Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i statskundskab. Kandidatuddannelsen i statskundskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18 / bekendtgørelsens bilag 1, 3.9. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 8. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 28. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.pol. Master of Science (MSc) in Political Science Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD: 7101 AUDD: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for statskundskab/samfundsfag. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017 svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav - Bacheloruddannelsen i statskundskab ved Københavns Universitet (KU) - Bacheloruddannelsen i statskundskab ved Syddansk Universitet (SDU) - Bacheloruddannelsen i statskundskab ved Aarhus Universitet (AU) Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus og Syddansk Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab og samfundsfag Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Sagsbehandling... 6 Indstilling for bacheloruddannelsen i statskundskab... 7 Indstilling for bacheloruddannelsen i samfundsfag... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen i statskundskab... 9 Indstilling for kandidatuddannelsen i samfundsfag Resumé af kriterievurderingerne: Statskundskab Resumé af kriterievurderingerne: Samfundsfag Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Bacheloruddannelsernes kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Statskundskab Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Samfundsfag Bacheloruddannelsernes struktur Kandidatuddannelsernes struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen: Statskundskab Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen: Samfundsfag Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde

7 Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 5

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde Forskning inden for det politologiske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det politologiske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag består af: Kernefaglig ekspert Professor i statsvetenskap, Jonas Hinnfors, Statsvetenskapliga institutionen, Göteborgs Universitet Aftagerrepræsentant Afdelingsleder, Jarl Damgaard, Undervisningsministeriet, Afdelingen for gymnasiale uddannelser Studerende Studerende Peter Madsen, Forvaltning, Roskilde Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 13. august 2010: Modtaget studieordning for 2-fagskandidatuddannelsen i samfundsfag 24. september 2010: Modtaget supplerende dokumentation vedrørende - Fagkoordinatorer - Optagelsestal for samfundsfag - VIP/DVIP-ratio - STUD/VIP-ratio i antal og årsværk Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: - Det Samfundsvidenskabelige Fakultets procedure for undervisningsevaluering - Fakultetsaftale for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sagsnotat vedr. KU s politik for kvalitetssikring af uddannelser - Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Særlige indsatsområder for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Akkrediteringspanelets besøg på universitetet Tirsdag d. 28. september 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet Torsdag d. 16. december 2010 Høringssvar modtaget Torsdag d. 6. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet Onsdag d. 19. januar

10 Indstilling for bacheloruddannelsen i statskundskab ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i statskundskab til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i statskundskab på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 7

11 Indstilling for bacheloruddannelsen i samfundsfag ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i samfundsfag til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i samfundsfag på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 8

12 Indstilling for kandidatuddannelsen i statskundskab ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i statskundskab til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i statskundskab på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), da det vurderes uklart, om dimittendundersøgelserne er blevet inddraget i udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet, og da universitetet på tidspunktet for akkrediteringen ikke har en fremadrettet strategi for gennemførelse af dimittendundersøgelser. 9

13 Indstilling for kandidatuddannelsen i samfundsfag ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i samfundsfag til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i samfundsfag på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), da det vurderes uklart, om dimittendundersøgelserne er blevet inddraget i udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet, og da universitetet på tidspunktet for akkrediteringen ikke har en fremadrettet strategi for gennemførelse af dimittendundersøgelser. 10

14 Resumé af kriterievurderingerne: Statskundskab Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Resumé af kriterievurderingerne: Samfundsfag Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 11

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Samfundsvidenskab Bacheloruddannelsernes grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Statskundskab År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Samfundsfag År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kendetegnende for bacheloruddannelserne er, at alle studerende i første omgang optages på bacheloruddannelsen i statskundskab. Senere i studieforløbet har de studerende mulighed for at vælge et tilvalgsfag, hvilket betyder, at de overgår til bacheloruddannelsen i samfundsfag (Dokumentationsrapport, s. 21). Kandidatuddannelsernes grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Statskundskab År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Samfundsfag År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

16 Bacheloruddannelsernes kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i samfundsfag (2-fagsbacheloren) er samlet under én kompetenceprofil, idet de fleste kompetencer er fælles for de to uddannelser. I kompetenceprofilen er kompetencer, der kun indgår i bacheloruddannelsen i statskundskab, markeret med * Kompetencer, der er særegne for bacheloruddannelsen i samfundsfag, er markeret med**. Efter endt uddannelse skal bacheloren i statskundskab/samfundsfag kunne: Viden - demonstrere omfattende og bred viden inden for politologiens kerneområder statskundskab, forvaltning* og international politik og deres respektive felt, teorier og begreber - demonstrere viden om og forståelse af internationale perspektiver og vinkler især inden for politologiens kerneområder - udtrykke grundlæggende og bred viden om samfundsvidenskabens øvrige discipliner og deres respektive felt, teorier og begreber herunder samfundsvidenskabelig metode, sociologi, økonomi* og samfundsvidenskabelig videnskabsteori - reflektere over anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben til løsning af politologiske og samfundsvidenskabelige forhold og problemstillinger Færdigheder - foretage en kvalificeret udvælgelse og sammenligning af politologiske og samfundsvidenskabeligeteorier og metoder gennemføre selvstændige analyser af teoretiske arbejder og konkrete forhold inden for hver af politologiens kerneområder i studie såvel som arbejdsmæssige sammenhænge - formidle problemstillinger, synspunkter og resultater i en faglig/professionel såvel som offentlig sammenhæng både mundtligt og skriftligt - reflektere over anvendelsen af faglig viden, metoder og teori i en undervisningssituation i gymnasieskolen** - anvende IT-redskaber og statistisk metode til behandlingen af datamateriale - gennemføre interviews med henblik på at anvende dem i en videnskabelig sammenhæng - anvende IT-redskaber i forbindelse med litteratur- og informationssøgning Kompetencer - arbejde og argumentere på baggrund af et overblik over samfundsvidenskaben som felt, herunder politologiens placering i dette felt - samarbejde fagligt og tværfagligt i løsning af konkrete problemstillinger inden for politik og administration i Danmark og internationalt - selvstændigt opsøge og udvælge metodisk og teoretisk viden i forbindelse med løsning af opgaver, projekter og lignende i studie- eller arbejdssammenhænge - anvende videnskabelige kriterier i bedømmelsen af kvaliteten af videnskabeligt arbejde - deltage i kvalificerede diskussioner på akademisk niveau, herunder reflektere kritisk over egne og andres udsagn - optages på en relevant kandidatuddannelse og ansættes i akademiske jobfunktioner af administrativ, forvaltende, udviklende og formidlende karakter inden for både den offentlige og private sektor - tage ansvar for og strukturere egen læring Studerende, der tager et tilvalg i et gymnasiefag, opnår ikke de specifikke kompetencer i økonomi og forvaltning på bacheloruddannelsen. Til gengæld opnår de kompetencer inden for et tilvalg i et andet fag (Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag s. 3-4). 13

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Statskundskab Efter endt uddannelse skal kandidaten i statskundskab kunne: Viden - reflektere over politologiens teorier og metoder på et højt videnskabeligt niveau og baseret på en videregående og velfunderet viden om fagets emneområder (forvaltning, international politik, statskundskab) - identificere og forholde sig kritisk til sammenhænge mellem politologiens kerneområder og relevant viden og indsigter inden for den øvrige samfundsvidenskab, som for eksempel økonomi, jura og sociologi - anvende sin faglig viden fleksibelt og alsidigt til at ræsonnere over styrker og svagheder ved anvendelse af teorier og metode i konkrete forsknings- eller arbejdssammenhænge Færdigheder - planlægge og gennemføre systematiske og velfunderede analyser af problemstillinger inden for det politologiske og samfundsvidenskabelige område og i denne forbindelse vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige teorier og metoder - omsætte teoretisk, metodisk og empirisk viden til praksis i empiriske analyser inden for uddannelsens beskæftigelsesfelt - udarbejde analysemodeller i en videnskabelig eller praktisk kontekst og træffe kvalificerede og velbegrundede beslutninger om løsningsmodeller samt perspektivere brugen af disse - argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau i dialog om faglige problemstillinger inden for eget fagområde og i forhold til andre fagområder - formidle resultatet af egne og andres analyser i et videnskabeligt og klart sprog, mundtligt såvel som skriftligt, til forskellige grupper (fagspecialister, andre specialister såvel som ikke-specialister) Kompetencer - indgå i et fagligt samarbejde med forskellige faggrupper, særligt de samfundsvidenskabelige, om praktiske problemstillinger og anvende og formidle sin specifikke og generelle viden i den forbindelse - arbejde struktureret, selvstændigt, systematisk og med overblik under hensynstagen til givne tidsrammer og akademiske kvalitetskrav - lede, planlægge og gennemføre projekter og udviklingsarbejde - bestride akademiske jobfunktioner inden for den offentlige og private sektor i ind- og udland - forudse og agere i forhold til etiske spørgsmål inden for forskningsverdenen og i konkrete arbejdssammenhænge - videreuddanne sig inden for de centrale politologiske fagområder, f.eks. ved opnåelse af ansættelse som ph.d. studerende - varetage sin faglige videreudvikling og specialisering i et livslangt læringsperspektiv (Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab s. 3-4). 14

18 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Samfundsfag Efter endt uddannelse skal en kandidat i samfundsfag kunne: Viden - demonstrere en bred og velfunderet viden om de centrale teorier, begreber, metoder og emneområder inden for samfundsvidenskab (politologi, økonomi, metode og sociologi) - selvstændigt erhverve sig relevant viden inden for politologi og samfundsvidenskab i forbindelse med konkret problemløsning af praktisk eller teoretisk karakter - give en præcis fremstilling baseret på et fagligt overblik af forskellige politologiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger, teoretiske såvel som empiriske Færdigheder - sammenligne forskellige løsningsmodeller og teoretiske tilgange og diskutere dem i forhold til hinanden - selvstændigt planlægge og gennemføre systematiske og velfunderede analyser af problemstillinger inden for det politologiske og samfundsvidenskabelige område og i denne forbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af at anvende forskellige teorier og metode - argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau formidle resultatet af egne og andres analyser i et klart sprog, mundtligt såvel som skriftligt, til forskellige grupper (specialister, specialister inden for andre fagområder og ikke-specialister) og indgå i dialog om faglige problemstillinger med sådanne forskellige grupper Kompetencer - arbejde struktureret, selvstændigt, systematisk og med overblik under hensynstagen til givne tidsrammer og kvalitetskrav - indgå i et fagligt samarbejde med forskellige faggrupper om praktiske problemstillinger samt anvende og formidle sin specifikke og generelle viden i den forbindelse - anvende sin faglighed i forbindelse med at træffe kvalificerede beslutninger på et højt fagligt niveau og begrunde disse beslutninger - varetage ledelsen, planlægningen og gennemførelsen af arbejdsforløb og projekter i relation til det samfundsvidenskabelige område inden for en given tidsramme og under hensyntagen til kvalitetskrav - udvælge og tilpasse teoretisk, metodisk, og empirisk viden i forbindelse med undervisning i samfundsfag i den danske gymnasieskole - varetage sin egen faglige videreudvikling i et livslangt læringsperspektiv (Studieordning for 2-fagskandidatuddannelsen i samfundsfag s. 3-4). 15

19 Bacheloruddannelsernes struktur Statskundskab Samfundsfag (Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag s. 7-8). 16

20 Kandidatuddannelsernes struktur Statskundskab Skemaet nedenfor fungerer som en oversigt over fagelementerne på kandidatuddannelsen. Skemaet beskriver ikke en bestemt rækkefølge for fagene, idet den studerende selv sammensætter sine semestre på baggrund af de fastlagte fagelementer og de øvrige bestemmelser for uddannelsen, som er beskrevet i denne studieordning. Dog skal specialet afslutte uddannelsen. (Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab s. 6). Samfundsfag Skemaet nedenfor fungerer som en oversigt over fagelementerne på kandidatuddannelsen. Skemaet beskriver ikke en bestemt rækkefølge for fagene, idet den studerende selv sammensætter sine semestre på baggrund af de fastlagte eksamener og de øvrige bestemmelser for uddannelsen, som er beskrevet i denne studieordning. Dog skal specialet afslutte uddannelsen. (Studieordning for 2-fagskandidatuddannelsen i samfundsfag s. 6). 17

21 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Statskundskab Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne Aftagerpanelet for Institut for Statskundskab blev oprettet i foråret 2007 og afholdt det første møde i juni Aftagerpanelet repræsenterer aftagere fra centraladministrationen, regioner, kommuner, den private sektor samt gymnasierne, og derudover indgår institutleder, studieleder og studieadministrator i panelet. Formanden for institutpanelet indgår desuden i det samfundsvidenskabelige fakultets aftagerpanel, der mødes en gang om året med dekan, prodekan, institut- og studieledere (Dokumentationsrapport, s. 5; Bilag 1.1). Aftagerpanelet for Institut for Statskundskab mødes en gang pr. semester (Dokumentationsrapport, s. 5) og har til formål at give instituttet input om, hvad der fra arbejdsmarkedet efterspørges af kompetencer hos instituttets kandidater (Bilag 1.2). Alle medlemmer af aftagerpanelet har mulighed for at begære sager sat på dagsordenen og derudover diskuteres emner, som instituttet har behov for at få rådgivning om på møderne, herunder bl.a. optagelsestal, gennemførselstid, frafald og beskæftigelsessituationen. Dertil orienteres aftagerpanelet om mindre justeringer af studieordningerne samt nye initiativer (Dokumentationsrapport, s. 5). Det anses endvidere som vigtigt, at aftagerne får rigeligt med taletid, så der ikke blot bliver tale om information fra instituttet (Bilag 1.2). I aftagerpanelet har man bl.a. diskuteret den kvantitative metodeundervisning på et tidspunkt, hvor instituttet overvejede at opslå en fast stilling i kvantitativ metode (Bilag 1.2). Da panelet opfattede metodiske færdigheder som afgørende, har instituttet efterfølgende valgt at styrke metodeundervisningen gennem en omlægning af undervisningen, flere skriftlige øvelsesopgaver og øgede pensumkrav. Et andet eksempel er, at instituttet præsenterede fire forslag til nye cand.soc.-uddannelser for aftagerpanelet. Dette blev imidlertid ikke anset som en hensigtsmæssig strategi, da nye cand.soc.-uddannelser ville bidrage til uklarhed i forhold til dimittendernes kompetenceprofil. Instituttet valgte derfor at holde fast i cand.scient.pol. som brand på baggrund af aftagerpanelets råd og vejledning. Det blev desuden oplyst på besøget, at aftagerpanelet har bidraget med input til faget offentlig ret, der i øjeblikket gennemgår en revidering. Endelig har aftagerpanelet understreget en stigende efterspørgsel efter samfundsfagslærere som følge af gymnasiereformen (Bilag 1.2). Underviserne oplyste på besøget, at dette videreformidles til de studerende, selvom det fortsat må være op til de studerende selv at vælge karrierevej. 18

22 Ud over aftagerpanelet fremhæver universitetet censorkorpset som en anden central kontakt med aftagere, herunder censorernes indberetning til censorformandskabet efter hver eksamenstermin, møder i censorformandskabet samt den mere uformelle dialog mellem censor og underviser ved eksaminationer (Dokumentationsrapport, s. 6). På universitetsbesøget lagde underviserne vægt på, at dialogen med censor ved eksaminationer kan bidrage til information om det konkrete fags positive og negative sider, hvilket bl.a. kan resultere i ændringer af pensum eller undervisningsform. Akkrediteringspanelet vurderer, at Institut for Statskundskab er i løbende dialog med aftagere og aftagerpanel, og det vurderes, at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelserne Da mellem 94 og 97 % af de studerende i perioden er fortsat på en kandidatuddannelse (Dokumentationsrapport, s. 7), vurderer akkrediteringspanelet, at der er en dialog med dimittender gennem studieleder og de øvrige undervisere. Gælder kun for kandidatuddannelserne Universitetet redegør for, at der er etableret en alumneforening i 1999 baseret på frivillig arbejdskraft. I 2004 overtog Institut for Statskundskab det økonomiske og administrative ansvar for foreningens drift og gav alumneforeningen navnet Politologisk Netværk. Politologisk Netværk har ca. 300 medlemmer og drives af en bestyrelse, der jævnligt holder møder, hvor institutlederen er fast medlem (Dokumentationsrapport, s. 6). På universitetsbesøget blev det desuden oplyst, at Institut for Statskundskab arbejder på at forbedre kontakten med dimittenderne, bl.a. har man for at få flere medlemmer i Politologisk Netværk fjernet indmeldelsesgebyret og sikret et automatisk medlemskab ved specialeaflevering, med mindre den studerende ikke ønsker det. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har anvendt Politologisk Netværk i forbindelse med en dimittendundersøgelse i 2010, jf. nedenfor, men at foreningens primære formål er at planlægge sociale og faglige arrangementer for uddannelsernes alumner. Institut for Statskundskab gennemførte i 2001 en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 499 kandidater om sammenhængen mellem specialeemne og første ansættelsessted, heraf svarede 51 % af de adspurgte (Bilag 1.6). Af databehandlingen fremgår desuden, at Selv om det ikke er et af undersøgelsens hovedformål at finde ud af, hvad der kan forbedres ved uddannelsen, så tilføjer ( ) [undersøgelsen] et interessant perspektiv til, hvad man kan gøre for at tilpasse sig arbejdsmarkedets krav (Bilag 1.6, s. 8). Det er påfaldende, at der er en meget stor grad af overensstemmelse mellem, hvad kandidaterne mener kan forbedres, herunder nævnte respondenterne bl.a. bedre muligheder for projektorienteret forløb, mere skriftlighed samt opprioritering af metode, statistik og økonomi. Studievejledningen, der har forestået databehandlingen, anfører i den forbindelse, at en revideret studieordning imødekommer ønsket om mere skriftlighed gennem flere seminarer på kandidatuddannelsen (Bilag 1.6). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det er uklart, hvordan universitetet har forholdt sig til disse resultater, men noterer sig dog, at der siden hen har fundet en opprioritering af kvantitativ metode sted. Derudover har instituttet i 2004 gennemført en kvalitativ undersøgelse om studieliv, jobindhold og jobmuligheder blandt 11 dimittender fra de seneste tre år med det formål at ( ) inspirere, udfordre, afklare, berolige, be- eller afkræfte og muligvis endda motivere nuværende og kommende studerende ( ) (Bilag 1.7). Endelig modtog de 306 medlemmer af Politologisk Netværk i foråret 2010 et spørgeskema omhandlende nuværende og tidligere jobfunktioner med henblik på at afdække styrker og svagheder ved deres uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 7), heraf svarede 98 personer. Af bilag 1.8 fremgår, at dimittenderne skulle angive deres dimittendår, nuværende stillingsbetegnelse og eventuel tidligere beskæftigelse. Derudover blev respondenterne bedt om at besvare hvad i uddannelserne, der har gavnet og manglet i relation til deres arbejdsliv (Bilag 1.8). Universitetet oplyste på besøget, at de er i gang med at bearbejde resultaterne af denne undersøgelse. 19

23 På besøget oplyste universitetets ledelse, at en systematisk gennemførelse af dimittendundersøgelser er blevet drøftet, og da studieadministrationen og alumner har givet udtryk for, at dette er en god idé, vil systematiske dimittendundersøgelser formentlig indgå i en kommende strategiplan. Akkrediteringspanelet bifalder et sådant tiltag, men bemærker kritisk, at der på tidspunktet for akkrediteringen ikke eksisterer en strategi for den fremadrettede, løbende og systematiske gennemførelse af dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsernes dimittender er etableret gennem alumneforeningen Politologisk Netværk, og at universitetet har foretaget dimittendundersøgelser. Imidlertid har universitetet ikke en fremadrettet strategi for gennemførelsen af dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet er endvidere ikke bekendt med konkrete eksempler på anvendelse af dimittenddialogen og -undersøgelserne til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Derfor vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart om resultaterne anvendes eller giver anledning til overvejelser med hensyn til udviklingen af uddannelserne. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der ikke er tale om en systematisk dialog med uddannelsernes dimittender. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at det af universitetets høringssvar fremgår, at Instituttet vil tage akkrediteringspanelets kritik til efterretning og vil arbejde på at rette op på dette forhold. I den forbindelse skal det nævnes, at instituttet allerede d. 16. december 2010 (samme dag som Akkrediteringsrapporten blev modtaget) drøftede dette punkt med Aftagerpanelet. (Høringssvar). Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelserne Universitetet har i nedenstående tabel dokumenteret, at mere end 90 % af bachelordimittenderne fra statskundskab og samfundsfag fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 7). Det bemærkes, at også RUC indgår under samfundsvidenskab generelt, jf. oversigten over statskundskab/forvaltning på ubst.dk. Gælder kun for kandidatuddannelsen i statskundskab Nedenstående tabel viser beskæftigelsestal for nyuddannede dimittender 4-19 måneder efter fuldførelse sammenlignet med det totale tal for statskundskab/forvaltning på landsplan. Det bemærkes, at også RUC indgår i det totale tal, jf. oversigten over statskundskab/forvaltning på ubst.dk. 20

24 Af tabellen ses, at beskæftigelsen i årene er en anelse bedre end det totale tal, der inkluderer de andre statskundskabs- og forvaltningsuddannelser. Universitetet har ikke opgivet tallene for det samfundsvidenskabelige hovedområde, hvor beskæftigelsesprocenten for er hhv. 85 %, 89 %, 91 % og 93 % (ubst.dk). Dermed er beskæftigelsesprocenten for statskundskab lidt lavere end eller på niveau med det samfundsvidenskabelige hovedområde med undtagelse af 2005, hvor statskundskab har en bedre beskæftigelsesprocent end hovedområdet. Universitetet redegør desuden for, at tal fra Akademikernes arbejdsløshedskasse (AAK) viser, at dimittendledigheden for dimittender fra 2006 og 2007 i 2009 var hhv. 2,4 % og 4,3 %. Akkrediteringspanelet bemærker, at der må tages et vist forbehold for AAK s tal eftersom ikke alle dimittender indmelder sig her. Akkrediteringspanelet vurderer beskæftigelsestallene for kandidater i statskundskab som tilfredsstillende. For at anskueliggøre hvor dimittenderne finder beskæftigelse, henviser universitetet til DJØF s medlemsdatabase, jf. nedenstående tabel. Universitetet peger dog på, at ikke alle dimittender organiserer sig i DJØF, hvorfor procentsatserne nedenfor ikke giver et fuldstændigt retvisende billede (Dokumentationsrapport, s. 9-10). Af tallene ses, at ca. halvdelen af dimittenderne ansættes i centraladministrationen og ellers ansættes i regioner og kommuner, inden for undervisning og forskning eller i private/halvoffentlige virksomheder, organisationer, foreninger eller servicevirksomheder. I dokumentationsrapporten redegør universitetet for, at afsætningen til den private sektor er lav for dimittender, men at en undersøgelse fra 2006 lavet af Berlingske Nyhedsmagasin og Danmarks Statistik viser, at 28 % er ansat i den private sektor efter 5 år på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. 21

25 Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag Universitetet redegør for, at det ikke er muligt at fremskaffe ledighedstal for samfundsfagsdimittender 4-19 måneder efter fuldførelse, hvorfor nedenstående tal dels er KU s egne tal og dels kommer fra Magistrenes A- kasse. Tallene viser, at der hvert år dimitterer 5-6 kandidater i samfundsfag fra Københavns Universitet. Universitetet skriver desuden følgende i dokumentationsrapporten: Tal fra Magistrenes A-kasse (Tabel 1.3) viser imidlertid, at der p.t. ingen ledige er blandt de nyligt uddannede 2-fagskandidater fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. (Dokumentationsrapport, s. 9). Akkrediteringspanelet bemærker, at tallene er små og er forbundet med usikkerhed, hvorfor der må tages et vist forbehold. I den forbindelse bemærkes, at kandidaterne har mulighed for at vælge en anden A-kasse eller helt fravælge en sådan. Akkrediteringspanelet vurderer det dog sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse. For så vidt angår spørgsmålet om dimittenderne finder relevant beskæftigelse, oplyser universitetet, at uddannelsen i samfundsfag først og fremmest retter sig mod undervisning i gymnasieskolen. Men da dimittender i samfundsfag har et stort overlap af kompetencer med dimittender i statskundskab, vil de kunne finde beskæftigelse de samme steder. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en god aftagerkontakt, og at aftagerpanelet er involveret i udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. Det vurderes, at kontakten til dimittender er etableret gennem Politologisk Netværk, og universitetet har anvendt netværket i forbindelse med den seneste dimittendundersøgelse. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det er uklart om dimittendundersøgelserne er blevet inddraget i udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet, ligesom universitetet på tidspunktet for akkrediteringen ikke har en fremadrettet strategi for gennemførelse af dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet vurderer beskæftigelsestallene som tilfredsstillende, og det vurderes, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag - Bilag 1.1 Medlemmer af aftagerpanelet - Bilag 1.2 Referat aftagerpanel - Bilag 1.6 Kandidatundersøgelsen (2001) 22

26 - Bilag 1.7 Hvad mon der sker (2004) - Bilag 1.8 Dimittendundersøgelse i Politologisk Netværk (2010) - Høringssvar

27 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Statskundskab Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne I dokumentationsrapporten har universitetet redegjort for, at forskning og undervisning er organiseret i fire søjler, der dækker undervisningen på både bachelor- og kandidatuddannelserne: 1. Statskundskab (almen, sammenlignende, politisk teori og idéhistorie) 2. Forvaltning (national og international forvaltning) 3. International politik 4. Samfundsvidenskabelige fag (økonomi, sociologi og metode). De tre første søjler udgør de politologiske kernefag. Disse tre grupper er ca. lige store med ca. 12 adjunker/lektorer/professorer og herudover et antal ph.d.-stipendiater i hver gruppe samt et mindre antal postdoc er og forskere med tilknytning til instituttets forskningscentre. (Dokumentationsrapport, s. 13). Søjlestrukturen er desuden suppleret med forskningscentre, der går på tværs af søjlerne, herunder - Center for Valg og Partier - Center for Europæisk Politik - Center for Militære Studier - Centre for Advanced Security Theory. Forskningscentrene skal bidrage til øget samarbejde mellem instituttets forskere samt kvalificere og udvide undervisningsudbuddet (Dokumentationsrapport, s. 14). Gælder kun for bacheloruddannelserne Universitetet anfører, at organiseringen for bacheloruddannelsernes vedkommende afspejles direkte i de enkelte fag (Dokumentationsrapport, s. 13). I tabellen nedenfor ses sammenhængen mellem fag, fagkoordinator og forskningstilknytning: 24

28 Fag Fagkoordinator Forskningstilknytning Politologisk grundkursus Tim Knudsen, Karina K. Pedersen Statskundskab Politisk teori og idéhistorie Noel Parker, Christian Rostbøll Statskundskab Almen og sammenlignende statskundskab Henrik Bang Statskundskab National forvaltning Dorte Martinsen Forvaltning International forvaltning Offentlig ret International politik Anders Wivel, Peter Viggo Jacobsen International politik Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og Peter Nedergaard Statskundskab kildekritik Metode Kasper Møller Hansen Samfundsvidenskabelige fag Økonomi Niels-Henrik Topp Samfundsvidenskabelige fag Sociologi Lis Højgaard Samfundsvidenskabelige fag Formidlingstemauge Pernille Meyn Milthers? Bachelorprojekt Hanne Nexø Jensen Forvaltning (Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.1 og 2.7). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelserne Organiseringen af undervisningsudbuddet på kandidatuddannelserne tager udgangspunkt i de fire søjler, således at der på dansk udbydes - 6 kurser i statskundskab - 6 kurser i forvaltning - 6 kurser i international politik samfundsvidenskabelige kurser. Derudover udbydes der 12 kurser på engelsk samt et obligatorisk specialeseminar for specialeskrivere inden for de politologiske kernefag (søjle 1-3). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse og oversigten over fagudbuddet i efteråret 2010 (Bilag 2.2), at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne Universitetet vurderer, at en væsentlig del af forskningen på Institut for Statskundskab samvirker med praksis, herunder ikke mindst centraladministrationen. Samspillet sker ved, at forskerne har en løbende personlig kontakt med fagets praktikere, ligesom de gennemfører interviews med embedsmænd og politikere. Derudover bidrager forskerne med undervisning og foredrag for ansatte i offentlige og private virksomheder, medvirker til formidling af forskningen i skrevne og elektroniske medier og deltager i råds- kommissions- og udvalgsarbejde (Dokumentationsrapport, s. 14). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne Det overordnede ansvar for uddannelsernes tilrettelæggelse, udvikling og organisering påhviler studieleder Anders Wivel, der er VIP og medlem af forskningsgruppen International Politik (Dokumentationsrapport, s. 15; Bilag 2.1). 25

29 Uddannelsens tilrettelæggelse sker desuden gennem studienævnet, der er organiseret således, at det afspejler forskningsorganiseringen i de fire søjler med en VIP-repræsentant for hver søjle ud over de fire studenterrepræsentanter (Dokumentationsrapport, s. 16). Derudover har alle fag på uddannelserne en undervisningsansvarlig fagkoordinator, der er ansvarlig for fagets udvikling og undervisning, jf. afsnittet om sammenhængen mellem forskningsområder og fagelementer ovenfor. På bacheloruddannelserne er det fagkoordinators ansvar at foreslå undervisere og pensum til det pågældende fag samt stå for den løbende opdatering af fagets pensum, undervisning og eventuelle reformer i samarbejde med fagets VIP er. Når der anvendes eksterne lektorer er det fagkoordinators ansvar at sikre, at formåls- og kompetencebeskrivelser følges (Dokumentationsrapport, s ). På kandidatuddannelserne oplyser universitetet, at det er fagkoordinators ansvar at indhente forslag til kurser inden for forskningsområdet samt sikre en løbende dialog blandt VIP erne om faget og dets udvikling (Dokumentationsrapport, s. 16) Universitetet har i dokumentationsrapporten vedlagt CV er for de fagansvarlige forskere (Bilag 2.8). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes tilrettelæggere er aktive forskere inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelserne Nedenstående tabel viser antallet af undervisningstimer for VIP og DVIP samt VIP/DVIP-ratioen i årsværk i 2009 på bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag. VIP undervisningstimer DVIP undervisningstimer VIP/DVIP-ratio 12912, ,87 1,4 (Supplerende oplysninger modtaget d. 24. september 2010). Af tallene ses, at VIP erne leverer 1,4 årsværk pr. DVIP-årsværk. Til sammenligning er VIP/DVIP-ratioen i årsværk på det samfundsvidenskabelige hovedområde i 2008 lig 1,51, hvormed akkrediteringspanelet vurderer ratioen som lidt lavere end på hovedområdet. Gælder kun for kandidatuddannelserne Nedenstående tabel viser antallet af undervisningstimer for VIP og DVIP samt VIP/DVIP-ratioen i årsværk i 2009 på kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag. VIP undervisningstimer DVIP undervisningstimer VIP/DVIP-ratio 17395, ,69 2,45 (Supplerende oplysninger modtaget d. 24. september 2010). Af tallene ses, at VIP erne leverer 2,45 årsværk pr. DVIP-årsværk. Til sammenligning er VIP/DVIP-ratioen i årsværk på det samfundsvidenskabelige hovedområde i 2008 lig 1,51, hvormed akkrediteringspanelet vurderer ratioen som bedre end på hovedområdet. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelserne Som det ses af nedenstående tabel, opgør universitetet antallet af ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelserne i 2009 til 575. De studerende optjente 493,44 STÅ. 26

30 (Dokumentationsrapport, s. 34). Da antallet af VIP er 64, er STUD/VIP-ratioen i antal lig 8,98 (Supplerende oplysninger modtaget d. 24. september 2010). For så vidt angår STUD/VIP-ratioen i årsværk har universitetet opgjort denne til 74,68. Der er imidlertid to problemer i forudsætningerne for denne beregning. For det første definerer universitetet et årsværk til 1677 timer (jf. supplerende oplysninger modtaget d. 24. september 2010) frem for Danske Universiteters standard på 1924 timer. Derudover har universitetet anvendt antallet af ressourceudløsende studerende frem for deres STÅ-optjening. STUD/VIP-ratioen i årsværk for bacheloruddannelserne kan derfor beregnes til 493,44 / (12912,88 / 1924) = 73,52. Dermed leverer de studerende på bacheloruddannelserne 73,52 STÅ pr. VIP-årsværk. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at dette er en meget høj STUD/VIP-ratio, der indikerer, at det er svært for de studerende at opnå en tæt kontakt til underviserne. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at opgørelsen ikke inkluderer tilvalgsstuderende, udenlandske studerende eller meritstuderende (Dokumentationsrapport, s. 30). Såfremt disse studerende blev talt med, ville STUD/VIP-ratioen i årsværk være endnu højere. På besøget fremgik det, at de studerende ikke oplevede den høje ratio som et problem, da de gennem deres studienævnsaktivitet, funktion som studievejleder eller studiejobs på forskningscentrene havde god mulighed for at møde og komme i kontakt med forskerne. De studerende gav dog udtryk for et ønske om flere undervisningstimer. Gælder kun for kandidatuddannelserne Som det ses af nedenstående tabel, opgør universitetet antallet af ressourceudløsende studerende på de to kandidatuddannelser for 2009 til i alt 552. De studerende har samlet set optjent 315,01 STÅ. (Dokumentationsrapport, s. 34) Da antallet af VIP er 64, er STUD/VIP-ratioen i antal lig 8,63 (Supplerende oplysninger modtaget d. 24. september 2010). For så vidt angår STUD/VIP-ratioen i årsværk, er problematikken om forudsætningerne for beregningen den samme som ved bacheloruddannelserne. STUD/VIP-ratioen i årsværk for kandidatuddannelserne kan derfor beregnes til 315,01 / (17395,69 / 1924) = 34,84. Dermed leverer de studerende på kandidatuddannelserne 34,84 årsværk pr. VIP-årsværk. 27

31 Akkrediteringspanelet bemærker, at dette tal er væsentlig lavere end på bacheloruddannelserne, dels fordi VIP erne leverer flere årsværk på kandidatuddannelserne, og dels fordi de ressourceudløsende studerende optjener færre STÅ. På besøget fremgik det, at de studerende oplevede en god kontakt til forskerne og forskningsmiljøet. De studerende gav dog udtryk for et ønske om flere undervisningstimer, ligesom det fremgik, at det kunne være svært at finde en vejleder, der har tid og lyst til at vejlede i forbindelse med praktikopgave og speciale. Akkrediteringspanelet vurderer, at STUD/VIP-ratioen sandsynliggør, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til instituttets forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne Universitetet har udarbejdet en oversigt over publikationer i perioden med udgangspunkt i den bibliometriske forskningsindikator og omfatter Artikler i tidsskrift niveau 1 og Artikler i tidsskrift niveau 2. Universitetet har oplyst, at det videnskabelige personale udgøres af 48 professorer, lektorer og adjunkter samt 32 indskrevne ph.d.-studerende (Dokumentationsrapport, s. 3). (Bilag 2.11). Af tabellen ses, at Institut for Statskundskab i 2008 har fået publiceret i alt 36 artikler i niveau 1 og 2, mens tallet i 2009 er steget til 56. Derudover bidrager forskerne til antologier, monografier, videnskabelige bøger m.v. (Dokumentationsrapport, s. 20). I dokumentationsrapporten redegør universitetet desuden for, at forskerne bl.a. arrangerer internationale forskningsseminarer, fungerer som redaktører og reviewere for tidsskrifter og forlag og indgår i internationale og nationale forskningsprojekter, forskningsråd samt ansættelses- og bedømmelsesudvalg. Endvidere kvalificerede Institut for Statskundskab sig i 2009 til excellencegruppen i den internationale CHE-Excellence Ranking (Dokumentationsrapport, s. 20). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående oversigt samt de vedlagte CV er (Bilag 2.8 og Bilag 2.11), at forskningsmiljøet bag uddannelserne dels er aktivt og dels er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag - Bilag 2.1 Oversigt over faggrupper - Bilag 2.2 Kandidatuddannelsen E Bilag 2.7 Oversigt fagkoordinatorer m.v. - Bilag 2.8 CV er og publikationer - Bilag 2.11 Publikationer - Supplerende oplysninger modtaget d. 24. september

32 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Statskundskab Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelserne Bacheloruddannelsens danske titel er bachelor (BSc) i statskundskab og den engelske titel er Bachelor of Science (BSc) in Political Science. Bacheloruddannelsens danske titel er bachelor (BSc) i samfundsfag og den engelske titel er Bachelor of Science (BSc) in Social Science. I dokumentationsrapporten redegør universitetet for, at uddannelsernes centrale fagområde er politologi, og at de studerende opnår en bred indsigt i alle statskundskabens centrale discipliner, teorier og begreber, færdigheder i selvstændig analyse af og kritisk stillingtagen til politologiske og tværfaglige samfundsvidenskabelige problemer under anvendelse af politologiske og samfundsvidenskabelige teorier, begreber og metoder og indføring i de praktiske vilkår for politik og administration i Danmark og internationalt (Dokumentationsrapport, s. 21). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsernes titler, navne og kompetenceprofiler. Gælder kun for kandidatuddannelsen i statskundskab Kandidatuddannelsens danske titel er kandidat i statskundskab, cand.scient.pol., og den engelske titel er Master of Science (MSc) in Political Science. Universitetet oplyser, at Kandidaterne i statskundskab bliver i stand til at reflektere over politologiens teorier og metoder på et højt videnskabeligt niveau, der er baseret på en videregående og velfunderet viden om fagets emneområder (Statskundskab, Forvaltning og International Politik). Efter endt uddannelse kan kandidater i statskundskab bestride akademiske jobfunktioner inden for den offentlige og private sektor i ind- og udland. Kandidaterne kan arbejde struktureret og selvstændigt og lede og planlægge gennemførelsen af projekter og udviklingsarbejde under hensynstagen til givne tidsrammer og akademiske kvalitetskrav. De kan 29

33 endvidere videreuddanne sig inden for de centrale politologiske fagområder, f.eks. ved opnåelse af ansættelse, som ph.d. studerende (Dokumentationsrapport, s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens titel, navn og kompetenceprofil. Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag Kandidatuddannelsens danske titel er kandidat i samfundsfag, cand.soc., og den engelske titel er Master of Social Sciences. Universitetet redegør for, at Kandidater i samfundsfag bliver i stand til at demonstrere en bred og velfunderet viden om de centrale teorier, begreber, metoder og emneområder inden for samfundsvidenskab (Politologi, Økonomi, Metode og Sociologi), sammenligne forskellige løsningsmodeller og teoretiske tilgange og diskutere dem i forhold til hinanden. Kandidaterne kan varetage ledelsen, planlægningen og gennemførelsen af arbejdsforløb og projekter i relation til det samfundsvidenskabelige område inden for en given tidsramme og under hensyntagen til kvalitetskrav. Kandidaterne kan undervise i den danske gymnasieskole og er i stand til at udvælge og tilpasse teoretisk, metodisk, og empirisk viden i forbindelse med undervisningen (Dokumentationsrapport, s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens titel, navn og kompetenceprofil. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelserne Universitetet har i bilag 3.2 opstillet sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag i et skema. Som eksempel kan sammenhængen opstilles for vidensdelen. En stjerne (*) angiver, at den pågældende kompetence kun er gældende for statskundskab. Kvalifikationsrammen Vidensfeltet Forståelses- og refleksionsnivaeuet (Bilag 3.2) Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder Kompetenceprofil Kan demonstrere omfattende og bred viden inden for politologiens kerneområder statskundskab, forvaltning* og international politik og deres respektive felt, teorier og begreber. Kan demonstrere viden om og forståelse af internationale perspektiver og vinkler især inden for politologiens kerneområder. Har en grundlæggende og bred viden om samfundsvidenskabens øvrige discipliner og deres respektive felt, teorier og begreber herunder samfundsvidenskabelig metode, sociologi, økonomi* og samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kan reflektere over anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben i forhold til løsningen af politologiske og samfundsvidenskabelige forhold og problemstillinger. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsernes kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for bachelorniveauet i kvalifikationsrammen. 30

34 Gælder kun for kandidatuddannelsen i statskundskab Universitetet har i bilag 3.2 opstillet sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og kandidatuddannelsen i statskundskab i et skema. Som eksempel kan sammenhængen opstilles for færdighedsdelen. Kvalifikationsrammen Typen af færdigheder Vurdering og beslutning Formidling (Bilag 3.2) Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes vidensskabelige metoder, redskaber, og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetenceprofil Kan planlægge og gennemføre systematiske og velfunderede analyser af problemstillinger inden for det politologiske og samfundsvidenskabelige område og i denne forbindelse vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige teorier og metoder. Kan udarbejde analysemodeller i en videnskabelig eller praktisk kontekst og træffe kvalificerede velbegrundede beslutninger om løsningsmodeller samt perspektivere brugen af disse. Kan argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau i dialog om faglige problemstillinger inden for eget fagområde og i forhold til andre fagområder. Kan formidle resultatet af egne og andres analyser i et videnskabeligt og klart sprog, mundtligt såvel som skriftligt, til forskellige grupper (fagspecialister, andre specialister såvel som ikke-specialister). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag Universitetet har i bilag 3.2 opstillet sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og kandidatuddannelsen i samfundsfag i et skema. Som eksempel kan sammenhængen opstilles for kompetencedelen. Kvalifikationsrammen Handlingsrummet Samarbejde og ansvar Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde op påtage sig professionelt Kompetenceprofil Kan anvende sin faglighed i forbindelse med at træffe kvalificerede beslutninger på et højt fagligt niveau og begrunde disse beslutninger. Evner at varetage ledelsen, planlægningen og gennemførelsen af arbejdsforløb og projekter i relation til det samfundsvidenskabelige område inden for en given tidsramme og under hensyntagen til kvalitetskrav. Kan udvælge og tilpasse teoretisk, metodisk, og empirisk viden i forbindelse med undervisning i samfundsfag i den danske gymnasieskole. Kan arbejde struktureret, selvstændigt, systematisk og med overblik under hensynstagen til givne tidsrammer og kvalitetskrav. 31

35 Læring (Bilag 3.2) ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kan indgå i et fagligt samarbejde med forskellige faggrupper om praktiske problemstillinger samt anvende og formidle sin specifikke og generelle viden i den forbindelse. Kan varetage sin egen faglige videreudvikling i et livslangt læringsperspektiv. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag - Bilag 3.2 Sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og uddannelserne på Institut for Statskundskab. 32

36 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Statskundskab Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder kun for bacheloruddannelserne Adgangskravene er de samme for såvel statskundskab som samfundsfag, hvorfor uddannelserne nedenfor behandles under et. Uddannelserne hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelserne kategoriseret som samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Matematik B Universitetet oplyser i dokumentationsrapporten, at politologisk grundkursus, politisk teori, idéhistorie og sociologi I, som de studerende har på 1. semester, er introducerende kurser, der bygger videre på kompetencer opnået i fag med samfundsvidenskabeligt indhold den adgangsgivende ungdomsuddannelse. På 3. og 4. semester bliver det uddannelsesspecifikke adgangskrav matematik B relevant, da de studerende undervises i metode og økonomi, herunder statistik, kvantitative analyser og økonomiske modeller (Dokumentationsrapport, s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer, at undervisningen i disse fag er tilrettelagt ud fra forudsætningen om matematik på B-niveau. Endelig er engelsk på B-niveau relevant, eftersom størstedelen af pensum er på engelsk (Dokumentationsrapport, s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og bacheloruddannelsernes faglige niveau. 33

37 Gælder kun for kandidatuddannelsen i statskundskab For at blive optaget på kandidatuddannelsen i statskundskab kræves en bachelorgrad i statskundskab (Dokumentationsrapport, s. 25). Endvidere har Institut for Statskundskab udarbejdet en procedure for administrativ indskrivning, hvor forvaltningsstuderende fra RUC og studerende på politik og administration på AAU kan optages på kandidatuddannelsen i statskundskab på baggrund af fastlagte meritregler (Dokumentationsrapport, s. 26; Bilag 4.1). Mens bacheloruddannelsen i høj grad er et struktureret forløb, skal de studerende selv sammensætte deres semestre på kandidatuddannelsen under hensyntagen til sprednings- og formkrav. Universitetet redegør i den forbindelse for, at kandidatuddannelsen har til hensigt at videreudvikle de kompetencer, de studerende har tilegnet sig på bacheloruddannelsen. Dette sker for det første ved, at man i højere grad vægter kritisk refleksion, selvstændig analyse samt den studerendes evne til selvstændigt at teoretisere og formulere hypoteser. For det andet sker det gennem arbejdsformen, der fordrer mere selvstændighed og aktiv deltagelse. Endelig tilsigter fagene i højere grad at gå i dybden med afgrænsede emner (Dokumentationsrapport, s. 31). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og kandidatuddannelsens faglige niveau. Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag For at blive optaget på kandidatuddannelsen i samfundsfag kræves en bachelor i samfundsfag med et tilvalg på 45 ECTS-point fra KU, AU eller SDU. Universitetet uddyber i den sammenhæng, at den studerende skal besidde et kendskab til centrale teorier og omfattende viden inden for international politik, almen og sammenlignende statskundskab, politisk teori samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Derudover skal den studerende have indgående viden om kvalitativ og kvantitativ metode samt sociologi (Dokumentationsrapport, s. 26). På kandidatuddannelsen i samfundsfag har de studerende faget økonomi, på 1. semester. Derudover har de på samme måde som på kandidatuddannelsen i statskundskab mulighed for selv at sammensætte deres semestre. Universitetet redegør i den forbindelse for, at kandidatuddannelsen har til hensigt at videreudvikle de kompetencer, de studerende har tilegnet sig på bacheloruddannelsen. Dette sker for det første ved, at man i højere grad vægter kritisk refleksion, selvstændig analyse samt den studerendes evne til selvstændigt at teoretisere og formulere hypoteser. For det andet sker det gennem arbejdsformen, der fordrer mere selvstændighed og aktiv deltagelse. Endelig tilsigter fagene i højere grad at gå i dybden med afgrænsede emner (Dokumentationsrapport, s. 33). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og kandidatuddannelsens faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelserne Kendetegnende for bacheloruddannelserne er, at alle studerende i første omgang optages på bacheloruddannelsen i statskundskab. Senere i studieforløbet har de studerende mulighed for at vælge et tilvalgsfag, hvilket betyder, at de overgår til bacheloruddannelsen i samfundsfag (Dokumentationsrapport, s. 21). Som det fremgår af nedenstående oversigter over uddannelsernes tilrettelæggelse, er der et stort overlap mellem de to uddannelser, dog erstattes faget økonomi og de to forvaltningsfag, national og international forvaltning af et tilvalgsfag på samfundsfagsuddannelsens 3. og 4. semester. Derudover placeres faget metode 2 på samfundsfagsuddannelsens 6. semester, mens det for bacheloruddannelsen i statskundskab er placeret på 4. semester. Universitetet begrunder udeladelsen af forvaltningsfagene med, at disse fag i højere grad retter sig mod en forvaltningsmæssig karriere end undervisning i gymnasieskolen (Dokumentationsrapport, s. 29). Bacheloruddannelsen i statskundskab er tilrettelagt således: 34

38 (Dokumentationsrapport, s. 27; Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag s. 7). Bacheloruddannelsen i samfundsfag er tilrettelagt således: (Dokumentationsrapport, s. 27; Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag s. 8). Universitetet redegør for, at det samlede uddannelsesforløb på bacheloruddannelsen i samfundsfag tilsigter samme progression som bacheloruddannelsen i statskundskab. Progressionen, der både omfatter fagenes emner og målbeskrivelsernes krav, sikres gennem fagenes rækkefølge, jf. ovenstående skemaer. Fagene på 1. semester karakteriseres som introducerende, hvor der bl.a. sker en bred teoretisk, metodisk og empirisk indføring i politologien. Fra 2. semester til og med 5. semester indføres de studerende i dels politologiens kernefag og dels en række redskabsfag såsom økonomi og metode. Universitetet redegør for, at der i fagene metode 1 og 2 på 3. og 4 (eller 6.) semester sker en tydelig progression, idet de studerende i metode 1 introduceres og trænes i grundlæggende redskaber inden for kvalitativ og kvantitativ metode, mens metode 2 har til hensigt at give en bredere og mere nuanceret gennemgang af samfundsvidenskabelig metode i teori og praksis, herunder især med henblik på, at de studerende bliver i stand til at give velfunderede og konsistente analyser af forskellige former for data (Dokumentationsrapport, s. 28). 35

39 Overordnet sker der endvidere progression på bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag, idet der i begyndelsen af uddannelsen primært lægges vægt på ( ) redegørelse, beskrivelse og anvendelse i målbeskrivelsen for Politologisk Grundkursus over større vægt på selvstændig refleksion i de politologiske kernefag ( ) til afsluttende at stille krav om en selvstændig og kritisk behandling af et selvvalgt problem i Bachelorprojektet (Dokumentationsrapport, s. 29). Universitetet beskriver i dokumentationsrapporten, at bacheloruddannelserne er tilrettelagt med henblik på at sikre en omfattende og bred viden indenfor de politologiske kerneområder (Statskundskab, Forvaltning og International Politik). ( ) Det faglige indhold er desuden af såvel teoretisk som empirisk karakter. Målet er i den forbindelse, at den studerende danner sig et overblik over de vigtigste teorier inden for de enkelte fagområder og får indsigt i relevant empiri. (Dokumentationsrapport, s. 30). Akkrediteringspanelet vurderer med udgangspunkt i målopfyldelseskriterierne for de enkelte fag, at der er sammenhæng mellem disse og uddannelsernes kompetenceprofiler. Særligt for bacheloruddannelsen i samfundsfag er færdigheder i at reflektere over anvendelse af faglig viden, metoder og teori i en undervisningssituation i gymnasieskolen (Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag s. 4). Det er uklart for akkrediteringspanelet, hvordan og i hvilke(t) fag denne kompetence erhverves, eftersom samfundsfagsstuderende følger de samme fag som statskundskabsstuderende (bortset fra tilvalgsfag, økonomi og forvaltningsfag). I nedenstående tabel har universitetet opgjort frafaldet på bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag: (Dokumentationsrapport, s. 34). Af tabellen ses, at frafaldet er lavere end på det samfundsvidenskabelige hovedområde. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag er karakteriseret ved faglig progression fra 1. semester til 6. semester. I den forbindelse vurderes der at være progression i såvel bredde som dybde. Progression i bredden kommer til udtryk ved, at de studerende stifter bekendtskab med en række forskellige fagområder, herunder politologi, sociologi, økonomi, jura og samfundsvidenskabelig metode. Ligeledes sker der en progression i dybden inden for disse fagområder. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at tilrettelæggelsen af bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag understøtter deres kompetenceprofiler. Endelig vurderes, at alle studerende på bacheloruddannelserne vil kunne nå målene i den konkrete uddannelses kompetenceprofil, dog vurderes det at være uklart hvordan samfundsfagskompetencen i at reflektere over anvendelsen af faglig viden, metoder og teori i en undervisningssituation i gymnasieskolen opnås. Gælder kun for kandidatuddannelsen i statskundskab Det centrale fagområde på kandidatuddannelsen i statskundskab er politologi, hvilket dækker kerneområderne statskundskab, forvaltning og international politik. Der udbydes fag/seminarer inden for hvert af disse kerneområder hvert semester, jf. kriterium 2, og herudfra har de studerende mulighed for selv at sammensæt- 36

40 te indholdet i deres kandidatuddannelse under hensyntagen til sprednings- og formkrav. Mindst 90 ECTSpoint skal ligge inden for det politologiske fagområde, mens de resterende 30 ECTS-point kan placeres inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde (Dokumentationsrapport, s ). For så vidt angår kravet om spredning, skal de studerende have mindst 10 ECTS-point inden for hvert kerneområde (Dokumentationsrapport, s ). Derudover er der nogle formkrav med hensyn til prøveformen, herunder fordeles kandidatuddannelsens 8 moduler på to synopsiseksamener (a 10 ECTS-point), to frie opgaver (a 20 ECTS-point, tre seminarer (a 10 ECTS-point) og et afsluttende speciale (Studieordningen for kandidatuddannelsen i statskundskab s. 6). De studerende har desuden mulighed for at vælge valgfag, studieophold på andre danske eller udenlandske universiteter eller et projektorienteret forløb, og dette kan meritoverføres som en af prøveformerne nævnt ovenfor. Uddannelsen afsluttes med et speciale, hvor den studerende ifølge studieordningens målbeskrivelse skal demonstrere en færdighed i at nyttiggøre fagets metoder og teorier i forbindelse med en selvstændig analyse af en problemstilling med politologisk relevans (Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab s. 28). Herved stilles krav om selvstændig formulering, afgrænsning og operationalisering af problemstilling, udvælgelse, diskussion og anvendelse af teori og metode samt selvstændig analyse og empiriindsamling (Dokumentationsrapport, s. 31). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at den studerende i specialeprocessen skal gøre brug af opnåede kompetencer fra kandidatuddannelsen, hvilket tydeliggør en progression fra første til sidste semester. Akkrediteringspanelet vurderer, at fag og seminarer udbydes på et kandidatniveau, men at man ikke på samme måde som for bacheloruddannelsen kan tale om en faglig progression i dybden fra første til sidste semester på grund af kandidatuddannelsens frie struktur, dog med undtagelse af specialeskrivningsprocessen som nævnt ovenfor. Det skyldes, at der ikke er nogen obligatoriske fagelementer eller krav til de udbudte fags rækkefølge, herunder kan studerende på 1. og 3. semester følge de samme fag og bliver mødt med de samme faglige krav. Akkrediteringspanelet vurderer dog ikke dette som et problem, da fagene udbydes på kandidatniveau, og at det gennem spredningskravet sikres, at de studerende kommer rundt om politologiens kerneområder. Derved sikres en faglig progression i bredden. Da fagudbuddet varierer fra semester til semester er der ikke på kandidatuddannelsen opstillet nogle generelle læringsmål. Der udarbejdes derimod målbeskrivelser for alle kurser, der udbydes, hvilket skal sikre, at kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer opfyldes (Dokumentationsrapport, s. 32). Universitetet tager i sin redegørelse udgangspunkt i, at kandidatuddannelsens tilrettelæggelse som individuelle forløb fremmer selvstændigheden i forbindelse med planlægning og den studerendes faglige bevidsthed. Herved udvikles kompetencen i at varetage sin egen faglige videreudvikling ( ) (Dokumentationsrapport, s. 32). Såvel i dokumentationsrapport som på universitetsbesøget fremhævede universitetet, at instituttet har en langtidsplan, der skal gøre det muligt for de studerende at planlægge deres kandidatuddannelse (Dokumentationsrapport, s. 13). Imidlertid er denne i øjeblikket under udarbejdelse, hvorfor akkrediteringspanelet ikke vurderer, at langtidsplanen fungerer som et tilgængeligt planlægningsredskab for de studerende. Dette blev bekræftet af de studerende på besøget, eftersom de ikke havde indtryk af, at de studerende generelt kendte til og/eller gjorde brug af langtidsplanen. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at universitetet har fokus på fremover at understøtte de studerendes muligheder for at planlægge deres uddannelse, og det vurderes at en sådan langtidsplan vil kunne bidrage positivt til opfyldelsen af ovennævnte kompetence fra kompetenceprofilen. Et andet eksempel, universitetet fremhæver, er, at undervisningen på kandidatuddannelsen er baseret på dialog mellem studerende og underviser. Herved styrkes kompetencen at formidle resultatet af egne og andres analyser i et klart sprog mundtligt såvel som skriftligt til forskellige grupper ( ). I nedenstående tabel har universitetet opgjort frafaldet på kandidatuddannelsen i statskundskab: 37

41 (Dokumentationsrapport, s. 34). Af tabellen ses, at frafaldet er lavere end på det samfundsvidenskabelige hovedområde. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelserne i statskundskab er karakteriseret ved faglig progression i bredden, hvilket sikres gennem spredningskravet. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen i statskundskab understøtter kompetenceprofilen. På den baggrund vurderes, at alle studerende på kandidatuddannelsen vil kunne nå målene i uddannelsens kompetenceprofil. Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag Kandidatuddannelsen i samfundsfag er karakteriseret ved, at de studerende har faget økonomi og 45 ECTSpoint tilvalg. De studerende vælger herudover selv deres fagsammensætning for de resterende 30 ECTSpoint under hensyntagen til eksamenskrav om et seminar, en synopsis og en fri opgave, jf. nedenstående vejledende studieplan. I lighed med statskundskabsuddannelsen udbydes der hvert semester fag inden for politologi (statskundskab, forvaltning og international politik) og samfundsvidenskabelige fag, herunder metode. Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at økonomi, der som sagt er et bachelorfag på statskundskabsuddannelsen, er placeret på kandidatuddannelsen i samfundsfag for at sikre, at de studerende kan sætte faget i en politologisk kontekst. Endvidere anbefales tilvalgsfaget placeret på 2. og 3. semester, således at den studerende er integreret på kandidatuddannelsen i samfundsfag før tilvalget (Dokumentationsrapport, s. 33). Akkrediteringspanelet vurderer, at der kan være argumenter for og imod placering af tilvalget på enten 1. og 2. semester eller 2. og 3. semester, herunder kan modargumentet være til den anbefalede struktur, at det er uhensigtsmæssigt at tage tilvalgsfaget umiddelbart før specialeskrivningen. 38