Notat om bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling"

Transkript

1 Notat om bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling Hvad viser udenlandske erfaringer? Hvilke erfaringer har vi allerede i Danmark? Nye bedømmelsesformer i arbejdsmarkedsuddannelserne? Gitte Vedel, Lene Wendelboe Lassen & Claus Müller Marts 2002 Arbejdsliv

2 Indholdsfortegnelse 1 Bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling Indledning Design af analyse Analysemetode Notatets opbygning Udenlandske erfaringer med nye bedømmelsessystemer Bedømmelsens formål Bedømmelsernes identificering af kompetencer Bedømmelseskriterier og kvalitetssikring Metoder i nye bedømmelsesformer Tendenser i det formelle bedømmelsessystem i Danmark Eksempler på praksisnære bedømmelser Merit for tidligere uddannelse Merit for praksiserfaring Individuel kompetenceafklaring Resultatbedømmelse Opsamling Virksomheders bedømmelse af kompetencer i praksis Eksempler på bedømmelsesmetoder i virksomheder De mest anvendte metoder Opsamling Nye bedømmelsesformer i AMU? Hvilke spørgsmål rejser de udenlandske og danske erfaringer? Opsamling og konklusion Litteratur og referencer \\CHILI\Q-44ALIV\Sekr 2000\ Ny strategi for AMU\Nye bedømmelsesformer\notat nye bedømmelsesformer.doc

3 1 Bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling 1.1 Indledning Udviklingen fra industrisamfund til vidensamfund med arbejdspladsen som omdrejningspunkt stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer - og dermed også nye krav til uddannelsessystemet. Undervisningsministeriet har således meldt ud, at man vil satse på at arbejdsmarkedsuddannelserne fremover skal bygge bro mellem arbejdsplads og uddannelsessted i højere grad end tilfældet er i dag. 1 Praksisnær kompetenceudvikling, dvs. samspillet mellem den læring der foregår på uddannelsesstederne og den der foregår i virksomheden, er en af de centrale problemstillinger i den nye strategi. Som led i strategiarbejdet har Undervisningsministeriet (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen) bedt Teknologisk Institut om at belyse de centrale problemstillinger ved indførelse af og anvendelse af bedømmelsessystemer, der på nye måder kan anerkende og dokumentere kompetencer der er erhvervet på arbejdspladsen og gennem formelle uddannelsesaktiviteter. Det er notatets formål at identificere udenlandske og nationale erfaringer, som kan danne udgangspunkt for udvikling af nye rammer og metoder for kompetenceafklaring og anerkendelse (valorisering) i arbejdsmarkedsuddannelserne set i lyset af en fremtidig mere praksisnær indretning af AMU-systemet. 1.2 Design af analyse Efter aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen har vi grebet opgaven an på følgende måde: Vi har analyseret relevante udenlandske erfaringer med bedømmelse af praksisnære, ikke-formelle kompetencer med det formål at uddrage centrale problemstillinger ved disse erfaringer. Vi har suppleret dette materiale med en kort gennemgang dels af danske erfaringer med kompetenceafklaring, meritvurdering m.v. som kunne være relevante ved etablering af et nyt bedømmelsessystem, og dels af virksomheders bedømmelse i praksis af nuværende og kommende medarbejdernes kvalifikationer. Formålet med denne gennemgang er at se på, hvorvidt vi indenfor og udenfor det formelle bedømmelsessystem har erfaringer, som man eventuelt kunne bygge videre på ved etablering af et nyt bedømmelsessystem i arbejdsmarkedsuddannelserne. 1 Jfr. 'Fleksibelt AMU - strategiske satsningsområder', juni 2001 og 'Kompetenceudvikling - tæt på arbejdspladsen', august

4 1.3 Analysemetode Vi har indhentet materiale til denne analysen af udenlandske og danske erfaringer gennem såkaldt 'desk research', dvs. via indhentning af rapporter, artikler og andet materiale, som vi skønner kan belyse problemstillingerne. I enkelte tilfælde har vi suppleret dette materiale med information indhentet via kontakt til og interviews af ressourcepersoner. 1.4 Notatets opbygning Notatet er bygget op på følgende måde: I afsnit 2 sætter vi fokus på udenlandske erfaringer med nye bedømmelsessystemer. Vi ser blandt andet på hvilke formål disse bedømmelser har i forskellige europæiske lande, hvordan kompetencer identificeres, hvordan man fastsætter bedømmelseskriterier og standarder og etablerer et kvalitetssikringssystem, og hvilke metoder som anvendes ved bedømmelse af praksisnære kompetencer. I afsnit 3 giver vi en kortfattet oversigt over eksempler på praksisnære bedømmelsesformer i tilknytning til det danske, formelle uddannelsessystem. Formålet er at skabe baggrund for en vurdering af, hvilke af formerne der indeholder erfaringer - eller 'byggesten' - som kunne være gavnlige ved etableringen af et nyt bedømmelsessystem, der også kan anerkende praksisnære kompetencer. Der findes også nyttige erfaringer fra virksomheders bedømmelse af kompetencer i praksis. I afsnit 4 ser vi på nogle af de mest udbredte bedømmelsesmetoder, som virksomheder anvender ved rekruttering og udvælgelse af medarbejdere. Notatet afsluttes med i afsnit 5 at diskutere og opsummere de spørgsmål/problemstillinger man skal være opmærksom på, hvis og når man beslutter at etablere et nyt bedømmelsessystem, der også kan anerkende praksisnær kompetenceudvikling. I afsnit 6 har vi angivet den litteratur og de referencer, som notatet bygger på. 4

5 2 Udenlandske erfaringer med nye bedømmelsessystemer En række europæiske lande er enten i fuld gang med at afprøve nye bedømmelsessystemer på voksenuddannelserne eller har flere års erfaring med bedømmelsessystemer, der også kan omfatte bedømmelse af kompetencer som er opnået uden for det formelle uddannelsessystem. Det gælder f.eks. Norge, Finland, Frankrig, England, Irland og Holland. Selv om systemerne ofte har forskellig udformning og ikke mindst politisk forankring og styring, er det alligevel muligt at uddrage en række fælles punkter, som kan medvirke til at belyse fordele og problemer ved at indføre nye bedømmelsessystemer herhjemme. I det følgende giver vi en oversigt over og drøfter de centrale problemstillinger, som de udenlandske erfaringer giver anledning til. 2.1 Bedømmelsens formål Der er i de udenlandske eksempler forskellige formål med bedømmelse af ikke-formelle kompetencer. Nogle af bedømmelserne har til formål at give kandidaten en afklaring af og feedback på hans eller hendes læringsforløb og kompetenceudvikling (formativt formål). Målet er at kandidaten vejledes videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, idet vejledningen sætter fokus på hvilke uddannelser og kurser vedkommende skal gennemføre for at kvalificere sig i forhold til jobønsker. I de fleste eksempler har bedømmelserne til formål at give kandidaten et bevis for og anerkendelse af at læring på et givet niveau er opnået (summativt formål). Denne anerkendelse kan herefter enten resultere i udstedelse af et kompetencebevis eller resultere i at kandidaten opnår merit, der kan give studiekompetence eller afkortelse af et studieforløb. I Frankrig har 'bilan de compétence' - dvs. status for kompetencer - således et afklarende og vejledende formål, således at kandidaten opnår en status over egne professionelle og personlige kvalifikationer og færdigheder og derved bliver bedre i stand til at planlægge 'job- og uddannelsesveje'. I øvrige europæiske lande, som har erfaring med nye bedømmelsesformer - f.eks. Norge, Finland, England, Irland og Holland - har disse bedømmelser til formål at give kandidaten mulighed for at opnå kompetencebevis og eventuel studiekompetence samt merit for hele eller dele af en uddannelse 2. Dog indeholder den hollandske model også mulighed for, at kandidaten vejledes i hvordan han eller hun kan nå de ønskede uddannelses- og jobmål Se Bjørnåvold 2000 Jfr. van den Dungen et al 2000, Doets et al 2001 og The Glass is Half Full!

6 2.2 Bedømmelsernes identificering af kompetencer De udenlandske eksempler viser endvidere, at det er centralt at tage stilling til hvilken kompetenceforståelse der skal ligge til grund for bedømmelse af praksisnære kompetencer. I den sammenhæng er det vigtigt at beslutte, hvorvidt de nye bedømmelser skal sætte fokus på kandidatens samlede kompetencer - og således også omfatter de personlige kompetencer foruden de almen-faglige og de teknisk-faglige. Det kritiske punkt er her de personlige kvalifikationer. Disse findes ikke som en generel størrelse, men er i høj grad afhængig af de sammenhænge, som personen - medarbejderen, kursisten m.v. - indgår i, ligesom sammenhængen er afgørende for, hvordan disse kvalifikationer kommer til udtryk. 4 F.eks. kan ansvarsbevidsthed kun komme i spil, hvor der gives ansvar - samarbejdsevne kun, hvor der reelt er noget at samarbejde om - selvstændighed kun, når der gives plads til selvstændig stillingtagen. Personlige kvalifikationer findes heller ikke løsrevet fra den faglighed, som de indgår i. Endvidere gælder, at bedømmelse af personlige kvalifikationer har en historisk og kulturelt dimension, således at forstå at der samfundsmæssigt er mere fokus på bestemte personlige kvalifikationer - f.eks. stabilitet og ordenssans - i nogle perioder, mens der i andre er mere fokus på ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne og fleksibilitet. I blandt andet det engelske bedømmelsessystem NVQ har man defineret en række kernekvalifikationer ('core skills'), som indgår i bedømmelsen. Der er her ikke alene tale om kvalifikationer på det teknisk-faglige område, men også om kvalifikationer på det alment-faglige område ('general core skills'). 5 I det norske bedømmelsessystem er 'realkompetencer' nøglebegrebet. Begrebet dækker over en bred kundskabsforståelse, der anerkender at teoretiske og praktiske kundskaber, kreativitet og evne til nyskabelse, udvikling af selvtillid og sociale færdigheder spiller sammen. 'Realkompetencer' kan erhverves såvel formelt gennem uddannelsessystemet som uformelt gennem arbejdet og livet i øvrigt. 6 Det norske bedømmelsessystem sætter blandt andet fokus på 'ligeværdige kompetencer', forstået således at realkompetencen skal kunne godkendes som ligeværdig kompetence, selv om den ikke er identisk med det som er fastsat i læreplaner og ved offentlige eksaminer. 7 Bedømmelsen af ligeværdige kompetencer handler ikke alene om at måle at "jeg kan det - og jeg kan det på den rigtige måde", men derimod om at måle at "jeg kan det - bare på en anden måde" eller "jeg kan det ikke - men jeg kan noget der er ligeså godt" Se blandt andet: Clematide & Hansen 1996 På det alment-faglige område er der i NVQ-systemet tre kernekvalifikationer, nemlig kommunikative kvalifikationer, talforståelse og matematiske færdigheder samt edb/it-kvalifikationer. Se blandt andet Clematide & Hansen 1996 Kompetansereformen, Oslo 2001 Realkompetanseprosjektet, Oslo 2001 Dyrkilde

7 2.3 Bedømmelseskriterier og kvalitetssikring Det er ligeledes et centralt spørgsmål i udlandet, hvilke bedømmelseskriterier og standarder der skal gælde for bedømmelse af ikke-formelle, praksisnære kompetencer. Det viser sig at være et problem at finde en balance mellem bredde og dybde. Hvis man forsøger at fastsætte kriterier og standarder, der giver stor validitet i bedømmelserne, risikerer man at havne i så mange detaljer, at bedømmelserne bliver meget tidskrævende 9. I Finland har man valgt at udarbejde overordnede bedømmelseskriterier, som kan tolkes forskelligt af bedømmelseskomiteerne afhængig af blandt andet jobområde. I England er man gået fra at definere kriterierne snævert i forhold til analyser af konkrete jobs ('narrow task-analysis') til at definere dem mere bredt i forhold til analyser af jobfunktioner-/profiler ('broader function-analysis'). I Holland bygger bedømmelseskriterierne på branchespecifikke beskrivelser af jobprofiler og kvalifikationskrav, opdelt på forskellige jobniveauerne - og også her er man optaget af at finde en balance mellem snævre og mere bredt favnende beskrivelser. På den ene side skal de standarder, som bedømmelsen bygger på, svare til arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer og kompetencer - og på den anden side skal standarderne ikke beskrives så branche-specifikt at bedømmelserne ikke har værdi i andre brancher. 10 I Norge har man valgt at vurdere kompetencer, der er opnået uden for det formelle system, ved at sammenligne dem med de nationale læreplaner og eksamenskrav på området. I forbindelse med fastsættelsen af bedømmelseskriterier - og bedømmelsesmetoder (se nedenfor i afsnit 2.4) - er det vigtigt at tage stilling til bedømmelsernes pålidelighed, dvs. hvorvidt man kan opnå samme resultat ved en ny bedømmelse og kan sammenligne mellem andre tilsvarende bedømmelser på landsplan, og bedømmelsernes validitet, dvs. om man måler det man tror. Endvidere er det vigtigt at beslutte, hvilke parter der skal inddrages i fastsættelsen af bedømmelseskriterier og standarder. I Finland har man valgt at sikre pålidelighed og validitet gennem at uddanne medlemmerne af bedømmelseskomiteerne og at etablere erfaringsudvekslings-netværk mellem komiteerne. I Frankrig har man ligeledes valgt at uddanne de personer, som står for bedømmelserne, og herudover modtager disse personer løbende supervision af de personer, som er ansvarlige for bedømmelseskomiteerne. I England har man i tillæg til uddannelse af bedømmelseskomiteerne valgt at knytte bedømmelserne tæt til arbejdspladsen/virksomheden og at udforme meget detaljerede specifikationer af hver enkelt kvalifikation. I Norge har man igangsat en række udviklings- og forsøgsprojekter som led i regeringens 4-årige handlingsplan for 'Kompetansereformen'. Undervejs i forsøgene deltager projekterne i netværksmøder og konferencer for at udveksle erfaringer med og synspunkter på vurdering og værdisætning af realkompetencer. Projekterne følges nøje af 9 10 Jfr. blandt andet Bjørnavåld 2000 The Glass is Half Full!

8 Voksenopplæringsinstituttet, som har til opgave at komme med anbefalinger til, hvilke metoder og værktøjer der skal indgå i et nationalt bedømmelsessystem. I Holland er systemet opbygget sådan, at en 'bedømmer' vurderer kandidatens kompetencer og diskuterer resultatet med en kollega. Hvis disse to personer kan opnå enighed, videregiver de deres anbefaling til en 'eksamenskommission' som herefter foretager den endelige beslutning. 11 Endvidere satser man på at efteruddanne de personer, der foretager bedømmelserne, og at etablere et kvalitetssikringssystem for bedømmelsescentrene. 12 I flere lande - blandt andet Norge og Finland - inddrager man desuden på forskellig vis arbejdsmarkedets parter og virksomhedsrepræsentanter i fastsættelsen af bedømmelseskriterier og i drøftelsen af, hvordan man sikrer pålidelighed og validitet. I den hollandske debat af nye bedømmelsesformer har man blandt andet været optaget af, hvorvidt en anerkendelse af kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem - og dermed udstedelse af markant flere beviser end hidtil - vil få som konsekvens, at der 'går inflation i det' og at beviserne derved ikke får den ønskede status Metoder i nye bedømmelsesformer Udenlandske eksempler på nye bedømmelsesformer viser, at følgende materialer og informationer kan danne baggrund på sådanne bedømmelser: Dokumentation - såkaldt portefølje - i form af resultater fra tidligere tests/prøver- /eksaminer, udtalelser fra arbejdsgivere, kolleger og uddannelsesinstitutioner, eksempler på arbejdsprodukter Der er eksempler på dette i England, Irland, Holland, Frankrig og Norge. Standard-tests/prøver og praktiske opgaveløsninger, f.eks. i særlige tests-centre Der er eksempler på dette i England, Frankrig, Holland, Finland og Norge. I Holland har man opbygget en model, således at kandidaten gennem praktiske prøver vurderes på såvel evnen til at planlægge og arbejde metodisk, til at handle og gennemføre en opgave, og til at reflektere over mulige alternative opgaveløsninger 14. I Finland gennemfører kandidaten praktiske opgaver, som ligger tæt op ad de opgaver som vedkommende arbejder med i det daglige. Kandidaten kan vælge at udføre opgaverne sammen med en anden eller i et team Jfr. van den Dungen et al 2000 The Glass is Half Full! 2001 Se Doets et al 2001 Jfr. Bjørnåvold 2000 Jfr. 'Completion of Competence-based Qualifications' 8

9 Besøg og observationer på kandidatens arbejdsplads Der er eksempler på dette i Irland og Holland. Egenvurdering, inklusive opgaveløsning til afprøvning af kompetencer Der er eksempler på dette i Norge. I en række af de norske projekter har man udviklet værktøjer til kandidatens egen vurdering af de dele af realkompetencerne, som er opnået uden for det formelle system. De fleste af disse værktøjer er indtil videre papir-baserede, mens enkelte er IT-baserede. Værktøjerne indeholder ikke alene spørgsmål til egenvurdering, men også opgaver, som kandidaten løser undervejs i besvarelsen. Interviews af og samtaler med kandidaten Der er eksempler på dette i Norge, Irland, Frankrig og Holland. Alle de nævnte metoder tages i anvendelse ved bedømmelse, når kandidaten ønsker at få udstedt et kompetencebevis eller opnå merit til studiekompetence eller afkortelse af et uddannelsesforløb. Når bedømmelsen alene har til formål at vejlede kandidaten videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, tages færre metoder i anvendelse. Se oversigten nedenfor. Formål med bedømmelsen Vejledning Metoder ved bedømmelsen Dokumentation af tidligere prøve-/eksamensresultater. Udtalelser fra blandt andet arbejdsgivere, kolleger og uddannelsesinstitutioner. Eksempler på arbejdsprodukter. Praktiske opgaveløsninger. Individuelle samtaler/interviews. Udstedelse af kompetencebevis og opnåelse af merit Dokumentation af tidligere prøve-/eksamensresultater. Udtalelser fra blandt andet arbejdsgivere, kolleger og uddannelsesinstitutioner. Eksempler på arbejdsprodukter. Praktiske opgaveløsninger. Besøg og observationer på arbejdspladsen Egenvurdering, inklusive afprøvning af kompetencer. Individuelle samtaler/interviews. Eksempel på bedømmelsesmodel I udviklings-/forsøgsprojekterne i regi af det norske realkompetenceprojekt indgår mange af disse elementer i bedømmelsen af realkompetencer. 16 Den gennemgående metode i projekterne er at centret til værdisætning af realkompetencer kortlægger så mange af kandidatens kompetencer som muligt - ved at kandidaten leverer attester og certifikater der vedrører arbejdsopgaver, fritidsinteresser, kurser og uddannelser - og herefter 16 Realkompetanseprosjektet, Oslo

10 vurderer dette materiale og om nødvendigt supplerer med praktiske prøver/tests, personlige samtaler med kandidaten, og kandidatens vurdering af egne kompetencer - og på baggrund heraf værdisætter kandidatens realkompetencer og udsteder et bevis herfor. I den hollandske model indgår ligeledes mange af de nævnte elementer i bedømmelsen af kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem. Proceduren for bedømmelsen er som følger 17 : Den instans, som står for bedømmelsen, tager en personlig samtale med kandidaten for at drøfte kandidatens formelle og uformelle kompetencer og uddannelses- og jobønsker. Kandidaten indsamler dokumentation for hans eller hendes kompetencer - f.eks. diplomer/beviser, arbejdsgiverudtalelser og projekter/eksempler på arbejdsprodukter. Den bedømmende instans vurderer denne dokumentation - og kan beslutte at dokumentationen skal suppleres med en praktisk prøve eller en arbejdsplads-observation. Den bedømmende instans sammenligner kandidatens kompetencer med den standard, som er gældende for kandidatens arbejdsområde - og hvis kandidatens vurderes at have et kompetenceniveau svarende til denne standard, så udsteder man et bevis eller godkender merit. I nogle lande har man valgt at etablere særlige bedømmelsescentre, der er adskilt fra uddannelsesinstitutionerne, mens man i andre lande kan vælge mellem at foretage bedømmelsen på en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution. 17 Jfr. informationsmaterialet APL - Kenniscentrum EVC og CINOP makes talent formally recognised with APL 10

11 3 Tendenser i det formelle bedømmelsessystem i Danmark Den øgede fokusering på virksomheden som læringsrum har ikke kun sat sine spor på de udenlandske uddannelses- og bedømmelsessystemer, men til dels også på de danske. Der ses derfor begyndende tendenser til, at begreber som livslang læring og praksisnær kompetenceudvikling vinder indpas og præger debatten om, hvordan uddannelses- og bedømmelsessystemerne skal udformes i Danmark. Opmærksomhed om at udvikle uddannelses- og bedømmelsessystemer, som i højere grad kan rumme og fremme praksisnær kompetenceudvikling, er således øget gennem de senere år. Der er da også inden for de senere år introduceret forskellige tiltag, som sigter mod at 'oversætte' og lette samspillet mellem den læring der foregår på uddannelsesinstitutioner, og den der foregår i virksomheden. Selv om eksemplerne og erfaringerne med praksisnære bedømmelsesformer fortsat er begrænsede, kan der således hentes eksempler herpå fra de danske uddannelsessystemer. I det følgende gives en kortfattet oversigt med eksempler på bedømmelsessystemer, som rummer elementer til bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling. Formålet er at skabe baggrund for en diskussion af, hvilke af formerne der indeholder erfaringer - eller 'byggesten' - som man kan drage nytte af, hvis man vælger at etablere et bedømmelsessystem, der har til formål at anerkende praksisnære kompetencer. 3.1 Eksempler på praksisnære bedømmelser Størstedelen af de bedømmelsesformer som tages i anvendelse i det danske uddannelsessystem i dag, har til formål at vurdere om den enkelte elev har tilegnet sig de kvalifikationer og den læring, som var tiltænkt med et uddannelsesforløb. Bedømmelsen foretages altså efter et uddannelsesforløb, og sigter mod at dokumentere at læring på et vist niveau er opnået. Fælles for disse bedømmelsesformer er, at de primært er rettet mod at bedømme de kvalifikationer og den læring, der har fundet sted gennem uddannelsesforløbet. Bedømmelsen inddrager derimod ikke de erfaringer den enkelte elev eventuelt har erhvervet sig gennem arbejdslivet. Der findes dog også bedømmelsesformer som har et mere vejledende sigte og som er rettet mod at afklare hvilket kompetenceniveau, den enkelte har inden påbegyndelse af en uddannelse. Disse bedømmelsesformer benyttes til at bedømme og vurdere den erfaring, som den enkelte har erhvervet sig gennem tidligere uddannelser og - i nogle tilfælde også - praksiserfaring fra arbejdslivet. Bedømmelsesformerne har til formål at fastlægge, om vedkommende har en erfaring, som kan godtgøre, at uddannelsesforløbet afkortes tilsvarende eller til at bedømme hvil 11

12 ket uddannelsesniveau, den enkelte kan indplaceres på. Som eksempler på sådanne bedømmelsesformer kan nævnes individuel kompetenceafklaring (IKA), kompetenceafklaring i forbindelse med en Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU), samt merit for uddannelse og for erhvervserfaring. 3.2 Merit for tidligere uddannelse Før påbegyndelse af en uddannelse har det for voksne, kortuddannede gennem mange år været muligt at få godskrevet den del af tidligere uddannelse, som er relevant for et uddannelsesforløb - at opnå merit. Alt afhængig af omfanget af tidligere uddannelse og relevansen heraf er der mulighed for at afkorte det samlede uddannelsesforløb tilsvarende. Bedømmelsen af hvilke dele af en uddannelse, der kan opnås merit for, foretages af den uddannelsesinstitution, hvor uddannelsen ønskes gennemført. Bedømmelsen foretages ofte af en studievejleder eventuelt i samråd med andre lærer- eller lederkræfter på institutionen. Til brug ved bedømmelsen fremlægger ansøger dokumentation for tidligere uddannelse, eksempelvis eksamensbevis, kursusbevis mv. Dokumentationen fra ansøgeren sammenholdes med de retningslinier, som Undervisningsministeriet har fastlagt for den pågældende uddannelse. På baggrund heraf afgøres det, hvor stor en del af uddannelsen ansøgeren kan opnå merit for. Retningslinierne fra Undervisningsministeriet skal medvirke til, at der opnås pålidelighed i bedømmelsen - at der kan opnås samme resultat ved en ny bedømmelse. Det kan dog variere lidt fra den ene uddannelsesinstitution til den anden, hvordan retningslinierne fortolkes. Det individuelle skøn der foretages af den enkelte ved bedømmelsen af tidligere uddannelse kan derfor i praksis variere lidt mellem uddannelsesinstitutionerne. 3.3 Merit for praksiserfaring På AMU-området kan uddannelsesstederne efter en konkret vurdering anerkende praksiserfaring svarende til de adgangsforudsætninger/kvalifikationer, som er fastlagt i de enkelte uddannelsesplaner med henblik at give den enkelte mulighed for at gennemføre den ønskede AMU-uddannelse. Ved optagelse på en række af de videregående arbejdsmarkedsuddannelser foretages en vurdering af deltagerens hidtidige erhvervserfaring. Nogle af de uddannelsesforløb, der udbydes, er opbygget således at f.eks. 'grunduddannelsen' efterfølges af videregående uddannelser. For at deltage på de videregående uddannelser forudsættes det således, at deltageren har gennemgået grunduddannelsen. Hvis den enkelte deltager har tilstrækkelig og relevant erhvervserfaring vil det således være muligt at springe grunduddannelse over og starte direkte på den ønskede uddannelse. Bedømmelsen af om den enkelte har tilstrækkelig erhvervserfaring foretages ofte af en faglærer inden for det pågældende uddannelsesområde. Faglæreren foretager en be 12

13 dømmelse af, om den enkeltes erhvervserfaring modsvarer adgangsbetingelserne til den pågældende uddannelse. Med VEU-reformen er der givet udvidede muligheder for at give merit for praksiserfaring. Reformen indebærer, at der kan udbydes nye, fleksible uddannelsesmuligheder for voksne i erhverv, herunder blandt andet Grundlæggende voksenuddannelse (GVU). GVU'en er målrettet personer, som ønsker at tage en faglært uddannelse og som har så megen praktisk erfaring, at de ikke har behov for at gennemføre praktik-delen af en uddannelse. Ved opstart af et GVU-forløb vurderes der derfor især på de praktisk faglige erfaringer fra arbejdslivet. Den enkelte uddannelsessøgende kan få godskrevet den del af erhvervserfaring og tidligere uddannelse, som er relevant for det pågældende GVUforløb og derigennem afkorte det samlede uddannelsesforløb. For at kunne påbegynde en GVU skal der foretages en kompetencevurdering (IKV) af den enkelte. Kompetencevurderingen foretages på AMU-center eller erhvervsskole. Ved kompetencevurderingen vurderes ansøgerens praktiske og teoretiske erfaringer/kompetencer med udgangspunkt i målene for den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra ansøgeren, herunder eksamensbevis, kursusbevis, erklæringer fra nuværende og tidligere arbejdsgivere m.v., samt et eventuelt kompetenceafklarende forløb på op til 14 dages varighed. Kompetencevurderingen foretages af uddannelsesinstitutionen. Når der er gennemført en kompetencevurdering af den enkelte, udarbejdes der en uddannelsesplan, som beskriver den resterende del af uddannelsen, som vedkommende skal gennemføre for at opnå faglært status. Uddannelsesplanen er (med uddannelsesinstitutionens underskift og stempel) et juridisk gyldigt dokument, som dokumenterer vedkommendes indgangskompetence, uanset ved hvilken uddannelsesinstitution restuddannelsen gennemføres. Indgangskompetencen kan ikke fraviges af andre uddannelsesinstitutioner. Kompetencevurderingen har på den led såvel et vejledende som et dokumenterende sigte for den enkelte. Den enkeltes kompetence vurderes med udgangspunkt i målene for den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Udover merit for tidligere uddannelse skal skolen vurdere ansøgerens realkompetence i forhold til uddannelsens samlede mål. Realkompetencen vurderes for erhvervsuddannelserne på baggrund af kompetencebeskrivelserne i vejledningen til bekendtgørelsen. Kompetencebeskrivelserne og kravene til hvilke kompetencer, der skal opnås i den enkelte uddannelse fastlægges af de faglige udvalg. 3.4 Individuel kompetenceafklaring Som indgang til en arbejdsmarkedsuddannelse eller erhvervsuddannelse har den enkelte uddannelsessøgende mulighed for at få foretaget en individuel kompetenceafklaring (IKA). Den individuelle kompetenceafklaring har til formål at afklare den enkeltes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og behov med henblik på at udarbejde en plan for 13

14 deltagerens efterfølgende uddannelse. IKA giver på den led en afklaring af den enkelte uddannelsessøgendes faglige kvalifikationer og almene færdigheder. IKA skal medvirke til at afgøre kompetence- og indplaceringsniveau i forhold til det eller de ønskede uddannelsesområder og som sådan give et overblik over, hvordan den enkelte står rustet til at påbegynde en uddannelse. På baggrund af den individuelle kompetenceafklaring udarbejdes en uddannelsesplan som retter sig mod deltagerens uddannelsesmål (arbejdsmarkedsuddannelse eller voksenerhvervsuddannelse). Uddannelsesplanen har ikke den samme juridiske gyldighed som den uddannelsesplan, der er resultatet af en kompetencevurdering (IKV), som foretages i forbindelse med GVU. Der opereres heller ikke med dokumenterede kompetencer i den samme betydning som ved IKV i forbindelse med en grundlæggende voksenuddannelse (GVU). Dette skal ses i sammenhæng med, at IKA er et tilbud og ikke et krav til den deltager, der ønsker en AMU-uddannelse. IKA fungerer dermed ikke som adgangskrav til en AMU-uddannelse. IKV en er derimod et krav for deltagelse på en GVU. Uddannelsesplanen skal således ses som et resultat af en konkret afklaring foretaget for at sikre en optimal uddannelses- og undervisningstilrettelæggelse på den pågældende uddannelsesinstitution for den pågældende person. Individuel kompetenceafklaring kan bestå af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk brancheprøvning i værksted, afprøvning af almenfagligt niveau eller som uddannelsesforberedelse til arbejdsmarkedsuddannelserne. Bedømmelsen foretages på den enkelte uddannelsesinstitution. Hidtil har Undervisningsministeriet (den tidligere Arbejdsmarkedsstyrelse) fastlagt de nærmere retningslinier for individuel kompetenceafklaring. Efteruddannelsesudvalgene kan medvirke ved udvikling af særlige indholdsbeskrivelser. Indholdsbeskrivelser er dog kun vejledende i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Det er uddannelsesinstitutionernes eget ansvar, hvordan de konkret udmønter retningslinierne fra ministeriet og dermed hvordan de gennemfører individuelle kompetenceafklaring. 3.5 Resultatbedømmelse Det er ikke alene ved indgangen til det danske uddannelsessystemet, at der kan findes eksempler på bedømmelsessystemer, som sigter mod at vurdere praksiserfaringer. Også som afslutningen af et uddannelsesforløb er der i dag bedømmelsesformer, som rummer elementer af praksisnær bedømmelse. Som eksempel herpå kan nævnes eksamensformer som svendeprøve og fagprøve inden for erhvervsuddannelserne. Svendeprøven såvel som fagprøven har til formål at afprøve og bedømme elevens faglige, generelle og - i nogle tilfælde - personlige kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Udgangspunktet for fagprøven/svendeprøven er praktikuddannelsen og de tilhørende skoleophold, hvor uddannelsens bredde og dybde skal afspejles i bedømmelsen. Ved svendeprøven/fagprøven skal eleven derfor være i stand til at demonstrere sin evne til at inddrage og anvende teoretiske og praktiske forhold fra uddannelsesforløbet. 14

15 Gennem svendeprøven eller fagprøven afprøves arbejdslignende situationer, hvor det testes om eleverne har opnået den kompetence, som erhvervsuddannelsen sigter mod. Ved bedømmelsen kan der anvendes forskellige prøveformer såsom skriftlige, mundtlige og praktiske prøver, samt projektorienterede prøver. Prøveformerne kan variere fra uddannelse til uddannelse alt afhængig af indholdet i den enkelte uddannelse. Bedømmelsen af den enkelte elev foretages af lærer og udefrakommende censorer eller skuemestre. Retningslinierne for fagprøve og svendeprøve fastlægges af de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og fremgår af uddannelsesbekendtgørelser. Ministeriet fastlægger de overordnede retningslinier mht. efter hvilke forhold og betingelser de faglige udvalg skal fastsætte detaljerede regler for prøverne. Som eksempler på praksisnær bedømmelse kan foruden svendeprøve og fagprøver også nævnes bedømmelsesformer inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, som også består i gennemførelsen af test, prøver og øvelser i arbejdspladslignende situationer. Det er den enkelte lærer der har ansvar for bedømmelsen af om deltagerne har opnået de kvalifikationer den pågældende uddannelse sigter mod. Dette gælder ikke mindst inden for de certifikatgivende AMU-uddannelser (f.eks. svejsning, truck, kran, farlig gods m.v.), hvor uddannelserne afsluttes med en teoretisk og praktisk prøve. Bedømmelsen af eleverne foretages af en lærer og en udefrakommende censor. I lighed med svendeprøve og fagprøve afprøves, om eleven har opnået de ønskede kompetencer med afsæt i en arbejdslignende eksamenssituation. Bestås prøverne udstedes der et certifikat (f.eks. truck-certifikat m.v.). Arbejdstilsynet fastlægger hvilke krav, der skal ligge til grund for udstedelse af et certifikat, hvis det drejer om truck og kran, mens Beredskabsstyrelsen varetage dette, når der er tale om farlig gods. 3.6 Opsamling I nedenstående skema er de nævnte bedømmelsesformer og deres forskelle og ligheder sammenfattet. 15

16 Vejledning og dokumentation Vejledning og dokumentation Vejledning Vejledning Formål med bedømmelsesform Bedømmelsesform Merit uddannelse Merit praksiserfaring ved GVU Merit praksiserfaring ved videregående AMU Individuel kompetenceafklaring Efteruddannelsesudvalgene og Undervisningsministeriet Dokumentation for opnåede kompetencer Resultatbedømmelse - svendeprøve og fagprøve Metode Kompetencer Bedømmere Hvem fastlægger kravene for bedømmelse/ retningslinierne Dokumentation af tidligere uddannelse (eksamensbevis, kursusbevis mv.) Dokumentation i form af erklæringer fra nuværende og tidligere arbejdsgivere mv. samt evt. kompetenceafklarende forløb på op til 14 dage. Individuel samtale Studie- og uddannelses-vejledning, praktisk brancheprøvning i værksted, afprøvning af almenfagligt niveau eller som uddannelsesforberedelse til arbejdsmarkedsuddannelserne Skriftlige, mundtlige, praktiske og/eller projektorienterede prøver Almene og faglige kompetencer Praktisk faglige kompetencer Praktisk faglige kompetencer Almene og faglige kompetencer Praktisk faglige kompetencer Studievejleder Studievejleder / faglige udvalg Faglærer Lærer og censor ('skuemester') De faglige udvalg og Undervisningsministeriet Faglige udvalg Efteruddannelsesudvalg Lærer / uddannelsesinstitution De faglige udvalg Som illustreret kan der tages forskellige metoder i brug til bedømmelse af praksiserfaring og tidligere uddannelse. I lighed med nogle af de bedømmelsesformer som tages i anvendelse i udlandet, ses der også i det danske system eksempler på bedømmelsesformer, som baserer sig på erklæringer fra arbejdsgiver, afklarende forløb, praktisk brancheprøvning, skriftlige og mundtlige prøver, samt andre arbejdslignende testsituationer. Metoder, som (med fordel) også kunne anvendes inden for andre uddannelsesområder. Fælles for de bedømmelsesformer det er valgt af inddrage i dette notat er, at der ved bedømmelsen tages afsæt i fastlagte retningslinier for det pågældende uddannelsesområde. Bedømmelsen relateres altså til de kompetencer, som den enkelte forventes at erhverve sig gennem et uddannelsesforløb. Retningslinierne er ofte udarbejdet af persongrupper (faglige udvalg, efteruddannelsesudvalg eller lignende), som forventes af have et godt indblik i hvilke kompetencer, der er essentielle for det pågældende fag-/uddannelsesområde set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Denne opbygning af bedømmelsessystemerne sigter mod at give systemerne pålidelighed. Dette forudsætter dog, at der er et godt sammenspil mellem de instanser, som opstiller retningslinierne for uddannelserne og de virksomheder, som uddannelsesdeltagerne erhverver deres praksiserfaringer i, eller efterfølgende skal udfolde deres kompetence i. Det er derfor centralt, at der er en god kommunikation mellem disse aktører for at sikre et validt bedømmelsessystem. 16

17 Lige så centralt er det, at de personer, som er sat til at gennemføre bedømmelsen også har en fornemmelse for hvordan de enkelte elementer i bedømmelsesgrundlaget skal vægtes set i relation til arbejdssituationer. 17

18 4 Virksomheders bedømmelse af kompetencer i praksis Det er ikke kun i uddannelsessystemet, men også på arbejdspladserne, at der er behov for at bedømme personers kompetencer i forskellige sammenhænge. Bedømmelse af medarbejderkompetencer/-kvalifikationer har i mange år haft virksomhedernes interesse, ikke mindst i takt med at medarbejderressourcerne er blevet tillagt stigende strategisk betydning gennem de seneste år. Det kan derfor være relevant at skele til de værktøjer og mekanismer som virksomhederne benytter sig af i de situationer, hvor der er behov for at vurdere, bedømme eller formulere kvalifikations- og kompetencekrav/-behov. 4.1 Eksempler på bedømmelsesmetoder i virksomheder Opgør man de metoder som virksomhederne typisk gør brug af, kan man groft inddele dem i følgende typer: Rekruttering og udvælgelse Kompetence og kvalifikationer koblet til løn Løbende vurdering af kompetencer Karriereudvikling Eksempler på metoder Udtalelser, CV, jobsamtaler, referencer, test, prøvetid Lønsamtaler, vurderingsskemaer MUS, uddannelsesplanlægning, daglig samtale Mere eller mindre formalisering Hvem vurderer? Arbejdsgiver /interne retningslinier / faste retningslinier Arbejdsgiver + tillidsfolk/su Nærmeste leder Ledelse Hvilke kompetencer? Personlige, almentfaglige, tekniskfaglige Personlige, almentfaglige, tekniskfaglige Personlige, almentfaglige, tekniskfaglige Personlige, almentfaglige, tekniskfaglige Typisk i forbindelse med rekruttering og udvælgelse tager virksomhederne en række vurderingsmetoder i brug, men forskellige former for vurdering af medarbejderne sker lige så ofte i det daglige arbejde. Eksempelvis vælger nogle virksomheder at koble lønsystemet mere eller mindre direkte til de kvalifikationskrav, der knytter sig til et job. Vurdering af kvalifikationer og kompetencer er i forskellig udstrækning også et element i medarbejderudviklingssamtaler, og i forbindelse med karriereudviklingssystemer, hvor bestemte målsætninger er bygget ind som specifikke krav i jobudførelsen, som betingelse for at avancere. Ovenstående skema er naturligvis ikke udtømmende - der findes en stor mangfoldighed af metoder, som kan have svingede relevans i skole/uddannelsessammenhæng. På grund af mangfoldigheden af metoder ønsker vi i denne forbindelse at afgrænse vores afsøgning til at kigge nærmere på bedømmelsesformer, der har med rekruttering og udvælgelse at gøre. 18

19 I bogen 'Job og personvurdering' 18 ses den samlede vurderingsproces i sammenhæng med en forudgående jobanalyse. I en jobanalyse afdækkes kort fortalt de rammer og vilkår, der er omkring jobbet de resultater der skal skabes i jobbet de opgaver der skal løses for at skabe resultaterne de personkrav der kan opstilles så der er sammenhæng til rammer, resultater og opgaver Med jobanalysen fastlægges med andre ord, hvad det er man ønsker at måle med bedømmelsen. På baggrund af jobanalysen kan udvælges relevante metoder til vurderingen af personer. En central pointe i forbindelse med vurdering er derfor, at vurdering og bedømmelse kun giver mening i den udstrækning at det står klart, hvad det er man ønsker at måle. Det vil med andre ord sige, at man præcist véd, hvad indholdet er i det job, personen skal udføre. Formålet med vurderingen er at opnå præcision i udvælgelsen. Alt andet lige kan man sige, at de bedste metoder er dem, der undersøger forhold som ligger tæt op ad dét, som personen skal præstere i jobbet - altså hvad man kunne kalde en praksisnær bedømmelse. En vigtig opgave i den forbindelse er at sammensætte en vurderingsproces, der både er relevant i forhold til det job der skal bedømmes til, og samtidig acceptabel for kandidaterne. En vurderingsmetode, der ikke er acceptabel for kandidaterne, vil kunne skræmme gode ansøgere væk. Det kunne foreksempel være tilfældet hvis kandidaten oplever at blive bedømt på områder som ikke forekommer relevante i forhold til jobbet. Der er gjort forsøg på at måle, hvor høj 'forudsigende gyldighed' man kan opnå med forskellige vurderingsmetoder 19 (se nedenstående oversigt). Værdien 1 repræsenterer den perfekte forudsigende gyldighed, hvor der er 100% sammenhæng mellem det, metoden forudsiger, og den efterfølgende adfærd hos kandidaten. Værdien 0 repræsenterer ingen forudsigende gyldighed, dvs. tilfældighed 20. Assessment center (0,63) Struktureret interview (0,57) Arbejdsprøver (0,54) intelligenstest/kognitive test (0,51) Vurderinger fra kolleger (0,49) Integritetstests (0,41) Ustruktureret interview (0,38) Personlighedstest (0,38) Referencetagning (0,26) Antal års erfaring i lignende job (0,18) Grafologi (0,02) Alder (0,01) Kahlke & Schmidt 2000 Se note 17 Der fremgår hos Kahlke & Schmidt ikke detaljerede oplysninger om målemetoden, der ligger til grund for disse tal. 19

20 I følge ophavspersonerne til målingerne er assessment center, det strukturerede interview og intelligenstest/kognitive test de bedst egnede vurderingsmetoder blandt de metoder der anvendes i Danmark. I det følgende skitseres kort nogle af de mest anvendte vurderingsmetoder. 4.2 De mest anvendte metoder Struktureret interview Et struktureret interview er et interview der gennemføres som et nøje planlagt interview med fokus på at måle de mest relevante kompetencer for jobbet. Der vil være tale om en standardiseret spørgeramme og standardiserede metoder til at vurdere de indsamlede data. Intelligenstest/kognitiv test Intelligenstests eller kognitive tests har til formål at undersøge en persons intelligens eller kognitive evner systematisk. Ustruktureret interview Det ustrukturerede interview giver kandidaten store muligheder for at præge samspillet og dialogen og rummer derfor mulighed for i højere grad at iagttage sociale færdigheder. Personlighedstest En personlighedstest afspejler en persons egen vurdering af sin personlighed, og rummer på den måde en del usikkerhed. Personlighedstesten følges normalt op af en samtale, og sammen med personligehedstesten skabes der et billede af, hvilke personlighedstræk hos kandidaten der er relevante for jobbet. Referencetagning Referencetagning kan først og fremmest bruges til at skaffe eksempler på kandidaternes adfærd og tidligere demonstrerede færdigheder. Assessment center Et assessment center er en metode, hvor en virksomhed benytter sig af en række forskellige metoder til bedømmelse (af forskellige bedømmere). Metoderne er sammensat efter en nøje afvejning af hvilke kompetencer der skal vurderes med hvilke metoder, og vurderingerne sammenfattes typisk i et vægtet vurderingsskema. De specifikke metoder som benyttes i et assessment center kan naturligvis være meget forskellige fra virksomhed til virksomhed, der benytter metoden, men kan for eksempel omfatte indbakkeøvelse, interviews, tests og praktiske øvelser. Sigtet med et assessment center er at opnå høj træfsikkerhed i udvælgelsen i forhold til specifikke jobs ved at benytte et bredt, men nøje sammensat, udvalg af metoder. Det er også karakteristisk ved et assessment center, at der ved denne metode - i modsætning til f.eks. indhentning af referencer eller CV er - anlægges en 'fremtidsvinkel' omkring kandidaternes potentiale, og altså ikke en 'historisk vinkel' i form af dokumentation af hidtidige præstationer. 20

Vurdering af realkompetencer Notat om dokumentation af kvalifikationer i arbejdslivet

Vurdering af realkompetencer Notat om dokumentation af kvalifikationer i arbejdslivet Vurdering af realkompetencer Notat om dokumentation af kvalifikationer i arbejdslivet Juni 2003 Gitte Vedel & Claus Müller Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Sagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Sagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser GVU En vejledning til Uddannelsesbogen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser April 2006 1 Indledning Denne vejledning er udarbejdet med reference til Undervisningsministeriets

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

November 2010. Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.

November 2010. Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser. November 2010 Skuemestervejledning Mekaniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Begrænsninger

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Vurdering af realkompetencer. du har mere i bagagen, end du tror

Vurdering af realkompetencer. du har mere i bagagen, end du tror Vurdering af realkompetencer du har mere i bagagen, end du tror Indholdsfortegnelse Realkompetence 3 Uddannelsespolitiske perspektiver 4 Mulige fordele ved realkompetencevurdering 8 De forskellige betegnelser

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning

Læs mere

Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne

Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs 23. oktober, 2007, Den sorte Diamant Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne Kjeld Møller Pedersen Formand for REVE Rigtigt! MEN: realkompetence

Læs mere

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Indhold Indledning... 3 Kvalitets-flow... 4 Kompetence- og rollefordelinger... 5 VEU-Center sekretariat... 5 VEU Institutioners receptioner...

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008 RKV/IKV på VUC 8. maj 2008 Officielt anerkendt uddannelse et paradigmeskift er måske på vej et kompetencemonopol er ved at blive brudt! To anerkendelses-regimer: (Henning Salling Olesen, RUC) Skolen og

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser (IKVbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser (IKVbekendtgørelsen) BEK nr 453 af 10/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Underviningsmin., j.nr. 141.924.021 Senere ændringer til

Læs mere

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE Workshop 1 - VUC (hf): Kvalitetskrav og Kvalitetssikring Vurderingsmetoder

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Fælles Tværgående Dag

Fælles Tværgående Dag VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet Fælles Tværgående Dag VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force Fælles Tværgående dag 10. september 2014 Tidsrum Indhold Hvem

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse Faser i IKV i AMU Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse Før-fase: Generel information og rådgivning Før-fasen: Generel information

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet

TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet v. chefkonsulent Anders Mortensen Arbejdsmiljøfagligt Center Indhold: Anerkendelse af udlændings kvalifikationer Ændring af førercertifikatbekendtgørelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Skuemestervejledning. November 2010. Cykelmekaniker. Knallertmekaniker. Cykelmontør. Motorcykelmekaniker

Skuemestervejledning. November 2010. Cykelmekaniker. Knallertmekaniker. Cykelmontør. Motorcykelmekaniker November 2010 Skuemestervejledning Cykelmekaniker Knallertmekaniker Cykelmontør Motorcykelmekaniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Forsyningsoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker August 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Køletekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Regler om ansættelse

Regler om ansættelse Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

Skuemestervejledning. November 2010. Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed

Skuemestervejledning. November 2010. Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed November 2010 Skuemestervejledning Finmekaniker Finmekanikerassistent Våbenmekaniker Låsesmed Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere