To år med projekt Ondt i Livet. Refleksioner, erfaringer og anbefalinger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To år med projekt Ondt i Livet. Refleksioner, erfaringer og anbefalinger."

Transkript

1 To år med projekt Ondt i Livet. Refleksioner, erfaringer og anbefalinger. Udarbejdet af projekt-medarbejderne: Ulla Vibeke Jensen og Gitte Plougmann 1. Målgruppe, deltagere, resultater 2. Hvad de forskellige problematikker betyder ift. at gennemføre EUD. 3. Refleksioner over de unge, der er droppet ud 4. Særlige indsatsområder 5. Lærersamarbejde 6. Procedurer for fastholdelse, anbefalinger 7. Afslutning Indledning Projekt Ondt i Livet har været et fastholdelsesprojekt på tre erhvervsungdomsuddannelser (EUD) i Skive fra september 2009 til september I projektet har været ansat en psykolog og en elevkoordinator. Vi vil med denne rapport beskrive vores indsats for at fastholde psykisk sårbare unge i ungdomsuddannelse. Vi vil trække nogle centrale tal frem: hvor mange unge har været med i projektet, og hvor mange af dem er fastholdt i uddannelse. Desuden beskriver vi typiske problemstillinger, vi har mødt hos de unge, der er fastholdt, og de unge, der er droppet ud. Vores indsats har haft form af samtaletilbud og hjælp af mere praktisk karakter. Vi beskriver eksempler på dette i afsnit 3 og 4. I afsnit 5 reflekterer vi over samarbejdet med andre professionelle i indsatsen for de unge og kommer i afsnit 6 med anbefalinger ift. indsatsen overfor psykisk sårbare unge. Vi slutter med de unges ord om, hvad indsatsen har betydet. 1. Målgruppe Projektet var ment som en støtte til de svageste af de unge vi har på eller som sigter mod en af erhvervsuddannelserne 1. Elever, der har særlige behov for samtale, nærvær og personlig hjælp, og som vores mentorer på erhvervsskolerne ikke har mulighed for at gå i dybden med. Erhvervsungdomsuddannelserne (EUD) har grundforløb af forskellig varighed; de korteste grundforløb på teknisk skole og SOSU-skolen varer 20 uger, mens handelsskolens grunduddannelse varer 2 år. De unge har således fået hjælp i meget forskelligt omfang. Vores udgangspunkt har været at støtte de unge til at være herre i eget hus, dvs. at lære at mestre sin egen situation. 1.a. Deltagere I alt 356 unge har været del af projektet; 189 i skoleåret 2009/10 og 167 i 2010/11. Tallene betegner nyhenvendelser. Mange af de unge fra skoleåret 2009/10 har fortsat modtaget hjælp i skoleåret 2010/11, og man må således antage, at der i skoleåret 2010/11 har været flere unge end de 167 nyhenviste, der har benyttet vores tilbud. Elever, der har skiftet uddannelsessted, tæller kun 1 gang. Elever, der har været med i projektet og på et tidspunkt får brug for hjælp på ny, tæller også kun 1 gang. 1 Citaterne er hentet fra projektansøgningen (vedlægges) 1

2 Som udgangspunkt har projektet været rettet mod unge mellem 16 og 24 år. Der er på EUD også ældre elever, som har fået samme tilbud som de 16-24årige. Det drejer sig om ca. 60 personer ud af de 356, heraf er de fleste mellem år. De indgår i de følgende betragtninger under samme betegnelse ( de unge ) som de 16-24årige. 1.b. Resultater - Frafald I alt 67 unge eller 17% af de 356 har afbrudt deres uddannelsesforløb. Unge, der stopper uddannelse for at starte et behandlings- eller afklaringsforløb, herunder produktionshøjskole, tæller som afbrudte forløb. Unge, der afbryder uddannelsen og overgår til kontanthjælp eller fuldtidsarbejde, tæller også som afbrudt. Unge, der gennemfører en uddannelse og overgår til kontanthjælp, tæller ikke som afbrudte forløb. De unge kan have svært ved at finde en læreplads pga. den nuværende situation på arbejdsmarkedet, men de har gennemført EUD, hvilket var dette projekts formål. Unge, der har valgt at skifte til en anden uddannelse, tæller ikke som afbrudte. Unge, der flytter til en anden kommune og fortsætter uddannelse der, tæller ikke som afbrudte, hvis vi aftalte med modtagerkommune, at eleven kunne fortsætte sit uddannelsesforløb der. - Fastholdelse Ud fra de ovennævnte betragtninger kan vi konstatere, at det er lykkedes at fastholde 83% af de unge, der har indgået i projektet, i uddannelse (jf. bilag). 2. Refleksioner over elever, det med projektet er lykkedes at fastholde I vores arbejde har vi set en del unge med psykiatriske diagnoser, men unge med mere diffust psykisk ubehag har også andraget en stor del. Vi har valgt at præsentere tre forskellige problematikker, som har været meget synlige blandt de frafaldstruede unge på EUD: unge med lavt selvværd, eksistentielle og/eller affektive problemer, unge med ADHD eller ADHDlignende symptomer, unge med misbrug. 2.a. unge med lavt selvværd, eksistentielle problemer, affektive problemer. Arbejdet med disse unge har i høj grad drejet sig om at opbygge selvværd og tro på egne mestringskompetencer. På forhånd havde man gjort sig overvejelser om, at kilden til succes i arbejdet med fastholdelse og motivation for uddannelse ligger i den personlige kontakt til den individuelle unge 2. Det er også vores erfaring, at de unge profiterer af en relation til en professionel, som anerkender de små skridt, de tager. Vi har dialog med de unge om det, der er svært, men også om deres ressourcer. Via samtaler forstår de unge, de kan bruge deres kompetencer til at løse forskellige opgaver. Det kan eksempelvis være en ung, der via ungdomsuddannelse får en bedre faglighed, hvorved selvtilliden vokser. Denne tro på at kunne noget, kan eleven tage med sig, når pgl. skal søge læreplads, men også i de sociale relationer. I denne gruppe ser vi også stille og pligtopfyldende unge, der ser tjekkede ud; som fungerer socialt og får udmærkede karakterer. For disse unge er det af og til mindre ting så som en dårlig karakter eller et skænderi, der får verden til at falde sammen. Vi ser en del psykosomatiske symptomer så som hoved- og mavepine. Mange af disse unge har brug for snak om eksistentielle spørgsmål og coaching ift. at finde deres plads i livet, som hele mennesker med ressourcer OG udviklingspunkter. Det kan være ud fra en konkret 2 Op. cit. 2

3 problemstilling som eksamensangst eller noget mere diffust som tristhed, den unge ikke forstår. De unge finder ud af, at problemerne ikke går væk af sig selv, men også, at problemerne ikke bliver værre af at blive sagt højt. Fx siger en ung ved samtaleforløbets afslutning: før havde jeg lisom ondt indeni, men nu har jeg lært at beskrive mine følelser, og så har jeg det ikke sådan mere. Samtidig har vi dialogen med de unge om, hvad de fremover kan have brug for hjælp til. Også her er en god relation til den unge værdifuld: unge vender tilbage til os for lige at få et råd eller en kort snak, og arbejder så selv videre. En overvejende del af deltagerne i vores projekt har været piger selvom erhvervsskolerne har mange hold, hvor drengene er i overtal. De drenge, der har været med i projektet, beskriver ved forløbets start, at de ønsker at være uafhængige og at bevare det seje selvbillede. At sætte ord på, hvad der gør ondt, er svært og uvant. Imidlertid har også drenge, der har gennemført et samtaletilbud, givet udtryk for lettelse, og enkelte drenge har opfordret kammerater til at starte samtaleforløb. Vi mener derfor, det er vigtigt, lærerne på erhvervsskolerne går i dialog med eleverne også drenge om livet og om, hvad der er svært, før de afbryder uddannelsen. Vi har set lærere blive forbavsede, når mandlige elever på vores opfordring fortæller, hvad de tumler med. Der kan ligge et stort stykke motivationsarbejde i at få unge til at tage imod hjælp, og når de først har indvilliget heri, kan processen gå relativt let. Derimod oplever vi, at unge, der ikke selv ønsker at arbejde med deres problematik, ikke er stabile i deres aftaler med os og nogle af dem vælger også at afbryde uddannelsen. 2.b. unge med ADHD eller ADHDlignende symptomer At leve med ADHD er virkelighed for en del unge på EUD. I forhold til at tage en ungdomsuddannelse kan det give forskellige udfordringer så som ringe sociale kompetencer, ringe koncentrationsevne og manglende struktur. Vi har erfaret, at det kan være konstruktivt at tilbyde disse unge hjælp til at skabe struktur i hverdagen. Det kan have form af dagsskemaer. En ung, der får hjælp til at strukturere sin fritid, så der bliver tid og ro til at få læst lektier, fungerer bedre i skolen og får øget sin motivation for uddannelsen. En ung, der dagligt får en sms med påmindelse om at tage Ritalin, får bedre betingelser for at cope med sin ADHD og dermed reduceres de barrierer, der holder pgl. tilbage fra gennemførelsen. I nogle tilfælde har en særlig indsats fra skolens side betydet, at en ung med ADHD kunne fastholdes i ungdomsuddannelse. En skole lod en elev få et særligt tilrettelagt forløb med henblik på at blive indsluset i uddannelse på almindelige vilkår. Vi møder også unge, der har tanker om, at ADHD kunne være årsag til deres problemer med bl.a. manglende koncentration, overblik og struktur. Disse unge har også fået hjælp til at skabe struktur i hverdagen, hvis det vurderedes relevant. I samtalerne med disse unge har det imidlertid i nogle tilfælde vist sig, at de under deres opvækst har oplevet omsorgssvigt. De har haft gavn af samtaletilbud, hvor de hjælpes til indsigt i deres opvæksts betydning for deres symptomer. I nogle tilfælde har det været muligt til at støtte eller coache de unge til at sætte sig udviklingsmål, hvorved den unge er blevet i stand til i større grad selv at tage ansvar for sin hverdag, så de ikke længere oplever symptomerne som plagsomme. Andre unge har haft gavn af at arbejde med at finde forbilleder eller gode relationer til andre voksne, som kan lære dem de kompetencer, de efterlyser. 3

4 Enkelte unge har fået støtte til at komme i kontakt med et udredningstilbud, og vi har set unge finde ro i at få en afklaring uanset om de diagnosticeres eller ej. I enkelte tilfælde har det resulteret i et større differentialdiagnostisk stykke arbejde, hvor eleven får et eksternt behandlingstilbud rettet mod konkrete psykiatriske lidelser. 2.c. misbrug Vores erfaring er, at unge med misbrugsproblematikker kan være svære at fastholde. Der er forskellige grunde til dette. Unge har fortalt, at hvis de ikke har penge til stoffer, går de ikke i skole før de har lavet pengene. Andre er bange for at møde pushere, de har et udestående med. Atter andre mister fornemmelsen for struktur og for, hvornår det er tid at gå i skole, og bliver apatiske, handlingslammede, når de er påvirkede af stoffer. For nogle unge har ringe erkendelse af misbrugets omfang holdt dem tilbage fra at modtage hjælp. Andre har været åbne om, at de havde et misbrug men ikke været motiverede for at stoppe misbruget. Atter andre har store personlige og sociale problemer. De har haft brug for tid og hjælp til at løse de bagvedliggende problemer, før de kunne magte en ungdomsuddannelse. For elever med misbrug har det ofte været konstruktivt at arbejde med at lære sine kritiske situationer at kende: at mærke efter, hvornår man er i en situation/sindsstemning, man kan have tendens til at håndtere med fx at ryge hash, og lære nye handlemuligheder. De unge, der hos os har oplevet en god sparringspartner, har i noget omfang benyttet denne mulighed. 3. Refleksioner over de unge, der er droppet ud Vi opdeler denne gruppe i tre kategorier: de umotiverede, de syge og de fejlmatchede 3.a. de umotiverede Af og til møder vi unge, der ikke selv har valgt en uddannelse. Nogle af dem er pålagt uddannelsespligt og starter på EUD uden at have lyst at gå i skole. Vi hører unge sige skole har aldrig rigtigt været mig eller jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge uddannelsen til. I disse tilfælde har dygtige lærere og studievejledere gjort en forskel ved at lytte til den unge og i fællesskab med den unge fundet den rette uddannelse. For andre unge har det været en god løsning at arrangere et højskole- eller produktionsskoleophold, hvor vedkommende kunne blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Atter andre har haft brug for hjælp til at skabe orden i uafklarede forhold såsom økonomi, bolig, operationer før de igen kunne koncentrere sig om uddannelse. Et sådant forebyggende arbejde har efter vores erfaring stor værdi ift. fastholdelse (se også afsnit 4). 3.b. de syge Vi har mødt unge, der har været så stressede over uddannelsens krav og de krav, de stiller til sig selv at de er blevet syge. Vi møder unge, som allerede ved uddannelsesstart havde en psykiatrisk diagnose. Nogle af disse unge har reageret med psykoselignende symptomer, når de bliver stressede. Problematikken har været forstærket af, at de unge var opsatte på at gennemføre EUD og ikke modtagelige for velmenende råd om, at det måske ikke var sundt at presse sig selv så meget på nuværende tidspunkt. Nogle tidligere psykiatriske patienter var meget angste for at blive syge igen, og de var ikke klar til at erkende alvoren af deres symptomer. Den gode kontakt og relation til disse unge har været af stor værdi for at arbejde med den unges erkendelse af egen situation. I nogle af disse tilfælde har det derfor været konstruktivt, når 4

5 den unge vælger at stoppe EUD og starte et adækvat behandlingstilbud, fordi den unge så har kunnet vende tilbage til EUD med et forbedret helbred. 3.c. de fejlmatchede Blandt de unge, der har haft svært ved at gennemføre EUD, er også unge, der kognitivt ikke mestrer uddannelsens krav. Gennem samtaler er det blevet tydeligt, at disse unge ønsker at være som alle andre, der tager en uddannelse på ordinære vilkår. Jo større diskrepans mellem ønsket og virkeligheden, jo mere triste bliver de, fraværet vokser, og vi ser alvorlige symptomer på mistrivsel, fx spiseforstyrrelser eller anden selvskade. Vi mener, skolerne bør gå i dialog med de unge om denne situation. Det kan være konstruktivt at tage udgangspunkt i den unges motivation for at tage en uddannelse, men også nødvendigt at konfrontere den unge med, at han/hun er i en situation, der er for svær at mestre. Her har coaching til at sætte sig mere realistiske mål og finde nye veje til at nå disse mål været konstruktivt. En parathed fra uddannelsesinstitutionernes eller det kommunale systems side til at bevillige sådanne særlige forløb har været konstruktiv både i forhold til fastholdelse og den unges helbred. 4. Særlige indsatsområder I projektbeskrivelsen er forhold så som økonomi og bolig nævnt som indsatsområder, der kunne inddrages, hvis det vurderes som en forudsætning for uddannelse. Man forventede ved projektstart, at en kvalificeret kontakt til en voksen, der kunne tage konkrete tiltag til hjælp var nødvendig for at fastholde unge i uddannelse 3. Arbejdsopgaverne i projektet har derfor spændt bredt. Unge har fået hjælp til at søge forsørgelse, kontakte sagsbehandlere, lave budgetter mm. Ved at rydde disse udfordringer af vejen, kan de unge bruge deres overskud på skolearbejdet. Mange unge har haft brug for, at vi sammen laver en plan for, hvordan de gradvist kan tage større og større ansvar for eget liv, herunder uddannelsesforløbet. Vi vil uddybe to indsatsområder, som vi har oplevet væsentlige; nemlig morgenvækning og netværksgrupper. 4.a. morgenvækning Nogle elever har brug for, at der bliver ringet til dem om morgenen. Det kan være unge, der mangler struktur i forhold til sengetider eller ikke hører vækkeuret. Andre unge har brug for en snak for at kunne overskue en ny dag. I perioder har op mod 10 unge fået morgenvækning af elevkoordinator og nogle af dem bliver i perioder hentet og kørt i skole. Rationalet med morgenvækning har været, at det kan være et skridt på vejen til, at de unge tager større ansvar for deres fremmøde i skolen: en elev havde i en periode haft morgenvækning med god effekt, og det blev aftalt, at eleven herefter selv skulle komme op. Lidt senere tog eleven selv kontakt og bad om morgenvækning på ny, da eleven oplevede, det var nødvendigt for at blive mødestabil. En anden ung har i en periode fået morgenvækning. Efter en periode foreslog den unge at ændre ordningen, så den unge skulle kontakte os, når pgl. var stået op. Det var næste skridt på vejen til at tage ansvar for sin fremmødestabilitet. Det sidste skridt var, at den unge ikke længere behøvede kontakten om morgenen. 3 Op. cit. 5

6 4.b. netværksgrupper Da mange unge beskriver at gå meget alene med deres problematik og har haft svært ved at tro, det kunne blive anderledes, har der været grundlag for at lave netværksgrupper. I grupper har de unge lavet aktiviteter med andre unge, der har/har haft det svært, og kunnet tale om emner, der er vigtige for de unge. Det har givet de unge tro på, at de kan komme igennem det, der er svært, og at der er nogen at tale med. Vi oplever, det skaber større åbenhed blandt de unge om, at man kan få hjælp til at overkomme psykiske problemer. Nogle gange har der været en større henvendelsesfrekvens i vore samtaletilbud, fordi de unge opfordrer hinanden til at få hjælp til at løse problemerne. Netværksgrupper har også været en mulighed for at træne sociale kompetencer. Vi møder bl.a. unge, der ikke har gjort sig bevidst, hvad ringe empati betyder for deres evne til at varetage et bestemt erhverv. Unge, der har svært ved at rumme egne følelser kan have svært ved at håndtere kammeraters følelsesudbrud. Unge, der ikke kan interagere med klassekammerater, har mindre lyst til at møde op på uddannelsesstedet. Disse unge har haft brug for hjælp til deres egen affektregulering men også til at forstå og rumme andre. Sådanne forløb; individuelt eller i grupper, har været relevante for både drenge og piger. 5. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Funktionerne i projektet har fungeret som sparringpartner for kontaktlærere og mentorer i supervision, sparring, coaching og uddannelse. Denne opgave har fået forskellige udtryk. - Relativt uformel sparring: vi er til stede på hver skole mindst en dag hver uge, så lærerne kan hive fat i os. Skolernes tætte placering geografisk har betydet, vi hurtigt kunne komme fra én skole til en anden og stå til rådighed for forskellige lærere efter behov. - Mere struktureret sparring: en lærer kan bede om et råd i forhold til en anonymiseret problematik, eller supervision ift. en navngiven sag med den unges samtykke. - Lærere der ønsker mere viden om en specifik psykiatrisk diagnose har fået mulighed for videndeling. - Enkelte lærere har haft individuelle forløb. - Møder med lærere og elever, hvor der udarbejdes en handleplan for mødestabilitet eller for at forbedre elevens trivsel i skolen, har været en fast del af vores arbejde. Ved sådanne møder sættes rammer for skoleforløbet, og det aftales, hvilke delmål, eleven skal opnå. Vores rolle har bl.a. indebåret at sikre konsensus mellem lærer og elev om, hvorvidt målene var nået eller skulle revideres. - Vi har deltaget ved møder ved elevens start på en ny ungdomsuddannelse, hvor det fra folkeskolen var anbefalet, at eleven havde brug for særlig hjælp. Her har det været muligt at tilbyde eleven vores assistance fra skolestart. Vores sparring med lærerne har som oftest været konstruktiv, da de fleste lærere er interesserede i at øge deres elevers trivsel og fastholdelse. Lærerne forsøger at integrere vores observationer og anbefalinger i hverdagen. Desværre lykkes det ikke altid. Det kan fx skyldes, at en elev får ny kontaktlærer og at information og anbefalinger ikke bliver båret med videre. I sådanne tilfælde har vi set elever falde tilbage i uhensigtsmæssig adfærd og igen blive svære at fastholde. 6

7 6. Anbefalinger i fastholdelsesarbejdet I arbejdet med handleplaner ift. øget gennemførelse har vi bemærket, at skolerne har forskellige strategier til at fastholde elever med ondt i livet. En af projektets styrker er, at vi har bevæget os mellem tre forskellige skoler og bemærket, hvad der har fungeret de forskellige steder og således haft en videndelingfunktion. Vi vil fremhæve tre perspektiver: 6.a. en medarbejder med nær kontakt til sårbare unge Vi har lagt mærke til, at skoler, hvor en lærer/medarbejder har en særlig opgave ift. at lægge mærke til elevers trivsel, har succes med fastholdelse og med at fremme elevernes trivsel. I afdelinger med gode relationer mellem ansatte og elever, ser vi elever være hurtigere til at bede om hjælp, hvis de oplever tilbagefald af deres symptomer. Vores anbefaling er en opstramning omkring, hvem, der skal være opmærksom på eleven, og at denne lærer/mentor allerede ved første samtale med eleven påbegynder en plan for støtte til uddannelsesforløbet. Hvis grundforløbslærerne kender elevens behov og videregiver det til lærerne på hovedforløbene, kan man fortsat støtte elevens udvikling bedst muligt. Anbefalingen er, at alle afdelinger har fælles fodslag ift., håndtering af elever, der har et højt fravær som følge af personlige problemer. Fastholdelse skal være et fælles ansvar! Anbefalingen er således en fast visitationsprocedure. Skolerne har mange gode tiltag i form af mentorkorps og kontaktlærere, og der skal være en funktion, der kan holde overblik over tiltagene og henvise eleven til det rette. Denne proces er mest konstruktiv, når den foregår i dialog med eleven, så vedkommende selv tager ejerskab for processen. Alternativt kunne man foreslå en åben rådgivning, hvor elever, der ikke ønsker at indvie sine undervisere i sine private problemer, selv kan henvende sig hos psykolog eller elevkoordinator. Unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel bør henvises til projektet hurtigst muligt, og inden lærergruppen har vurderet, eleven ikke kan gennemføre uddannelsen. Er man gået i gang med at lave en udmeldelsesordning for eleven, giver det ikke mening at henvise pgl. til et fastholdelsestilbud. Det er frustrerende for de unge, som ikke får mulighed for at gennemføre et samtaleforløb. 6.b. aftabuisering af psykiske problemer Vi oplever, der i nogle afdelinger er en vis berøringsangst ift. at tale med elever om, hvad der er svært. Disse afdelinger kan have tendens til at gøre kort proces og udmelde eleverne frem for at gøre brug af vores eller mentorernes assistance. Atter andre henviser til os og med et ønske om, at vi kan få vedkommende til at fungere i undervisningen. I disse afdelinger har vores arbejde også drejet sig om at fremme undervisernes viden om og anerkendelse af elever med psykiske problemer jf. afsnit 2a har vi oplevet lærere blive overraskede, når de får kendskab til elevens situation. Skolerne beskriver et dilemma i at være fagskoler, der skal uddanne dygtige fagfolk, og samtidig have en social funktion. Vi mener dog ikke, det er uforeneligt at yde elever støtte til at cope med deres personlige og sociale problematikker samtidig med, at man giver dem en faglig uddannelse. Vi kan ikke påtvinge folk interesse i psykisk sygdom. Dog mener vi, at ved at skabe en kultur på en uddannelsesinstitution, hvor psykiske problemer aftabuiseres, vil rummeligheden overfor elever med disse typer problemer også øges. 7

8 6.c. Samarbejde en afgørende faktor for fastholdelse. I Skive er der et unikt samarbejde omkring frafaldstruede unge. Der prioriteres en bred ungeindsats, så vi har kunnet trække på bl.a. integrationsmedarbejder, uu-vejledere, sagsbehandlere og misbrugskonsulenter i vores arbejde med de unge. Det har været en tryghed for de sårbare unge at kende nogen i kommunen, de kan gå til, når de har det svært. Vi kunne ønske, at dette efterværn også styrkes i samarbejdet med andre kommuner, da EUD i Skive har elever fra et stort opland. Vores anbefaling er, at man laver visitationsmuligheder til støtte- eller samtaletilbud for sårbare unge, der har brug for støtte til praktiske og personlige udfordringer. Det er et vigtigt indsatsområde, hvis man skal samle de unge op mellem uddannelsesforløbene. Nogle af de udsatte unge har et meget skrøbeligt socialt netværk og/eller kan have brug for hjælp til at bruge de ressourcer, der evt. ligger i netværkene. Vores erfaring er, at skoler, der iværksætter hjælp fra skolestart, har gode betingelser for at fastholde. Også her er samarbejdet mellem de forskellige aktører vigtigt, så information bliver videreformidlet og anvendt til at støtte de unge i uddannelsesforløbet. 7. Afslutning. Ovenstående er et udsnit af, hvad vi har mødt i vores arbejde med de unge i Skive, og de overvejelser, vi har gjort os. Et gennemgående tema er betydningen af en god relation mellem den, der modtager og den, der giver hjælp. Sådanne relationer opbygges over tid og kræver vedholdenhed i kontakten. Herunder, at vi kan rumme afvisninger fra de unge og ikke afskriver dem, når de ikke overholder vores aftaler. Psykiske problemer kan være en stor barriere for at tage en ungdomsuddannelse både fagligt og socialt. For de unge er det vigtigt at have en empatisk voksen at henvende sig til, når livet gør ondt. De ved, hjælpen kommer fra en person, der vil dem noget godt og glæder sig med dem, når det lykkes. Det kan have afgørende betydning for unge med psykiske problemer at få professionel hjælp af personer med indsigt i de udviklingsmæssige forhold, der gør sig gældende for målgruppen, såvel personligt som socialt. Igen må vi understrege, hvor vigtigt det er, at samarbejdet omkring de unge fungerer, så visitationen til den rette hjælp ikke forhales. Derfor vil vi også anbefale, at tilbuddet om professionel hjælp til psykisk sårbare unge skal være en permanent ordning. At vi igennem projektet har fastholdt unge, som ville være droppet ud af EUD, kan ikke diskuteres. Derimod er det ikke muligt at sige med sikkerhed, at vi har fastholdt flere eller færre, end man ville have gjort uden projektet; vi har ikke nogen kontrolgruppe af elever, der ikke har fået tilbuddet om hjælp, da det ville være uetisk. Hvorvidt projektet har været en succes, må være op til de enkelte skoler at vurdere, men vi vil tillade os at slutte, det har været en succes for de unge, og at ordningen med fordel kunne gøres permanent. Dette argument underbygger vi med følgende citater fra unge, der har fået tilbud om støtte via projektet: - tak, fordi du hjælper mig med det her - før [inden samtaleforløbet] havde jeg ikke en skid styr på de følelser - min selvtillid er vokset - jeg tror på, jeg kan klare mig selv fremover - det er blevet nemmere at forklare andre, hvad der er svært for mig - jeg er blevet mere motiveret for at gå i skole / det fik mig til at passe skolen Afsluttende seminar: Erfaringerne og anbefalingerne præsenteres for alle aktører i Skive på en temadag d. 25. august

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp. Oplæg Beskæftigelsesudvalgsmøde den 6. september 2016

Unge på uddannelseshjælp. Oplæg Beskæftigelsesudvalgsmøde den 6. september 2016 Unge på uddannelseshjælp Oplæg Beskæftigelsesudvalgsmøde den 6. september 2016 For mange unge er på uddannelseshjælp Forklaring Data: Juli 2016 Målgruppe: Uddannelseshjælp (alle visitationskategorier)

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Slutevaluering Ungeindsats Himmerland

Slutevaluering Ungeindsats Himmerland DECEMBER 2012 Slutevaluering Ungeindsats Himmerland Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 2 Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs?

Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs? Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs? Formål: Løfte eleverne fagligt, personligt og socialt. Give oplevelsen af at det er fedt at gå i skole. Afklaring og uddannelsesparathed. Opleve glæden ved at gå i

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

We can do good and do well at the same time. It's called being a for-purpose organization. However, your purpose MUST be more important than profits.

We can do good and do well at the same time. It's called being a for-purpose organization. However, your purpose MUST be more important than profits. We can do good and do well at the same time. It's called being a for-purpose organization. However, your purpose MUST be more important than profits. - Simon Sinek OM LIFEVISION APS & SOUL SHINE PERSONEN

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Køge Bugt-samarbejdet. Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg. Fastholdelsespakken

Køge Bugt-samarbejdet. Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg. Fastholdelsespakken Køge Bugt-samarbejdet 2012 Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg Fastholdelsespakken 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. MÅLGRUPPEN... 3 3. MODEL FOR SAMARBEJDET OM DE FRAFALDSTRUEDE... 3 3.1.

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Opkvalificering og fastholdelse til uddannelse Unge-Indsats. Afklaring

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Kommune - september 2012 Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Aftaler og organisation -modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd En mentor har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG Vestsjælland Syd En mentor kan hjælpe en ung på rette vej... MENTOR I RINGSTED Frafaldet på ungdomsuddannelserne er for stort. Alt for

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere