Vejen til arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Vejen til arbejdsmarkedet når flygtninge har traumer DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATION

2 Vejen til arbejdsmarkedet når flygtninge har traumer Udgivet af Dansk Flygtningehjælp, maj 2006 Dansk Flygtningehjælp Den Psykosociale Enhed Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tekst: Winnie Quarshie og Sara Priskorn Illustrationer: Frits Ahlefeldt-Laurvig Tryk: Trykkeriet Arme og Ben, Salogruppen

3 Forord procent af de flygtninge, der er i Danmark, er traumatiserede på grund af krig, flugt og tortur. Traumer påvirker ikke kun den, der selv har dem, men også personens omgivelser. Påvirkningen kan være så stærk, at også børn og ægtefæller får såkaldte sekundære traumer. At hjælpe mennesker med traumer kan kun lade sig gøre med en målrettet støtte, som tager hensyn til den traumatiseredes særlige situation. I dette hæfte giver vi baggrundsviden og konkrete forslag til arbejdet med traumatiserede flygtninge, der skal ud på arbejdsmarkedet. Hæftet henvender sig til alle, der arbejder med rehabiliteringsindsatser for flygtninge. Det vil sige jobkonsulenter, socialarbejdere, støtte- og kontaktpersoner, sundhedspersonale og praktiserende læger inden for offentlige og private rehabiliteringstilbud. Det er Dansk Flygtningehjælps forhåbning, at hæftet kan medvirke til, at flygtninge med traumer får bedre muligheder for at komme i arbejde. I første kapitel giver vi indblik i de problemer, traumatiserede flygtninge ofte slås med. I andet kapitel fortæller vi om de værktøjer og metoder, sagsbehandlere og andre professionelle har til rådighed i arbejdet med traumatiserede flygtninge. I kapitel tre giver vi gode råd til virksomheder og jobformidlere vedrørende ansættelse og fastholdelse af flygtninge med traumer på en arbejdsplads. Inspirationshæftet er udarbejdet af Dansk Flygtningehjælps Psykosociale Enhed, som i en treårig periode har haft fokus på flygtninge med traumer, herunder deres integration på arbejdsmarkedet. Der har blandt andet været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, behandlingsinstitutioner, KL og andre interessenter. Derudover har Den Psykosociale Enhed gennemført en interviewundersøgelse og feltbesøg i en række kommuner for at indsamle erfaringer og eksempler på god praksis. Inspirationshæftet er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Winnie Quarshie Koordinator, Den Psykosociale Enhed

4 4 Indledning Traumatiserede flygtninge er en gruppe af borgere, der i mange år har været en vis bekymring om blandt professionelle, politikere og ikke mindst i flygtningenes egne netværk. Det skyldes dels de sociale og psykiske omkostninger, det indebærer for de enkelte familier at leve med traumer, og dels et hensyn til samfundet, som kan se konsekvenserne, hvis ikke der gribes ind i tide. Traumatiserede borgere er ofte blevet til kastebolde i det kommunale system, der netop er til for at støtte borgere med særlige sundhedsmæssige og sociale problemer. De sidste mange års indsatser for at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet har især henvendt sig til de mere ressourcestærke flygtninge og indvandrere. Gruppen af borgere, som er traumatiserede, har ofte ikke kunnet leve op til de krav, der stilles til dem i henhold til integrationsloven. De er derfor havnet nederst i kommunernes bunker. Med integrationsaftalen En ny chance til alle og struktur- og kommunalreformen vil gruppen af traumatiserede flygtninge udfordre kommunerne som aldrig før. Gruppen tilhører matchgruppe 4 og 5, som er de borgere, der ikke kun har ledighed som problem. Meget ofte har de komplekse problemer af psykisk, social og sundhedsmæssig karakter. Borgere i matchgruppe 4 og 5 skal nu gives en ny chance for at deltage på arbejdsmarkedet. For den traumatiserede person kan den nye chance lade sig gøre, hvis et rehabiliteringsperspektiv og et arbejdsmarkedsrettet perspektiv tænkes sammen. Rehabilitering Rehabilitering er en metode til at genvinde eller erstatte tabt funktionsevne, med tiltag som tager udgangspunkt i den enkeltes situation, behov og ønsker. Rehabilitering som metodisk tilgang er derfor relevant at beskæftige sig med i forhold til traumatiserede flygtninge. Ikke mindst er rehabiliteringsbegrebet relevant med den nye strukturreform i sigte, da ansvaret for rehabilitering med reformen vil blive lagt ud til kommunerne. Rehabiliteringen kommer med andre ord til at finde sted i borgerens lokalmiljø. Det er dog ikke så enkelt at anvende rehabilitering som et overordnet begreb. Rehabiliteringsbegrebet og rehabilitering som metodisk tilgang bunder i vidt forskellig praksis og faglige traditioner. Ifølge WHO defineres rehabilitering som følger:

5 5 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (WHO i Rehabiliteringsforum Danmark & MarselisborgCentret 2004). Ved at anvende WHO s internationale definition af rehabilitering kan man sikre en sammenhængende viden og faglig ekspertise i forbindelse med koordineringen og vurderingen af de rehabiliterende indsatser med udgangspunkt i borgerens aktuelle behov. Vi håber, at dette hæfte kan give inspiration til at støtte op om rehabiliterende indsatser over for borgere i matchgruppe 4 og 5 rettet mod arbejdsmarkedet. Litteraturhenvisning Rehabiliteringsforum Danmark & MarselisborgCentret 2004: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.

6 6 Kapitel 1 Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse I dette kapitel giver vi en kort introduktion til den hverdag og de livsomstændigheder, som traumatiserede flygtninge lever i procent af flygtningene i Danmark er traumatiserede som følge af krig, flugt eller tortur (Sundhedsstyrelsen 2001). Nogle flygtninge er så påvirkede af traumerne, at det at håndtere hverdagen bliver uoverkommeligt. At skabe sig en tilværelse i form af job og tilegnelse af et nyt sprog kan ikke lade sig gøre uden målrettet støtte. Den traumatiserede flygtning falder ofte ud af de kommunale integrationsforløb, hvor sprogtilegnelse, kompetenceafklaring og jobsøgning er i fokus. De tabes af systemerne og er ofte gruppen, der ligger nederst i kommunernes sagsbunker. Der er tale om mennesker, som ofte ingen kontakt har til det danske arbejdsmarked, eller som er faldet ud af arbejdsmarkedet. Inden for de seneste år er lovgivningen på integrations- og beskæftigelsesområdet blevet revideret. Hermed er der kommet nye muligheder for, at mennesker med nedsat funktionsevne, herunder traumatiserede flygtninge, kan deltage på arbejdsmarkedet på de særlige vilkår, som er gældende inden for aktivering, fleks- og skånejob samt revalidering. Traumatiseringens konsekvenser Flygtninge, der har traumer, har ofte svært ved at håndtere situationer, hvor de føler, at deres sikkerhed er truet. I nogle tilfælde kan det komme til udtryk ved en direkte aggressiv og voldelig adfærd. Det kan også være en oplevelse af at være forfulgt af myndighederne. Dette opfattes ofte af systemet som samarbejdsvanskeligheder, trusler eller arrogance. For den enkelte person eller familie drejer det sig om, at de er udsat for varigt stress, eksempelvis i form af uvished om familiesammenføring af sine nærmeste, lange sagsbehandlinger, dårlige boligforhold, tvangsfjernelser af børn og ringe adgang til juridisk vejledning og rådgivning. Traumatiserede flygtninge oplever ofte følgende problemer: Isolation. Ringe selvværd. Manglende sociale netværk. Angst. Vrede. Kaos. Diskrimination. Stigmatisering. Ringe kendskab til dansk kultur og danske samfundsforhold. Manglende danskkundskaber. Det er vanskeligt og formålsløst at arbejde med traumatiserede flygtninge uden at beskæftige sig med de fundamentale problemstillinger, som er nævnt ovenfor. Disse borgere og familier er ofte omgivet af et socialt kaos, som det er nødvendigt at udrede, før en arbejdsevnevurdering sættes i værk. Sagsbehandleren er ofte vidne til, at borgeren i et afklaringsforløb ikke kan leve op til de mange forventninger og krav, der stilles i et kommunalt tilrettelagt integrationsforløb.

7 7 For den enkelte er det en oplevelse af mange nederlag med en følelse af ikke at slå til. Mange bliver opgivende i forhold til at lære et nyt sprog eller søge et job. Ofte vil der være frafald og ustabilt fremmøde på sprogskolen samtidig med flere mislykkede forsøg på at indgå i beskæftigelsestilbud. Der vil være et øget fokus på smerter, sygdom og symptomer. At blive tilknyttet en arbejdsplads kan for mange traumatiserede flygtninge være et vendepunkt. Følelsen af at kunne bidrage til samfundet og ikke være afhængig af at blive forsørget har betydning for personens status og selvværd og kan give adgang til sociale netværk og nye fællesskaber. For børnene, der vokser op i de familier, har det stor betydning, at der kommer struktur på deres tilværelse, og at familierne får bedre økonomiske betingelser. For mange af de personer, der har traumer, er virkeligheden desværre ofte et liv i isolation uden sociale kontakter. Den manglende evne til at indgå i sociale sammenhænge og herunder den manglende tillid til andre mennesker er blot en af konsekvenserne af den tortur og forfølgelse, som de har været udsat for. For nogle er det hele familier, som oplever at være isoleret, uden kontakt og adgang til sociale netværk og en stadig oplevelse af ikke at være en del af det omgivende samfund. I de familier er det af stor forebyggende betydning, at enten mor eller far deltager på arbejdsmarkedet, lærer det danske sprog og får kendskab til den danske kultur. Samarbejdet mellem aktører er afgørende Arbejdsmarkedet skal give rum til mennesker, som befinder sig på kanten heraf, og være med til at give traumatiserede flygtninge en ny chance. Det at få et arbejde kan hjælpe traumatiserede flygtninge til: En ny identitet. En fornyet tro på sig selv. Adgang til sociale netværk. Hel eller delvis selvforsørgelse. Mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, herunder traumatiserede flygtninge, har lovmæssigt ret til at blive arbejdsevnevurderet. På baggrund af en sådan vurdering kan man finde sin plads på arbejdsmarkedet for eksempel i et skåne- eller fleksjob, i aktivering el-

8 8 ler revalidering. Arbejdsmarkedet skal med andre ord kunne rumme mennesker med komplekse psykosociale problemstillinger, som indgår i forskellige sagsforløb i det kommunale regi. Derfor skal der oftest forskellige kommunale eller private aktører på banen. Udfordringen er at få de mange forskellige aktører til at spille sammen for dermed at realisere målet om at integrere mennesker med nedsat funktionsevne i en arbejdssammenhæng. Et målrettet samarbejde udfordrer personen, der er traumatiseret, dennes familie og netværk, men også de professionelle, det vil sige jobkonsulenter, støtteog kontaktpersoner, sagsbehandlere og arbejdsformidlingen. Derfor bliver indsatsen omkring personen, der skal i arbejde, mangfoldig og kræver langsigtet planlægning og koordinering. Forhindringer for traumatiserede flygtninge Det er almindeligt kendt, at etniske minoriteter har sværere ved at finde arbejde end etniske danskere. For traumatiserede flygtninge er udfordringen således dobbelt. De er ikke alene oppe i mod de arbejdsmarkedsbarrierer, de møder som etniske minoriteter, men må dertil kæmpe med deres psykosociale problemer og den stigmatisering, der følger med. Der er altså tale om en dobbelt problemstilling. Her spiller virksomheders sociale ansvar en afgørende rolle sammen med de støttende foranstaltninger i et givet lokalområde eller kommune. Stigmatisering ses både inden for personens egne sociale netværk og i det omgivende samfund og gør det således meget svært for den traumatiserede at trænge igennem folks fordomme. Borgeren, der har været udsat for krig, forfølgelse og tortur, oplever ofte at være marginaliseret og diskrimineret, hvilket er en følelse eller realitet, der fremmer paranoia og social tilbagetrækning. Udstødelse og eksklusion påvirker de sociale og arbejdsrettede indsatser. Der opstår et reelt dilemma i forhold til at inkludere på arbejdsmarkedet, samtidig med at personen føler sig ekskluderet. Det handler om at arbejde både med de faktorer, der hæmmer inklusion i samfundet og på arbejdsmarkedet, og de faktorer, der fremmer inklusion. Man kan sige, at der arbejdes med to planer på samme tid et overordnet plan som involverer samfundet, og et personligt plan som beskæftiger sig med mennesket og dets aktuelle problemstillinger. Når man arbejder med mennesker, der er traumatiserede, er det derfor væsentligt at forholde sig til de udstødelsesmekanismer, der vanskeliggør social og arbejdsmæssig integration. Ifølge politologen Charlotte Hamburger (1997) forudsætter social integration, at systemintegration har fundet sted. Systemintegrationen er den gensidige proces mellem etniske grupper og systemet, der drejer sig om tildeling af civile, sociale og politiske rettigheder samt mindretallets økonomiske og sociale placering i samfundet. Traumatiserede flygtninge befinder sig i det spændingsfelt, hvor deltagelsen eller den sociale integration ikke finder sted, da de ofte befinder sig i et socialt kaos, som blandt andet bunder i manglende adgang til civile, sociale og politiske rettigheder.

9 9 Opmærksomhed må rettes på de barrierer der hindrer inklusion i samfundet: Diskrimination. Stigmatisering. Fordomme. Vejen til arbejdsmarkedet Der, hvor det lykkes at få mennesker med traumer ud på arbejdsmarkedet, er det med en bevidsthed om at matche målgruppens behov med: Støtte. Behandling. Afklaring. Rehabilitering. Ved at have et individuelt fokus, herunder at lytte til livshistorier, at inddrage flygtningens syn på egen situation og foretage en realistisk vurdering af mulighederne i at deltage på arbejdsmarkedet, opnås de gode resultater. Et helhedsperspektiv består i at se på personens hele situation, det vil sige fysisk, psykisk og socialt. Derudfra vurderes den støtte og behandling, der skal til for at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Det lader sig kun gøre ved en tværfaglig indsats, og i den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at afsætte ressourcer til, at der lokalt kan sikres en koordinering mellem de forskellige instanser. Litteraturhenvisninger og forslag til yderligere læsning Emerik, Ruth 2003: Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration. AMID Working Paper Series 31/2003. Akademiet for Migrationsstudier i Danmark. Hamburger, Charlotte 1997: Etniske minoriteter og social integration. Socialforskningsinstituttet. Herman, Judith Lewis 1995: I voldens kølvand. Psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag. Mikkelsen, Flemming 2001: Integrationens paradoks. CA- TINÉT Research. Neidel, Agnete & Quarshie, Winnie 2004: Når grænser brydes. Videnscenter for Socialpsykiatri. Quarshie, Winnie 2004: Socialpsykiatri 4, september Videnscenter for Socialpsykiatri. Sundhedsstyrelsen 2001: Rapport om rehabilitering af traumatiserede flygtninge. Svendsen, Grete 2001: Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. Dansk Flygtningehjælp. Videnscenter Midt-Vest i samarbejde med CABI 2006: Hvad virker for hvem? En analyse af virkningsfulde metoder til kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere.

10 10 Case 1 Hjælp til en traumeramt familie i Gellerup Det er forår, og solen er tidligt fremme, men i en lejlighed på tredje sal i Gellerupplanen er der mørkt. Gardinerne er trukket for vinduerne, som om familien er taget på ferie eller ikke er hjemme. Kirsten er bostøtte og skal besøge Ahmed, der for nylig er kommet hjem fra et ophold på Risskovs lukkede afdeling. Bostøtten er en personlig støtte i hjemmet, og det er Kirstens opgave at følge op efter hospitalsindlæggelsen og vurdere, om der er brug for anden støtte til Ahmed og hans familie. Bostøtteordningen er en del af den almindelige procedure, der iværksættes i Århus, når en borger har været i kontakt med psykiatrien. Men Ahmed lukker ikke op, da Kirsten ringer på døren, og da hun i stedet ringer, siger en pige, at hendes far ikke er hjemme, og at hun har fået at vide, at hun ikke må lukke nogen ind. Det er ikke første gang, Kirsten har oplevet, at en traumatiseret flygtning lukker sig inde på den måde. Hun siger til pigen, at hun vil komme igen dagen efter. Næste dag bliver hun lukket ind af Ahmeds kone. Hun forstår ikke dansk og har i øvrigt rigeligt at se til, da et lille barn græder utrøsteligt. På sofaen ligger Ahmed og ser fjernsyn. Han er ikke interesseret i at tale med Kirsten og siger, at hun vel er kommet for at smide ham ud af lejligheden. På sofabordet ligger bunken af rudekuverter og breve fra kommunen. Ahmed, som taler udmærket dansk, fortæller, at boligkontoret har været der for at sige, at han skal ud af sin lejlighed inden tre uger, fordi han ikke har betalt husleje. Kirsten får lov til at kigge i rudekuverterne. I de uåbnede kuverter finder hun blandt andet rykkere fra boligkontoret og recepter fra lægen. Med henvisning til recepterne bemærker Ahmed, at de ligeså godt kan blive smidt ud, da han alligevel ikke har råd til at købe medicinen. Kirstens erfaring siger hende, at de ubrugte recepter formentlig er en del af forklaringen på Ahmeds indlæggelse. Familien har ingen sociale kontakter. Den del af deres familie, som opholder sig i landet, har de ingen kontakt med. Ahmeds kone går hjemme og har kun ved ganske få lejligheder været uden for Gellerupplanen, siden hun kom til Danmark for fem år siden. Børnene, som er henholdsvis tre måneder og tre år, bliver passet i hjemmet. Ahmed har det med at lukke sig ind i sig selv, føle angst og være opgivende, og han er ofte vågen hele natten. Han bliver ofte aggressiv og opfarende, og indimellem raser og råber han, så hans kone og børnene er bange for ham.

11 11 Den samme vrede optræder Ahmed nogle gange med til møderne, som Kirsten har deltaget i sammen med ham på kommunen. Det ved Ahmed godt, men som han siger efter et møde med kommunen: De er efter mig. De vil bare have mig til at rejse hjem igen. Ahmed føler ofte en sådan opgivenhed og apati i mødet med systemet, der minder ham om de afhøringssituationer, han har oplevet under torturen i sit hjemland. Han oplever angst, vrede og opgivenhed i situationer som disse. Ahmeds og familiens situation er alvorlig. Men takket være Kirstens vedholdenhed og Ahmeds vilje til at komme videre lykkes det dem ved fælles hjælp at få den vendt. Alene det, at Kirsten forsikrer Ahmed om, at hun vil hjælpe ham med at få styr på situationen i hjemmet, gør ham mere tryg. De næste tre måneder har Kirsten som bostøtte regelmæssige samtaler med Ahmed. I begyndelsen drejede de sig især om økonomien, der ikke hang sammen. Boligkontoret var tæt på at smide familien ud af lejligheden, da flere af regningerne ikke var betalt. Kirsten hjalp familien med at få lavet en betalingsplan. Kirsten har også sikret, at familien får støtte fra flere sider på samme tid både i forhold til børnene, konen og Ahmed selv. Blandt andet har hun sørget for, at Ahmed bruger et par timer om dagen i Gellerups værested, så resten af familien kan få lidt luft. I værestedet har Ahmed mødt nogle nye mennesker, og han er nu ved at være klar til at indgå i et kompetenceafklarende og arbejdsforberedende forløb, der kan bringe ham tættere på arbejdsmarkedet. Bostøtte Bostøtteordningen kan bevilliges i henhold til Servicelovens 73. Hjælp, støtte og omsorg efter 73 dækker et bredt spektrum af socialpædagogiske og andre støtteforanstaltninger. Der kan gives vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøremål. Formålet med støtten er en større selvstændiggørelse og udvikling af personlige færdigheder blandt andet med henblik på opretholdelse af sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., for at borgeren i højere grad kan gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Desuden kan hjælpen bestå i oplæring/genoplæring i daglige færdigheder samt omsorg og støtte til udvikling af egne ressourcer i tilfælde, hvor der er tale om personer med betydeligt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Konkret kan hjælpen bestå i rådgivning, hjælp til opretholdelse af sociale netværk samt praktiske funktioner som indkøb, følgen til behandling, læsning af post osv. Støtte- og kontaktperson Serviceloven 80. Støtte- og kontaktpersonordningen skal hjælpe isolerede borgere med en nedsat psykosocial funktionsevne med at fastholde en kontakt til omverdenen og etablere sociale netværk. Borgeren skal gøres i stand til at benytte sig af samfundets muligheder og etablerede tilbud. Tilbudet gives i dialog med borgeren og på borgerens egne præmisser. Støtte- og kontaktpersonordningen er opsøgende, opbyggende og fastholdende.

12 12 Kapitel 2 Værktøjer og metoder i arbejdet med traumatiserede flygtninge Kommunale medarbejdere opererer i et bredt handlerum. De arbejder med flere lovgivninger, og herunder med at sammensætte aktiverings- og afklaringstilbud. Dertil kommer, at indsatser og tilbud til forskellige målgrupper ofte bliver ændret, og at ikke alle tilbud er tilgængelige i alle kommuner. Der kan for eksempel opstå et dilemma, når den kommunale sagsbehandler ser et oplagt behov hos en borger men oplever, at der ikke er et tilbud, der matcher, i vedkommendes egen kommune. I dette afsnit illustrer vi, hvordan man med den lovgivning, der findes i dag, kan gribe arbejdet med at afklare en traumatiseret persons muligheder for at indgå på arbejdsmarkedet an. Overordnet er to metoder centrale: arbejdsevnemetoden og funktionsevnemetoden. Derudover beskriver vi en række øvrige forhold, som er centrale for indsatsen, herunder for eksempel betydningen af relationsarbejde og sproglige barrierer. Arbejdsmarkedsintegration Der er udarbejdet en model for flygtninge og indvandreres integration på arbejdsmarkedet, som bygger på en trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet. Modellen viser de forskellige faser, flygtninge og indvandrere kan gennemgå for at komme i arbejde. Når der er tale om traumatiserede personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, må modellen dog anvendes med visse forbehold. For eksempel vil trappens første trin, en aktiv start, der illustrerer de tilbud, der går forud for ansættelsen på en virksomhed, ofte være meget Arbejdsmarkedsintegration En aktiv start Tid Fase 2 Fase 1 Virksomhedspraktik (arbejdspladsintroduktion) Introduktion til ordinær ansættelse (arbejdspladsoplæring) Ordinær ansættelse langt. Det bekræftes af LO, Dansk Arbejdsgiverforening og KL (DA, KL & LO 2005), der i samarbejde med en række kommuner har afprøvet modellens anvendelighed i den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats. Det kan altså være nødvendigt med nogle rehabiliterende tiltag forud for overhovedet at arbejde med en arbejdsmarkedsrettet målsætning. Modellen tager heller ikke højde for, at ordinær ansættelse i mange tilfælde ikke er en realistisk målsætning for traumatiserede personer. For nogle kan en ordinær ansættelse være realistisk, men for andre er et realistisk mål snarere et permanent støttet job. Kilde:

13 13 På kanten af arbejdsmarkedet På kanten af arbejdsmarkedet referer til gruppen af borgere, der af den ene eller anden årsag ikke deltager på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, eller som slet ingen kontakt har til arbejdsmarkedet. Det indebærer en række forskellige målgrupper, herunder mennesker med et misbrug, en psykisk lidelse, et fysisk handicap, traumatisering eller andet. Fælles for de målgrupper er, at man kan tale om mennesker med forskellige typer af nedsat funktionsevne, som der må kompenseres for ved at give særlige vilkår på arbejdsmarkedet vilkår der tager hensyn til både den ansatte og til virksomheden. Forsørgelsesgrundlaget for personer på kanten af arbejdsmarkedet er typisk kontanthjælp, starthjælp eller sygedagpenge. Det gælder såvel langvarigt ledige som nyledige personer, der enten er nyankomne eller har været i landet i en længere periode. For den traumatiserede borger er ledighed i sig selv sjældent det eneste problem. Personen har ofte i en længere periode haft svært ved at klare hverdagen som følge af tabet af især sociale færdigheder. Interventionen bør derfor indebære: Et udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og forudsætninger. En helhedsorienteret indsats. En supplering af beskæftigelsesrettede tilbud med andre relevante tilbud. Værktøjer i den aktive beskæftigelsesindsats Med henblik på at imødekomme borgerens ønsker, behov og forudsætninger er det nødvendigt at supplere de beskæftigelsesrettede tilbud med andre tilbud, som eksempelvis behandling, rehabilitering, supplerende støtte til familien eller lignende. Man opererer derfor med forskellige lovgivninger på samme tid, som omfatter såvel en beskæftigelsesrettet som en rehabiliterende indsats, der støtter op om de nedsatte funktioner, personen måtte have. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats indbefatter værktøjer, som sagsbehandleren kan anvende i den aktive beskæftigelsesindsats, herunder dialog, visitation og opfølgning. Lovgivningen indebærer også metoder som arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen, som uddybes i nedenstående afsnit. I tilknytning til serviceloven er funktionsevnemetoden relevant at anvende i arbejdet med personer, der er traumatiserede. Det er væsentligt at kunne vurdere funktionsevnen og de tab af funktioner, der er hos den traumatiserede person. Supplerende indsatser eller interventionsformer må derfor tage udgangspunkt i en helhedsvurdering og et tværfagligt skøn i samarbejde med borgeren. Her er altså tale om anvendelse af arbejdsevnemetoden og funktionsevnemetoden på samme tid.

14 14 Arbejdsevnemetode Med en ændring i pensionslovgivningen i 2002 blev det indført, at mennesker med nedsat arbejdsevne sysystematisk skal vurderes, før førtidspension, fleksjob eller revalidering kan komme i betragtning. Arbejdsevnemetoden er et redskab til at vurdere og indstille borgere til fleksjob, revalidering eller førtidspension. Udgangspunktet er, at borgeren inddrages og orienteres om arbejdsevnemetoden. Til det formål er der udviklet en dansksproget folder til borgeren om arbejdsevnemetoden, Din arbejdsevne Dine muligheder (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002). Til personer, der ikke forstår dansk, har den sagsbehandlende pligt til at sikre, at borgeren forstår sagens formål og forløb. Målet med arbejdsevnemetoden er at sikre, at personer, der har evne til at arbejde, reelt får mulighed for at udfolde den evne. Overordnet sikrer arbejdsevnemetoden: Gruppering af elementerne i ressourceprofilen Faglige og praktiske kompetencer i relation til arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedserfaring Uddannelse Interesser Materielle forhold og netværk med relevans for arbejdsmarkedet Bolig og økonomi Sociale netværk Arbejdsrelevante ønsker Borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv Præstationsforventninger Arbejdsidentitet Personlige kompetencer til at kunne indgå i sociale og jobmæssige relationer Sociale kompetencer Omstillingsevne Indlæringsevne Helbredsmæssige forhold i relation til arbejdsmarkedet Helbred Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002 Afklaring. Kontinuitet og opfølgning. Borgerens retssikkerhed. Kvalificeret dokumentation af borgerens arbejdsevne. Retten til at arbejde på særlige vilkår. Sammenhæng i indsatsen over for borgeren. Arbejdsevnen vurderes ud fra en helhedsvurdering, hvor inddragelse af borgeren og dennes netværk er afgørende elementer. Den kommunale medarbejder eller jobkonsulenten må med udgangspunkt i borgerens egen arbejdsidentitet, præstationsforventninger og arbejdsrelevante ønsker nå frem til en handlingsplan. I henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 15 og 16 har borgeren ret til et individuelt kontaktforløb og regelmæssig opfølgning med henblik på beskæftigelse. I det tilfælde, at borgeren har brug for hjælp i længere tid, har kommunen pligt til at indtænke et forløb, der tager i betragtning, at personen har ret til revalidering, fleksjob eller førtidspension. For at kunne vurdere det skal arbejdsevnen hos den enkelte vurderes.

15 15 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002 Dynamisk opfattelse af ressourcer og barrierer Aktive ressourcer Passive ressourcer Barrierer Jobfunktioner I henhold til beskæftigelseslovgivningen er udarbejdelsen af en ressourceprofil en forudsætning for arbejdsevnemetoden. I arbejdet med ressourceprofilen er inddragelse af den enkelte vigtig, idet han eller hun skal kunne genkende sig selv i den endelige ressourceprofil. Det er samtidig vigtigt, at personen føler medansvar og opfatter sig som en aktiv deltager i processen omkring arbejdsevnemetoden og i hele afklaringsforløbet. For den traumatiserede flygtning vil der ofte være tabte og glemte ressourcer, som vedkommende ikke fremhæver af sig selv. For eksempel kan depression som følge af traumatiseringen eller følelsen af ikke at kunne håndtere tilværelsen overskygge ens ressourcer og føre til tab af sociale kompetencer. For at genvinde tidligere kompetencer og ressourcer kan såkaldte livshistoriefortællinger være et nyttigt redskab. Det samme gælder aktiviteter af rehabiliterende og kognitiv tilgang. Inddragelsen af borgerens netværk og øvrige samarbejdspartnere er særdeles vigtigt i forsøget på at afdække en persons ressourceprofil. Profilen bør opfattes som en dynamisk proces over tid. Arbejdsevnemetoden og det afklaringsforløb, der etableres, kan tilrettelægges således, at aktiviteter, der virker ressourcefremmende, er med til at styrke og udvikle borgerens ressourceprofil mod et arbejdsrettet perspektiv. Funktionsevnemetoden Ressourceprofilen Funktionsevnemetoden har til formål at beskrive og vurdere en persons funktionsevne med henblik på at tildele de nødvendige handicapkompenserende ydelser ifølge serviceloven. Formålet er, at en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og vedkommendes familie så vidt muligt kan leve et almindeligt liv. Metoden sikrer: At en person med varigt nedsat fysik eller psykisk funktionsevne kan få dækket de nødvendige merudgifter som en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere. At personen med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov dækkes. Skemaer og redskaber til funktionsevnemetoden kan findes på

16 16 Funktionsevnemetoden kan med fordel bruges sideløbende med arbejdsevnemetoden. Flygtninge med traumer har ofte nedsat evne i forhold til at klare sig i hverdagen og har derfor brug for en form for kompensation. På samme måde vil en helhedsvurdering af familiesituationen ofte udløse et behov for kompenserende støtte til ægtefælle eller børn. Der kan med andre ord være tale om en kompenserende støtte, som samtidig udgør en forebyggende indsats for resten af familien. I arbejdet med funktionsevnemetoden vil det ofte være nødvendigt at inddrage flere instanser på samme tid. Det skyldes, at metoden tager udgangspunkt i borgerens livssituation og således også de mennesker, den traumatiserede person lever sammen med. Metoden kræver derfor god koordinering mellem de forskellige offentlige og private instanser. Relationsarbejde Tillid og kontakt til et traumatiseret menneske er ofte der, hvor det etablerede system kommer til kort. En af konsekvenserne af for eksempel torturoplevelser er brud på evnen til at indgå i sociale sammenhænge, og herunder at have tillid til andre mennesker. Denne evne er central for at kunne fungere i et arbejde og indgå i en social sammenhæng på en arbejdsplads. Derfor er det vigtigt at arbejde med den traumatiseredes relationer og relationskompetence. Erfaringer viser, at relationsarbejdet og kontakten til borgeren med traumer tager tid og kræver tålmodighed. Det kan dreje sig om ganske få mennesker, som den traumatiserede borger etablerer tillid til. Disse få personer kan til gengæld have særdeles stor betydning for den traumatiserede borger og dennes familie og kommer ofte til at fungere som en slags nøglepersoner i den pågældendes liv. Det kan være den kommunale medarbejder, støtte- og kontaktpersonen eller jobkonsulenten, der har denne centrale funktion. Intervention, der sikrer og styrker relationskompetencen og den sociale kompetence, kan ske gennem for eksempel individuel terapeutisk behandling, gruppeorienterede rehabiliteringsforløb, støtte- og kontaktarbejde, psykoedukative forløb, særligt hensyntagende danskundervisning og undervisning i kultur og samfundsforståelse. Der er ikke én metodisk tilgang, man på forhånd kan sige virker. Det afgørende er, at de professionelle har kendskab til og erfaring med en bred vifte af metoder og kan vurdere hvilken støtte, der skal til for at sikre den enkeltes muligheder. Det forudsætter, at man lokalt har supplerende tilbud at tilbyde borgere, der er traumatiserede.

17 17 Den sproglige barriere Der er i de fleste sager med traumatiserede flygtninge tale om kommunikationsvanskeligheder. Det kan blandt andet være fagudtryk, der skaber problemer. Loven påbyder, at sagsbehandleren eller en anden kommunal medarbejder sikrer, at borgeren forstår og har indblik i sagens gang. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 4 sikrer, at der kan stilles en tolk til rådighed. Borgeren skal også sikres adgang til vigtig information i sagsbehandlingen ved oversættelse af relevante beslutninger. Desuden kan der være normer og traditioner i den danske arbejdsmarkedskultur og kommunale sagskultur, som det er nødvendigt at forklare nærmere. Idet traumatiserede personer ofte har en betydeligt nedsat koncentrationsevne i perioder, vil der være brug for særligt tilrettelagte forløb, som tager udgangspunkt i den enkelte traumatiserede persons situation. Der vil i de situationer være brug for at anvende en tolk, og her er tillid til tolken afgørende for en vellykket kommunikation. Læs mere om kvalitativ tolkning til personer med traumer i rapporten Tolkning i socialpsykiatrien (Galal & Paulsen Galal 2003). Undervisning der fremmer ressourcer Den traumatiserede person har ligesom andre flygtninge og indvandrere behov for at lære sprog, kultur og samfundsforståelse. Erfaringer viser, at mennesker med traumer ikke kan profitere af undervisning på store hold og med et fastlagt hurtigt tempo og pensum. Der bør derfor tages særligt hensyn til den traumatiseredes indlærings- og koncentrationsvanskeligheder. Man kan med fordel etablere hensyntagende undervisningsaktiviteter ud fra et individuelt skøn og behov. Eksempelvis kan danskundervisningen tilpasses de rehabiliterende aktiviteter, som en person har brug for for at være klædt på til et bestemt arbejde. Der kan for eksempel være brug for at tage et kørekort, og i det tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at danskundervisningen tager udgangspunkt i de særlige sprogbehov, det afstedkommer.

18 18 Litteraturhenvisninger og forslag til yderligere læsning www. arbejdsevnemetode.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002: Arbejdsevnemetode. Dialog og samarbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002: Din arbejdsevne. Dine muligheder. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2005: På kanten af arbejdsmarkedet. Spørgsmål og svar om indsatsen. DA, KL & LO 2005: Generelle erfaringer fra arbejdet med trappemodellen i Projekt virksomhedsrettet integration. Dansk Flygtningehjælp 2006: Flygtninge med traumer. Finansiering af den beskæftigelsesrettede indsats. Galal, Ehab & Paulsen Galal, Lise 2003: Tolkning i socialpsykiatrien. Videnscenter for Socialpsykiatri. Gustafson, Jonas & Ramian, Knud (red.) 2003: Livshistorien: en vej til det menneskelige. Metodeudvikling. Systime. Socialministeriet 2002: Funktionsevnemetoden. Håndbog i metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser. Samarbejdspartnerne Dialog og samarbejde er grundelementer i afdækningen og vurdering af borgerens arbejdsevne og ressourcer. Arbejdet med arbejdsevnemetoden er allerede en del af den kommunale praksis, men der mangler ofte de nødvendige supplerende sociale og rehabiliterende tilbud lokalt til målgruppen. Derfor stilles der endnu større krav til samarbejdet, da udvikling af nye sociale og rehabiliterende tilbud må etableres, så gruppen af traumatiserede kan tænkes ind i forhold til et rummeligt arbejdsmarked. Erfaringer viser, at det kan være meget belastende for sagsbehandlere og andre professionelle at sidde alene med ansvaret for arbejdet med traumatiserede flygtninge. Supervision er derfor en nødvendighed blandt andet for at forebygge udbrændthed.

19 Case 2 Kongevejen eksempel på god praksis 19 "Det er som at komme tilbage til livet", fortæller Marianna. Hun er en af de i alt 18 flygtninge, der har sin daglige gang i Kongevejen, som er et beskæftigelsesrettet projekt for traumatiserede flygtninge i Ringkøbing. Her mødes flygtninge med traumer med det fælles mål at finde et arbejde. Alle har de været udsat for frygtelige oplevelser som tortur, fængsling, forfølgelse og krig. Oplevelserne har for de flestes vedkommende ført til isolation, mareridt og følelsen af håbløshed, angst, vrede og opgivenhed, og de traumatiserede flygtninge har store vanskeligheder med at lære dansk og at få et arbejde. Ofte er det ligeledes en uoverskuelig udfordring for flygtninge med traumer at møde på forvaltningen og at gå til psykolog, læge og sprogtræning på samme tid. Det har Ringkøbing og Holmsland Kommuner taget konsekvensen af. I stedet for at sende de traumatiserede flygtninge rundt i hele byen, har de således samlet tilbuddene ét sted i rehabiliteringsprojektet Kongevejen. Den individuelle rehabiliteringsplan Arbejdet i Kongevejen indebærer først og fremmest en grundig afklaring af den traumatiserede flygtnings situation. Afklaringen forudsætter grundigt sagsarbejde, herunder inddragelse af en række forskellige fagpersoner som den praktiserende læge, psykolog, sagsbehandleren og andre relevante personer, som flygtningen er i kontakt med. Afklaringen tager udgangspunkt i hele flygtningens liv, det vil sige i fortællingen om hjemlandet, flugten, familien og det øvrige sociale netværk og om de vanskeligheder, der er i forhold til livet i Danmark. Formålet er at afklare situationen og vurdere flygtningens evne til at arbejde. Der bliver set på de ressourcer, personen har med sig, og på hvad der skal til for realistisk at kunne indgå i en arbejdsmarkedsrettet sammenhæng. I samarbejde mellem de relevante fagpersoner tilrettelægges efterfølgende en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen sikrer, at der foregår en arbejdsafprøvning og -forberedelse til arbejdsmarkedet på samme tid. Forventningsafstemningen er central, således at borgerens forventninger og ønsker medtænkes i planen sammenholdt med de faglige vurderinger. I begyndelsen bliver der brugt meget tid på at fjerne sten fra vejen, det vil sige at forholde sig til de mest grundlæggende forhindringer for, at den enkelte flygtning kan magte at varetage et arbejde. Der kan være tale om socialt kaos i familien, og dårlig økonomi kan fastholde familien i en uholdbar og kaotisk situation. Det resulterer for eksempel i, at regningerne ikke bliver betalt men hober sig op, at der ikke er råd til at betale den medicin, lægen har ordineret, og at børnene ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter som andre børn. I de tilfælde bruges der meget tid på at forklare og vejlede om, hvordan flygtningene får den trænge økonomi til at hænge sammen. Den professionelle støtte tager med andre ord udgangspunkt i konkrete problemstillinger i hver familie eller hos den enkelte. Ligeledes er det nødvendigt, at flygtningene får et målrettet tilbud, der tager hånd om hele familiens situation på samme tid.

20 20 Arbejdsevnevurdering Som udgangspunkt bliver det vurderet, om brugeren kan anvende de kompetencer og kvalifikationer, han eller hun har med sig fra hjemlandet. Det kan være i forhold til skolegang, uddannelse, tidligere arbejdserfaring eller lignende. Det vurderes, om det er muligt at matche baggrund og ønsker i forhold til de muligheder, der er i lokalområdet. Som eksempel har en af brugerne en uddannelse som farmaceut fra hjemlandet, som ikke umiddelbart kan anvendes i Danmark. Det var urealistisk at påbegynde en ny farmaceutuddannelse eller forsøge at blive omskolet inden for farmaceutfaget, idet brugeren vurderede, at hun ikke havde ressourcer til at gennemføre et nyt studie. Da brugeren som farmaceut var vant til at arbejde med planter, stoffer og medicin, tog vedkommendes sagsbehandler kontakt til den lokale Matas-forretning med henblik på at indgå en aftale om et fleksjob, hvor flygtningen kunne gøre brug af sine erfaringer. Sprogundervisningen, der i Kongevejen finder sted som eneundervisning, blev i den forbindelse tilrettelagt således, at flygtningen blandt andet blev trænet i at varetage kundekontakter i fremtiden. Traumebehandling Kongevejens erfaringer viser, at der i de fleste tilfælde er brug for en form for bearbejdelse af tidligere oplevelser for at kunne komme videre i livet. Et tværfagligt team, som består af en psykolog og en fysioterapeut arbejder med flygtningen og eventuelt med vedkommendes familie for at genvinde håbet og igen at kunne fungere som familie. Udviklingen skal med andre ord vendes. En metode er at tage udgangspunkt i det fysiske. Mange flygtninge har fysiske smerter, som blandt andet bunder i psykiske traumer. Motion og fysioterapi kan derfor være med til at lindre nogle af traumerne. Derudover bruger Kongevejen livshistorie-fortællinger som redskab til at arbejde med håb og fremtid for derigennem at lægge de traumatiske oplevelser bag sig. Socialt samvær og social træning Kongevejens aktiviteter, som fællesspisning, motion, rengøring, have- og værkstedsarbejde, er afgørende for, at huset kan fungere som et fællesskab. Igennem disse aktiviteter genvindes desuden tidligere interesser, tabte færdigheder, identitet og selvværd. Fællesskabet er afgørende men kan for nogle være vanskeligt at deltage i til at begynde med. Mange flygtninge har som følge af deres oplevelser svært ved at have tillid til andre, og de har derfor afskåret sig fra sociale netværk. Men fællesskabet i Kongevejen kan give dem lyst til at være sammen med andre mennesker igen. For nogle bliver fællesskabet som en ny familie.

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet? Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Ressourceprofil. ØST Lolland afdelingen. Navn: Adresse: Egen læge (navn og adresse): A-kasseoplysninger: Forsørgelsesgrundlag:

Ressourceprofil. ØST Lolland afdelingen. Navn: Adresse: Egen læge (navn og adresse): A-kasseoplysninger: Forsørgelsesgrundlag: Ressourceprofil Navn: Adresse: Egen læge (navn og adresse): A-kasseoplysninger: Forsørgelsesgrundlag: Uddannelse Uddannelse er de færdigheder som du har opnået gennem fuldførte og afbrudte skole-, uddannelses-

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

A) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil

A) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Oversigt over indsatsgrupper for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune

Oversigt over indsatsgrupper for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune Oversigt over grupper for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune Gr.1: Borgere med beskæftigelsesperspektiv og primært behov for virksomhedsrettet 44 borgere (pr. 18. oktober 2016)

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

INTEGRATIONSSTRATEGI

INTEGRATIONSSTRATEGI INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Oplæg v. Marianne Eriksen Søren 28 år Flere år på kontanthjælp Arbejdsmarkedscenter peger på førtidspension Bostøtte via VH (ADHD) hver 14 dag. Tidligere hjemløseproblematik

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere