Studieordning Læreruddannelsen Campus Carlsberg Læreruddannelsen Bornholm

Transkript

1 A. GENERELLE BESTEMMELSER FOR LÆRERUDDANNELSEN I UCC Læreruddannelsen i UCC Studieordningens opbygning Hoveddel A: Generelle bestemmelser for læreruddannelsen i UCC Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: Fagene i læreruddannelsen Om ECTS-point Uddannelsens struktur Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Sommeroptag 2015 og frem Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Vinteroptag 2016 og frem Strukturmodel for Den netbaserede læreruddannelse Fysisk indkald Virtuelt indkald Netbaseret undervisning Struktur Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen Studieforberedelse i august og januar Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis Praktikvirksomhed Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Andre relationer til praksis Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Krav til praktikskolens uddannelsesplan Praktik i grupper Praktik i udlandet Praktik på en efterskole i Danmark Studieaktivitetsmodel og praktik Adgang til moduler i undervisningsfag Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler Procedurer for valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Omvalg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Vejledning i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration Studieårskalenderen Modulplan Side 1 af 429

2 10.3. Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration Retningslinjer for mailkommunikation Digitalisering i uddannelsen DigiGuides på UCC Portalen og Studiezonen Skrivecenter på læreruddannelsen i UCC Internationalisering Studieophold i udlandet Praktik i udlandet Talentforløb vedr. internationalisering Undervisning på andre sprog end dansk Talentforløb Talentforløb vedr. internationalisering Advanced science teacher education (ASTE) Future Classroom Teacher - uddannelse til den digitale skole Tværprofessionelle forløb Tværprofessionelle specialiseringsmoduler Frivillige kurser Orlov Meritregler Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution Merit for praktik Obligatorisk merit Merit ved studieophold i udlandet Overflytning fra anden professionshøjskole Tidspunkt for mulig overflytning Merit ved overflytning Meritlæreruddannelsen Merit for dele af meritlæreruddannelsen Deltagelsespligt og godkendelse af moduler Modulreparation Deltagelsespligt og godkendelse af moduler for studerende under åben uddannelse Overgangsordninger Prøver i læreruddannelsen Regelgrundlag Usædvanlige forhold Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Side 2 af 429

3 23.4. Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve Ikke selvstændig bedømmelse af skriftlige prøveprodukter Eksamenssprog Hjælpemidler Særlig tilrettelæggelse af prøver Særlige prøvevilkår Anonymitet og fortrolighed Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve Mødepligt Tilmelding til prøver Sygeprøve Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Kompetencemålsprøver Kompetencemål Delprøver, indbyrdes sammenhæng og vurdering Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Definition af en normalside Aflevering af skriftlige arbejder Prøverne i Lærerens grundfaglighed Prøven i Almen dannelse Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Side 3 af 429

4 35. Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Fransk Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøve i undervisningsfaget Musik Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven i undervisningsfaget Tysk Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Prøven i professionsbachelorprojektet Dispensationer i forhold til kompetencemålsprøver, som afvikles i 2016/2017 på læreruddannelsen i UCC Dispensationer i undervisningsfaget idræt Dispensationer i undervisningsfaget fysik/kemi Dispensation Ikrafttrædelse B: BESTEMMELSER FOR UDDANNELSENS ENKELTE MODULER MODULBESKRIVELSER FOR INTROMODULET OG LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED Modulbeskrivelse for intromodulet Intromodul: At blive og at være lærer Modulbeskrivelser for lærerens grundfaglighed Præambel MODUL 1 (KLM): Dannelse i den mangfoldige skole MODUL 2 (PL1): Almen undervisningskompetence MODUL 3 (PL2): Elevens læring og udvikling MODUL 4 (PL3): Specialpædagogik MODUL 5 (PL4): Undervisning af tosprogede elever MODULBESKRIVELSER FOR UNDERVISNINGSFAG Modulbeskrivelser for undervisningsfaget billedkunst Side 4 af 429

5 MODUL 1: Billedfaglige praksisformer MODUL 2: Visuelt kulturprojekt MODUL 3: Visuelle medier og kommunikation Modulbeskrivelser for undervisningsfaget biologi MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence Modulbeskrivelser undervisningsfaget dansk, klassetrin MODUL 1: Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion MODUL 2: Skriftsprogstilegnelse MODUL 3: Sprog og genrer MODUL 4: Tekstmodaliteter Modulbeskrivelser for undervisningsfaget dansk, klassetrin MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed MODUL 2: Literacy MODUL 3: Fiktive tekster MODUL 4: Multimodale tekster Modulbeskrivelser for undervisningsfaget engelsk 1.-6./ klassetrin MODUL 1: Sprog og sprogbrug MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder MODUL 3a: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, klassetrin MODUL 3b: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, klassetrin Modulbeskrivelser for undervisningsfaget fransk MODUL 1: Interkulturel kommunikation MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed Modulbeskrivelser for undervisningsfaget fysik/kemi MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos MODUL 2: Fysik/kemi Elevers læring om energi, teknologi og innovation MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi Dispensation. Modulbeskrivelser og kompetencemålsprøve for fysik/kemi MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Dispensation MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi. Dispensation Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi. Dispensation Modulbeskrivelser for undervisningsfaget geografi MODUL 1: Geografi - en verden i forandring MODUL 2: Geografi - den nære omverden MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden Modulbeskrivelser for undervisningsfaget historie Side 5 af 429

6 MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie MODUL 2: Historieundervisning, læring og verdens historie MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie Modulbeskrivelser for undervisningsfaget håndværk og design MODUL 1: Håndværk, læring og design MODUL 2: Design, kultur og didaktik MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Modulbeskrivelser for undervisningsfaget idræt MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning MODUL 3a: Idrætsfaget på klassetrin MODUL 3b: Idrætsfaget på klassetrin Dispensation. Modulbeskrivelser og kompetencemålsprøve for undervisningsfaget idræt MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning (Dispensation) MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver (Dispensation) Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation) Modulbeskrivelser for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion MODUL 1: Religion og religionsundervisning MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikkereligiøse livsanskuelser Modulbeskrivelser for undervisningsfaget madkundskab MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik Modulbeskrivelser for undervisningsfaget matematik, klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Evaluering og stokastik MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse Modulbeskrivelser for undervisningsfaget matematik klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik MODUL 4: Evaluering og stokastik Modulbeskrivelser for undervisningsfaget musik MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt Side 6 af 429

7 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget natur/teknologi MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen Modulbeskrivelser for undervisningsfaget samfundsfag MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Modulbeskrivelser for undervisningsfaget tysk MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog MODUL 2: Interkulturel kommunikation MODUL 3: Tysk fagdidaktik MODULBESKRIVELSER FOR PRAKTIK MODUL: PRAKTIK NIVEAU I MODUL: PRAKTIK NIVEAU II MODUL: PRAKTIK NIVEAU III MODULBESKRIVELSER FOR BACHELORPROJEKTET BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen BA2: At gennemføre et bachelorprojekt Arbejdsformer i modulet Modulets relation til praksis Betingelser for godkendelse af modulet Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Forudsætninger for at læse modulet MODULBESKRIVELSER FOR SPECIALISERINGSMODULER MODULBESKRIVELSER FOR TVÆRFAGLIGE SPECIALISERINGSMODULER Tværfagligt specialiseringsmodul: Skolen Eleven Museet i et innovativt samarbejde Tværfagligt specialiseringsmodul: Læsevanskeligheder Tværfagligt specialiseringsmodul: Bevægelse i skoledagen Tværfagligt specialiseringsmodul: Undervisning i menneskerettigheder Tværfagligt specialiseringsmodul: Innovation i historie- og samfundsfagsundervisningen i udskolingen Tværfagligt specialiseringsmodul: Design af digitale læremidler Tværfagligt specialiseringsmodul: Udeskole Tværfagligt specialiseringsmodul: Innovationslaboratoriet Tværfagligt specialiseringsmodul: Didactics of dialogue and reconciliation Tværfagligt specialiseringsmodul: Naturfag på tværs i udskolingen Tværfagligt specialiseringsmodul: Krop, leg og læring i indskolingen Tværfagligt specialiseringsmodul: Krop og sundhed Side 7 af 429

8 Tværfagligt specialiseringsmodul: Ny lærer, leder og samarbejdspartner i demokratiets skole MODULBESKRIVELSER FOR MONOFAGLIGE SPECIALISERINGSMODULER Monofagligt specialiseringsmodul: Læring, kontakt og trivsel i en situeret professionel praksis Monofagligt specialiseringsmodul: Dansk som andetsprog. At være lærer i den flersprogede storbyskole Monofagligt specialiseringsmodul: Modtagelsesklasser, dansk som andetsprog for nyankomne elever Monofagligt specialiseringsmodul: Religion i felten et rejsemodul Monofagligt specialiseringsmodul: Studierejse og et globalt interkulturelt perspektiv i historieundervisningen 283 Monofagligt specialiseringsmodul: Kriminalitet som tema i samfundsfag - Banditter i habitter og rockere med nitter Monofagligt specialiseringsmodul: Musikledelse og sammenspil i praksis Monofagligt specialiseringsmodul: Kom i dybden med litteratur Monofagligt specialiseringsmodul: Kom i dybden med sprog Monofagligt specialiseringsmodul: Begynderundervisning i engelsk Monofagligt specialiseringsmodul: Inklusion og undervisningsdifferentiering i matematik Monofagligt specialiseringsmodul: Hvad er meningen med galskaben? Friluftslivets mangfoldighed mellem oplevelse og overlevelse Monofagligt specialiseringsmodul: Svømmelæreruddannelsen. Aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri MODULBESKRIVELSER FOR TVÆRPROFESSIONELLE SPECIALISERINGSMODULER Tværprofessionelt specialiseringsmodul: Minority and majority issues and questions of cultural identity - Short term program (ES 16) Tværprofessionelt specialiseringsmodul: Tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i vanskeligheder COURSES FOR EXCHANGE STUDENTS MODULBESKRIVELSER FOR ENGELSKSPROGEDE MODULER Generelt om moduler for udvekslingsstuderende/engelsksprogede moduler SÆRLIGE MODULER FOR ASTE ADVANCED SCIENCE TEACHER EDUCATION Samlet beskrivelse af ASTE 1-4 gældende for studerende på årgang 2015 og fremefter ASTE 1: Sundhed før, nu og i fremtiden ASTE 2: Bæredygtighed ASTE 3: Kerneprocesser og matematiske modeller ASTE 4:Teknologi og levevilkår Samlet oversigt over færdigheds- og vidensmål i ovenstående fire tværfaglige ASTE-moduler ASTE1: Sundhed chance eller risiko? ASTE2: Bæredygtighed fødevarer og energi ASTE3: Energi og klima ASTE4: Naturens terningespil MATEMATIK KLASSETRIN. MODUL 3 ASTE: Elever med særlige behov og stokastik MATEMATIK KLASSETRIN. MODUL 4 ASTE: Evaluering og modellering i matematik SÆRLIGE MODULER FOR FUTURE CLASSROOM TEACHER Modulbeskrivelse for intromodulet Future Classroom Teacher Intromodul: At blive og at være lærer. Future Classroom Teacher Modulbeskrivelser for Lærerens Grundfaglighed Future Classroom Teacher Side 8 af 429

9 MODUL 1 (KLM): Dannelse i den mangfoldige skole Future Classroom Teacher MODUL 2 (PL1): Almen undervisningskompetence - Future Classroom Teacher MODUL 3 (PL2): Elevens læring og udvikling Future Classroom Teacher Modulbeskrivelser for undervisningsfaget dansk, klassetrin - Future Classroom Teacher MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed - Future Classroom Teacher MODUL 2: Literacy - Future Classroom Teacher MODUL 3: Fiktive tekster - Future Classroom Teacher MODUL 4: Multimodale tekster - Future Classroom Teacher MODULBESKRIVELSER FOR KOMPRIMEREDE FAGMODULER Billedkunst Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen Engelsk Komprimeret fagmodul 1: Sprogbrug og sprogtilegnelse Komprimeret fagmodul 2 engelsk: Kommunikativ Kompetence og kulturforståelse Fransk Komprimeret fagmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som 2. fremmedsprog Komprimeret fagmodul 2: Fransklærerens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed Håndværk og design Komprimeret fagmodul 1: Håndværk og design Komprimeret fagmodul 2: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design KULTURFAG historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Komprimeret fagmodul 1: Historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag (tværfagligt) Komprimeret fagmodul 2: Historie (hvis forløbet starter med det tværfaglige komprimerede fagmodul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Komprimeret fagmodul 1: Historiebrug, historieundervisning og verdens historie Komprimeret fagmodul 2: Historiefortolkning, historieformidling og verdens historie Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion (hvis forløbet starter med det tværfaglige komprimerede fagmodul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Komprimeret fagmodul 1: Kristendomskundskab/religion Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion Komprimeret fagmodul 2: Det lille individ i det store samfund samfundsfag (hvis forløbet starter med det tværfaglige komprimerede fagmodul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Matematik klassetrin Side 9 af 429

10 Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klassetrin Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klasse Naturfag: biologi, fysik/kemi og geografi Komprimeret fagmodul 1: Biologiundervisning Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i fysik/kemi Komprimeret fagmodul 1: Geografi en verden i forandring Komprimeret fagmodul 2: Naturfag på tværs i udskolingen Natur/teknologi Komprimeret fagmodul 1: Planlægning af natur/teknologiundervisning Komprimeret fagmodul 2: Gennemgående temaer i natur/teknologiundervisningen Tysk Komprimeret fagmodul 1: Tilegnelse af tysk: læreprocesser og undervisningselementer Komprimeret fagmodul 2 Tysk fagdidaktik: indhold, metoder, rammebetingelser KURSUSBESKRIVELSER FOR FRIVILLIGE KURSER Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik Kursusbeskrivelse: Færdselslære Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kursusbeskrivelse: Uddannelse og job Kursusbeskrivelse: Det praktisk-musiske fagområde A. GENERELLE BESTEMMELSER FOR LÆRERUDDANNELSEN I UCC 1. Læreruddannelsen i UCC Professionshøjskolen UCC udbyder læreruddannelse på Campus Carlsberg i København og på Bornholm. Indholdet af uddannelsen er det samme på de to uddannelsessteder, dog kan der være forskel på, hvilke fag og moduler der udbydes. For gør en del særlige forhold sig gældende, og disse er beskrevet løbende i studieordningen under de relevante afsnit. På læreruddannelsen i UCC lægger vi vægt på at uddanne lærere, der igennem uddannelsen bliver forberedt på lærerprofessionen. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med vores praktikskoler, både om de tre særlige praktikmoduler og om praksissamarbejde i de øvrige moduler i læreruddannelsen. Vi prioriterer, at de studerende har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget studieforløb og kan tone deres uddannelse, så de får en lærerprofil, der matcher deres ønsker og skolens behov. I UCC udbyder og opretter vi alle læreruddannelsens fag. Den studerende skal ud over valg af undervisningsfag også vælge tre specialiseringsmoduler. Der er tre kategorier af specialiseringsmoduler: monofaglige moduler, tværfaglige moduler og tværprofessionelle moduler. Monofaglige moduler giver mulighed for at dygtiggøre sig yderligere inden for et undervisningsfag eller inden for et område af lærerens grundfaglighed (fx specialundervisning eller undervisning af tosprogede). Tværfaglige moduler giver mulighed for fordybelse på tværs af fagområder (fx internationalisering) og tværprofessionelle moduler for at rette blikket mod samarbejde med andre professioner, fx samarbejdet med pædagoger i skolen. Desuden udbyder vi to særlige profiler: ASTE (advanced science teacher eduction) og Future Classroom Teacher Side 10 af 429

11 Vi har valgt en struktur, hvor den studerende på de første tre semestre følger et hold. Det er for at sikre en fokuseret introduktion til uddannelsen, professionen, studiekulturen og samarbejdet med medstuderende. Fra fjerde semester sammensætter den studerende i højere grad selv sit studieforløb, dog sådan, at uddannelsen anbefaler en bestemt rækkefølge på fag og moduler. UCC arbejder sammen med en række uddannelsesinstitutioner både i ind- og udland, og det betyder fx, at studerende på læreruddannelsen har mulighed for at læse et semester af uddannelsen i udlandet. Velkommen på læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Ledelsen 2. Studieordningens opbygning Denne studieordning har to hoveddele: en del som indeholder de generelle bestemmelser og en del, som indeholder bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler. Hoveddel A: Generelle bestemmelser for læreruddannelsen i UCC Hoveddel A med de generelle bestemmelser består af to dele: 1. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder lokale regler om læreruddannelsen. Studieordningens institutionsdel udgøres af kapitel Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om - Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. - Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve - Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. - Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Studieordningens fællesdel udgøres af kapitel Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: - Modulbeskrivelser for lærerens grundfaglighed og intromodulet - Modulbeskrivelser for undervisningsfagene - Modulbeskrivelser for praktik - Modulbeskrivelser for bachelorprojektet - Modulbeskrivelser for frivillige kurser - Modulbeskrivelser for specialiseringsmoduler - Modulbeskrivelser for engelsksprogede moduler - Særlige moduler for ASTE - Særlige moduler for Future Classroom Teacher - Modulbeskrivelser for komprimerede fagmoduler Nogle moduler i hoveddel B er nationalt udarbejdet, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet. Af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 6 fremgår krav til studieordningens indhold. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr /09/ Fagene i læreruddannelsen Lærerens grundfaglighed ECTS-point Almen dannelse: Undervisningsfag ECTS-point Praktik 30 ECTS-point Bachelorprojekt 20 ECTS-point Billedkunst Praktik I: Bachelorprojekt Side 11 af 429

12 - Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Modul 1: Dannelse i den mangfoldige skole. (KLM) Pædagogik og lærerfaglighed: Modul 2: Almen undervisningskompetence (PL1) Modul 3: Elevens læring og udvikling (PL2) Modul 4: Specialpædagogik (PL3) Modul 5: Undervisning af tosprogede elever (PL4) Biologi Dansk, klassetrin Dansk, klassetrin Engelsk (1.-6./ kl.) Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Håndværk og design Idræt (1.-6./ kl.) Kristendomskundskab/religion Madkundskab Matematik, klassetrin Matematik, klassetrin Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Praktikniveau 1 Praktik II: Praktikniveau 2 Praktik III: Praktikniveau 3 Læreruddannelsen i UCC udbyder alle undervisningsfag. Alle moduler i uddannelsen svarer til 10 ECTS-point. Se afsnittet Om ECTS-point nedenfor. Til fagene dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin) hører fire basismoduler, mens der til alle øvrige undervisningsfag hører tre basismoduler. For at blive indstillet til kompetencemålsprøve i et fag, skal de til faget hørende basismoduler være godkendt. Som første undervisningsfag udbydes dansk, matematik og engelsk. Alle tre fag udbydes både på og klassetrin. Den studerende kan erhverve sig undervisningskompetence i begge aldersspecialiseringer (1.-6. klassetrin og klassetrin) i engelsk og idræt ved bestået kompetencemålsprøve i begge aldersspecialiseringer. Har den studerende valgt engelsk som første undervisningsfag, forventes det, at den studerende vælger et monofagligt specialiseringsmodul i undervisningsfaget eller endnu et basismodul 3 i faget (dobbelt aldersspecialisering) i umiddelbar forlængelse af basismodul 1-3. Forudsætning af indstilling til kompetencemålsprøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab er både godkendt intromodul og basismodul til KLM Om ECTS-point ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år dvs. ca arbejdstimer. Side 12 af 429

13 4. Uddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at den studerende kan tone sin uddannelse og vælge sin lærerfaglige profil. Dog har studiet en relativt fast struktur de første tre semestre, hvor der dannes hold med udgangspunkt i den studerendes valg af 1. undervisningsfag, og der tilstræbes en kobling mellem moduler i løbet af uddannelsen. Forkortelser anvendt i nedenstående skematiske opstilling: UV: undervisningsfag LG: lærerens grundfaglighed BA: bachelorprojektet KLM: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab PL: pædagogik og lærerfaglighed PR: praktik SPEC: specialiseringsmodul På studieordningssitet på Portalen findes grafisk model, der illustrerer tilrettelæggelse af studiet over en årrække Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Sommeroptag 2015 og frem 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem UV1 (1) UV1 (2) UV1 (3) UV1 (4) SPEC BA1 PL3/4 BA2 Intro (LG & BA) UV2 (1) PL1 UV2 (2) UV2 (3) PL3/4 SPEC PR3 KLM/PL2 KLM/PL2 PR1 SPEC UV3 (1) PR2 UV3 (2) UV3 (3) Hold-sammenhænge: 1. semester: UV1, KLM/PL2 og intro kobles 2. semester: UV1 og KLM/PL2 kobles 3. semester: UV1, PL1 og PR1 kobles 6. semester: PR2/BA1 dannes ud fra UV2. PR2 og BA1 har samme undervisere. 6./7. semester: PL3/PL4 dannes ud fra UV3 8. semester: UV3 og PR3 kobles Side 13 af 429

14 4.2. Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Vinteroptag 2016 og frem 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem UV1 (1) UV1 (2) UV1 (3) UV1 (4) SPEC BA1 SPEC BA2 UV2 (1) PR1 UV2 (2) UV2 (3) PR2 PL3 PR3 SPEC Intro (LG & BA) PL1 KLM UV3 (1) PL2 UV3 (2) UV3 (3) PL4 Sammenlæsning med andre optag/årgange: Praktik 2 & 3 læses med sommeroptag 2015 (etc.) Undervisningsfag 2 læses med sommeroptag 2015 (etc.) Undervisningsfag 3 læses med sommeroptag 2015 (etc.) 5. semester: specialiseringsmodul læses evt. med sommeroptag 2016 (etc). OBS! Vinteroptag har praktikmodul, det har sommeroptag ikke! 7. semester: specialiseringsmodul læses evt. med sommeroptag 2017 (etc). OBS! Vinteroptag har praktikmodul, det har sommeroptag ikke! 8. semester: specialiseringsmodul læses evt. med sommeroptag 2016 (etc). Hold-sammenhænge: 1. semester: UV1, KLM/PL2 og intro kobles 2. semester: UV1 og KLM/PL2 kobles 3. semester: UV1, PL1 og PR1 kobles 6. semester: PR2/BA1 dannes ud fra UV2 6./7. semester: PL3/PL4 dannes ud fra UV3 8. semester: UV3 og PR3 kobles 4.3. Strukturmodel for De studerende på Bornholm følger den anbefalede generelle model for gennemførelse af læreruddannelsen. Uddannelsen gennemføres delvist net-baseret, og det betyder at for udvalgte moduler gælder bestemmelserne for net-uddannelsen som er beskrevet nedenfor. 5. Den netbaserede læreruddannelse Læreruddannelsen i UCC udbyder læreruddannelse som en delvist netbaseret uddannelse. Den netbaserede læreruddannelse har samme indhold og omfang som den ordinære læreruddannelse på 4 år, men adskiller sig ved at undervisning og vejledning er tilrettelagt dels som fysisk indkald og dels som netbaseret synkron/asynkron undervisning (virtuelt indkald og netundervisning). Den netbaserede uddannelse kan også læses af meritstuderende eller enkeltfagsstuderende Fysisk indkald - Der er fysisk indkald 4 gange pr. modul i hvert semester. - Undervisningen ved fysisk indkald er skemalagt enten fredag kl , lørdag kl eller Side 14 af 429

15 5.2. Virtuelt indkald Et virtuelt indkald betyder, at alle studerende er til stede virtuelt på samme tidspunkt (synkront). Indholdet i et virtuelt indkald kan være undervisning, vejledning i grupper eller individuelt, studiegruppearbejde m.m. Der er virtuelt indkald 4-5 gange pr. semester pr. modul, tirsdag eller onsdag aften kl I dokumentet Vejledning i brugen af Adobe Connect ved virtuelle indkald findes nærmere information om det virtuelle indkald samt beskrivelse af forventninger til den studerende. Dokumentet findes på Portalen Netbaseret undervisning I tiden imellem de fysiske indkald og de virtuelle indkald foregår netbaseret undervisning (asynkront). Undervisningen er opdelt i netundervisning, som fordeler sig hen over de enkelte moduler. Netundervisningen følger temaerne/emnerne i fagene og lægger bl.a. op til faglige diskussioner, gruppearbejde mv Struktur Den ordinære netuddannelse følger strukturmodellen for den almindelige læreruddannelse. Den studerende på ordinær uddannelse skal vælge tre undervisningsfag. Undervisningsfag 1 er altid dansk eller matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin). Som undervisningsfag 2 og 3 kan den studerende vælge alle undervisningsfag, men kun nogle undervisningsfag udbydes som netbaserede. Vælger den studerende undervisningsfag som ikke udbydes netbaseret som undervisningsfag 2 og 3, følger han/hun den almindelige (ordinære) læreruddannelse med skemalægning i dagtimerne. Den studerende på NetLU har således mulighed for at vælge fag på den ordinære læreruddannelse. Der er 3 praktikperioder i uddannelsen af 6 uger, hvor den studerende er i praktik på en folkeskole i dagtimerne. Praktik i skolen er således ikke net-baseret Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse Der er 75% mødepligt til de fysiske indkald i den netbaserede læreruddannelse. Mødepligten opgøres separat for hvert modul. Hvis den studerende har fravær på mere end 25%, skal han/hun skrive en reparationsopgave for at få modulet godkendt. Reparationsopgaven er en skriftlig opgave på 10 normalsider. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt fraværet er på mere end 50%, kan modulet ikke godkendes. Ovenstående vilkår gælder alle moduler i den netbaserede uddannelse. Der er fuld mødepligt i praktik. Der kan ikke søges dispensation fra mødepligt i praktik. 6. Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen (Afsnittet er nationalt udarbejdet) I alle moduler indgår 65/70 lektioner, hvor underviseren er til stede sammen med de studerende. Totalt indgår i læreruddannelsen i UCC 275 arbejdstimer for den studerende i hvert modul. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, hvilket svarer til fire års fuldtidsstudium. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point inklusiv evaluering og kompetencemålsprøver. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Side 15 af 429

16 Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktikundervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (observation, møder etc) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, felt- og studieture Evaluering af studie-og undervisning Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. På UCCs hjemmeside og på Portalen findes generaliserede studieaktivitetsmodeller for henholdsvis undervisningsfag/lærernes grundfaglighed og praktik Studieforberedelse i august og januar Af studieårskalenderen fremgår, at der er Studieforberedelse i august og januar, hvor der ikke er undervisning. Underviseren på det enkelte modul lægger en tidlig velkomstbesked til sit hold i studiezonen, hvor de studerende får angivet på hvilken måde, de kan forberede sig. Eksempelvis anbefales 1-2 grundbøger og underviseren beskriver, hvilke kapitler der forventes læst. Der kan også være tale om beskrivelse af aktiviteter, som kan hjælpe den studerende i forberedelsen til modulet (praktiske øvelser, observationer m.m.) Studieforberedelsen svarer til timers studiearbejde pr. modul Studieforberedelsen indeholder ikke obligatoriske elementer, og den tager ikke udgangspunkt i studiegruppearbejde. Formålet med studieforberedelsen er - At de studerende øger deres samlede studieaktivitet - At signalere, at studietiden rækker ud over undervisningsugerne Side 16 af 429

17 - At studieaktivteten fordeles mere ligeligt over semesteret - At de studerende har mulighed for at møde forberedte til modulstart 7. Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr /09/2015, 11-13;19) 7.1. Praktikvirksomhed Praktikvirksomhed dækker over de to former for samarbejde, der er mellem Læreruddannelsen UCC og skolerne om læreruddannelse: - Praktik. Samarbejde om faget praktik. Praktik er i Læreruddannelsen UCC opdelt i 3 moduler à 10 ECTS-point svarende til de tre praktikniveauer. - Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på Læreruddannelsen UCC og lærere, elever og ledelse på de praktikskoler, de studerende er tilknyttet. Samarbejdet foregår i relation til moduler i undervisningsfag eller i pædagogik og lærerfaglighed Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Relationen mellem praktikfaget og de øvrige fag kan illustreres som en spiral, hvor de erfaringer og kompetencer, den studerende opnår i arbejdet med fagene på det ene semester, anvendes videre i den studerendes læreproces i forhold til fagene på næste semester. Praktikfaget har som alle andre fag i læreruddannelsen både videns- og færdighedsmål. Indholdet i undervisningen i Lærerens grundfaglighed og i undervisningsfagene bidrager især til vidensmålene i praktikfaget. Måderne at gennemføre undervisning på i disse fag og analyse af undervisningsformerne kan bidrage til færdighedsmålene. I praktikmodulets undervisning på uddannelsesinstitutionen og i praktikskolernes måde at tilrettelægge praktikken på aktualiseres og uddybes de relevante færdigheds og - vidensområder. Praktikteamet udarbejder informationsmaterialer vedr. praktikvirksomhed. I disse beskrives og eksemplificeres formelle rammer og indhold for to typer samarbejde mellem læreruddannelsen i UCC og skolerne. Materialerne findes på Portalen og på ucc.dk Andre relationer til praksis Fagene på læreruddannelsen kan i de enkelte moduler samarbejde med andre i praksisfeltet end praktikskoler. Det kan være andre skoler end de godkendte praktikskoler og det kan være museer, skoletjenester, forskellige samfundsinstitutioner mm Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Formelt udpeger kommunerne de skoler, som kan blive praktikskoler Derpå godkender Læreruddannelsen UCC skolerne på baggrund af deres uddannelsesplan for de tre praktikniveauer. Praktikskolerne tilknyttet Professionshøjskolen UCC vil oftest være placeret i kommuner inden for hovedstadsregionen. Den studerende kan ikke komme i praktik på en skole, hvor han/hun har et ansættelsesforhold eller tætte relationer til ansatte eller elever Krav til praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen offentliggøres på skolens hjemmeside. Da alle grundoplysninger allerede findes i skoleporten/på hjemmesiden laves evt. kun link til kontaktoplysningerne. Til uddannelsesplanen tilføjes: - Navn samt kontaktoplysninger på praktikvirksomhedsansvarlig/praktikkoordinator - Navn på den professionshøjskole/læreruddannelse, som skolen samarbejder med. Skolen beskriver sin kultur og sit særkende som uddannelsessted, hvor det tydeliggøres, hvad netop denne skole kan tilbyde som uddannelsessted. Følgende punkter kan indgå: - Hvilket særligt uddannelsessted, møder de studerende? - Skolens aktuelle indsatsområder og hvordan kan studerende inddrages? - Hvilke muligheder for samarbejder med læreruddannelsen og studerende tilbyder skolen? - Forventninger til de forskellige parter - Hvordan evaluerer man praktikforløb på skolen? - Hvilke former for praksissamarbejde er skolen interesseret i /kan skolen tilbyde/ønsker skolen at være med til at udvikle? Til kompetencemålene for praktikfaget tilføjes en kort beskrivelse af skolens/teamets/praktiklærerens indsats i forhold til dem. Side 17 af 429

18 Skolen formulerer, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed for de studerendes arbejde med færdigheds- og vidensmålene på praktikfagets tre niveauer, således at de studerende kan opfylde kompetencemålene for henholdsvis praktikniveau I, II og III Praktik i grupper På alle tre praktikniveauer skal de studerende planlægge, gennemføre og evaluere praktik i samarbejde med medstuderende. At gennemføre praktik på en praktikskole har også det formål at træne de studerende i teamsamarbejde som lærer. Praktik på en praktikskole gennemføres derfor så vidt muligt i praktikgrupper: - Praktikniveau I praktikgrupper på fire studerende - Praktikniveau II praktikgrupper på tre studerende - Praktikniveau III praktikgrupper på to studerende 7.7. Praktik i udlandet Praktikniveau II evt. III kan tages på en skole i udlandet, der er godkendt til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende kan kun tage én praktik i udlandet i løbet af sin læreruddannelse. Undtaget herfra er studerende fra Færøerne og Grønland. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i marts/april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik i udlandet i det efterfølgende studieår samt angive konkret praktikønske. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Kun studerende, der følger studiet planmæssigt, kan få en praktikplads i udlandet. Mulige praktikskoler i udlandet, som læreruddannelsen UCC samarbejder med, kan ses på Portalen under praktik. Der er et begrænset antal praktikpladser i udlandet. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og praktikskolen i udlandet. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen UCC på samme tidspunkt og samme sted, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer, og der er ekstern censur Praktik på en efterskole i Danmark Praktikniveau II eller III kan tages på en efterskole i Danmark, der har lavet en uddannelsesplan og dermed kan godkendes til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende skal selv tage kontakt til den efterskole, han eller hun ønsker at tage ophold på, og afklare om skolen vil og kan modtage en praktikant i den ønskede periode. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i marts/april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik på en efterskole i det efterfølgende studieår samt angive navnet på den efterskole, han/hun ønsker at tage ophold på. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Det er et krav, at efterskolen enten har lavet en uddannelsesplan eller udarbejder en sådan, inden den studerende kommer i praktik på efterskolen. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og efterskolen. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og praktiklæreren fra efterskolen eller alternativt en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer. Der er ekstern censur Studieaktivitetsmodel og praktik Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af de forskellige parter anvendes nedenstående Studieaktivitetsmodel. Et praktikmodul består som alle andre moduler af 275 arbejdstimer for de studerende Den studerende bruger 50 arbejdstimer på praktikundervisning på læreruddannelsen og på udarbejdelse af praktikopgave og eksamen. 225 arbejdstimer anvendes på praktikskolen. Disse arbejdstimer vil på de fleste godkendte praktikskoler fordeles på nedenstående måde: Kategori 1: De studerende arbejder her sammen med en praktiklærer og udfører opgaver initieret af praktiklæreren. Hos UCC forventes det, at den studerende underviser ca. 3 lektioner om dagen = 90 lektioner/ 67,5 timer pr. praktikperiode. Desuden forbereder og efterbehandler de studerende og praktiklærerne en del af undervisningen sammen. Dertil kommer løsning af andre læreropgaver. Alt i alt en arbejdsbelastning for de studerende på ca. 110 timer. Side 18 af 429

19 Kategori 2: De studerende arbejder uden praktiklærer, men med læreropgaver initieret af praktiklæreren/skolen fx forberedelse og efterbehandling af undervisning og vejledning, skole-hjemsamarbejde mm. I alt ca. 50 timer Kategori 3: De studerende arbejder uden praktiklærer fx med at dygtiggøre sig på eget initiativ for at kunne løse læreropgaven. I alt ca. 50 timer Kategori 4: De studerende får vejledning af praktiklærer eller andre ressourcepersoner på skolen. I alt ca. 15 timer - I kategori 1 og 2 agerer den studerende som "lærer" - I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl. - I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling 1 2 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Observation Forberedelse af andre læreropgaver Vejledning med UC-underviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende ud fra fokuspunkter, som er formuleret af den studerende 4 3 Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af. 8. Adgang til moduler i undervisningsfag (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr /09/2015, 16 og bilag 6) Den studerende har adgang til moduler i et undervisningsfag, når han/hun i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsen, bilag 6. Såfremt der er yderligere forudsætninger for at læse det enkelte modul fremgår det af modulbeskrivelsen. Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, er det muligt efter optagelse på studiet - hvis den studerende opfylder betingelserne i GS-bekendtgørelsen at opfylde adgangskravene gennem gymnasial supplering. Har den studerende ikke bestået de relevante fag på det krævede niveau, men har han/hun på anden vis erhvervet sig kompetencer, som kan sidestilles med de formelle krav, kan den studerende søge individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering søges gennem studievejledningen. Krav til og procedure for ansøgningen fremgår af beskrivelse på studievejledningens site på Portalen. Såfremt der er begrænsning i adgangen til et modul, vil det fremgå af den pågældende modulbeskrivelse. Side 19 af 429