Udledningstilladelse til nyt udløb (udløbsnr. UR4) for separat regnvand fra Carolinevej, Hellerup, til Øresund

Transkript

1 Nordvand A/S Ørnegårdsvej Gentofte CVR nr Att. Freja B. Nielsen 11. marts 2016 Sagsnr. EMN Tilladelse er sendt med digital post til Nordvand A/S Udledningstilladelse til nyt udløb (udløbsnr. UR4) for separat regnvand fra Carolinevej, Hellerup, til Øresund Gentofte Kommune,, har den 13. november 2015 modtaget ansøgning fra Orbicon, på vegne af Nordvand A/S, om tilladelse til udledning af separat regnvand fra Carolinevej i Hellerup til Øresund. Baggrund Følgende materiale har dannet baggrund for behandling af sagen: Miljøteknisk beskrivelse baseret på indkomne oplysninger, jf. bilag 1. Miljøteknisk vurdering, jf. bilag 2. Ansøgning om udledningstilladelse, dateret 13. november 2015, vedlagt som bilag 3 Baggrundsnotat med titlen: Udledningsansøgning Miljøteknisk beskrivelse, revideret udgave fremsendt i mail af 30. november 2015, vedlagt som bilag 4. Notat: Litteratursøgning permeabel asfalt, 1. oktober 2015 Opsummering Formålet med projektet er at forbedre situationen for beboerne på Carolinevej i forbindelse med kraftige regnskyl. Projektet har til hensigt, at reducere forekomsten af vand på vejen, samt at sikre, at det er regnvand og ikke opspædet spildevand, der stuver op til terræn og løber til Øresund. Nordvand vil i samarbejde med Gentofte Kommune udføre et forsøgsprojekt på Carolinevej, så regnvand fra vejarealet, tilstødende fortov og stiarealer samt dele af Tellersvej frakobles kloakken. Regnvandet ledes gennem en permeabel asfaltbelægning og via den underliggende opbygning til brønd med højvandslukke/pumpe, hvorfra vandet ledes til Øresund. Projektet udføres som et pilotprojekt, hvor der foretages monitering af vandet, der udledes til Øresund. Sammen med de øvrige pilotprojekter, som Nordvand har, vil moniteringen betyde, at der i løbet af de næste 3 år opnås et væsentligt større kendskab til vandkvaliteten af det regnvand, som ledes gennem en permeabel belægning. Telefon: Afd. tlf.: Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund Hovedtlf.nr.: Mandag-Onsdag Torsdag Fredag Side 1 af 22

2 s vurdering vurderer på baggrund af ansøgningens oplysninger, at den ønskede udledning af overfladevand til Øresund gennem permeabel asfaltbelægning, ikke vil give anledning til miljøgener af væsentlig karakter, såfremt de i tilladelsen fastsatte vilkår overholdes. Lovgrundlag På dette grundlag meddeler, Gentofte Kommune, udledningstilladelse til Øresund, i henhold til 28 i Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015 med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 153 af 25. februar 2016 om spildevandstilladelse mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vilkår 1. Udledningen skal ske i henhold til vilkår stillet i denne tilladelse, den miljøtekniske beskrivelse (bilag 1) og ansøgningens oplysninger. 2. skal underrettes, når anlægget er udført og udledningen påbegyndes. Underretning sendes i kopi til Naturstyrelsen, nst@nst.dk, der er tilsynsmyndighed. 3. Hvis der under etablering eller i fremtiden bliver behov for ændringer i dimensionering og/eller udformning af det samlede anlæg, skal orienteres herom. 4. Såfremt Nordvand A/S får nye oplysninger om forureningsforhold, uheld, oversvømmelser eller andet, som vil kunne få betydning for vandets sammensætning, skal straks underrettes. Underretning sendes i kopi til Naturstyrelsen. 5. Udledningen må ikke give anledning til oliehinder eller synligt opslemmede stoffer i vandet. 6. Koordinater for udledningspunktet skal indmåles og fremsendes til, med kopi til Naturstyrelsen, når udløbet er etableret. 7. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Kontrol og drift 8. Den permeable asfaltbelægning skal udover det almindelige vedligehold, rengøres minimum hvert 2. år. Rengøringen skal ske som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 9. Prøvetagning Minimum 2 gange årligt (forår og efterår) skal der udtages 3 stikprøver i udløbsbrønden, i forbindelse med en kraftig regnhændelse. Prøverne skal udtages med 10 minutters mellemrum. De tre prøver skal sammenblandes og analyseres for de parametre, der fremgår af tabel 2 i den miljøtekniske beskrivelse, bilag Analyserne skal udføres efter de analysemetoder og retningslinjer, der på ethvert tidspunkt anbefales af Miljøstyrelsen. Sagsnr. EMN Side 2 af 22

3 11. Analyseresultaterne skal fremsendes til Gentofte Kommune, med kopi til Naturstyrelsen, senest 14 dage efter, at disse forelægger. 12. Moniteringsperiode Prøverne udtages de første 3 år efter belægningen er etableret. Efter 3 år tages måleprogrammet op til revision af, Gentofte Kommune. 13. Der skal i moniteringsperioden føres tilsyn med udledningspunktet 2 gange årligt, hvor det noteres om der er observationer af oliefilm, eventuel anden synlig forurening. Endvidere skal der 1 gang årligt foretages tilsyn med henblik på at fastlægge om udløbet er tilsandet eller tilstoppet. Evt. observationer om oliefilm, anden synlig forurening samt tilstopning/tilsanding af udløbet rapporteres til, Gentofte Kommune med kopi til Naturstyrelsen. Tilladelser meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens 28 kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 30 til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, hvis der konstateres væsentlig forurening af jord og grundvand eller fare for vandforsyning, eller hvis der af anden grund opstår behov for sikring af miljøet. Klagevejledning Gentofte Kommunes afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 91 i Lov om Miljøbeskyttelse. Klagefristen er 4 uger fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt. Evt. klagen skal være indgivet senest den 8. april Din klage skal indgives via Klageportalen - følg link på forsiden af Din klage er indgivet, når den er tilgængelig for NMKN i Klageportalen, og kommunen vil efterfølgende indsende sin udtalelse om sagen til NMKN samt det materiale, der har ligget til grund for afgørelsen. Når du klager, skal du samtidigt betale et gebyr på 500 kr. som opkræves via betalingskort i Klageportalen. Nævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er betalt. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om klageforløb og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Søgsmål Afgørelsen kan indbringes for domstolene jf. 101 i Lov om Miljøbeskyttelse. Evt. retsag skal anlægges senest den 12. september Hvis afgørelsen er påklaget til Natur og Miljøklagenævnet, vil fristen for at anlægge sag dog være 6 måneder efter at Natur og Miljøklagenævnets afgørelse foreligger. Aktindsigt I har ret til aktindsigt. Tidspunktet for et eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med. Sagsnr. EMN Side 3 af 22

4 Kontaktperson Har I spørgsmål i sagen, eller ønsker I at drøfte denne nærmere, kan I henvende jer til Maja Toft på direkte telefon eller mtof@gentofte.dk. Med venlig hilsen Winnie Remtoft Fagkoordinator Maja Toft Natur- og Miljømedarbejder Kopi af udledningstilladelsen er sendt til følgende: Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, nst@nst.dk Embedslægen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, sst@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomité DN Gentofte, dngentofte-sager@dn.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, mail@dkfisk.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Fritidsfiskerforbund, Att. Arne Rusbjerg, teamstr@gmail.com Lystfiskerforeningen, Att. Steen Lyngsøe, lyngsoe@comxnet.dk og sekretariatet@lystfiskeriforeningen.dk Greenpeace Danmark, Njalsgade 21G, 2. sal, 2300 København S, info.dk@greenpeace.org Orbicon v/christine Strømberg ckst@orbicon.dk. Sagsnr. EMN Side 4 af 22

5 Bilag 1 - Miljøteknisk beskrivelse Indledning Formålet med projektet er at forbedre situationen for beboerne på Carolinevej i forbindelse med kraftige regnskyl. Projektet består i at regnvand fra vejarealet, tilstødende fortov og stiarealer samt dele af Tellersvej afkobles kloakken. Regnvandet ledes gennem en permeabel asfaltbelægning og via den underliggende opbygning til brønd med højvandslukke/pumpe, hvorfra vandet ledes til Øresund. Anlæg Vejbelægningen udskiftes på Carolinevej, således at det regnvand, som falder på vejen (ca m²) og fortovet (ca m²) dræner gennem asfaltbelægningen, hvor det magasineres og transporteres via den underliggende vejkasse, hvorefter det udledes til Øresund. Opbygningen af den permeable belægning er skitseret på figur 1. Figur 1 Princip af opbygning af permeabel belægning på Carolinevej. Eksisterende vejbelægning opgraves og fjernes til 0,5 m under terræn. I bunden af udgravningen udlægges der betonit membran (11 mm tyk) med geotekstil på begge sider, som forhindrer vandet i at nedsive. Der etableres ligeledes membran mellem vejareal og fortov. Den permeable belægning består af 40 cm drænstabil med 8 cm drængab og øverst 2 cm drænslidlag (asfalt). Bundopbygningen bestående af de 40 cm drænstabil vil indeholde et magasinvolumen på ca. 210 m³, da drænstabilen har ca. 30 % hulrum. Der lægges 2 stk. ø110 drænrør i hele vejens længde. Rørene har til formål at opsamle vandet og lede det til en ny ø1250 brønd i stien mod Øresund, hvorfra vandet ledes ud til Øresund. Omkring drænene udlægges drænstabil og membranen føres under rørene. Drænene i bunden føres ind i en brønd med højvandslukke, hvorfra der etableres et ca. ø600 mm rør ud i Øresund. Røret etableres med udløb i dæmningen og afsluttes med en rist. Udløbskoten på røret bliver omkring kote 0. Brønden etableres med nedløbsrist således, at der i forbindelse med ekstreme regnhændelser, hvor permeabiliteten i asfalten ikke er tilstrækkelig til at lede vandet ned i vejkassen, skabes mulighed for at lede vandet ud i Øresund via ledningen. Brønden kotesættes, så vand fra Carolinevej og Tellersvej ikke stiger over kantstenskote. Orbicon oplyser, at regnvandet forventes at kunne gravitere til Øresund under normale forhold. Ved højvandssituationer vil vandet blive pumpet ud til Øresund. Sagsnr. EMN Side 5 af 22

6 Drift og oprensning af belægning Ud over almindelig fejning af vejen, vil der ske en rengøring af den permeable asfaltbelægning hvert eller hvert andet år afhængig af tilstopningen af den åbne belægning. Det er særligt løvfældende træer og hække langs vejen, der har betydning for hyppigheden af rengøringen. Rengøringen sker ved at vejen fejes, spules og suges, så det finkornede materiale, som lægger sig mellem stenene i overfladen, fjernes. Til dette anvendes en særlig feje/sugebil. Orbicon forventer, at vejen hvert 5. år skal have en ny forsegling af overfladen, da rengøringen betyder, at bitumen over tid spules væk, og at stenmaterialet i asfalten derved løsnes. Opland, vandmængder og vandkvalitet Det samlede opland til udledningen er på m² og udgøres af vejareal samt fortov på Carolinevej, et mindre stiareal fra Tuborg Havn og en del af vejarealet på Tellersvej. Oplandet til udløbet fremgår af figur 2. Carolinevej Tellersvej Figur 2 Opland til udløb til Øresund. Ved en årsmiddelnedbør på 800 mm, vil den samlede vandmængde, der falder på arealet være ca m³/år. De samlede årlige udledte vandmængder estimeres til ca m³/år ved brug af et afløbstal på 0,75, baseret på data fra USA i områder med tilsvarende klimaforhold. Vandet, der udledes, stammer primært fra en villavej med lav trafikintensitet lokaltrafik og umiddelbart ingen gennemkørende biler. De forventede stofkoncentrationer i regnvandet efter passage af den permeable belægning angives sammen med den beregnede årlige udledte mængde i tabel 1. De forventede koncentrationer, i regnvandet der udledes (se tabel 1), stammer fra en litteratursøgning Orbicon har lavet i Web of Science. Søgningen er lavet på engelsksprogede tidsskriftartikler, bøger og konferenceindlæg og med forskellige kombinationer af relevante søgeord. Generelt viser litteraturen, at der sker en reduktion i størrelsesorden % for stoffer som metaller, kulbrinter, PAH, fosfor og ammonium. For fækale coli og streptokokker ses en reduktion på typisk mere end 90 % og ofte mellem 95-99%. For suspenderet stof blev set en reduktion på % ved brug af geotekstil. Ved brug af geotekstil i opbygningen øges fjernelsesraten, da den har en filtrerende effekt, og da der dannes biofilm på geotekstilet. Sagsnr. EMN Side 6 af 22

7 Stof Koncentration i vand der udledes * Krav i hhv af 2015 og 939 af 2012 Årlig udledt mængde Tot-N 1,5 mg/l 8 mg/l ** 3,0 kg Tot-P 0,15 mg/l 1,5 mg/l ** 0,3 kg COD 30 mg/l 75 mg/l ** 60,9 kg SS 10 mg/l 30 mg/l ** 20,3 kg Total kulbrinter 180 µg/l Ikke reguleret 365 g Pyren 0,15 µg/l 0,002 µg/l 0,3 g ƩPAH 1,5 µg/l Ikke reguleret 3 g DEHP 6 µg/l 1,3 µg/l 12 g Cu 9 µg/l 1 µg/l 18 g Zn 15 µg/l 7,8 µg/l 30 g Pb 1,5 µg/l 0,34 µg/l 3 g Cd 0,15 µg/l 0,2 µg/l 0,3 g E Coli fækall/ termotolerant CFU/100ml 500 CFU/100ml - Tabel 1: Forventede koncentrationer og årligt udledte mængder af næringssalte, miljøfremmede stoffer og mikroorganismer. * : Når der regnes med 70% reduktion for stoffer og 90% for bakterier og SS. ** : Kravværdier er for udledningen fra Mølleåens renseanlæg, da de spildevandstekniske parametre ikke er reguleret via bekendtgørelserne. For at leve op til kravene, kræves en fortyndingsfaktor på ca dog 75 for pyren. Det angives i ansøgningen, at fortyndingsfaktoren i brændingszonen er estimeret til en middelfortynding på ca. 500 gange ved en 5 års hændelse og ca. 50 gange ved en ekstremhændelse. På baggrund af dette vurderer Orbicon, at udledningen både kan overholde miljø- og badevandskvalitetskrav, efter fortynding i en begrænset opblandingszone omkring udløb i havstokken. I tilfælde af uheld vil spild af eksempelvis olie trænge gennem belægningen og ned i vejkassen. Ved større spild vil olien blive transporteret til udløbet gennem drænene, men Orbicon forventer, at langt størstedelen af olien vil hænge i stenene pga. overfladespænding og viskositet. Herfra vil olien blive udvasket over en periode med et indhold på op til 10 mg olie/l. I tilfælde af større spild vil der derfor være behov for rensning af vandet inden udledning indtil de flygtige stoffer er udvasket eller eventuelt en opgravning og fjernelse af den del af vejkassen som er berørt af uheldet. Moniteringsprogram Da der er tale om et pilotprojekt, er der indgået en aftale mellem Gentofte Kommune og Nordvand A/S om, at der skal foretages analyser af det udledte vand, for at give et bedre kendskab til regnvandets kvalitet efter passage gennem permeabel asfaltbelægning og vejkasse. Ansøger har i ansøgningsmaterialet indgivet forslag til analyseparametre, analysemetode og detektionsgrænse. Dette ses i tabel 2. Prøverne udtages i udløbsbrønden efter passage gennem permeabel belægning. Sagsnr. EMN Side 7 af 22

8 Sagsnr. EMN Side 8 af 22

9 Tabel 2: Analyseprogram i moniteringsperioden. Sagsnr. EMN Side 9 af 22

10 Bilag 2 - Miljøteknisk vurdering Recipientforhold og stofudledning Øresund er i Vandplan målsat til god økologisk tilstand. Tilstanden er vurderet til moderat økologisk tilstand og Øresund er under observation for miljøfremmede forurenende stoffer og med et behov for stofbestemt indsats. Frakobling af overfladevandet fra kloakken vil give en øget kapacitet i ledningsnettet. Dette vil mindske risikoen for oversvømmelser på Carolinevej med opblandet spildevand, der løber på terræn til Øresund. På baggrund af de i ansøgningsmaterialet angivne beregninger af den forventede stofudledning samt fortyndingsfaktor vurderer, Gentofte Kommune, at både miljø- og badevandskvalitetskravene kan overholdes efter fortynding i opblandingszonen lige omkring udløb i havstokken. Ved spild skal det i samråd med, Gentofte Kommune vurderes, om der er behov for at bortgrave dele af vejkassen og fjerne forureningen eller om der skal foretages en rensning af vandet før udledning. Habitatbekendtgørelsen I henhold til Habitatbekendtgørelsen (bek. 188 af 26. februar 2016) 6, skal der foretages en vurdering af om udledningen kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Der er ingen Natura 2000 områder i nærheden, og derfor ingen væsentlig påvirkning af et Natura 2000 område. Moniteringsprogram Som en del af projektet igangsættes et moniteringsprogram, så Gentofte Kommune de kommende 3 år kan vurdere, om udledningen svarer til det forventede. Moniteringsprogrammet vil dels medvirke til at dokumentere den reelle udledning og dels til at skabe større videngrundlag om vandkvaliteten af overfladevand, som har passeret gennem en permeable asfaltbelægning. Hvis udledningen vurderes at få konsekvenser for Øresund, vil krav til yderligere prøvetagning og/eller rensning blive overvejet. Samlet vurdering På baggrund af ovenstående vurderer, Gentofte Kommune, at den ønskede udledning ikke vil give anledning til miljøgener af væsentlig karakter, såfremt tilladelsens vilkår overholdes. Sagsnr. EMN Side 10 af 22

11 Bilag 3 - Ansøgning om udledningstilladelse, dateret 13. november november 2015 ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE VED CAROLINEVEJ, HELLERUP På vegne af Nordvand A/S ansøges om en udledningstilladelse for regnvandet fra Carolinevej. Nordvand A/S ønsker i samarbejde med Gentofte Kommune at udføre et forsøgsprojekt på Carolinevej, 2900 Hellerup som omhandler afkobling af det regnvand som falder på vejarealet og tilstødende fortov og sti arealer samt evt. dele af Tellersvej fra kloakken. Regnvandet påtænkes at blive ledt gennem en permeabel asfaltbelægning og via den underliggende opbygning til en brønd med højvandslukke/pumpe hvorfra vandet ledes til Øresund. En nærmere beskrivelse af projektet samt en risikovurdering ved udledningen fremgår af Baggrunds notatet til udledningsansøgningen dateret d. 13. november Notatet og de tilhørende bilag er vedlagt denne ansøgning. Venlig hilsen Christine Strømberg Projektleder Sagsnr. EMN Side 11 af 22

12 Bilag 4 Baggrundsnotat: Udledningsansøgning Miljøteknisk beskrivelse NOTAT Projekt Nordvand Carolinevej m.v. Afhjælpning af vand på terræn Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Nordvand A/S Udledningsansøgning - Miljøteknisk beskrivelse Gentofte kommune, Miljøafdelingen Christine Strømberg og Thomas Larsen Christine Krag Strømberg Gitte Hansen Udgivet Formålet med projektet Formål med projektet er at foretage nogle tiltag som forbedrer situationen for beboerne på Carolinevej i forbindelse med kraftige regnskyl. Pilotprojektet vil ikke løse det problem, at der kan/vil forekomme vand på Carolinevej, men forhåbentligt sikre, at det fremadrettet sker sjældnere, og at det kun er regnvand og ikke opblandet spildevand som nu der enten kommer på terræn eller løber direkte i Øresund. Projektet påtænkes udført som et pilotprojekt, hvor der foretages en monitering af det vand som ledes ud i Øresund. Sammen med de andre pilotprojekter som Nordvand pt. Har, vil der i løbet af de næste 3-5 år blive skabt en væsentligt større viden omkring vandkvaliteten for det regnvand, som ledes gennem en permeabel belægning. Grundlaget for projektet fremgår af Orbicon s notat for analyse af vand på terræn Carolinevej og Marievej dateret 19. maj Beskrivelse af projektet Pilotprojektet omfatter udskiftning af eksisterende vejbelægning (ca m²) på Carolinevej, således at det regnvand som falder på vejen og fortovet dræner gennem asfalt belægningen og magasineres/transporteres i den underlæggende vejkasse, hvorefter det udledes til Øresund. Sagsnr. EMN Side 12 af 22

13 Carolinevej er ca. 300 meter lang og selve vejen har en bredde på omkring 5,6 meter udfra grundkort, dvs. et vejareal på ca m². Udover selve vejarealet vil regnvand, som falder på fortovet langs vejen samt den del af stierne fra Tuborghavn området, der har fald mod Carolinevej, ledes til vejen og drænes ned igennem belægningen. Herunder er angivet oplandene (ca. arealer) til magasinet under Carolinevej: m² vejareal. 720 m² fortov på nordsiden af Carolinevej. 720 m² fortov på sydsiden af Carolinevej. 50 m² stiareal fra Tuborghavn og stien langs vandet. Evt. 180 m² fra vestsiden af Tellersvej, såfremt vejrist ved Carolinevej spærres. Evt. 230 m² fra østsiden af Tellersvej, såfremt vejrist ved Carolinevej spærres. Oplandene er indtegnet på plantegningen for projektområdet. Eksisterende ledningsplaner er vedlagt som bilag 1 og 2. I forbindelse med en endelig projektering skal det vurderes, om oplandene fra Tellersvej skal indgå i projektet. Såfremt arealerne fra Tellersvej medtages er det samlede opland til den permeable belægning m². Vandet vil efter nedsivning gennem den permeable belægning afstrømme igennem det permeable materiale i vejkassen til Øresund. Med en nedbør på ca. 800 mm/år (0,8 m³/m² år) vil den samlede vandmængde, der falder på arealet, dermed være omkring m³/år. Der findes relativt få velbelyste data på afløb via permeable belægninger. De samlede årlige vandmængder, der bliver udledt, estimeres på baggrund af bruttonedbør og afløbstal på 0,75 ud fra data fra det NØ USA, der har et klima der i noget omfang minder om vores, til ca m³/år. Vandet som ønskes udledt til Øresund er primært vand fra en alm. villavej med lokaltrafik og umiddelbart ingen gennemkørende biler samt de tilhørende fortove og stiarealer. På sigt kan der dog forekomme tilledning af vand fra private tagflader og belægningsarealer i indkørsler, såfremt Nordvand og Gentofte Kommune indgår aftaler med nogle af beboerne om, at de må lede vand ud på vejen. Teknisk beskrivelse af det påtænkte anlægsprojekt Eksisterende vejbelægning opgraves og fjernes, hvorefter der foretages en opgravning af eksisterende vejopbygning til 0,5 meter under terræn. Sagsnr. EMN Side 13 af 22

14 I bunden af udgravningen udlægges der en bentonit membran (11 mm tyk bentonitmembran, med geotekstil på begge sider f.eks. Bentomat membran Hq 10 fra Byggros, som skal forhindre vandet i at nedsive. Ligeledes etableres der en membran langs overgangen mellem vejareal og fortov. Som den permeable belægning udlægges 40 cm drænstabil med 8 cm drængab som afsluttes med 2 cm drænslidlag (asfalt). Tykkelsen af asfaltlagene skal endeligt afklares med Gentofte kommune Park og Vej afdeling. I hele vejens længde lægges 2 stk. ø 110 drænrør. Formålet med rørene er at samle vandet og lede det mod en ny ø1250 brønd placeret ved stien mod Øresund, hvorfra vandet kan ledes ud i Øresund. Omkring drænene udlægges drænstabil og membranen føres under rørene. Bilag 3 angiver opbygningen af vejen med dræn, membran, drænstabil og drænasfalt af veje. Vedlagt ansøgningen som bilag 4 er produktblade fra NCC på Drænstabil og Drænasfalten. I bundopbygningen på de 40 cm drænstabil vil der opstå et samlet magasinvolumen på ca. 210 m³, da drænstabilen har ca. 30% hulrum. Drænene i bunden føres ind i en brønd med højvandslukke, hvorfra der etableres et ca. Ø600 mm rør ud i Øresund. Røret etableres med udløb i dæmningen som afsluttes med rist. Udløbskoten på røret bliver omkring kote 0. Brønden etableres med en nedløbsrist således at der i forbindelse ekstreme hændelser, hvor permeabiliteten i asfalten ikke er tilstrækkelig til at lede vandet ned i vejkassen skabes mulighed for at lede vandet ud i Øresund. Brønden kotesættes så vand fra Carolinevej og Tellersvej ikke stiger over kantstenskote. For at vurdere nødvendigheden af om regnvandet skal pumpes eller ledes ud ved gravitation, har vi set på vandstandsmålinger for Øresund. 200-års hændelsen med Bodil (6-7/ ) gav anledning til (DVR90) kote 1,90 ved Hornbæk; kote 1,68 Hellerup Havn og kote 1,65 i Københavns Havn. I forhold til DNN - altså nulpunkt for havoverfladen - er DVR90 ca. 6,5 cm lavere. Ved mere beherskede vejrforhold og bølgeslag kan der forventes jævnlig overskylning nogle gange om året til kote 0,70. En høj vandstand der måles på havsiden, vil ikke nødvendigvis kunne nå at trænge op til gadeniveau, da det sker som bølgeskvulp og en kombination af vindstuvning og højvande. Vandet vil derfor hele tiden variere og også trække sig tilbage både mellem bølgeslagene, og når højvandet aftager. En 1-års hændelse for Københavns Havn ligger på kote 0,92. Her er 20-års hændelsen i øvrigt kote 1,31 50-års hændelsen kote 1,41 og 100-års hændelsen kote 1,50. Det vurderes på denne baggrund, at regnvandet ofte kan ledes ud ved gravitation, mens vandet ved højvandesituationer skal pumpes ud. Der skal derfor etableres 2 stk. Ø1250 brønde i den østlige ende af Carolinevej umiddelbart ved overgang til stien langs vandet. I den ene brønd etableres der en kontraklap, som skal sikre, at havvand ikke løber ind i vejkassen, mens der i den anden brønd etableres en pumpe. I Sagsnr. EMN Side 14 af 22

15 forbindelse med projekteringen skal der arbejdes på at finde den optimale pumpestyring, som medfører, at kapaciteten i magasinet anvendes ved kortvarige højvande situationer, mens pumpens kapacitet samtidig skal være tilstrækkelig til at vandet i vejkassen ved højvandssituation kombineret med kraftig ikke stiger op over kantstenshøjden. Brøndene kan muligvis have en mindre diameter, men det kan først fastlægges ved endelig projektering, idet valg af pumpe og kontraventil har indflydelse på dette. Datagrundlag for omkring afsmitning til vandet fra og effekt af gennemstrømning af permeabel asfalt. Der er som et led i udarbejdelsen af ansøgningen om udledningstilladelse udført en litteratursøgning i Web of Science på relevante søgetermer knyttet til permeable belægninger og forurening. Der er udarbejdet et separat notat af resultaterne af litteratursøgningen der er vedlagt som Bilag 5. Sammenfatningen af søgningen viser, at permeabel asfalt virker som et filtermedie for det gennemstrømmende vand og herudover ikke selv påvirker vandkvaliteten i målbare niveauer. Reduktionen af stoffer varierer med opbygning af belægning og underliggende vejkasse. For de miljøfremmede stoffer (metaller, olie, PAH) samt for ammonium, suspenderet stof og fosfor ligger fjernelsen typisk minimum på % ved gennemsivningen. I vejopbygninger, hvor der også installeres en geotekstil som vandet strømmer igennem, ses endnu højere reduktioner. For fækale coli og streptokokker er reduktionen minimum 90 % og typisk mere normalt 95-99%. Som for de miljøfremmede stoffer øges fjernelsen når der er en geotekstil i opbygningen under selve belægningen. I forhold til anvendelse af tømidler ser det ud til, at forbruget er lidt lavere på permeable stenbelægninger fremfor traditionel asfalt. For afstrømningen Carolinevej er dette dog uden betydning, da recipienten for vandet er salt i forvejen. Drift og oprensning af belægningen Vejen skal fejes som eksisterende (8 gange årligt?) derudover skal der foretages en rengøring ca. for hver 1-2 år alt efter tilstopningen af den åbne belægning. Særligt mængden af løvfældende træer og hæk langs vejen har betydning for hyppigheden af rengøringen. Rengøringen omfatter, at vejen først fejes, hvorefter den spules og suges, således at det finkornede materiale, som lægger sig mellem stenene i overfladen, fjernes. NCC Roads benytter en feje/sugebil med spul og bredsug til renholdelse af den permeable belægning. Maskinen er en Scania P 400 med Beam fejesuge/anlæg og bredsug med tilhørende højtryksspul op til 160 bar. Sugeevnen er ukendt, men der sidder en 129 KW hjælpemotor til at trække pumper og sugeanlæg. Herunder er 2 foto af feje/suge bilen. Spulebilen har kapacitet på m² i timen alt afhængig af mængde og tilgangsforhold. Sagsnr. EMN Side 15 af 22

16 Foto af NCC feje suge bil under arbejde Foto af NCC feje suge bil under arbejde Ca. hvert 5 år skal asfalt belægningen have en ny forsegling af overfladen, da rengøringen af belægningen medfører, at bitumen over tid spules væk, og der derved forekommer en løsning af stenmaterialet (tilslaget) i asfalten. Forseglingen består i udlægning af et nyt lag bitumenemulsion over hele belægningen, og derved bindes stenene sammen igen. Sagsnr. EMN Side 16 af 22

17 Der kan indgås en drift aftale med NCC Roads omkring dette arbejde. Risikovurdering ved udledning til Øresund Vandet der skal afledes stammer jf. de tidligere afsnit fra vej med lav intensitet samt tilstødende stiområder. I forhold til vurdering af belastningen fra udledningen betragtes følgende hovedkomponenter i vandet: Miljøfremmede stoffer (PAH, kulbrinter, udvalgte metaller), næringssalte & alm. spildevandsparametre (fosfor, kvælstof, COD, SS) samt mikroorganismer (Fækale coli og enterokokker). I Tabel 3 er vist en oversigt over de forventede koncentrationer i vej- og afløbsvand efter gennemstrømning af den permeable baseret primært på /1/ og litteraturgennemgangen i bilag 5. Bakterietallene stammer primært fra /2/, der indeholder en større gennemgang af emnet, samt /1/. Tabel 3 Oversigt over forventede koncentrationer i vejvand samt i afløbsvand samt den samlede årlige massestrøm for udvalgte komponenter i vejvandet. Metalkoncentrationer er værdier for opløste indhold. Massestrømmen for spildevandskomponenterne er opgjort i personækvivalenter (PE), BI5 er sat til 0,75 COD. Stof Forventet koncentration inden gennemsivning Koncentration i vand der udledes (70 % reduktion for stoffer, 90 % for bakterier og SS) Massestrøm (g/år) Tot-N (mg/l) 5 1, / 0,7 PE Tot-P (mg/l) 0,5 0, / 0,3 PE COD (mg/l) / 2,1 PE SS (mg/l) Total kulbrinter (µg/l) Pyren (µg/l) 0,5 0,15 0,3 PAH (µg/l) 5 1,5 3 DEHP (µg/l) Cu (µg/l) Zn (µg/l) Pb (µg/l) 5 1,5 3 Cd (µg/l) 0,5 0,15 0,3 E Coli fækal/termotolerant (CFU/100 ml) Sagsnr. EMN Side 17 af 22

18 I er vist de beregnede koncentrationer sammenholdt med recipientkvalitetskrav fra BEK 1022 (Miljøkvalitet) samt BEK 939 (Badevand). Som det ses kræves der for spildevandsparametrene ikke en ekstra fortynding for at komme ned på sammenlignelige kravværdier. For hovedparten af de miljøfremmede stoffer ligger fortyndingskravet i niveauet 1-10 gange, for pyren dog på 75 gange. Tabel 4 Nødvendig fortynding for at opnå kvalitetskravene. Coli tallet svarer til God kvalitet i badevandsbekendtgørelsen. * er krav værdier for udledningen fra Mølleåens rensningsanlæg til sammenligning, de spildevandstekniske parametre er ikke reguleret via bekendtgørelserne. Stof Koncentration i vand der udledes (70 % reduktion for stoffer, 90 % for bakterier og SS) Krav i hhv og 939 Krævet fortyndingsfaktor Tot-N (mg/l) 1,5 8* <1 Tot-P (mg/l) 0,15 1,5* <1 COD (mg/l) 30 75* <1 SS (mg/l) 10 30* <1 Total kulbrinter (µg/l) 180 Ikke reguleret Pyren (µg/l) 0,15 0, PAH (µg/l) 1,5 Ikke reguleret DEHP (µg/l) 6 1,3 5 Cu (µg/l) Zn (µg/l) 15 7,8 2 Pb (µg/l) 1,5 0,34 4 Cd (µg/l) 0,15 0,2 <1 E Coli fækal/termotolerant (CFU/100 ml) Betragtes en 5 års hændelse (CDS regn, 4 timer, faktor 1,4) fås en middelintensitet på ca. 3 µm/s og en maksimalintensitet på 50 µm/s. Jf. resultaterne fundet i Bilag 6 er der en dæmpning på omkring 50% på intensiteten af vandstrømmene ved gennemløb af permeable belægninger. CDS regnen er relativt stejlt stigene omkring sin topintensitet så en afstrømning i peak-situationen på 25 µm/s skønnes at være et meget konservativt bud på den maksimale afstrømning. Med et areal på 3650 m² svarer afstrømningen til ca. 90 l/s i maksimalsituationen og ca. 10 l/s i gennemsnit over hændelsen. Sagsnr. EMN Side 18 af 22

19 Den forventede fortyndingsfaktor i brændingszonen kan estimeres på baggrund af /3/. Der er i /3/ udviklet et værkstøj til beregning af fortyndingsfaktorer ved en udledning på 0,1 l/s som ligger på www2.mst.dk/fortynding/. Dette er anvendt til beregning af fortyndingen af en udledning på 0,1 l/s. Fortyndingen er herefter korrigeret med de beregnede gennemsnitsvandmængder og vist i Tabel 5. Tabel 5 Fortyndingsfaktorer i brændingszonen baseret på /3/ ved forskellige størrelser udledning. Udledningsstørrelse 0,1 l/s 10 l/s 90 l/s Minimumsfortynding (5% fraktilen) Middelfortynding Af Tabel 5 fremgår det at middelfortyndingen for en gennemsnitshændelse er i størrelsen 500 gange og for ekstremhændelsen omkring 50 gange. Selv i meget roligt vejr og ved lille strøm i Øresund er fortyndingsfaktoren >100 i gennemsnitstilfældet. I forbindelse med helt ekstreme hændelser, hvor permeabiliteten i asfalten ikke er tilstrækkelig til at lede vandet ned i vejkassen etableres en nedløbsrist i udløbsbrønden helt nede ved kysten. Brønden kotesættes så vand fra Carolinevej og Tellersvej ikke stiger over kantstenskote. Det er ikke umiddelbart muligt at beregne fortynding og mængder i denne situation, men helt overordnet forventes vandet at være meget fortyndet i sig selv i situationen og herudover vil hændelsen kun indtræde meget sjældent. På denne baggrund vurderes det, at både miljø og badevandkvalitetskravene kan overholdes efter fortynding i en begrænset opblandingszone lige omkring udløb i havstokken. Risikovurdering af uhelds tilfælde Asfalten er permeabel for alle flydende materialer. Dette betyder at spild i forbindelse med uheld eksempelvis med større oliemængder også vil kunne strømme igennem belægningen og ned i vejkassen. I forbindelse med et større spild ( l) vil olien hurtigt blive ledt ned i vejkassen. Olien vil i et vist omfang hænge i stenene pga. overfladespænding og viskositet. Ved 20 bevæger fyringsolie sig ca. halv så hurtigt som vand og ved lavere temperaturer langsommere. Evt. dræn der løber på langs i kassen vil potentielt ved større spild kunne transportere olien helt ud til kysten, men langt hovedparten vil blive i stenfyldet. Hvis olien efterlades vil den del der kan opløses blive udvasket over en periode med indhold på op til omkring 10 mg olie/l. Herudover er der en risiko for, at den fri olie også afstrømmer i en mængde, der giver film på vandet. Der vil derfor være et behov for en midlertidig rensning af vandet inden udledning indtil de mobile stoffer er udvasket, eller en opgravning og fjernelse af de påvirkede dele af vejkassen er udført. Forslag til moniteringsprogram Prøvetagningsmetode Prøvetagning fra udløbsbrønden foretages med engangspumper og slanger i forbindelse med en enkelt regnhændelse der forventes at give udledning, dvs. der anvendes en tilstandskontrol. Der tages ikke prøver af vand inden nedsivningen gennem asfalten. Sagsnr. EMN Side 19 af 22

20 Målehyppighed Der udtages prøver 2 gange om året i de første 3 år efter belægningen er etableret. Måleprogrammet er dækket med de forslag til analyseparametre der er opstillet i dette notat. Programmet er angivet i Tabel 4. Tabel 4 Måleintervaller År Mdr. Maj Oktober Maj Oktober Maj Oktober Udløb x x x x x x Efter hver analyserunde fremsendes resultater til Gentofte Kommune. Efter de 3 år tages måleprogrammet op til revision og forslag til et evt. nyt program opstilles. Analyseprogram for vandprøver I forbindelse med prøveudtagningen sendes vandprøverne til analyse hos Eurofins Miljø A/S. Prøverne analyseres stofferne vist i Tabel 5. Tabel 5 Oversigt over analyseparametre. Parameter Metode Detektions-grænse Alm. spildevandsparametre Suspenderede stoffer DS/EN 872 0,5 mg/l Bundfald efter 2 timer DS233:2007 0,1 ml/l ph DS 287 Konduktivitet DS/EN ,5 ms/m COD, kemisk iltforbrug ISO mg/l BI5, biokemisk iltforbrug DS/EN ,5 mg/l Total-N DS/EN/ISO ,05 mg/l Total-P DS/EN/ISO ,005 mg/l Ammoniak+Ammonium-N filtreret BTEX og olie SM 17 udg ,0050 mg/l Benzen I GC/MS 0,04 μg/l Toluen I GC/MS 0,04 μg/l Ethylbenzen I GC/MS 0,020 μg/l o-xylen I GC/MS 0,020 μg/l m+p-xylen I GC/MS 0,020 μg/l Naphthalen I GC/MS 0,020 μg/l Benzen-C10 I9377-2m GC/FID 2,0 μg/l C10-C25 I9377-2m GC/FID 8,0 μg/l C25-C35 I9377-2m GC/FID 10 μg/l Sagsnr. EMN Side 20 af 22

21 Parameter Metode Detektions-grænse Sum (Benzen-C35) I9377-2m GC/FID 2,0 μg/l 16 PAH er Naphthalen MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Acenaphthylen MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Acenaphten MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Fluoren MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Phenanthren MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Anthracen MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Fluoranthen MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Pyren MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Benc(a)anthracen MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Chrysen/triphenylen MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Benzfluoranthener (b+j+k) MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Benzo(a)pyren MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Indeno(1,2,3-cd)pyren MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Dibenz(ah)anthracen MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Benzo(ghi)perylen MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Benzo(ghi)perylen MK0250 GC/MS 0,010 μg/l Metaller Bly (felt filt) ISO17294m-ICPMS 0,5 μg/l Chrom (felt filt) ISO17294m-ICPMS 0,5 μg/l Kobber (felt filt) ISO17294m-ICPMS 1 μg/l Nikkel (felt filt) ISO17294m-ICPMS 1 μg/l Zink (felt filt) ISO17294m-ICPMS 5 μg/l Cadmium (felt filt) ISO17294m-ICPMS 0,05 µg/l Phthalater (blødgørere) Di-n-butylphthalat (DBP) MK0250 GC/MS 0,5 μg/l Butylbenzylphthalat (BBP) MK0250 GC/MS 0,1 μg/l Diethylhexylphthalat (DEHP) MK0250 GC/MS 0,1 μg/l Di-(2-ethylhexyl)adipat MK0250 GC/MS 0,1 μg/l Di-n-octylphthalat (DOP) MK0250 GC/MS 0,1 μg/l Diethylphthalat (DEP) MK0250 GC/MS 0,2 μg/l Diisononylphthalat Isomerbl MK0250 GC/MS 0,30 μg/l Mikrobiologi Intestinale enterokokker 15 CFU/100 ml Sagsnr. EMN Side 21 af 22

22 Parameter Metode Detektions-grænse E. Coli 15 CFU/100 ml Af ovenstående tabel fremgår ud over analyseparametrene også analysemetode, detektionsgrænse. Referencer /1/ Larsen, T.H., Vollertsen, J., Gabriel, S. (2012): Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand (Baggrundsrapport). Udgivet som led i miljøstyrelsesprojekt på /2/ Clary, J., Jones, J., Urbonas, B., Quigley, M., Strecker, E., Wagner, T. (2008): Can Stormwater BMPs Remoe Bacteria. New Findings from the International Stormwater BMP Database. Stormwater Magazine, May/June /3/ Jacobsen, F., Petersen, O. (2006): Fortynding langs danske kyster. Udarbejdet af DHI for Miljøstyrelsen. Bilag oversigt Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Plantegning for projektet (tegning. nr.: 3D ) Ledningsplan, eksisterende ledninger (tegning. nr.: 3D ) Princip for adskillelse mellem eks. vejkasse og permeabel belægning (tegning. nr.: 3D ) Produktblade fra NCC omkring Drænstabil og Drænasfalten Notat vedr. litteratursøgning på sammensætning af vand der afstrømmer via permeable asfalt belægninger og hydraulikken i samme type belægninger. Sagsnr. EMN Side 22 af 22