misundelig Ben: misundelig - stædig - kritisk - impulsiv - flittig - intelligent Undtagelser Silas skulle starte på SFO en og var sammen med sine forældre til samtale hos lederen. Dominerende fortælling / plot Moderen: Silas er jo sådan en dreng, der aldrig leger med nogen. Lederen: Har du virkelig aldrig nogensinde leget med nogen? Silas: Jo, jo selvfølgelig. Jeg er ude hos min fætter næsten hver weekend. Jeg vil se det, før jeg tror det Tænk på et barn eller en familie Hvilke problemfortællinger findes omkring barnet / familien? Hvilke bemærkelsesværdige begivenheder lyser op? Hvilke handlinger kan forhistorierne blive en forklaring på? Hvilke andre forklaringer kunne der også være? Man skal tro det, før man kan se det Hvad kunne problemfortællingerne skygge for? Hvad mere kunne fortælles som peger i andre retninger? Hvordan er det lykkedes dig at få øje på disse undtagelser og alternative fortællinger? 3

4 Rigere fortællinger Børnene har brug for, at billedet ikke blive for kontrastfyldt Dominerende fortælling / plot At der er plads til både de positive og de negative fortællinger Både og fortællinger Fortællinger skaber identitet Traditionel tænkning om identitet / selvet Vores ydre handlinger afspejler vores indre selv Selv Fordi mennesker er, som de er, gør de, som de gør Store problemer kræver stor ombygning Identitetsbeskrivelser: Han er et problembarn Han er ligt skadet Han har arvet sin fars temperament Han har ADHD Internalisering Jo længere tilbage, jo større skade 4

5 Identitetsskabende effekter Er / har internalisering Han er noget af en vildbasse Hun har et lavt selvværd Hun er meget stædig Han har ikke blik for andre Det narrative perspektiv Vi lever vores liv i overensstemmelse med de historier, vi selv og andre fortæller om os John Winslade De ydre fortællinger Identitetskonklusioner Det man siger bli r de andre Historier har det med at bekræfte sig selv Hvilken type fortællinger blev fortalt om dig, da du gik i skole? Hvad fortalte lærerne, kammeraterne, dine forældre, du selv? Hvordan karakteriserede disse fortællinger dig som person? Han / hun er en. dreng / pige. Var der flere forskellige fortællinger, og var nogen af dem mere dominerende end andre? Barnet som medforfatter af sin egen historie Hvilken effekt havde / har dine skolefortællinger på måden, du tænkte / tænker om dig selv på? Hvad formåede de dominerende fortællinger ikke at indfange, som du også kunne eller gjorde? Har du sidenhen i dit liv prøvet enten at holde fast i eller gøre op med det billede af dig, som de dominerende fortællinger understøttede? Hvordan gjorde du det? 5

6 Historien starter ikke med det første møde Dominerende fortælling / plot Deltagende Streng Udviklende Sjov Krævende Udfordrende Effektiv Humoristisk Uretfærdig Utålmodig Kreativ Ensporet Fantasifuld Venlig Ligeglad Vred Utroværdig Utilregnelig Kærlig Nærværende Varm Skuffet Medfølende Stabil Afslappet Sorgfuld Hensynsfuld Jaloux Bekymret Tryghedsskabende Ked af det Åbenhjertig Stolt Retfærdig Deltagende Streng Udviklende Sjov Krævende Udfordrende Effektiv Humoristisk Uretfærdig Utålmodig Kreativ Ensporet Fantasifuld Venlig Ligeglad Vred Utroværdig Kærlig Utilregnelig Nærværende Varm Skuffet Medfølende Stabil Afslappet Sorgfuld Hensynsfuld Jaloux Bekymret Tryghedsskabende Deltagende Streng Udviklende Sjov Krævende Udfordrende Effektiv Humoristisk Uretfærdig Utålmodig Kreativ Ensporet Fantasifuld Venlig Ligeglad Vred Utroværdig Kærlig Utilregnelig Nærværende Varm Skuffet Medfølende Stabil Afslappet Sorgfuld Hensynsfuld Jaloux Bekymret Tryghedsskabende Ked af det Åbenhjertig Stolt Retfærdig Ked af det Åbenhjertig Stolt Retfærdig Når sammenhængen ikke fremstår klar Dominerende fortælling / plot 6

7 Fællesdialog Det er aldrig for sent at få en bedre barndom 1) Hvad lægger du særligt mærke til i Lisa s fortælling? 2) Hvad virker til, at være vigtigt for hende? 3) Hvad minder det dig om i forhold til de børn og unge, som du samarbejder med? 4) Hvilke nye tanker eller refleksioner skaber filmklippet hos dig? Intentioner Den korteste vej til forandring går via de gode intentioner Fra internal state Når vi tror, vi kender de andres intentioner Til intentional state 7

8 Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret intention Mennesker handler ikke ud fra årsager men ud fra grunde Jerome Bruner Gå ikke efter problemet Gå efter intentionen Hvad kunne hans gode grund være? At navigere mellem to familiekulturer Fra er til vil 8

9 Husk den lokale logik Livets ligning går sjældent op Dobbeltfølelser Når vi er på hver sin skala Vi kælker Børnene har virkelig brug for, at vi får brudt den dårlige stemning Du har ikke øje, for børnenes bedste Du er en dårlig kollega Jeg har virkelig brug for, at vi holder os til det aftalte. Vi kælker ikke Pædagog A Pædagog B Lektier Madpakker Relationer i hjemmet Hygiejne Simons forældre tager ikke ansvar Simon har hvidt brød med Simons energi løber ud Søvn Forklaring på problemet 9

10 Samarbejdet med den biologiske familie Hvis vores grundfortællinger bliver, at vi nu skal rette op på det dårlige liv, børnene har haft indtil nu. God Dårlig Med intentionen i fokus Fra at tale om eller til familien til at tale med Hvad kunne hans gode grund være? Jeg tror, hans intention er At huske, at den biologiske familie også gjorde deres bedste Ja og der er en undtagelse når... Hvad er det, han kan, når det trods alt ikke er gået værre? Magten mærkes nedefra At kaste med æbler Eller at kaste med æg 10

11 1. Hvad er dine egne erfaringer med at modtage æg på den gode måde. Har du en barndomserindring, en episode med dine egne børn eller en situation, hvor du har været pårørende, hvor de professionelle fik kastet et æg, uden at det smadrede? 2. Hvad bestræber du dig på, når det er dig, der står som æggekasteren. Hvad er vigtigt for dig, som guider dig i dine overvejelser? 3. Hvilke færdigheder gør du brug af for at få dette til at lykkes? 4. Hvis du ud fra det, du har fortalt, skulle navngive nogle principper for dialoger, hvor der skal tales om æg, hvordan kunne de så lyde? Eksternalisering Personen >< Problemet Det er aldrig personen, der er problemet Det er problemet, der er problemet Michael White Gøre til navneord Tristheden Vreden Langsomheden Raseriet Problemer mellem mennesker Skænderierne Bebrejdelserne Mistilliden Den dårlige stemning Hvornår mest Følelser Skyldfølelsen Frygten Jalousien Angsten Metaforer De mørke tanker At Ideen om at Fornemmelsen af at Tanken om at. Bekymringen for at og mindst Eksternaliserings-øvelse: 2 og 2 >< Opgaven som plejefamilie 1) Find den problemsætning, som det kunne være allersværest at sige til et en biologisk forældre 2) Hjælp hinanden til at finde mulige eksternaliserede formuleringer på sætningen 3) Tal evt. om, hvad forskellen er på de to sætninger. Hvilke forskellige effekter tror I, de hver især ville have på forælderen? 11

12 Vores fortælling om vores opgave og om dens succeskriterier Der er stor forskel på om vi skal: Få problemerne til at gå væk og rette op på det dårlige eller Finde frem til det vigtige og få intentioner til at gå i opfyldelse Kuglestøder eller Windsurfer? Herning-modellen Traditionelt har vi arbejdet meget med børnene og ikke med den familie, de er faldet ud af Stort pres på børnene som de, der skal forandre sig 12

13 Kurser * Foredrag *Supervision Organisationsudvikling * Inklusionsforløb 1