Coaching et vigtigt dannelses- og didaktisk element i klinisk læring Af Else Zäll cand. cur.

Transkript

1 Coaching et vigtigt dannelses- og didaktisk element i klinisk læring Af Else Zäll cand. cur. I min udvikling som undervisende sygeplejerske har jeg taget hele turen fra den naive tro på, at det blot handlede om at hælde viden på den studerende også kaldet tankpasserpædagogik, til i dag at være overbevist om og have erfaring for, at uddannelse i klinisk praksis er en uhyre kompleks og meget udfordrende opgave, der kræver at man på den ene side bruger fornuft og viden og på den anden side følger sit hjerte og sin passion for sygeplejen og for de kommende kolleger man har ansvaret for. Denne dimension i kan man i dannelsessammenhæng kalde den fagligt - personlige dimension i uddannelse. Det som vækkede min nysgerrighed til at fordybe mig i coaching var, at jeg flere gange oplevede studerende som udførte en faglig forsvarlig sygepleje; men det var som om, at personen ikke var til stede. Den studerende investerede ikke noget af sig selv i udførelsen af sygeplejen - med andre ord omsorgsdimension manglede, og det til trods for at der på sygeplejeskolen var blevet studeret og diskuteret omsorgsteorier. Coaching er ikke noget nyt begreb, om end det optræder så hyppigt på den terapeutiske scene i dag, at man kan forfalde til at kalde det et modebegreb. Men coaching er ikke en ny metode; men ved at inddrage coaching i sin vejledning, er det min påstand, vi har et velegnet værktøj til at bane vejen for nye strategier indenfor læring og udvikling. Hvad er coaching egentlig? Og hvor kommer det fra? Oprindelsen til begrebet finder man så langt tilbage som det 15. århundrede, hvor man i Ungarn begyndte at lave kareter og hestevogne til transport. Tidligere havde man kørt rundt i nogle primitive kærrer. Herfra kom transportformen til England, så det ungarnske ord Kocs blev oversat til det engelske coach. En sådan hestevogn blev styret af en coachman på dansk en kusk og ham der var kusk havde ansvaret for hestenes rygt og pleje. Kuskens omsorg for hestene er således det der har dannet baggrund for, at det moderne begreb coaching er opstået. En coach er således en person der yder omsorg og støtte. Som så meget andet, er det moderne begreb coaching opstået i USA, hvor det blev udviklet på de amerikanske universiteter i slutningen af det 19. århundrede. Her så man sport som et vigtigt element i en universitetsuddannelse. Og for at støtte de studerende i både at bestå både eksamen og vinde sportskonkurrencer, fik de tilknyttet en person som man kaldte en coach. På baggrund af de erfaringer man havde gjort sig på universiteterne med at bruge coaches, blev det almindeligt, at benytte coaches som støttepersoner til alle mulige slags sportsgrene udenfor universiteterne. Herved opstod oversættelsen fra det engelske ord coach til det danske træner. Stelter (2002)

2 Det er da også fra idrættens verden, at coaching er blevet hentet over i første omgang til ledelse og ledelsesudvikling og nu også er på vej frem indenfor læring og udvikling i uddannelse. Coaching og sygepleje Coaching er ikke et nyt begreb set i sammenhæng med sygeplejerskeuddannelse? Allerede i 1978 var der en fremsynet amerikansk sygeplejerske som skrev en artikel i Nursing Outlook med titlen Teaching as Coaching Heri argumenterer hun for at inddrage ideerne fra sports coaching i undervisningen i sygeplejerskeuddannelsen, fordi det er mange af de samme ting der sker i udviklingen af sportstalenter og i sygeplejerskeuddannelsen. Bl. a. fremhæves det, at både idrætsfolk og sygeplejestuderende stræber mod den samme type mål, nemlig at de begge har valgt et karriereforløb, som de ser som meningsfuldt og personligt tilfredsstillende. Endvidere har både sygeplejelæreren og coachen det samme råmateriale at arbejde med - personer som har demonstreret nogle potentialer på et område som de ønsker at blive bedre til at beherske. Smoyak (1978) s. 361 Coaching ser Smylak endvidere som det at arbejde med mennesker som har vist evner inden for et bestemt område og som ønsker at blive mere polished, proficient and professional på dansk forfinet, kyndig og professionel. Søger man i danske artikelbaser finder man imidlertid ikke noget om coaching og sygeplejerskeuddannelse og heller ikke i norske eller svenske. Søger man derimod i lærebøger finder man coaching beskrevet i 2 norske bøger om sygeplejerskeuddannelse. Den ene er: May Solveig Fagermoen, (1993) s skriver i bogen Sykepleie i teori og praksis et fagdidaktisk perspektiv fra 1993, at vejledningen i det kliniske felt bør have karakter af coaching, og begrunder det bl.a. med, at den studerende har behov for coaching for at kunne gribe og begribe sammenhængen mellem det der er lært på skolen (i teorien og færdigheder) og det den studerende observerer i praksis og de praktiske erfaringer vedkommende gør sig og oplever. Hvilket er i overensstemmelse med det sportslige coachingbegreb, hvor hensigten med coaching er at forbedre sportspræstationer både mentalt og fysisk. Den anden er: Sidsel Tveiten (2001) s. 224 der i bogen Pædagigikk i sykepleiepraksis præsenterer coaching som et eksempel på formaliseret vejledning af kolleger på lige fod med mentoring og klinisk vejledning. Hun ser coaching som det at sikre og facilitere læring og læreprocesser, så den enkelte medarbejders kompetence øges. Ved at inddrage begrebet coaching i kompetenceudvikling er begrebets indhold hentet fra

3 ledelsescoachingen. Disse to bøger afspejler også den spredning som er sket med coaching. At det er blevet overført fra sportens verden til ledelse. Indenfor ledelsesudvikling er coaching blevet et centralt element i det som kaldes leadership, og bliver nu set som en måde at sikre kompetenceudvikling på. Coaching er således ikke en ny metode men ved i didaktisk forstand, at inddrage tænkningen og principperne fra coaching i vejledningen, får man inddraget en vigtig dimension i den studerendes læring og personlige faglige udvikling, der kan være afgørende for, om vi får gode eller meget gode sygeplejersker ud af vores uddannelsesbestræbelser. Eller man kan sige det på en anden måde om vi får sygeplejersker der kan udføre sygepleje eller om vi får sygeplejersker der har hjertet med sig når de udfører sygepleje. Hvad er så coaching? Coaching er en vejledningsform, hvor det drejer sig om at udvikle den studerendes faglige og personlige potentiale og selvreguleringsevner. Stelter (2002) s.14. Coaching skal forstås som deltagelse i den sygeplejestuderendes udviklings- og læringsproces. Coaching er således en måde at arbejde med mennesker på, som gør dem mere kompetente og tilfredse, så de bliver i stand til i større grad at bidrage til deres arbejdsplads og opfatte deres egen indsats som meningsfyldt. Flaherty (1999) s. 19 En coaching intervention skaber resultater på en række områder. Coaching sikrer at der ydes en optimal langsigtet indsats i arbejdsfeltet, at evnen til selvkorrigering styrkes og at selvudvikling finder sted. Flaherty (1999) Indenfor sygepleje er det fundet, at coaching med henblik på at øge den professionelle faglighed medfører en større problemløsningskapacitet, selvstændighed samtidig med at coaching reducerer angst og usikkerhed. Nelson m.fl. (2004) Konsultation Terapi Supervision Rådgivning Vejledning Undervisning Coaching Coaching rækker ind i både feltet for terapi og undervisning. I forhold til det terapeutiske felt er det ikke klassisk psykoterapi, hvor psykoterapeutens perspektiv er lindring af psykiske lidelse. Coaching er i

4 sin karakter mere målrettet, og det er den studerendes personlige og faglige kompetencer der er fokus for udvikling. Coaching perspektiv er læring i forhold til specifikke opgaver, mål og udfordringer. Hvis man ser på undervisning som være en formaliseret mål orienteret proces. Så har coaching som nævnt også dette fokus, men er mere bredt orienteret aktivitet da det også omfatter udvikling af personligt mod mv. Öhrling (2000) har i sin doktorafhandling Being in the Space for Teaching and Learning. The Meaning of Preceptorship in Nurse Education foretaget en fænomenologiske undersøgelse af sygeplejestuderendes og praktikvejlederes oplevelse af at blive vejledt og at være vejleder i klinisk uddannelse. Öhrling fandt bl. a., at de studerende var meget fokuserede og målorienterede i deres læring. Deres overordnede mål var at erhverve sig tilstrækkelig kompetence således at de blev i stand til at yde den samme kompetente sygepleje som de færdiguddannede sygeplejersker. Den røde tråd i coaching er at gøre den vejledte (den studerende) mere kompetent indenfor en aktivitet der er af fælles interesse for coach og coachee. Coaching medfører tre ting. En langsigtet optimal indsats, selvkorrigering og selvudvikling Flaherty (1999) Öhrling fandt endvidere i sin undersøgelse, at det er gennem deltagelse i den dagligt udførte sygepleje genuine nursing care at den studerende oplevede selvagtelse når de fik lov til at tænke og handle på egen hånd. Samtidig oplevede de studerende, at de vekslede mellem følelsen af at være sikker og usikker - kompetent og inkompetent. Områder som forskning peger på kan afhjælpes ved hjælp af en coachende tilgang. Nelson m.fl. (2004), Broscious og Saunders (2001), Aviram m.fl. (1998) Hvordan coache? Coaching tager afsæt i den enkeltes måde at forstå og opfatte verden på. Det er med andre ord ikke hændelser, kommunikation eller bestemte stimuli der medfører en bestemt adfærd, men det er den tolkning, den enkelte person knytter til fænomenet, der fører til de pågældende handlinger. Derfor bliver coach opgaven at forstå den studerendes tolkningsstruktur og derefter i partnerskab ændre denne, så de efterfølgende handlinger medfører det ønskede resultat. Det gør vi som vejledere ved at anvende et nyt sprog, som tillader den studerende at gøre nye opdagelser, F. eks. kan den studerende ikke forholde sig til et skinnebenssår uden at have kendskab til det sprog som skal til. Vi kan ikke iagttage vore følelser, hvis vi ikke har et følelsesmæssigt sprog. At tilvejebringe et sprog som gør plads for nye iagttagelser er ikke et tilstrækkeligt, men et nødvendigt udgangspunkt. Det andet centrale element, vejlederen skal sørge for, er at den studerende øver sig i en praksis, der får det nye sprog til at blive en fast bestanddel af den studerendes tolkningsstruktur. Ex skifte såret når man har tilegnet sig sproget, så kan man kun ved bevidst og fokuseret træning blive god til at skifte sår.

5 Hvis man træner sårskift uden at beherske det tilhørende sprog, så kan man formentligt godt lære at skifte såret, men hvis såret ændrer sig vil der sandsynligvis ske det, at den studerende oplever magtesløshed. Forbindelsen mellem det at have et sprog til rådighed og en aktiv træningsindsats er, at sproget er det som sætter den studerende i stand til at være selvkorrigerende og selvudviklende, mens øvelsen gør det muligt for den studerende at gøre en god indsats på længere sigt. Coaching bygger således på en ontologisk holdning der bygger på principper og ikke en række teknikker. 1. Relationen er det første og overordnede princip. Det relationelle danner baggrund for alle coaching-aktiviteter. Relationen skal bygge på gensidig respekt, tillid og ytringsfrihed. 2. Coaching skal være pragmatisk. Pragmatismens centrale doktrin er. Det der er sandt, fungerer. Praktiske resultater erstatter teoretiske begreber. Coaching er ikke en samling teknikker der skal anvendes, men det er snarere en disciplin, der kræver fornyelse og bestandig korrigering i forhold til de resultater der skal opnås. Pragmatismen kræver, at vejlederen hele tiden forkaster deres konklusioner og møder hver ny coach situation med en villighed til at lære forfra og indse, at det vi lærte sidste gang ikke gælder mere. 3. Coaching er en indlæringsproces for både vejleder og studerende. Indlæringsprocessen for har to spor. Del omfatter den det arbejde coachen udfører sammen med den studerende og 2. det arbejde coachen skal gøre i forhold til sig selv 4. Den studerende befinder sig allerede midt i livet. Når man vejleder voksne skal vores indgriben altid passe til den studerendes tolkningsstruktur 5. Teknikker fungerer ikke. Teknikker kan ikke erstatte menneskelig hjertevarme og kreativitet når det drejer sig om coaching. Som coach man hele tiden spørge sig selv om: Hvordan kan jeg bidrage til, at de studerende bliver kompetente på en respektfuld, værdig og effektiv måde? Coachens opgaver Coaching handler således om mentale indstillinger til tingene, og ikke i så høj grad om faglig kunnen og viden. Og for mig at se, så er det lige så vigtigt at arbejde med den mentale indstilling til lærings- og udviklingsprocesser, som udvikling af f. eks håndværksmæssige kompetencer. Coachen hjælper mennesker til at finde nye evner, viden/værdier og holdninger. Et af nøgleordene i coaching er relationer mellem mennesker der er med til at transformere; dvs. at åbne op for nye mentale tænkemåder, nye mentale strukturer. En af følgerne af coaching er, at man sætter mennesker i stand til at lære selv at de kommer nærmere en forståelse af deres egne måder at lære på.

6 Coachens opgave er endvidere at hjælpe andre mennesker med at sætte mål og nå mål og nå målene på højere niveauer end hvad de har gjort før. Det er en proces der er med til at gøre mennesker stærkere og gøre dem i stand til at værdsætte sig selv mere at se egne muligheder og styrker. Coachen spreder entusiasme og engagement. Coachen opmuntrer og skaber spænding, underviser, lytter og forenkler. Coachen har et positivt livssyn og tager udgangspunkt i menneskers ressourcer og positive egenskaber. En coach mener at mennesker er enestående, og de behandler dem derefter.. Referencer Aviram Michael et al. (1998) Experiental Learning af Clinical Skills by Beginning Nursing Students: Coaching Project by Four-Year Students Interns. I: Journal af Nursing Education May, Vol.37, No. 5 p Broscious, Sharon K, Saunders, Dinah J (2001) Peer Coaching. Nurse Educator Vol 26, no 5 pp Fagermoen, May Solveig (1993) Sykepleie i teori og praksis et fagdidaktisk perspektiv. Universitetsforlaget AS. S , men specielt s. 142 og 143 Flaherty, James (1999) Coaching at udvikle kompetencer. Børsens Forlag AS Grealish, Laurie (2000) The skills of Coach are an Essential Element in Clinical Learning. I. Journal of Nursing Education May, Vol. 39, No. 5. Mott M. (1992) Cognitive Coaching for Nurse Educators. Journal of Nursing Education. April, Vol.31, No. 4 s Nelson JL, Apenhorst DK, Carter LC, Mahlum EK, Schneider JV. (2004) Coaching for competence. Medsurg Nurs.13(1):32-5. Stelter, Reinhard Red. (2002) Coaching læring og udvikling. Psykologisk forlag Smoyak, Shirley A (1978) Teaching as Coaching. Nursing Outlook, June s Tveiten Sidsel (2001) Pædagogikk i sykepleiepraksis. Fakbokforlaget Vigmostad & Bjørke A/S s men specielt s. 224