Indvandrer og tillidsvalgt. Side 12-13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrer og tillidsvalgt. Side 12-13"

Transkript

1 nr. 4 April 2006 Indvandrer og tillidsvalgt Side Flere lærlinge kan redde Lindø Side 3 Succes med voksenlærlinge Side 6-9 Nye værktøjer skal få sygefravær ned Side 16

2 Velfærds-misbrug Leder Alle er enige om, at flere skal uddanne sig, at flere skal være aktive på arbejdsmarkedet, og at der er brug for en langt bedre integrationsindsats. Derfor er det ærgerligt, at VK-regeringens længe ventede udspil til velfærdsreformer mere har karakter af traditionelle borgerlige nedskæringer. Og vel at mærke nedskæringer, der rammer nogle af de svageste grupper i samfundet - pakket godt og grundigt ind i pæne ord om, at man vil redde fremtidens velstand og velfærd. Der er ingen forslag til velfærdsforbedringer på sundhed, ældreomsorg, bedre tilbagetrækningsmuligheder på arbejdsmarkedet eller forslag, der begrænser den stigende ulighed i samfundet. Og der satses alt, alt for lidt på uddannelse og opkvalificering. Hvad er det for et menneskesyn, der ligger bag, når man fx hæver folkepensionsalderen fra 65 til 67 år, hæver efterlønsalderen til 63 år og skærer ned i efterlønnen på en måde, der lige bestemt rammer de lønmodtagere, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, haft det hårdeste arbejde og de laveste indtægter. Og som om det ikke var nok, hæves kontingentet til efterlønsordningen. Det kan få mange lavtlønnede til at fravælge ordningen, selv om det netop er de grupper, der får allermest brug for ordningen til sin tid. Men det er måske også det reelle mål, nemlig af få afskaffet efterlønsordningen ad bagvejen. Pisk til de ledige Og hvad ligner det at komme med forslag om at halvere ydelserne til arbejdsløse mellem 25 og 29 år. Ikke alene er det i strid med regeringens løfter om ikke at røre ved dagpengesatserne, men også helt ubegrundet, da denne gruppe ikke har større ledighed end andre. Det er ikke mere pisk, men en aktiv arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik, der er brug for. De unge, der går ind i uddannelser, slipper heller ikke fri. De skal hurtigere i gang og hurtigere gennem uddannelserne. Og gør de ikke det, skæres der drastisk ned i uddannelsesstøtten. Der er dog også lyspunkter i oplægget. Fx vil regeringen styrke indsatsen for at forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet med 100 millioner kroner årligt til en Nedslidningsfond. Den skal finansiere aktiviteter på virksomhederne for at reducere og forebygge fysisk og psykisk nedslidning, som det hedder. Det lyder godt og rigtigt, men halvdelen af pengene skal tages fra parternes nuværende arbejdsmiljøindsats. Det vil sige fra det forebyggede arbejdsmiljøarbejde, der allerede er blevet skåret stærkt ned af den nuværende regering. Råd til velfærd Danmark er ikke et forarmet, gældsplaget land, hvor bunden er ved at blive slået ud af statskassen. Vi er et af verdens rigeste lande. Der er overskud på statsbudgettet, og udlandsgælden er væk. Vi har til nu haft et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i verden, hvor op mod en tredjedel af arbejdsstyrken hvert eneste år skifter job, hvor produktiviteten er i top, og hvor medarbejderne er blandt de mest omstillingsparate i vor del af verden. Det er ikke mindst i kraft af et velfungerende arbejdsmarked og et godt og veludbygget velfærdssystem, at Danmark har kunnet klare sig i den stadigt voksende internationale konkurrence. Fra hele verden er politikere og eksperter de senere år strømmet til Danmark for at studere den danske model. Når det danske arbejdsmarked er så fleksibelt, er en afgørende del af forklaringen, at vi har haft et godt og velfungerende dagpengesystem og et anstændigt velfærdssystem. Det risikerer VK-regeringen at sætte over styr. Velfærdsudspillet i sin nuværende form er for meget pisk til de svageste grupper og alt for lidt fremadrettet, der gør Danmark klar til fremtidens udfordringer. indhold Flere lærlinge kan sikre Lindøværftet 3 Tysk gigant bag vindmølle-eventyr 4 Succes med voksenlærlinge 6 50 år og nyuddannet 8 Lærlinge tiltrækker lærlinge 10 Fra militærdiktatur til Århus 12 Sygefraværet skal ned 16 DI taber sag om søndagsarbejde 17 International fagbevægelse pct. i bil til job 21 Faglig orientering 22 Lærlinge-ambassadør 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forside: Tillidsrepræsentant Oscar Levcovich, Scanvægt i Århus. Foto: Søren Holm, Chili.

3 Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm 300 lærlinge - Hellere 300 lærlinge - Det er den bedste måde, vi kan være konkurrencedygtige på, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen, Lindø Hvis Odense Staalskibsværft skal have forbedret effektivitet og konkurrenceevne, bør der sættes turbo på uddannelsen af fremtidens skibsbyggere og skibsmontører, mener fællestillidsrepræsentant Lars Hansen, Lindø. Han synes, at værftets mål om at øge antallet af lærlinge fra i dag 150 til 200 lærlinge ikke er tilstrækkeligt til at sikre værftet effektiv og velkvalificeret arbejdskraft i fremtiden. - Ledelsen snakker om 200 lærlinge. Jeg mener målet bør være 300 lærlinge, hvis vi skal effektivisere og fremtidssikre værftet. Det er den bedste måde, vi kan være konkurrencedygtige på. Flere faguddannede skibsbyggere og skibsmontører er den bedste mulighed for at være effektiv. Ifølge fællestillidsrepræsentant Lars Hansen forlader omkring 250 medarbejdere hvert år værftet. Ud af denne gruppe går mellem 150 og 200 yderst velkvalificerede og erfarne skibsbyggere på efterløn. - Hvis vi, hver gang vi skal bruge folk, skal lave efteruddannelse og omskole, tager det ofte to-tre år, før de er fuldgyldige værftsarbejdere. Det koster i effektivitet. Derfor skal vi uddanne så mange lærlinge som muligt. Det er den bedste mulighed for at øge effektiviteten, mener Lars Hansen. Ifølge dagbladet Børsen ventes Lindø at komme ud med et underskud på millioner kroner i Hvis værftet skal bestå, skal produktiviteten op, og værftet skal gøres konkurrencedygtigt, lyder budskabet fra Lars Erik-Brenøe, der er personlig assistent for Mærsk Mc-Kinney Møller. A.P. Møller Mærsk lukker med udgangen af 2006 Maersk Container i Tinglev i Sønderjylland. Virksomheden har 250 ansatte i produktionen. Den administrerende direktør Finn Buus Nielsen flyttes fra Maersk Container til Lindøværftet. På spørgsmålet om, hvordan tillidsfolk, medarbejdere og lærlinge reagerer på underskud og nye trusler om lukning, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen, at det giver anledning til bekymring. - Når underskuddet er så stort, tager vi det alvorligt, siger han. Den bedste måde at effektivisere og fremtidssikre værftet på er at uddanne flere skibsbyggere og skibsmontører, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen, Lindøværftet. CO-Magasinet side 2-3

4 Tysk gigant bag nyt vind Af Erik Sandager Foto Michael Bo Rasmussen Siemens Wind Power har fordoblet medarbejderstaben siden overtagelsen Halvandet år efter at Siemens Wind Power overtog Danmarks ældste vindmøllefabrik Bonus Energy A/S, er medarbejderstaben i Brande og på vingefabrikken i Aalborg fordoblet til 1600 ansatte, og inden for det næste år ventes antallet af medarbejdere at passere En udvidelse med 1200 medarbejdere. Fællestillidsrepræsentant Erik Steen Jakobsen fra Siemens Wind Powers hovedsæde i Brande oplyser, at medarbejderstaben, totalt set, er mere end fordoblet, siden Siemens for halvandet år siden købte den privatejede vindmøllefabrik i Brande. På det tidspunkt var Bonus verdens 5. største vindmølleproducent. Tillidsfolkene har fået oplyst, at Siemens forventer at ansætte endnu flere medarbejdere i Brande, Aalborg og Engesvang. Indtil nu er det lykkedes - fra et stort opland - at tiltrække hundredvis af nye medarbejdere. Og jobfesten fortsætter. Siemens Wind Power investerer p.t. og udvider hovedsædet i Brande med kvadratmeter, mens vingefabrikken i Aalborg udbygges med kvadratmeter til i alt kvadratmeter. Hertil kommer købet af ny vingefabrik i Engesvang. Det er LM Glasfibers midtjyske vingefabrik, der har stået tom siden december Når produktionen er oppe på fulde omdrejninger, ventes en medarbejderstab i Engesvang i Midtjylland på medarbejdere. Godt nyt for ufaglærte i et arbejdsløshedsområde. Hjælper ledige nordjyder Fællestillidsrepræsentant på Siemens vingefabrikker i Danmark Tor W. Pedersen fra Aalborg oplyser, at der var omkring 200 ansatte på vingefabrikken i Aalborg, før Siemens overtog virksomheden. Siden er antallet af medarbejdere mere end fordoblet. Mange af de nye medarbejdere kommer fra lukkede virksomheder i hele Nordjylland og har kvalificeret sig til at komme i jobbank til Siemens via et vingekursus på AMU i Aalborg. Et eksempel på at efteruddannelse betaler sig. - I Nordjylland er der lukket en del virksomheder i løbet af de sidste år, konstaterer Tor W. Pedersen. Han nævner blandt andet Danish Crown i Hjørring, en stor kiksfabrik og andre virksomheder. De ledige har været på omskolingskurser til vindmølleindustrien, før de er blevet ansat. Job ved underleverandører Ifølge fællestillidsrepræsentant Erik Steen Jakobsen fra Brande har Siemens udvidet antallet af underleverandører af hensyn til leveringssikkerheden. Han tør ikke gætte på antallet af nyoprettede job ved underleverandører, men det anslås, at omkring 95 procent af produktionen - blandt andet store komponenter, produktion af tårne og styresystemer - foregår ved underleverandører. Alt tyder på, der er oprettet i hundredvis af nye job ved underleverandører. Godt ry Afdelingsformand Egon Nykjær, Dansk Metal, Herning, oplyser, at der p.t. ikke findes ledige metalarbejdere i området. Men det er alligevel lykkedes for Brande-virksomheden at finde de faglærte, de har behov for. Måske fordi firmaet altid har haft et godt ry i lokalområdet. Det gælder både lønmæssigt og med tryghed i ansættelsen. I modsætning til de fleste andre virksomheder i branchen, har den store vindmølleproducent i Brande, aldrig været i betalingsstandsning eller konkurs. Fagforeningen og firmaet har drøftet muligheden for via uddannelse af lærlinge at få udlært flere faglærte. Men det er problematisk, påpeger Egon Nykjær, fordi Siemens Wind Power hovedsagelig er en samlefabrik. Komponenterne fremstilles ved underleverandører og samles i Brande eller ved opstilling af vindmøller. Vingefabrik i USA Fællestillidsrepræsentant Tor W. Pedersen fra vingefabrikken i Aalborg oplyser, at de p.t. har specialister udstationeret i Engesvang til at oplære nyansatte kolleger i at opbygge, støbe og efterbehandle vinger. Næste år rykker de til USA for at medvirke ved opstart af en vingefabrik, Siemens planlægger at etablere. Ideen med at udsende erfarne vingefolk er at undgå børnesygdomme.

5 mølle-eventyr af vindmøllefabrikken Bonus i Brande Fra slagteri til vingefabrik Mogens Christensen fra Vrå er en af mere end 200 nyansatte medarbejdere på vingefabrikken i Aalborg Det er lidt af et kulturchok at skifte til andet arbejde i en anden branche, fortæller Mogens Christensen, der efter 20 år på Danish Crown-slagteriet i Hjørring er en af de mere end 200 nyansatte på Siemens vingefabrik i Aalborg. Mogens Christensen fra Vrå i Nordjylland blev sidste år omskolet efter 20 år på daghold på Danish Crown i Hjørring til aftenhold på Siemens Wind Powers vingefabrik i Aalborg. Den 44-årige nordjyde pendler sammen med tre kolleger hver eftermiddag fra Vrå nord for Limfjorden og til Aalborg. Han arbejder på aftenholdet med arbejdstider fra klokken ca. tre eftermiddag til cirka midnat. Aftenholdet har 4 dages uge. Han er en af over 200 nyansatte medarbejdere i løbet af halvandet år. Han kvalificerede sig til jobbet ved i opsigelsesperioden fra Danish Crown at deltage i et vingekursus på AMU i Aalborg. Han kom i første omgang i jobbank, i anden omgang i job. Danish Crown i Hjørring lukkede i august. Kun to måneder senere blev der ringet, at der var et ledigt job med tiltrædelse til november. Kulturchok Det var lidt af et kulturchok og en stor omvæltning at skifte fra et job som truckfører på Danish Crown og til vingefabrikken, hvor han medvirker ved opbygning af store vinger til vindmøller. Alt var næsten nyt. Han har aldrig før kørt langt for at komme på arbejde og har aldrig pendlet. Han har altid arbejdet på daghold, på 5- dages uge - aldrig på aften- eller nathold eller på 4-dages uge. Han har aldrig arbejdet i industrien og synes, arbejdet var bedre og mere effektivt tilrettelagt på slagteriet. Årsagen er måske den voldsomme ekspansion på vingefabrikken med store udvidelser og ansættelse af mange nye medarbejdere. Men det er sådan et lokomotiv, Nordjylland har brug for, mener Mogens Christensen. - Når man har arbejdet på samme arbejdsplads gennem 20 år, er det lidt af et kulturchok at skifte til andet arbejde, i en anden branche. Der er mange nye ting, man skal vænne sig til. Men jeg er da glad for skiftet, tilføjer Mogens Christensen. Fin løn Medarbejderne på vingefabrikken i Aalborg har netop fået lagt en femmer på timelønnen som led i en 3-årig lokal lønaftale, således at grundlønnen for en ufaglært 3F er p.t. er på 143,85 kr. i timen. - Lønnen er udmærket, mener Mogens Christensen. Vi ligger i nærheden af 144 kr. i timen, og så har vi et skifteholdstillæg på omkring 30 kr. i timen. Som ufaglært er det en fantastisk fin løn. I betragtning af, at der er ufaglærte der går for omkring 100 kr. i timen. CO-Magasinet side 4-5

6 voksen 3 skiftes til at passe 2 job, mens de på skift er på uddannelse Af Erik Sandager Foto Jens Bach Succes med voksenlærlinge - Det er flot, at 48 voksenlærlinge går op til svendeprøve. Hvis de ikke havde bakket hinanden op, ville de ikke kunne præstere det. Det er et fantastisk sammenhold og kammeratskab, de har udvist, siger fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersen fra kemikaliefabrikken Cheminova ved Harboøre. Til foråret sender Cheminova yderligere 19 medarbejdere i voksenlære som procesoperatør. De vil blive fordelt på 3 hold, så den hidtidige rotation, hvor 3 medarbejdere skiftes til at passe 2 job, mens 1 går i skole, kan fortsætte. Årsagen til at Cheminova for to et halvt år siden startede tre hold med 16 voksenlærlinge på hvert hold, som skulle skiftes til at passe vagterne på fabrikken og til at tage en uddannelse som procesoperatør på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole, var et ønske om at undgå afskedigelser og at få opkvalificeret ufaglærte til faglært niveau. Ideen om uddannelse i stedet for afskedigelse kom fra tillidsrepræsentanter på Cheminova, mens en kreativ produktionsmester Villy Bjerreskov udarbejdede rotationsplanen, der åbnede mulighed for, at tre medarbejdere kan deles om to job, mens de på skift er på uddannelse. På fuld løn Interessen for at komme i voksenlære med fuld løn, lommepenge, kørepenge, computer og alle skolematerialer betalt - og naturligvis med jobgaranti i uddannelsesperioden - var overvældende. Omkring 70 ufaglærte operatører søgte om at komme i lære. Uddannelsesforløbet startede i april 2003, og det sidste hold på 16 elever var oppe til svendeprøve i slutningen af januar Uddannelsen har omfattet otte skoleophold af hver fem ugers varighed. Mellem skoleperioderne har medarbejderne passet deres normale arbejde på virksomheden. Derfor har forløbet kunnet gennemføres uden store påvirkninger af arbejdet. - Uddannelsen som procesoperatør er krævende og stiller store krav til den enkelte elev og til baglandet hjemme, oplyser Henning Aaberg fra Fredericia-Middelfart Tekniske Skole. Alle tre hold har været utrolig dygtige til at arbejde sammen og støtte hinanden på de mange skoleophold. Uden opbakning fra familie, virksomhed og bagland kunne det ikke lykkes at gennemføre forløbet uden frafald. Svendeprøven foregår i den sidste af de fem uger på det ottende skoleophold. Der er tre eksamensdage med teoretiske og praktiske prøver, og eleverne bedømmes efter 13-skalaen. Eleverne har fremhævet, at skoleophold afviklet på kostskole langt fra hjemmet og lokalområdet har betydet, at lektierne er blevet klaret på skolen, så der har været mere tid til familien, når de kom hjem på weekend. Cheminova har med de tre hold nyuddannede procesoperatører nu 120 uddannede operatører ud af den samlede styrke på 300 medarbejdere. Kanon idé at uddanne i stedet for - Jeg tror voksenlærlinge er mere engagerede og ærekære end unge lærlinge, Johan Bjerg, nyuddannet procesoperatør - Det var en kanon måde at løse en træls situation på, at virksomheden i stedet for at afskedige valgte at sende 48 mand i voksenlære, fortæller 46-årige Johan Bjerg fra Lemvig. Han er en af de 48 voksenlærlinge fra Cheminova, der har bestået svendeprøve som procesoperatør. Han har været på virksomheden i 19 år, arbejder i forsøgsafdelingen og er valgt som sikkerhedsrepræsentant. Når den tidligere handelsuddannede købmand valgte at gå i voksenlære i en moden alder, var det i håb om at sikre sig større tryghed i ansættelsen. - Jeg føler mig mere tryg i ansættelsen som faglært, fortæller Johan Bjerg. Det er relativt nyt med procesoperatører på Cheminova. I min afdeling er vi nu tre faglærte og 13 ikkefaglærte, men der starter tre nye voksenlærlinge til foråret. På sigt tror jeg de fleste vil blive faglærte. - Jeg var fortaler for, at uddannelsen skulle foregå lokalt i Lemvig-området, men der var mange fordele ved at undervisningen foregik i Fredericia. Der var ingen forstyrrende elementer. Der var god tid til at lave lektier i løbet af ugen. Når jeg kom hjem i weekenden kunne jeg holde fri. - Mit bagland har bakket mig helt utroligt op. Jeg har været fritaget for alle pligter i hjemmet, mens jeg har været på skole. Når jeg kom hjem fredag eftermiddag, var der gjort rent - det var ren luksus. - Jeg synes der har været et fantastisk sammenhold på holdet. Jeg synes vi har været gode til at hjælpe hinanden gennem hele forløbet. Heldigvis var stærke og svage sider jævnt fordelt mellem os. Derfor har vi kunnet hjælpe hinanden med alle fag. - Mine bedste fag var matematik og kemi. Det værste var de mange skriftlige rapporter og el-fag. Når vi skulle skrive rapporter kunne vi trække på og konsultere ingeniører og andre eksperter på Cheminova. For mig var det en stor udfordring at skulle formulere mig skriftligt. - Alle medarbejdergrupper har bakket os op. Når vi skulle bruge tid på at udarbejde rapporter, har kolleger taget over og dækket os

7 Henrik Krogh (til venstre) er kommende voksenlærling. Johnny Vinkel Jensen, Albert Jensen og Johan Bjerg har bestået svendeprøve som procesoperatør. at afskedige fortæller sikkerhedsrepræsentant ind. I perioder har der været mange lektier og rapportskrivning. Kastede op til svendeprøve Johan Bjerg mener, at voksenlærlinge er mere engagerede og ærekære end unge lærlinge. Ingen kan klage over manglende engagement. Alle gik op i uddannelsen med liv og sjæl. Meget opsatte på at gøre det så godt som muligt. - Til svendeprøven var det lige ved at kamme over. Flere af mine kammerater var så nervøse og stressede, at de blev syge og måtte på toilettet og kaste op. Nogle kunne knap nok holde på blyanten - så meget rystede de på hænderne. Men alle gennemførte. Og alle på mit hold bestod. - Jeg var ikke mere nervøs under svendeprøven end man skal være, men jeg har oplevet ubehagelig eksamensfeber. Under en tidligere prøve var jeg så nervøs, at jeg havde mavepine under hele prøven, der varede i 4 timer - det var som at have en mursten liggende i maven. - Mit råd til kommende voksenlærlinge er, at baglandet skal være i orden. Familien skal være indstillet på at bakke op. Og voksenlærlinge skal være indstillet på, at der vil komme op- og nedture. Det er en krævende uddannelse, som ingen kommer sovende til. Til eksamen opnåede Johan Bjerg karakteren 11 i teori, 9 i drift og 8 i fejlfinding. Et - I stedet for at afskedige valgte virksomheden at sende 48 mand i voksenlære. Det var en kanon måde at løse en træls situation på, synes Johan Bjerg, sikkerhedsrepræsentant i forsøgsafdelingen og nyuddannet procesoperatør. gennemsnit på 9,3 i karakter efter 13-skalaen. - Mine fremtidsplaner er at jeg forhåbentlig kan blive på Cheminova i mange år og forhåbentlig i forsøgsafdelingen. Vi har alle produkter i forsøgsafdelingen, og det er spændende og afvekslende. CO-Magasinet side 6-7

8 50 år - og nyuddannet Det var en stor sejr, fortæller Bjarne Pedersen, der har bestået svendeprøve efter to et halvt år som voksenlærling Det er 35 år siden, han gik ud af folkeskolen - efter 8. klasse. Det er to et halvt år siden, han gik i voksenlære. Bjarne Pedersen fra Lomborg ved Lemvig er nu 50 år. Stoltheden lyser ud af ham. Han er nyuddannet procesoperatør. Han er ikke kommet sovende til sin uddannelse. - Uddannelsen som procesoperatør tager to et halvt år, og du får indsigt i alt hvad der foregår. Jeg vidste godt, det ville blive hårdt, når jeg har været væk fra skolen i så mange år. Men jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Det startede stille og roligt, men det strammede hurtigt mere og mere til. Og det blev hårdere og hårdere. Og vanskeligere og vanskeligere at følge med. - Det eneste tidspunkt, jeg overvejede at give op, var i sidste skoleperiode. Det, der skræmte mig var, at der blev ved at komme flere og flere opgaver. Det blev sværere og sværere at følge med, du skulle hele tiden hænge i. Hvis du ikke er med hele tiden, er du på skideren. Bjarne talte med to faglærere på Fredericia- Middelfart Tekniske Skole om at droppe ud af uddannelsen. Det blev han stærkt frarådet: - Hæng i - du skal nok klare den, lød opfordringen. - På sidste modul måtte jeg sige nej til alt. Når jeg kom hjem fredag eftermiddag, var jeg bombet og færdig. Der skulle ikke være for mange problemer - farmand trængte til ro og fred. Krisemøde Efter cirka et års forløb - efter 3. skoleperiode - fik Bjarne Pedersen brev med hjem til Cheminova fra faglærerne på Teknisk Skole. Noget skulle ske, hvis han skulle gennemføre uddannelsen. Han havde nogle hængepartier i matematik og kemi. På et krisemøde på Cheminova fik Bjarne Pedersen fuld opbakning til at fortsætte fra virksomheden. - Hvis jeg manglede hjælp eller frihed til rapportskrivning, ville de skaffe det. Det blev besluttet at iværksætte ekstra undervisning i matematik og kemi. Min kone Gitte, der er lærer på Lomborg Ungdomsskole ved Lemvig, og hendes kollege, har hjulpet mig med matematik og kemi. Min svoger hjalp mig med pumpelære. - Sammenholdet på mit hold har været rigtig, rigtig dejligt. Jeg har fået den hjælp, jeg havde behov for fra alle på skolen, lærere og elever. Hvis jeg kom og sagde: - Det her har jeg problemer med, lød svaret: - Det kan vi ordne i eftermiddag. Omkring? af læretiden har Bjarne Pedersen haft ekstra lektier. - Det værste var de lektier. At få det ind i hovedet. Jeg har intet overblik over, hvor mange timer jeg har brugt på lektier. Matematik havde jeg det meget svært ved i starten. Derfor var det også her, der blev sat ekstra ind. Stor sejr - Det vigtigste var ikke mine karakterer, det vigtigste var, at jeg - og alle på mit hold - kom gennem svendeprøven. Det var en stor sejr for mig. Jeg har fået fantastisk god opbakning fra familie, søskende, forældre og naboer. Mine børn Nadja på 10 år og Kira på 15 år har også bakket mig op. Nu kan jeg bedre hjælpe den mindste med lektier. Den store har hjulpet mig med matematik. Jeg har fået lært meget mere matematik. Det havde vi ikke meget af, da jeg gik i skole. - Hvis vi ikke havde fået fuld løn, mens vi var på skole, havde jeg ikke taget uddannelsen. Jeg tror ikke nogen ville have gennemført uddannelsen uden fuld løn. I weekender blev vi tilbudt at tage ekstra vagter, men kun et par stykker tog imod tilbudet. Vi fik normal løn og 1100 kr. i ekstra lommepenge per fem ugers skoleperiode, kørepenge og fik stillet bærbare computere og cykler til rådighed under skoleophold. - Jeg håber da, jeg kan blive her. Ja, jeg føler mig mere tryg i jobbet som faglært. Vi får 12 kr. mere i timen. Jeg kan udføre flere arbejdsopgaver og er blevet mere alsidig og selvstændig. Jeg går mere op i mit arbejde end før, og jeg prøver at fejlfinde, før jeg tilkalder assistance. Nej, jeg har ikke fortrudt, jeg har taget uddannelsen. Mit mål var at sikre min fremtid på virksomheden. - Mange har hjulpet mig med at tage uddannelsen som procesoperatør, fortæller 50-årige Bjarne Pedersen, der arbejder som operatør på MP1. Han er uddannet tjener og arbejdede som restauratør, indtil han for 20 år siden skiftede erhverv og fik ansættelse på Cheminova.

9 Far til tre går i lære - for anden gang Efter 18 års ansættelse ved kemikalievirksomheden Cheminova går 41-årige Henrik Krogh fra Thyborøn, far til tre børn på 19, 13 og 11 år, i lære som procesoperatør. Han er en af de 19 medarbejdere fra Cheminova, der i løbet af foråret og sommeren - fordelt på tre hold - starter på uddannelsen som procesoperatør. - Det foregår på den måde, at tre mand deles om to arbejdspladser i produktionen, således at der hele tiden er to mand på arbejde, mens der er en på skoleophold ved Fredericia-Middelfart Tekniske Skole. Jeg er nummer to i denne turnus, fortæller Henrik Krogh, der starter på uddannelsen 2. maj i år. Flere produktionsmestre har opfordret Henrik Krogh til at søge om at komme i voksenlære med fuld løn. Hans svoger er netop blevet færdig som procesoperatør. Det er over 25 år siden, Henrik gik ud af 9. klasse og kom i lære og blev uddannet som bager. Men han er ikke nervøs for, om han kan klare den krævende uddannelse. Dels betragter han sig selv som normalt begavet, dels har han kendskab til mange forskellige anlæg ved Cheminova, fordi han har arbejdet som sygeafløser. Nu arbejder han på GCH-anlægget. - Det er ingen skam at lære noget nyt. Jeg forventer via uddannelsen at få et yderligere indgående kendskab til flere ting. Når jeg Efter 20 år som operatør på Cheminova får 41- årige Henrik Krogh chancen for at komme i voksenlære som procesoperatør. går i lære, er det fordi jeg gerne vil blive herude. Man må gå ud fra, man er mere tryg i ansættelsen som faglært end som ufaglært. - Som faglært procesoperatør får du 12 kr. mere i timen. Med min alder kan det godt betale sig at tage uddannelsen. Det vil sandsynligvis blive et fremtidigt krav, at du er uddannet procesoperatør, hvis du vil arbejde ved Cheminova. Flere og flere får uddannelsen. Alle tre brødre procesoperatør Tre brødre fra Thyborøn er alle uddannet procesoperatør - Min verden er blevet større. Jeg gik i lære, fordi jeg aldrig har haft en uddannelse, fordi jeg gerne ville have 12 kr. mere i timen og fordi jeg gerne ville føle mig mere tryg i ansættelsen. Sådan forklarer storebror Johnny Vinkel Jensen, 38 år og fra Thyborøn, hvorfor han som den sidste af tre brødre fra Thyborøn har taget en uddannelse som procesoperatør. Johnny Vinkel Jensen og hans lillebror Albert Jensen, 32 år, arbejder begge på Cheminova. Albert på PMG og Johnny på EP2. Begge er uddannet som procesoperatør. Samme uddannelse har den yngste lillebror, Jens Jensen på 26 år, mens han var ansat på Aalborg Portland. Lillebror Jens Jensen har valgt at læse videre til maskinmester. Storebror Johnny Vinkel Jensen har kunnet trække på sine yngre brødres ekspertise og hjælp under uddannelsesforløbet. De to yngste brødre Jens og Albert Jensen har opildnet storebror Johnny Vinkel Jensen til en dyst om, hvem der kunne opnå højeste karakterer til svendeprøven, men her måtte Johnny give fortabt. - Mine to brødre var svære at slå med eksamenskarakterer, idet de opnåede henholdsvis 9,6 og 11 i gennemsnit, mens jeg måtte nøjes med et 9-tal og to 8-taller, men jeg var nu godt tilfreds med, at jeg og hele mit hold bestod, fortæller Johnny Vinkel Jensen. - Det er 23 år siden, at jeg gik ud af 9. klasse i Harboøre Skole, og jeg var da betænkelig ved at komme i skole igen. Det, jeg var mest bange for, var matematik og kemi. Det var sort snak for mig, og derfor tog jeg også et kursus på VUC før jeg kom i lære. Efter at Johnny kom ud af skolen kom han ud at fiske og senere til Norge som ufaglært tømrer. Siden han var 20 år har arbejdspladsen været Cheminova. Det var for at sikre sin fremtid på virksomheden og undgå afskedigelse at han pressede på for at komme i voksenlære. - Jeg har fået meget hjælp af mine brødre under uddannelsen. Jeg har kunnet ringe til dem, når jeg var gået i stå med et problem. Mit bagland, kone, barn og familie har også bakket mig op. - Mine planer er at blive på Cheminova, men min kone opfordrer mig til at læse videre, men det har jeg ingen planer om på nuværende tidspunkt. Hvis jeg på et tidspunkt vil søge væk fra Cheminova, er mine jobmuligheder større, fordi jeg nu har en uddannelse som procesoperatør, fortæller Johnny Vinkel Jensen. To af de tre brødre fra Thyborøn, der alle er uddannet som procesoperatør. Det er storebror Johnny Vinkel Jensen siddende og Albert Jensen stående. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm Lærlinge tiltrækker lærlin - Hellere 200 end 150 lærlinge, lyder meldingen fra Lindø, der med stor su tiltrække unge til en lærlingeuddannelse blandt andet ved at lade unge t På Odense Staalskibsværft, Danmarks eneste skibsværft for nybygninger, ejet af A. P. Møller - Mærsk, har lærlinge stor succes med at tiltrække andre unge mennesker som lærlinge. Omkring 150 unge mennesker har i dag en lærlingekontrakt med Lindøværftet i Munkebo på Fyn. Målet er at komme op på 200 lærlinge. Opskriften er blandt andet at lade lærlinge tiltrække lærlinge og sende lærlinge ud som en slags ambassadører på skoler og uddannelsesinstitutioner. Lindø betragtes som en attraktiv læreplads, fordi der er så mange unge lærlinge samlet på et sted, fordi værftet har eget lærlingeværksted, og fordi der er indbyggede karrieremuligheder. Mange fremskridt Lærlingene har deres egen tillidsrepræsentant. Det har gennem 6 år været Lars Rasmussen, der samtidig er tillidsrepræsentant for klejnsmedene. Ifølge lærlingenes tillidsrepræsentant er der sket væsentlige fremskridt for unge uddannelsessøgende i løbet af de sidste år. Lars Rasmussen fremhæver blandt andet, at lærlingeværkstedet er blevet opgraderet, at instruktører har været på pædagogisk grunduddannelse, at værftet er meget opsøgende i forsøg på at tiltrække lærlinge ved hjælp af lærlinge, og at uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at skaffe den enkelte lærling den bedst mulige uddannelse. Bedre til at lytte Lars Rasmussen mener, at instruktører på grund af gennemgået pædagogisk grunduddannelse er blevet bedre til at lytte til og forstå unge mennesker. Uddannelsesforløbet bliver tilrettelagt efter den enkeltes behov og kvalifikationer. Hvis nogle har behov for ekstra timer, får de det. På den måde bliver alle hjulpet til at få en god uddannelse. - Før havde vi ikke vor egen uddannelseschef, der kun arbejder med uddannelse og efteruddannelse, men det har vi fået med Thomas Thomsen. Dermed er der kommet mere fokus på lærlingeuddannelsen. Daglig leder af lærlingeværkstedet er Heine Rasmussen. Og jeg synes vi har et godt samarbejde. Det er vore lærlinge, der sammen med vor uddannelseschef optræder som ambassadører for lærlingeuddannelsen. Mange unge lærlinge er med ude på skolerne for at lave reklame for lærlingeuddannelsen. Målet er 200 lærlinge - Det er vanskeligt at finde unge til smedefaget, men jeg tror, at Lindø har lettere ved at Hver 10. lærling er De har ikke vanskeligere ved at gennemføre en fagl 18-årige Tousic Abou-khadra kom sidste år i lære. Han er godt tilfreds med sin læreplads og befinder sig godt på Lindø. Han synes det er spændende at være i lære som skibsbygger. Tousic er palæstinenser fra Libanon, men han er født i Danmark og bor i Odense. Han gik ud af 10. klasse og har derefter taget to grundforløb på Teknisk Skole. Først som mekaniker, dernæst som skibsbygger. Det var umuligt at finde en læreplads som mekaniker og derfor skiftede Tousic til skibsbygger-branchen. Hans fætter arbejder som svejser på Lindø og sagde, det var en Uddannelsesleder Heine Rasmussen til venstre og 18-årige Tousic Abou-khadra på lærlingeværkstedet på Lindø-værftet. god arbejdsplads. Før Tousic tog til Lindø for at søge om en læreplads, fik han et par tips og ideer fra fætteren. - Jeg mødte op personligt og talte med uddannelsesleder Heine Rasmussen. Og så fik jeg en læreplads. Jeg har ikke søgte andre lærepladser, fortæller han. - Hvorfor tror du Lindø har succes med at integrere nydanskere? - Det har ikke noget med nationalitet at gøre: Om du er dansker eller nydansker, om du er araber eller tyrk. Man skal passe sit arbejde og overholde det hele, så kører det. Jeg tror ikke, de kigger på, hvor man kommer fra. - Hvordan er forholdet mellem danskere og nydanskere? - Det kører meget godt herude. Der er ikke

11 ge ces satser på at le til andre unge tiltrække og fastholde unge lærlinge, fordi værftet har et godt ry, og fordi der er så mange unge mennesker samlet på et sted her. Målet er, at lærlingene skal være stolte af at være i lære på Lindø. - Når de går ude i byen skal de gerne prale af, at de er i lære på Lindø, mener lærlingenes tillidsrepræsentant. Ifølge uddannelseschef Thomas Thomsen har Odense Staalskibsværft p.t. indgået kontrakt med 150 unge. Målet er 200 lærlingeaftaler, og det anses for at være realistisk. Selv om der tales meget om mangel på sorte lærlinge i industrien, er det lykkedes for Lindø at øge antallet af lærlinge væsentligt. Med mellem 20 og 25 i løbet af det sidste år. Ambassadører Når Lindø vælger at sende unge lærlinge ud som ambassadører for lærlingeuddannelser, er det fordi kommunikationen i forhold til målgruppen vurderes at være bedst, hvis den foregår på et ligeværdigt plan. Det gælder også aldersmæssigt. Unge taler bedre med unge end med en gammel Nissefar. Foruden traditionel lærlingeuddannelse tilbyder Lindø særligt tilrettelagte uddannelsesforløb med indbyggede karrieremuligheder. Ideen er at starte som lærling og slutte som ingeniør. Eller som arbejdsleder. Det vil sige at tiltrække unge mennesker, der formodes at være dygtige til at arbejde med håndværk, men som også har ambitioner To lærlinge, Klavs Schaarup til venstre og Morten Olsen, går op i arbejdet på lærlingeværkstedet med liv og lyst. om en karriere udover en faglært uddannelse. - Mange af vore lærlinge har været her i praktik, mens de gik i folkeskolen, fortæller uddannelsesleder Heine Rasmussen, Lindø. Når vi udlærer omkring 50 lærlinge årligt, skal vi hele tiden tiltrække nye lærlinge. Og vi får hele tiden mange nye lærlinge ind. Efter min mening bliver det nemmere og nemmere at finde lærlinge. nydansker ig uddannelse end danskerne, og der er ikke større frafald skænderier. Vi kigger ikke på nationaliteter. Alle snakker godt sammen. Kammeratskabet går på tværs. Ja, jeg har fået danske kammerater. Jeg synes vi har et godt forhold til hinanden. - Hvem er skyld i det? - Det er os selv, mener Tousic. - Hvilke fremtidsplaner har du? - Når jeg er færdiguddannet og har været skibsbygger i 3-4 år, har jeg tænkt mig at videreuddanne mig til skibsbygningsmester, fortæller Tousic Abou-khadra. Ikke større frafald - Vi har et bredt udsnit af nydanskere, og det går rigtig godt, fortæller lærlingenes tillidsrepræsentant Lars Rasmussen. Jeg synes de unge tilpasser sig utroligt godt. De blander sig derude og både danskere og nydanskere er lærekammerater - de mixer sig fint. Uddannelseschef Thomas Thomsen oplyser, at ca. hver 10. lærling på Lindø er nydansker: - Nydanskerne har ikke vanskeligere ved at gennemføre en faglig uddannelse end danskerne, siger han. Og der er ikke større frafald. De klarer sig som gennemsnittet af danskerne. - Kravene til nydanskerne er præcis de samme som til danskerne. De får hverken negativ eller positiv særbehandling. Vi gør ikke forskel på folk, siger Thomas Thomsen. Kigger ikke på nationalitet Ifølge uddannelsesleder Heine Rasmussen er der hverken større eller mindre problemer med nydanske lærlinge sammenlignet med danske. De fungerer, arbejder og har det fint sammen. Han ved ikke, hvor mange nationaliteter der er samlet på lærlingeværkstedet: - Jeg har alle kommende lærlinge til samtale, men jeg spørger ikke, hvor de kommer fra, for jeg er bedøvende ligeglad med nationalitet, hudfarve og religion. Det er kvalifikationerne, der tæller. - De føler ikke der stilles større eller mindre krav til dem end til andre. Jeg tror de føler sig meget ligeværdige - og det tror jeg er meget vigtigt, siger Heine Rasmussen. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Søren Holm, Chili og Indvandrer og tillidsvalgt Oscar Levcovich er opvokset i militærdiktatur i Argentina og er tillidsrepræsentant for sine danske kolleger på Scanvægt i Århus Oscar Levcovich er for 47 år siden født i Buenos Aires, hovedstaden i Argentina, Sydamerika. Han har tilbragt de første 21 år i Argentina. Selv om han er vokset op i et militærdiktatur, er han ikke flygtet til Danmark på grund af politisk forfølgelse. - Det var frivilligt, jeg flyttede til Danmark, fortæller Oscar Levcovich. På en rejse til Israel mødte jeg min senere kone. Før vi afgjorde, hvor vi skulle bo, rejste hun til Buenos Aires og jeg til Danmark. Valget faldt på Danmark. Det var jeg meget glad og stolt af. - På det tidspunkt var der militærdiktatur i Argentina. Men jeg har ikke personligt haft problemer i forhold til politisk forfølgelse. Det, de voksne dengang sagde til de unge, var: - Lad være at blande dig, hvis du vil slippe for de værste følger af militærdiktaturet. Nogle unge var mere engagerede end jeg. - Mange politisk aktive og fagforeningsfolk blev forfulgt, torteret og dræbt. Omkring forsvandt i den periode. Noget må de have gjort, var en almindelig undskyldning for militærdiktaturets masseudryddelse af politiske afvigere. Siden er de politiske forhold i Argentina ændret, og i 1983 vendte demokratiet tilbage. Det har så holdt siden da. Hver dag følger jeg med i nyhederne fra Argentina. Oscar Levcovich brænder næsten daglig en cd med argentinske radionyheder, reportager og analyser, som han tager ned fra nettet, og som han tager med på sit arbejde, Scanvægt International A/S i Århus. Han arbejder på 18. år med montage af vægte, mens han lytter til radionyheder fra Argentina. En typisk TR Han har i næsten lige så lang tid - omkring 15 år - været tillidsrepræsentant for p.t. 15 specialarbejdere. Oscar Levcovich ligner de fleste danske tillidsrepræsentanter i industrien. Han er åben, velformuleret og argumenterende. Han er vant til at repræsentere kollegerne. At tale på deres vegne. Han taler udmærket dansk, dog med accent. - Det mest spændende ved at være tillidsrepræsentant er, hvis du kan hjælpe dine kolleger og mægle i eventuelle konflikter. Min vigtigste opgave som tillidsvalgt er at sikre, at mine kolleger har det godt. Det er alle pengene værd. - Hvis jeg skal nævne et resultat jeg er særlig stolt af, skal det være at det er lykkedes os at få hævet lønnen, så vi i dag ligger på gennemsnittet. Da jeg overtog tillidshvervet lå vi 10 kr. under gennemsnittet. - Min stærke side er medmenneskelig forståelse og indlevelsesevne. Jeg synes, jeg har gode diplomatiske evner. Nogle gange er jeg så god til at lytte til modpartens argumenter, at det måske ikke gavner min sag. Synd for S Selv om Oscar Levcovich har boet i Danmark det meste af sit liv - i 26 år, siden han var 21 år - og har to voksne børn og et barnebarn i Danmark og blev dansk statsborger for 20 år siden, så følger han stadig dagligt

13 tillidsvalgt nyhederne og den politiske udvikling i Argentina. Men han følger også med i dansk politik og er ikke bange for at sige sin mening. Oscar Levcovich har altid stemt socialdemokratisk til folketingsvalg og på enhedslisten til kommunevalget. Han synes,det er synd, Socialdemokraterne er havnet i den nuværende situation,hvor de mister medlemmer, stemmetal og indflydelse. Han savner Socialdemokraternes stemme i den politiske debat. Ifølge Oscar Levcovich er det uberettiget,at Socialdemokraterne har tabt indflydelse,og uretfærdigt og uforståeligt,at Socialdemokraterne mistede regeringsmagten i Hvid i huden På spørgsmålet,om det er blevet vanskeligere at være udlænding i Danmark,svarer Oscar Levcovich klart nej,på egne vegne. Men han understreger,at han er forholdsvis hvid i huden. Og det hjælper,tror han. Ifølge Oscar Levcovich er danskerne ikke racister, men nogle lider af fordomme,uvidenhed og fremmedfrygt. Mange enkeltsager bliver pustet op af politikere,der spiller på fordomme og fremmedfrygt. Oscar Levcovich,der ikke er muslim,kalder den politiske håndtering af Muhammedsagen for særdeles uheldig og skadelig for Danmark og danskerne. Han oplever,der pludselig ikke er så megen prestige i at komme fra Danmark som der har været,og det beklager han. Lær af andre Oscar Levcovich foreslår politikerne at tage på studieture til andre lande for at studere, hvad de har gjort for at fremme integrationen,for han synes ikke det går for godt i Danmark,når nydanskere ikke kan få job, fordi de har det forkerte navn. Oscar Levcovich er uddannet to-sproglig korrespondent i engelsk og spansk,men har udelukkende arbejdet som specialarbejder i Danmark. På Scanvægt i Århus er der omkring 200 medarbejdere,men de fleste er faglærte. Tidligere var der 20 specialarbejdere - i dag er der kun 15 tilbage. - Det gør hverken fra eller til at jeg kommer fra et fremmed land i forhold til mine kolleger. De bedømmer mig på mine handlinger, indsats og resultater - ikke på,hvor jeg kommer fra. Jeg har ikke oplevet diskrimination af nogen art. Selv om Oscar Levcovich og hans kone er gået fra hinanden og er blevet skilt,så føler han stadig større tilknytning til Danmark end til Argentina. Hans to voksne børn og et barnebarn på 7 år bor i Danmark. Hans fremtidsplaner er at fortsætte på Scanvægt. - Børnene og barnebarnet bor her i Danmark,og de er danskere. Hvert år er jeg på besøg i Argentina,og børnene besøger også Argentina. Mine forældre bebrejder mig,at jeg ikke har lært børnene spansk. Scanvægt Scanvægt International A/S i Århus udvikler og fremstiller vægte og vejeudstyr til vejning,sortering,pakning,etikettering og datahåndtering inden for alle brancher i hele verden. Produktprogrammet omfatter brovægte til lastvogne,produktionssystemer,etiketlayout og mærkning af kartoner. Scanvægt tilbyder løsninger til opskæring,vejning,portionering og etikettering af kød. Komplette løsninger til alle opgaver med fisk,i land og til søs,og løsninger til andre brancher som mejeri,grøntsager,færdigretter,fiskeri,spedition. Navn: Oscar Levcovich Alder: 47 år Fødested: Buenos Aires, Argentina Bopæl: Århus Uddannelse: To-sproglig korrespondent i engelsk og spansk Fagforbund: Fagligt Fælles Forbund, 3F Arbejdsplads: Scanvægt International A/S Tillidshverv: Tillidsrepræsentant Familie: To voksne børn: Maria, 25, og Thomas, 21. Et barnebarn Laura på 7 år Fritidsinteresser: Internet, foto, film CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bjarne Kjær Foto Palle Peter Skov Forudsætningen succes med et lønsystem Løbende information Tillid til vurderingerne, retfærdighed og gennemskuelighed er nogle af de barrierer, ledere og medarbejdere løber ind i, når lønsystemer skal vedlige i industrien En helt afgørende forudsætning for,at et nyt lønsystem bliver en succes er,at de ansatte i virksomhederne har tillid til de vurderinger, der ligger bag et kvalifikationslønsystem. Det er nødvendigt,at medarbejderne opfatter de vurderinger,der ligger bag,som retfærdige. Og både når det gælder kvalifikationsløn og resultatløn er det helt afgørende, at der er accept af og indsigt i lønsystemet og at det er gennemskueligt. Endelig er det helt afgørende,at der sættes de nødvendige ressourcer af til vedligeholdelse af et lønsystem. Det kom frem,da CO-industri og Dansk Industri holdt seminar for de testvirksomheder,der deltager i projektet Vedligeholdelse af lønsystemer. Her skulle repræsentanter for ledelse og medarbejdere fra testvirksomhederne opstille barrierer for vedligeholdelse af et lønsystem. Projektet skal munde ud i en vedligeholdelsesmodel, som virksomhederne kan anvende til at evaluere og vedligeholde deres lønsystemer. Modellen tager en temperaturmåling på virksomhedens lønsystem og skal således give et fingerpeg om,hvorvidt lønsystemet skal justeres. Enten fordi det er sandet til, eller fordi det ikke længere lever op til det, der oprindeligt var formålet med at indføre lønsystemet. Et andet og helt afgørende punkt,der kan være en barriere for at vedligeholde et lønsystem,er hyppige forandringer i virksomhederne. Her var svaret øget information. Og uden information og forklaringer ud i alle led er det umuligt at få succes med et lønsystem. Som led i seminaret opstillede deltagerne også en række løsningsmodeller til håndtering af barriererne. Både ledere og medarbejdere var enige om,at de daglige ledere spiller en helt central rolle for lønsystemets liv i virksomheden. Træning og uddannelse er vigtig for at opnå tillid til et lønsystem, var en af meldingerne. Desuden var ledere og medarbejdere enige om,at systemerne skal gøres simple,og at der skal informeres løbende. Det blev fx foreslået,at man uddanner systemambassadører på den enkelte virksomhed,og at der i det hele taget sikres en bred offentliggørelse af systemet. Endelig var ledere og medarbejdere enige om,at tildeling af ressourcer er vigtigt,og at det vigtigste er prioriteringen. Synlige ledere Når vi taler kvalifikationslønsystemer er det afgørende at have øje på organisationsstrukturen i virksomheden. Fx om medarbejderne er organiseret i selvstyrende team,eller om der er en traditionel værkførerstruktur. - Et kvalifikationslønsystem kan være nok så fint udviklet,men hvis lederne ikke er synlige i hverdagen,så kan medarbejderne begynde at tvivle på,om lederen kender dem godt nok til at kunne give den rigtige vurdering. For virksomheder med selvstyrende grupper/team og skiftehold er det helt afhørende,at man er opmærksom på den problemstilling,siger projektleder Susanne Jul Brandenborg,CO-industri. Derfor spiller organisationsstrukturen også en afgørende rolle. - Det er vigtigt,at der skabes nogle rammer, der gør det muligt for lederne at foretage nogle vurderinger,som medarbejderne har tillid til,siger hun. I den forbindelse dukkede der et kontroversielt emne op,som deltagerne i seminaret absolut ikke var enige om: Kan selvstyrende grupper/team vurdere hinanden?

15 fremtrædende holdes Der var desuden bred enighed om,at synlighed er vigtigt i forbindelse med lønsystemer,men ikke helt om,hvor synlige kvalifikationsvurderingerne skal være. Vedligeholdelsesmodel Drøftelserne på seminaret for testvirksomhederne vil indgå i det videre arbejde med udviklingen af vedligeholdelsesmodellen til industriens lønsystemer. - Vi har fået en masse at vide om de barrierer,der er for vedligeholdelse af et lønsystem,og en masse input og gode råd til udarbejdelsen vedligeholdelsesmodellen,siger Susanne Jul Brandenborg. - Samtidig har vi nu klart fået at vide,at materialet skal være meget konkret og de praktiske erfaringerne skal indgår,hvis det skal kunne bruges ude i virksomhederne. Temperaturmåling Projektet om vedligeholdelse af lønsystemer i industrien omfatter besøg på omkring 100 virksomheder. De får en temperaturmåling på deres lønsystemer og den kultur,lønsystemet lever i. Det sker gennem en spørgeskemaundersøgelse efterfulgt af interviews med ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Under selve besøget får virksomhedernes lønsystemudvalg en tilbagemelding på spørgeskemaundersøgelsens resultater. På den måde får interview-virksomhederne en temperatur-måling på deres lønsystem,og virksomhedens lønsystemudvalg får indsigt i,hvordan medarbejderne oplever lønsystemet. Det er chefkonsulent Dion Danekilde,Dansk Industri og projektleder Susanne Jul Brandenborg,CO-industri,der besøger de 100 interview-virksomheder. - Vi er endnu ikke nået op på de 100 interview-virksomheder,så hvis din virksomhed vil være med kan I nå det endnu,siger Susanne Jul Brandenborg. Hvis din virksomhed ønsker at deltage eller hvis I vil vide mere om projektet,kan du kontakte projektleder Susanne Jul Brandenborg,CO-industri,tlf eller på Testvirksomhederne De 10 testvirksomheder, der deltager i CO-industris og Dansk Industris projekt om vedligeholdelse af lønsystemer, er: Rynkeby Foods A/S GKN Wheels Nagbøl A/S AarhusKarlshamn Saint-Gobain Isover A/S Linak A/S Danfoss Drives A/S Dansk Overflade Teknik A/S Køge Budweg Caliper A/S Palsgaard A/S AC Hydraulic A/S CO-Magasinet side 14-15

16 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Nye værktøjer skal få sygefraværet ned CO-industri og Dansk Industri er gået sammen om projekt, der skal få sygefraværet i danske virksomheder ned Sygefraværet i Danmark er betydeligt lavere end i vore nærmeste nabolande Norge og Sverige og lavere end i en række andre lande i Europa. Alligevel ligger tallet i Danmark på et niveau,der svarer til,at fuldtidspersoner er væk fra arbejde hele året. Det koster samfundet omkring 34 milliarder kroner årligt til sygedagpenge og løn under sygdom samt store menneskelige og økonomiske omkostninger for de ramte,deres kolleger og arbejdspladserne. Samtidig er sygefraværet meget ulige fordelt på forskellige jobgrupper. I et forsøg på at begrænse sygefraværet er CO-industri og Dansk Industri gået sammen om et projekt om at udvikle nye værktøjer til at begrænse sygefraværet. Formålet med projektet er først og fremmest at udvikle og Flere kan være med Har din virksomhed gode erfaringer med sygefravær og fraværspolitik eller ønsker I at være blandt de virksomheder, der vil være med og få en systematisk gennemgang af sygefraværet og evt. afprøve nye redskaber til at begrænse sygefraværet, kan du henvende dig til områdeleder Peter Rimfort, CO-industri, på tlf eller på I samarbejde med ledelse og medarbejdere udarbejdes for test-virksomhederne en sygefraværsrapport med baggrund og årsager til fraværet, forslag til værktøjer og en rapport til det videre arbejde. HOVEDRESULTATER afprøve værktøjer,der kan styrke trivsel og velfærd og nedbringe sygefraværet,hvor fokus er på arbejdets organisering og tilrettelæggelsen af arbejdet,herunder det psykiske arbejdsmiljø og skiftehold. Projektet kører gennem de to organisationers udvalg for teknologi og samarbejde TekSam, og det vil også være i samarbejdsudvalgene (SU),at løsningerne og de nye værktøjer skal bruges. De to organisationer har via Industriens Uddannelsesfond fået bevilget penge til projektet,der efter planen skal køre frem til sommeren Gennem projektet vil man se på værktøjer rettet både mod det korte sygefravær og langt sygefravær som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Hovedresultater Sygefravær Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel mv. Andet fravær Fravær i alt Procent Alle 3,7 3,5 0,2 0,2 0,2 0,1 0,7 0,8 0,5 0,4 5,2 5,0 Arbejdere 4,7 4,6 0,2 0,2 0,3 0,2 0,6 0,5 0,5 0,4 6,2 6,0 Mænd 4,2 4,2 0,1 0,1 0,3 0,2 0,1 0,2 0,4 0,5 5,1 5,1 Kvinder 6,3 5,8 0,3 0,3 0,3 0,2 1,8 1,5 0,6 0,4 9,1 8,0 Funktionærer 2,3 2,0 0,1 0,2 0,0 0,0 0,9 1,1 0,5 0,4 3,8 3,7 Mænd 1,7 1,5 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 0,2 0,5 0,5 2,6 2,2 Kvinder 3,1 2,9 0,2 0,2 0,0 0,0 1,9 2,3 0,4 0,3 5,6 5,8 Vi skal se på, hvad der gør de ansatte syge, siger områdeleder Peter Rimfort, CO-industri. Bedre arbejdsklima Det er områdeleder Peter Rimfort,CO-industri,og lægekonsulent Thora Brendstrup,3F, der sammen med chefkonsulent Henrik Jensen og samarbejdskonsulent Niels Sejersen,DI,står for projektet. Jeg er glad for,at sygefraværet i Danmark er lavere end i en række andre lande,men vi er naturligvis ikke glade for,at vore medlemmer har så stort sygefravær. Derfor vil vi med projektet se på,hvad der gør de ansatte syge,siger Peter Rimfort. - Vi skal se på,hvad der påvirker det psykiske arbejdsmiljø,herunder ledelsesforholdene. Ledelsen skal prøve at få et bedre arbejdsklima på arbejdspladserne,så medarbejderne bliver motiverede og engagerede i opgaverne,siger Peter Rimfort. Gennem projektet vil CO-industri og Dansk Industri sammen med 7-10 virksomheder udvikle og afprøve de nye værktøjer og løbende måle effekten af indsatsen for at se, om sygefraværet falder i de deltagende virksomheder. Målet er her,at fraværet i testvirksomhederne reduceres med 1 procent i projektperioden. Fravær Det samlede fravær og sygefraværet i Danmark har været svagt faldende de seneste år. Fra 2003 til 2004 faldt det samlede fravær fra 5,2 til 5,0 pct, mens sygefraværet faldt fra 3,7 til 3,5 pct. I 2004 var det samlede fravær på 6,0 pct. for arbejdere og 3,7 pct. for funktionærer. Fraværet var lavere for mænd end for kvinder. Det samlede fravær var 5,1 pct. for mandlige arbejdere og 8,0 pct. for kvindelige arbejdere,heraf udgjorde sygefraværet henholdsvis 4,2 pct. for mandlige arbejdere og 5,8 pct. for kvindelige arbejdere. Når kvinderne generelt har mere fravær end mænd skyldes bl.a. et højere sygefravær hos kvinder og især fravær i forbindelse med barsel. Opgjort efter brancher er sygefraværet højest hos mænd i den grafiske industri med 11,14 pct. Herefter følger kvinder i byggeog anlægsvirksomhed med 9,35 pct. og i nærings- og nydelsesmiddelindustrien med 9,09 pct.

17 søndag om søndagsarbejde DI taber sag Forsøg på at udstrække fleksibiliteten af arbejdstidsbestemmelserne i industriens overenskomster er blevet afvist ved faglig voldgift En arbejdsgiver kan ikke ensidigt placere den daglige normalarbejdstid på søndage. Det fastslår højesteretsdommer Børge Dahl i en kendelse i en faglig voldgift rejst af Dansk Industri for Tulip Food Company mod CO-industri for et antal medlemmer af Dansk Metal og Dansk El-Forbund. I kendelsen lægger Børge Dahl blandt andet vægt på,at Industriens Overenskomst ikke indeholder en udtrykkelig aftale,som giver arbejdsgiveren ret til ensidigt at placere den daglige normalarbejdstid på søndage. Denne opfattelse er bedst stemmende med,hvad der har været praktiseret på industriområdet med baggrund i helligdags- og arbejdsmiljølovgivningen i en meget lang årrække, fastslår højesteretsdommeren i sin afgørelse. - CO-industri er tilfreds med,at Dansk Industris forsøg på at udstrække fleksibiliteten af arbejdstidsbestemmelserne gennem en faglig voldgift er blevet afvist,siger Arne Sørensen,daglig leder af CO-industri. 7- eller 5-dages OK Sagen drejede sig om rækkevidden af bestemmelsen i Industriens Overenskomst 9,stk. 1,hvor Dansk Industri påstod,at virksomheden kan varsle almindeligt dagarbejde placeret på alle ugens dage - fra mandag til søndag. CO-industris påstand var,at almindeligt dagarbejde alene kan placeres på ugens fem første dage - fra mandag til fredag,medmindre andet er aftalt. Dansk Industri ville have CO-industri til at anerkende,at Industriens Overenskomst er en 7-dages overenskomst, hvorefter normal arbejdstid kan placeres på alle ugens dage, herunder søndage,når dette er begrundet i saglige hensyn til virksomhedens drift,og der ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden på bedst mulig måde gives medarbejderne weekendfri. Modsat nedlagde CO-industri påstand om,at Dansk Industri skulle anerkende,at almindeligt dagarbejde skal placeres på ugens 5 første hverdage. I sin afgørelse fastslår Børge Dahl,at teksten i Industriens Overenskomst om den normale arbejdstid har sit udspring i en tid,hvor 6-dages uge med mandag til lørdag som de almindelige arbejdsdage var det sædvanligt praktiserede. Der er siden sket en udvikling, så 5-dages ugen med mandag til fredag som de almindelige arbejdsdage nu i en årrække har været det sædvanligt praktiserede på det danske arbejdsmarked. Overenskomstparterne har imidlertid ikke i lyset af denne udvikling foretaget nogen præcisering af,på hvilke dage den daglige normalearbejdstid kan placeres,og der foreligger ikke sådanne nærmere oplysninger om den skete udvikling på overenskomstområdet,at den alene kan føre til,at ordlyden af overenskomstens 9 nu - modsat tidligere - må forstås således, at den daglige normalarbejdstid ikke kan Tilmelding til Lean-møder CO-industri har nu holdt de første af en række fyraftensmøder om Lean og produktivitet. Formålet med møderne er at sætte tillidsrepræsentanter og dermed medarbejderen i stand til at føre en mere kvalificeret dialog med ledelsen og derigennem sikre medarbejderens interesser,når Lean bliver sat på dagsordenen ude i virksomhederne. Desuden skal møderne gerne bidrage til,at tillidsrepræsentanterne og medarbejderne bliver bedre til at stille krav til ledelsen ved indførelse af Lean i virksomheden. Møderne henvender sig først og fremmest til tillidsrepræsentanter i placeres på lørdage. Overenskomstens bestemmelse foreskriver alene den enkelte arbejdsdags minimumslængde,når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, ikke at arbejdstiden skal være fordelt på 5 dage,endsige ugens 5 (første) dage,hedder det videre. Endelig bemærker opmanden,at der ikke er nogen særlig værdisætning af lørdag i overenskomstens 13 om arbejde uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige arbejdstid og at det kun er arbejde lørdag efter kl. 14,som i 15 om skifteholdsarbejde sidestilles med arbejde om søndagen. Endelig bemærker højesteretsdommeren,at der ikke i udformningen af overenskomstens 9 stk. 1 afsnit 4 er fornødent grundlag for at anse en regel om,at normal dagarbejdstid ikke kan lægges om lørdagen,for indeholdt i denne regneregel. - Ingen af organisationerne fik således medhold i deres principale påstande,men det er i kendelsen fastslået,at en virksomhed ikke uden aftale kan pålægge medarbejdere at udføre normalt dagarbejde på søndage, siger Arne Sørensen. Kendelsen slår samtidig fast,at der ikke er nogen særlig værdisætning af lørdag i overenskomsten,og at kun arbejde lørdag efter kl. 14 som i 15 om skifteholdsarbejde sidestilles med arbejde om søndagen. alle faggrupper,både dem der står med helt aktuelle problemer omkring Lean og også til tillidsrepræsentanter,der gerne vil vide mere om Lean. Alle fyraftensmøder er fra kl til De to næste møder i rækken er torsdag den 4. maj hos HK,Vindegade 72-74,Odense,og mandag den 29. maj på Teknologisk Institut,Gregersensvej,Tåstrup. Tilmelding til Lean-møderne skal ske senest 7 dage før arrangementerne og kan ske enten pr. brev eller telefax til CO-industri,Vester Søgade 12,1790 København V,på fax eller pr. til CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Støtte til strejkende i Frankrig Den internationale sammenslutning for servicefagene UNI støtter de strejkende franske arbejdere og kræver,at den franske regering trækker sin omstridte lov om job-kontrakt for unge af bordet og går i forhandlinger med fagforeningerne. Mere end tre millioner franske arbejdere og studerende har i den seneste tid demonstreret over hele Frankrig i protest mod den nye lov,og store dele af landet har været ramt af generalstrejke,der har lammet hele den kollektive trafik i lange perioder. Studenter, der protesterer mod den nye job-lov, blokerede for nylig togtrafikken på Gare de Lyon i Paris. Foto Christophe Ena, AP/Polfoto UNI har skrevet til den franske præsident Jacques Chirac og til premierminister Dominique de Villepin og opfordret dem til at opgive loven og indlede forhandlinger med fagforeningerne. Efter loven kan unge under 26 år i firmaer med mere end 20 ansatte fyres uden varsel og helt uden grund i de første to år af deres ansættelse. Den borgerlige franske regering har begrundet lovindgrebet med,at den derigennem håber at begrænse den rekordhøje ungdomsarbejdsløshed i Frankrig. Den socialistiske opposition i Frankrig støtter de strejkende og har bedt det franske forfatningsråd om at afvise lovindgrebet. De mener det strider imod forfatningen. Protest mod overgreb i Hviderusland De internationale faglige organisationer med frie faglige internationale ICFTU,den europæiske faglige sammenslutning ETUC og den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF har skarpt protesteret mod nye overgreb på fagligt aktive i Hviderusland i forbindelse med præsidentvalget for nylig. Ifølge IMF blev præsident Aleksandr Lukashenko udelukkende genvalgt efter en massiv skræmmekampagne og repressalier mod uafhængige fagforeningsledere og ganske almindelige borgere. Omkring mennesker,herunder mindst 25 medlemmer af Radio- og Elektronik-industriarbejdernes fagforbund REPAM,blev fængslet på baggrund af opdigtede anklager. Blandt anklagerne var,at folk fra sikkerhedspolitiet havde hørt dem tale grimt på offentlige steder! I Hviderusland bliver alle organisationer og enkeltpersoner,der ikke er enige med Lukashenkos regime og offentligt giver udtryk for det,betragtet som kriminelle. REPAM har gentagne gange været på kant med Lukashenko-regimet,når fagforbundet har søgt at beskytte medlemmerne mod staten,der er landets største arbejdsgiver. Lukashenko,der betegnes som Europas sidste diktator,fik med 82,6 pct. af stemmerne en overvældende valgsejr,men resultatet er hverken godkendt af EU eller USA på grund af de utallige overgreb under valgkampagnen og under selve valget. Også organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa har taget afstand fra valget. ICFTU og ETUC har opfordret EU til at lægge pres på myndighederne i Hviderusland,så de fængslede bliver løsladt. Flere overgreb på faglige rettigheder i USA Under præsident Bush er antallet af overgreb på faglige rettigheder i USA steget stærkt,visere en ny rapport fra frie faglige internationale ICFTU. Rapporten indeholder et omfattende katalog over brud på internationale regler. Det omfatter retten til frit at danne fagforeninger,til at forhandle Klip fra fagbladene Færre udsættes for sexchikane»fire procent af HK/Privats medlemmer har været udsat for sexchikane. Umiddelbart er det ikke mange,men det er vigtigt at tænke på,at der er mennesker bag tallet. De,der har været udsat for sexchikane,er 100 procent ramt af det. Oplevelsen fylder hele deres tilværelse og går ud over arbejdet,effektiviteten,det psykiske velvære og det almindelige privatliv.«miljøkonsulent Svend-Erik Hermansen i HK/Privatbladet om undersøgelse, der viser, at omfanget af sexchikane på arbejdspladserne er blevet mindre. Skåret for hårdt i kontrollen»det er fuldstændig uacceptabelt,at fordærvede kødvarer i tonsvis er solgt til pizzeriaer,caféer og restauranter over hele landet. Forkasteligt af grossister,der sælger det gamle kød,og forkasteligt af regeringen og Dansk Folkeparti,at de gennem de seneste år har beskåret fødevarekontrollen drastisk. Nedskæringerne på fødevarekontrollen er en af årsagerne til,at vi ikke længere har sikkerhed for, at den mad,vi spiser ude,er i orden.«faglig sekretær Tanja Brauer i Well Done (RestaurationsBranchens Forbund) efter afsløringerne af, at gamle og uhumske fødevarer er solgt til hoteller og restauranter over hele landet. Dumpekarakter»Det er aldeles ikke bestået. Det er ren dumpekarakter. Chaufføren burde i stedet sagsøge Det faglige Hus med krav om erstatning for dårlig sagsbehandling. Sådan som Det faglige Hus beskriver sagen,vil jeg sige,at chaufføren helt klart er blevet snydt. Hvis afskedigelsen skyldes indsatsen som sikkerhedsrepræsentant,skal arbejdsgiveren hoste op med fem-seks måneders fratrædelsesløn og omkring en kvart million kroner i godtgørelse for uberettiget afskedigelse.«forbundssekretær Jørgen Bernbom i Metal (Dansk Metal) om en sag, hvor Det faglige Hus i Esbjerg sikrede 56 dages fratrædelsesløn og en godtgørelse på kr. til en fyret sikkerhedsrepræsentant.

19 l fagbevægelse vægelse overenskomster og overtrædelse af forbud mod børnearbejde. Alt sammen viser en helt klar trend imod dårligere forhold under Bush-regeringen,hedder det. - Troværdigheden til USA - som ellers gerne går i spidsen,når det gælder spørgsmål om menneskerettigheder - er alvorligt skadet på grund af manglende beskyttelse af arbejderne,ikke mindst for de mest sårbare,indenfor landets egne grænser,siger ICFTU s generalsekretær Guy Ryder. Han frygter,at det opmuntrer andre regeringer til at opnå konkurrencemæssige fordele på det globale marked ved at undertrykke arbejdernes rettigheder. Ifølge rapporten står millioner af lønmodtagere i USA helt uden ret til at danne fagforeninger og forhandle overenskomster. Det gælder ansatte i landbruget,husarbejde, arbejdsledere,entreprenører og offentligt ansatte. Det omfatter mere end 25 millioner privat-ansatte og 6,9 millioner ansatte i central- og lokalregeringerne,der ikke har lov til at forhandle løn,arbejdstid og arbejdsforhold. Og samtidig er der ingen beskyttelse mod fagforeningsfjendsk diskrimination. Kampagner vendt mod fagforeningerne er mere og mere udbredt,og hele 82 procent af arbejdsgiverne hyrer anti-fagforenings-konsulenter i deres forsøg på at stoppe arbejderne i at melde sig i fagforeninger. Der er kun strejkeret i den private sektor og selv her er retten stærkt begrænset. På trods af,at USA har ratificeret ILO-konventionen om forbud mod børnearbejde,er børnearbejde fortsat et stort problem i USA, ikke mindst i landbruget. Mange børn arbejder i mange timer i markerne,er udsat for giftstoffer,skarpe redskaber og tunge maskiner. Tilmed har ny lovgivning forværret forholdene for unge. Fx er minimumsalderen for farligt arbejde blevet sænket. Du kan se hele rapporten om det amerikanske arbejdsmarked på Estland svækker fagforeningerne Fagforbund over hele verden protesterer nu mod en ny lovgivning,som regeringen i Estland har lagt frem i parlamentet. Den vil dramatisk true fagforeningernes arbejde og fjerne tillidsrepræsentanternes hidtidige rettigheder og beskyttelsen af tillidsrepræsentanterne. Ifølge det nye forslag til lov om Ansattes repræsentanter fjernes tillidsrepræsentanternes ret til information og konsultation, ligesom alle eksisterende rettigheder og garantier fjernes. Desuden vil fagforeningernes repræsentanter miste deres hidtidige beskyttelse mod fyring i strid med ILO-konvention 98. Endelig vil den tid,tillidsrepræsentanterne anvender til fagligt arbejde, blive skåret drastisk ned. Samtidig lægger regeringen op til helt at afskaffe tillidsrepræsentanterne og erstatte dem med virksomhedsrepræsentanter,der er håndplukket af ledelsen. Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF og medlemsforbundene over hele verden opfordrer premierminister Andrus Ansig til at opgive lovforslaget og til at sikre Estlands fagforeninger og deres valgte tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne. - Det er et groft angreb på Estlands fagbevægelse og arbejdernes repræsentanter,siger IMF-generalsekretær Marcello Malentacchi. IMF vil derfor støtte Estlands fagforeninger i deres kamp mod loven,og vi vil med alle mulige midler kæmpe imod lovforslaget, siger han. Loven skal efter planen forelægges i parlamentet i april. IMF opfordrer medlemsorganisationerne over hele verden til at sende protestbreve til Estlands regering og parlament. Du kan se mere på Nordisk protest mod anholdelse i Korea De nordiske industriarbejderes sammenslutning IN protesterer mod fængslingen af formanden for Koreas metalarbejderforbund Jeon Jae Hwan. Han blev anholdt af politiet ved en vejspærring i slutningen af februar i nærheden af sin bopæl. Grunden til anholdelsen var,at han havde deltaget i en demonstration kort før jul 2005 i protest mod et lovforslag vendt mod illegale arbejdere. Ifølge fagforeningerne ville forslaget kun forringe arbejdsbetingelserne og uddybe de sociale forskelle mellem rige og fattige i Korea. Helbred frem for penge»vi har i årevis vidst,at det var usundt at arbejde i skift,og at den største belastning ligger om natten. Så skal vi tages alvorligt af vore forhandlere,er vi nødt til at fokusere på det helbredsmæssige. I stedet for at gå efter den daglige arbejdstid siger vi,at arbejdstiden skal være kortere om natten. Og så mener vi,at skifteholdstillægget skal kunne konverteres til frihed. På den måde øger vi ikke arbejdsgivernes udgift,men det kan så være,at de må ansætte nogle flere.«hans Larsen, formand for 3F Industri og Service i København i Fagbladet (3F) om Skifteholdsinitiativet. Bag det står fire københavnske fagforeninger fra 3F, HK og Dansk Metal. Holder ikke til det i længden»vi vil så gerne være ansvarlige,dygtige,fleksible og innovative,men ikke alle holder til det i længden,og mange moderne managementteorier,fx Lean,kan udnyttes til,at man bevidst laver en for lille ressourcedækning,så medarbejderne bare skal løbe stærkere for at kompensere for de manglende ressourcer. Desværre ser vi ofte først medlemmerne,når skaden er sket,og de har besluttet sig for at forlade jobbet.«arbejdsmiljøkonsulent Allan Petersen i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om stadig flere problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Fællesskabet forebygger ulykker»den enkelte passer ikke blot på sig selv,men også på sine arbejdskammerater. Fællesskabet er med til at forebygge risiko og ulykker. Skærper man strafbestemmelserne i arbejdsmiljøloven i forhold til den enkelte medarbejder, bliver det ansvar,man føler for sine arbejdskolleger,nedbrudt,og ulykkeskurven vil efter min opfattelse stige i stedet for at falde.«antropolog Charlotte Baarts i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Hun har lavet en analyse af sikkerhed på byggepladser. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter ville holde fast i efterlønnen danskere har skrevet under på FOA og BUPL s underskriftindsamling Hold fast i efterlønnen. Underskrifterne er indsamlet de sidste to måneder,først og fremmest på arbejdspladser landet over. De to fagforbund havde ønsket at aflevere underskrifterne til regeringen,inden regeringen præsenterede sit velfærdsudspil,men det afviste regeringen. - Det er lidt arrogant af regeringen. Der er en bred folkelig opbakning til efterlønsordningen,hvad indsamlingen også viser. Politikerne bør lytte grundigt til befolkningen,mener BUPL s forbundsformand Birgit Elgaard. De to fagforbund peger på,at det vil være et stort tab af velfærd,hvis efterlønsordningen forringes eller efterlønsalderen sættes op. Man bør satse på frivillige metoder,der øger folks motivation til at blive på arbejdsmarkedet,og samtidig sikre et bedre arbejdsmiljø,der forhindrer nedslidning. FOA og BUPL har på denne baggrund udarbejdet oplægget 15 gulerødder til seniorerne,hvor grundtanken er,at midlerne til efterlønnen kan gøres langt mere aktive ved at anvende pengene til seniorordninger. Så kan efterlønsordningen bevares i den nuværende udformning,og det vil blive folks eget valg at vælge efterløn eller en seniorordning på nedsat arbejdstid med lønkompensation. Rygestop på arbejdspladserne 1. april 2007 bliver der rygeforbud på offentlige arbejdspladser og institutioner. Det omfatter arbejdspladser i staten,regioner og kommuner. Rygeforbudet kommer også til at gælde det offentlige rum,fx butikscentre, sportshaller,biografer,teatre og andre steder med offentlig adgang. På private arbejdspladser bliver det obligatorisk at indføre en rygepolitik,hvor ingen udsættes for passiv rygning mod deres vilje. Endelig bliver der rygeforbud på steder, hvor der tilberedes og serveres mad. Her vil det dog være tilladt at indrette særlige, adskilte serveringsrum,hvor rygning tillades. På værtshuse og barer på over 100 kvadratmeter vil der være rygeforbud,men her kan indrettes specielle rygerum. For mindre værtshuse vil der være frit valg med hensyn til,om der skal være rygeforbud eller ej. Ny fælles-tr på Danfoss Gunnar Jensen fra Dansk Metal er valgt som ny fællestillidsrepræsentant for de ca ufaglærte og ca. 500 faglærte på Danfoss i Nordborg. Oprindeligt stillede seks kandidater op,men i den sidste runde var der kampvalg mellem Gunnar Jensen og Henrik Brøndum fra 3F og her vandt Gunnar Jensen med stemmerne Fællesklubben på Danfoss har p.t. 13 tillidsrepræsentanter fra 3F,mens de faglærte har 10. Det er første gang i godt 20 år,at et Metalmedlem bliver valgt som fællestillidsrepræsentant på Danfoss. Gunnar Jensen afløser Svend Aage Hasen, der skal være HR-konsulent på virksomheden. Færre kvinder på barsel fyres Nye tal fra HK viser,at der er færre kvinder, der bliver fyret,fordi de går på barsel. Det er stik imod hvad forbundet frygtede,da barselsorloven i 2002 blev forlænget til et år. Antallet af sager er faldet med næsten 50 procent siden Der var 74 sager om uberettiget fyring under barsel i I 2003 var der 63,i 2004 var der 43 og i 2005 var der 40 sager. HKs juridiske chef Lars Kristiansen mener det skyldes,at der er rift om arbejdskraften, og at det er blevet rigtig dyrt at tabe en sag om fyring under barsel. I den seneste sag,hk har haft,har en fyret kvinde fået kroner i godtgørelse. Nej til stramninger mod ledige Gem pisken væk og find gulerødderne frem. Det er beskeden til regeringen fra oppositionen i Folketinget og fra LO,der sammen tager afstand fra nye stramninger mod de ledige,som regeringens velfærdsudspil indeholder. Blandt de ventede forslag er beskæftigelsesministerens forslag om at udvide den såkaldte ungeindsats lave satser til også at gælde de årige. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd betegner forslaget som et rent spareforslag,idet der ikke er nogen overledighed i denne gruppe,der berettiger til at sætte specielt ind mod dem. Virksomheder afviser indvandrere Danske virksomheder afviser i stigende grad unge indvandrere,der søger praktikpladser,selv om de både taler flydende dansk og har bedre karakterer end deres danske kammerater. Flere af landets erhvervsskoler oplever ifølge Carsten Eberhardt,sekretariatschef i Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler,hvordan unge indvandrere bliver kasseret og i sidste ende dropper uddannelsen. - Det er det kæmpeproblem,som vi ser gang på gang. Vi har eksempler på unge indvandrere,der har søgt over 100 stillinger blot for at få at vide,at virksomhederne ikke har brug for elever,hvorefter de ansætter en af deres danske venner kort tid efter,siger han til Erhvervsbladet. IP halverer prisen på invalidepension Et godt regnskabsår medfører,at medlemmerne i Industriens Pension får halvdelen af præmien for invalidepension i 2005 tilbage. Tilbagebetalingen medfører reduktion på præmieopkrævningen for Prisen for på invalidepensionen i 2006 vil derfor kun være halvt så stor som forventet. Med nedsættelsen af præmien er 2006-prisen for invalidepensionsdækningen nu 2,25 kr. pr kroners dækning i stedet for 5,53 kr. Et typisk 20-årigt medlem med en invalidedækning på kronet får dermed en rabat på kr. på præmien for invalidepension. Et typisk 40-årigt medlem med en invalidedækning på kr. får en rabat på kr. på præmien for invalidepension. Beløbene går i stedet til medlemmernes alderspension,som dermed forbedres betydeligt.

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Veluddannede medarbejdere. nu og i fremtiden

Veluddannede medarbejdere. nu og i fremtiden Veluddannede medarbejdere nu og i fremtiden Indholdsfortegnelse Veluddannede medarbejdere nu og i fremtiden 5 Lærlingeuddannelsen for unge 6 Lærlingeuddannelsen for dine erfarne chauffører Meritvejen 7

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

proces operatør uddannelsen

proces operatør uddannelsen proces operatør uddannelsen Hvad er en procesoperatør? Uddannelsens opbygning Procesindustrien i Danmark er midt i en rivende udvikling. Der er meget fokus på at udvikle nye teknologier, og på at have

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond LÆRLINGE er en god investering Transportsektorens Uddannelsesfond Invester i fremtidens arbejdskraft Lærlinge er en god investering for den unge, for virksomheden og for samfundet. ATL og 3F har bedt fire

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Lidt om A/S Vestfrost Baggrunden

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

I disse beregninger, som ATL og 3F nu fremlægger, viser det sig, at lærlinge ikke kun er en god investering, men også en god forretning.

I disse beregninger, som ATL og 3F nu fremlægger, viser det sig, at lærlinge ikke kun er en god investering, men også en god forretning. Forord Lærlinge er en god investering for den unge, for virksomheden og for samfundet. Det er ATL og 3F enige om. Derfor lægger begge parter stor vægt på, at der er velfungerende lærlingeuddannelser til

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand LOKALE LOKALE NYHEDER NYHEDER FRA FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SYDJYLLAND LILLEBÆLT-FYN Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING Niels Peder rejser gerne efter arbejde Aldrig for sent at prøve noget nyt Unge har

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE

SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE Et trainee uddannelsesforløb for kommende lærlinge i industrivirksomheder Et godt tilbud til elever i afgangsklasserne i folkeskolen og øvrige, som vil prøve kræfter

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært Opkvalificering af grønne medarbejdere i folkekirken til anlægsgartnere Muligheder med mere... Om projektet Kompetenceudvikling af medarbejdere er i de senere år blevet et nøglebegreb

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere