VidensLaboratorium.1. - De ikke-jobklare unge med psykiske problemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VidensLaboratorium.1. - De ikke-jobklare unge med psykiske problemer"

Transkript

1 VidensLaboratorium.1 - De ikke-jobklare unge med psykiske problemer September 2012

2 VidensLaboratorium.1 De ikke-jobklare unge med psykiske problemer På vej mod mere viden og bedre effekter Udfordringen Unge med psykiske problemer er en af de tre hovedudfordringer, som 11 kommuner har arbejdet med i videnslaboratorium om en beskæftigelsesindsats, der virker. Hvad er udfordri n- gen, hvordan har kommunerne arbejdet med den og hvad ved vi allerede? Unge med psykiske problemer fylder meget i jobcentrenes arbejde og i ungeindsatsen gen e- relt. Det anslås, at psykiske sygdomme er udbredt i Danmark, så ca.: har en depressionssygdom, heraf en moderat-svær depression har en angstlidelse har en spiseforstyrrelse har en psykotisk lidelser. 1 Kommunerne møder en del af de mange danskere med psykiske problemer i jobcenteret, hvor problemerne er så store, at de går ud over borgernes arbejdsevne, og borgeren modtager en forsørgelsesydelse fra kommunen. Det kan være psykiske problemer alene eller i kombination med andre problemer som fx somatisk sygdom, misbrug eller sociale problemer. Antallet af førtidspensioner på grund af en psykisk lidelse er steget fra 29 % af det samlede antal tilkendelser i år 2000 til 51% af det samlede antal tilkendelser i % af de unge mellem 20 og 30 år, der fik tilkendt førtidspension i 2009, fik pensionen på grund af en psykisk lidelse. 2 1 Dansk Psykiatrisk Selskab: Hvidbog KL: Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob 8 bud fra KL. August

3 Dansk Psykiatrisk Selskab anslår, at 2/3-dele af alle de pensioner, der tilkendes på baggrund af psykisk sygdom skyldes ikke-psykotiske sygdomme. 3 Dvs. sygdomme, som relativt let kan behandles. Det anslås, at en tredjedel til halvdelen af alle sygemeldte på sygedagpenge har psykiske problemer. Psykisk sygdom er et stigende problem, og antallet diagnoser er voldsomt stigende. Det diskuteres om, der er blevet flere med psykiske problemer eller om vi blot er blevet bedre til at diagnosticere lidelser, der altid har eksisteret. Uanset hvad forklaringen er, oplever jobcentrene at mange unge har psykiske vanskeligheder, som har betydning for deres evne til at gennemføre en uddannelse eller til at arbejde. Det er ikke afgørende, om de unge har en diagnose eller ej, men at der tages højde for de unges udfordringer og vanskeligheder, når de står i vejen for at hjælpe dem tættere på uddannelse eller arbejde. Kommunerne oplever, at de mangler viden om, hvad der virker i indsatsen for de unge med psykiske problemer. Der er fokus på de unge, der ikke er arbejdsmarkedsparate, og hvor de psykiske problemer kan stå i vejen for at de unge er klar til job eller uddannelse. Det har været emnet for videnslaboratorie.1. Generelt om VidensLaboratoriet KL s videnslaboratorium er et projekt, der som udgangspunkt har haft som mål at gøre den eksisterende viden mere brugbar og at skabe mere viden om, hvad der virker. Videnslaboratoriet er inddelt i tre temaer: 1. De ikke jobklare unge med psykiske problemer 2. En virksomhedsrettet indsats for match 2 med effekt 3. Brancheskift for ledige uden relevante faglige kompetencer Videnslaboratorium.1 om de unge med psykiske problemer består af kommunerne: Holstebro, Høje Taastrup, Esbjerg, Nyborg, Vejle, Varde, Aalborg og Rebild. I første fase har de otte kommuner mødtes for at afgrænse emnet, indsamle eksisterende erf a- ringer fra praksis i kommunerne og udpege specifikke problemstillinger, der er behov for at undersøge nærmere om de unge med psykiske problemer. Resultatet er dette notat. Notat udpeger seks temaer, som kommunerne vurderer, har afgørende betydning for deres arbejde med de unge med psykiske problemer, og hvor der er behov for mere viden: 1. Relationen mellem sagsbehandler og ung med psykiske problemer a. Varighed og indhold af relation og samtale b. Medarbejderkompetencer 2. Sammenhæng i indsatsen 3 Dansk Psykiatrisk Selskab: Hvidbog

4 a. Internt i kommunen b. Samarbejde med andre aktører uden for kommunen 3. Aktive tilbud og indsats 4. Inddragelse af netværk a. Personlige sociale netværk, herunder familie og venner b. Frivillige 5. Tidlig indsats a. Opsøgende og tidlig indsats b. Screening af unge i kontakt med kommunen Notatet er bygget op om de seks temaer. Før temaerne gennemgås er der korte afsnit om viden og evidens samt om den eksisterende viden på området. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI) har deltaget i laboratoriet, og der vil undervejs i notatet blive refereret til viden, der er indsamlet af CABI om emnet. 4

5 Hvad er viden og evidens? Erfaringen fra videnslaboratoriet er, at det er helt afgørende at definere begreberne viden og evidens, hvis kommuner og praktikere på den ene side og centrale aktører som ministerier og forskere på den anden side skal kunne arbejde sammen om at gøre viden anvendelig. Videnslaboratoriet har arbejdet ud fra denne definition og opdeling af vidensbegrebet. Evidens Evidensbaseret viden kan i relation til beskæftigelsesindsatsen defineres som den bedste, tilgængelige, dokumenterede viden om indsatsers effekter. Beskæftigelsesindsatsen kan i forskellige grader basere sig på evidens om, hvad der virker. Ifølge direktør på Familie og Evidens Center, Bianca Albers, der holdt et oplæg i VidensLaboratoriet den 9. september 2011, kan man skelne mellem: Evidensbaseret praksis, som er en omfattende og stringent tilgang, hvor beslutninger træffes på basis af stærk, videnskabeligt dokumenteret viden om kausalitet mellem A og B. Der er en løbende opfølgning og et konsistent fokus på resultater og effekter. Evidensinformeret praksis, hvor beslutninger kvalificeres via den bedste tilgængelige viden fra forskellige kilder: Forskning, officielle rapporter fra interesseorganisationer, brugerundersøgelser etc. Viden integreres i den lokale konkrete kontekst, fx i form af drøftelse af ny viden på teammøder o.a. Resultatbaseret praksis er en systematisk tilgang til resultatbaseret opgaveløsning, hvor der løbende måles og følges op på resultater. Som i den evidensinformerede praksis integreres den bedst tilgængelige viden. Forskellen er, at der også integreres erfaringsbaseret eller forhandlet viden. Eksempler er resultatbaseret styring / performance management og virkningsevaluering. Der findes en række metoder og tilgange til at indføre evidensbaseret eller evidensinformeret praksis i indsatsen. Et godt eksempel er Håndbog i virkningsevaluering af New Insight og AAU. Denne håndbog anviser, hvordan man skridt for skridt kan implementere en resultatbaseret praksis i beskæftigelsesindsatsen. Ud fra ovenstående definitioner er den evidensbaserede viden om målgruppen meget begrænset, mens der eksisterer en langt større mængde af viden, der kan inspirere en evidensinformeret praksis. Herudover eksisterer der en lang række kommunale erfaringer med at arbejde med målgruppen, som forsøges opsamlet i notatet. 5

6 Eksisterende viden om målgruppen Videnslaboratorie.1 har haft fokus på unge i match 2 og 3, dvs. de ikke jobklare unge, med psykiske problemer. Det vil sige, at videnslaboratoriet både har fokus på de unge med en diagnose og uden diagnose, med lettere psykiske lidelser som ADHD, angst, depression mm. og svære, psykotiske lidelser som skizofreni og bipolar lidelse. Målet med beskæftigelsesindsatsen over for de unge med psykiske problemer er på langt sigt, at de unge kommer i uddannelse eller i beskæftigelse. Når det vurderes om en indsats virker vurderes det således i forhold til dette mål. Viden der kan inspirere den evidensbaserede praksis Arbejdsmarkedsstyrelsens notat om videns- og evidensstrategi på beskæftigelsesområdet samler den evidensbaserede viden. Af relevans for videnslab.1 fremgår det: Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige: Vidensniveauet er mere begrænset for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, bl.a.: Der er stærk evidens for, at det hjælper svært psykisk syge i arbejde, hvis de får en aktiv indsats på en rigtig arbejdsplads kombineret med støtte fra en mentor, jf. Crowther m.fl. (2010). Sygemeldte: Der er stærk evidens for, at trods psykiatriens behandlingsmæssige fremskridt så skal der aktive tilbud med fokus på det ordinære arbejdsmarked, hvis psykisk syge skal inkluderes på arbejdsmarkedet, jf. Bond m. fl. (2009) og OECD (2011). Som nævnt ovenfor er der er stærk evidens for, at det hjælper psykisk syge i arbejde, hvis de får tilbud på en rigtig arbejdsplads kombineret med en mentor, jf. Crowther m.fl. (2010). Der er stærk evidens for, at indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i aktive tilbud i beskyttede miljøer, ikke virker i forhold til at komme i job, jf. Burns m fl. (2007) og OECD (2011). Der er tale om en meget generel viden, der udelukkende tager udgangspunkt i internationale erfaringer. Der er således en opgave med at konkretisere viden, bl.a. i forhold til nærmere afgrænsede målgrupper, og at undersøge, om denne viden også gælder i en dansk kontekst. Blandt de sygemeldte vil der være en stor gruppe, der tidligere har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, mens mange af de unge med psykiske problemer ikke tidligere har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor kan resultaterne for de sygemeldte ikke uden videre overføres til de unge med psykiske problemer. Merete Nordentoft peger ligeledes på, at der i udenlandske undersøgelser er evidens for, at metoder, hvor behandling og beskæftigelse kombineres (supported employment, SE, og ind i- vidual placement and support, IPS), fører til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked for personer med svær psykiske sygdom. Metoderne indeholder både behandling og beskæftigelse. Resultaterne er ikke testet på det danske arbejdsmarked, og der er indikation for, at det kan 6

7 være en udfordring at overføre SE og IPS til alle typer økonomier og arbejdsmarkeder. 4 Psykiatrisk Center København har igangsat en afprøvning af IPS-metoden i Danmark, både i forhold til svære psykiske lidelser og de såkaldte lettere psykiske lidelser, der løber frem mod Rosholm & Svarer har samlet erfaringer med effekten af samtaler. Der findes ikke undersøgelser af samtalers effekt for borgere med psykiske problemer, og Rosholm & Svarer har meget begrænsede konklusioner med hensyn til de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Det tyder dog på, at samtaler er mindre effektive for svagere ledige. Den evidensbaserede viden om den specifikke målgruppe er således begrænset. Viden der kan inspirere den evidensinformerede praksis Derimod eksisterer der er en del rapporter, der samler op på kommunernes praksis på området, og som vi placerer i kategorien evidensinformerende. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI) har først og fremmest samlet viden om unge med psykiske problemer på et website. Metoden har været et omfattende litteraturstudie kombineret med dialog med en række eksperter og forskere. Sitet samler viden om organisering af indsatsen omkring den unge, metoder, støtteordninger mm. Link til siden her. +helbred?n=1 Desuden har videnslaboratoriet samlet et udpluk af rapporter, hvor de fleste også vil kunne findes på CABI s website. Vidensopsamling - ledige under 30 år Marselisborg praksisvidencenter og beskæftigelsesregionerne i Danmark har samlet viden om unge ledige, herunder unge med psykiske problemer. Opsamlingen resumerer en række rapporter på området om, hvilke indsatser der virker, hvor fokus skal lægges og hvor de unges barrierer og muligheder ligger, så indsatsen kan iværksæ t- tes effektivt både lokalt og regionalt. Læs hele rapporten her. 4 Thomas Christensen, Cand.soc. og Merete Nordentoft, MD, phd, MPH: Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom

8 Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer Denne rapport fra 2009, der er udarbejdet af New Insight for beskæftigelsesregionerne i Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden, tager udgangspunkt i det stigende antal unge der kommer ind på jobcentrene med psykiske og sociale problemer i bagagen. Rapporten er o m- talt i Marselisborg praksisvidenscenters opsamling omtalt oven for. Rapporten indeholder anbefalinger til, hvordan man får de unge med psykiske barrierer ud i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Læs hele rapporten her. Unge med psykiske lidelser og uddannelse En rapport fra Aalborg kommune og det Lokale Beskæftigelsesråd sætter fokus på, hvordan unge med psykiske lidelser kan gennemføre en ungdomsuddannelse og hvordan de skal vejledes igennem uddannelsen. Selve rapporten tager udgangspunkt i seks unges forløb, med bidrag fra en række fagpersoner på området. Dette munder ud i 13 temaer med anbefalinger og én overordnet anbefaling: Overvej brugen af faste tovholdere til de unge. Læs hele rapporten her. Projekt unge i uddannelse Projekt unge i uddannelse var et særlig tilrettelagt forløb af Psykiatrifonden og Københavns Kommune. Det formidler og udvikler metoder til at facilitetere og forbedre beskæftigelse s- indsatsen for psykisk syge og sårbare kontanthjælpsmodtagere. Projektet evalueres af New Insight i det nedenstående link, hvor de væsentligste resultater opridses. Læs hele rapporten her. Nogle kommunale erfaringer og supplerende eksisterende viden Udover den eksisterende viden har de deltagende kommuner fremhævet fem områder, som de oplever som afgørende for at lykkes med indsatsen over for de unge med psykiske problemer og hvor der i større eller mindre grad mangler viden og dokumentation for, at de kommunale indsatser gør en forskel for den enkelte borger. I afsnittet gennemgås de fem områder, som de deltagende kommuner har udpeget. Kommunernes erfaringer kan betragtes som en slags hypoteser om, hvad der virker, og som kan undersøges nærmere og fungere som inspiration for andre kommuner i tilrettelæggelsen af deres indsats. 8

9 Tema 1: Relationen mellem sagsbehandler og ung ikke-jobklar med psykiske problemer Kommunerne oplever, at relationen mellem sagsbehandler og ung ledig med psykiske problemer er af helt afgørende betydning, og at sagsbehandlere skal klædes på til at håndtere de unge med psykiske problemer. Varighed og indhold i relation og samtale Praksisviden De deltagende kommuner identificerer en række forhold, som de har erfaring med er afgørende for, at der skabes en god relation til den unge: Respekt, ligeværd, forståelse At etablere et tillidsforhold Klare rammer og klare mål Fokus på ressourcer Fokus på at den unge (over)tager ansvar At sagsbehandleren bevarer fokus på myndighedsrolle ikke behandler At der opbygges en relation til den unge over tid, dvs. at der er en fast sagsbehandler eller kontaktperson Alle kommunerne arbejder med faste kontaktpersoner. Bl.a. har nogle kommuner gode erfaringer med at gøre den unges kontaktpersonen så gennemgående som muligt, så sagsbehandleren samtidig er jobkonsulent og dermed den primære kontaktperson for den unge gennem hele forløbet. Supplerende eksisterende undersøgelser CABI peger på, at der er en del hypoteser om at det virker, at opbygge relationer, og at der arbejdes ud fra forskellige metoder som den systemiske og narrative tilgang. 20i%20job/Mentalt%20helbred/PDF-filer/Relationsarbejde.pdf PP Clinic har udarbejdet en samtaleguide med henblik på den gode samtale med borgere med lettere psykiske vanskeligheder, som kan anvendes af medarbejdere i jobcenteret, der skal gennemføre samtaler med ledige og sygemeldte med psykiske vanskeligheder. Guiden indeholder en række anbefalinger til samtalen og rummer forslag til handlemuligheder i akutte situationer. Læs mere her. 9

10 Forslag til nye undersøgelser Der kan således udpeges mindst to områder, hvor der eksisterer hypoteser om, hvad der virker, og som kan undersøges nærmere: 1. Kommunerne har en central hypotese om, at det er væsentligt at den unge med psykiske problemer har en fast kontaktperson, der kan opbygges en relation til, og som holder samtalerne med den unge. Den eksisterende viden om samtaler skelner ikke mellem, om samtalerne afholdes med samme eller skiftende sagsbehandlere, vejledere eller a n- dre tilknyttede medarbejdere i tilbud. Det bør undersøges, om det er afgørende for at samtalerne har en effekt. Der kan evt. udledes andre indikatorer på, at der opbygges en god relation mellem sagsbehandler og psykisk syg, der kan testes. 2. Kommunerne og andre har en række antagelser om, hvilke metoder der virker i samtalerne og kontakten til de unge, fx hhv. en systemisk eller narrativ tilgang. Det er ligeledes oplagt at iværksætte forsøg, der afprøver forskellige tilgange i sammenligning med en kontrolgruppe. Medarbejderkompetencer Praksisviden Kommunerne peger på, at medarbejderne efterspørger større viden om psykiske lidelser, og at det er væsentligt at definere, hvordan viden om lidelser kan anvendes af sagsbehandlerne i deres rolle som myndighedspersoner. Sagsbehandlerne har ikke behov for viden på behandlerniveau. De har behov for at vide, om de fx skal håndtere samtalen på en bestemt måde, og de skal vide, hvilke relevante behandlingsaktører, de kan henvise til. Kommunerne peger således på, at klarhed omkring sagsbehandlerens rolle, viden o m, hvordan man skal håndtere personer med psykiske problemer og metoder til at håndtere relati o- nen og samtalen er afgørende for om sagsbehandleren lykkes med at bringe den unge med psykiske problemer tættere på arbejdsmarkedet. Supplerende eksisterende undersøgelser Ændret praksis som effekt af kompetenceudvikling En amerikansk undersøgelse af kompetenceudvikling af skolelærere har vist, at effekten af kompetenceudvikling er helt afhængig af, om der sker en løbende opfølgning på det lærte. I undersøgelsen steg andelen af lærere, som implementerede de nye undervisningsformer i praksis fra 5% til 95%, som konsekvens af at forsøget blev tilført løbende opfølgning i form af supervision og coaching. Træningskomponent Overførsel til praksis Teoretisk diskussion forklare det 0 pct. Demonstration vis hvordan 0 pct. Praktiske øvelser og feed back 5 pct. Coaching 95 pct. Kilde: Joyce & Showers,

11 Hvis man holder et oplæg, hvor man forklarer eksempelvis en ny metode, vil 0 pct. bliver overført til praksis. Viser man, hvordan det skal implementeres, vil det ligeledes slå igennem i praksis med 0 pct. Gennemfører man praktiske øvelser med relevante personale grupper, kan man forvente, at 5 pct. implementeres. Mens hvis ledelsen iværksætter en implementering, hvor personalet oplæres i nye metoder via coaching på jobbet, slår 95 pct. igennem i praksis. Effekt af kompetenceudvikling på borgerens sygedagpengeforløb Projekt LUCA viser at et omfattende kompetenceudviklings- og træningsprogram for sagsbehandlere i to danske kommuner har som effekt, at deltagergruppen af sygemeldte borgere har signifikant kortere varighed af sygedagpengeforløbet end sammenligningsgruppen. Deltage r- gruppen har ligeledes signifikant lavere andel af tiden på sygedagpenge over en længere periode end sammenligningsgruppen. Deltagergruppen opnår dog dårligere selvforsørgelse end sammenligningsgruppen, men spørgsmålet er om det kan tilskrives konjunkturerne. Der er stor forskel på effekterne i de to kommuner, der deltager i forsøget. Det viser sig, at den efterfølgende implementering, bl.a. i form af tilgængelig coaching og sparring, er helt afgørende for, om kompetenceudviklingen har effekt. Sagsbehandlerens opfattelse af egen rolle i forhold til den sygemeldte er tilsyneladende også afgørende for om indsatsen får effekt, hvor det er afgørende, at sagsbehandlere har et stærkt individuelt fokus og arbejdsmarked s- orientering af indsatsen. Effekt af sagsbehandlerens karakteristika Svarer og Rosholm refererer i deres opsamling af effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik en udenlandsk undersøgelse, der viser at ledige der har en sagsbehandler med samme alder, køn og uddannelse opnår en signifikant højere beskæftigelsesfrekvens. Effekten er i størrelsesordenen 4%-point. For ledige, der har en sagsbehandler, der ligner på to karakteristika, bl.a. samme alder og uddannelse (ikke samme køn) eller samme køn og uddannelse (ikke samme alder) er der stadig en positiv effekt, der dog er en anelse mindre. Det giver ingen signifikant effekt, at sagsbehandleren kun ligner den ledige på et karakteristikum. Forslag til nye undersøgelser Det tyder på, at opfølgningen på formel uddannelse er helt afgørende for, om der opnås en effekt af uddannelsesindsatsen. I forlængelse heraf vil det være interessant at undersøge, om der kan opnås samme effekter ved at understøtte læring og refleksion i dagligdagen, og hvi l- ken forskel coaching og supervision gør i forhold til at skabe bedre resultater for borgerne. 11

12 Tema 2: Sammenhængende indsats På tværs af kommunen Praksisviden Kommunerne oplever store udfordringer med at få de store lovkomplekser til at spille sa m- men, fx sociallovgivningen og beskæftigelseslovgivningen, der udpeger to kerneopgaver, to logikker og to værktøjskasser. Kommunerne arbejder med en række forskellige metoder til at sikre en sammenhængende indsats, hvor borgeren er i centrum. Kommunerne har en række forskellige erfaringer med at sikre en sammenhængende indsats internt i kommunen og til dels med uddannelsesinstitutionerne: Fælles mål Gensidig forståelse af roller og opgaver Samarbejdsaftaler Snitfladebeskrivelser Koordinerende grupper og møder Tværgående / fælles pulje til indsatsen Ungeenhed med medarbejdere og finansiering fra forskellige forvaltningsområder Supplerende eksisterende undersøgelser CABI har på sit website samlet en række praksiseksempler på tværgående samarbejde mellem de kommunale forvaltninger og sektorer +helbred/organisering CABI henviser bl.a. til en rapport fra Discus om Organisering af indsatsen for kontan t- hjælpsmodtagere med psykosocial handicap, som indeholder en grundig beskrivelse af organiseringen af indsatsen i Odense, Randers, Haderslev og Ballerup. 0org%20psykosociale%20handicap% pdf 12

13 Forslag til nye undersøgelser CABI har foreslået at afprøve tre modeller for tværgående samarbejde og forløbskoordin e- ring: 1. Linkworker en model, der er afprøvet i England. Det særlige ved denne model er, at Linkworkeren har fuld bevillingskompetence uanset i hvilken sektor, indsatsen skal udføres. 2. Koordinatorrollen, hvor koordinatoren er forankret i jobcentret, og hvor rollen primært er knyttet til selve arbejdet med forløbskoordineringen. Koordinatoren har kun bevillingskompetence i forhold til jobcentrets bevillingsområde eventuelt bredere kommunens bevillingsområde. En model, der bl.a. delvis afprøves i Det store TTA (Tilbage Til Arbejdet) projekt, i forløbskoordinatorprojektet i Odense Kommune og i VFSA (Virksomhedsforum for Socialt Ansvar) projektet Route Tovholderrollen, hvor tovholderen ingen bevillingskompetence har, men hvor der er en eller to gennemgående tovholdere i hele forløbet, som dels skal holde øje med, at aftalte planer gennemføres, og dels sikre borgerens inddragelse i forløbet. Hver model rummer forskellige udfordringer, fx skal der udvikles en model, der kan sikre økonomistyringen i model 1. Andre modeller, der ligner model 1 kan være fælles puljer mellem forvaltningsområder til indsatsen. Et eksempel er Ringsteds ungeenhed, som er sammensat af medarbejdere fra jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland, Bø r- ne- og Ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og Borgerservice. Første udfordring er at lovliggøre modellen eller at søge dispensation via udfordringsretten. Samarbejdet med andre aktører, primært psykiatri og privatpraktiserende læger I arbejdet med den unge med psykiske problemer er samarbejdsrelationer til mange forskellige aktører i sundhedsvæsenet væsentligt. Det kan både være psykiatriske afdelinger, distrikt s- psykiatrien, de praktiserende psykiatere, de praktiserende læger og de private psykologer. Samarbejdet med den kommunale socialpsykiatri behandles i afsnittet oven for. Behandlingsansvaret for de unge med lettere psykiske lidelser er ikke klart placeret hos nogen af disse aktører. Praksisviden Kommunerne oplever meget store udfordringer med at få samarbejdet med den regionale psykiatri til at fungere. Enten fordi den regionale psykiatri ikke har et tilbud til personer med angst og depression eller fordi den ikke prioriterer dialogen med kommunen om borgerne. I andre tilfælde oplever kommunerne meget forskellige holdninger til hvornår unge med psykiske problemer kan komme ud på en virksomhed, hvor lægerne i flere tilfælde fraråder arbejdsprøvninger og medvirker til at skabe barrierer for en virksomhedsrettet indsats. Supplerende eksisterende undersøgelser Som nævnt i indledningens afsnit I.4 viden der kan inspirere den evidensbaserede praksis har Thomas Christensen og Merete Nordentoft gennemført et review om særligt amerikanske erfaringer med at placere svært psykisk syge i beskæftigelse, herunder den amerikanske IPSmodel. Der er evidens for, at metoder, hvor behandling og beskæftigelse kombineres, fører til 13

14 ansættelse på det ordinære arbejdsmarked for personer med svær psykiske sygdom. De to forfattere skriver i reviewet: IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling, at der skal være et tæt samarbejde mellem job-coach og den psykiatriske behandling, og at Tilstedeværelsen af relevant evidensbaseret psykiatrisk behandling anses i dag for at være en af de mest afgørende faktorer for, at IPS interventionen kan lykkes for personer med svær psykisk sygdom. Det er således afgørende, at borgerne tilbydes evidensbaseret psykiatrisk behandling samtidig med den beskæftigelsesrettede indsats. Idékataloget God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats samler gode eksempler på et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regioner, primært på social- og sundhedsområdet. praksis-tvaerg-rehabiliteringsindsats/idekatalog-for-tvaergaaende-rehabiliteringsindsats ashx TTA-projektet på sygedagpengeområdet rummer en model for tværgående koordinering, hvor nedbringelsen af langtidssygefraværet skal ske ved at uddanne og etablere TTAkoordinatorer og TTA-teams, der i et samarbejde med kliniske enheder og med kontakt til andre centrale aktører skal gøre en særlig indsats for sygedagpengemodtagere, der visiteres til kategori 2. Forslag til nye undersøgelser Der er således meget få eksempler og modeller for et velfungerende samarbejde mellem kommune og regional psykiatri. Der er et stort behov for at udvikle modeller for et samarbejde, og at afprøve hvad der gør en forskel for at få modellerne til at gøre en forskel for de unge med psykiske problemer. 14

15 Tema 3: Indsats (tilbud) Temaet om hvilken indsats, der virker for de psykisk syge unge, er omfattende og dette notat berører nogle enkelte centrale problemstillinger, som kommunerne har peget på. Praksisviden Kommunerne er meget opmærksomme på, at der er behov for at etablere parallelle, tværfa g- lige forløb, hvor der sideløbende arbejdes med fx medicinering, behandling. Støtte og opba k- ning fra forældre eller andre. Der kan være behov for at arbejde med mange basale dagligdagsting som hygiejne, indkøb, styring af økonomi mm. Psykoeducation fylder også i kommunernes tilbud til de unge. Ift. den virksomhedsrettede indsats for målgruppen er praksis i flere af de deltagende kommuner er, at de unge sendes ud i en virksomhed så hurtigt som mulig, fx inden for 14 dage. Når de unge placeres på en arbejdsplads, bliver det hurtigt meget tydeligt og konkret, om den unge har andre problemer, som den unge skal håndtere. Det stiller særlige krav til virksomhederne, og at det er ikke alle virksomheder, der kan håndtere det. Det forudsætter også, at den unge er i behandling for en eventuel psykisk lidelse. Andre kommuner har forberedende tilbud, hvor der arbejdes med at gøre de unge uddannelses- og arbejdsmarkedsparate, udvikle og afdække faglige, personlige og sociale kompetencer og der arbejdes med de unges motivation. Der kombineres ofte med elementer fra den kommunale sundhedsindsats, fx i form af et motionstilbud. Undervejs i forløbet vurderes de unges behov for støtte, når de skal ud i en virksomhed. Behovet for støtte, fx en mentor, er således helt centralt for alle kommuner. En anden central diskussion mellem kommunerne har været behov for specialiserede tilbud, der er særligt målrettet de unge med psykiske problemer, i forhold til at integrere de unge i almindelige tilbud. Her er det naturligvis afgørende, at der er en rummelighed i de almindelige tilbud, og at der fx tilknyttes en mentor til den unge, der bliver en del af et almindeligt tilbud eller en almindelig arbejdsplads. Supplerende eksisterende undersøgelser De fleste rapporter på området, som er nævnt i indledningen side 6 i afsnittet om Viden der kan inspirere den evidensinformerede praksis anbefaler, at indsatsen er helhedsorienteret. Der er dog tale om en meget generel anbefaling med meget få konkrete bud på, hvilke elementer i en helhedsorienteret indsats, der gør forskellen. Se i øvrigt afsnit 2 om sammenhængende indsats oven for. IPS-modellen, som er omtalt oven for er et af de bedste eksempler på, at parallelle indsatser, hvor en arbejdsmarkedsrettet indsats kombineret med behandling gør en forskel for svært psykisk syge. CABI har udarbejdet en oversigt over metoder i arbejdet med unge med psykiske problemer, som fx rehabilitering, psykoeducation, kognitiv metode, copingstrategier mm., som indgår i 15

16 flere af kommunernes forberedende tilbud. Her beskrives også IPS-modellen, der er en kombination af beskæftigelsesrettet tilbud og behandling, som også er omtalt i afsnittet oven for. Følg det direkte link her +helbred/metoder Discus har samlet erfaringerne fra tre kommuner, der i et forsøgsprojekt har givet tilbud til borgere med psykiske problemer om en mentor for at undersøge om en mentor så at sige kan kompensere for det handicap, en psykisk lidelser giver. Læs mere her: Se også videnslab.2-notatet om en virksomhedsrettet indsats for match 2, herunder link til CABI s inspirationskatalog om omlægning af indsatsen. skatalog_omlaegningafindsatsenformatch2.pdf Forslag til nye undersøgelser 1. Der er behov for at nye undersøgelser kommer et spadestik dybere end blot at gentage det generelle postulat om, at en helhedsorienteret indsats virker. Hvilke dele af den parallelle indsats er afgørende for hvilke borgere og i hvilke situationer og i hvilken dosis? Når kommunerne præsenteres for resultaterne i IPS-modellen rejser det straks en række spørgsmål om, hvor intensiv behandling de psykisk syge modtager, hvor meget hjælp får de til at fungere på arbejdspladsen og søge job, på hvilke typer af arbejdspladser fungerer de, hvornår skal det kombineres med en social indsats osv. 2. En oplagt undersøgelse er en sammenligning af resultaterne i de kommuner, der arbejder med forberedende forløb, der gør unge klar til at blive placeret i virksomhed og resultaterne af indsatsen i kommuner, der så hurtigt som muligt placerer de unge i en virksomhed og derefter tager stilling til støttebehovet. En undersøgelse kunne bidrage til at udpege forhold, der skal afklares med de unge og være på plads, før de placeres i en virksomhed. Det kan fx være nødvendigt at afklare hvilken form for støtte, der skal være på plads, så indsatsen bringer de unge et skridt videre på vejen mod uddannelse og arbejde. 3. En anden undersøgelse, som kommunerne efterspørger, er effekten af specialiserede tilbud målrettet de unge med psykiske problemer sammenlignet med resultaterne for de unge, der integreres i de almindelige tilbud med støtte. En undersøgelse kunne bruges til at pege på, hvilke faktorer der skal være til stede for at en ung med psykiske problemer får udbytte af et almindeligt tilbud. 4. Det er blevet udbredt at tilbyde psykoeducation til de unge i tilbuddene. Det ville være relevant at undersøge effekten af psykoeducation, da det er en relativt begrænset indgriben som formodes at have store effekt. Andre undersøgelser tyder på, at kurser i at lære at leve med en kronisk sygdom har en stor effekt for de kroniske patienter. 16

17 Tema 4: Inddragelse af netværk omkring den unge med psykiske problemer Alle kommunerne har en stor opmærksomhed på at de unges netværk, særligt forældrene, som kan spille en stor rolle for arbejdet med de unge. Enkelte kommuner har initiativer til at inddrage frivillige. Socialt netværk, herunder familie og venner Praksisviden Det er kommunernes erfaring, at de unge ofte har en forælder eller en anden pårørende med til samtalen i kommunen. Sagsbehandleren skal således ofte håndtere to samtalepartnere, hvor forælderen ofte fylder meget. Det kan være en fordel med de meget ressourcestærke forældre, mens det i andre tilfælde opleves som en del af problemet, fx i sager med massivt omsorgssvigt eller hvis den unges forælder selv modtager førtidspension. De kommunale deltagere har observeret, at psykiatere ofte sætter forældrene uden for døren, hvis den unge fx skal have en udredningssamtale. Kommunerne peger på, at det er helt afgørende at der sker en rolleafklaring, og nogle gange skal den unge have hjælp til at ændre på relationen til forældrene. Det er en udfordrende proces at ændre den unges motivation, hvis vedkommende måske er anden eller tredje generat i- ons førtidspensionist. Så opleves førtidspension ofte som eneste ønskværdige løsning, og der er behov for et meget klart nej. En observation er, at den unges forælderskab kan bruges til at ændre motivationen, da den unge ofte har et ønske om at blive en bedre rollemodel for sine børn. 17

18 Supplerende eksisterende undersøgelser De fleste eksisterende undersøgelser af, hvordan der arbejdes med netværket omkring de u n- ge tager udgangspunkt i psykiatrien, socialpsykiatrien eller behandlingspsykiatrien. SFI har evalueret 22 socialpsykiatriske projekter, hvoraf de fleste har fokus på opbygning af netværk for unge med sindslidelser. Metoderne i projekterne har været sociale aktiviteter stø t- tet af professionelle, hvor deltagerne har skabt netværk med andre unge elle r pårørende. Erfaringen fra de 22 projekter er, at det med en tidlig indsats er muligt at fastholde og udbygge et netværk, som bidrager til, at de unge ikke udvikler en egentlig sindslidelse. Den mest effektive metode har været at fastholde eksisterende netværk og etablere nye netværk, mens det har vist sig vanskeligere at genetablere gamle netværksforbindelser. En del af projekterne har haft fokus på unge sindslidende. Erfaringerne er, at det er vigtigt at styrke de unges sociale netværk tidligt. De har ofte et meget lille netværk, og det netværk, de har, er i færd med at smuldre. (CABI s referat) Læs mere: At skabe netværk, SFI Forslag til nye undersøgelser Socialpsykiatrien og den regionale psykiatri arbejder i flere tilfælde systematisk med at inddr a- ge de pårørende. Beskæftigelsesområdet kunne muligvis blive inspireret til, hvordan der a r- bejdes med pårørende ved at udveksle erfaringer med psykiatrien. En mere systematisk opsamling af metoder og opmærksomhedspunkter til at arbejde med forældre og andre pår ø- rende og netværk kunne muligvis bidrage til at øge effekten af indsatsen. Herudover er det relevant at være opmærksom på forældrenes tilstedeværelse, når effekten af samtaler med de unge undersøges. Inddragelse af frivillige Praksisviden De deltagende kommuner har generelt begrænsede erfaringer med at inddrage frivillige i indsatsen over for de unge med psykiske problemer. Ringsted har oprettet et frivilligt mentorkorps, som skoler og uddannelsesinstitutionerne kan henvise til, hvis en elev har problemer. Mentorer uddannes af en medarbejder i ungeenheden, og det er oplevelsen, at de frivillige skaber en helt anden relation og tillidsforhold til den unge. 36 mentorer tilmeldte sig i løbet af projektet første to måneder. Supplerende eksisterende undersøgelser CABI har samlet erfaringer vedr. samarbejde med frivillige: frivillige+indsats CABI har dels udarbejdet et idékatalog, som også beskriver en række andre kommunale erfaringer, og dels gennemført en analyse af jobcentrenes arbejde med de frivillige. Analysen peger bl.a. på, at 40 % af jobcentrene samarbejder med frivillige organisationer og foreninger, og at der stadig er et stort potentiale for udvikle samarbejdet med de frivillige. Fokus er generelt på samarbejdet med frivillige og ikke specifikt på de unge med psykiske problemer. 18

19 Forslag til nye undersøgelser I Rebild modtager de frivillige mentorer en oplæring fra en medarbejder i ungeenheden. Amerikanske undersøgelser har peget på uddannelse af mentorer kan være helt afgørende for, at mentorordninger har effekt. Et forslag til videre undersøgelse kunne bl.a. være at følge op på, hvilken forskel de frivillige mentorordninger gør ift. at fastholde unge i job og uddanne l- se, og at identificere de forudsætninger hos de frivillige mentorer, der gør en forskel. Tema 5: Opsporing, screening og tidlig indsats Opsøgende indsats Praksisviden En del kommuner arbejder med at udstationere sagsbehandlere på uddannelsesinstitutioner, psykiatriske afdelinger eller lignende. Aalborg kommune ansatte fra 2011 en opsøgende medarbejder, der etablerer kontakt til de unge, som kommunen ikke kan nå via de sædvanlige kanaler som brev og telefon, og som ikke reagerer på sanktioner ift. tilbageholdelse af fx kontanthjælpen. Medarbejderen etablerer kontakt til den unge og vedligeholder kontakten frem til at den unge kan deltage stabilt i et uddannelses- eller jobtilbud. I løbet af projektets første år havde 47 unge været tilknyttet, 17 var afsluttet, hvoraf 6 var kommet i ustøttet arbejde eller uddannelse (3 var kommet tilbage). Der er ansat endnu en opsøgende medarbejder i Ringsted s frivilligkorps, som skole og ungdomsuddannelser kan henvise til, er også en måde at fange de unge på et tidligt tidspunkt. Odense Kommune har siden medio 2009 udstationeret et vejledningsteam til nogle lokale erhvervsskoler. Teamet består af en: sagsbehandler fra jobcentret UU-vejleder rådgiver fra Ungekontakten og projekt PUST (psykologisk rådgivnings- og vejledningsenhed). Målgruppen er elever med lettere eller begyndende psykiske problemstillinger, der er frafald s- truede. Opgaven er bl.a. at vejlede om støttemuligheder i andre systemer og om mestringsstrategier. Supplerede eksisterende viden Tal fra WHO viser, at halvdelen af alle psykiske lidelser starter ved 14-års alderen, og at 75 procent af de, der bliver ramt, er syge inden deres 25. år. Det kan således være afgørende at fokusere på aldersgruppen år, hvis der skal iværksættes en tidlig indsats. CABI har samlet viden om den opsøgende indsats: 20i%20job/Mentalt%20helbred/PDF-filer/Opsogende%20indsats.pdf 19

20 CABI henviser til to centrale rapporter: I bilagsmaterialet til Discus inspirationskatalog beskrives det, hvordan fire kommuner arbejder med opsøgende indsats, se også link i afsnit 3.a om tværgående samarbejde internt i kommunen. Inspirationskatalog Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap. Discus, kat%20org%20psykosociale%20handicap% pdf Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer er en analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Afsnittet om unge med psykiske barrierer, der ikke er klar til uddannelse og job indeholder viden om opsøgende arbejde (s. 75). Forslag til nye undersøgelser Der er generelt behov for at følge op på effekterne af initiativer som opsøgende medarbejdere, frivilligkorps og vejlederteams, herunder at udarbejde analyser af de samfundsøkonomiske gevinster ved en tidlig indsats. Udfordringen er, at det ofte vil være meget ressourcekrævende at iværksætte en omfattende tidlig indsats, der giver effekt. Derfor vil det være relevant at kende de langsigtede gevinster, bl.a. i forhold til de offentlige finanser, som et første skridt på vejen til at skabe endnu større incitamenter til en tidlig indsats. Screening af unge som er i kontakt med kommunen Der er gode prognoser for behandling af de lettere psykiske lidelser, hvis der sættes ind med tidlig behandling. Derfor kan det være relevant at screene de unge, der er i kontakt med kommunen. Screening anvendes ikke til at stille diagnoser, men til at finde frem til personer, der skal undersøges yderligere, fx af praktiserende læge, speciallæge/psykiater eller en psyk o- log. En risiko ved omfattende screening kan således være overdiagnosticering. Det er væsen t- ligt at screeninger anvendes til at finde de relevante tilbud om behandling og anden indsats og støtte og at undgå at screeningerne bruges til at diagnosticere eller stigmatisere de unge. Praksisviden Blandt de deltagende kommuner har Rebild flest erfaringer med at screene de unge. Rebild har ansat tre psykologer til at screene og udvikle særlige tilbud til borgere med psykiske problemer. Screeningerne og tilbuddene er primært målrettet sygedagpengemodtagere, men ko n- tanthjælpsmodtagere deltager ligeledes i nogle af forløbene. Der kan typisk være tale om særligt tilrettelagt forløb på 6-13 uger for borgere med lettere psykiske lidelser. Tilbuddene rummer både psykoeducation, recovery og kognitiv tilgang. 20

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Arbejdsmarkedsstyrelsen, februar 2011 2 3 Jobcenteret kan kun løse sin opgave med at få de ledige i job, hvis de yder en god service over for virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked herunder

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Silkeborg Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Susanne Thorstensen, 89 70 57 76, sht@silkeborg.dk

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

VidensLaboratorium.3. - Brancheskift for ledige uden relevante faglige kompetencer

VidensLaboratorium.3. - Brancheskift for ledige uden relevante faglige kompetencer VidensLaboratorium.3 - Brancheskift for ledige uden relevante faglige kompetencer September 2012 V idenslaboratorium.3 Brancheskift for ledige uden relevante faglige kompetencer På vej mod mere viden og

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere