Bilagssamling. Kvalitetsarbejdet i EUX/EUD Business, Skive Handelsskole
|
|
- Katrine Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilagssamling Kvalitetsarbejdet i EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016
2 Indholdsfortegnelse Bilag 1. Mission, vision og værdier... 3 Mission:... 3 Vision:... 3 Værdier:... 3 Bilag 2. Deltagelse i netværk... 4 Bilag 3. Årshjul for kvalitetsarbejdet... 5 Bilag 4. Indsamling af information... 6 Bilag 5. Procedure for evaluering af undervisningen... 7 Beskrivelse af evalueringsproceduren... 7 Bilag 6. Kvalitetssikrende procedurer, fx aktiviteter Bilag 7. Øget gennemførelse/lavt frafald Bilag 8. Procedure for selvevaluering
3 Bilag 1. Mission, vision og værdier Mission: Skive Handelsskole er en lokal forankret erhvervsskole, der skal give uddannelse af høj kvalitet. På Skive Handelsskole får eleverne erhvervsrettede, alment dannende og studieforberedende kompetencer sammen med personlig udvikling. Vision: Skive Handelsskole vil være kendt for at efterleve vores tre værdier: Vi handler, vi er ordentlige og vi er professionelle. Skive Handelsskole vil være kendt for et højt fagligt og pædagogisk kvalitetsniveau og for at uddanne elever til attraktive medarbejdere og aktive, deltagende medborgere. Skive Handelsskole vil være kendt for at udvikle unge (EUX og EUD) og voksne (EUV), både fagligt og personligt i et attraktivt uddannelsesmiljø, både fysisk og socialt. Det fysiske uddannelsesmiljø skal bære præg af indbydende, velholdte og udstyrsmæssigt opdaterede lokaler. Det sociale uddannelsesmiljø skal være præget af overskuelighed, tryghed, samarbejde, gensidig respekt og gode fællesoplevelser. Skive Handelsskole vil være en god og udfordrende arbejdsplads, hvor den enkelte - i samarbejde med andre - har en høj grad af selvstændighed og ansvar for eget arbejde i det daglige. Skive Handelsskole vil bibeholde den solide økonomi, der kan danne grundlag for videreudvikling til gavn for alle. Værdier: Skive Handelsskoles virke er kendetegnet af tre centrale værdier: Vi handler - Vi hylder forskellighed og kreativitet. Med humor og fleksibilitet skaber vi de bedste løsninger. Vi gør det, vi tror på, og tror på det, vi gør. Vi er ordentlige - Vi er opmærksomme og behandler hinanden med respekt. Vi lytter, går i dialog og melder klart ud. Vi er professionelle - Vi er faglige og troværdige og giver hinanden frihed til at skabe resultater. Vi engagerer os sammen i opgaven og vil det bedste hver gang. 3
4 Bilag 2. Deltagelse i netværk Afdelingen deltager i følgende kvalitetsnetværk: Uddannelsesbenchmark.dk o Formål: At bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten af de årlige trivselsundersøgelser, sammenligne afdelingens med andre handelsskolers praksis og at videndele i forhold til god praksis for fx opfølgningsarbejde og at bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten inden for de givne rammer, herunder ressourcestyring mm. Afdelingen deltager i følgende skolesamarbejder: 10-skolerne o Formål: At udveksle viden og erfaringer med organisering af EUX/EUD Business og god praksis for fx skoleledelse og kvalitetsudvikling Region Midtjylland o Formål: At skabe et forum for samarbejde og videndeling mellem institutioner oprettet efter lov om erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Erfa-samarbejde imellem hovedforløbsskoler for kontoruddannelserne o Formål: At koordinere og støtte op om undervisningen i kontoruddannelserne Skills o Formål: At udvikle, koordinere og gennemføre Skills-konkurrencer for detailuddannelsen på alle merkantile erhvervsskoler i Danmark PIU-samarbejdet o Formål: At fremme internationaliseringen af erhvervsskolerne i Danmark ved at give eleverne en mulighed for at gennemføre enten en del eller hele deres praktikperiode i udlandet som en del af deres danske uddannelse Hovedforløbene har løbende formel og uformel kontakt til aftagere: Forskellige lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer inden for de uddannelsesområder, vi udbyder på Skive Handelsskole o Formål: At få viden om aftagernes vurdering af uddannelsen og ønsker om fremtidige justeringer. Endelig har kontakten som strategisk mål at yde god kundepleje med henblik på at promovere mulige uddannelser over for vores mulige aftagere af elever. Afdelingen samarbejder med: Det lokale uddannelsesudvalg o Formål: Udvalget er nedsat i henhold til Lov nr af 23/10/2007 (opdateret i 2014) og Erhvervsuddannelsesloven, LBK nr. 439 af 29/04/2013 (opdateret i udkast pr. 18. august 2014) og lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. Udvalgets opgaver og sammensætning er beskrevet i ovennævnte lovbekendtgørelser og går i hovedsagen ud på at rådgive Skive Handelsskole om grund- og hovedforløb på hhv. erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om indhold, profil, kvalitet og relevans - og om den lokale uddannelsesdækning. Udvalget afgiver tillige indstillinger til skolens ledelse inden for udvalgets område. 4
5 Bilag 3. Årshjul for kvalitetsarbejdet Den tidsmæssige ramme for kvalitetsarbejdet ligger relativt fast. Maj-juni UV-evaluering Teams selvevaluerer Midtvejsanalyse af fremdrift i strategi/hp Pædagogiske dage August-setember Tilrette ETUspørgeskema Elevrådskonference Marts-april Analyse af ressourceforbruget Optag + status på personalesituation Eksamensplanlægning Oktober-november Gennemføre ETU Åbent hus-arrangement Januar-februar Klasse-/elevevaluering Åbent hus + evaluering på evalueringsresultater og strategi mv. December-januar Analyse og formidling af ETU-resultater Analyse af fremdrift i strategi/hp Forklaring til forkortelser i figuren: ETU Elevtrivselsundersøgelse UV Undervisning HP - Handlingsplan 5
6 Bilag 4. Indsamling af information Datamateriale Tidspunkt/-interval Metode lige Kvaliteten af Indsamles løbende Skriftlige og mundtlige Enkeltlærere og team undervisningen evalueringer i klasser (se bilag 5) Hvert år Kvantitativt spørgeskema (trivselsmåling) EUX / EUD Businessledelsen Elevernes indsats og faglige niveau Kvaliteten af særarrangementer Elevernes trivsel, oplevelse af fysiske faciliteter mv. Medarbejdernes trivsel, APV-undersøgelse og undersøgelse af arbejdspladsens professionelle kapital Indsamles løbende Test, evaluering af skriftlige afleveringer, mundtlige præsentationer og fremmøde/aktivitetsniveau Enkeltlærere og team Indsamles løbende Skriftlige og mundtlige Enkeltlærere, team, evalueringer udvalg og/eller ledelse Hvert år Kvantitativt spørgeskema EUX / EUD Businessledelsen Hvert tredje år Professionel kapital Skolens øverste ledelse herunder EUX / EUD Business-ledelsen En gang årligt Mundtlig medarbejderudviklingssamtale (MUS) Ledelse og enkeltlærer Kvaliteten af et formelt udpeget område Afhænger af design for den givne selvevaluering Kvaliteten af teamenes opgaveløsning, samarbejde osv. Bestand, dvs. gennemførelse, fra-/ omvalg og bevæggrunde for til-/fravalg En til to gange årligt En gang årligt En gang årligt Selvevaluering og/eller teamudviklingssamtale (TUS) Mundtlig medarbejderudviklingssamtale (MUS) Analyse af statistisk materiale mv. Teamet og EUX / EUD Business-ledelsen Ledelse og enkeltlærer EUX / EUD Business-- edelsen og skolens chefgruppe 6
7 Bilag 5. Procedure for evaluering af undervisningen Beskrivelse af evalueringsproceduren 1. Der gennemføres mundtlig og eller skriftlig evaluering mellem lærere og elever i hver klasse efter hvert afsluttet tema (GF1 og GF2) - og hver måned i Studieforløbet. 2. et af den gennemførte evaluering formidles skriftlig/digitalt til uddannelseschefen. 3. Der gennemføres kollegial supervision hver 4. uge i hver klasse. 4. Uddannelseschefen gennemfører uplanlagt observation med tilhørende supervision hver 4. uge i skiftende klasser. 5. Lærerne gennemgår de gennemførte evalueringer i lærerteam. Der reflekteres over klasser, elever og den gennemførte undervisning og evaluering. 6. Giver evalueringerne behov for generelle ændringer, inddrages uddannelseschefen med henblik på at justere den eksisterende handlingsplan og evt. opstille nye indsatsområder til handlingsplanen. Evaluering i klassen Refleksion i faggruppe og team Handlingsplan uddannelseschef 7
8 Bilag 6. Kvalitetssikrende procedurer, aktiviteter osv. I det følgende beskriver vi elementer der på forskellig vis medvirker til at sikre og udvikle kvaliteten af kerneydelsen undervisningen og afdelingen som en attraktiv og professionel arbejdsplads. Beskrivelsen er struktureret med udgangspunkt i faserne i kvalitetscirklen. Møder: Ledelsesmøder/-strategier At koordinere den daglige drift, målrette aktiviteter i forhold til mission/vision/mål mv. At sikre og udvikle fremdriften i afdelingens strategiske målsætninger og handleplan Ad hoc og fastlagte møder, fx i forbindelse med evaluering af handleplan forud for lærermøder eller i forbindelse med specifikke problemstillinger Uddannelseschef og en eller flere af følgende: studiekoordinator, skemalægger, pædagogisk konsulent At de respektive medarbejdergrupper oplever klare, konstruktive og inspirerende rammer for deres arbejde. At afdelingen fungerer. Foregår løbende Afdelingsmøder (EUX / EUD Business-møder) At uddannelsesledelsen, lærerkollegiet og de administrative medarbejdere drøfter, planlægger osv. uddannelsens faglige og pædagogiske udvikling og afdelingen som helhed At udvikle og evaluere uddannelsen, at følge op på de aktiviteter, der er sat i gang, og at holde fast i den overordnede styring I praksis afvikles ca. 10 møder om året. Møderne for ét semester fastlægges inden semesterstart. Derudover afholdes et 2-dages pædagogisk seminar og planlægning i juni. Uddannelsesledelsen har ansvaret for indkaldelse osv. Der skrives referat, hvori der kan stå aktiviteter, der skal behandles mellem møderne. Uddannelsesledelsen står for opfølgningen på fx beslutninger og aktiviteter. Der kan dog sagtens uddelegeres konkrete opgaver til andre. Teammøder Kontaktlærerne og lærerteamet drøfter klassernes faglige udvikling og trivsel og lægger fælles planer. At sikre fx gode undervisningsforløb og en høj gennemførelse I praksis afvikles to-tre møder pr. semester. Møderne fastlægges løbende i semesteret. Det er kontaktlærerene, der er ansvarlige for indkaldelse og gennemførelse af møderne. Der skrives referat, hvori der kan stå aktiviteter, der skal behandles mellem møderne. Efter hvert møde er det op til den enkelte lærer at justere implementeringsplanen. 8
9 Pædagogiske dage At lægge de overordnede pædagogiske rammer for det næste skoleår At diskutere og fastlægge de overordnede pædagogiske og fysiske rammer for skoleåret, at omsætte handlingsplaner til konkrete tiltag og aktiviteter - og at udveksle erfaringer og evalueringer. En gang årligt, typisk i juni måned Uddannelseschefen har ansvaret for fx indkaldelse og program. Forskellig karakter afhængig af problemstillingerne. Der er et eller flere referater, ligesom der udarbejdes en aktivitetsbeskrivelse over opgaver, der skal arbejdes med. Foregår undervejs og senest på det næste fællesmøde. 9
10 Støttefunktioner: Kontaktlærer, SPS, mentor, praktikkonsulent (LOP) Mentorfunktion Se funktionsbeskrivelse Vejledning (kollektiv/individuel) At flest mulige elever gennemfører deres uddannelse med et tilfredsstillende resultat At støtte udsatte elever At identificere frafaldstruede elever At identificere hvem, der har brug for særlige foranstaltninger Afhængigt af den enkeltes behov Eleven (vejleder) Eventuelle notater Foregår løbende Kontaktlærer Se funktionsbeskrivelse SPS Se funktionsbeskrivelse Lære- og praktikpladskonsulent (LOP) Se funktionsbeskrivelse Der foreligger funktionsbeskrivelser, som opdateres efter behov. Beskrivelserne er tilgængelige på intranettet. 10
11 Bilag 7. Øget gennemførelse/lavt frafald I det følgende beskriver vi elementer, der på forskellig vis medvirker til at øge gennemførelsen. Beskrivelsen er struktureret med udgangspunkt i faserne i kvalitetscirklen. Åbent hus-arrangement At fastholde/at øge ansøgertallet At give relevant og fyldestgørende information om uddannelsen, undervisningsmiljøet og krav, så potentielle elever ved, hvad de går ind til. At det er den rette type elev, der søger uddannelsen. Minimum en gang årligt Uddannelseschefen Orientering mm. til uddannelsessøgende Evalueringer Indslusningssamtale i forbindelse med valg af uddannelse (grund- og hovedforløb) At flest mulige unge mennesker med de rette forudsætninger søger optagelse hos os. At give relevant og fyldestgørende information om uddannelsen, undervisningsmiljøet og krav, så potentielle elever ved, hvad de går ind til. At imødekomme spørgsmål før ansøgning om optag. Hvert halve år - eller oftere, hvis der er behov for det. Studievejledningen De egnede elever optages. På baggrund af interne drøftelser justeres informationsmødet det efterfølgende år. Kollektiv vejledning At flest mulige elever gennemfører deres uddannelse med et tilfredsstillende resultat. At støtte udsatte elever At identificere frafaldstruede elever At identificere hvem, der har brug for særlige foranstaltninger. At lade eleverne forstå, at andre elever også kan have samme udfordringer, som de evt. selv har. Efter behov Kontaktlærere, uddannelseskoordinator, mentor Eventuelle notater Øget trivsel/at fastholde eleven Individuel vejledning At flest muligt elever gennemfører deres uddannelse med et tilfredsstillende resultat. At støtte udsatte elever At identificere frafaldstruede elever At identificere hvem, der har brug for særlige foranstaltninger. Afhængigt af den enkeltes behov Kontaktlærere, uddannelseskoordinator, mentor, eleven Eventuelle notater 11
12 Øget trivsel/fastholde eleven Mentor At flest mulige elever gennemfører deres uddannelse med tilfredsstillende resultat At eleverne har en formel kontakt til en betydningsfuld voksen At støtte elever medsærlige behov/udfordringer Løbende Mentor (elev) Eventuelle notater mv. Løbende Faste traditioner i form af tilbagevendende aktiviteter (studieture til udlandet, fester, fredagscafé, aftenmotion, madpakkestudiecafé, forældrebesøgsdag osv.) At skabe en god læringskultur At sikre en fælles identitet på afdelingen At sikre, at eleven oplever tilknytning til stedet og føler, at det er attraktivt at gå her. At nuværende elever (og forældre) indirekte brander Skive Handelsskole (skaber et godt omdømme). Løbende Uddannelseschef, uddannelseskoordinator, lærere Eventuelle notater mv. Løbende 12
13 Bilag 8. Procedure for selvevaluering Der kan ikke anlægges én fast procedure for selvevaluering, som følges hver gang. En selvevalueringsproces bør struktureres individuelt, afhængig af det pågældende nøgleområde, herunder fx dets formål og mål. Nogle selvevalueringer kan fx involvere eleverne mere end andre, ligesom nogle strækker sig over længere tid end andre. Som det fremgår af skolens overordnede kvalitetskoncept, bør vores selvevaluering: være baseret på dækkende og nuanceret dokumentation vedrørende det område, evalueringen skal belyse. omfatte refleksion og kritisk diskussion indeholde vurderinger af praksis og føre frem til handling, der kan fastholde eller ændre praksis. bygge på gensidighed og deltagerinvolvering, så de grupper, der berøres af evalueringen, bliver inddraget i evalueringsprocessen og får en tilbagemelding. være støttet aktivt af ledelsen Initiativet til at igangsætte selvevalueringer og ansvaret for at sikre, at de gennemføres, ligger hos uddannelseschefen. Det er også ledelsen, der vælger hvilke nøgleområder, der skal være genstand for selvevaluering. Det er vigtigt, at evalueringsprocesserne er bredt forankrede i afdelingen. Det betyder ikke, at alle altid og hele tiden skal deltage, men det betyder, at relevante grupper skal have mulighed for at bidrage og fx få en tilbagemelding. For at sikre en sådan forankring i afdelingen og for at skabe klare organisatoriske rammer og strukturerede processer kan afdelingsledelsen nedsætte en gruppe, der tilrettelægger processen og udvælger nøgleområder. Cirsten Justesen Uddannelseschef for EUX / EUD Business Forår
Bilagssamling. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole
Bilagssamling Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indhold Bilag 1 Mission og vision 3 Bilag 2 Deltagelse i netværk 4 Bilag 3 Årshjul for kvalitetsarbejdet 5 Bilag 4 Indsamling
Læs mereVi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole
Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereKvalitetskoncept. Skive College
Kvalitetskoncept Skive College Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 1. Principper for kvalitetsarbejdet... 3 1.1. Formål og mål... 3 1.2. Kvalitetscirklen... 4 1.3. Ressourceopfølgning... 4 1.4. Deltagelse
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereElevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)
Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan) Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums ungdomsuddannelser.
Læs mereSpørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler
Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereKvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium
Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums
Læs mereKvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole
Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes
Læs mereKvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet
Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereKvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet HHX
Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet HHX Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4 1.2.
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereKvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole
Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet (hhx) Roskilde Handelsskole 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS
Læs mereSkov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet
S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet
Læs mereKvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole
Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 12. januar 2017 RHS en klasse bedre Roskilde Handelsskoles kvalitet søger vi løbende at forbedre, ved at holde fokus på: Elever/kursisters uddannelsesbehov Alle
Læs mereT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG
ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT
Læs mereEvalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereKvalitetssystematik pa Campus Bornholm
Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereKvalitetsudvikling af undervisningen
Kvalitetsudvikling af undervisningen EUC Sjælland 2018 Formålet med kvalitetsudvikling af undervisningen på EUC Sjælland er at understøtte skolens mission, vision og strategiplan samt det fælles pædagogiske
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereOpfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019
Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer
Læs mereETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland
ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland Handlings- og opfølgningsplan 2017, gældende for grundforløb, EUD og EUX, og skolepraktik det merkantile område. Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereHHX International (290 VSO)
HHX International (290 VSO) Handleplan til forbedring af elevernes trivsel: Ønsket mål Hvordan vil vi nå målet? (Hvilke tiltag og opgaver skal sættes i gang for at nå målet) Start /slut Ansvarlig Eleverne
Læs mereMARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010
MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereEvalueringsstrategi for EUD
EUC Sjælland 2018 Senest revideret 26. januar 2018 EUC Sjælland 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 2 Fire evalueringsperspektiver med hver sit fokus... 2 1. Evaluering af elever... 3 2. Evaluering
Læs mereETU - VID EUD/EUX Business
ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for
Læs merePædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1
Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse
Læs mere1. Optimering af arbejdsvilkår for personalet på SOSU Fyn på baggrund af de aftalte rammer og ressourcer
2018.01.30 Bestyrelsens strategiske fokusområder frem til 2020. Overordnet har bestyrelsen besluttet i særlig grad at gøre Social- og Sundhedsskolen Fyn til attraktiv skole for ambitiøse elever og kursister.
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereCyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering
Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,
Læs mereSystematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning
Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereAnsøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN
Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering
Læs mereHelhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
26.04.2017 Helhedsvurdering Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Opfølgning... 3 2.
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereKvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev
Kvalitetssystem SG Overordnet Gymnasiets formål er at forberede eleverne bedst muligt til videregående uddannelse og udvikle deres viden, kompetencer og almendannelse. Vores kvalitetssystem har derfor
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereFOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole
FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Sikring af kvalitet i Skolepraktik gennem udvikling af et værktøj til at fastholde og formidle god praksis på skolerne og blandt skolepraktikoplæringsansvarlige på den enkelte
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN
Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering
Læs mereHVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2017-18 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssikring. Indledning
9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium
Læs mereElevfokuseret Selvevaluering
Elevfokuseret Selvevaluering Udvikle elever Processer i undervisning Mål og strategi Medarbejdere Samarbejde Udvikle og forbedre Bevis for afholdelse Uddannelse El-automatik - grundforløb ved Syddansk
Læs mereOpfølgningsplan for ETU 2015
Opfølgningsplan for ETU 2015 EUD & EUX Business Business College Syd (BCSyd) Indhold Baggrund for de iværksatte indsatser:... 1 Analyse af udviklingsområder... 2 Mål:... 3 Indsatser, dokumentation/data
Læs mere