Moses 1. Originaltekst: Judy Fondren Tilpasset Europa af: Lorna Warwick Oversat af: Pernille Helsø

Transkript

1 Moses 1 Originaltekst: Judy Fondren Tilpasset Europa af: Lorna Warwick Oversat af: Pernille Helsø Tekst udgivet af: Børn & Tros europæiske center Kilchzimmer CH-4438 Langenbruck, Schweiz Copyright 1994, 1998 Child Evangelism Fellowship PO Box 348 Warrenton, MO USA Alle rettigheder forbeholdes. Brugt med tilladelse. Dette materiale må downloades, printes og kopieres til personlig ikke-kommerciel brug og uden fortjeneste. Se den fulde tilladelse på Børn & Tro Drejervej København NV Tlf kontor@bornogtro.dk OBS! Ønsker du at købe billeder, der passer til denne undervisning, kan du gøre det i Børn & Tros webshop på eller hos Børn & Tro i andre lande. Find listen via og klik på Kontakt. Vores teksthæfter er efterhånden udgivet for en del år siden. Vi håber på at få nye teksthæfter i løbet af nogle år, men indtil da vil vi som altid anbefale, at man tilpasser undervisningen, så den passer til den børnegruppe, man arbejder med. 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse Tekst Side 1. Moses bliver født 7 2. Gud kalder Moses Moses taler til folket Moses oplever Guds magt Gennem Det Røde Hav Folket brokker sig 45 Bibelvers/rådgivning 52 Vejledning til underviseren Nøglesætning I hver tekst undervises der i et hovedemne, som vi kalder nøglesætningen. Nøglesætningen bør trækkes frem flere gange i løbet af teksten; og det vil vi altså blive mindet om, når vi ser denne betegnelse i teksthæftet. I arbejdet med børn møder vi to hovedgrupper a. De, der siger, at de ikke tror på Gud, eller som ikke har truffet en personlig afgørelse. Disse børn benævnes i dette teksthæfte som ikketroende. Når vi henvender os specielt til denne gruppe børn, anvender vi nøglesætningen i forhold til deres situation. b. På samme måde benævner vi de børn, der har en personlig tro, som troende. Det er som sådan ikke vores opgave at afgøre, om et barn er troende eller ej, men ud fra Bibelen og erfaringen ved vi, at vi som oftest står over for en gruppe, der består af både troende og ikketroende børn. Vær opmærksom på, om du ved gennemgangen af disse tekster overfor børnene bliver så optaget af den spændende fortælling, at du glemmer at undervise i de bibelske sandheder. Sæt dig det mål, at du hver gang underviser grundigt i nøglesætningen. Det er en fordel at have den skrevet på et stykke papir eller et kort, så børnene kan læse det. Det hjælper børnene til at huske nøglesætningen. Som indledning til hver tekst er der udarbejdet en kort oversigt, der foreslår hvor i teksten, du kan komme ind på nøglesætningen altså hvor denne sætning vil være naturlig at undervise og anvende. I de afsnit, hvor der undervises nøglesætningen, vil teksten være skrevet med kursiv. Nogle vælger at bruge alle disse afsnit og andre vælger at forkorte dem eller kun bruge nogle af dem. Bibelvers I gennemgangen af disse tekster har vi foreslået, at der bliver undervist specielt i to bibelvers: Jeremias 29,11 og Johannes 8,36. 3

4 Vi anbefaler, at versene undervises inden selve teksten, da undervisningen i teksten bygger på, at børnene kender disse vers. Vi anbefaler også, at der bruges mere end én gang på at lære børnene hvert vers udenad. På denne måde er der større sandsynlighed for, at børnene kan huske versene i lang tid selv efter de er blevet for gamle til at gå i børneklub! Versene kan købes særskilt som huskevers hos Børn & Tros Forlag. Med disse vers følger en forklaring på verset, der kan anvendes over for børnene. Der medfølger også forslag til, hvordan versene kan læres udenad og repeteres på en sjov måde. (Disse forklaringer til bibelversene findes også bagerst i dette teksthæfte.) Ringbind og PowerPoints Hvis du har købt billederne til disse tekster som ringbind, skal du blot følge overskrifterne såsom f.eks. Billede 1-1. Du skal se bort fra al tekst om flonelbilleder og figurer. Har du i stedet købt PowerPoints, kan det ske, at der er ekstra slides indsat i forhold til dette teksthæfte. Disse slides kan naturligvis slettes eller bruges efter behov. Flonelbilleder Scenerne i dette teksthæfte kaldes for f.eks. Billede 1-1, hvor numrene refererer til de ringbindsbilleder, man også kan købe. Hvis du har købt billederne til disse tekster som flonelbilleder, kan du på indersiden af omslaget til billederne finde et oversigtsark over, hvordan de enkelte scener skal sættes op. I selve teksten vil det også fremgå, hvornår det enkelte billede skal bruges. Personlig rådgivning af børn Som følge af din undervisning vil nogle børn måske spørge om, hvordan de kan tage imod frelsen. Lad dem vide, at du gerne vil hjælpe dem, og fortæl dem hvor, hvordan og hvornår. I nogle af teksterne har vi vist, hvordan det kan gøres. Men du kan også stille dig til rådighed for rådgivning på et andet tidspunkt i løbet af mødet uafhængigt af bibelteksten. Du kan for eksempel sige: I løbet af bibelteksten vil jeg forklare, hvordan du kan komme til personlig tro på Jesus. Hvis du stadig ikke ved, hvordan du skal gøre, når vi er færdige, og du gerne vil have mig til at hjælpe dig med det, så kom og sæt dig her oppe foran, når de andre går. Bagerst i hæftet finder du en vejledning i at rådgive et barn, der ønsker at komme til tro på Jesus. Da der ofte er børn, der selv finder ud af at tage imod Jesus som deres frelser uden personlig vejledning, vil det være en god idé at opfordre børnene til at komme og fortælle dig, når de har taget imod Jesus. Du kan f.eks. sige til børnene: Hvis nogle af jer har taget imod Jesus, ville det være dejligt, hvis I har lyst til at fortælle det til mig, når vi er færdige her. I kan f.eks. komme og sige: Jeg vil bare fortælle dig, at jeg har taget imod Jesus som min frelser. Måske har I nogle spørgsmål, vi sammen kan finde et svar på. (Anvis et egnet sted at samles.) Dette giver dig lejlighed til at følge op på det kristne barn og hjælpe nye kristne børn med at opnå sikkerhed og vækst i deres kristne liv. Du behøver naturligvis ikke at sige dette efter hver tekst, men når det virker passende. 4

5 Måske har nogle af de troende børn spørgsmål vedrørende det kristne liv. De skal også vide, at du gerne vil hjælpe dem. Fortæl dem, hvad de skal gøre for at få hjælp. Du kan for eksempel sige følgende: Det kan være, at nogle af jer, der har taget imod Jesus, sidder med et spørgsmål omkring det at leve som kristen. Hvis du, der er kristen, ønsker hjælp med et bestemt problem, kan du blive siddende, når vi er færdige, så vil jeg gerne vise dig svaret ud fra Guds ord. Vær opmærksom på, at det er en god idé at rådgive på et tidspunkt, hvor de andre ledere kan overtage resten af børneflokken. Undgå at sidde i et rum alene med et barn. Undgå også så vidt muligt at rådgive efter klubben, hvor forældrene forventer, at børnene er på vej hjem. Forskellige indlæringstyper Når man skal undervise børn, er det vigtigt at vide noget om, hvordan børn lærer. Børn lærer ved at bruge deres sanser. Jo flere sanser, der bliver aktiveret i undervisningen, jo bedre. Men børn er forskellige: nogle børn lærer bedst, når nogle sanser bliver aktiveret, mens andre børn lærer bedst, når andre sanser bliver aktiveret. Groft sagt kan alle mennesker inddeles i tre forskellige typer alt efter, hvordan de bedst lærer. Naturligvis er vi alle en kombination af de forskellige typer, som vil blive skitseret herunder. Imidlertid er det vigtigt at tilrettelægge sin undervisning i forhold til alle tre typer. Derudover kan man få hjælp fra de illustrerede bibelvers og idépakker, som Børn & Tro udgiver til hver tekstserie. De tre forskellige indlæringstyper Visuelle type (se) Har en hjerne, der virker som et kamera. Lærer ved at se og iagttage demonstrationer. Følger anvisninger, der er skrevet og/eller tegnet. Kan koncentrere sig om visuelle aktiviteter i minutter. Husker ord efter at have set dem få gange. Husker og forstår informationer ledsaget af billeder. Forstår grafer og kort. Kan lide beskrivelser og forestiller sig scener i en historie. Tager notater, laver lister. Husker ansigter, glemmer navne. Elsker bøger og kunstnerisk aktivitet. Glad for flonellografbilleder eller lignende under historien. Lærer bedre, hvis der bruges tegning, udklip, video m.m. Auditive type (høre/tale) Følger udtalte anvisninger. Forstår lange sætninger. Husker debatterede informationer (det, vi har snakket om i fællesskab). Er opmærksom på historier minutter. Nynner eller taler måske med sig selv. Bliver nemt distraheret af lyde. 5

6 Syntes godt om debatter og diskussioner for og imod og om hvad man skal lave. Elsker historiefortælling og foredrag. Lærer bedre, når der bruges musik og rytmer (f.eks. rappe et bibelvers). Husker bedre, hvis de selv har været med til at genfortælle handlinger eller beskrivelser af personer. Kinæstetisk-taktil type (bevæge/føle) Husker bedst hvad der blev gjort, ikke hvad der blev vist eller sagt. Elsker håndarbejde (modellere, sy, væve). Koncentrerer sig om berøringsopgaver i minutter. Husker ord/information efter at have leget en leg, hvor disse ord indgår. Husker navne på ting efter at have rørt ved dem få gange. Husker bedre følelsen ved en historie end detaljerne i den. Husker skriftsteder bedre, hvis der bliver tilføjet bevægelse. Nyder at dramatisere eller lave pantomime over historier, sange eller vers. Lytter ofte bedre, hvis hænderne bruges samtidig (tegne, bygge, lege med ler). Vil få meget ud af at føle på ting, der har med historien at gøre. Har svært ved at sidde stille. Har altid et eller andet at lege med/røre ved i nærheden. Lærer bedre, hvis der bruges bevægelsessange, rytmer og tramp. OBS: Er ofte ukoncentreret og urolig, fordi de voksne glemmer at tilpasse undervisningen til ovennævnte behov. 6

7 Tekst 1 Moses bliver født Bibelhenvisning: 2 Mosebog 1,8-2,10. Hjælpemidler: Flonelbillederne 1-13, 16 og 17 eller ringbind. Billede af en nyfødt pige. En stor (eller lille) sivkurv. Nøglesætning: Praktisk anvendelse: Kun Jesus kan sætte dig fri fra synd. Ikketroende børn: Tag imod Jesus i dag. Han er den eneste, der kan gøre dig fri af synd. Oversigt over teksten Indledning: Handlingsforløb: Klimaks: Afslutning: Et barn bliver født. Amram og Jokebed venter barn NØGLESÆTNING Egypterne bliver bange for israelitterne. Israelitterne bliver slaver NØGLESÆTNING Farao befaler, at alle nyfødte drenge skal slås ihjel. Amrams og Jokebeds barn bliver født NØGLESÆTNING Barnet holdes skjult i 3 måneder. Jokebed laver en kurv til sit lille barn. Miriam holder øje ved floden NØGLESÆTNING Prinsessen finder barnet. Miriam tilbyder at finde en barnepige NØGLESÆTNING Prinsessen overlader barnet til Jokebed. Amram og Jokebed afleverer deres søn i paladset NØGLESÆTNING Bibelvers til indlæring: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. (Jeremias 29,11.) Dette vers vil især blive gennemgået i tekst 2. Noter til læreren: 1. Vi foreslår, at du efter gennemgangen af bibelteksten tager en snak med børnene. Du kan f.eks. bruge det oplæg til samtale, som er nævnt sidst i denne tekst. Når børnene på denne måde får tænkt over og talt 7

8 om ting, der vedrører det, de har lært, vil de have lettere ved at omsætte det til deres hverdag. Især de auditive børn vil have glæde af at sætte deres egne ord på det, de har lært. Hvis der er mange børn i klubben, og der er tilstrækkeligt med hjælpere, kan det være en god idé at lade børnene diskutere spørgsmålene til oplægget i mindre grupper. 2. De israelitiske jordmødre kom måske for sent til fødslerne med vilje for at give mødrene tid til at gemme deres børn. Deres civile ulydighed reddede mange menneskeliv. 3. Moses var sandsynligvis 4-5 år gammel, da han blev bragt op på paladset. Indledning En lille pige!! Hun dur ikke til noget. Lad os skaffe os af med hende. (Sæt et billede af en nyfødt pige på tavlen.) Er der nogle af jer, der har en lillesøster? Græder hun tit? Har hun ødelagt noget af jeres legetøj? (Lad børnene svare.) Selv om hun har, synes I alligevel, at hun er sød og dejlig. Tænk, hvis nogen sagde, at hun skulle skaffes af vejen. Det er trist at tænke på, at der er lande i dag, hvor man tænker sådan. Drenge-babyer bringer glæde, men pigerne er kun til besvær. Mange af pigerne bliver anbragt på børnehjem, nogle bliver endda slået ihjel eller simpelthen forladt for at dø. Bibelen fortæller os, at for tusinder af år siden boede der i Egypten to israelitter (jøder), Amram og Jokebed (1-2). De ventede et barn. Selv om de allerede havde en søn og datter (3-4), glædede de sig til at få endnu et barn. Men hvad nu, hvis det blev en dreng? Dengang i Egypten var det ikke pigerne, der var i fare, men drengene - de israelitiske drenge. Der var nemlig en lov i Egypten, der sagde, at hver eneste dreng, der blev født, skulle smides i Nilen den store flod. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Hvorfor var der sådan en forfærdelig lov dengang? Hvorfor er der så meget ondskab i verden i dag? Hvorfor sker der så mange dårlige ting? I Bibelen giver Gud os svaret: Synd. Hvad er synd? Synd er at gå imod Gud. Synd er at lade være med at gøre det, Gud siger, vi skal gøre, og synd er at gøre, hvad Gud siger, vi ikke skal gøre. Bibelen, Guds ord, fortæller os, at synd kom ind i verden, da den første mand og kvinde, Adam og Eva, var ulydige imod Gud. De gjorde noget, som Gud havde sagt, de ikke måtte. Og lige siden er alle mennesker - undtagen Jesus - blevet født med synd i deres hjerter eller i deres natur, som vi også siger. På grund af den syndige natur synder alle altså gør forkerte ting (Romerbrevet 3,23). Jesus siger, at enhver, der synder, er slave af synden (Johannes 8,34) 8

9 Israels folk, Guds udvalgte folk, var også blevet slaver under en hård og ond herre. Det var Farao, kongen over Egypten. Sådan havde det ikke altid været. Der havde været et tidspunkt, hvor det var godt at leve i Egypten. Gud havde brugt en af de israelitiske forfædre, Josef, til at hjælpe Egypten i en tid med hungersnød. Alle Josefs slægtninge var rejst fra deres hjemland Kanaan og havde slået sig ned i Egypten, i landet Goshen. (Lad børnene finde Kanaan og Egypten på det kort, der følger med denne serie. Det vil især de visuelle børn have glæde af.) Dengang var de 70 mennesker. Men Gud velsignede Josefs familie, så de fik mange børn. Efter 400 år levede der omkring 2 millioner israelitter i Egypten. Egypterne begyndte at blive bange for dem. Billede 1-1 Der kom en ny konge på tronen, som ikke kendte til Josef. For ham var disse fremmede en trussel imod Egyptens sikkerhed. Farao tænkte nemlig på, hvad der ville ske, hvis der udbrød krig, og israelitterne sluttede sig til fjenden! Der måtte gøres noget! (Fjern alle figurer.) Pludselig blev livet et andet for israelitterne. De blev egypternes slaver. Farao satte onde opsynsmænd (en slags vagter) over dem, og de pinte israelitterne med en masse hårdt arbejde (16-17). Fra tidlig morgen til sen aften måtte de arbejde på Faraos byggepladser. (Lad evt. de mindste børn lade som om de bygger med mursten. Det vil især de kinæstetisk-taktile børn have glæde af.) Det var hårdt at være slave under Farao. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Kan I huske, at vi lige før snakkede om noget andet, man kan være slave under? Synd. Hvis nogen spurgte os, om vi var slaver, ville vi sikkert svare: Nej, overhovedet ikke. Vi er frie. Men er det nu også rigtigt? Lad os tænke tilbage på, hvordan dagen i dag er gået. Var der f.eks. en episode i morges - eller en anden morgen - hvor din mor bad dig om at gå lige hjem fra skole, og i stedet for at sige ja, løb du ud af døren, mens du skreg: Lad være med at behandle mig som en baby! og så smækkede du med døren. Vi ved alle sammen godt, at det ikke er en rigtig måde at opføre sig på. Og vi ved også godt, at vi ikke gør Gud glad, når vi opfører os sådan. Det er forkert. Det er synd. Husk, at Jesus sagde, at alle, der synder er slave af synden. Er der nogen i jeres klasse, som altid bliver drillet? I har måske også været med til at drille! Var der en dag, hvor I råbte: Hvor er du altså dum! Det gør ondt at få sådan en bemærkning slynget i hovedet. Vi ved godt, at det ikke er rigtigt at sige sådan. Det er synd. Selvom vi beslutter os for at vi aldrig mere vil synde, kan vi ikke lade være, og det beviser, at vi er slave af synden. I husker spørgsmålet fra før, om vi er frie eller om vi er slaver af synden. Gud siger til os, at hvis vi bliver ved med at leve med synden i vores hjerter, vil vi for altid være adskilt fra ham, når vi dør. Det er forfærdeligt at være slave af synden 9

10 Billede 1-2 Det var også forfærdeligt at være slaver under den onde Kong Farao af Egypten, og Amram og Jokebed må have følt sig fuldstændig hjælpeløse. Jokebed fødte sit barn, og hun må have været meget spændt på, om det blev en dreng eller en pige. (Fjern alle figurer.) Det blev en dreng (1-5)! Det skulle have været en rigtig dejlig oplevelse at få et barn, men de måtte se i øjnene, at deres nyfødte barn ville blive slået ihjel af den onde Faraos vagter. De kunne ikke kæmpe imod sådan en ond konge. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Fandtes der nogen, der kunne redde israelitterne? Var der nogen, der var stærkere end den onde Farao? Ja, Gud i Himmelen. Han er stærkere og større end nogen konge eller hersker. Bibelen siger, at ingen eller intet er mægtigere end Gud. Han er den eneste, der er stærkere end synd. Han er den eneste, der kan befri os fra synden. Vi kan aldrig, aldrig selv gøre os frie Gud havde en plan om at befri det israelitiske folk. Og i Guds plan om at befri disse mennesker var der brug for en lille hjælpeløs baby. Den dreng, som Amram og Jokebed fik, ville Gud bruge. Jamen, var det ikke meningen, at de skulle smide deres lille baby i Nilen? Jo, men hør nu: Amram og Jokebed troede på ham, som er langt større og stærkere end Farao. I Bibelen læser vi, at i tro holdt Amram og Jokebed den nyfødte Moses skjult i tre måneder (Hebræerbrevet 11,23). Det har ikke været nemt at skjule en baby i tre måneder. Selv helt små babyer larmer meget. Hans storesøster Miriam har nok hjulpet med at holde ham rolig ved at lege med ham og lulle ham til ro, så hans gråd ikke blev for voldsom. Det ville ikke være godt for Moses, hvis egypterne fandt ham. (Lad evt. de mindste børn lade som om de vugger en lille baby i deres arme og sige sshhyy.) Efter tre måneder blev situationen umulig, men så gav Gud Jokebed en idé. Billede 1-3 Guds idé var en kurv (6-7 så kurven er lukket). (Du kan eventuelt medbringe en stor sivkurv, som børnene kan røre ved. Det vil fremme indlæringen hos især de kinæstetisk-taktile børn.) Hvordan kunne en kurv redde den lille dreng? Jo, Jokebed tog noget tjære og beg og gjorde kurven vandtæt. Kærligt lagde hun sin søn ned i kurven (fjern figur 5 og 7, så drengen ses i kurven). Hele familien har nok kysset den lille farvel. (Fjern alle figurer.) Billede 1-4 Og så blev kurven båret ned til Nilen og gemt mellem sivene ved flodbredden. Miriam stillede sig lidt derfra for at se, hvad der skete (1, 3 og 6-9). 10

11 Jokebed troede på, at Gud ville redde hendes barn, men det må have gjort ondt i hendes hjerte, da hun forlod barnet i kurven. Det dejlige er, at Gud tog sig af det lille barn. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Gud, der er så stor og mægtig, bekymrer sig om os mennesker og tager sig af os. Gud tog sig også af det lille barn. Han tog sig af Jokebed, og han tager sig af os. Gud holder utroligt meget af os. Han ønsker at frelse altså redde eller befri - os fra synden, som er skyld i al vrede, sorg og død. Der er måske nogle af jer, som godt kunne tænke sig at tale med mig om at blive fri for synd, så bare bliv tilbage, når mødet er færdigt. Så kan vi snakke videre om det og læse sammen i Guds ord. For ca. to tusind år siden blev et andet lille barn også født. Hans seng var lige så mærkelig som kurven, som Jokebeds barn blev lagt i. Dette barn blev lagt i en krybbe, som var et trug, hvori man lagde mad til dyrene. Men dette barn var Guds søn, Jesus. Hvorfor skulle han, der altid havde været sammen med sin Far i Himmelen, fødes som en hjælpeløs lille baby i en stald i Betlehem? Bibelen siger, det var fordi, Gud elskede verden. Hans eneste søn skulle leve og dø i stedet for syndere som os og stå op fra de døde for at sejre over synden. Ja, Gud elsker os langt mere, end vi kan forstå Han elskede også Jokebed og hendes lille søn. Gud ville bruge det lille barn, der lå skjult mellem sivene, til at lede sit folk ud af Egypten. Hvordan kunne det lade sig gøre? (Fjern 1 og lad de andre figurer sidde på tavlen.) Pludselig kunne Miriam høre stemmer, der nærmede sig. Hvem kunne det være? Det var Faraos datter med sine tjenestepiger (10-12). Hvorfor mon prinsessen kom ned til Nilen? Hvad tror I? (Lad børnene svare.) Ja, det var for at bade. Åh nej, ville hun mon opdage det lille barn i kurven? Ja, hun fik øje på kurven. Miriam har sikkert holdt vejret af spænding. Hvad ville der nu ske? (Lad figurerne sidde på tavlen.) Billede 1-5 Prinsessen bøjede sig ned (fjern 10, anbring 13). Kurven blev åbnet (fjern 7), og hun så det lille barn, der græd. Hvad nu? Modigt trådte Miriam frem og nærmede sig prinsessen. Hendes hjerte har nok banket hårdt, men Gud gav hende mod. Miriam sagde: Skal jeg gå hen og få fat på en hebræisk kvinde, der kan amme barnet for dig? Ja, gør det, svarede prinsessen. Er det ikke utroligt? Prinsessen af Egypten ville tage en lille israelitisk baby til sig, et barn som hendes far havde befalet skulle slås ihjel. Gud havde sørget for, at det gik anderledes, end Farao havde bestemt. Gud er langt større end Farao eller nogen anden leder. Han havde en plan om at befri sit folk fra slaveriet i Egypten, og denne lille dreng var en del af den plan. 11

12 NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Gud har også en plan for os. Tænk på vores bibelvers fra Jeremias 29,11 (sig evt. verset sammen). Han har en vej, så vi kan blive fri for at være slaver af synd, for han ønsker det bedste for os. Guds søn, Jesus, som aldrig har syndet altså aldrig har gjort noget forkert, betalte for vores synd, da han døde på korset. Han har vundet over synden. Jesus vandt over døden og stod op fra de døde. Han er levende. Hvad skal vi gøre for at finde den vej, der kan gøre os frie? Vi skal af hele hjertet ønske at blive fri for synd og indse, at vi ikke kan gøre det af os selv, men at vi har brug for Jesus. Vi må bede til ham og fortælle ham det. Vi må tro på, at han er den eneste, der kan frelse os, og at han har en plan for vores liv. Gud havde også en plan for Jokebeds dreng, og Miriam skyndte sig hjem (fjern figur 3). Der var ikke et øjeblik at spilde! Mon ikke hun råbte: Mor, mor, kom ned til floden med det samme. Vores baby er i sikkerhed. Prinsessen vil tage ham til sig. Hun vil gerne finde én, der kan amme ham. Skynd dig! Jeg tror, at Jokebed løb ned til floden sammen med Miriam så hurtigt, hun kunne. Jeg tror også, at hun takkede Gud af hele sit hjerte, fordi han havde taget sig af hendes barn. Billede 1-6 Det må have været ligesom en dejlig drøm! Måske kneb Jokebed sig selv i armen for at være sikker på, at hun ikke drømte (1 og 3). Men det var ingen drøm - det var Gud, som havde grebet ind. Selv om prinsessen sikkert vidste, hvem Jokebed var, sagde hun: Tag denne dreng med, og am ham for mig. Jeg skal nok betale dig for det. Amrams og Jokebeds dreng var i sikkerhed. Nu skulle han være hjemme hos dem i et stykke tid, og de ville få tid til at lære ham om den eneste sande Gud. Men hurtigt, alt for hurtigt, blev det tid at bringe ham til paladset og overgive ham til prinsessen. Han blev hendes søn. Prinsessen gav ham navnet Moses, fordi hun havde trukket ham op af vandet. Hvad skulle der nu ske med Moses? Hvordan ville Gud bruge ham til at befri sit folk? NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Hvordan kan du blive frie? Hvis du længes efter at blive fri, kan du også blive det. Du kan i dag tro på Jesus af hele dit hjerte, og derved bryde syndens magt over dit liv. Når du beder Gud om tilgivelse, renser han synden ud af dit liv. Du bliver fri til at tjene Jesus, som døde for vores skyld. 12

13 Oplæg til samtale Nu skal I høre en historie om Louise. Louise gik i 2. klasse. Hun glædede sig, for i dag skulle de have gymnastik. De skulle spille rundbold udenfor, for det var godt vejr. I gymnastiktimen løb de alle ud på græsplænen bagved gymnastiksalen. De blev delt i to hold, og Louise skulle starte i marken. Det gik fint, nu havde inde-holdet to døde. Hvis de bare fik én til, skulle de skifte. Bolden blev givet op til Charlotte, hun skød lange bolde, men hun skulle ikke have lov til at lave en befrier, tænkte Louise og løb ned bagerst for at fange bolden. Der kom den, Louise fik hurtigt fat i den og kastede den til Anne. Louise så sig omkring, nej, Charlotte var ikke nået rundt endnu. Anne kastede bolden til Maria, åh nej Maria greb den ikke, så nu fik hun fat i den og, åh, kastede den langt forbi opgiveren. Selvfølgelig nåede Charlotte rundt og fik befriet de to døde. Louise hvæsede til Maria: Kan du da ikke lære at kaste ordentligt. Louise så godt, at Maria blev ked af det. De spillede videre, men Louise syntes ikke, at det var så sjovt mere. Da Louise gik hjem fra skole, tænkte hun på gymnastiktimen og besluttede, at nu skulle det være slut med at råbe sådan efter kammeraterne, slut med at blive sur. Hun havde ikke været særlig sød mod Maria. Hun ville heller ikke lyve mere. Nej, nu skulle det blive anderledes. Louise vidste godt med sig selv, at sådan havde hun tænkt før, men det var ligesom ikke blevet til noget. Men fra nu af ville hun være sød. Det mente hun virkelig. Spørgsmål til børnene: 1. Var Louise tilfreds med sig selv? 2. Hvad ville hun prøve på? 3. Ville det lykkes for hende? Opsamling af læreren: Nej, Louise kunne ikke af sig selv holde op med at gøre forkerte ting, med at synde, selv om hun gerne ville, fordi hun ikke var fri. Hun havde brug for en eller anden (Jesus), der var stærkere end synden, til at gøre hende fri. Sådan er det også med os. Spørgsmål til børnene: 4. Mon Louise vidste, at hun ikke var fri? 5. Hvad havde Louise brug for at høre? Quiz-spørgsmål 1. Sig Jeremias 29, Hvad er synd? (Synd er ulydighed imod Gud. Vi synder, når vi ikke gør det, Gud siger, vi skal gøre, og vi synder, når vi gør det, Gud siger, vi ikke skal gøre.) 3. Hvad hed det folk, der var slaver i Egypten? (Israelitter.) 4. Jesus siger, at enhver, der synder, er..? (Slave af synden.) 13

14 5. Hvorfor besluttede den egyptiske konge, Farao, at de israelitiske drenge, der blev født, skulle dø? (Farao var bange for, at israelitterne, der var blevet et stort folk, skulle slutte sig til fjenden, hvis der udbrød krig.) 6. Hvem er den eneste, der var stærk nok til at frelse israelitterne fra Faraos ondskab og til at befri dem? (Gud) 7. Hvem alene er stærk nok til at frelse os fra synd og gøre os fri? (Gud) 8. Hvordan sejrede Jesus over synden og banede en vej, så vi kunne få tilgivelse og blive frie? (Guds eneste søn, Jesus, døde for os.) 9. Hvordan ved vi, at Jesus sejrede over synden og Satan, da han døde på korset? (Han vandt over døden. Han stod op fra de døde og er levende i dag.) 10. Amram og Jokebed stolede på, at Gud ville tage sig af deres lille dreng. Hvordan gjorde Gud det? (Hans mor lagde ham i en kurv og gemte kurven mellem sivene ved Nilens bred, hvor prinsessen fandt ham.) 11. Hvad gjorde Miriam, da hun så, at prinsessen havde fundet hendes bror? (Hun tilbød at finde en, der kunne amme barnet for prinsessen.) 12. Hvad sagde prinsessen til Jokebed, da Miriam førte hendes mor til prinsessen? (Prinsessen skulle nok betale hende for det.) 14

15 Tekst 2 Gud kalder Moses Bibelhenvisning: 2 Mosebog 2,11-4,17, Apostlenes Gerninger 7,22-35 og Hebræerbrevet 11, Hjælpemidler: Flonelbillederne 1, 10, 12 og eller ringbind. Et verdenskort. Båndoptager og kunstig mikrofon. Nøglesætning: Praktisk anvendelse: Guds plan er perfekt. Ikketroende børn: Guds plan for dig er, at du skal tro på Jesus og invitere ham ind i dit liv. Troende børn: Bed Gud om styrke til at følge hans perfekte plan for dit liv. Oversigt over teksten Indledning: Handlingsforløb: Klimaks: Afslutning: Havde Gud glemt sit folk? Moses kommer til at bo i paladset NØGLESÆTNING Gud oplærer Moses til at tjene ham NØGLESÆTNING Moses dræber en egypter. En israelit spørger: Vil du også slå mig ihjel? NØGLESÆTNING Moses flygter fra Farao. Moses slår sig ned hos Jetro og hans familie. Moses bliver gift med Jetros datter og arbejder i 40 år NØGLESÆTNING Den brændende tornebusk NØGLESÆTNING Gud siger, at han skal føre israelitterne ud af Egypten NØGLESÆTNING Moses vil gerne slippe for at gøre det. Gud giver tegn: Staven, spedalskhed, vand til blod NØGLESÆTNING Gud bliver vred på Moses. Gud havde svaret på alle Moses spørgsmål. Nu måtte han tage til Egypten NØGLESÆTNING Bibelvers til indlæring: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. (Jeremias 29,11.) 15

16 Noter til læreren: 1. Det er vigtigt at forklare børnene, at selv om vi fortæller om en prins, en konge og et palads, så er dette ikke et eventyr, men en sand historie fra Guds ord. 2. I Bibelen står der, at Herrens engel viste sig for Moses i den brændende busk. I Bibelen symboliserer ild ofte Guds nærvær, der kommer enten for at dømme eller rense. 3. Navnet Jahve er en bøjning af udsagnsordet at være. I den danske bibel bliver det oversat med JEG ER, og det markerer, at Gud er en nærværende Gud Han som er. Dette navn må have været opløftende for de israelitiske slaver, der måske følte, at Gud havde forladt dem. Indledning Gud har glemt os! Måske tænkte det israelitiske folk sådan. Ville Gud aldrig nogensinde føre dem ud af Egypten, hvor de blev behandlet så forfærdeligt af Farao? Havde Gud glemt sit folk? Bestemt ikke! Gud ville befri sit folk, men på sin måde og til sin tid. Guds ord siger: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. (Jeremias 29,11) Billede 1-6 Kan I huske, hvad der skete med den lille Moses, der lå gemt i sivene ved Nilens bred? Hvem blev betalt for at amme ham? (Lad børnene svare.) Jeg tror, at familien har været meget kede af det, da tiden kom, hvor Moses skulle op på paladset for at bo hos prinsessen (1, 10, 12 og 14). Men samtidig var de også meget taknemmelige over, at Gud havde brugt prinsessen til at redde ham. Gud ved altid, hvad han gør, og han havde en spændende plan med Moses liv. Husk på bibelverset fra Jeremias 29,11. (Sig evt. verset sammen med børnene.) NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) For længe, længe siden lovede Gud at sende en, der kunne befri mennesker, så de ikke skulle være slaver af synd. Kan I huske, hvad synd er? Hvor mange mennesker synder imod Gud? Hvorfor er det et problem? (Lad børnene svare på disse spørgsmål som en repetition fra sidste tekst. Det vil især de auditive børn have glæde af.) Så det var utroligt vigtigt, at Gud sendte en, der ville frelse (befri) os fra synden. Men spørgsmålet var: Hvornår? Hundreder af år gik og intet skete. Tusinder af år der kom stadig ikke nogen. Havde Gud glemt sit løfte? Nej! Bibelen fortæller os, at Gud sendte sin søn for at frelse verden lige 16

17 på det rigtige tidspunkt (Galaterbrevet 4,4). Det var en perfekt plan, Guds perfekte plan. På samme måde ville Gud også befri sit folk fra slaveriet i Egypten på det rigtige tidspunkt Gud var netop ved at træne og oplære et menneske til denne meget vigtige opgave at føre sit folk ud af Egypten. Det vidste israelitterne ikke noget om. Det er næsten ikke til at forstå, at Gud tillod, at Moses skulle bo i Faraos palads for at kunne få denne oplæring. Gud havde valgt Moses til at føre israelitterne ud af Egypten, men nu voksede han op som søn af Faraos datter! NØGLESÆTNING Ingen af os ville have udtænkt sådan en plan! Men Gud fortæller os i Bibelen, at hans planer ikke er vores planer nej hans planer er meget bedre, de er nemlig perfekte. Det gælder også for os. Guds planer for os er perfekte. (Fjern alle figurer.) Billede 2-1 Tænk en gang, hvor forskelligt Moses levede i forhold til alle de andre unge israelitter (15). Han gik klædt som en prins og fik den bedste uddannelse. Mon han nogen sinde tænkte på sit eget folk, der led som slaver? Mon han tænkte på, hvad hans forældre havde lært ham om den sande Gud, når han så egypterne tilbede falske guder? Vidste Moses på en eller anden måde, at Gud havde en plan for ham, en plan, der var langt større end at være prins af Egypten? NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Vi må hver især spørge os selv, om vi kender Guds plan med os. I Bibelen står der, at Gud ønsker, at vi lærer ham at kende og lærer at elske ham. Men Bibelen siger også, at synden i vores liv står imellem os og Gud. Det utrolige er, at Gud har skabt en vej, så synden kan blive tilgivet, og vi kan lære ham at kende. Jesus siger: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. (Johannes 14,6) Jesus er den, Gud lovede at sende for at frelse verden. Han er den eneste, der kan befri os fra synden, som styrer vores liv, så vi kan lære at kende, tjene og elske Gud. Det er vigtigt, at vi svarer på spørgsmålet, om vi vil gå på Guds vej - altså følge Guds plan, der er helt perfekt Moses ønskede at gå på Guds vej. Bibelen siger, at da han blev voksen, ville han ikke acceptere at folk kaldte ham søn af Faraos datter (Hebræerbrevet 11,14). Moses ønskede at hjælpe sit folk. En dag besøgte han byggepladsen, hvor israelitterne arbejdede, og dér så han en egypter slå en israelit (16-17). Da Moses så det, blev han så vred, at han dræbte 17

18 egypteren. Det var naturligvis en meget forkert ting at gøre. Han skjulte egypteren i sandet og troede, at ingen havde set, hvad der var sket. (Fjern alle figurer.) Den næste dag så Moses, at to af hans landsmænd altså to israelitter - var oppe at slås (15 og 17-18). Han spurgte dem, om de ikke ville holde op med det, men en af dem svarede: Du tror måske, at du skal bestemme over os! Vil du også slå mig ihjel, ligesom du slog egypteren ihjel i går? Moses ønskede at hjælpe disse mænd, men de afviste ham. Moses blev meget bange. Hvad nu hvis Farao havde hørt, at han havde slået en egypter ihjel? NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) I Bibelen kan vi læse om en anden, der også blev afvist af det folk, han ønskede at hjælpe. De fleste af de jødiske ledere nægtede at tage imod Jesus som Frelseren fra Gud. I begyndelsen var der mange mennesker, der fulgte Jesus, men efterhånden fandt de ud af, at hans vej ikke var nogen nem vej, og de vendte ham ryggen. En dag blev Jesus ført frem foran en masse mennesker i Jerusalem. Romerne havde udnævnt Pilatus som guvernør over Juda. Han sagde til folket: Her er jeres konge! Ved I, hvad menneskene svarede? Bort med ham, bort med ham, korsfæst ham! (Johannes 19,15a) Det var Jesus, det drejede sig om, Guds eneste søn. Han var parat til at finde sig i alt dette for at kunne frelse os. Han vidste, at det var Guds plan, at han skulle lide og dø som en synder, og stå levende op fra de døde tre dage efter. Guds plan for os er ikke, at vi skal lide den straf, vi fortjener for vores synd. Hans plan er, at vi tager imod Jesus, som led og døde i stedet for os. Hans plan for os er, at vi vender os væk fra de ting i vores liv, som ikke gør ham glad, at vi beder Jesus om at rense dem væk og beder ham om at komme ind og bo i vores liv Gud siger ikke, at hans plan er let at følge, men den er perfekt. Guds plan for Moses var heller ikke let at følge. Da Farao hørte, at Moses havde dræbt en egypter, befalede han, at Moses skulle slås ihjel, og derfor måtte Moses flygte ud af Egypten. (Fjern alle figurer.) Billede 2-2 Da Moses havde vandret igennem ørkenen og over bjergene, fandt han endelig et sikkert sted. Træt og tørstig kom han til en brønd i landet Midjan. (Lad børnene finde Midjan på det medfølgende kort. Det vil især de visuelle børn have glæde af. Du kan eventuelt vise dem, hvor historien foregik på et almindeligt kort, så børnene kan se, hvor Mellemøsten ligger i forhold til Danmark.) Han lagde mærke til, at nogle piger prøvede på at give deres får vand, men de andre hyrder jog dem væk fra brønden. Moses hjalp pigerne, så de kunne få givet deres dyr vand (19-23). (De mindste børn kan lade som om de hælder vand op til fårene. Det vil især de kinæstetisk-taktile 18

19 børn have glæde af.) Da pigerne kom hjem, spurgte deres far: Hvorfor kommer I så hurtigt hjem i dag? Da pigerne havde forklaret deres far, der hed Jetro, hvad der var sket, inviterede han Moses hjem på besøg. Moses flyttede ind hos familien. Han giftede sig med en af Jetros døtre og arbejdede for sin svigerfar. Billede 2-3 Fyrre år gik. I de første fyrre år af Moses liv havde han været prins. I de næste fyrre år vogtede han får. Mon ikke, at han en gang imellem tænkte tilbage på Egypten og på sine landsmænd, som stadig var slaver? Måske tænkte Moses, at det kunne han ikke længere gøre noget ved. Sådan så Gud ikke på det. De fyrre år i paladset var en del af hans plan for Moses, men det var de fyrre år som fårehyrde også. Gud gjorde Moses klar til at føre israelitterne ud af Egypten. NØGLESÆTNING (TROENDE) Når vi tror på Jesus og har bedt ham om at bo i os, kan vi være sikre på, at Gud har en plan med vores liv, en helt perfekt plan. Han har en mening med både gode og dårlige ting, ligesom han havde en mening med de ting, der skete for Moses (Fjern alle figurer.) En dag drev Moses fårene til et græsfyldt sted ved bjerget Horeb (20-21 og 24-25). Pludselig så han, at der slog flammer ud fra en af buskene (26). Flammerne var ægte nok, men busken brændte ikke. Moses stirrede på den. Han kunne ikke forstå, hvad der skete. Han vidste ikke, at flammerne var et tegn på, at Gud var til stede. Han tænkte: Jeg vil gå hen og se nærmere på det. Pludselig hørte han en stemme inde fra busken: Moses, Moses. Hvem tror I, det var, der råbte til Moses? (Lad børnene svare.) Billede 2-4 Ja, det var Gud. Gud sagde: Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord. Og han sagde: Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. (Lad figurerne sidde på tavlen.) Da Moses hørte Gud tale, skjulte han sit ansigt, for han turde ikke se Gud (fjern figur 24 og anbring figur 27). Det var rigtigt af Moses at frygte Gud, for han er den største og mægtigste. NØGLESÆTNING (TROENDE) Det sker, at mennesker - både børn og voksne - siger vittigheder om Gud. De griner af det, der står i Bibelen. De gør nar af dem, der tror på Gud. Hvem har brug for Gud? Vi lever vores liv, som vi har 19

20 lyst til, siger de. Bibelen kalder sådanne mennesker for tåber, og en dag skal de overfor Gud stå til ansvar for den måde, de har levet deres liv på. Bibelen siger, at dem, der frygter Gud, er kloge. Når vi siger, at man skal frygte Gud, mener vi naturligvis ikke, at man skal være bange for ham. At frygte Gud betyder at have respekt for ham og vide, at han er universets stærkeste magt. Moses var klog. Han frygtede Gud og lyttede til ham Gud sagde: Israelitterne lider i Egypten. Jeg vil redde dem fra egypterne og føre dem ud af det land. Jeg har valgt dig, Moses, til at føre dem ud. Hvad tror I, at Moses svarede? Han sagde: Jamen, jeg er ikke den rigtige til den opgave. Jeg kan umuligt træde frem for Farao med sådan et krav. Kan I huske, da Moses var prins i Egypten, mente han, at han var stærk nok til at hjælpe sine landsmænd. Nu vidste han, hvor svag han var. Men der var endnu en ting, han skulle lære. Gud sagde nemlig også, at han ville være med Moses og hjælpe ham. Nu skulle Moses altså lære at stole på, at Gud ville hjælpe ham, ligesom han havde lovet. Moses kunne aldrig selv redde israelitterne, han måtte lære, at han kun kunne føre dem ud af Egypten med Guds hjælp. Det var Guds plan. NØGLESÆTNING (TROENDE) Hvad med os? Vi må også lære, at vi ikke selv kan slippe fri af synd. Derefter må vi forstå, hvor stor Gud er. Guds plan er, at vi ikke tror, at vi selv kan klare det, men at vi ved, at det kun er Jesus, der kan klare det for os. Han er den eneste, der er i stand til at tage sig af synden i vores liv. Kun han er stærk nok til at befri os. Først når vi tager imod ham som vores frelser, kan vi følge den plan, den vej, som Gud viser os i sit ord, Bibelen Moses troede ikke på Guds plan. Han sagde: Israelitterne vil spørge mig, hvilken Gud, der har sendt mig. Hvad skal jeg svare dem? Gud sagde: Jeg er den, jeg er. Sig til folket, at JEG ER har sendt dig. Sig til dem, at jeg er deres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. Moses svarede: Hvad nu, hvis de ikke tror på mig og ikke vil høre på mig, men siger, at du ikke har vist dig for mig? Hvordan tror I, at Moses havde det på det tidspunkt? (Lad børnene svare.) Det kunne godt lyde som om, at Moses ikke ønskede at gøre, hvad Gud sagde! Gud var meget tålmodig med Moses og gav ham nogle mirakler, han kunne udføre for at overbevise israelitterne om, at Gud havde sendt ham. 20

21 Billede 2-5 Nu læser jeg nogle vers op fra 2 Mosebog. Lyt så godt efter og prøv at finde ud af, hvilke tre mirakler det var. (Læs 2 Mosebog 4, ) Hvad var de tre mirakler? (Lad børnene svare.) - Moses stav blev til en slange (fjern figur 25, stav. Anbring figur 28, slange). - Moses hånd blev dækket af spedalskhed, en alvorlig hudsygdom. - Vand fra Nilen blev til blod. Billede 2-6 Gud viste Moses sin store magt. Nu var Moses parat til at stole på Gud og følge hans plan. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Hvad med os? Gud kalder sig selv JEG ER. Det betyder, at han altid er den samme. Mon ikke vi har tænkt lige som Jonas? Jonas ville gerne være en kristen og følge Guds plan for ham, men han var bange. Hvad nu hvis hans venner grinede ad ham? Hvad hvis de ikke ville være venner med ham mere? Hvad hvis Gud bad ham om at gøre noget, der var svært? Ville han så være stærk nok? Men Jonas indså, at han ikke havde noget at være bange for. Han havde fuldstændig ret i, at han aldrig blev stærk nok til selv at leve med Gud. Det forventer Gud ikke. Jonas fandt ud af, at Guds plan for ham var, at han ikke skulle stole på sig selv. Gjorde han det, ville det gå galt. Guds plan for Jonas var, at han skulle tro på, at Jesus havde frelst ham fra synd, og ville hjælpe ham med at leve for Gud hver dag Ved I, hvad Moses sagde efter alt det, han havde oplevet med miraklerne? Han sagde til Gud: Jeg er ikke særlig god til at udtrykke mig, så det er ikke en god idé at bruge mig til at tale med Farao. Gud sagde: Hvem skabte menneskets mund? Var det ikke mig? Hvem gør menneskene i stand til at tale eller til ikke at tale til at se eller ikke at se, til at høre eller til ikke at høre? Kom nu af sted og gør som jeg siger; for jeg vil hjælpe dig til at sige det rette. Men Moses protesterede: Herre, vil du ikke nok sende en anden! Så blev Gud vred på ham: Din bror Aron taler godt. Han får lov til at tale, mens du udfører miraklerne med din stav. Gud havde svaret på alle Moses spørgsmål. Guds plan for ham var, at han skulle tage til Egypten og føre israelitterne ud af landet. Det ville ikke blive let, men Gud havde lovet, at han ville være med Moses hele vejen. Moses måtte adlyde og tro på, at Gud ville give ham styrke til at følge hans plan. 21

22 NØGLESÆTNING (IKKETROENDE+TROENDE) Følger du Guds plan? Har du taget imod Jesus, der siger, Jeg er vejen... (Johannes 14,6)? Har du bedt Gud om at tage sig af synden i dit liv - den synd, der skiller dig fra Gud? Tror du på, at Gud gør dig fri? Hvis du gør det, må du hver dag stole på, at Gud giver dig styrke til at følge hans plan for dit liv. Lad os sige Jeremias 29,11 sammen. (Fjern alle figurer.) En lille aktivitet Del små stykker tegnepapir ud. Børnene kan nu bruge enkle figurer (evt. tændstiksmænd) til i tre afsnit at fortælle, hvordan de hver især kan følge Guds plan livet igennem. Vis i stort format din egen livshistorie på tavlen. For eksempel: Scene 1: En tændstiksfigur, der beder, som symbol på din tro på Jesus. Scene 2: En tændstiksfigur med en åben bibel som symbol på at læse i Bibelen. Scene 3: To tændstiksfigurer som symbol på at fortælle om Gud til andre. Læs Jeremias 29,11 og fortæl, hvad der sker i hver scene af dit liv. Tal med børnene om forskellige situationer, som de kan bruge i deres historie. Huskeleg i stedet for quiz Egyptisk Radiostation (ERS) Hvis du ikke har en mikrofon, kan du lave en af en træpind, træstang eller lignende med en klump vat foroven betrukket med sølvpapir. Du giver dig ud for at være en journalist fra den egyptiske radiostation ERS. Du er meget interesseret i at tale med enhver, der kan fortælle dig noget om Moses. 1. Er der nogen, der kan fortælle mig, hvilken slags familie Moses kom fra? Havde han brødre, søstre? Hvordan var hans forældre? (Israelitiske forældre. Bror Aron, søster Miriam. Hans forældre troede på Gud.) 22

23 (Hold din mikrofon hen til det barn, der taler. Det kan også være en idé at have en båndoptager sat til at optage. Næste gang kan du så stille ind på ERS og høre børnenes svar.) 2. Jeg har hørt, at Moses tilbragte en hel del år i Faraos palads og blev opdraget som en prins. Er der nogle her, der kan forklare mig, hvordan en dreng fra en fattig israelitisk familie kunne komme til at leve i Faraos palads? (Moses blev skjult i en kurv i Nilen og fundet af prinsessen, der besluttede at beholde ham.) 3. Det har været fortalt, at Moses måtte forlade Egypten ret pludseligt det var noget med et slagsmål? Er der nogen, der ved, hvad der skete? (Moses dræbte en egypter, der bankede en israelsk slave.) 4. Vi har fået oplyst, at Moses fik kone og familie i Midjan. Kan I fortælle, hvem han giftede sig med, og hvordan det gik til, at de mødtes? (Giftede sig med en datter af præsten i Midjan. De mødtes ved brønden. Moses sørgede for, at hyrderne ikke generede præstens døtre, så de kunne komme til at give deres dyr vand. Da deres far hørte dette, inviterede han Moses hjem til sig.) 5. Hvordan kunne Moses sørge for sin familie? (Han arbejdede for sin svigerfar og passede hans får.) 6. Der har været rygter om Moses, en tornebusk og nogle flammer! Kan én af jer oplyse noget mere om det? (Moses så en brændende busk ved bjerget Horeb. Selve busken stod i flammer, men brændte ikke. Gud talte til Moses fra busken.) 7. I påstår, at Gud rent faktisk talte til Moses! Hvad blev der sagt? (Gud sagde til Moses, at han havde valgt ham til at føre sit folk ud af Egypten.) 8. Moses havde brug for at kunne vise, at det virkelig var Gud, der havde sendt ham. Hvordan skulle han gøre det? (Miraklerne: Staven, der blev til en slange, hånden, der blev dækket med spedalskhed, vand fra Nilen, der blev til blod.) Med eneret for ERS har ERS bragt dette interview direkte. Stil ind næste uge og hør mere om denne fantastiske historie! 23

24 Tekst 3 Moses taler til folket Bibelhenvisning: 2 Mosebog 4,18 6,9. Hjælpemidler: Flonelbillederne 20, 21, og eller ringbind. Nøglesætning: Praktisk anvendelse: Gud ønsker, at du tror og stoler på ham. Ikketroende børn: Tro på, at Jesus kan frelse dig fra din synd. Troende børn: Stol på Gud hver dag og tro på det, han har lovet. Oversigt over teksten Indledning: Handlingsforløb: Klimaks: Afslutning: Problemet med løfter NØGLESÆTNING Gud sender Moses til Egypten NØGLESÆTNING Gud sender Aron af sted for at møde Moses NØGLESÆTNING Moses og Aron tager til Egypten NØGLESÆTNING De fortæller israelitterne om Guds plan NØGLESÆTNING Moses går til Farao NØGLESÆTNING Israelitterne bliver sat til at arbejde endnu hårdere NØGLESÆTNING Farao siger nej til deres bøn om hjælp. Israelitterne giver Moses skylden for deres problemer NØGLESÆTNING Moses beder Gud om hjælp. Guds ord til Moses og israelitterne. Han er Herren, og han vil befri dem. Moses og israelitterne kunne stole på Gud NØGLESÆTNING Bibelvers til indlæring: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. (Jeremias 29,11.) Noter til læreren: 1. Tag Bibelteksten i første halvdel af mødet, og inddrag Oplæg til samtale i slutningen af mødet. Oplægget har til formål at styrke tekstens praktiske anvendelse for det frelste barn. 2. Da Farao sagde, at han ikke kendte Gud, talte han sandt. Egypterne havde mange guder, som de tilbad. De troede endda, at Farao var en gud. Hvis Farao skulle adlyde den eneste sande Gud, ville han selv miste noget af sin magt og position som konge. 24

25 Indledning I lovede! I lovede, at vi skulle på ferie, og at vi skulle i Tivoli. Det er ikke retfærdigt! Jeg har sagt til alle mine venner, at vi skulle i Tivoli i ferien. Nu vil de sige, at det bare var noget, jeg fandt på for at være smart. Det er død-uretfærdigt!! I lovede det! Niels forældre prøvede at forklare, at de blev nødt til at lave om på deres planer. Sidste år havde de talt om at holde ferie i København, men senere var det firma, hvor Niels far var ansat, standset, og Niels far havde ikke noget arbejde. (Tilpas eksemplet til den aktuelle børnegruppe.) Det sker, at selv forældre eller allerbedste venner lover noget, de ikke kan holde. Det er ikke, fordi de ikke hellere end gerne vil holde det, de har lovet, men nogle gange sker der ting, som man ikke selv kan gøre for - som f.eks. da Niels far mistede sit arbejde. Men Gud er anderledes. Hør, hvad der står i Bibelen: ikke ét af alle de gode ord, Herren jeres Gud talte til jer, er faldet til jorden. (Josvabogen 23,14.) NØGLESÆTNING (TROENDE) Det er dejligt at vide, at Gud altid holder sit ord. Ligegyldigt hvad der sker, så gælder det. Der er ikke noget, Gud ikke har styr på, for han er langt mere magtfuld og langt stærkere end nogen eller noget som helst. Gud elsker sit folk altså dem, der tror på ham. Hans ord til dem falder ikke til jorden. Han holder, hvad han lover Gud elskede også sit folk, der var slaver i Egypten. Der var nok mange, der mente, at Gud havde glemt dem. Men nej, Gud ville holde sit ord til dem. Han ville udfri dem. De måtte stole på ham. Billede 3-1 Gud havde givet Moses den opgave at føre folket, der blev kaldt israelitterne, ud af Egypten (20, 21, 24 og 25). Gud havde lovet at være med Moses og at befri folket. Gud ønskede, at Moses troede ham altså stolede på ham. NØGLESÆTNING (TROENDE) På samme måde ønsker Gud også, at vi tror ham. Husk på den første tekst om Moses! Der lærte vi, at Gud har lovet, at de, der tror på Jesus, kan blive frie fra synd. Så spørgsmålet er, om vi tror på Jesus? Hans ord falder ikke til jorden, og vi kan være sikre på, at hvis vi tror på ham, skal vi en dag være sammen med ham i Himlen 25