Social ulighed i sundhed
|
|
- Olaf Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel Alle skal have let og lige adgang til sundhedsydelser Men hvordan sikrer vi, at alle får det samme udbytte af sundhedsydelserne? I Sundhedsaftalen er én af visionerne at skabe Mere lighed i sundhed. På møde i Sundhedskoordinationsudvalget d. 13. juni 2016 blev det besluttet, at indsatser i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed og differentierede indsatser prioriteres i 2016 og Dato Kristine Lindeneg Drejø Tlf Kristine.drejoe@stab.rm.dk Sagsnr Side 1 Lighed i sundhed kan være mange ting. Der er en vigtig skelnen mellem individuelle forskelle i sundhed på grund af ex. alder, gener, livshistorie osv. og forskelle mellem sociale grupper. Når der tales om social ulighed i sundhed er der tale om forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet som følge af forskelle i social position. Indsatser for større social lighed i sundhed drejer sig derfor om at forbedre sundheden hos mindre begunstigede grupper, så forskelle i sygelighed, dødelighed, sundhed og trivsel mindskes i forhold til den mere begunstigede del af befolkningen. I det danske sundhedsvæsen er kerneydelsen gratis, men forskning tyder på, at brugen af sundhedsvæsenets ydelser varierer med social baggrund. Personer med kort eller ingen uddannelse kan have svært ved at navigere i sundhedsvæsnet og forstå information om medicin og behandling, hvilket kan påvirke behandlingsforløbet. Der opstår således sociale forskelle i adgangen til og brugen af sundhedsydelser. Den socialt skæve rekruttering kommer blandt andet til udtryk ved at, der er langt færre med kort uddannelse eller ingen uddannelse, der deltager i rehabiliteringstilbud eller patientuddannelse end mennesker med mellemlang eller lang uddannelse. Samtidig viser forskning, at højtuddannede eksempelvis har 23% større chance end lavt uddannede for at få deres forhøjede blodtryk behandlet. Samtidig, og måske delvis som følge heraf, ses der sociale forskelle i konsekvenser af sygdom. Der er stor ulighed i evnen til at mestre
2 livet med en eller flere samtidige sygdomme. Studier viser eksempelvis, at hjertepatienter med lavere social position har ringere udbytte af den tilbudte behandling, et større tab af funktionsevne, en større risiko for at miste arbejde og indkomst samt højere dødelighed end hjertepatienter med højere social status. 1 Kroniske sygdomme forekommer oftere hos personer med kort uddannelse end hos personer med lang uddannelse Højtuddannede har 23% større chance end lavt uddannede for at få deres forhøjede blodtryk behandlet 60 70% af den sociale ulighed i sundhed kan henføres til rygning og alkohol Den fattigste 1/4 af mænd lever i gennemsnit 10 år kortere end den rigeste 1/4 Socialt udsatte borgere lever 22 år kortere end den øvrige befolkning 2 Når der planlægges og igangsættes indsatser i forhold til at øge den sociale lighed i sundhed kan dette gøres ud fra to forskellige perspektiver. Der sættes ofte fokus på socialt udsatte grupper, men der kan også anlægges et bredere perspektiv, hvor der er et bredere fokus på ulighedsskabende sociale parametre som uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, etnicitet, køn etc. Der er forskel i den type indsatser, der skal iværksættes alt efter, hvilket perspektiv, der anlægges 3. Med sundhedskoordinationsudvalgets beslutning om fokus på social lighed og differentierede indsatser lægges der op til at antage det brede perspektiv på social ulighed. 1 Kilde: Hvordan har du det Kilde: Sundhedsaftalen Kilde: Hvordan har du det 2013 Side 2
3 I nedenstående tabel opridses forskellen i målgruppe og typer af indsatser alt efter hvilket perspektiv, der anlægges. Oversigt Socialt udsatte Social ulighed i sundhed Målgruppe Personer der lever i samfundets yderkanter, personer der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne Ulighed i sundhed baseret på sociale parametre så som uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, bolig forhold etc. Indsatser Tæt tværfaglig og tværsektorielle indsatser Behov for involvering af social og psykiatriområdet Differentierede indsatser Tæt tværfaglig og tværsektorielle indsatser Eksempler på indsatser - Socialsygeplejersker - Særlige indsatser på tandområdet - Varmestuer - Fælles gravidteam - Socialt differentieret hjerterehabilitering - Projekt Sund Mand - Sundhedsfremmeindsatser til etniske minoriteter I sundhedsaftalen lægges der op til differentierede indsatser både i forhold til forebyggelse, udredning, behandling, genoptræning og rehabilitering. Tanken bag differentiering af indsatserne er, at de der kan selv skal understøttes i dette, men samtidig skal dem, der ikke tilbydes, tager imod eller profiterer af sundhedsvæsenets tilbud hjælpes til dette. Det er ikke kun særligt sårbare borgere, der kan have behov for mere støtte og hjælp til at koordinere indsatsen gennem en tættere tværfaglig tværsektoriel indsats. Differentieringen i indsatser kan både ske ift. bestemte grupper af borgere, patientgrupper, geografiske områder mv. Indsatser for at mindske social ulighed i sundhed Indsatserne i forhold til at mindske den sociale lighed i sundhed kan inddeles i flere relevante elementer. - Identificering af de borgere, som ikke får det optimale ud af de regionale og kommunale sundhedstilbud. Hvem er de og hvorfor lykkes vi ikke med vores indsatser. Et eksempel kunne Side 3
4 være at man på en hospitalsafdeling lavede forsøg med en social scoring ved udskrivelse og fulgte patienterne efterfølgende. - Undersøge og dokumentere, hvem der tager imod de tilbud, vi har i sundhedsvæsnet fordelt på sociale parametre som eksempelvis uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og samlivsstatus. Dette gør sig både gældende i forhold til forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering. - Undersøge årsagen til forskellen i deltagelse i og effekten af indsatserne. Hvordan kommunikere vi, også på tværs af sektorgrænser, så alle borgere og patienter forstår, hvad vi siger? Hvordan kan indsatser og tilbud tilpasses, så de passer bedre til de socialt dårligst stillede? - Fokus på overleveringen fra hospital til kommunale indsatser. Hvor og for hvem lykkes overleveringen og hvor går det galt. Hvordan kan vi sikre en bedre overlevering, der hvor det ikke lykkes? Der kan laves forsøg med mere håndholdte overleveringer for bestemte patientgrupper eller patienter med særlige sociale karakteristika. - Populationstilgang til de målgrupper, som ikke profitere eller deltager i vores indsatser og skabe integrerede indsatser på tværs af sektorgrænser og sikrer integrerede forløb for særligt sårbare borgere. - Ud over de overordnede elementer i indsatsen er det vigtigt, at holde for øje, at rygning fortsat er den enkelte faktor, der er skyld i mest ulighed i sundhed og at det derfor fortsat er relevant at arbejde med indsatser i forhold til rygestop. Side 4
5 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
6 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
7 VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Men der er stadig plads til forbedringer. Borgerne skal have en behandling af endnu højere kvalitet, uanset postnummer og uafhængigt af størrelsen af deres pengepung. Derfor er regeringen, Danske Regioner og KL enige om, at opstille konkrete nationale mål, der sætter en tydelig retning for kvaliteten af det danske sundhedsvæsen. De nationale mål er en ny tilgang til at arbejde med kvalitet. Et skifte væk fra proces- og registreringskrav til i højere grad at fokusere på resultater til gavn for den enkelte patient. Sophie Løhde Sundheds- og ældreminister Martin Damm Formand for KL Bent Hansen Formand for Danske Regioner NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 3
8 DE NATIONALE MÅL FOR DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN De nationale mål skal udgøre en drivkraft for det lokale arbejde med kvalitetsforbedringer. Det er dermed de enkelte regioner og kommuners ansvar at forankre de nationale mål til lokalt definerede mål og indsatser. Sigtet er, at den enkelte læge, sygeplejerske, SOSUassistent mv. skal have frihed til at tænke højere kvalitet i det daglige arbejde, alt efter hvilke konkrete udfordringer og vilkår, der gør sig gældende lokalt. Der er et udviklingsperspektiv for de nationale mål, som årligt vil blive drøftet politisk. Ambitionen er, at målene skal afspejle den værdi, kvalitet og resultater sundhedsvæsenet skaber for den enkelte patient. Og at de tilhørende indikatorer i højere grad kommer til at afspejle dette på sigt. De nationale mål er blot ét element i en større omstilling af kvalitetsarbejdet. I 2016 introduceres bl.a. nye lærings- og kvalitetsteams og et nationalt ledelsesprogram. Herudover er der også enighed om et styrket fokus på systematisk patientinddragelse, bedre brug af sundhedsdata og forsøg med værdibaseret styring. Alt sammen til gavn for patienterne. 4 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
9 FORMÅLET MED DE NATIONALE MÅL ER STØRRE LOKALT EJER SKAB TIL KVALITETSARBEJDET. DET ER MEDARBEJDERNE, SOM SKAL SKAL DRIVE FORANDRING ERNE, FOR DE HAR DEN DAGLIGE KONTAKT MED PATIENTERNE NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 5
10 DE NATIONALE MÅL FOR DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Introduktionen af nationale mål betyder, at der skal arbejdes med mål på alle niveauer i sundhedsvæsenet. De nationale mål er politisk bestemte, og udtrykker retningen for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er udvalgt en række indikatorer, som konkretiserer de overordnede mål. Indikatorerne gør det muligt for regioner og kommuner at følge målene og tage de initiativer, der skaber den ønskede udvikling. Lokale mål og indsatser skal forankre de nationale mål i kommuner og regioner og adressere konkrete lokale kvalitetsudfordringer, som skal løfte kvaliteten på sygehuse, plejecentre mv. 6 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
11 NATIONALE MÅL : BEDRE KVALITET, SAMMENHÆNG OG GEOGRAFISK LIGHED I SUNDHEDSVÆSNET BEDRE SAMMEN- HÆNGENDE PATIENT- FORLØB STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER FORBEDRET OVERLEVELSE OG PATIENT- SIKKERHED BEHANDLING AF HØJ KVALITET HURTIG UDREDNING OG BEHANDLING ØGET PATIENT- INDDRAGELSE FLERE SUNDE LEVEÅR MERE EFFEKTIVT SUNDHEDS- VÆSEN INDIKATORER BELÆGNING AKUTTE GENINDLÆGGEL- SER INDEN FOR 30 DAGE VENTETID TIL GENOPTRÆNING SOMATISK FÆRDIGBEHAND- LINGSDAGE PÅ SYGEHUSE AJOURFØRTE MEDICIN- OPLYSNINGER (PRAKTISERENDE LÆGE) AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL/ DIABETES-PATIENT FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT ÆLDRE 5 ÅRS OVERLEVELSE EFTER KRÆFT HJERTE- DØDELIGHED SYGEHUS- ERHVERVEDE INFEKTIONER OVERLEVELSE VED UVENTET HJERTESTOP OPFYLDELSE AF KVALITETSMÅL I DE KLINISKE KVALITETS- DATABASER INDLAGTE PATIENTER I PSYKIATRIEN, DER BÆLTEFIKSERES VENTETID TIL PLANLAGT SYGEHUS- OPERATION OG TIL PSYKIATRIEN SOMATISKE/ PSYKIATRISKE PATIENTER UDREDT INDEN FOR 30 DAGE KRÆFTPAKKE- FORLØB GENNEMFØRT INDEN FOR TIDEN PATIENT- TILFREDSHED PATIENTOPLEVET INDDRAGELSE MIDDELLEVETID DAGLIG RYGERE I BEFOLKNINGEN LIGGETID PR. INDLÆGGELSE PRODUKTIVITET PÅ SYGEHUSENE REGIONALE / KOMMUNALE LOKALE DELMÅL NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 7
12 BRED FORANKRING OG LOKALT EJERSKAB Den lokale forankring på de enkelte sygehusafdelinger, i de kommunale sundhedsindsatser og praksissektoren er et helt centralt element i den nye tilgang til kvalitet. Her skal de nationale mål omsættes til konkrete lokale delmål og indsatser, så de giver mening, hver dag sundhedspersonalet møder på arbejde. Der bliver altså en større metodefrihed for personalet, som skal være med til at definere de indsatser, som skal løfte kvaliteten for den enkelte patient. Det er op til regionsråd og kommunalbestyrelse at sikre, at det sker. 8 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
13 LOKAL FORANKRING MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL INDIKATORER REGIONER KOMMUNER SYGEHUS HJEMMEHJÆLP SYGEHUS PLEJEHJEM SYGEHUS SUNDHEDSPLEJE SYGEHUS LOKALE DELMÅL PRAKTISERENDE LÆGE SYGEHUS LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL PRAKTISERENDE LÆGE LOKALE DELMÅL GENOPTRÆNING LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 9
14 UDVIKLINGEN I MÅL OG INDIKATORER Vi vil løbende følge udviklingen i de nationale mål. Det sker via en trafiklys-markering, hvor den enkelte region eller kommune kan se, hvor de bevæger sig hen i forhold til de nationale mål. Farven i trafiklyset giver regioner og kommuner et billede af, hvordan deres indsatser har bidraget til udviklingen til sundhedsvæsenet. Hvert forår vil en statusrapport vise, om indikatorerne og dermed det danske sundhedsvæsen har udviklet sig i den ønskede retning. Statusrapporten vil være udgangspunkt for dialog om udviklingen parterne imellem. Mål og indikatorer kan politisk justeres, hvis det er nødvendigt. Farverne angiver, hvordan regioner og kommuner har udviklet sig det foregående år, samt hvordan de er placeret ift. gennemsnittet. De enkelte farver betyder: Negativ udvikling og under gennemsnittet Enten positiv udvikling og under gennemsnit / negativ udvikling og over gennemsnit Positiv udvikling og over gennemsnit 10 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
15 TABEL 1 : Oversigt over farvemarkering af indikatorer, udvikling fra MÅL INDIKATORER HELE LANDET NORDJYLLAND MIDTJYLLAND SYDDANMARK HOVEDSTADEN SJÆLLAND Belægning (under udvikling) Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage, pct. 6,7 5,5 6,6 5,9 6,3 9,1 Ventetid til genoptæning, median, dage BEDRE SAMMEN- HÆNGENDE PATIENTFORLØB Somatisk færdigbehandlingsdage på sygehusene, dage pr borgere Ajourførte medicinoplysninger (praktiserende læge), pct. (maj 2015-marts 2016) 6,1 3,4 1,8 1,7 15,2 2, Akutte indlæggelser pr KOL-patienter, antal Akutte indlæggelser pr diabetes type 2-patienter, antal Forebyggelige indlæggelser pr ældre (65+), antal 63,5 52,8 55,2 61,0 77,6 61,5 STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER 5 års overlevelse efter kræft, pct. ( og ) Hjertedødelighed ( ), dødsfald pr borgere Sygehuserhvervede infektioner bakteriæmier, antal pr risikodøgn 8,0 6,7 7,5 8,9 8,3 7,4 FORBEDRET OVERLEVELSE OG PATIENTSIKKERHED Sygehuserhvervede infektioner clostridium difficile, antal pr borgere Overlevelse ved uventet hjertestop (under udvikling) 66,2 61,2 46,9 58,6 88,5 63,3 Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser* 63,5 59,5 67,6 62,9 60,3 59,2 Indlagte personer i psykiatrien, der bæltefikseres, pct. 5,9 6,0 7,8 6,5 4,8 5,8 BEHANDLING AF HØJ KVALITET Anm.: Alle tal viser udviklingen fra 2014 til 2015 med mindre andet er angivet. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. * RKKP og Danske Regioner ** Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelse *** Danmarks Statistik **** Den Nationale Sundhedsprofil NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 11
16 Forsat MÅL INDIKATORER HELE LANDET NORDJYLLAND MIDTJYLLAND SYDDANMARK HOVEDSTADEN SJÆLLAND Gns. erfaret ventetid til sygehusoperation, dage Gns. erfaret ventetid til psykiatrien, børn og unge, dage Gns. erfaret ventetid til psykiatrien, voksne, dage HURTIG UDREDNING OG BEHANDLING Somatiske patienter udredt inden for 30 dage, pct. (4. kvt og 4. kvt. 2015) Psykiatriske patienter udredt inden for fristen, børn og unge, pct. (3.-4. kvt. 2015) Psykiatriske patienter udredt inden for fristen, voksne, pct. (3.-4. kvt. 2015) Pakkeforløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for kræft, pct Patienttilfredshed (gnsn. score 1-5)** 4,24 4,29 4,32 4,25 4,21 4,09 Patientoplevet inddragelse (gnsn. score 1-5)** 3,69 3,76 3,81 3,65 3,70 3,47 ØGET PATIENT- INDDRAGELSE Middellevetid*** 80,6 80,4 81,1 80,8 80,4 79,9 Daglig rygere, pct. (2013)**** 17,0 17,0 17,0 19,2 15,0 18,1 FLERE SUNDE LEVEÅR Gns. liggetid pr. indlæggelse, dage 3,4 4,2 3,3 3,6 3,4 3,1 Produktivitet på sygehusene, indeks: hele landet = 100 (2014) MERE EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN 12 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET Anm.: Alle tal viser udviklingen fra 2014 til 2015 med mindre andet er angivet. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. * RKKP og Danske Regioner ** Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelse *** Danmarks Statistik **** Den Nationale Sundhedsprofil
17 DE NATIONALE MÅL ER ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE PATIENTEN I CENTRUM. MÅL OG RESULTATER, SOM SKABER VÆRDI FOR PATIENTERNE, SKAL VÆRE PEJLEMÆRKER FOR KVALITETS ARBEJDET. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 13
18 EKSEMPLER PÅ INDIKATORER 1 : Forebyggelige indlæggelser blandt ældre FIGUR 1 : Antal forebyggelige indlæggelser pr ældre (65+), udvikling fra 2014 til 2015, fordelt på kommune FIGUR 2 : Antal forebyggelige indlæggelser pr ældre (65+), set ift. landsgennemsnittet, fordelt på kommune, 2015 Betydelig positiv udvikling (Under -10%) Positiv udvikling (-10% til -0,01%) Neutral udvikling (0%) Negativ udvikling (0,01% til 10%) Betydelig negativ udvikling (over 10%) Under 48 indlæggelser 48 til 63,4 indlæggelser 63,5 indlæggelser (landsgennemsnit) 63,6 til 79 indlæggesler Over 79 indlæggelser 14 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
19 Pct : Tvang i psykiatri 10 8 FIGUR 4 : Indlagte personer i psykiatrien, der bæltefikseres FIGUR 3 : Forebyggelige indlæggelser pr ældre, fordelt på regioner 6 4 Antal pr ældre Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland 40 Hele landet : Kræftpakker Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Hele landet FIGUR 5 : Andel kræftpakkeforløb gennemført inden for angivne standardforløbstider, pct Note: Uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype. Hele landet NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 15
20 16 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
21 TABEL 2 : Oversigt over kommunernes resultater for udvalgte indikatorer, udvikling REGION HOVEDSTADEN AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. ALBERTSLUND KOMMUNE 7,7 15 5, ,4 80,4 16,5 ALLERØD KOMMUNE 6,7 11 4, ,4 82,3 9,7 BALLERUP KOMMUNE 4, , ,9 79,6 16,7 BORNHOLM KOMMUNE 6,5 19 1, ,3 79,4 15,8 BRØNDBY KOMMUNE 6, , ,3 79,1 19,4 DRAGØR KOMMUNE 4,5 15 7, ,9 81,3 12,9 EGEDAL KOMMUNE 4,7 * 30, ,7 81,7 12,8 FREDENSBORG KOMMUNE 9, , ,9 81,3 13,8 FREDERIKSBERG KOMMUNE 6,8 21 0, , ,4 FREDERIKSSUND KOMMUNE 10,1 13 7, ,6 79,5 14,2 FURESØ KOMMUNE 2,9 9 32, , ,6 GENTOFTE KOMMUNE 2, , ,6 82,2 10,1 GLADSAXE KOMMUNE 4,9 36 7, ,6 79,5 16,2 GLOSTRUP KOMMUNE 7,6 11 4, ,2 79,9 14,5 GRIBSKOV KOMMUNE 9,6 * 10, ,4 80,3 17,5 HALSNÆS KOMMUNE 10,2 14 8, , ,1 HELSINGØR KOMMUNE 9,7 16 9, , ,6 HERLEV KOMMUNE 4,8 37** 28, ,0 79,2 16,5 HILLERØD KOMMUNE 10, , , ,2 HVIDOVRE KOMMUNE 6, , ,8 79,7 17,0 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 6,8 * 3, ,1 79,5 18,6 HØRSHOLM KOMMUNE 7,1 12 2, ,3 81,9 10,4 ISHØJ KOMMUNE 7,3 14 1, ,7 78,3 18,8 KØBENHAVN KOMMUNE 6, , , ,3 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2, , ,5 82,3 9,5 RUDERSDAL KOMMUNE 3, , ,5 82,4 8,5 RØDOVRE KOMMUNE 4, , ,2 79,5 17,1 TÅRNBY KOMMUNE 5, , ,6 79,7 16,7 VALLENSBÆK KOMMUNE 6, , ,8 80,9 13,7 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 17
22 Forsat REGION MIDTJYLLAND AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. FAVRSKOV KOMMUNE 8,7 9 0, ,5 81,6 17,8 HEDENSTED KOMMUNE 7,0 11 0, ,5 81,1 17,6 HERNING KOMMUNE 4,0 12 1, , ,3 HOLSTEBRO KOMMUNE 4,8 16 0, ,3 80,8 18,5 HORSENS KOMMUNE 8,0 14 0, ,8 80,4 20,7 IKAST-BRANDE KOMMUNE 4,2 14 0, ,4 80,5 19,5 LEMVIG KOMMUNE 5,3 4 1, ,2 79,9 20,7 NORDDJURS KOMMUNE 8,6 13 0, ,5 79,4 19,4 ODDER KOMMUNE 7,3 20 2, , ,8 RANDERS KOMMUNE 10,2 13 0, ,3 79,7 18,9 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 4,1 11 0, , ,2 SAMSØ KOMMUNE 2,7 * 2, ,9 * 22,6 SILKEBORG KOMMUNE 7,6 13 0, ,0 80,7 14,0 SKANDERBORG KOMMUNE 6,2 12 0, ,2 81,6 16,0 SKIVE KOMMUNE 7,4 14 0, ,2 80,3 17,7 STRUER KOMMUNE 5,1 11 0, , ,8 SYDDJURS KOMMUNE 8,8 11 0, ,9 81,1 18,3 VIBORG KOMMUNE 8,2 15 0, ,8 80,8 17,3 AARHUS KOMMUNE 5,2 16 5, ,5 80,8 14,7 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før 18 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
23 Forsat REGION NORDJYLLAND AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. BRØNDERSLEV KOMMUNE 3,7 14 0, , ,8 FREDERIKSHAVN KOMMUNE 1,8 11 1, ,2 79,7 19,4 HJØRRING KOMMUNE 2,6 * 0, ,3 80,7 18,2 JAMMERBUGT KOMMUNE 5,4 18 3, ,7 80,1 18,2 LÆSØ KOMMUNE 1,8 8 0, ,1 * 17,9 MARIAGERFJORD KOMMUNE 7,7 19 2, ,7 80,2 19,0 MORSØ KOMMUNE 8,3 15 0, ,6 79,3 20,9 REBILD KOMMUNE 6,6 8 1, ,2 80,9 13,7 THISTED KOMMUNE 8,1 13 0, ,5 79,4 17,9 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 6,2 12 1, ,9 80,5 18,1 AALBORG KOMMUNE 5,8 18 7, ,4 80,2 14,9 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 19
24 Forsat REGION SJÆLLAND AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. FAXE KOMMUNE 8,5 6** 0, ,4 79,7 17,4 GREVE KOMMUNE 8,4 11 1, ,7 80,3 16,4 GULDBORGSUND KOMMUNE 9,3 15 1, ,0 78,1 18,6 HOLBÆK KOMMUNE 7,8 15 6, ,1 79,8 18,6 KALUNDBORG KOMMUNE 7,9 16 1, ,1 78,9 18,8 KØGE KOMMUNE 9,3 10 7, ,3 80,2 17,3 LEJRE KOMMUNE 7,3 * 2, , ,6 LOLLAND KOMMUNE 9,3 13 1, ,6 76,9 23,0 NÆSTVED KOMMUNE 9,5 13 1, ,2 79,6 16,8 ODSHERRED KOMMUNE 7,5 14 1, ,2 78,9 20,1 RINGSTED KOMMUNE 8,5 12 1, ,7 79,8 17,5 ROSKILDE KOMMUNE 8,2 * 0, ,2 80,7 15,0 SLAGELSE KOMMUNE 10,7 17 0, ,7 78,7 20,5 SOLRØD KOMMUNE 7,9 6 2, ,6 80,6 14,0 SORØ KOMMUNE 8,4 11 0, ,3 78,8 16,5 STEVNS KOMMUNE 8,6 * 1, ,6 80,2 18,8 VORDINGBORG KOMMUNE 8,0 10 1, ,1 78,5 20,5 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før 20 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
25 Forsat REGION SYDDANMARK AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. ASSENS KOMMUNE 6,9 15 2, ,0 80,3 21,0 BILLUND KOMMUNE 7,3 19 0, ,6 80,9 17,1 ESBJERG KOMMUNE 9,3 15 1, ,0 79,6 19,8 FANØ KOMMUNE 6,5 * 3, ,3 * 19,9 FREDERICIA KOMMUNE 2,7 28 1, ,5 79,5 21,8 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 6,9 19 0, ,7 80,4 19,2 HADERSLEV KOMMUNE 2,2 9 3, ,1 80,3 18,4 KERTEMINDE KOMMUNE 7,5 * 4, ,2 80,5 19,8 KOLDING KOMMUNE 1,7 28 0, ,3 80,5 19,6 LANGELAND KOMMUNE 6,8 16 0, ,5 79,4 24,8 MIDDELFART KOMMUNE 3,6 21 0, ,3 80,8 19,8 NORDFYNS KOMMUNE 7,3 18 9, ,6 79,6 20,2 NYBORG KOMMUNE 6,8 17 3, ,4 80,2 21,4 ODENSE KOMMUNE 7,6 18 1, ,0 79,7 17,5 SVENDBORG KOMMUNE 6,8 19 1, ,1 80,7 20,8 SØNDERBORG KOMMUNE 6,2 9 0, ,7 80,4 17,2 TØNDER KOMMUNE 2,9 27 3, ,3 80,4 20,0 VARDE KOMMUNE 8,9 9 1, ,8 81,2 16,1 VEJEN KOMMUNE 5,4 13 0, ,5 80,3 19,0 VEJLE KOMMUNE 3,9 14 0, ,5 80,6 19,3 ÆRØ KOMMUNE 10,4 14 1, ,5 * 22,9 AABENRAA KOMMUNE 2,3 16 4, ,2 80,1 20,2 HELE LANDET 6,7 14 6, ,5 80,1 17,0 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 21
26 MÅL OG INDIKATORER I FREMTIDEN De nationale mål og indikatorer skal udvikles med henblik på at skabe aktuel retning for den ønskede udvikling af sundhedsvæsenet. Mål og indikatorer er derfor dynamiske. For eksempel kan nogle af målene have en kortere tidsramme og kan justeres løbende i takt med, at der kommer fokus på nye områder, hvor kvaliteten halter. Det er derfor et udviklingsperspektiv, at mål og indikatorerne på sigt skal have endnu mere fokus på effekt og værdi for patienten. Der vil for særligt for praksissektoren og den kommunale sektor være fokus på at udvikle nye mål og indikatorer, så der skabes yderligere indsigt i de to sektorers resultater. 22 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
27 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET UDGIVET AF SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET, KL OG DANSKE REGIONER ELKTRONISK PUBLIKATION ISBN: DESIGN: BGRAPHIC FOTO: JOHNER NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 23
28 sum.dk regioner.dk kl.dk
29 Region Midtjyllands målbillede for sundhedsvæsenet 2017
30 Ny organisering af det tværsektorielle sundhedssamarbejde 1/9/2016 Jf. Sundhedsloven 205 skal der udarbejdes en sundhedsaftale mellem regionen og kommunerne. I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis en samarbejdsorganisation, der pr. 1/9/16 er tilpasset aktuelle behov for: et mere agilt set-up, der både kan sikre udviklingskraft og ejerskab lokalt (kommune-/hospitals- /klyngeniveau) samt beslutningskraft i forhold til fælles forpligtende aftaler på tværs og udmøntning af én fælles sundhedsaftale et effektivt samspil mellem det centrale niveau og klynger med ejerskab på alle niveauer (politisk og administrativt) og større grad af udvikling i klyngerne. De centrale elementer i den ny organisering er: at fælles aftaler og skal-opgaver løftes i regi af Sundhedsstyregruppen, og der etableres efter behov opgavefokuserede arbejdsgrupper (midlertidige) at arbejdsgrupperne sammensættes af ressourcepersoner primært ud fra kompetencer at udviklingsopgaver som hovedregel placeres i klyngerne at den tværgående koordinering og opfølgning sker via Fællessekretariat at der etableres en fælles Triple Aim gruppe til at understøtte, at beslutningsoplæg er tilstrækkeligt belyst ift. kvalitet og økonomi samt sikre opfølgning at der på enkelte områder er faste grupper. Overordnede ansvarsområder Grundstrukturen i organiseringen af det tværsektorielle sundhedssamarbejde er:
31 Sundhedskoordinationsudvalget er det tværsektorielle politiske organ for sundhedsaftalesamarbejdet. Sundhedskoordinationsudvalget sætter politisk retning og mål for sundhedsaftalen og træffer de overordnede beslutninger for sundhedsaftalesamarbejdet og for den overordnede implementering af sundhedsaftalen på baggrund af indstillinger fra Sundhedsstyregruppen. Sundhedskoordinationsudvalget godkender bl.a. samarbejdsaftaler på indstilling fra Sundhedsstyregruppen inden disse videresendes til implementering i kommunerne og regionen. Sundhedsstyregruppen er det øverste administrative organ i det tværsektorielle sundhedsaftalesamarbejde. Sundhedsstyregruppen sætter på baggrund af de politiske mål administrativ strategisk retning for sundhedsaftalesamarbejdet og implementering af sundhedsaftalen. Sundhedsstyregruppen igangsætter udarbejdelse af fælles aftaler og udviklingsopgaver, herunder uddelelgerer opgaver til klynger og nedsætter ad hoc grupper. Sundhedsstyregruppen vil endvidere behandle sager af væsentlig økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig betydning herunder skalering og udbredelse af initiativer. Sundhedsstyregruppen forbereder sager til Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedsstyregruppens formandskab forbereder i samarbejde med Fællessekretariatet sager til Sundhedsstyregruppen, herunder træffer beslutninger der kan afklares i formandskabet. Klyngerne 1 har en central rolle i forhold til udvikling og afprøvning af nye løsninger med henblik på spredning til hele regionen. Klyngerne udvikler og afprøver på opdrag fra Sundhedsstyregruppen eller eget initiativ løsninger på en given udfordring. Desuden står klyngerne for at implementere de samarbejdsaftaler, der indgås i regi af Sundhedsstyregruppen/Sundhedskoordinationsudvalget. Derudover kan klyngerne vælge at prioritere andre områder og tiltag inden for sundhedsaftalen og de nationale mål. Fællessekretariat med formandskab varetager den tværgående koordinering og udmøntning af indsatser og udviklingstiltag i regi af sundhedsaftalen. Fællessekretariatet sikrer koordinering og igangsætning af opgaver i regi af sundhedsaftalen, herunder udarbejdelse af kommissorier og udpegninger til midlertidige arbejdsgrupper. Sekretariatet skal endvidere sikre, at de relevante sager bringes ind i Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget, samt at der tilvejebringes et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag med afsæt i Triple Aim. Herudover skal Fællessekretariatet understøtte monitorering, kvalitets- og økonomiopfølgning af de enkelte indsatser samt den generelle afrapportering på sundhedsaftalen. Under Fællessekretariatet etableres en støttefunktion i form af en Triple Aim gruppe. Arbejdsgrupper (midlertidige) etableres efter behov til at løfte forskellige typer af tværgående opgaver som fx udarbejdelse af forslag til fælles aftaler, tværgående analyser o.lign. Grupperne udarbejder indenfor kommissorium fra Sundhedsstyregruppen aftaleudkast, som godkendes i Sundhedsstyregruppen med henblik på beslutning om implementering i klyngerne. 1 I regi af Aarhus-klyngen er der etableret en særlig selvstændig samarbejdsstruktur med Samsø Kommune.
32 Faste grupper eksisterer på enkelte specifikke områder, der er kendetegnet ved en stadig udvikling af tekniske og faglige forhold, der kræver en løbende tilpasning eller specifikke patientgrupper med en særlig kompleks problemstilling. Aktuelt omfatter disse Fødeplanudvalget, arbejdsgruppe til løbende ajourføring af fælles afklaringskatalog om hjælpemidler og behandlingsredskaber, hjerneskadesamråd voksne, hjerneskadesamråd børn og teknisk-administrativt udvalg på tandområdet. Den skitserede organisation afspejler det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Herudover vil der fortsat være behov for mødefora m.v. for samarbejdet internt i de enkelte sektorer. Fx vil omdrejningspunktet for det tværkommunale samarbejde fortsat være den kommunale styregruppe på sundhedsområdet (KOSU) og den kommunale sundhedsstrategiske gruppe (DKS), ligesom der indenfor praksissektoren samt på tværs af hospitalerne findes fora til intern koordination. Samspil mellem klynger og Sundhedsstyregruppen Overordnet kan der skelnes mellem to typer af processer, der kan bringes i spil i implementeringen af sundhedsaftalen og andre tværsektorielle tiltag (fx som følge af nationale handlingsplaner eller ny lovgivning). A. Fælles samarbejdsaftaler Fælles samarbejdsaftaler, der dækker alle kommuner og hospitaler, udarbejdes på baggrund af kommissorium godkendt i Sundhedsstyregruppen/Sundhedsstyregruppens formandskab. I forbindelse hermed afgøres om aftalen skal udarbejdes i regi af en klynge eller en midlertidig arbejdsgruppe. Efter udarbejdelse og kommentering godkender Sundhedsstyregruppen/Sundhedskoordinationsudvalget aftalen, hvorefter den implementeres i klyngerne. Udarbejdelse af en IV-aftale og en respirationsaftale er eksempler på type A processer. B. Udviklingsopgaver Udviklingsopgaver er opgaver, hvor der på en given udfordring er behov for nye løsninger eller behov for på tværs af sektorer at gentænke eksisterende løsninger. Initiativet til en udviklingsopgave kan komme fra såvel Sundhedsstyregruppen som en klynge. Såfremt Sundhedsstyregruppen igangsætter en udviklingsopgave i en eller flere klynger på vegne af fællesskabet og med henblik på efterfølgende spredning, sætter Sundhedsstyregruppen en ramme, der beskrives i et opdragspapir. På baggrund heraf udvikler og afprøver en eller flere klynger løsning(er), som efter kommentering hos relevante parter godkendes i Sundhedsstyregruppen/Sundhedskoordinationsudvalget til implementering/spredning. Positive resultater af udviklingsopgaver igangsat af klynger udenom Sundhedsstyregruppen indrapporteres til Fællessekretariatet med henblik på evt. spredning. Udvikling af indsatser på de prioriterede områder ulighed og arbejdsmarked er eksempler på type B processer igangsat af Sundhedsstyregruppen.
33 Kommissorium fællessekretariat Kommissorium fællessekretariat for sundhedsaftalen I regi af Sundhedsstyregruppen i Region Midtjylland er nedsat et fællessekretariat til at sikre tværgående koordinering og opfølgning på sundhedsaftalen. 1. Opdrag Fællessekretariatet har følgende opgaver: At sikre overordnet tværgående koordinering af udmøntningen af indsatser og udviklingstiltag i sundhedsaftalen (selve udmøntningen ligger i klyngerne) At understøtte udarbejdelsen af opfølgning på den enkelte indsats og den generelle afrapportering på sundhedsaftalen At være bindeled mellem Sundhedsstyregruppen og de nedsattte grupper og/eller klynger med hensyn til igangsætning, opfølgning og afrapportering At udarbejde udkast til kommissorier til midlertidige arbejdsgrupper, der nedsættes. Kommissorierne godkendes af Sundhedsstyregruppen/Sundhedsstyregruppens formandskab At sikre, at de relevante sager bringes ind i Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget At sikre tæt dialog og koordinering mellem Fællessekretariatet og klyngernes sekretariater At understøtte, at beslutningsoplæg til Sundhedsstyregruppen er tilstrækkelig belyst med afsæt i triple aim At bidrage til udbredelse af og understøtte anvendelsen af spredningsmodellen Dato Side 1 2. Sammensætning Fællessekretariatet består af et delt formandskab og sekretariat med kommunal og regional repræsentation. 3. Kompetence Fællessekretariatet refererer til Sundhedsstyregruppen - betragtes som en stabsfunktion til Sundhedsstyregruppen
34 Fællessekretariatet indgår i dialog med klynger og midlertidige grupper i forhold til behandling af konkrete sager i Sundhedsstyregruppen Fællessekretariatet kan træffe beslutning i fht. processer Fællessekretariatet understøtter koordinering af klyngernes udviklingsinitiativer Side 2
35 Den 22. august 2016 Notat: Proces for fælles indsatser og udviklingsopgaver i regi af sundhedsaftalen Dette notat beskriver procesgangene for fælles aftaler og udviklingsopgaver i regi af den nye struktur af sundhedsaftalesamarbejdet. Proces for udarbejdelse af fælles samarbejdsaftaler under sundhedsaftalen I samarbejdet omkring sundhedsaftalen vil der forsat være behov for, at der udvikles fælles indsatser, der dækker alle kommuner og hospitaler. Afsættet for disse indsatser kan være: a) nationale krav til ensartet indsats på tværs b) udmøntning af initiativer i eksisterende sundhedsaftale c) Sundhedsstyregruppen (SSG)/Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) af egen drift igangsætter udarbejdelsen af en fælles indsats, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Herunder er i punktform beskrevet procesgangen for fælles indsatser under sundhedsaftalen: 1. Udarbejdelse og godkendelse af kommissorium i SSG (se særskilt skabelon for kommissorier under sundhedsaftalen). Der tages i kommissoriet stilling til, hvorvidt der skal nedsættes en midlertidig arbejds gruppe, eller om opgaven kan udlægges som en klyngeopgave. Såfremt opgaven udlægges til klyngeniveauet får alle klynger mulighed for at tilbyde at varetage opgaven. SSG beslutter herefter hvilken klynge, der skal løse opgaven. 2. Nedsættelse af midlertidig arbejdsgruppe (se særskilt beskrivelse herfor) eller opgaven overdrages til en klynge. 3. På baggrund af kommissoriet udarbejder arbejdsgruppen/klyngen et udkast til en aftale. Udkastet bør indeholde en beskrivelse af evt. evaluering/opfølgning via Triple Aim. 4. Udkastet drøftes og tilrettes i samarbejde med fællessekretariatet/formandskabet for SSG. 5. Fællessekretariatet udsender til kommentering hos relevante parter. 6. Tilretning af udkast 7. Udkast sendes til fællessekretariatet med henblik på behandling og godkendelse i SSG. 8. SSG godkender den fælles aftale 9. Godkendelse i SKU og efterfølgende i relevante politiske organer i regionen og kommuner 10. Implementering i klynger 11. Der evalueres på aftalen og resultaterne efter et nærmere fastsat tidsinterval. Proces for udviklingsopgaver i regi af sundhedsaftalen I den nye organisering af sundhedsaftalesamarbejdet varetages udviklingsopgaver fortrinsvist af klyngerne. Udviklingsopgaver skal i denne sammenhæng forstås som den type af opgaver, hvor der på en given 1
36 Den 22. august 2016 udfordring er behov for nye løsninger eller behov for på tværs af sektorer at gentænke eksisterende løsninger. Sundhedsaftalens fokusering på ulighed i sundhed og arbejdsmarked er eksempler på udviklingsområder. Herunder er procesgangen for iværksættelse af udviklingsopgaver under sundhedsaftalen: 1.a. SSG kan igangsætte en udviklingsopgave og bede en eller flere klynger om at udvikle løsninger på et givet område. 1.b. Klyngerne kan af egen drift igangsætte udviklingstiltag. Udviklingsindsatser med gode resultater indrapporteres til Fællessekretariatet med henblik på eventuel spredning. 2. Såfremt SSG iværksætter en udviklingsopgave, skal der udarbejdes et opdragspapir. Af opdraget skal det fremgå hvilket emne, der ønskes udviklingstiltag indenfor og en overordnet tidsramme for arbejdet, herunder opmærksomhed på Triple Aim vurdering samt spredning. 3. Opdragspapiret/rammen sættes af SSG. 4. SSG sender opdraget til klyngerne. Klyngerne melder tilbage til Fællessekretariatet, om man ønsker at påtage sig den pågældende opgave. Såfremt der er flere klynger, som ønsker at deltage i en udviklingsopgave, afdækker Fællessekretariatet i samarbejde med klyngerne om to eller flere klynger kan gå sammen i opgavevaretagelsen, eller at der udarbejdes flere alternative løsninger. 5. Klyngen udvikler og afprøver løsning ud fra opdraget. I arbejdet koordineres der med Fællessekretariatet i forhold til procesmæssige spørgsmål. 6. Klyngen afleverer en beskrivelse af 'kernen' for løsningen jf spredningmodellen til Fællessekretariatet. med henblik på videre behandling i Sundhedsstyregruppen 7. Fællessekretariat sender forslag til kommentering (som hovedregel) hos relevante parter. 8. Tilretning 9. SSG godkender produktet og herunder af spredning til øvrige klynger 10. Godkendelse i SKU og efterfølgende i relevante politiske organer i regionen og kommuner 11. Implementering i de øvrige klynger 12. Der evalueres på aftalen og resultaterne efter et nærmere fastsat tidsinterval. 2
37 Den 22. august 2016 Notat: Proces for opdrag og udpegelser til ad hoc grupper i regi af sundhedsaftalen I den nye organisering af sundhedsaftalesamarbejdet opereres der principielt ikke med stående arbejdsgrupper/temagrupper. I stedet skal opgaverne håndteres i regi af klyngerne og via midlertidige arbejds grupper. Dette notat beskriver, hvornår og hvorfor der oprettes midlertidige arbejdsgrupper og principper for, hvordan man sammensætter grupperne. 1. Hvornår nedsættes der en midlertidig arbejdsgruppe? Der kan nedsættes en arbejdsgruppe i regi af sundhedsaftalen på områder, hvor der kræves en fælles og ensartet model/aftale på tværs af alle 19 kommuner og hospitalerne. Typisk vil der være tale om nationale tiltag lovgivning m.m. der skal implementeres i hele landet. I andre tilfælde vil der kunne være tale om lokale midtjyske tiltag, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et fælles produkt på tværs af regionen. Inden nedsættelsen af en arbejdsgruppe, er det vigtigt at overveje, om den fælles model/aftale kan udvikles lokalt i en eller flere klynger og med efterfølgende spredning til de øvrige klynger. Såfremt man kan det, bør opgaveløsningen varetages i klyngeregi. 2. Hvem nedsætter en midlertidig arbejdsgruppe? Arbejdsgrupper under sundhedsaftalesamarbejdet nedsættes af Sundhedsstyregruppen eller formandskabet for Sundhedsstyregruppen. Initieringen af nedsættelsen af en arbejdsgruppe kan ske på baggrund af konkrete aftaler i Sundhedsstyregruppen/formandskab eller via henvendelse fra de enkelte kommuner og hospitaler (klyngerne). 3. Hvordan ser opdraget for grupperne ud? Ved nedsættelse af arbejdsgrupper udarbejdes der kommissorier. Der er udarbejdet en generisk skabelon for midlertidige arbejdsgrupper i sundhedsaftalesamarbejdet. Af skabelonen fremgår bl.a. Opdrag og tidsperspektiv hvad skal gruppen arbejde med og en afgrænsning til, hvad der ikke er inkluderet i opgaven, Sammensætning medlemmer der skal være i gruppen og herunder hvilke fagligheder, der skal være repræsenteret, Formandskabet og sekretariatet formandskabet er delt mellem region og kommune. Det samme er tilfældet med sekretariatsbetjeningen. Den kommunale del af formandskabet skal i udgangspunktet selv sørge for at tilvejebringe sekretariatsbetjening. Den regionale sekretariatsbetjening varetages af Sundhedsplanlægning, Kompetencer - gruppen har reference til Sundhedsstyregruppen, og der koordineres løbende med Fællessekretariatet for sundhedsaftalen. 1
38 Den 22. august Udpegning til midlertidige arbejdsgrupper Grupperne sammensættes tværfagligt og tværsektorielt med den tilstrækkelige faglige kompetence til at løse opdraget. Deltagere i arbejdsgruppen udpeges på baggrund af faglige kompetencer i forhold til den konkrete opgave, som gruppen skal løse. I denne forbindelse skal det prioriteres, at forskellige perspektiver bringes i spil med henblik på at fremme nytænkning og efterfølgende spredning af resultaterne af gruppens arbejde. Fællessekretariatet henvender sig til klyngerne, og klyngen får mulighed for at indmelde kandidater. Det fordrer, at klyngerne med kort frist kan give en tilbagemelding. Fællessekretariatet tilstræber størst mulig gennemsigtighed i udpegelsesprocessen. Fællessekretariatet træffer beslutning om, hvilke kandidater der skal indgå i de enkelte ad hoc grupper. 2
39 Regionshuset Viborg Model for spredning - spredning af tværsektorielle indsatser under sundhedsaftalen Baggrund Sundhedsaftalen indeholder en række tværsektorielle indsatser, der ofte skal afprøves/igangsættes i en enkelt klynge, i få kommuner, praktiserende læger eller ved et enkelt hospital. Det er derfor essentielt, at der indtænkes og arbejdes med udbredelse og spredning af indsatser, hvilket ligeledes er tæt forbundet med Triple Aim arbejdet. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel kontakt@rm.dk I sundhedsaftalen er to faser beskrevet fase 1 hvor tværsektorielle udviklingsprojekter opstartes og skaleres med afsæt i klare Triple Aim mål, og evalueres med afsæt heri. I fase 2 tages der udgangspunkt i en Triple Aim analyse og potentialet for spredning Side 1 Disse faser skal ses i sammenhæng med en model for spredning, som beskrives i bilag 1. Modellen har afsæt i en bred gennemgang af litteratur og studier på området, sammenfattet i singlen Spredning af velfærdsløsninger = merværdi 1. Beslutningen om spredning De gode løsninger med potentiale for spredning kan opstå i to scenarier. Det første, som er hovedopgaven, er der, hvor den gode løsning skabes i regi af sundhedsaftalen jf. fase 1. Her er alle kommuner og hospitaler forpligtiget til at implementere en god løsning fx Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom (TOBS). I dette scenarie har den ansvarlige (klyngen, ad hoc gruppen) til opgave, at indtænke Triple Aim og elementer fra spredningsmodellen i udarbejdelsen af løsningen samt fremlægge løsningen til beslutning i sundhedsstyregruppen. Derudover kan gode løsninger opstå på eget initiativ uden direkte at være hængt op på sundhedsaftalen. Her kan man med fordel også anvende spredningsmodellen. Præmisser For at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx: Der er aldrig ubegrænsede ressourcer, hvorfor prioritering og afsættelse af ressourcer er nødvendigt. Det ledelsesmæssige fokus skal være foreneligt med de ønskede forbedringer, ellers risikerer man, at ambitionerne spænder ben for hinanden. Vær opmærksom på vægtningen mellem et ressourcehensyn og et kvalitetshensyn. Hvor stor er forandringskapaciteten hos både topledelse og medarbejdere? Der skal udarbejdes en gennemtænkt strategi for spredning. Processen for spredning er dynamisk og kan ske i forskellige tempi med brug af forskellige værktøjer. Ikke én spredningsproces er ens. Indsatsen der skal spredes skal være robust og have god dataunderstøttelse. Forstå hvem det er, man spreder sin løsning til, og hvad de ønsker som outcome. Have fokus på, at de strukturelle forhold er afstemt :Henrik W. Bendix, Kirsten Engholm Jensen og Peter Wiborg Astrup
40 Bilag 1 Model for spredning Modellen indeholder fire hovedelementer/værktøjer: Kernen: Kernen er det centrale i modellen, hvor man skal definere, hvad kernen i den givne løsning er hvad der i den gode løsning giver effekt. Kernen kaldes også den halve løsning hvor resten af løsningen skal defineres lokalt, hvor den skal bruges. Viden om kernen hjælper både implementeringen af en ny løsning, men giver også modtageren af en kerne klarhed om, hvordan kernens elementer kan tilpasses eksisterende aktiviteter og principper på det pågældende hospital eller kommune. Prioriteringen og arbejdet med, hvad kernen indeholder, sker på en spredningsplatform. Spredningsplatform (afsættet for strategien): Strategi for og tilpasning sker gennem samskabelse, altså at de involverede aktører, der skal tilpasse en løsning lokalt, laver strategien sammen, da det bl.a. giver ligeværdighed og involvering i processen om spredningen af den gode løsning. Strategien for spredning omhandler dels, hvordan kernen tilpasses lokalt, da en god løsning skal tilpasses lokalt for at skabe effekt lokalt, og dels i bl.a. hvilke organisatoriske og strukturelle strukturer, magtforhold, incitamentstrukturer og kulturer en løsning skal spredes ind i. Bag strategien er to typer af incitamenter for spredning push og pull. Push og Pull: Push er ønsket om at sprede en god løsning til andre. Pull er omvendt et ønske om en løsning, fordi det giver mening og der fagligt er brug for. Begge typer af incitamenter skal i spil og ses sammen, for at lykkes en løsning kan ikke spredes, hvis ikke der er nogen, der har interesse i løsningen. Spredningsplatformen indeholder en række såkaldte nøgler, som skal understøtte spredningen af kernen i den gode løsning/indsats. En måde hvorpå man som samarbejdspartere kan arbejde sig ind til kernen, kan fx ske ud fra nedenstående figur: Fig. 1 Lokal tilpasning af kernen Spreder Aktiviteter Måder at arbejde på Organisering Hvilke arbejdsgange er afgjort nødvendige, for at løsningen har effekt? Hvilke principper, værdier, processer eller retningslinjer er afgørende? Hvilke formelle roller, strukturer eller systemer er afgørende? Modtager Hvilke aktiviteter i din kerneopgave* må ikke blive påvirket? Hvilke principper, værdier eller retningslinjer er afgørende for at din egen kerneopgave er optimal Hvilke formelle roller, strukturer eller systemer, er afgørende for levering af din ydelse og må IKKE influeres? *Den opgave en organisationen er sat i verden for at løse. Kilde: Christensen og Seneca,2012 Kend din kerneopgave Side 2
41 Implementeringsnøgler: Implementeringsnøglerne er et værktøj til at forankre de lokalt tilpassede løsninger. Levedygtighed: Overvejelser og handlinger i forhold til løsningens robusthed. Hvordan skal løsningen overleve og køre i drift, når nyhedseffekten om den nye løsning falder? Læringsfællesskab: Skab fora for fælles læring, sparring og fastholdelse. Ledelse: Overvejelser om, hvordan ledelsen går forrest i implementering, er en rollemodel for andre ledere og for medarbejdere. Giver legitimitet til implementeringen af løsningen. Vejledning og uddannelse: Er nødvendige elementer, men kan ikke stå alene ved implementering. Det er endvidere vigtigt at gøre sig klart, hvad er nødvendigt af lokale løsninger på vejledninger og uddannelse, og hvor kan man tage til sig fra afsenderen af kernen, så man ikke spilder unødige ressourcer. Mennesker flytter mennesker: Person-til-person kontakt er et stærkt redskab og supplement til vejledning og uddannelse. Relationer kan bære meget af implementeringen af en ny løsning. Smittende fortællinger: Skab fortællingen om den nye løsning, som gør, at man føler ejerskab og vil være en del af fortællingen. Gøre sig klart, hvad vores fortælling er. Skab dokumentation: Er et vigtigt redskab til at skabe grundlag for at kunne arbejde evidensbaseret med løsninger. Vigtigt, at dokumentation er gennemsigtig og tydelig for enhver det er med til at fastholde fokus på implementeringen og senere driften. Nøglerne er et udvalg af mulige værktøjer og kan anvendes alene eller sammen. Processen ved spredning foregå sjældent ens og i en bestemt rækkefølge, derfor skal ovenstående elementer og begreber anvendes hvor og når det giver mening for den enkelte løsning. Konkrete eksempler på, at kernen kan variere i omfang og art TOBS Kernen (det centrale - hvilke dele af indsatsen, der ikke skal ændres på): TOBS scoreskemaet Side 3
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs merePræmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx:
Model for spredning - spredning af tværsektorielle indsatser under sundhedsaftalen Baggrund Hospitaler, kommuner og praksis er med sundhedsaftalen enige om, at de bedste løsninger udbredes. Sundhedsaftalen
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereNationale mål for sundhedsvæsenet
Nationale mål for sundhedsvæsenet Mål Indikator Belægning Yderligere information og tal Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage, somatik Rapport Data Bedre sammenhængende patientforløb Ventetid til genoptræning
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereImplementering af Fælles Medicinkort i kommunerne
Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereUndersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud
1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereOpfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere
Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereSygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019
52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560
Læs mereUdbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse
DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017
jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereFordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger
NOTAT Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula Det er kommunerne selv, der skal stå for den primære support i forbindelse med Aula. I tilfælde af tekniske fejl kan man dog naturligvis
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018
Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk
Læs mereElevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen
Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereIværksætternes folkeskole
Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013
nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereVed brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.
4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mere