DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DB-TJEK SOHOLD, 30 KG"

Transkript

1 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2006 til og med Der er fundet en række variable, som har statistisk sikker indflydelse på DB pr. so. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN LOKALE RÅDGIVNINGSTJENESTE NIELS VEJBY KRISTENSEN FINN UDESEN UDGIVET: 18. OKTOBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Sohold med smågrise Produktionsøkonomi Sammendrag Analyse af DB-tjek for perioden viser, at sohold med SPF-status opnåede et dækningsbidrag der var 572 kr. højere pr. årsso end konventionelle sohold. Sohold med Myc-plasma havde et dækningsbidrag, der var 445 kr. højere pr. årsso end konventionelle sohold. Hjemmeblandere der blander med mineraler, havde et dækningsbidrag som var 417 kr. højere pr. årsso og hjemmeblandere med tilskudsfoder, havde et dækningsbidrag, som var 325 kr. højere pr. årsso end besætninger med indkøbt foder. Samlet havde sohold med SPF-status og med hjemmeblandet foder et dækningsbidrag, som var kr. højere pr. årsso end konventionelle sohold med indkøbt foder. De væsentligste årsager til det højere dækningsbidrag er, foruden en højere pris, at sohold med SPFstatus har flere levende fødte grise pr. kuld og derigennem flere fravænnede grise pr. årsso, samt lavere veterinære omkostninger. Det høje dækningsbidrag hos hjemmeblanderne skyldes lavere foderomkostninger. Foderomkostningerne hos hjemmeblanderne med mineraler og hjemmeblandere med tilskudsfoder er ca. 210 kr. lavere pr. årsso, end besætninger der indkøber færdigfoder. 1

2 Store smågriseproducenter med over årssøer, havde et dækningsbidrag der var 506 kr. højere end små producenter med under 500 årssøer. Denne fordel skyldes især tillæg på salgsprisen. TILSKUD Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af udgivelsen. Aktivitetsnr. 76. Journal nr D Baggrund Den lokale svinerådgivning tilbyder deres kunder at få udarbejdet et DB-tjek. DB-tjek opgørelserne er kendetegnet ved, at de har udspecificeret alle input og output faktorer, som har indflydelse på dækningsbidraget. Det giver mulighed for at lave statistiske analyser med et højt forklaringsniveau. DB-tjek analyserne er lavet over en længere periode, hvilket giver mulighed for at undersøge hvilke faktorer, der har haft betydning for dækningsbidraget over tid. Den lokale rådgivningstjeneste I samarbejde med den lokale svinerådgivning er der lavet et omfattende analysearbejde, for at undersøge hvilke faktorer der har signifikant indflydelse på dækningsbidraget. Derudover søges værdien af at fravænne én ekstra gris, flere kuld pr. årsso, høj sundhedsstatus, foderomkostninger, veterinære omkostninger, faringsprocent, arbejdsforbrug og dødelighed blandt søer forklaret ved forskellige variabler og karakteristika, for at teste om der er forskel hos forskellige grupper og fastlægge størrelsen af eventuelle forskelle. Materiale og metode Materialet, der danner grundlaget for analysen, kommer fra DB-tjek opgørelser fra perioden 2006 til og med Materialet er analyseret vha. statistiske metoder og derigennem er der fremkommet statistiske sikre resultater og valide konklusioner. Det store datasæt gør det muligt at analysere effekten af forskellige besætningskarakteristika under forskellige prisforhold, f.eks. om den økonomiske fordel ved hjemmeblanding af foder er til stede ved både høje og lave priser. Analyserne foregår både ved hjælp af beskrivende statistik og lineær regressionsanalyse. Den beskrivende statistik bruges til at måle den gennemsnitlige forskel mellem forskellige grupper, og regressionsanalysen bruges til at korrigere resultaterne for forskellige effekter, samt at teste om forskellen mellem grupperne er statistisk sikker. Regressionsanalysen giver også marginalestimater 2

3 på forskellige omkostningsparametre. Korrektionerne er for hjemmeblandet eller indkøbt foder, høj eller lav sundhedsstatus, UK-produktion, besætningens størrelse og arbejdsforbrug. Udviklingen i omkostningerne og dækningsbidraget er præsenteret i figur 1 og 2. Det er tydeligt, at de samlede omkostninger steg i andet halvår 2007 og første halvår 2008, hvilket falder sammen med prisstigninger på korn. Figuren viser også, hvor hurtigt et højt dækningsbidrag blev vendt til et lav dækningsbidrag. Udviklingen i smågriseprisen er vist i figur 3. Figuren viser, at smågriseprisen faldt meget i andet halvår 2007, hvilket gør, at dækningsbidraget også havde et fald i andet halvår Det næste store udsving i smågriseprisen er i første halvår 2012, hvilket giver øget indtjening på trods af en lille stigning i de samlede omkostninger. Dette gør analyserne mere detaljerede, fordi DB-tjek opgørelserne er halvårlige, hvilket giver mulighed for at identificere de sæsonudsving, der er i løbet af året. Samlede omk. pr. prod. gris Samlede omkostninger pr. prod. gris Figur 1. Figuren viser udviklingen i udviklingen i de samlede omkostninger inkl. arbejdsomkostningen. Dækningsbidrag pr. prod. gris Dækningsbidrag pr. prod. gris Figur 2. Figuren viser udviklingen i dækningsbidraget pr. produceret gris. 3

4 uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge 1 Beregnet notering Midt Vest smågrisesalg SPF pulje Region 2/3 PPRS negativ Figur 3. Figuren viser udviklingen i dels den beregnede notering og en række markedspriser for smågrise. Resultater og diskussion Gennemsnitsresultater Dette afsnit analyserer dækningsbidraget og viser forskellige variablers påvirkning på dækningsbidraget. Analysen af dækningsbidraget viser en forskel mellem hjemmeblandere og indkøbere af færdigfoder og hjemmeblandere med mineraler havde det højeste dækningsbidrag. Den gennemsnitlige forskel på forskellige grupperinger er opgjort i den midterste kolonne, se nedenstående tabel. Opdeling på sundhedsstatus viser, at besætninger med høj sundhedsstatus havde et højere dækningsbidrag end besætninger med lav sundhedsstatus, og dækningsbidraget var højest for gruppen med SPF-sundhedsstatus. Stordriftsfordelen er også belyst ved forskellige størrelsesgrupper. Til sidst er besætningerne opdelt på UK-produktion eller ej, og her var der et lavere dækningsbidrag hos UK-besætningerne. Se den beskrivende statistik i bilag 1 for flere gennemsnitresultater. 4

5 Tabel 1. Dækningsbidraget pr. årsso for forskellige grupper. Dækningsbidrag pr. årsso, kr. Dækningsbidrag Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Hjemmeblander, Mineraler Konventionel (I forhold til konventionelle) SPF Myc årssøer (I forhold til årssøer) årssøer Over årssøer UK-prod (I forhold til UK-producenter) Ej UK-prod ikke statistisk sikker forskel. Korrigerede resultater Ved hjælp af statistiske metoder korrigeres arbejdsforbrug og forskelle som følge af forskellige perioder ud. Der er korrigeret for periode, da DB svinger meget mellem de forskellige halvår, og grunden til at der korrigeres for arbejdsforbruget skyldes, at det giver mulighed for at se arbejdsforbrugets indflydelse på DB før og efter aflønning. Til sidst korrigeres der indbyrdes for hjemmeblander, sundhedsstatus, størrelse og UK-produktion. Resultaterne er opgjort i tabel 1 som den korrigerede forskel. Den korrigerede forskel mellem hjemmeblandere med mineraler og indkøbere af færdigfoder var 407 kr. pr. årsso, hvilket er lidt mindre end den gennemsnitlige forskel. Det skyldes bl.a. korrektion for stordriftsfordele. Korrektionen viser en stigende sammenhæng mellem antal årssøer og dækningsbidraget, og derfor bliver noget af fordelen ved at hjemmeblande korrigeret over i stordriftsfordelen. Udover korrektionen giver den statistiske tilgang mulighed for at afgøre, om der er en statistisk sikker forskel mellem de to grupper, hvilket er tilfældet for den korrigerede forskel mellem hjemmeblander med mineraler og indkøber. Hjemmeblanderne med tilskudsfoder havde et dækningsbidrag som var 316 kr. højere pr. årsso, hvilket også er en statistisk sikker forskel. På samme måde analyseres forskellen mellem konventionelle sohold og sohold med høj sundhedsstatus. Den korrigerede forskel mellem konventionelle og SPF-besætninger var 593 kr. pr. årsso og den korrigerede forskel mellem konventionelle og Myc-besætninger var 443 kr. pr. årsso. Forskellene er statistisk sikre og skyldes bl.a. én ekstra fravænnet gris hos SPF-besætninger og 0,6 flere fravænnede grise hos Myc-besætninger, se bilag 1, og resten skyldes andre fordele ved at have en høj sundhedsstatus, bl.a. lavere veterinære omkostninger. 5

6 Stordriftsfordelen er analyseret ved forskellige størrelsesgrupper. Producenter med over årssøer havde et dækningsbidrag, som var 506 kr. højere pr. årsso og producenter med mellem årssøer, havde et dækningsbidrag som var 355 kr. højere pr. årsso. Stordriftsfordelen er ren, da der indbyrdes er korrigeret for hjemmeblanderfordel, sundhedsstatus og UK-produktion. Mange hjemmeblandere er typisk også store bedrifter, derfor vil denne korrektion betyde, at effekten af at være stor bliver isoleret fra effekten af at være hjemmeblander. UK-producenterne havde et korrigeret dækningsbidrag som var 51 kr. lavere pr. årsso, hvilket dog ikke er et statistisk sikkert resultat. UK-producenterne havde 0,86 færre fravænnede grise pr. årsso. Besætninger med hjemmeblandet foder og SPF-sundhedsstatus danner en af de bedste grupper. En samlet test af forskellen mellem gruppen af både hjemmeblandere med mineraler og SPFsundhedsstatus mod gruppen med både indkøbt færdigfoder og konventionel sundhedsstatus, viser en forskel på kr. pr. årsso, hvilket er lidt større end summen fra tabel 1. Det skyldes, at hjemmeblanderfordelen er større hos konventionelle producenter og SPF-fordelen er større hos indkøbere af færdigfoder, hvilket giver en større forskel, når vekselvirkningen beregnes. Korrektionen for arbejdsforbrug viser, at en sund og velfungerende besætning giver færre lønudgifter. Værdien af at fravænne én ekstra gris Værdien af at fravænne én ekstra gris kan forklare noget af forskellen mellem SPF-besætninger og konventionelle besætninger og hvorfor UK-producenterne havde et lavere dækningsbidrag end ikke UK-producenter. Værdien af at gå fra 28 fravænnede grise pr. årsso til 29 fravænnede grise pr. årsso er et typisk scenarie. Analysen korrigerer for hjemmeblander, sundhedsstatus og UK-produktion, samt stordriftsfordele, arbejdsforbrug, periode og fravænnede grise pr. årsso. Efter korrektionerne bliver resultatet at DB pr. årsso steg med 297 kr. for hver ekstra fravænnet gris, hvilket igen er statistisk sikkert. Producenter med SPF-status fravænnede 29,4 grise pr. årsso, hvorimod konventionelle fravænnede 28,46 grise pr. årsso. Forskellen i DB var på 593 kr. pr. årsso, og heraf kan ca. 0,94*297=279 kr. pr. årsso forklares ved flere fravænnede grise. Resten af forskellen skyldes lavere veterinære omkostninger, lavere arbejdsforbrug samt stordriftsfordele. I perioder med høje salgspriser eller lave foderpriser er værdien af at fravænne én ekstra gris højest. I alle halvår er der en statistisk sikker positiv effekt af at fravænne én ekstra gris, men den var lavest i perioden andet halvår 2007 og første halvår 2008, se følgende tabel. 6

7 Tabel 2. Udviklingen i værdien af at fravænne en ekstra gris pr. årsso. Dækningsbidrag pr. årsso ved at fravænne én ekstra gris pr. årsso i de forskellige perioder. 2006_1 2006_2 2007_1 2007_2 2008_1 2008_2 2009_1 348,89 360,88 313,89 231,44 223,98 286,32 288, _2 2010_1 2010_2 2011_1 2011_2 2012_1 2012_2 303,19 321,29 264,06 261,45 273,28 313,38 298,68 Der er ikke fundet en aftagende værdi ved at fravænne én ekstra gris, selvom det er intuitivt, at den sidste gris må blive dyrere og dyrere at fremstille. Se bilag 2 for diskussion af denne problemstilling. Salgspris Analyse af salgsprisen viser, at producenter med over årssøer får et gennemsnitlig tillæg for deres smågrise på 14 kr., når der korrigeres for salgsvægten, sundhedsstatus, UK-produktion og periode. Tillægget på 14 kr. pr. smågris forklarer det meste af stordriftsfordelen fra tabel 1, da der i gennemsnit over analyseperioden er fravænnet 28,96 grise pr. årsso, og derved er der alene på tillægget 405 kr. pr. årsso. Sundhedsstatus En høj sundhedsstatus gav statistisk sikkert flere levende fødte grise pr. kuld og derigennem flere fravænnede grise pr. kuld. Andelen af døde pattegrise indtil fravænning var ikke påvirket af sundhedsstatus, da forskellen ikke er statistik sikker. Konklusionen er, at besætninger med høj sundhedsstatus havde en højere produktivitet, uden at det giver flere døde smågrise. Flere levende fødte pr. kuld bør skyldes avlsfremgangen, men SPF-besætningerne indkøber ca. samme andel polte som de konventionelle besætninger. Forskellen må derved skyldes saneringer eller bedre management i SPF-besætningerne. Tabel 3. Produktivitet ved forskellig sundhedsstatus. Fravænnede grise pr. kuld Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionel 12,49 (I forhold til konventionelle) SPF 12,78 0,29 0,27 Myc 12,64 0,15 0,15 Levende fødte grise pr. kuld Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionel 14,39 (I forhold til konventionelle) SPF 14,67 0,28 0,27 Myc 14,53 0,14 0,13 Døde indtil fravænning Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionel 13,20 (I forhold til konventionelle) SPF 1 12,87-0,33-0,22 Myc 1 13,04-0,16-0,22 1 Ikke statistisk sikker forskel. 7

8 Foderomkostninger til avlsdyr Foderforbruget var på FEso hos indkøberne og FEso hos hjemmeblandere med mineraler, men prisen pr. FE har været 15 øre større hos indkøberne og derfor var de samlede foderomkostningerne til avlsdyr større, se tabel 4. Denne forskel er allerede stor, når der ses på gennemsnitstal fra den beskrivende analyse i Bilag 1, men bliver endnu større, når der korrigeres for andre parametre. Den korrigerede forskel bygger på korrektion for stordriftsfordele, fravænnede grise pr. årsso, sundhedsstatus og diegivningsdage. Producenter, der hjemmeblander med mineraler, har foderomkostninger til avlsdyr som er 212 kr. lavere pr. årsso end indkøbere. Det svarer til 10 % af foderomkostningerne. Ved en besætning på 500 søer giver det en besparelse på kr., hvilket kan bruges til at forrente et male- og blandeanlæg. Korrektionen for diegivningsdage viser, at foderomkostningerne til avlsdyr pr. årsso stiger 11 kr., når diegivningstiden øges med én dag. Dette er som forventet, da foderstyrken pr. diegivningsdag er ca. det dobbelte af en drægtighedsdag. Analysen viser også, at der er forskel på UK-producenterne og de almindelige producenter, se igen tabel 4. UK-producenterne har højere foderomkostninger end ikke UK-producenter. Tabel 4. Foderomkostninger til avlsdyr, kr. pr. årsso. Foderomk. til avlsdyr, kr. pr. årsso. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Hjemmeblander, Mineraler UK-prod (I forhold til UK-producenter) Ej UK-prod P-værdi på 0,06 Veterinære omkostninger De veterinære omkostninger er også analyseret. SPF-besætningerne har en besparelse på 117 kr. pr. årsso. De veterinære omkostninger er lidt højere hos producenter med UK-produktion, men der er ikke en statistisk sikker forskel. Tabel 5. Veterinære omk. pr. årsso Veterinære omk. pr. årsso, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionel 529 (I forhold til konventionelle) SPF Myc UK-prod. 464 (I forhold til UK-producenter) Ej UK-prod Ikke statistisk sikker. 8

9 Dødelighed Sodødeligheden er analyseret ved forskellig sundhedsstatus og hjemmeblanding eller ej. En hjemmeblander med mineraler har haft en dødelighed, som var 0,79 procentpoint lavere end en indkøber af færdigfoder og en smågriseproducent som hjemmeblander med tilskudsfoder, har haft en sodødelighed der var 1,81 procentpoint lavere end en smågriseproducent, der købte færdigfoder. Antallet af fravænnede grise øgede ikke sodødeligheden, men derimod medfører en høj sodødelighed færre fravænnede grise. Besætningens sundhedsstatus påvirkede ikke dødeligheden ved søerne. Der er korrigeret for foderforbrug og periode i analysen. Tabel 6. Sodødelighed opdelt på fodringstype. Dødelighed årssøer, pct. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder 11,56 (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder 10,17-1,39-1,81 Hjemmeblander, Mineraler 10,74-0,82-0,79 Kuld pr. årsso Ved at minimere antallet af diegivningsdage og spildfoderdage opnås flere kuld pr. årsso. En forøgelse af antal kuld pr. årsso med 0,1 gav et 387 kr. højere dækningsbidrag pr. årsso. Her er der korrigeret for hvilken fodertype der anvendes, sundsstatus, UK-produktion, besætningsstørrelse, antal arbejdstimer pr. årsso og fravænnede grise pr. kuld. Ved at foretage disse korrektioner sikres, at sammenligningen tager højde for de parametre, som har stor økonomisk betydning, og derved estimeres effekten af kuld pr. årsso så præcist som muligt. Der bruges ca. 7 dage mindre pr. kuld i diegivnings- eller spildfoderdage, når der forøges med 0,1 kuld mere pr. årsso. Det betyder, at én mindre diegivnings- eller spildfoderdag pr. kuld gav et ekstra dækningsbidrag på 55 kr. pr. årsso. Det kan skyldes mindre foderforbrug og derved reducerede foderomkostninger eller forbedret produktivitet, da soen når flere kuld og ikke optager en plads i stalden. Heraf udgør færre foderomkostninger 10 kr. pr. årsso og resten skyldes forbedret produktivitet. Ved at minimere diegivningsdagene bliver der flere dage i klimastalden. Ved 1 mindre diegivningsdag pr. årsso stiger foderomkostninger til smågrisefoder med 21 kr. pr. årsso. Potentialet ved at øge antal kuld pr. årsso svinger over tid på grund af rentabiliteten i smågriseproduktionen. Følgende tabel viser udviklingen i analyseperioden. 9

10 Tabel 7. Udviklingen i det ekstra dækningsbidrag der kan opnås ved 0,1 ekstra kuld pr. årsso. Dækningsbidrag ved 0,1 ekstra kuld pr. årsso i de forskellige perioder. 2006_1 2006_2 2007_1 2007_2 2008_1 2008_2 2009_ _2 2010_1 2010_2 2011_1 2011_2 2012_1 2012_ Faringsprocent Faringsprocenten har en positiv effekt på resultatet, og i praksis har det været svært at beregne den direkte økonomiske effekt af ændring af faringsprocenten, idet der er en ikke fast sammenhæng mellem faringsprocent og antallet af spildfoderdage. En stigning i faringsprocenten med én enhed, gav en stigning i resultatet pr. årsso med 34 kr., når der korrigeres for antal fravænnede grise pr. kuld. Dette viser, hvor meget der er at hente ved at have rettidig omhu. En producent med 600 søer kan f.eks. hente kr. pr. år ved at øge faringsprocenten med en enhed. SPF-besætninger havde en faringsprocent som var 0,96 procentpoint højere end konventionelle, og Myc-besætninger havde en faringsprocent som var 0,73 procentpoint højere. Alle ovenstående resultater er statistik sikre. Der er korrigeret for foderforbrug og periode i analysen. Hjemmeblanding havde ikke en påvirkning af faringsprocenten. Tabel 8. Faringsprocent opdelt på sundhedsstatus. Faringsprocent Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionelle 87,02 (I forhold til indkøber) SPF 88,11 1,09 0,98 Myc 87,80 0,78 0,73 Arbejdsforbrug Arbejdsforbruget i timer er opgjort for hvert DB-tjek. Et højt arbejdsforbrug er analyseret og kan forklares ud fra følgende variable: Antal fravænnede grise pr. årsso, dødeligheden indtil fravænning, antal spilfoderdage, UK-produktion, hjemmeblanding og sundhedsstatus. En ekstra fravænnet gris pr. årsso tog 12 min. ekstra arbejde. Dødeligheden indtil fravænning påvirkede arbejdsforbruget negativt, hvilket er forventeligt, da sygdomsproblemer og andre årsager til høj dødelighed giver flere arbejdstimer. En stigning i dødeligheden på et procentpoint, gav en stigning i arbejdsforbruget pr. årsso på 5 minutter. Spildfoderdage pr. årsso gav også øget arbejdsforbrug. En ekstra spildfoderdag gav dog kun 2 minutters arbejdsforbrug pr. årsso. UK-producenterne brugte 25 minutter mere arbejde pr. årsso end almindelige producenter. Til sidst havde producenter med høj sundhedsstatus også et mindre arbejdsforbrug end konventionelle producenter på en halv time. 10

11 Konklusion Sohold med SPF-sundhedsstatus havde et højere dækningsbidrag end konventionelle besætninger, hvilket primært skyldes flere levende fødte grise pr. kuld og sekundært lavere veterinære omkostninger. Derudover havde SPF-besætninger en højere faringsprocent og et lavere arbejdsforbrug. Det samme gælder for besætninger med Myc-sundhedsstatus. Forskellen mellem konventionelle og Myc er dog mindre end forskellen mellem konventionelle og SPF. Hjemmeblandere havde også et højere dækningsbidrag end indkøbere af færdigfoder. Forskellen i dækningsbidrag skyldes primært lavere foderomkostninger. Derudover havde hjemmeblandere en lavere sodødelighed. Samlet set er det derfor en rigtig god idé både at have hjemmeblandet foder og en besætning med SPF-sundhedsstatus. Værdien af én ekstra fravænnet gris er beregnet til 297 kr. over analyseperioden. Værdien afhænger af rentabiliteten og derfor er værdien i hvert halvår også beregnet. Værdien af 0,1 flere kuld pr. årsso er beregnet til 387 kr. pr. årsso, men her er værdien igen afhængig af rentabiliteten i de enkelte halvår, og derfor er værdien i de enkelte halvår igen beregnet. Stordriftsfordelen er til stede ved at udvide besætningen. Smågriseproducenter med over årssøer havde et dækningsbidrag, der var 506 kr. højere pr. årsso end producenter med under 500 årssøer. // FU // 11

12 Appendiks Bilag 1 - Beskrivende statistik: UK-Produktion Alle Ja Nej Løsgående drægtige søer ( ,1) Ja Nej Størrelse, årssøer Sundhedsstatus Myc SPF Konv. Hjemmeblander Min Til Nej Antal Årssøer inkl. gylte Fravænnede grise pr. årsso stk. 28,96 28,22 29,08 28,91 28,66 28,54 29,20 29,36 29,07 29,40 28,46 28,94 28,91 29,09 Fravænnede grise pr. kuld stk. 12,63 12,47 12,65 12,60 12,49 12,54 12,71 12,62 12,64 12,78 12,49 12,61 12,67 12,67 Vægt ved fravænning kg 7,00 7,18 6,97 6,99 7,05 7,28 6,95 6,55 6,90 7,14 6,99 6,94 7,20 7,05 Vægt pr. afgået gris kg 31,76 31,66 31,75 31,76 31,96 32,28 31,70 31,41 31,57 31,57 32,15 31,80 31,47 31,75 Diegivningstid, dage 29,74 31,16 29,51 29,59 29,96 30,77 29,70 27,53 29,34 29,81 30,24 29,63 30,44 29,72 Kuld pr. årsso inkl. gylte, stk. 2,29 2,26 2,30 2,29 2,29 2,28 2,30 2,32 2,30 2,30 2,28 2,29 2,28 2,29 Spildfoderdage pr. årsso. 31,07 32,44 30,85 31,39 30,41 31,18 30,56 31,36 30,93 30,03 31,94 31,10 31,10 30,86 Døde indtil fravænning, pct. 13,07 13,62 12,99 12,93 13,20 13,84 12,58 12,67 13,04 12,87 13,20 12,95 13,74 13,07 Levendefødte pr. kuld, stk. 14,53 14,45 14,54 14,48 14,39 14,56 14,54 14,45 14,53 14,67 14,39 14,49 14,68 14,58 Ref. daglig tilvækst 7-30 kg, gram Arbejdsforbrug kr. årsso Arbejdsforbrug timer årsso 9,96 10,39 9,89 9,77 10,25 10,39 9,67 9,77 9,73 9,81 10,38 9,93 10,18 9,90 Døde årssøer, pct. 10,88 11,75 10,76 11,11 10,37 10,80 10,65 11,23 10,65 11,31 10,82 10,74 10,17 11,56 Faringsprocent 87,66 86,48 87,84 87,42 88,12 87,01 88,14 87,61 87,80 88,11 87,02 87,57 87,65 87,96 Foderomk. avlsdyr kr. årsso Foderomk. avlsdyr kr. prod. gris

13 Avlsdyrfoder FE pr. årsso Avlsdyrfoder kr. FE 1,44 1,48 1,44 1,41 1,38 1,45 1,43 1,43 1,43 1,46 1,44 1,40 1,42 1,55 Foderomk. smågris kr. pr. kg tilvækst 3,77 3,80 3,76 3,68 3,70 3,87 3,66 3,84 3,76 3,75 3,80 3,68 3,82 3,95 Dækningsbidrag pr. årsso kr Dækningsbidrag pr. prod gris Veterinære omk. i alt kr. årsso Veterinære omk. kr. prod gris Samlede omk. pr. årsso Samlede omk. pr. prod. gris Resultat efter aflønning pr. prod. gris Resultat efter aflønning pr. årsso kr Periode 2006_1 2006_2 2007_1 2007_2 2008_1 2008_2 2009_1 2009_2 2010_1 2010_2 2011_1 2011_2 2012_1 2012_2 Antal Årssøer inkl. gylte Fravænnede grise pr. årsso stk. 27,21 27,16 27,55 28,03 28,01 28,46 29,14 29,00 29,40 29,70 30,13 30,08 30,73 30,93 Fravænnede grise pr. kuld stk. 11,86 11,97 12,03 12,28 12,21 12,43 12,69 12,66 12,76 12,87 13,04 13,12 13,39 13,48 Vægt ved fravænning kg 7,14 7,26 7,18 7,24 7,01 6,99 7,17 7,04 6,86 7,00 6,82 6,72 6,75 6,68 Vægt pr. afgået gris kg 32,35 32,31 32,02 33,76 34,30 31,97 31,13 31,64 31,08 31,18 30,30 30,94 30,93 30,72 Diegivningstid, dage 30,02 31,01 29,92 30,90 29,44 29,71 29,24 29,96 28,72 29,04 28,56 29,75 29,82 30,13 Kuld pr. årsso inkl. gylte, stk. 2,29 2,27 2,29 2,28 2,29 2,29 2,30 2,29 2,30 2,31 2,31 2,29 2,30 2,29 Døde indtil fravænning, pct. 12,78 13,15 13,12 12,85 13,19 13,02 12,68 13,25 12,96 13,56 13,09 13,80 12,66 12,92 Levendefødte pr. kuld, stk. 13,60 13,78 13,85 14,08 14,06 14,30 14,53 14,60 14,66 14,89 15,02 15,22 15,33 15,48 Ref. daglig tilvækst 7-30 kg, gram Arbejdsforbrug kr. årsso Arbejdsforbrug timer årsso 9,96 10,24 9,93 9,96 9,86 10,25 9,81 9,84 9,96 9,47 9,99 10,06 10,08 10,05 Døde årssøer, pct. 10,84 11,14 12,19 10,59 10,70 11,76 10,29 10,92 10,79 10,76 11,26 10,75 10,52 9,90 Faringsprocent 87,09 86,64 87,88 87,33 87,07 87,00 87,58 87,25 87,79 87,57 88,83 88,06 88,28 88,66 13

14 Foderomk. Avlsdyr kr. årsso Foderomk. Avlsdyr kr. prod. gris Avlsdyrfoder FE pr. årsso Avlsdyrfoder kr FE 1,03 1,05 1,06 1,51 1,73 1,57 1,44 1,21 1,16 1,42 1,62 1,64 1,73 1,95 Foderomk. smågris kr. pr. kg tilvækst 2,95 3,11 3,06 3,85 4,16 3,96 3,70 3,38 3,27 3,84 4,18 4,22 4,30 4,75 Dækningsbidrag pr. årsso kr Dækningsbidrag pr. prod. gris Veterinære omk. i alt kr. årsso Veterinære omk. kr. prod. gris Samlede omk. pr. årsso Samlede omk. pr. prod. gris Resultat efter aflønning pr. prod. gris Resultat efter aflønning pr. årsso kr Indkøber 22% 26% 22% 21% 33% 29% 36% 29% 27% 31% 27% 23% 21% 28% Hjemmeblander, mineraler 69% 66% 68% 67% 67% 67% 56% 60% 67% 59% 61% 70% 65% 66% Hjemmeblander, tilskudsfoder 10% 8% 10% 15% 4% 5% 8% 12% 6% 10% 11% 8% 14% 6% UK-produktion 7% 14% 17% 15% 11% 14% 17% 19% 12% 10% 11% 8% 17% 9% Ej, UK-produktion 95% 86% 83% 87% 93% 86% 83% 81% 88% 90% 89% 92% 83% 91% SPF 12% 22% 19% 21% 26% 38% 32% 27% 28% 20% 21% 34% 21% 44% Myc 50% 39% 44% 46% 41% 38% 36% 42% 42% 41% 53% 36% 49% 30% Konventionel 40% 39% 37% 36% 37% 24% 32% 31% 30% 39% 26% 30% 31% 27% 14

15 Værdien af at fravænne én ekstra gris kan forklare noget af forskellen mellem SPF-besætninger og konventionelle og hvorfor UK-producenterne havde et dårligere dækningsbidrag. Værdien af at gå fra 28 fravænnede grise pr. årsso og op til 29 fravænnede grise pr. årsso er et typisk scenarie, men denne værdi forventes at være aftagende, da det bliver dyrere og dyrere at fravænne en ekstra gris. DB-tjek tallene bekræfter dog ikke denne teori, hvilket bliver illustreret i følgende figur. Figur 1 viser sammenhængen mellem fravænnede grise pr. årsso og resultatet efter aflønning pr. årsso. Allerede her er det tydeligt, at der ikke er en aftagende effekt på resultatet ved at fravænne flere og flere grise Resultat efter aflønning pr. årsso y = 214,01x 3061,9 R² = 0, Fravænnede grise pr. årsso, stk. Figur 1. Figuren viser sammenhængen mellem fravænnede grise pr. årsso og resultatet efter aflønning pr. årsso. DB-tjek opgørelser fra 2006 og 2012 er fremhævet med henholdsvis rød og grøn. Her er det tydeligt, at der har været en udvikling i antal fravænnede grise pr. årsso. Den sorte streg viser den simple sammenhæng, når der ikke korrigeres for andet end antal fravænnede grise pr. årsso. De røde og grønne prikker fremhæver 2006 og Da 2012 var en periode med både mange fravænnede grise pr. årsso og høje priser, vil det naturligt give en stigende sammenhæng. Der korrigeres for perioden i analysen og tager dermed højde for udviklingen i priserne. Denne korrektion kan forholdsvis nemt illustreres ud fra grafen. Ved at trække gennemsnittet for 2012 og de andre år fra de tilhørende observationer, bliver spredningen omkring nul. Da 2006 og 2012 var de år med de højeste priser, vil de blive korrigeret længere ned relativt til kriseårene Resultatet bliver en sammenhæng mellem antal fravænnede grise pr. årsso og resultatet, hvor priserne i de forskellige år ikke har nogen betydning, se figur 2. 15

16 4000 Resultat efter aflønning pr. årsso Fravænnede grise pr. årsso, stk. y = 223,26x 6447 R² = 0,1971 Figur 2. Figuren viser sammenhængen mellem fravænnede grise pr. årsso og resultatet efter aflønning pr. årsso når der korrigeres for forskellige priser over årene. Denne korrektion bekræfter, at sammenhængen ikke var aftagende. Den stigende tendens bliver tydeligere og spredningen i observationerne bliver mindre. Den sorte streg er blevet stejlere og hældningen er nu 223 kr., hvorimod at den tidligere kun var 214 kr. Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 16

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest. Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård ? Egen produktion af polte Indkøb af polte Masser af diskussioner, men få fakta Hvad viser DB-tjek i perioden 2006-2010? 746 observationer fra besætninger med salg

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Saneringsøkonomi TEMA

Saneringsøkonomi TEMA Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere