VidensLaboratorium.1. - De ikke-jobklare unge med psykiske problemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VidensLaboratorium.1. - De ikke-jobklare unge med psykiske problemer"

Transkript

1 VidensLaboratorium.1 - De ikke-jobklare unge med psykiske problemer September 2012

2 VidensLaboratorium.1 De ikke-jobklare unge med psykiske problemer På vej mod mere viden og bedre effekter Udfordringen Unge med psykiske problemer er en af de tre hovedudfordringer, som 11 kommuner har arbejdet med i videnslaboratorium om en beskæftigelsesindsats, der virker. Hvad er udfordri n- gen, hvordan har kommunerne arbejdet med den og hvad ved vi allerede? Unge med psykiske problemer fylder meget i jobcentrenes arbejde og i ungeindsatsen gen e- relt. Det anslås, at psykiske sygdomme er udbredt i Danmark, så ca.: har en depressionssygdom, heraf en moderat-svær depression har en angstlidelse har en spiseforstyrrelse har en psykotisk lidelser. 1 Kommunerne møder en del af de mange danskere med psykiske problemer i jobcenteret, hvor problemerne er så store, at de går ud over borgernes arbejdsevne, og borgeren modtager en forsørgelsesydelse fra kommunen. Det kan være psykiske problemer alene eller i kombination med andre problemer som fx somatisk sygdom, misbrug eller sociale problemer. Antallet af førtidspensioner på grund af en psykisk lidelse er steget fra 29 % af det samlede antal tilkendelser i år 2000 til 51% af det samlede antal tilkendelser i % af de unge mellem 20 og 30 år, der fik tilkendt førtidspension i 2009, fik pensionen på grund af en psykisk lidelse. 2 1 Dansk Psykiatrisk Selskab: Hvidbog KL: Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob 8 bud fra KL. August

3 Dansk Psykiatrisk Selskab anslår, at 2/3-dele af alle de pensioner, der tilkendes på baggrund af psykisk sygdom skyldes ikke-psykotiske sygdomme. 3 Dvs. sygdomme, som relativt let kan behandles. Det anslås, at en tredjedel til halvdelen af alle sygemeldte på sygedagpenge har psykiske problemer. Psykisk sygdom er et stigende problem, og antallet diagnoser er voldsomt stigende. Det diskuteres om, der er blevet flere med psykiske problemer eller om vi blot er blevet bedre til at diagnosticere lidelser, der altid har eksisteret. Uanset hvad forklaringen er, oplever jobcentrene at mange unge har psykiske vanskeligheder, som har betydning for deres evne til at gennemføre en uddannelse eller til at arbejde. Det er ikke afgørende, om de unge har en diagnose eller ej, men at der tages højde for de unges udfordringer og vanskeligheder, når de står i vejen for at hjælpe dem tættere på uddannelse eller arbejde. Kommunerne oplever, at de mangler viden om, hvad der virker i indsatsen for de unge med psykiske problemer. Der er fokus på de unge, der ikke er arbejdsmarkedsparate, og hvor de psykiske problemer kan stå i vejen for at de unge er klar til job eller uddannelse. Det har været emnet for videnslaboratorie.1. Generelt om VidensLaboratoriet KL s videnslaboratorium er et projekt, der som udgangspunkt har haft som mål at gøre den eksisterende viden mere brugbar og at skabe mere viden om, hvad der virker. Videnslaboratoriet er inddelt i tre temaer: 1. De ikke jobklare unge med psykiske problemer 2. En virksomhedsrettet indsats for match 2 med effekt 3. Brancheskift for ledige uden relevante faglige kompetencer Videnslaboratorium.1 om de unge med psykiske problemer består af kommunerne: Holstebro, Høje Taastrup, Esbjerg, Nyborg, Vejle, Varde, Aalborg og Rebild. I første fase har de otte kommuner mødtes for at afgrænse emnet, indsamle eksisterende erf a- ringer fra praksis i kommunerne og udpege specifikke problemstillinger, der er behov for at undersøge nærmere om de unge med psykiske problemer. Resultatet er dette notat. Notat udpeger seks temaer, som kommunerne vurderer, har afgørende betydning for deres arbejde med de unge med psykiske problemer, og hvor der er behov for mere viden: 1. Relationen mellem sagsbehandler og ung med psykiske problemer a. Varighed og indhold af relation og samtale b. Medarbejderkompetencer 2. Sammenhæng i indsatsen 3 Dansk Psykiatrisk Selskab: Hvidbog

4 a. Internt i kommunen b. Samarbejde med andre aktører uden for kommunen 3. Aktive tilbud og indsats 4. Inddragelse af netværk a. Personlige sociale netværk, herunder familie og venner b. Frivillige 5. Tidlig indsats a. Opsøgende og tidlig indsats b. Screening af unge i kontakt med kommunen Notatet er bygget op om de seks temaer. Før temaerne gennemgås er der korte afsnit om viden og evidens samt om den eksisterende viden på området. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI) har deltaget i laboratoriet, og der vil undervejs i notatet blive refereret til viden, der er indsamlet af CABI om emnet. 4

5 Hvad er viden og evidens? Erfaringen fra videnslaboratoriet er, at det er helt afgørende at definere begreberne viden og evidens, hvis kommuner og praktikere på den ene side og centrale aktører som ministerier og forskere på den anden side skal kunne arbejde sammen om at gøre viden anvendelig. Videnslaboratoriet har arbejdet ud fra denne definition og opdeling af vidensbegrebet. Evidens Evidensbaseret viden kan i relation til beskæftigelsesindsatsen defineres som den bedste, tilgængelige, dokumenterede viden om indsatsers effekter. Beskæftigelsesindsatsen kan i forskellige grader basere sig på evidens om, hvad der virker. Ifølge direktør på Familie og Evidens Center, Bianca Albers, der holdt et oplæg i VidensLaboratoriet den 9. september 2011, kan man skelne mellem: Evidensbaseret praksis, som er en omfattende og stringent tilgang, hvor beslutninger træffes på basis af stærk, videnskabeligt dokumenteret viden om kausalitet mellem A og B. Der er en løbende opfølgning og et konsistent fokus på resultater og effekter. Evidensinformeret praksis, hvor beslutninger kvalificeres via den bedste tilgængelige viden fra forskellige kilder: Forskning, officielle rapporter fra interesseorganisationer, brugerundersøgelser etc. Viden integreres i den lokale konkrete kontekst, fx i form af drøftelse af ny viden på teammøder o.a. Resultatbaseret praksis er en systematisk tilgang til resultatbaseret opgaveløsning, hvor der løbende måles og følges op på resultater. Som i den evidensinformerede praksis integreres den bedst tilgængelige viden. Forskellen er, at der også integreres erfaringsbaseret eller forhandlet viden. Eksempler er resultatbaseret styring / performance management og virkningsevaluering. Der findes en række metoder og tilgange til at indføre evidensbaseret eller evidensinformeret praksis i indsatsen. Et godt eksempel er Håndbog i virkningsevaluering af New Insight og AAU. Denne håndbog anviser, hvordan man skridt for skridt kan implementere en resultatbaseret praksis i beskæftigelsesindsatsen. Ud fra ovenstående definitioner er den evidensbaserede viden om målgruppen meget begrænset, mens der eksisterer en langt større mængde af viden, der kan inspirere en evidensinformeret praksis. Herudover eksisterer der en lang række kommunale erfaringer med at arbejde med målgruppen, som forsøges opsamlet i notatet. 5

6 Eksisterende viden om målgruppen Videnslaboratorie.1 har haft fokus på unge i match 2 og 3, dvs. de ikke jobklare unge, med psykiske problemer. Det vil sige, at videnslaboratoriet både har fokus på de unge med en diagnose og uden diagnose, med lettere psykiske lidelser som ADHD, angst, depression mm. og svære, psykotiske lidelser som skizofreni og bipolar lidelse. Målet med beskæftigelsesindsatsen over for de unge med psykiske problemer er på langt sigt, at de unge kommer i uddannelse eller i beskæftigelse. Når det vurderes om en indsats virker vurderes det således i forhold til dette mål. Viden der kan inspirere den evidensbaserede praksis Arbejdsmarkedsstyrelsens notat om videns- og evidensstrategi på beskæftigelsesområdet samler den evidensbaserede viden. Af relevans for videnslab.1 fremgår det: Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige: Vidensniveauet er mere begrænset for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, bl.a.: Der er stærk evidens for, at det hjælper svært psykisk syge i arbejde, hvis de får en aktiv indsats på en rigtig arbejdsplads kombineret med støtte fra en mentor, jf. Crowther m.fl. (2010). Sygemeldte: Der er stærk evidens for, at trods psykiatriens behandlingsmæssige fremskridt så skal der aktive tilbud med fokus på det ordinære arbejdsmarked, hvis psykisk syge skal inkluderes på arbejdsmarkedet, jf. Bond m. fl. (2009) og OECD (2011). Som nævnt ovenfor er der er stærk evidens for, at det hjælper psykisk syge i arbejde, hvis de får tilbud på en rigtig arbejdsplads kombineret med en mentor, jf. Crowther m.fl. (2010). Der er stærk evidens for, at indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i aktive tilbud i beskyttede miljøer, ikke virker i forhold til at komme i job, jf. Burns m fl. (2007) og OECD (2011). Der er tale om en meget generel viden, der udelukkende tager udgangspunkt i internationale erfaringer. Der er således en opgave med at konkretisere viden, bl.a. i forhold til nærmere afgrænsede målgrupper, og at undersøge, om denne viden også gælder i en dansk kontekst. Blandt de sygemeldte vil der være en stor gruppe, der tidligere har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, mens mange af de unge med psykiske problemer ikke tidligere har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor kan resultaterne for de sygemeldte ikke uden videre overføres til de unge med psykiske problemer. Merete Nordentoft peger ligeledes på, at der i udenlandske undersøgelser er evidens for, at metoder, hvor behandling og beskæftigelse kombineres (supported employment, SE, og ind i- vidual placement and support, IPS), fører til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked for personer med svær psykiske sygdom. Metoderne indeholder både behandling og beskæftigelse. Resultaterne er ikke testet på det danske arbejdsmarked, og der er indikation for, at det kan 6

7 være en udfordring at overføre SE og IPS til alle typer økonomier og arbejdsmarkeder. 4 Psykiatrisk Center København har igangsat en afprøvning af IPS-metoden i Danmark, både i forhold til svære psykiske lidelser og de såkaldte lettere psykiske lidelser, der løber frem mod Rosholm & Svarer har samlet erfaringer med effekten af samtaler. Der findes ikke undersøgelser af samtalers effekt for borgere med psykiske problemer, og Rosholm & Svarer har meget begrænsede konklusioner med hensyn til de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Det tyder dog på, at samtaler er mindre effektive for svagere ledige. Den evidensbaserede viden om den specifikke målgruppe er således begrænset. Viden der kan inspirere den evidensinformerede praksis Derimod eksisterer der er en del rapporter, der samler op på kommunernes praksis på området, og som vi placerer i kategorien evidensinformerende. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI) har først og fremmest samlet viden om unge med psykiske problemer på et website. Metoden har været et omfattende litteraturstudie kombineret med dialog med en række eksperter og forskere. Sitet samler viden om organisering af indsatsen omkring den unge, metoder, støtteordninger mm. Link til siden her. +helbred?n=1 Desuden har videnslaboratoriet samlet et udpluk af rapporter, hvor de fleste også vil kunne findes på CABI s website. Vidensopsamling - ledige under 30 år Marselisborg praksisvidencenter og beskæftigelsesregionerne i Danmark har samlet viden om unge ledige, herunder unge med psykiske problemer. Opsamlingen resumerer en række rapporter på området om, hvilke indsatser der virker, hvor fokus skal lægges og hvor de unges barrierer og muligheder ligger, så indsatsen kan iværksæ t- tes effektivt både lokalt og regionalt. Læs hele rapporten her. 4 Thomas Christensen, Cand.soc. og Merete Nordentoft, MD, phd, MPH: Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom

8 Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer Denne rapport fra 2009, der er udarbejdet af New Insight for beskæftigelsesregionerne i Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden, tager udgangspunkt i det stigende antal unge der kommer ind på jobcentrene med psykiske og sociale problemer i bagagen. Rapporten er o m- talt i Marselisborg praksisvidenscenters opsamling omtalt oven for. Rapporten indeholder anbefalinger til, hvordan man får de unge med psykiske barrierer ud i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Læs hele rapporten her. Unge med psykiske lidelser og uddannelse En rapport fra Aalborg kommune og det Lokale Beskæftigelsesråd sætter fokus på, hvordan unge med psykiske lidelser kan gennemføre en ungdomsuddannelse og hvordan de skal vejledes igennem uddannelsen. Selve rapporten tager udgangspunkt i seks unges forløb, med bidrag fra en række fagpersoner på området. Dette munder ud i 13 temaer med anbefalinger og én overordnet anbefaling: Overvej brugen af faste tovholdere til de unge. Læs hele rapporten her. Projekt unge i uddannelse Projekt unge i uddannelse var et særlig tilrettelagt forløb af Psykiatrifonden og Københavns Kommune. Det formidler og udvikler metoder til at facilitetere og forbedre beskæftigelse s- indsatsen for psykisk syge og sårbare kontanthjælpsmodtagere. Projektet evalueres af New Insight i det nedenstående link, hvor de væsentligste resultater opridses. Læs hele rapporten her. Nogle kommunale erfaringer og supplerende eksisterende viden Udover den eksisterende viden har de deltagende kommuner fremhævet fem områder, som de oplever som afgørende for at lykkes med indsatsen over for de unge med psykiske problemer og hvor der i større eller mindre grad mangler viden og dokumentation for, at de kommunale indsatser gør en forskel for den enkelte borger. I afsnittet gennemgås de fem områder, som de deltagende kommuner har udpeget. Kommunernes erfaringer kan betragtes som en slags hypoteser om, hvad der virker, og som kan undersøges nærmere og fungere som inspiration for andre kommuner i tilrettelæggelsen af deres indsats. 8

9 Tema 1: Relationen mellem sagsbehandler og ung ikke-jobklar med psykiske problemer Kommunerne oplever, at relationen mellem sagsbehandler og ung ledig med psykiske problemer er af helt afgørende betydning, og at sagsbehandlere skal klædes på til at håndtere de unge med psykiske problemer. Varighed og indhold i relation og samtale Praksisviden De deltagende kommuner identificerer en række forhold, som de har erfaring med er afgørende for, at der skabes en god relation til den unge: Respekt, ligeværd, forståelse At etablere et tillidsforhold Klare rammer og klare mål Fokus på ressourcer Fokus på at den unge (over)tager ansvar At sagsbehandleren bevarer fokus på myndighedsrolle ikke behandler At der opbygges en relation til den unge over tid, dvs. at der er en fast sagsbehandler eller kontaktperson Alle kommunerne arbejder med faste kontaktpersoner. Bl.a. har nogle kommuner gode erfaringer med at gøre den unges kontaktpersonen så gennemgående som muligt, så sagsbehandleren samtidig er jobkonsulent og dermed den primære kontaktperson for den unge gennem hele forløbet. Supplerende eksisterende undersøgelser CABI peger på, at der er en del hypoteser om at det virker, at opbygge relationer, og at der arbejdes ud fra forskellige metoder som den systemiske og narrative tilgang. 20i%20job/Mentalt%20helbred/PDF-filer/Relationsarbejde.pdf PP Clinic har udarbejdet en samtaleguide med henblik på den gode samtale med borgere med lettere psykiske vanskeligheder, som kan anvendes af medarbejdere i jobcenteret, der skal gennemføre samtaler med ledige og sygemeldte med psykiske vanskeligheder. Guiden indeholder en række anbefalinger til samtalen og rummer forslag til handlemuligheder i akutte situationer. Læs mere her. 9

10 Forslag til nye undersøgelser Der kan således udpeges mindst to områder, hvor der eksisterer hypoteser om, hvad der virker, og som kan undersøges nærmere: 1. Kommunerne har en central hypotese om, at det er væsentligt at den unge med psykiske problemer har en fast kontaktperson, der kan opbygges en relation til, og som holder samtalerne med den unge. Den eksisterende viden om samtaler skelner ikke mellem, om samtalerne afholdes med samme eller skiftende sagsbehandlere, vejledere eller a n- dre tilknyttede medarbejdere i tilbud. Det bør undersøges, om det er afgørende for at samtalerne har en effekt. Der kan evt. udledes andre indikatorer på, at der opbygges en god relation mellem sagsbehandler og psykisk syg, der kan testes. 2. Kommunerne og andre har en række antagelser om, hvilke metoder der virker i samtalerne og kontakten til de unge, fx hhv. en systemisk eller narrativ tilgang. Det er ligeledes oplagt at iværksætte forsøg, der afprøver forskellige tilgange i sammenligning med en kontrolgruppe. Medarbejderkompetencer Praksisviden Kommunerne peger på, at medarbejderne efterspørger større viden om psykiske lidelser, og at det er væsentligt at definere, hvordan viden om lidelser kan anvendes af sagsbehandlerne i deres rolle som myndighedspersoner. Sagsbehandlerne har ikke behov for viden på behandlerniveau. De har behov for at vide, om de fx skal håndtere samtalen på en bestemt måde, og de skal vide, hvilke relevante behandlingsaktører, de kan henvise til. Kommunerne peger således på, at klarhed omkring sagsbehandlerens rolle, viden o m, hvordan man skal håndtere personer med psykiske problemer og metoder til at håndtere relati o- nen og samtalen er afgørende for om sagsbehandleren lykkes med at bringe den unge med psykiske problemer tættere på arbejdsmarkedet. Supplerende eksisterende undersøgelser Ændret praksis som effekt af kompetenceudvikling En amerikansk undersøgelse af kompetenceudvikling af skolelærere har vist, at effekten af kompetenceudvikling er helt afhængig af, om der sker en løbende opfølgning på det lærte. I undersøgelsen steg andelen af lærere, som implementerede de nye undervisningsformer i praksis fra 5% til 95%, som konsekvens af at forsøget blev tilført løbende opfølgning i form af supervision og coaching. Træningskomponent Overførsel til praksis Teoretisk diskussion forklare det 0 pct. Demonstration vis hvordan 0 pct. Praktiske øvelser og feed back 5 pct. Coaching 95 pct. Kilde: Joyce & Showers,

11 Hvis man holder et oplæg, hvor man forklarer eksempelvis en ny metode, vil 0 pct. bliver overført til praksis. Viser man, hvordan det skal implementeres, vil det ligeledes slå igennem i praksis med 0 pct. Gennemfører man praktiske øvelser med relevante personale grupper, kan man forvente, at 5 pct. implementeres. Mens hvis ledelsen iværksætter en implementering, hvor personalet oplæres i nye metoder via coaching på jobbet, slår 95 pct. igennem i praksis. Effekt af kompetenceudvikling på borgerens sygedagpengeforløb Projekt LUCA viser at et omfattende kompetenceudviklings- og træningsprogram for sagsbehandlere i to danske kommuner har som effekt, at deltagergruppen af sygemeldte borgere har signifikant kortere varighed af sygedagpengeforløbet end sammenligningsgruppen. Deltage r- gruppen har ligeledes signifikant lavere andel af tiden på sygedagpenge over en længere periode end sammenligningsgruppen. Deltagergruppen opnår dog dårligere selvforsørgelse end sammenligningsgruppen, men spørgsmålet er om det kan tilskrives konjunkturerne. Der er stor forskel på effekterne i de to kommuner, der deltager i forsøget. Det viser sig, at den efterfølgende implementering, bl.a. i form af tilgængelig coaching og sparring, er helt afgørende for, om kompetenceudviklingen har effekt. Sagsbehandlerens opfattelse af egen rolle i forhold til den sygemeldte er tilsyneladende også afgørende for om indsatsen får effekt, hvor det er afgørende, at sagsbehandlere har et stærkt individuelt fokus og arbejdsmarked s- orientering af indsatsen. Effekt af sagsbehandlerens karakteristika Svarer og Rosholm refererer i deres opsamling af effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik en udenlandsk undersøgelse, der viser at ledige der har en sagsbehandler med samme alder, køn og uddannelse opnår en signifikant højere beskæftigelsesfrekvens. Effekten er i størrelsesordenen 4%-point. For ledige, der har en sagsbehandler, der ligner på to karakteristika, bl.a. samme alder og uddannelse (ikke samme køn) eller samme køn og uddannelse (ikke samme alder) er der stadig en positiv effekt, der dog er en anelse mindre. Det giver ingen signifikant effekt, at sagsbehandleren kun ligner den ledige på et karakteristikum. Forslag til nye undersøgelser Det tyder på, at opfølgningen på formel uddannelse er helt afgørende for, om der opnås en effekt af uddannelsesindsatsen. I forlængelse heraf vil det være interessant at undersøge, om der kan opnås samme effekter ved at understøtte læring og refleksion i dagligdagen, og hvi l- ken forskel coaching og supervision gør i forhold til at skabe bedre resultater for borgerne. 11

12 Tema 2: Sammenhængende indsats På tværs af kommunen Praksisviden Kommunerne oplever store udfordringer med at få de store lovkomplekser til at spille sa m- men, fx sociallovgivningen og beskæftigelseslovgivningen, der udpeger to kerneopgaver, to logikker og to værktøjskasser. Kommunerne arbejder med en række forskellige metoder til at sikre en sammenhængende indsats, hvor borgeren er i centrum. Kommunerne har en række forskellige erfaringer med at sikre en sammenhængende indsats internt i kommunen og til dels med uddannelsesinstitutionerne: Fælles mål Gensidig forståelse af roller og opgaver Samarbejdsaftaler Snitfladebeskrivelser Koordinerende grupper og møder Tværgående / fælles pulje til indsatsen Ungeenhed med medarbejdere og finansiering fra forskellige forvaltningsområder Supplerende eksisterende undersøgelser CABI har på sit website samlet en række praksiseksempler på tværgående samarbejde mellem de kommunale forvaltninger og sektorer +helbred/organisering CABI henviser bl.a. til en rapport fra Discus om Organisering af indsatsen for kontan t- hjælpsmodtagere med psykosocial handicap, som indeholder en grundig beskrivelse af organiseringen af indsatsen i Odense, Randers, Haderslev og Ballerup. 0org%20psykosociale%20handicap% pdf 12

13 Forslag til nye undersøgelser CABI har foreslået at afprøve tre modeller for tværgående samarbejde og forløbskoordin e- ring: 1. Linkworker en model, der er afprøvet i England. Det særlige ved denne model er, at Linkworkeren har fuld bevillingskompetence uanset i hvilken sektor, indsatsen skal udføres. 2. Koordinatorrollen, hvor koordinatoren er forankret i jobcentret, og hvor rollen primært er knyttet til selve arbejdet med forløbskoordineringen. Koordinatoren har kun bevillingskompetence i forhold til jobcentrets bevillingsområde eventuelt bredere kommunens bevillingsområde. En model, der bl.a. delvis afprøves i Det store TTA (Tilbage Til Arbejdet) projekt, i forløbskoordinatorprojektet i Odense Kommune og i VFSA (Virksomhedsforum for Socialt Ansvar) projektet Route Tovholderrollen, hvor tovholderen ingen bevillingskompetence har, men hvor der er en eller to gennemgående tovholdere i hele forløbet, som dels skal holde øje med, at aftalte planer gennemføres, og dels sikre borgerens inddragelse i forløbet. Hver model rummer forskellige udfordringer, fx skal der udvikles en model, der kan sikre økonomistyringen i model 1. Andre modeller, der ligner model 1 kan være fælles puljer mellem forvaltningsområder til indsatsen. Et eksempel er Ringsteds ungeenhed, som er sammensat af medarbejdere fra jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland, Bø r- ne- og Ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og Borgerservice. Første udfordring er at lovliggøre modellen eller at søge dispensation via udfordringsretten. Samarbejdet med andre aktører, primært psykiatri og privatpraktiserende læger I arbejdet med den unge med psykiske problemer er samarbejdsrelationer til mange forskellige aktører i sundhedsvæsenet væsentligt. Det kan både være psykiatriske afdelinger, distrikt s- psykiatrien, de praktiserende psykiatere, de praktiserende læger og de private psykologer. Samarbejdet med den kommunale socialpsykiatri behandles i afsnittet oven for. Behandlingsansvaret for de unge med lettere psykiske lidelser er ikke klart placeret hos nogen af disse aktører. Praksisviden Kommunerne oplever meget store udfordringer med at få samarbejdet med den regionale psykiatri til at fungere. Enten fordi den regionale psykiatri ikke har et tilbud til personer med angst og depression eller fordi den ikke prioriterer dialogen med kommunen om borgerne. I andre tilfælde oplever kommunerne meget forskellige holdninger til hvornår unge med psykiske problemer kan komme ud på en virksomhed, hvor lægerne i flere tilfælde fraråder arbejdsprøvninger og medvirker til at skabe barrierer for en virksomhedsrettet indsats. Supplerende eksisterende undersøgelser Som nævnt i indledningens afsnit I.4 viden der kan inspirere den evidensbaserede praksis har Thomas Christensen og Merete Nordentoft gennemført et review om særligt amerikanske erfaringer med at placere svært psykisk syge i beskæftigelse, herunder den amerikanske IPSmodel. Der er evidens for, at metoder, hvor behandling og beskæftigelse kombineres, fører til 13

14 ansættelse på det ordinære arbejdsmarked for personer med svær psykiske sygdom. De to forfattere skriver i reviewet: IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling, at der skal være et tæt samarbejde mellem job-coach og den psykiatriske behandling, og at Tilstedeværelsen af relevant evidensbaseret psykiatrisk behandling anses i dag for at være en af de mest afgørende faktorer for, at IPS interventionen kan lykkes for personer med svær psykisk sygdom. Det er således afgørende, at borgerne tilbydes evidensbaseret psykiatrisk behandling samtidig med den beskæftigelsesrettede indsats. Idékataloget God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats samler gode eksempler på et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regioner, primært på social- og sundhedsområdet. praksis-tvaerg-rehabiliteringsindsats/idekatalog-for-tvaergaaende-rehabiliteringsindsats ashx TTA-projektet på sygedagpengeområdet rummer en model for tværgående koordinering, hvor nedbringelsen af langtidssygefraværet skal ske ved at uddanne og etablere TTAkoordinatorer og TTA-teams, der i et samarbejde med kliniske enheder og med kontakt til andre centrale aktører skal gøre en særlig indsats for sygedagpengemodtagere, der visiteres til kategori 2. Forslag til nye undersøgelser Der er således meget få eksempler og modeller for et velfungerende samarbejde mellem kommune og regional psykiatri. Der er et stort behov for at udvikle modeller for et samarbejde, og at afprøve hvad der gør en forskel for at få modellerne til at gøre en forskel for de unge med psykiske problemer. 14

15 Tema 3: Indsats (tilbud) Temaet om hvilken indsats, der virker for de psykisk syge unge, er omfattende og dette notat berører nogle enkelte centrale problemstillinger, som kommunerne har peget på. Praksisviden Kommunerne er meget opmærksomme på, at der er behov for at etablere parallelle, tværfa g- lige forløb, hvor der sideløbende arbejdes med fx medicinering, behandling. Støtte og opba k- ning fra forældre eller andre. Der kan være behov for at arbejde med mange basale dagligdagsting som hygiejne, indkøb, styring af økonomi mm. Psykoeducation fylder også i kommunernes tilbud til de unge. Ift. den virksomhedsrettede indsats for målgruppen er praksis i flere af de deltagende kommuner er, at de unge sendes ud i en virksomhed så hurtigt som mulig, fx inden for 14 dage. Når de unge placeres på en arbejdsplads, bliver det hurtigt meget tydeligt og konkret, om den unge har andre problemer, som den unge skal håndtere. Det stiller særlige krav til virksomhederne, og at det er ikke alle virksomheder, der kan håndtere det. Det forudsætter også, at den unge er i behandling for en eventuel psykisk lidelse. Andre kommuner har forberedende tilbud, hvor der arbejdes med at gøre de unge uddannelses- og arbejdsmarkedsparate, udvikle og afdække faglige, personlige og sociale kompetencer og der arbejdes med de unges motivation. Der kombineres ofte med elementer fra den kommunale sundhedsindsats, fx i form af et motionstilbud. Undervejs i forløbet vurderes de unges behov for støtte, når de skal ud i en virksomhed. Behovet for støtte, fx en mentor, er således helt centralt for alle kommuner. En anden central diskussion mellem kommunerne har været behov for specialiserede tilbud, der er særligt målrettet de unge med psykiske problemer, i forhold til at integrere de unge i almindelige tilbud. Her er det naturligvis afgørende, at der er en rummelighed i de almindelige tilbud, og at der fx tilknyttes en mentor til den unge, der bliver en del af et almindeligt tilbud eller en almindelig arbejdsplads. Supplerende eksisterende undersøgelser De fleste rapporter på området, som er nævnt i indledningen side 6 i afsnittet om Viden der kan inspirere den evidensinformerede praksis anbefaler, at indsatsen er helhedsorienteret. Der er dog tale om en meget generel anbefaling med meget få konkrete bud på, hvilke elementer i en helhedsorienteret indsats, der gør forskellen. Se i øvrigt afsnit 2 om sammenhængende indsats oven for. IPS-modellen, som er omtalt oven for er et af de bedste eksempler på, at parallelle indsatser, hvor en arbejdsmarkedsrettet indsats kombineret med behandling gør en forskel for svært psykisk syge. CABI har udarbejdet en oversigt over metoder i arbejdet med unge med psykiske problemer, som fx rehabilitering, psykoeducation, kognitiv metode, copingstrategier mm., som indgår i 15

16 flere af kommunernes forberedende tilbud. Her beskrives også IPS-modellen, der er en kombination af beskæftigelsesrettet tilbud og behandling, som også er omtalt i afsnittet oven for. Følg det direkte link her +helbred/metoder Discus har samlet erfaringerne fra tre kommuner, der i et forsøgsprojekt har givet tilbud til borgere med psykiske problemer om en mentor for at undersøge om en mentor så at sige kan kompensere for det handicap, en psykisk lidelser giver. Læs mere her: Se også videnslab.2-notatet om en virksomhedsrettet indsats for match 2, herunder link til CABI s inspirationskatalog om omlægning af indsatsen. skatalog_omlaegningafindsatsenformatch2.pdf Forslag til nye undersøgelser 1. Der er behov for at nye undersøgelser kommer et spadestik dybere end blot at gentage det generelle postulat om, at en helhedsorienteret indsats virker. Hvilke dele af den parallelle indsats er afgørende for hvilke borgere og i hvilke situationer og i hvilken dosis? Når kommunerne præsenteres for resultaterne i IPS-modellen rejser det straks en række spørgsmål om, hvor intensiv behandling de psykisk syge modtager, hvor meget hjælp får de til at fungere på arbejdspladsen og søge job, på hvilke typer af arbejdspladser fungerer de, hvornår skal det kombineres med en social indsats osv. 2. En oplagt undersøgelse er en sammenligning af resultaterne i de kommuner, der arbejder med forberedende forløb, der gør unge klar til at blive placeret i virksomhed og resultaterne af indsatsen i kommuner, der så hurtigt som muligt placerer de unge i en virksomhed og derefter tager stilling til støttebehovet. En undersøgelse kunne bidrage til at udpege forhold, der skal afklares med de unge og være på plads, før de placeres i en virksomhed. Det kan fx være nødvendigt at afklare hvilken form for støtte, der skal være på plads, så indsatsen bringer de unge et skridt videre på vejen mod uddannelse og arbejde. 3. En anden undersøgelse, som kommunerne efterspørger, er effekten af specialiserede tilbud målrettet de unge med psykiske problemer sammenlignet med resultaterne for de unge, der integreres i de almindelige tilbud med støtte. En undersøgelse kunne bruges til at pege på, hvilke faktorer der skal være til stede for at en ung med psykiske problemer får udbytte af et almindeligt tilbud. 4. Det er blevet udbredt at tilbyde psykoeducation til de unge i tilbuddene. Det ville være relevant at undersøge effekten af psykoeducation, da det er en relativt begrænset indgriben som formodes at have store effekt. Andre undersøgelser tyder på, at kurser i at lære at leve med en kronisk sygdom har en stor effekt for de kroniske patienter. 16

17 Tema 4: Inddragelse af netværk omkring den unge med psykiske problemer Alle kommunerne har en stor opmærksomhed på at de unges netværk, særligt forældrene, som kan spille en stor rolle for arbejdet med de unge. Enkelte kommuner har initiativer til at inddrage frivillige. Socialt netværk, herunder familie og venner Praksisviden Det er kommunernes erfaring, at de unge ofte har en forælder eller en anden pårørende med til samtalen i kommunen. Sagsbehandleren skal således ofte håndtere to samtalepartnere, hvor forælderen ofte fylder meget. Det kan være en fordel med de meget ressourcestærke forældre, mens det i andre tilfælde opleves som en del af problemet, fx i sager med massivt omsorgssvigt eller hvis den unges forælder selv modtager førtidspension. De kommunale deltagere har observeret, at psykiatere ofte sætter forældrene uden for døren, hvis den unge fx skal have en udredningssamtale. Kommunerne peger på, at det er helt afgørende at der sker en rolleafklaring, og nogle gange skal den unge have hjælp til at ændre på relationen til forældrene. Det er en udfordrende proces at ændre den unges motivation, hvis vedkommende måske er anden eller tredje generat i- ons førtidspensionist. Så opleves førtidspension ofte som eneste ønskværdige løsning, og der er behov for et meget klart nej. En observation er, at den unges forælderskab kan bruges til at ændre motivationen, da den unge ofte har et ønske om at blive en bedre rollemodel for sine børn. 17

18 Supplerende eksisterende undersøgelser De fleste eksisterende undersøgelser af, hvordan der arbejdes med netværket omkring de u n- ge tager udgangspunkt i psykiatrien, socialpsykiatrien eller behandlingspsykiatrien. SFI har evalueret 22 socialpsykiatriske projekter, hvoraf de fleste har fokus på opbygning af netværk for unge med sindslidelser. Metoderne i projekterne har været sociale aktiviteter stø t- tet af professionelle, hvor deltagerne har skabt netværk med andre unge elle r pårørende. Erfaringen fra de 22 projekter er, at det med en tidlig indsats er muligt at fastholde og udbygge et netværk, som bidrager til, at de unge ikke udvikler en egentlig sindslidelse. Den mest effektive metode har været at fastholde eksisterende netværk og etablere nye netværk, mens det har vist sig vanskeligere at genetablere gamle netværksforbindelser. En del af projekterne har haft fokus på unge sindslidende. Erfaringerne er, at det er vigtigt at styrke de unges sociale netværk tidligt. De har ofte et meget lille netværk, og det netværk, de har, er i færd med at smuldre. (CABI s referat) Læs mere: At skabe netværk, SFI Forslag til nye undersøgelser Socialpsykiatrien og den regionale psykiatri arbejder i flere tilfælde systematisk med at inddr a- ge de pårørende. Beskæftigelsesområdet kunne muligvis blive inspireret til, hvordan der a r- bejdes med pårørende ved at udveksle erfaringer med psykiatrien. En mere systematisk opsamling af metoder og opmærksomhedspunkter til at arbejde med forældre og andre pår ø- rende og netværk kunne muligvis bidrage til at øge effekten af indsatsen. Herudover er det relevant at være opmærksom på forældrenes tilstedeværelse, når effekten af samtaler med de unge undersøges. Inddragelse af frivillige Praksisviden De deltagende kommuner har generelt begrænsede erfaringer med at inddrage frivillige i indsatsen over for de unge med psykiske problemer. Ringsted har oprettet et frivilligt mentorkorps, som skoler og uddannelsesinstitutionerne kan henvise til, hvis en elev har problemer. Mentorer uddannes af en medarbejder i ungeenheden, og det er oplevelsen, at de frivillige skaber en helt anden relation og tillidsforhold til den unge. 36 mentorer tilmeldte sig i løbet af projektet første to måneder. Supplerende eksisterende undersøgelser CABI har samlet erfaringer vedr. samarbejde med frivillige: frivillige+indsats CABI har dels udarbejdet et idékatalog, som også beskriver en række andre kommunale erfaringer, og dels gennemført en analyse af jobcentrenes arbejde med de frivillige. Analysen peger bl.a. på, at 40 % af jobcentrene samarbejder med frivillige organisationer og foreninger, og at der stadig er et stort potentiale for udvikle samarbejdet med de frivillige. Fokus er generelt på samarbejdet med frivillige og ikke specifikt på de unge med psykiske problemer. 18

19 Forslag til nye undersøgelser I Rebild modtager de frivillige mentorer en oplæring fra en medarbejder i ungeenheden. Amerikanske undersøgelser har peget på uddannelse af mentorer kan være helt afgørende for, at mentorordninger har effekt. Et forslag til videre undersøgelse kunne bl.a. være at følge op på, hvilken forskel de frivillige mentorordninger gør ift. at fastholde unge i job og uddanne l- se, og at identificere de forudsætninger hos de frivillige mentorer, der gør en forskel. Tema 5: Opsporing, screening og tidlig indsats Opsøgende indsats Praksisviden En del kommuner arbejder med at udstationere sagsbehandlere på uddannelsesinstitutioner, psykiatriske afdelinger eller lignende. Aalborg kommune ansatte fra 2011 en opsøgende medarbejder, der etablerer kontakt til de unge, som kommunen ikke kan nå via de sædvanlige kanaler som brev og telefon, og som ikke reagerer på sanktioner ift. tilbageholdelse af fx kontanthjælpen. Medarbejderen etablerer kontakt til den unge og vedligeholder kontakten frem til at den unge kan deltage stabilt i et uddannelses- eller jobtilbud. I løbet af projektets første år havde 47 unge været tilknyttet, 17 var afsluttet, hvoraf 6 var kommet i ustøttet arbejde eller uddannelse (3 var kommet tilbage). Der er ansat endnu en opsøgende medarbejder i Ringsted s frivilligkorps, som skole og ungdomsuddannelser kan henvise til, er også en måde at fange de unge på et tidligt tidspunkt. Odense Kommune har siden medio 2009 udstationeret et vejledningsteam til nogle lokale erhvervsskoler. Teamet består af en: sagsbehandler fra jobcentret UU-vejleder rådgiver fra Ungekontakten og projekt PUST (psykologisk rådgivnings- og vejledningsenhed). Målgruppen er elever med lettere eller begyndende psykiske problemstillinger, der er frafald s- truede. Opgaven er bl.a. at vejlede om støttemuligheder i andre systemer og om mestringsstrategier. Supplerede eksisterende viden Tal fra WHO viser, at halvdelen af alle psykiske lidelser starter ved 14-års alderen, og at 75 procent af de, der bliver ramt, er syge inden deres 25. år. Det kan således være afgørende at fokusere på aldersgruppen år, hvis der skal iværksættes en tidlig indsats. CABI har samlet viden om den opsøgende indsats: 20i%20job/Mentalt%20helbred/PDF-filer/Opsogende%20indsats.pdf 19

20 CABI henviser til to centrale rapporter: I bilagsmaterialet til Discus inspirationskatalog beskrives det, hvordan fire kommuner arbejder med opsøgende indsats, se også link i afsnit 3.a om tværgående samarbejde internt i kommunen. Inspirationskatalog Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap. Discus, kat%20org%20psykosociale%20handicap% pdf Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer er en analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Afsnittet om unge med psykiske barrierer, der ikke er klar til uddannelse og job indeholder viden om opsøgende arbejde (s. 75). Forslag til nye undersøgelser Der er generelt behov for at følge op på effekterne af initiativer som opsøgende medarbejdere, frivilligkorps og vejlederteams, herunder at udarbejde analyser af de samfundsøkonomiske gevinster ved en tidlig indsats. Udfordringen er, at det ofte vil være meget ressourcekrævende at iværksætte en omfattende tidlig indsats, der giver effekt. Derfor vil det være relevant at kende de langsigtede gevinster, bl.a. i forhold til de offentlige finanser, som et første skridt på vejen til at skabe endnu større incitamenter til en tidlig indsats. Screening af unge som er i kontakt med kommunen Der er gode prognoser for behandling af de lettere psykiske lidelser, hvis der sættes ind med tidlig behandling. Derfor kan det være relevant at screene de unge, der er i kontakt med kommunen. Screening anvendes ikke til at stille diagnoser, men til at finde frem til personer, der skal undersøges yderligere, fx af praktiserende læge, speciallæge/psykiater eller en psyk o- log. En risiko ved omfattende screening kan således være overdiagnosticering. Det er væsen t- ligt at screeninger anvendes til at finde de relevante tilbud om behandling og anden indsats og støtte og at undgå at screeningerne bruges til at diagnosticere eller stigmatisere de unge. Praksisviden Blandt de deltagende kommuner har Rebild flest erfaringer med at screene de unge. Rebild har ansat tre psykologer til at screene og udvikle særlige tilbud til borgere med psykiske problemer. Screeningerne og tilbuddene er primært målrettet sygedagpengemodtagere, men ko n- tanthjælpsmodtagere deltager ligeledes i nogle af forløbene. Der kan typisk være tale om særligt tilrettelagt forløb på 6-13 uger for borgere med lettere psykiske lidelser. Tilbuddene rummer både psykoeducation, recovery og kognitiv tilgang. 20

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

24 anbefalinger om udviklingsforløb

24 anbefalinger om udviklingsforløb Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune Opsamlingsnotat Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune 7. februar 2011 Indledning Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Notatet vil gennemgå følgende temaer: målgruppe, organisering, indsats, effekter, ledelse, procedurer, finansiering og lovgivningsmæssige

Notatet vil gennemgå følgende temaer: målgruppe, organisering, indsats, effekter, ledelse, procedurer, finansiering og lovgivningsmæssige NOTAT Projekt Organisering af integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne Kunde KL Dato 15.11.2012 Til KL og deltagende kommuner Fra Rambøll Management Consulting 1. Indledning

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension

Læs mere

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er der i alt opstillet tre kvantificerbare mål

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF

Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF Rehabiliteringskonference 30. oktober 2013 på Nyborg Strand V. Specialkonsulent Puk-Maria Holmgaard, Odense kommune, ÆHF 1 Ældre- og

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet januar 2012 Overblik Antal Ledigheds-procent Antal Bruttoledighed (sum) 1 (dec.'11) 2.197 5,3% Ledige under 25 år 14 (dec. '11) 721 Aktiverede forsikrede ledige 2 656

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet december 2011 Overblik Antal Ledigheds-procent Antal Bruttoledighed (sum) 1 (nov.'11) 2.114 5,1% Ledige under 25 år 14 (nov. '11) 703 Aktiverede forsikrede ledige 2 638

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Udfyldt af (navn og titel): Halsnæs Kommune Lise Møller Jensen, udviklingskonsulent Kontaktperson

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob betyder en ændret tilgang i det beskæftigelsesrettede arbejde, både i forhold til metoder og redskaber.

Reform af førtidspension og fleksjob betyder en ændret tilgang i det beskæftigelsesrettede arbejde, både i forhold til metoder og redskaber. Notat Sagsnr.: 2012/0009182 Dato: 13. januar 2013 Titel: Orientering om reform af førtidspension og fleksjob Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef Reform af førtidspension og fleksjob træder

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Referat fra dialogmøde mellem Jobcenter Holbæk og Beskæftigelsesregion

Referat fra dialogmøde mellem Jobcenter Holbæk og Beskæftigelsesregion Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 22. april 2010 J.nr.: Referat fra dialogmøde mellem Jobcenter Holbæk og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 13. april 2010 Deltagere fra Jobcenter

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.

Læs mere

Integreret indsats til mennesker med psykiske lidelser. Det regionale beskæftigelsesråd i Nordjylland Aalborg den Steen Bengtsson

Integreret indsats til mennesker med psykiske lidelser. Det regionale beskæftigelsesråd i Nordjylland Aalborg den Steen Bengtsson Integreret indsats til mennesker med psykiske lidelser Det regionale beskæftigelsesråd i Nordjylland Aalborg den 03.10 2013 Steen Bengtsson Psykiske lidelser er blevet en del af hverdagen I 1980 erne holdt

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Temadrøftelsens formål og indhold

Temadrøftelsens formål og indhold Temadrøftelsens formål og indhold Formål: At informere udvalget om forvaltningens brug af mentorer i beskæftigelsesindsatsen set i lyset af kontanthjælpsreformen 2 oplæg med efterfølgende drøftelse 1)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Dato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri

Dato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri Sagsnr. 27.35.00-A00-1-14 Dato 23-11-2014 Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen Status på projekt integreret psykiatri Baggrund Som orienteret på udvalgets møde d. 7. april 2014 er der aftalt et samarbejde

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere