ØSTERBYSKOLEN - hvem er vi? Skolens kultur, værdier og praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØSTERBYSKOLEN - hvem er vi? Skolens kultur, værdier og praksis"

Transkript

1 ØSTERBYSKOLEN - hvem er vi? Skolens kultur, værdier og praksis

2 KÆRE LÆSER Vi glæder os til at præsentere den praksis, kultur og de værdier, der gør sig gældende på Østerbyskolen. Vi håber, at du som læser hvad enten du er forælder, medarbejder på skolen, ekstern samarbejdspartner eller bare nysgerrig får et indtryk af, hvad Østerbyskolen er for en skole, hvordan vi arbejder, og hvad vi tilbyder både elever, forældre og personale. Læs om: Børnenes skole. Her kan du orientere dig om Østerbyskolens elevgruppe, børnesyn og den overordnede målsætning for elevernes skolegang. Det er her skolens tilgang til børnene, undervisning og læring præsenteres og her skolens værdisæt beskrives. Afsnittet er relevant og interessant for alle, der ønsker indblik i, hvordan skolen møder sine elever, arbejder med læring og sikrer trivsel hos de børn, der går på skolen. Forældrenes skole. Her kan du få et indblik i skolens kultur og værdier i samarbejdet mellem skole og hjem. Du kan læse, hvordan samarbejdet mellem skolen og forældre konkret organiseres og udfolder sig. Afsnittet er særligt relevant for nuværende og kommende forældre til elever på skolen. Personalets skole. Her kan du læse om de værdier, spilleregler og om den kultur, der gør sig gældende for skolens personalegruppe. Læs om, hvordan vi arbejder på skolen, vores tilgang til eleverne, hvordan vi møder hinanden, og hvilke forventninger vi har til hinanden. Afsnittet er særligt interessant for nuværende og kommende medarbejdere på skolen, men også for eksterne parter med interesse for det lærer- eller pædagogfaglige felt eller for personer, der overvejer at søge ansættelse på skolen. HVEM ER VI? Denne beskrivelse af Østerbyskolen er blevet til over en periode på ni måneder, hvor skolebestyrelsen har bedt cand. soc. Nanna Søllingvraae Sørensen tegne Østerbyskolens profil fortælle historien om hvem vi er. Nanna har i de ni måneder haft sin gang på skolen, deltaget i skolens hverdag og gennemført interviewrækker med personalet. På den måde har hun fået indblik i skolens praksis og værdier. Gennem citater med samtaler fra personalet, billeder fra hverdagen og beskrivelsen af skolen får du forhåbentlig et levende indblik i skolens kultur.

3 HVAD TILBYDER SKOLEN? Til børn og forældre Vi ser det som vores fornemste opgave at skabe et skoleliv, hvor både børn og forældre er glade og trygge. En skole hvor eleverne bliver så fagligt dygtige, som de kan og hvor de gives kompetencer og gåpåmod til et godt liv også efter folkeskolen. Opsummerende stiler vi efter at tilbyde et læringsmiljø, hvor: Alle skal have det godt, være trygge ved og have tillid til skolen. Alle elever bliver så dygtige, som de overhovedet kan. Eleverne omgives af voksne, der vil dem, og som viser, at de vil dem. Alle børn mødes med anerkendelse, respekt og tilpassede udfordringer. I fremtiden vil også elevernes lektier være mere individuelt tilpassede noget skolebestyrelsen i den kommende tid vil udarbejde principper for. Alle behandles ens altså lige godt ved at blive behandlet forskelligt og med afsæt i individuelle behov, styrker og forudsætninger. Eleverne modtager, udover uddannelse, også dannelse og rustes til at blive kompetente og demokratiske medborgere med respekt for de mennesker og det samfund, der omgiver dem. Eleverne præsenteres for mange forskellige mennesker, kulturer og baggrundshistorier, og møder ikke kun sig selv. Vi fejrer både kollektive og individuelle succeser. Til medarbejdere På Østerbyskolen er vi stolte stolte af vores elever, vores dygtige medarbejdere og den inkluderende, mangfoldige og positive kultur, vi har skabt. Opsummerende tilbyder vi en skole og arbejdsplads, hvor der er: Højt til loftet, plads til de store tanker, de nye idéer og de skæve tilgange. Et positivt arbejdsmiljø. Tillid og frihed under ansvar. Plads til forskellighed både blandt børn og voksne. Personale, der brænder for deres fag, for at undervise og for at skabe læring. Personale, der vil børnene, og som arbejder målrettet for at sikre progression og trivsel hos alle elever. Kultur for at skabe positive relationer til eleverne med dem kan man komme til at betyde en stor forskel i mange børn og unges liv. Et stærkt kollegafællesskab og samarbejde mellem dedikerede og engagerede medarbejdere ingen er alene.

4 MISSION OG VISION Mission Skolen handler om muligheder i livet, om udvikling, vilje og ambitioner. Målet for os er at nå det bedste i og for vores elever. Vi er ambitiøse på alles vegne og vi er til for alle. Vi vil gøre en forskel for vores elever. Vision Østerbyskolen vil være den bedste udgave af en folkeskole. Lige der, hvor vi er. For lige præcis de elever, vi har. Vi vil til stadighed arbejde for, at alle elever kommer videre med det størst mulige udbytte i forhold til: Stærke kompetencer faglige og relationelle Erkendelse af verdens og egne muligheder Respekt for demokrati, fællesskab og historie Østerbyskolens elever skal mærke, at de hver især er betydningsfulde og at de er blandt voksne, der vil dem. Vejen kommunes værdier - NASA På Østerbyskolen arbejder vi målrettet med at indfri vores kerneopgave: at skabe læring og trivsel hos vores elever. Det sker blandt andet med afsæt i NASA-værdierne, som er Vejen Kommunes samlede værdisæt: Nytænkning fordi enhver praksis kan forbedres, enhver situation gøres bedre, og alle kan blive klogere. Anerkendelse fordi vi alle skal og har ret til at være her. Sammenhæng fordi tingene skal give mening. For den enkelte og for alle. Ansvar fordi det er basalt, hvis vi skal udvikle os i tryghed og med sikkerhed for, at ingen lades alene, at der bliver fulgt op på ting.

5 INDHOLD SKOLEN... 1 Østerbyskolen... 1 Specialundervisningscentret... 3 Skolens elevgruppe... 6 BØRNENES SKOLE... 7 Fælles for hele skolen... 7 Skolens børnesyn... 7 Skolens overordnede målsætninger... 7 Nye tider - efter reformen skoledagens form og indhold Særligt for Østerbyskolen Særligt for Centret FORÆLDRENES SKOLE Det gode samarbejde mellem skole og hjem Skolebestyrelsen Klasseforældreråd PERSONALETS SKOLE Kultur og spilleregler Medinddragelse PRAKTISK INFORMATION... 31

6 SKOLEN Østerbyskolen er den ene af Vejen Kommunes to byskoler og ligger i Vejens østlige bydel. Den er opført i 1964 og er i dag inddelt i to afdelinger et alment skoletilbud og et specialundervisningstilbud på det tilknyttede Specialundervisnings-center. Afdelingerne har hver tilknyttet en skolefritidsordning (SFO). I det daglige arbejder de to afdelinger adskilt som to forskellige institutioner med hver deres børnegruppe, personalegruppe og med egne fysiske rammer. Afdelingerne deler dog visse af skolens områder og lokaler, ligesom de har en fælles øverste ledelse. Skoleleder Allan Lauenblad Afdelingerne udgør tilsammen Østerbyskolen, men i det daglige referer man til Specialundervisningscentret som Centret og til den almenpædagogiske afdeling som Østerbyskolen. Samme skelnen vil blive brugt i den følgende præsentation af skolen. I alt går der cirka 500 elever fordelt på de to afdelinger. Den samlede personalegrupper, der indbefatter medarbejdere på Østerbyskolen, Centret, SFO, administrationen og en teknisk serviceafdeling, tæller i alt cirka110 medarbejdere. Østerbyskolen Østerbyskolen udgør en af Vejen Kommunes syv overbygningsskoler og tilbyder således undervisning til og med 9. klassetrin. Der findes to spor på hvert klassetrin fra august 2014 vil der dog være tre 7. klasser. Viceskoleleder Ludvig Henriksen På skolen har man følgende opdeling af klasserne: Indskolingen/0.-2. klasse (Himmelrummet) Mellemtrinnet/3.-6. klasse Udskolingen/7.-9. klasse Skolen har ikke traditionelle klasser og spor fra 0. til 2. klasse, men arbejder derimod med RUllende Skolestart og Aldersblandet undervisning (RUSA) i det, der kaldes Himmelrummet. Læs meget mere om det på side 14. Læringsleder og tosprogsvejleder på Østerbyskolen Lene Søllingvraae Blandt skolerne i kommunen har Østerbyskolen et ret unikt skoledistrikt med en særlig elevsammensætning. Cirka 25 pct. af eleverne er tosprogede, og skolens distrikt er generelt præget af et lavt socioøkonomisk niveau 1. Østerbyskolen skal derfor drive skole og undervisning på nogle bestemte vilkår, men skolen får også mulighed for at tilbyde sine elever noget særligt i kraft af dette. Østerbyskolens SFO Østerbyskolens SFO er et fritidstilbud ( se Mål og indholdskrivelse ligger på hjemmesiden) for elever fra Når man taler om socioøkonomi eller et socioøkonomisk niveau hvad enten det er for enkeltpersoner, en familie/gruppe eller et geografisk område dækker det over en række både økonomiske og sociale parametre (f.eks. indkomstniveau, beskæftigelsesgrad, uddannelsesniveau m.v.). Et højt socioøkonomisk niveau betyder, at der f.eks. i et område er et gennemsnitligt højt indkomstniveau, en høj beskæftigelsesgrad blandt beboerne, et højt uddannelsesniveau m.v. Et lavt socioøkonomisk niveau indebærer det modsatte. 1

7 3. klasse og udvidet SFO/klub for elever fra klasse, der har til huse i selvstændige bygninger lige syd for skolen på Nygade og Parcelvej. De yngste SFO-børn har deres rammer i bygningen på Parcelvej, og de ældste bor i bygningen på Nygade. SFO en har egne udendørs legeområder, men benytter sig i det daglige også af skolens øvrige udendørsarealer og faciliteter (skolegården, boldbanen, multibanen, gymnastiksalen m.m.). 2

8 Specialundervisningscentret Specialundervisningscentret ligger lige vest for Østerbyskolen. Her er skoletilbud for børn med forskellige behov for specialundervisning. Det drejer sig om elever med indlæringsvanskeligheder i forskellige grader samt elever med autismespektrumsforstyrrelser. Cirka 100 elever er tilknyttet Centret - du kan læse mere om Centret, og den praksis der gør sig gældende her på side 19. Grundlæggende tilgang. Alle børn kan lære og udvikle sig. Vi er alle værdifulde. Det er de enkle grundtanker bag Specialundervisningscenteret. Vi danner rammen om et særligt fællesskab og skaber grobund for venskaber hos de mange unikke børn der går i skole hos os. De inviterer os til at se bagom deres adfærd og på denne måde lærer vi mere om børnene og om os selv. Vi har en anerkendende tilgang i arbejdet med eleverne og vi henter vores viden fra mange forskellige teorier, blandt andet er vi meget inspireret af neuropædagogik og den systemisk-narrative tænkning. Vi arbejder ud fra en strategi om, at børn gør det rigtige hvis de kan. Børn der er opkørte skal låne lidt ro for at falde ned igen. Vi skælder derfor ikke ud og råber meget sjældent højt. Alligevel er vi tydelige i vores udmeldinger og fastholder børnene i de krav vi stiller. SFO- og afdelingsleder Steen Nielsen Afd. Leder/Specialfaglig læringsleder Liselotte Kyhn Ø-klasserne for elever med indlæringsvanskeligheder Her undervises elever, der kræver en særlig støtte for at kunne lære og udvikle sig optimalt. Gruppen af børn spænder vidt. Vi har elever uden sprog og elever der tager Folkeskolens afgangseksamen i enkelte fag. Fælles for dem alle er, at de har en nedsat kognitiv funktion på et eller flere områder. Eleverne kan have vanskeligheder i forbindelse med opmærksomhed, adfærd, tilknytning eller det sociale og følelsesmæssige område. De kan også have diagnoser som Autismespektrumsforstyrrelse, Downs syndrom, Cerebral parese eller andet. Undervisningen foregår i mindre grupper, hvor det tilstræbes, at eleverne socialt og fagligt har samme pædagogiske behov. Derved skabes de mest optimale betingelser for, at eleven kan føle sig som en del af et klassefællesskab og få venner. Undervisningen er præget af en høj grad af struktur og der undervises generelt i kortere intervaller. Vi bestræber os på, at være tydelige voksne og vi tager individuelle hensyn f.eks i form af afskærmning eller tæt guidning. I undervisningen arbejdes der med gentagelse og repetitioner og der anvendes forskellige metoder og pædagogiske tilgange: TEACCH-inspireret, Boardmaker, TTT (tegn til tale), PECS, Sociale historier, symbolskrivning, tegneseriehistorier, belønningssystemer og praktisk/musiske elementer. X-klasserne - for elever med autismespektrumforstyrrelse. Afdelingen er for normaltbegavede elever med autismespektrumsforstyrrelser f.eks. Aspergers, infantil og atypisk autisme, GUA (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Andre) og GUU (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret). Enkelte elever har tillægsdiagnoser. En Autismespektrumsforstyrrelse vil sige at barnets funktion er forstyrret på tre områder. Kommunikation barnet har vanskeligheder i opfattelsen og brug af sprog. Forestillingsevne barnet har overbliks- og organisationsvanskeligheder. 3

9 Sociale relationer barnet har vanskeligheder med at aflæse andres følelser, intentioner og tanker. Eleverne undervises i en dagligdag med tydelige strukturer og rammer tilpasset den enkelte elev eller gruppe. Der arbejdes bl.a TEACCH-inspireret, med boardmaker, Sociale historier, tegneseriehistorier, belønningssystemer, visualisering, korte intervaller og afskærmning. Der er en tydelig voksenguidning i frikvarterer, i SFO-tiden og i undervisningssituationer. Skolegangen foregår i mindre grupper, hvor det tilstræbes, at eleverne socialt og fagligt har samme pædagogiske behov. En ny struktur Fra august 2015 træder en ny specialundervisningsstruktur i kraft i Vejen Kommune, hvilket betyder, at Centret skal gennemgå en større omlægningsproces. Centret skal fra da af stadig fungere som skoletilbud for elever med indlæringsvanskeligheder, hvis læring og udvikling kræver mange voksne. Fra august 2015 vil elever med behov for struktur og forudsigelighed få plads på Højmarkskolen i Holsted. For eleverne på Centeret betyder dette, at alle der går i en Ø-klasse skal blive på Centeret, mens eleverne i X-klasserne skal flytte til Højmarkskolen. Specialundervisningscentrets SFO I Centrets SFO er der ansat cirka 20 medarbejdere, som har ansvaret for de omkring 60 børn, der er tilmeldt. Børnene er fordelt i grupper, der er sammensat efter, hvilke klasser de er tilknyttet, alder og pædagogiske behov. Specialundervisningscentrets SFO foregår i de samme rammer som undervisningen. 4

10 Skolens ledelsesstruktur Skolebestyrelse Skoleleder Allan Lauenblad Viceskoleleder Ludvig Henriksen Administrationen Skolesekretærer Serviceleder Østerbyskolen Centret SFO Læringsleder Lene Søllingvraae Afdelingsleder Steen Nielsen og Afdelings/læringsleder Liselotte Kyhn SFO-leder Steen Nielsen Østerbyskolens SFO Centrets SFO Teamkoordinatorer (TEKO) Pædagogisk Læringscenter (PLC) Vejlederteam Teamkoordinatorer (TEKO) Souschef SFO Annette Præst 5

11 Skolens elevgruppe Skolens elevsammensætning er præget af stor mangfoldighed. Det er en skole, hvor børn med vidt forskellige forudsætninger og behov går i skole side om side, og hvor mange baggrunde og kulturer mødes. Det er vigtigt for os, at skolen ser og imødekommer alle børn og netop deres unikke behov og forudsætninger for læring. Det stiller store krav til skolens inklusionsevne og til vores evne til at differentiere undervisningen, så alle elever både fagligt stærke og fagligt svagere får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Vi opfatter den meget differentierede elevgruppe som en af vores helt store styrker. Vi tror på, at de elever, der går på skolen, lærer meget af at møde de mange forskelligheder, og at skolen, i tillæg til uddannelse, også skaber dannelse hos sine elever. Eleverne lærer at værdsætte og drage gavn af forskelligheder og bliver tolerante og rummelige mennesker, idet de møder andet end blot spejlbilleder af sig selv. Vi tror på, at de derigennem forberedes rigtig godt til livet efter folkeskolen som kompetente og demokratiske medborgere. Også i forhold til elevernes faglige udbytte ser vi forskelligheden som en styrke. Eleverne kan supplere og udfordre hinanden og på den måde understøtte og udvikle hinandens læreprocesser. Undervisningen er derfor tilrettelagt sådan, at eleverne både lærer sammen, med og af hinanden, men også sådan, at der kan tages individuelle hensyn og gives individuelle udfordringer. På Østerbyskolen fejrer vi det mangfoldige fællesskab, men samtidig har vi højt til loftet på den måde, at de individuelle succeser og sejre også fejres. Det betyder, at det er ok at være god til noget eller at have opnået noget. Vi har en skole, hvor eleverne lærer ikke at bremse sig selv eller andre, og hvor det er legitimt at stile højt. Det vidner f.eks. Nørderne om Østerbyskolens tilbud til de fagligt meget stærke og særligt interesserede elever (læs mere om Nørderne på side 16). Med andre ord har vi en skole, hvor respekten for fællesskabet og respekten for individuel udvikling og læring går hånd i hånd og understøtter hinanden. Faglige resultater Selvom en del af skolens elever har svære udgangspunkter og vilkår for at opnå høje faglige niveauer, kan skolen fremvise fine faglige resultater, der holder godt trit med niveauet i kommunens øvrige skoler og med det nationale niveau generelt. Eksempelvis var det samlede karaktergennemsnit ved 9. klassernes afgangsprøve på Østerbyskolen i 2013 på 6,1. Kommunalt var gennemsnittet blandt kommunens syv overbygningsskoler på knap 6,5, mens det nationale karaktergennemsnit blandt landets 9. klasser lå på 6,7. Resultatet på 6,1 dækker over alle elever fra Østerbyskolens 9. klasser, elever fra Centret og elever med tilknytning til Sprogcentret, der altså har et andet modersmål end dansk. I samspil mellem elever, forældre og skole er det altså lykkes at give rigtig mange elever god faglig ballast, selvom nogle elever måske har svære udgangspunkter herfor. Dette resultat opnås med dygtige lærere, pædagoger og vejledere, der sammen arbejder for at skabe læring hos alle og med konstant fokus på individuel progression hos eleverne. 6

12 BØRNENES SKOLE I det følgende kan du læse om skolens praksis og tilgangen til børnene, deres trivsel og læring. Gennem eksempler vil vi vise skolens hverdag og forhåbentlig give en indføring i den kultur og de værdier, der præger skolen, og måden vi møder børnene på. Fælles for hele skolen Østerbyskolen og Centret drives i det daglige adskilt. Og praksis er på mange måder ret forskellig i de to afdelinger, da børnegrupperne har forskellige behov og måder at lære på. De to afdelinger deler alligevel visse grundforestillinger om, hvordan børn skal mødes, ligesom det i høj grad er det samme menneskesyn, der gør sig gældende på hele skolen. Nedenfor vil der indledningsvis være en beskrivelse af de tilgange, der gør sig gældende for skolen i sin helhed. Dernæst vil der være en beskrivelse af de elementer, der er særlige for henholdsvis Østerbyskolen og for Centret herunder også de to tilknyttede SFO er. Skolens børnesyn På skolen samles vi om følgende grundlæggende børnesyn og udgangspunkt for mødet med børnene: - Alle børn er unikke med unikke styrkesider. - Alle børn skal mødes med anerkendelse og respekt. - Alle børn skal mødes der, hvor de er. Deres udvikling skal ses i forhold til deres individuelle udgangspunkt. Alle sejre tæller! - Alle børn vil gerne gå i skole, trives og lære. Det er de voksnes ansvar, at det sker. Skolens overordnede målsætninger På skolen er vores overordnede mål at: - Skolen skal være et godt sted at være for alle. - Alle børn skal blive så dygtige, som de overhovedet kan. - Vi skal uddanne og danne børnene, så de kan begå sig i samfundet. - Vi skal bidrage til at give børnene forudsætninger for et godt liv. 7

13 En inkluderende skole Nationalt og kommunalt har der i de senere år været massivt fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer. Inklusion er det modsatte af eksklusion, hvor nogle børn sættes uden for klassefællesskabet, fordi det vurderes, at de ikke kan rummes eller tilpasse sig. Med inklusion søger man i stedet at udvide fællesskabets normalitetsopfattelse og inddrage så mange som muligt i det udviklende fællesskab i en klasse. Skolen har med sin unikke elevsammensætning i vidt omfang altid været en skole med en høj grad af rummelighed og evne til at inkludere. Med den målrettede inklusionsindsats har skolen i de senere år arbejdet på at skabe et endnu mere inkluderende skoletilbud. Det skal være en skole, hvor alle børn fra alle baggrunde og med alle forudsætninger og styrker trives og lærer. Inklusion er ikke et afgrænset projekt eller forløb på skolen, men et underliggende og gennemgående menneskesyn og udgangspunkt for alt hvad skolen og personalet gør, og måden børnene mødes på. Til at understøtte inklusionsarbejdet og styre skolen i en endnu mere inkluderende retning, benytter skolen sig af sine vejledere. Vejlederne har viden og redskaber til at støtte både den enkelte kollega, ledelsen og skolen generelt i at tænke og arbejde inkluderende, og de spiller en central rolle for skolens succes med at inkludere. I skolens vejlederteam sidder to lærere, som er uddannede inklusionsagenter. De har viden og redskaber til at understøtte skolens inklusionsindsats. Inklusionsagent Anne-Mette Moselund Inklusionsagent Carina Riisager 8

14 Trivselspolitik På skolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe et godt læringsmiljø, hvor der tages afstand fra negativ adfærd. Dagligdagen skal give den enkelte overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Trivselspolitikkens formål: Der er ansat tre trivselsvejledere på skolen. De vejleder skolens personale i at skabe trivsel blandt eleverne, ligesom de også arbejder individuelt med de børn og unge, der mistrives og som har udfordringer i livet. - At alle er glade for at komme på skolen. - At skabe et miljø hvor alle har adgang til læring, fællesskab og kreativitet. - At skolen giver handlekompetencer til at fremme egen og andres trivsel. Vi definerer følgende ord sådan her: - Drilleri man driller for sjov, og begge parter griner. - Mobning man mobber, når man chikanerer hinanden bevidst og over længere tid. - Krænkelse man krænker, når man gør eller siger noget, der opleves som overgreb/tvang. Trivselsvejleder Allan Skovgaard Vi sikrer trivsel i læringsmiljøet gennem disse tiltag: Styrkebaseret pædagogik, både i de enkelte klasser og på skolen som helhed Kontinuerlige UMV-undersøgelser (undervisningsmiljøvurdering) klassevis og for hele skolen Klasseteamsamarbejde Selvstyrende teamsamarbejde Trivselsvejledere og inklusionsagenter Klasseråd Fælles spilleregler Forældreinddragelse Trivselsvejleder Karsten Matras Trivselsvejleder Charlotte Gabelgaard 9

15 En positiv tilgang Vi arbejder ud fra den tanke, at alle mennesker mødes med anerkendelse og respekt. Det indebærer, at vi i mødet med andre lægger vægt på de positive ting og det, der går godt. Konkret har vi i den forbindelse nu i flere år arbejdet med positiv psykologi og styrkebaseret pædagogik. I den positive psykologi er omdrejningspunktet, at man som professionel tager udgangspunkt i det enkelte barns positive egenskaber og styrkesider. Den positive tilgang betyder ikke, at udfordringer eller problemer ignoreres, men blot at fortællingen om barnet rummer mere, end de ting han eller hun ikke kan. Der tages altid udgangspunkt i det, barnet kan. Styrkerne Indbygget i den positive psykologi er den styrkebaserede pædagogik. Her arbejdes med 24 styrker, som alle mennesker har. Fem af disse er topstyrker, som en person anvender eller gør brug af, når vedkommende lykkes med noget eller er allerbedst. For at arbejde med den styrkebaserede pædagogik er det nødvendigt at kortlægge styrkerne hos den enkelte. Alle elever og medarbejdere på skolen har taget en styrketest for at få kortlagt, hvordan de 24 styrker fordeler sig hos den enkelte. På den måde er det afdækket, hvilke topstyrker den enkelte har, og hvilke topstyrker der samlet set er til stede i en klasse eller et medarbejderteam. Samtidig gøres det synligt, hvilke styrker det falder den enkelte, klassen eller teamet sværere at gøre brug af. Det skaber en åbning for at arbejde med, hvordan topstyrker kan komme bedre i spil og for eventuelt at træne og opøve de ikke så dominerende styrker. I arbejdet med styrker lærer børnene sig selv og hinanden at kende. De bliver opmærksomme på, hvordan deres topstyrker kan anvendes, men også på hvilke styrker de med fordel kan øve sig i at skrue op for. De bliver desuden bevidste om, hvordan de er forskellige. De og vi får sat konstruktive ord på forskelligheden og lærer at værdsætte, hvordan alle styrker, og dermed alle mennesker, kan bidrage positivt. Medarbejder: Spørger man børnene, hvilke styrker vi har brug for i en aktivitet, er de faktisk rigtig gode til at udpege, hvilke styrker aktiviteten kræver. På samme måde kan de udpege, hvilke styrker der skulle have været brugt for at undgå en konflikt. 10

16 Den gode samtale På skolen er det en vedtagen fremgangsmåde og en fremvindende kultur, at vi i mødet og samtalen med andre tager udgangspunkt i det positive. Det gør vi, fordi vi ved, det skaber en bedre, mere tryg og konstruktiv dialog også om de svære ting. På skolen arbejder vi med en samtalemodel, der netop tager udgangspunkt i de ting, der går godt. Vores samtalemodel hedder vækstmodellen, og den bruges i alle sammenhænge. Den er udgangspunktet i mødet med barnet, i samarbejdet mellem kollegaer og i skole-hjemsamarbejdet. Målet er at sikre en ramme for samtalen, så der er fokus på vækst og samtidig en tryg, anerkendende og ligeværdige dialog. Vi taler om muligheder, udviklingspotentiale og indgår positive og forpligtende aftaler for fremtiden. Konkret er en samtale bygget kronologisk op efter følgende fokusområder: Medarbejder: Hvad er godt? Hvis en elev for eksempel har svært ved at sidde stille og koncentrere sig, så taler vi om, Hvilke udfordringer er der? at han er meget energisk og ivrig, men at energien og ivrigheden skal tøjles og bruges Hvilke muligheder er der? på en konstruktiv og god måde, frem for at det fylder negativt. Hvilke aftaler kan vi lave? Ingen skæld ud I naturlig forlængelse af arbejdet med styrkerne og den gode samtale, er det for os en spilleregel, at skæld ud er nytteløst og samtidig et nedværdigende redskab i kommunikationen med børnene. Hvis vi ønsker en atmosfære, hvor børnene vokser og udvikler sig, er det en overbevisning, at skæld ud gør børnene mindre og hæmmer positiv udvikling. Det er med de gode relationer, vi kan rykke og flytte børnene. Medarbejder: Børn mærker lynhurtigt, om man kan lide dem, om man vil dem. Derfor er det så vigtigt, at man både med sine ord og sit kropssprog viser, at man kan lide dem, og at man vil dem. Spilleregler På skolen har vi i snart 15 år talt om spilleregler, eller aftaler, i stedet for rigide ordensregler. Vi har skabt en kultur, hvor vi aftaler, hvordan vi vil have det med hinanden. Det skal være respekten for de fælles aftaler, den enkeltes omtanke og erkendelse, der sikrer det gode miljø. Målet er at få eleverne til at reflektere og tage ejerskab for egen og kammeraters trivsel, fordi de selv har taget del i at lave spillereglerne. Vi er rigtig stolte af vores spilleregler, fordi vi oplever, at både voksne og børn trives og vokser med det fælles ansvar, det er at lave og holde aftaler med hinanden. 11

17 Læring med mål Når vi ønsker en skole, hvor eleverne mødes der, hvor de er, handler det også om, at vi fagligt ønsker at ramme det enkelte barns niveau. Vi vil give alle elever tilpasse faglige udfordringer. For i endnu højere grad at lykkes med det, har vi i skoleåret 2013/14 arbejdet med at gøre undervisningen endnu mere målstyret hvor der for alle elever opstilles individuelle mål og evaluerbar, så vi hele tiden kan følge undervisningens effekt og elevernes læring. Der er i den forbindelse introduceret et nyt koncept, som alle skoler i Vejen Kommune arbejder med at implementere; nemlig Vurdering For Læring (VFL). Målet er, at eleverne skal have langt større indsigt i og medansvar for egen læring og udvikling. Det betyder, at undervisningens mål skal gøres meget mere tydelige for både elever og forældre: Hvad er det, eleven skal lære af et givent undervisningsforløb? Det gør det også langt nemmere at vurdere, om den enkelte elev rent faktisk har lært det af forløbet, som hensigten var. Konkret indebærer VFL, at alle elever skal vide præcis, hvad de skal have lært, når forløbet afsluttes. Der skal også opstilles kriterier for, hvordan de kan se eller vurdere, om de faktisk har lært det, de skulle. Underviserens opgave bliver altså at opstille individuelle læringsmål for eleverne ved hver igangsat aktivitet eller forløb. Underviseren skal også opstille og anskueliggøre kriterierne, eller opskriften, for målopfyldelse. Eleven skal hele tiden kunne svare på følgende tre spørgsmål: Mål: Hvor er jeg på vej hen? Kriterier: Hvordan kommer jeg derhen? Hvad er mit næste skridt? En anden vigtig del af VFL er, at eleverne undervejs evaluerer sig selv og vejen mod målet. Denne evaluering skal underviseren gøre brug af i sin tilrettelæggelse af forløb og mål. På den måde er undervisning og målsætning hele tiden i overensstemmelse med den enkeltes niveau, behov og udfordringer. Vi godt på vej til at have implementeret VFL. Flere medarbejdere har kørt forløb med metoden, og erfaringerne er rigtig gode. Eleverne både de fagligt stærke og de fagligt svagere blomstrer og profiterer af de meget tydelige mål. Det bliver synligt for dem, hvad de forventes at skulle lære. Medarbejderne oplever også, at de selv bliver skarpere på målet med deres undervisning og de forløb, der planlægges. 12

18 Pædagogisk Læringscenter (PLC) At gøre alle elever så dygtige som muligt kræver blandt andet, at den undervisning, de bliver tilbudt, er spændende og inspirerende. På skolen har vi et Pædagogisk Læringscenter (PLC), hvor dygtige medarbejdere har som kerneopgave og spidskompetence at videreformidle de nyeste læringsmidler og materialer til skolens øvrige personale. PLC er med til at klæde lærere og pædagoger på til undervisning på nye og spændende måder. PLC-vejlederne kan også stå for konkrete undervisningsforløb som for eksempel læsetræning, genrelæsning eller indføring i forskellige digitale læringsmidler. Pædagogisk Læringscenter har tilknyttet to lærere med skolebibliotekaruddannelse. Lærer og PLC-medarbejder Helle Hindsgaul Lærer og PLC-medarbejder Jane Madsen 13

19 Nye tider - efter reformen - skoledagens form og indhold Lærernes arbejdstid foregår på skolen i tidsrummet: Mandag, torsdag og fredag Tirsdag Onsdag Understøttende undervisning På skoleskemaet vil der i nogle af positionerne være understøttende undervisning. Den varetages af lærere i samarbejde med pædagoger. I den understøttende undervisning vil der bl.a. blive arbejdet med opgaver, som skal være med til at styrke elevernes alsidige udvikling, motivation og trivsel herunder læsebånd, bevægelse m.m. De timeløse fag (færdsel, sundhed o lign.) vil også ligge i den understøttende undervisning. Skolens vejledere deltager efter aftale i den understøttende undervisning. Bevægelse og motion Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Med reformen skal lærerne i deres planlægning af undervisningen i højere grad, end det tidligere har været pålagt, tænke motion og bevægelse ind i fagene. I UUV har aktiviteterne en form og indhold, som ikke kræver omklædning. Lektier og lektiecafé Vi vil gerne, at flest mulige elever deltager i lektiecafé. Hvis I vælger, at jeres barn ikke skal deltage, kan I framelde det skriftligt til klasselæreren. Lektiecafeen er frivillig, hvorfor det pt. ligger i slutningen af skoledagen. Lektiecafeens opgaver er flere: lektier/træning og fordybelse at omgås fagene så man arbejder med dem på en anden måde, end det er gjort i løbet af skoledagen. Målet er at gøre eleverne mere studieparate og at lære dem i højere grad at tage ansvar for egen læringen. Når det er nævnt, er det selvfølgelig nødvendigt at træne for at komme til at mestre en disciplin/et område. Derfor skal børnene læse der hjemme 20 minutter dagligt og/ eller træne andre færdigheder. Når der er behov for en særskilt træning, vil eleverne/i naturligvis, som I plejer, få en information. Der er ikke udarbejdet danske undersøgelser for, hvilken effekt lektier har for børns læring. Derimod ved vi, at jeres interesse for skolegangen har stor betydning. Det er rigtig vigtigt, at I helt konkret spørger ind til, hvad barnet har lært i dag, hvordan og evt. hvilket produkt man er kommet frem til. Inspiration til at støtte dit barns læring i hjemmet 14

20 Man kan tale med børnene om de emner klassen arbejder med (fx miljø, personegenskaber, historiske problemstillinger etc. Man kan lade barnet genfortælle historier. Man kan lade barnet forklare hvordan man laver en personkarakteristik, reglerne i en ny leg eller hvordan man ganger. Man kan spørge ind til opgaver barnet er i gang med fx skriftlige opgaver og spørge om hvor langt barnet er nået og hvad det mangler. På den måde hjælper man barnet videre. Se også følgende links Vi vil gerne opfordre til at, I giver lektiecafeen en chance. Vi skal finde vores form, så opgaven løftes optimalt. Skolebestyrelsen vil i dette skoleår indgå i drøftelser af dette område. 15

21 Særligt for Østerbyskolen I det følgende beskrives nogle af de tilgange og arbejdsmetoder, som er specifikke for Østerbyskolen. De første skoleår en rullende start På Østerbyskolen begyndte vi i foråret 2013 at køre skolestart og undervisning for de yngste elever på en ny måde. Før i tiden skulle alle skoleklare børn starte deres skoleliv i august, men vi har valgt at give børnene mulighed for at gå fra børnehave til skole på tre forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret (marts, august, november). Tidspunktet for det enkelte barns skolestart aftales mellem forældre, børnehave og skole. Når barnet starter i skole ruller det ind i en af seks aldersblandede klasser. Den traditionelle opdeling i 0., 1. og 2. klasse er erstattet af seks hold. Hver klasse består af en grundstamme af aldersblandede elever. De er samlet i det, vi kalder Himmelrummet, og klasserne er opkaldt efter seks planeter: Jupiter, Mars, Merkur, Neptun, Saturn og Venus. Når de nye elever ruller ind i marts, august eller november, bliver de godt modtaget af allerede ret skolevante kammerater, og de lærer at gå i skole ved at følge de mere erfarne elevers gode eksempel. Ved rullende skolestart får lærere og pædagoger mulighed for at give den nye elev større individuel opmærksomhed i de første måneder af barnets skoleliv, og derigennem opnås en mere harmonisk skolestart. Ved skoleårets afslutning forlader syv til otte elever hver klasse i Himmelrummet og samles i to 3. klasser, hvorefter den resterende skolegang forløber i traditionelle, aldersinddelte klasser. Undervisningen på de aldersblandede hold giver mulighed for at ramme den enkelte elevs niveau bedre. Den 6-årige elev, der er fagligt stærk, kan komme på hold med ældre kammerater, hvor det faglige niveau passer, mens en 8-årig, der har sværere ved det faglige, kan komme på hold med 6- eller 7-årige kammerater, der ligger på et tilsvarende fagligt niveau. Børnene møder hele tiden tilpassede udfordringer, og ingens udvikling bremses af hverken for lave eller for høje forventninger. 16

22 Mønsterbrydningsprojektet På Østerbyskolen er det en grundoverbevisning, at alle børn og unge har ret til de bedste betingelser for at forme deres eget liv, sætte sig mål og stræbe efter at nå dem. Skolen har i den forbindelse søsat et pilotprojekt i skoleåret 2013/14, som har fokus på de unge i udskolingen (7., 8. og 9. årgang), der har brug for en ekstra hånd i den proces. Trivselsvejleder og tovholder for Mønsterbrydningsprojektet Charlotte Gabelgård siger: Det er vigtigt at være omkring dem, at de fornemmer, at man interesserer sig for dem. Det er jo der, tilliden opbygges. Gennem dannelsesoplevelser, vejledning og en tæt kontakt til familien hjælpes ti udfordrede unge fra skolen til at finde deres egne ben. Det giver ro og rum til læring og fordybelse også for deres kammerater i klasserne. De skal bryde de mønstre, der spænder ben for, at de kan nå deres mål. Skolens mål er, at alle mønsterbryderne skal blive uddannelsesparate, så de kan klare adgangskravene til og ikke mindst gennemføre, ungdomsuddannelserne efter folkeskolen. De er meget mere i skole nu, de får bedre karakterer og de er blevet meget gladere. Det centrale redskab er relationer. Skole, familie og fritid skal gå hånd i hånd for at skabe den stabilitet, de unge har brug for. For at tydeliggøre vigtigheden heraf og for at forpligte alle parter til projektet indgås der en kontrakt mellem elev, skole og hjem. Pilotprojektets ti mønsterbrydere I mønsterbrydningsprojektet spiller skolens trivselsvejledere en stor rolle. De fungerer som den røde tråd, den gennemgående voksne, i samarbejdet mellem skole, familie og fritid og som den relation, der skal hjælpe med at bryde de uhensigtsmæssige mønstre. Ved udgangen af skoleåret 2013/14 har projektet vist rigtig gode resultater. Både hjemmene, skolen og ikke mindst de unge selv oplever at have rykket sig markant i den rigtige retning. Det betyder en langt bedre trivsel, større glæde, kammeratskab, selvtillid og selvværd, og væsentlig bedre karakterer i skolen. Før deres deltagelse i pilotprojektet vurderedes ingen af de ti unge at være uddannelsesparate, men i dag erklæres ni af de ti deltagende uddannelsesparate. Når den officielle evaluering af pilotprojektet er afsluttet, vil det blive besluttet, hvorvidt indsatsen skal fortsætte og måske udvides til også at omfatte yngre elever. 17

23 Sprogcentret På Østerbyskolen er cirka 25 pct. af eleverne tosprogede. Vi har derfor en stor viden om og erfaring med at undervise tosprogede elever. I kraft af skolens kapacitet på området, danner vi også ramme for det tre måneders introforløb, som alle udenlandske elever, der ankommer til Vejen Kommune, modtager. For de elever, der kun kan lidt eller slet ingen dansk, har Østerbyskolen et Sprogcenter, hvor eleverne enten modtager al eller noget af deres undervisning. Nogle elever f.eks. de elever, der går på introforløbet har hele deres skoledag i Sprogcentret, mens andre elever går i en almindelig klasse på skolen og kun modtager særlig støtte i nogle timer. Eleverne i Sprogcentret kommer fra mange forskellige steder i verden, lige fra Østeuropa til Mellemøsten, Afrika eller Kina. Sprogcentret er bemandet med lærere og pædagoger, der har særlig interesse for og erfaring med danskundervisning til elever med et andet modersmål. Derudover er de erfarne i at arbejde med børn og unge, der ofte kommer fra en ofte helt anden kulturel baggrund, eller som kan være mærkede af opvækst i krigsramte områder, livet på flugt eller andre særegne vilkår. Derfor er det en stor del af personalets opgave at afdække og afhjælpe udfordringer, der ligger uden for det faglige område, med henblik på at skabe trivsel og dermed læringsparathed hos eleverne. Nørderne På Østerbyskolen arbejder vi for, at alle elever motiveres, udfordres og mødes der, hvor de er. For at understøtte og udfordre de fagligt dygtige og særligt interesserede elever, har vi dannet et tilbud for elever med passion og flair for de naturvidenskabelige fag, vi kalder Nørderne Med konceptet ønsker vi at imødekomme denne passion, den store iver og lyst til læring. Det gør vi ved at arrangere forskellige ture og forløb for Nørderne. Blandt andet tilrettelægges forskellige temaeftermiddage, hvor der arbejdes med forskellige naturvidenskabelige emner, ligesom de tidligere har besøgt blandt andet Niels Bohr-instituttet og det Naturhistoriske Museum i Aarhus. På Østerbyskolen ved vi, at der findes elever, som har kompetencer til og behov for at blive udfordret og fagligt stimuleret på højt niveau også nogle gange på højere niveau, end hvad der normalt ligger inden for folkeskolens rammer. Nørderne er et tilbud til de elever, som evner og ønsker faglig fordybelse på højt niveau. 18

24 Samarbejde med Andst Skole Østerbyskolen indgår i et samarbejde med Andst Skole, en mindre skole øst for Vejen, der alene tilbyder undervisning til og med 6. klasse. Herefter overgår eleverne, med mindre andet vælges, til Østerbyskolen, hvor eleverne tilbydes undervisning i 7., 8. og 9. klasse. Der arbejdes kontinuerligt på at gøre samarbejdet endnu tættere. Senest er det besluttet, at Andst Skole i det daglige også skal kunne gøre brug af en af Østerbyskolens trivselsvejledere, så de styrker og ressourcer, der er tilgængelige, udnyttes optimalt. Derudover planlægges fælles aktiviteter for eleverne på Andst Skole og Østerbyskolen i 4., 5. og 6. klasse, så eleverne har mødt hinanden og delt fælles oplevelser, inden de forenes på Østerbyskolen i 7. klasse. Østerbyskolens SFO I Østerbyskolens SFO er cirka 120 børn indskrevet, og der er tilknyttet cirka 8 medarbejdere. Børnene mødes med anerkendende pædagogik og af en gruppe professionelle voksne, der har det som primært mål at tiden i SFO en skal give børnene et frirum til leg, udvikle sociale kompetencer og tilbyde børnene spændende aktivitetsmuligheder. Hverdagen i SFO en er tilrettelagt som en kombination af fri leg og tilbud om forskellige aktiviteter. Planlagte aktiviteter i SFO en kan både være af kreativ art, leg og aktiviteter i det fri eller en form for sportslig udfoldelse. Nedenfor kan du læse om to projekter søsat i SFO en. Skolesport SFO en er en del af det nationale bevægelseskoncept, Skolesport, som har fokus på de idrætsusikre børn. Ønsket er, at børnene får smag for at dyrke idræt, og at de den vej igennem både bliver sundere og måske på sigt bliver en del af fællesskabet i en lokal idrætsforening. Det er således et projekt, der har fokus på både bevægelse, inklusion, sundhed og trivsel. Projektet indebærer sportslige aktiviteter mindst én gang om ugen i minimum 45 minutter af gangen. Det kan bestå af f.eks. idrætslege, motorisk træning og anden bevægelse tilpasset målgruppen af idrætsusikre børn. Der lægges i projektet op til et samarbejde med lokale idrætsforeninger, hvilket Østerbyskolens SFO har fået etableret med Vejen Judoklub, som har været på besøg og sat aktiviteter i gang for SFO ens børn. Projekt udeliv Projekt Udeliv har været et forsøgsprojekt, som SFO en har arbejdet med i skoleåret 2013/14. Projektet går ud på, at SFO ens medarbejdere i SFO-tiden rykker udendørs på nær én medarbejder, som bliver indenfor. Børnene bliver ikke opfordret til at opføre sig anderledes, end de plejer, målet er i stedet at følge børnenes aktiviteter og adfærd for at se, om den ændrer sig, når næsten hele voksengruppen befinder sig udenfor. Projektet har vist spændende resultater: Børnene har i langt højere grad end tidligere bevæget sig udendørs i SFO-tiden og frivilligt sat leg og aktiviteter i gang i det fri det gælder også børn, som tidligere brugte store dele af tiden på indendørsaktiviteter. 19

25 Særligt for Centret I det følgende kan du læse om nogle af de tilgange og arbejdsmetoder, som er specifikke for Centret skolens specialpædagogiske afdeling. Fællesskabet På Centeret vil vi gerne lærer eleverne, hvad det vil sige at være i et fællesskab. Derfor har vi hver dag en morgensamling for både store og små. Til samlingen taler vi om dagen i dag og der er mulighed for at give beskeder. Ofte er der en af de store, der har et lille oplæg som skal fortælles til forsamlingen eller en gruppe har lavet nogle fine billeder at vise frem. Vi synger sange med håndtegn med stor opbakning fra alle mand. Her er det tydeligt at vi har noget at være sammen om på Centeret. Kommunikationsredskaber På Centret har mange elever svært ved at kommunikere på traditionelle måder. Nogle børn har talevanskeligheder i forskellig grad og af forskellige årsager. Nogle af børnene har slet intet verbal sprog. På Centret ønsker man at skabe gode vilkår for, at alle børn kan kommunikere og kommunikeres med. Det kræver, at personalet tager mange redskaber og tilgange i brug. Her præsenterer vi nogle af dem. Tegn til tale På specialundervisningscentret er Tegn Til Tale (TTT) et udbredt kommunikationsredskab i mødet med eleverne. Tegn Til Tale handler om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er i modsætning til decideret tegnsprog velkendte og kan forstås af de fleste. Tegn Til Tale adskiller sig fra almindeligt kropssprog ved primært at bruge hænderne og ved at være mere standardiseret og universel. Tegn Til Tale kan være et hjælpemiddel for børn uden talesprog eller med et svært forståeligt talesprog, men det kræver, at der bliver skabt et miljø, hvor det ikke kun er personen uden talesprog, der bruger det. Det finder man på Centret, der arbejder målrettet med at alle elever, uanset kommunikationsniveau eller - form, skal være i et miljø, hvor man vil kommunikationen med dem. Boardmaker Boardmaker er et billedprogram, der indeholder flere tusinde enkle billeder, der kan arrangeres, udskrives og bruges til mange formål. Billederne kan bl.a. bruges til kommunikation til og med børn uden verbalt sprog og til at skabe visuel struktur for Centerets børn. Medarbejder på Centret: Hos os skal man kunne se bag om barnets sygdomme og diagnoser. Selvfølgelig ved man, at de er der, men man skal altså kunne se barnet, som det menneske, det er, og ikke kun den diagnose, det barn nu har. TEACCH-inspireret. På Centeret arbejder vi TEACCH-inspireret. TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren) er en pædagogisk praksis, der bl.a bruges til specialundervisning af børn med autismespektrumforstyrrelser. Grundlæggende handler TEACCH om at respektere det autistiske menneskes måde at være på, og ret til at bevare interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme et "normalt" barn gennem undervisningen, men fokuserer i stedet på den enkelte elevs udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. 20

26 Udgangspunktet for TEACCH er at; Forældrene medinddrages, da de kender barnet bedst. Støtten er livslang og kontinuerlig. Stor respekt for professionelle, faglighed og Eksperter på området. Undervisningen er baseret på, at fremme kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en struktureret ramme. I stedet for at instruere barnet verbalt er der lagt vægt på brugen af visuelle virkemidler, som for eksempel billeder af hverdagsting eller opgaver, der skal udføres. PECS PECS (Picture Exchange Communication System) er et billedkommunikationssystem. Det lærer systematisk eleverne at kommunikere egne ønsker og behov til omverdenen. F.eks. lærer eleverne at henvende sig via konkreter (ting der symboliserer et bestemt ønske eller behov), fotos, Boardmaker eller skrift. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau. Symbolskrivning Symbolskrivning er et computerbaseret værktøj, der støtter elevens skriveproces og læseindlæring. Eleverne kan se betydningen af et ord, da et symbol automatisk tilføjes ordet, så snart det er skrevet på computeren. Symbolerne er meningsgivende. Sociale historier Sociale historier er et individuelt baseret redskab, som bruges til at lære børn at gebærde sig i forskellige sociale situationer. En social historie er en lille fortælling om en social situation, barnet kan have svært ved. Det kan for eksempel være at børste tænder, acceptere en ny vikar på skolen, eller at gå i seng om aftenen. Den sociale historie fortæller barnet, hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Historien er fortalt fra barnets synsvinkel, og sværhedsgraden indrettes efter barnet. Den læses for barnet eller barnet læser den selv, hvis han eller hun kan indtil barnet har tillært sig de færdigheder, historien beskriver. Historien gemmes, så barnet kan kigge på den igen senere, hvis han eller hun føler, det er nødvendigt. Metoden bruges til børn med talesprog, som hjælpes til at lære nye handlemuligheder. Udeliv, bevægelse og kreativitet På Centret er det en naturlig del af dagligdagen, at elevernes skoletid består af varierede aktiviteter og læringsmåder. Eleverne på Centret er meget forskellige, de har meget forskellige styrker, og mange forskellige udfordringer. Derfor er det nødvendigt, at dagen har en klar struktur, men også at den ikke bliver for triviel og stillesiddende, og der skal altid kunne tages individuelle hensyn undervejs. Ved at inddrage uderummet på mange forskellige måder kan aktiviteterne også varieres. Bl.a. har Centret Projekt Landsbyen kørende, som er en vigtig del af en anderledes og kreativ tilgang til undervisning. 21

27 Projekt Landsbyen Projekt Landsbyen udspringer af en vision om at skabe udfoldelses- og læringsmuligheder for Centrets elever i det fri. Projektet arbejder med et vikinge-/middelaldertema, og der er i samarbejde med eleverne bygget et bålhus som er omdrejningspunkt for konceptet. Tanken er at skabe rum for at arbejde med elevernes forskellige styrker gennem nye og anderledes udfoldelsesmuligheder, men projektet skal også fungere som vej til at gennemføre nogle af de traditionelle fag på mere utraditionelle måder. F.eks. idræt/bevægelse ved rollespil/kappestrid, hjemkundskab ved madlavning og spisning i bålhuset eller sløjd ved bygge- og værkstedsprojekter i Landsbyen. Det er for mange elever en stor glæde og kilde til læring, når undervisningen afholdes i Landsbyen og bålhuset. Centrets medarbejdere oplever, at eleverne blomstrer gennem projektet. På Centret arbejder man ofte kreativt med børnene, som virkelig trives med de alternative aktiviteter. 22

28 Ture ud ad huset På Centret arrangeres der ofte ture ud ad huset. Det skaber variation i skoledagen, giver mulighed for alternative bevægelsesaktiviteter og træner børnene i at begå sig i samfundet uden for skolen. F.eks. er der for de fleste elever på Centret hver uge en tur i svømmehallen i Vejen Idrætscenter. Det er prioriteret, da børnene på den måde får bevægelse ind i undervisningen og uddrager læring fra f.eks. busturen til og fra svømmehallen, omklædnings- og badesituationen og det at begå sig blandt andre mennesker. Derudover arrangeres der jævnligt kanoture, lejrskole og vandreture. Særligt for Centrets SFO Gennem anerkendende pædagogik støttes børnene i SFO en i at etablere sociale kontakter og håndtere konflikter. Der arbejdes i et struktureret, overskueligt og forudsigeligt miljø, da vi tror på, at det giver tryghed for børnene og fremmer deres indlæring. Det tilstræbes, at børnene også i SFO en mødes af velkendte voksne. Tiden i SFO rummer visse planlagte aktiviteter, f.eks. kreative, udendørs og/eller sportslige aktiviteter, men er i vidt omfang en tid, hvor børnene har mulighed for fri leg og selvvalgte aktiviteter. Det er en pædagogisk vurdering, at børnene skal kunne mærke forskel på skoletid og fritid, og at børnene i SFO en udvikler sig og lærer af den mere frie og mindre voksenstyrede struktur, hvor de i høj grad selv er medbestemmende for egne aktiviteter. SFO en skal både medvirke til at understøtte nogle af de ting, der arbejdes med omkring barnet i skolen, men også tilbyde barnet en tid med andre muligheder, udfordringer og tilbud, end de der ligger i skoletiden. Centrets SFO er også med i Projekt Skolesport og har i den forbindelse blandt andet haft forløb med forenings samarbejde med zumba og boksning. Derudover spilles der ugentligt fodbold og dødbold. Det medvirker alt sammen til at udvikle og styrke børnene kropsligt/motorisk, trivselsmæssigt og socialt. Også i SFO-tiden anvendes Centrets bålhus og andre udendørsfaciliteter. 23

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

En skole med indsigt

En skole med indsigt En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

Specialklasserne på Langsøskolen

Specialklasserne på Langsøskolen Specialklasserne på Langsøskolen Videnscenter for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder inden for AUTISME og ADHD områderne i Silkeborg. Silkeborg Kommune Heldagstilbuddet i Specialklasserne på

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere