Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier"

Transkript

1 Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

2 Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever og lærere på alle 7 gymnasier har besvaret et spørgeskema Målingen er gentaget ca. 7 måneder efter dvs. maj/juni 2016 Der er foretaget kvalitative interviews maj/juni 2016 med 27 elever fra 2 gymnasier og 6 lærere fra tre gymnasier Alle interviewede elever går i mindset-klasser, hvor lærerteamet om klasserne har særlig opmærksomhed på implementering af mindset-greb Eleverne blev i begyndelsen af 1.g præsenteret for teorien om mindset

3 Indsigter fra de kvalitative interviews Hvad siger eleverne? Hvad siger lærerne?

4 Performance- vs. læringskultur Jeg tror heller ikke de andre i klassen kan lide at fejle, da ingen vil gøre sig til grin overfor de andre eller læreren. Det er vigtigt at sige det rigtige elev, 1.g Det med at jeg har lært at række hånden op har gjort meget. Jeg lærer meget mere, hører mere efter og tør altid spørge, hvis jeg ikke har forstået det helt elev, 1.g

5 Lærerens evne til at skabe et risikofrit læringsmiljø Det her mindset tog lidt presset fra, at læreren ikke er der for at bedømme én, men at han er der mere for at lære én noget elev, 2.g Generelt er de lærere der er gode til mindset gode til at se os alle sammen som individer. Man kan sige, hvad man vil, uden at man bliver bedømt og mindset har virkelig været det fedeste. Jeg tør stille spørgsmål og er ikke bange for, hvad min lærer tænker elev, 1.g Hos nogle lærere skal man tale dem efter munden for at blive populær. Hos de lærere som er gode til mindset, synes jeg det er noget andet. De er meget mere åbne for kritik og at man kan have en anden måde at se tingene på. Man kan ikke rigtig blive populær hos en mindset-lærer, for det handler kun om læring for alle elev, 1.g

6 Karakterfrie afleveringer som greb De kvalitative data viser, at de karakterfrie afleveringer typisk giver én af følgende tre reaktioner: Ingen karakterer mindsker presset og giver bedre trivsel Ingen karakterer skaber utryghed over, hvor og hvordan man kan forbedre sig Ingen karakterer gør, at man mister motivationen Jeg føler ikke, at jeg bliver bedømt på hver enkelt aflevering. Før i tiden da jeg fik karakterer kunne jeg gå helt ned i kulkælderen, hvis jeg fik en dårlig karakter. Nu presser det mig meget mindre elev, 1.g

7 Feedback - At lære af sine fejl Det er vigtigt, at få både positiv og negativ feedback, når man ikke får karakterer, så man ikke ender helt nede i kulkælderen, når man får en opgave tilbage. Hvis man kun får at vide, hvilke fejl man har lavet, kan man godt føle sig dårlig elev, 1.g Min dansklærer sætter feedbacken ind i et skema med godt og dårligt. Men det er svært at vide, hvordan man skal gøre det dårlige om. Jeg har nogle gange spurgt, hvad jeg skal gøre anderledes, men han kan ikke sige det, så jeg forstår. Så ved man bare, at noget er dårligt, men man ved ikke hvorfor elev, 2.g Mange elever fortæller, at de er glade for at få feedback og at god feedback løfter dem fagligt: Jeg har fået meget ud af at arbejde med mindset. Jeg er ikke så selvkritisk længere. I folkeskolen tog jeg alle kommentarer, der var konstruktive og fremadrettede negativt. Jeg kunne slet ikke klare feedback. Nu bruger jeg det til at blive bedre til næste gang elev, 1.g

8 Om at fastholde elevernes motivation At trives godt uden karakterer, lyder nogle gange lidt for frelst i det lange løb, og vi mangler værktøjer. Det er ikke nok at sige: Bare klø på og bliv ved med at arbejde. Det bliver ingen motiveret af elev, 2.g Nu har de valgt, at vi skal arbejde med mindset og brugt så lang tid på at fortælle om det, så er det altså også vigtigt, at der fortsat bliver husket på det. Jeg synes, det er gledet lidt ud. Lærerne bør evaluere på, om de egentlig bruger det som tiltænkt. Og hvad de vil med det. Og så skal mange blive bedre til at give fremadrettet feedback, da det er så meget bedre end karakterer elev, 1.g

9 At føle sig set, forstået og anerkendt er vigtigt for læringen Mindset er sådan en skridt for skridt læring, fordi man indgår i en aftale med læreren, ikke sådan rent verbalt, men i form af rettelser, og så kan det godt være, det tager tre afleveringer for dig at forstå det, men du kommer hele tiden et skridt nærmere, fordi du gør dit bedste for at forstå det. Man føler sig forpligtet til at gøre det, ved at sige: Jeg kan godt, læreren tror også på mig, og vi har lavet den her aftale, og jeg bliver nødt til at overholde den her aftale vi har lavet, og nu vil jeg gerne forstå det elev, 2.g Jeg følte mig bagud i tysk, fordi min folkeskolelærer var dårlig. Men nu er det nok det fag, jeg har rykket mig mest i. Vi sagde til hende i en time, at vi gerne ville snakke noget mere tysk i klassen, fordi hun i starten bare stod ved tavlen og snakkede. Hun tog det virkelig til sig, så nu snakker vi tysk hele tiden og det er fedt. Jeg tror lige hun skulle fange det der mindset, men nu er hun den bedste til det både med feedback og i timerne - elev, 1.g

10 At arbejde med den indre stemme og selv-coaching Mindset har betydet noget for mig fagligt i forhold til feedback. I folkeskolen blev jeg tit ked af det, når jeg fik konstruktiv feedback, fordi jeg tog det som om, at det jeg havde lavet, ikke var godt nok. Nu er det meget lettere at få feedback, fordi jeg ser det som en mulighed for at flytte mig og forbedre mig - elev, 2.g Mindset har givet mulighed for at sige til mig selv, at nu arbejder du med det i 5 timer, i stedet for 10 og så ser du, hvilken feedback du får. Altså mindset, har virkelig gjort mig mindre stresset - elev, 2.g

11 Startskuddet På alle tre gymnasier har lærerne fået en teoretisk introduktion til Dwecks forskning om mindset og indføring i, hvad det handler om. Tænker jeg skulle ha vidst dette for 10 år siden. Det giver svar på mange ting og gør processen nemmere og relationen til eleverne bedre lærer Der var en stor usikkerhed i forhold til, hvordan vi skulle præsentere det. Hvordan undgår man at tale om det på en uheldig måde, hvordan italesætter vi overhovedet det her? Vi har haft snakke, men der er usikkerhed generelt blandt lærerne lærer

12 Mindsetgreb i undervisningen Lærerne har bevidst arbejdet med forskellige feedback metoder, som skriftlig feedback, evaluering i stedet for standpunktskarakter, porteføljer, mundtlig feedback og læringsvejleder og kan fortælle om positive effekter. Lærerne fortæller videre, at de har et større fokus på at skabe en læringsproces for eleverne, hvor de spores ind, for så selv at skulle tænke processen og finde løsninger. Mindset har givet lærerne et nyt sprog til at tale med og om eleven.

13 Oplever lærerne en effekt på eleverne? Eleverne er ikke nødvendigvis blevet bedre til brøkregning, men jeg tror på, at de er blevet bedre til at lære, hvordan man bliver bedre lærer Nogle elever flytter sig rigtig meget vi har ikke haft nemt ved at flytte denne type elever før. Den lidt svære, udefinerbare midtergruppe, som er blevet på samme niveau før. Nogle af disse har taget et hop. Nogle bider rigtig meget på dét at gå med i processen og det rykker helt vildt, når de gider - lærer

14 Implementering af mindset og lærersamarbejde Lærerne bruger hinanden rigtig meget og vi har et utroligt kvalificeret samarbejde i teamet. Møderne om mindset har givet os energi, og møderne dræner os altså normalt. Vi prøver nogle ting af, og har ligesom et laboratorium, hvor vi også udfordrer hinanden på eget mindset - lærer Der er god mulighed for kollegial superversion. I min gruppe har vi taget temaer fra workshoparbejdet med i det tværfaglige arbejde og tilrettelagt undervisning efter det. Vi har derigennem set, hvordan fx fejlkultur kan indarbejdes lærer

15 Opbakning fra ledelsen Lærerne giver udtryk for, at det er vigtigt at ledelsen bakker op og lytter til deres behov, hvis implementeringen af mindset skal blive succesfuld Det skal være accepteret, at det kan tage længere tid og rammerne skal tage højde herfor Supervision og workshop aktiviteter er vigtige elementer for at holde motivationen oppe Der skal være tid og rum til fordybelse og dygtiggørelse

16 Indhentning af kvantitativ data Den kvantitative del af evalueringen er udarbejdet på baggrund af en baselinemåling, hvor 634 elever udfyldte et spørgeskema (inkl. kontrolklasser). Samme spørgeskema er igen udfyldt godt 7 måneder inde i projektet af 425 elever. Eleverne har på en skala fra 1 til 10 forholdt sig til 50 spørgsmål, der handler om, hvordan de lærer og reagerer i forbindelse med undervisning samt lektier og hvordan de trives i skolen. Lærerne har udfyldt et skema med 14 spørgsmål, hvor de på en skala fra 1 til 10 vurderer deres brug af mindset -greb i undervisningen, samarbejde med kollegaer og elevernes faglige og sociale trivsel. 59 lærere (inkl. kontrolklasser) besvarede skemaet første gang og 51 lærere anden gang.

17 Tabel 1. Faktoranalyse af elevernes besvarelser Selvværd Tænker over hvad andre tænker Dårlige resultater gør mig usikker Nervøs for at andre synes jeg ikke er dygtig Tvivler på egne evner Bange for at fejle Føler andre er dygtigere Irritation når andre er dygtige Nervøs ved fremlæggelse,779,773,759,758,758,752,705,610 Komponent Faglig præstation Højt gennemsnit er vigtigt Vigtigt at være fagligt stærk Undgår fejl Opgaver indikerer intelligensniveau Motiveret af hårdt arbejde ved udsigten til bedre karakter Personlig udvikling Gymnasium udvikler personligt Får meget ud af gymnasiet Udvikling personligt og fagligt er vigtigt Stærkt fællesskab i klassen Faglig progression Vil lære af opgaver som ikke kunne løses Vælger opgaver der udvikler Finder nye metoder,812,715,649,640,637,858,813,728,683,754,746,695

18 Tabel 2. Elevernes besvarelser i forhold til spørgsmål om selvværd (pct.) Selvværd Første måling Anden måling Spørgsmål Over 60 pct s. Over 90 pct. s Over 60 pct s. Over 90 pct s. Tænker over hvad andre tænker Dårlige resultater gør mig usikker Nervøs for at andre synes, jeg ikke er dygtig Tvivler på egne evner Bange for at fejle Føler andre er dygtigere Irritation når andre er dygtige Jeg bliver nervøs, når jeg skal fremlægge noget foran mange mennesker

19 Tabel 3. Elevernes besvarelser i forhold til spørgsmål om faglig præstation (pct) Faglig præstation Første måling Anden måling Spørgsmål Over 60 pct s. Over 90 pct. s Over 60 pct s. Over 90 pct. s For mig er det et vigtigt mål at komme ud af gymnasiet med et højt gennemsnit Det er meget vigtigt for mig at være fagligt stærk Når jeg afleverer en opgave, betyder det meget for mig, at der ikke er nogen fejl i den Hvor godt jeg løser mine opgaver fortæller mig, om jeg er intelligent Jeg får motivation til at arbejde hårdere ved udsigten til bedre karakterer

20 Tabel 4. Elevernes besvarelser i forhold til spørgsmål om personlig udvikling (pct.) Personlig udvikling Første måling Anden måling Spørgsmål Over 60 pct s. Over 90 pct. s Under 40 pct. s Over 60 pct s. Under 10 pct. s Over 90 pct. s Gymnasiet giver mig mulighed for at udvikle mig som person Jeg føler, at jeg får meget ud af at gå i gymnasiet både fagligt og personligt For mig er det et vigtigt mål at udvikle mig fagligt og personligt i løbet af min gymnasietid I min klasse er der et stærkt fællesskab, hvor alle kommer godt ud af det med hinanden

21 Tabel 5. Elevernes besvarelser i forhold til spørgsmål om faglig progression (pct.) Faglig progression Første måling Anden måling Spørgsmål Over 60 pct s. Over 90 pct. s Under 40 pct. s Over 60 pct s. Under 10 pct. s Over 90 pct. s Hvis jeg ikke kan løse en opgave, bliver jeg ivrig efter at lære mere, så jeg kan løse lignende opgaver i fremtiden Jeg vælger helst den opgave, som jeg vurderer, at jeg kan lære mest af at lave Hvis jeg har svært ved at løse en opgave, prøver jeg at finde nye måder at løse den på

22 Tabel 6. Faktoranalyse af elevernes besvarelser Fixed mindset Dårlige resultater gør mig usikker Bange for at fejle Føler andre er dygtigere Irritation når andre er dygtige Nervøs for at andre synes jeg ikke er dygtig Tænker over hvad andre tænker Tvivler på egne evner Opgaver indikerer intelligens niveau Undgår fejl Nervøs ved fremlæggelse Growth mindset Vil lære af opgaver som ikke kunne løses Får meget ud af gymnasiet Finder nye metoder Udvikling personligt og fagligt er vigtigt Gymnasium udvikler personligt Vigtigt at være fagligt stærk Vælger opgaver der udvikler,778,721,711,701,658,651,649,584,529,502 Komponent 1 2,705,693,686,657,594,551,531

Midtvejsevaluering. Fra performancekultur til læringskultur

Midtvejsevaluering. Fra performancekultur til læringskultur Midtvejsevaluering Fra performancekultur til læringskultur Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 TIL DEN TRAVLE LÆSER... 4 Feedback skaber god relation... 4 Karakterfri klasse og skabelse af en tryg klasserumskultur...

Læs mere

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet www.eva.dk Karaktergivning i gymnasiet Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Temaer på dagens program Konklusioner fra rapporten Karaktergivning i gymnasiet 1. Karakterers betydning for elevers

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Mindsetbaseret Undervisning -vil du se god ud eller vil du blive bedre? Peter Arnborg Videsen

Mindsetbaseret Undervisning -vil du se god ud eller vil du blive bedre? Peter Arnborg Videsen Mindsetbaseret Undervisning -vil du se god ud eller vil du blive bedre? Peter Arnborg Videsen Hvad er mindset projektet? Det er ikke de mest talen

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Projekt Professionelle Læringsfællesskaber

Projekt Professionelle Læringsfællesskaber Hanne Søndergård Pedersen, Marie Kiil Brøcker og Katrine Iversen Projekt Professionelle Læringsfællesskaber 1. måling forår 2016 NOTAT Projekt Professionelle Læringsfællesskaber 1. måling forår 2016 Publikationen

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator. Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

De unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem

De unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland

Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Hanna Vestergård Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Motivation For at arbejde med PSP-samarbejdet Interesse for tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 3 interview IP3

Bilag 3 interview IP3 Bilag 3 interview IP3 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Mindset og feedback. Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen

Mindset og feedback. Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen Mindset og feedback Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen Midtvejsseminar august 2016 1. Kort introduktion til sitets opbygning (Feedback): 2. Feedback på mundtlig fremstilling 3. Feedback

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

86 responses. Oversigt. 1 af 10 15-03-2013 12:56

86 responses. Oversigt. 1 af 10 15-03-2013 12:56 1 af 10 15-03-2013 12:56 86 responses Oversigt 1. a Hvor tilfreds er du med maden, er der grøntsager og salat? 1 - tilfreds 16 19% 2 38 44% 3 23 27% 4 9 10% 5-0 0% tilfreds 1. b. uddyb For varriation Der

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Evalueringens del -sprogede elever. Evalueringens del Øvrige elever. Side 5. Evalueringens del Medarbejderne. Side 8.

Indholdsfortegnelse. Evalueringens del -sprogede elever. Evalueringens del Øvrige elever. Side 5. Evalueringens del Medarbejderne. Side 8. 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning Side 3 Opsamlingsplan Side 4 Evalueringens del -sprogede elever Side 5 Evalueringens del Øvrige elever Evalueringens del Medarbejderne Side

Læs mere