Notat om bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling"

Transkript

1 Notat om bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling Hvad viser udenlandske erfaringer? Hvilke erfaringer har vi allerede i Danmark? Nye bedømmelsesformer i arbejdsmarkedsuddannelserne? Gitte Vedel, Lene Wendelboe Lassen & Claus Müller Marts 2002 Arbejdsliv

2 Indholdsfortegnelse 1 Bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling Indledning Design af analyse Analysemetode Notatets opbygning Udenlandske erfaringer med nye bedømmelsessystemer Bedømmelsens formål Bedømmelsernes identificering af kompetencer Bedømmelseskriterier og kvalitetssikring Metoder i nye bedømmelsesformer Tendenser i det formelle bedømmelsessystem i Danmark Eksempler på praksisnære bedømmelser Merit for tidligere uddannelse Merit for praksiserfaring Individuel kompetenceafklaring Resultatbedømmelse Opsamling Virksomheders bedømmelse af kompetencer i praksis Eksempler på bedømmelsesmetoder i virksomheder De mest anvendte metoder Opsamling Nye bedømmelsesformer i AMU? Hvilke spørgsmål rejser de udenlandske og danske erfaringer? Opsamling og konklusion Litteratur og referencer \\CHILI\Q-44ALIV\Sekr 2000\ Ny strategi for AMU\Nye bedømmelsesformer\notat nye bedømmelsesformer.doc

3 1 Bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling 1.1 Indledning Udviklingen fra industrisamfund til vidensamfund med arbejdspladsen som omdrejningspunkt stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer - og dermed også nye krav til uddannelsessystemet. Undervisningsministeriet har således meldt ud, at man vil satse på at arbejdsmarkedsuddannelserne fremover skal bygge bro mellem arbejdsplads og uddannelsessted i højere grad end tilfældet er i dag. 1 Praksisnær kompetenceudvikling, dvs. samspillet mellem den læring der foregår på uddannelsesstederne og den der foregår i virksomheden, er en af de centrale problemstillinger i den nye strategi. Som led i strategiarbejdet har Undervisningsministeriet (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen) bedt Teknologisk Institut om at belyse de centrale problemstillinger ved indførelse af og anvendelse af bedømmelsessystemer, der på nye måder kan anerkende og dokumentere kompetencer der er erhvervet på arbejdspladsen og gennem formelle uddannelsesaktiviteter. Det er notatets formål at identificere udenlandske og nationale erfaringer, som kan danne udgangspunkt for udvikling af nye rammer og metoder for kompetenceafklaring og anerkendelse (valorisering) i arbejdsmarkedsuddannelserne set i lyset af en fremtidig mere praksisnær indretning af AMU-systemet. 1.2 Design af analyse Efter aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen har vi grebet opgaven an på følgende måde: Vi har analyseret relevante udenlandske erfaringer med bedømmelse af praksisnære, ikke-formelle kompetencer med det formål at uddrage centrale problemstillinger ved disse erfaringer. Vi har suppleret dette materiale med en kort gennemgang dels af danske erfaringer med kompetenceafklaring, meritvurdering m.v. som kunne være relevante ved etablering af et nyt bedømmelsessystem, og dels af virksomheders bedømmelse i praksis af nuværende og kommende medarbejdernes kvalifikationer. Formålet med denne gennemgang er at se på, hvorvidt vi indenfor og udenfor det formelle bedømmelsessystem har erfaringer, som man eventuelt kunne bygge videre på ved etablering af et nyt bedømmelsessystem i arbejdsmarkedsuddannelserne. 1 Jfr. 'Fleksibelt AMU - strategiske satsningsområder', juni 2001 og 'Kompetenceudvikling - tæt på arbejdspladsen', august

4 1.3 Analysemetode Vi har indhentet materiale til denne analysen af udenlandske og danske erfaringer gennem såkaldt 'desk research', dvs. via indhentning af rapporter, artikler og andet materiale, som vi skønner kan belyse problemstillingerne. I enkelte tilfælde har vi suppleret dette materiale med information indhentet via kontakt til og interviews af ressourcepersoner. 1.4 Notatets opbygning Notatet er bygget op på følgende måde: I afsnit 2 sætter vi fokus på udenlandske erfaringer med nye bedømmelsessystemer. Vi ser blandt andet på hvilke formål disse bedømmelser har i forskellige europæiske lande, hvordan kompetencer identificeres, hvordan man fastsætter bedømmelseskriterier og standarder og etablerer et kvalitetssikringssystem, og hvilke metoder som anvendes ved bedømmelse af praksisnære kompetencer. I afsnit 3 giver vi en kortfattet oversigt over eksempler på praksisnære bedømmelsesformer i tilknytning til det danske, formelle uddannelsessystem. Formålet er at skabe baggrund for en vurdering af, hvilke af formerne der indeholder erfaringer - eller 'byggesten' - som kunne være gavnlige ved etableringen af et nyt bedømmelsessystem, der også kan anerkende praksisnære kompetencer. Der findes også nyttige erfaringer fra virksomheders bedømmelse af kompetencer i praksis. I afsnit 4 ser vi på nogle af de mest udbredte bedømmelsesmetoder, som virksomheder anvender ved rekruttering og udvælgelse af medarbejdere. Notatet afsluttes med i afsnit 5 at diskutere og opsummere de spørgsmål/problemstillinger man skal være opmærksom på, hvis og når man beslutter at etablere et nyt bedømmelsessystem, der også kan anerkende praksisnær kompetenceudvikling. I afsnit 6 har vi angivet den litteratur og de referencer, som notatet bygger på. 4

5 2 Udenlandske erfaringer med nye bedømmelsessystemer En række europæiske lande er enten i fuld gang med at afprøve nye bedømmelsessystemer på voksenuddannelserne eller har flere års erfaring med bedømmelsessystemer, der også kan omfatte bedømmelse af kompetencer som er opnået uden for det formelle uddannelsessystem. Det gælder f.eks. Norge, Finland, Frankrig, England, Irland og Holland. Selv om systemerne ofte har forskellig udformning og ikke mindst politisk forankring og styring, er det alligevel muligt at uddrage en række fælles punkter, som kan medvirke til at belyse fordele og problemer ved at indføre nye bedømmelsessystemer herhjemme. I det følgende giver vi en oversigt over og drøfter de centrale problemstillinger, som de udenlandske erfaringer giver anledning til. 2.1 Bedømmelsens formål Der er i de udenlandske eksempler forskellige formål med bedømmelse af ikke-formelle kompetencer. Nogle af bedømmelserne har til formål at give kandidaten en afklaring af og feedback på hans eller hendes læringsforløb og kompetenceudvikling (formativt formål). Målet er at kandidaten vejledes videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, idet vejledningen sætter fokus på hvilke uddannelser og kurser vedkommende skal gennemføre for at kvalificere sig i forhold til jobønsker. I de fleste eksempler har bedømmelserne til formål at give kandidaten et bevis for og anerkendelse af at læring på et givet niveau er opnået (summativt formål). Denne anerkendelse kan herefter enten resultere i udstedelse af et kompetencebevis eller resultere i at kandidaten opnår merit, der kan give studiekompetence eller afkortelse af et studieforløb. I Frankrig har 'bilan de compétence' - dvs. status for kompetencer - således et afklarende og vejledende formål, således at kandidaten opnår en status over egne professionelle og personlige kvalifikationer og færdigheder og derved bliver bedre i stand til at planlægge 'job- og uddannelsesveje'. I øvrige europæiske lande, som har erfaring med nye bedømmelsesformer - f.eks. Norge, Finland, England, Irland og Holland - har disse bedømmelser til formål at give kandidaten mulighed for at opnå kompetencebevis og eventuel studiekompetence samt merit for hele eller dele af en uddannelse 2. Dog indeholder den hollandske model også mulighed for, at kandidaten vejledes i hvordan han eller hun kan nå de ønskede uddannelses- og jobmål Se Bjørnåvold 2000 Jfr. van den Dungen et al 2000, Doets et al 2001 og The Glass is Half Full!

6 2.2 Bedømmelsernes identificering af kompetencer De udenlandske eksempler viser endvidere, at det er centralt at tage stilling til hvilken kompetenceforståelse der skal ligge til grund for bedømmelse af praksisnære kompetencer. I den sammenhæng er det vigtigt at beslutte, hvorvidt de nye bedømmelser skal sætte fokus på kandidatens samlede kompetencer - og således også omfatter de personlige kompetencer foruden de almen-faglige og de teknisk-faglige. Det kritiske punkt er her de personlige kvalifikationer. Disse findes ikke som en generel størrelse, men er i høj grad afhængig af de sammenhænge, som personen - medarbejderen, kursisten m.v. - indgår i, ligesom sammenhængen er afgørende for, hvordan disse kvalifikationer kommer til udtryk. 4 F.eks. kan ansvarsbevidsthed kun komme i spil, hvor der gives ansvar - samarbejdsevne kun, hvor der reelt er noget at samarbejde om - selvstændighed kun, når der gives plads til selvstændig stillingtagen. Personlige kvalifikationer findes heller ikke løsrevet fra den faglighed, som de indgår i. Endvidere gælder, at bedømmelse af personlige kvalifikationer har en historisk og kulturelt dimension, således at forstå at der samfundsmæssigt er mere fokus på bestemte personlige kvalifikationer - f.eks. stabilitet og ordenssans - i nogle perioder, mens der i andre er mere fokus på ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne og fleksibilitet. I blandt andet det engelske bedømmelsessystem NVQ har man defineret en række kernekvalifikationer ('core skills'), som indgår i bedømmelsen. Der er her ikke alene tale om kvalifikationer på det teknisk-faglige område, men også om kvalifikationer på det alment-faglige område ('general core skills'). 5 I det norske bedømmelsessystem er 'realkompetencer' nøglebegrebet. Begrebet dækker over en bred kundskabsforståelse, der anerkender at teoretiske og praktiske kundskaber, kreativitet og evne til nyskabelse, udvikling af selvtillid og sociale færdigheder spiller sammen. 'Realkompetencer' kan erhverves såvel formelt gennem uddannelsessystemet som uformelt gennem arbejdet og livet i øvrigt. 6 Det norske bedømmelsessystem sætter blandt andet fokus på 'ligeværdige kompetencer', forstået således at realkompetencen skal kunne godkendes som ligeværdig kompetence, selv om den ikke er identisk med det som er fastsat i læreplaner og ved offentlige eksaminer. 7 Bedømmelsen af ligeværdige kompetencer handler ikke alene om at måle at "jeg kan det - og jeg kan det på den rigtige måde", men derimod om at måle at "jeg kan det - bare på en anden måde" eller "jeg kan det ikke - men jeg kan noget der er ligeså godt" Se blandt andet: Clematide & Hansen 1996 På det alment-faglige område er der i NVQ-systemet tre kernekvalifikationer, nemlig kommunikative kvalifikationer, talforståelse og matematiske færdigheder samt edb/it-kvalifikationer. Se blandt andet Clematide & Hansen 1996 Kompetansereformen, Oslo 2001 Realkompetanseprosjektet, Oslo 2001 Dyrkilde

7 2.3 Bedømmelseskriterier og kvalitetssikring Det er ligeledes et centralt spørgsmål i udlandet, hvilke bedømmelseskriterier og standarder der skal gælde for bedømmelse af ikke-formelle, praksisnære kompetencer. Det viser sig at være et problem at finde en balance mellem bredde og dybde. Hvis man forsøger at fastsætte kriterier og standarder, der giver stor validitet i bedømmelserne, risikerer man at havne i så mange detaljer, at bedømmelserne bliver meget tidskrævende 9. I Finland har man valgt at udarbejde overordnede bedømmelseskriterier, som kan tolkes forskelligt af bedømmelseskomiteerne afhængig af blandt andet jobområde. I England er man gået fra at definere kriterierne snævert i forhold til analyser af konkrete jobs ('narrow task-analysis') til at definere dem mere bredt i forhold til analyser af jobfunktioner-/profiler ('broader function-analysis'). I Holland bygger bedømmelseskriterierne på branchespecifikke beskrivelser af jobprofiler og kvalifikationskrav, opdelt på forskellige jobniveauerne - og også her er man optaget af at finde en balance mellem snævre og mere bredt favnende beskrivelser. På den ene side skal de standarder, som bedømmelsen bygger på, svare til arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer og kompetencer - og på den anden side skal standarderne ikke beskrives så branche-specifikt at bedømmelserne ikke har værdi i andre brancher. 10 I Norge har man valgt at vurdere kompetencer, der er opnået uden for det formelle system, ved at sammenligne dem med de nationale læreplaner og eksamenskrav på området. I forbindelse med fastsættelsen af bedømmelseskriterier - og bedømmelsesmetoder (se nedenfor i afsnit 2.4) - er det vigtigt at tage stilling til bedømmelsernes pålidelighed, dvs. hvorvidt man kan opnå samme resultat ved en ny bedømmelse og kan sammenligne mellem andre tilsvarende bedømmelser på landsplan, og bedømmelsernes validitet, dvs. om man måler det man tror. Endvidere er det vigtigt at beslutte, hvilke parter der skal inddrages i fastsættelsen af bedømmelseskriterier og standarder. I Finland har man valgt at sikre pålidelighed og validitet gennem at uddanne medlemmerne af bedømmelseskomiteerne og at etablere erfaringsudvekslings-netværk mellem komiteerne. I Frankrig har man ligeledes valgt at uddanne de personer, som står for bedømmelserne, og herudover modtager disse personer løbende supervision af de personer, som er ansvarlige for bedømmelseskomiteerne. I England har man i tillæg til uddannelse af bedømmelseskomiteerne valgt at knytte bedømmelserne tæt til arbejdspladsen/virksomheden og at udforme meget detaljerede specifikationer af hver enkelt kvalifikation. I Norge har man igangsat en række udviklings- og forsøgsprojekter som led i regeringens 4-årige handlingsplan for 'Kompetansereformen'. Undervejs i forsøgene deltager projekterne i netværksmøder og konferencer for at udveksle erfaringer med og synspunkter på vurdering og værdisætning af realkompetencer. Projekterne følges nøje af 9 10 Jfr. blandt andet Bjørnavåld 2000 The Glass is Half Full!

8 Voksenopplæringsinstituttet, som har til opgave at komme med anbefalinger til, hvilke metoder og værktøjer der skal indgå i et nationalt bedømmelsessystem. I Holland er systemet opbygget sådan, at en 'bedømmer' vurderer kandidatens kompetencer og diskuterer resultatet med en kollega. Hvis disse to personer kan opnå enighed, videregiver de deres anbefaling til en 'eksamenskommission' som herefter foretager den endelige beslutning. 11 Endvidere satser man på at efteruddanne de personer, der foretager bedømmelserne, og at etablere et kvalitetssikringssystem for bedømmelsescentrene. 12 I flere lande - blandt andet Norge og Finland - inddrager man desuden på forskellig vis arbejdsmarkedets parter og virksomhedsrepræsentanter i fastsættelsen af bedømmelseskriterier og i drøftelsen af, hvordan man sikrer pålidelighed og validitet. I den hollandske debat af nye bedømmelsesformer har man blandt andet været optaget af, hvorvidt en anerkendelse af kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem - og dermed udstedelse af markant flere beviser end hidtil - vil få som konsekvens, at der 'går inflation i det' og at beviserne derved ikke får den ønskede status Metoder i nye bedømmelsesformer Udenlandske eksempler på nye bedømmelsesformer viser, at følgende materialer og informationer kan danne baggrund på sådanne bedømmelser: Dokumentation - såkaldt portefølje - i form af resultater fra tidligere tests/prøver- /eksaminer, udtalelser fra arbejdsgivere, kolleger og uddannelsesinstitutioner, eksempler på arbejdsprodukter Der er eksempler på dette i England, Irland, Holland, Frankrig og Norge. Standard-tests/prøver og praktiske opgaveløsninger, f.eks. i særlige tests-centre Der er eksempler på dette i England, Frankrig, Holland, Finland og Norge. I Holland har man opbygget en model, således at kandidaten gennem praktiske prøver vurderes på såvel evnen til at planlægge og arbejde metodisk, til at handle og gennemføre en opgave, og til at reflektere over mulige alternative opgaveløsninger 14. I Finland gennemfører kandidaten praktiske opgaver, som ligger tæt op ad de opgaver som vedkommende arbejder med i det daglige. Kandidaten kan vælge at udføre opgaverne sammen med en anden eller i et team Jfr. van den Dungen et al 2000 The Glass is Half Full! 2001 Se Doets et al 2001 Jfr. Bjørnåvold 2000 Jfr. 'Completion of Competence-based Qualifications' 8

9 Besøg og observationer på kandidatens arbejdsplads Der er eksempler på dette i Irland og Holland. Egenvurdering, inklusive opgaveløsning til afprøvning af kompetencer Der er eksempler på dette i Norge. I en række af de norske projekter har man udviklet værktøjer til kandidatens egen vurdering af de dele af realkompetencerne, som er opnået uden for det formelle system. De fleste af disse værktøjer er indtil videre papir-baserede, mens enkelte er IT-baserede. Værktøjerne indeholder ikke alene spørgsmål til egenvurdering, men også opgaver, som kandidaten løser undervejs i besvarelsen. Interviews af og samtaler med kandidaten Der er eksempler på dette i Norge, Irland, Frankrig og Holland. Alle de nævnte metoder tages i anvendelse ved bedømmelse, når kandidaten ønsker at få udstedt et kompetencebevis eller opnå merit til studiekompetence eller afkortelse af et uddannelsesforløb. Når bedømmelsen alene har til formål at vejlede kandidaten videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, tages færre metoder i anvendelse. Se oversigten nedenfor. Formål med bedømmelsen Vejledning Metoder ved bedømmelsen Dokumentation af tidligere prøve-/eksamensresultater. Udtalelser fra blandt andet arbejdsgivere, kolleger og uddannelsesinstitutioner. Eksempler på arbejdsprodukter. Praktiske opgaveløsninger. Individuelle samtaler/interviews. Udstedelse af kompetencebevis og opnåelse af merit Dokumentation af tidligere prøve-/eksamensresultater. Udtalelser fra blandt andet arbejdsgivere, kolleger og uddannelsesinstitutioner. Eksempler på arbejdsprodukter. Praktiske opgaveløsninger. Besøg og observationer på arbejdspladsen Egenvurdering, inklusive afprøvning af kompetencer. Individuelle samtaler/interviews. Eksempel på bedømmelsesmodel I udviklings-/forsøgsprojekterne i regi af det norske realkompetenceprojekt indgår mange af disse elementer i bedømmelsen af realkompetencer. 16 Den gennemgående metode i projekterne er at centret til værdisætning af realkompetencer kortlægger så mange af kandidatens kompetencer som muligt - ved at kandidaten leverer attester og certifikater der vedrører arbejdsopgaver, fritidsinteresser, kurser og uddannelser - og herefter 16 Realkompetanseprosjektet, Oslo

10 vurderer dette materiale og om nødvendigt supplerer med praktiske prøver/tests, personlige samtaler med kandidaten, og kandidatens vurdering af egne kompetencer - og på baggrund heraf værdisætter kandidatens realkompetencer og udsteder et bevis herfor. I den hollandske model indgår ligeledes mange af de nævnte elementer i bedømmelsen af kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem. Proceduren for bedømmelsen er som følger 17 : Den instans, som står for bedømmelsen, tager en personlig samtale med kandidaten for at drøfte kandidatens formelle og uformelle kompetencer og uddannelses- og jobønsker. Kandidaten indsamler dokumentation for hans eller hendes kompetencer - f.eks. diplomer/beviser, arbejdsgiverudtalelser og projekter/eksempler på arbejdsprodukter. Den bedømmende instans vurderer denne dokumentation - og kan beslutte at dokumentationen skal suppleres med en praktisk prøve eller en arbejdsplads-observation. Den bedømmende instans sammenligner kandidatens kompetencer med den standard, som er gældende for kandidatens arbejdsområde - og hvis kandidatens vurderes at have et kompetenceniveau svarende til denne standard, så udsteder man et bevis eller godkender merit. I nogle lande har man valgt at etablere særlige bedømmelsescentre, der er adskilt fra uddannelsesinstitutionerne, mens man i andre lande kan vælge mellem at foretage bedømmelsen på en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution. 17 Jfr. informationsmaterialet APL - Kenniscentrum EVC og CINOP makes talent formally recognised with APL 10

11 3 Tendenser i det formelle bedømmelsessystem i Danmark Den øgede fokusering på virksomheden som læringsrum har ikke kun sat sine spor på de udenlandske uddannelses- og bedømmelsessystemer, men til dels også på de danske. Der ses derfor begyndende tendenser til, at begreber som livslang læring og praksisnær kompetenceudvikling vinder indpas og præger debatten om, hvordan uddannelses- og bedømmelsessystemerne skal udformes i Danmark. Opmærksomhed om at udvikle uddannelses- og bedømmelsessystemer, som i højere grad kan rumme og fremme praksisnær kompetenceudvikling, er således øget gennem de senere år. Der er da også inden for de senere år introduceret forskellige tiltag, som sigter mod at 'oversætte' og lette samspillet mellem den læring der foregår på uddannelsesinstitutioner, og den der foregår i virksomheden. Selv om eksemplerne og erfaringerne med praksisnære bedømmelsesformer fortsat er begrænsede, kan der således hentes eksempler herpå fra de danske uddannelsessystemer. I det følgende gives en kortfattet oversigt med eksempler på bedømmelsessystemer, som rummer elementer til bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling. Formålet er at skabe baggrund for en diskussion af, hvilke af formerne der indeholder erfaringer - eller 'byggesten' - som man kan drage nytte af, hvis man vælger at etablere et bedømmelsessystem, der har til formål at anerkende praksisnære kompetencer. 3.1 Eksempler på praksisnære bedømmelser Størstedelen af de bedømmelsesformer som tages i anvendelse i det danske uddannelsessystem i dag, har til formål at vurdere om den enkelte elev har tilegnet sig de kvalifikationer og den læring, som var tiltænkt med et uddannelsesforløb. Bedømmelsen foretages altså efter et uddannelsesforløb, og sigter mod at dokumentere at læring på et vist niveau er opnået. Fælles for disse bedømmelsesformer er, at de primært er rettet mod at bedømme de kvalifikationer og den læring, der har fundet sted gennem uddannelsesforløbet. Bedømmelsen inddrager derimod ikke de erfaringer den enkelte elev eventuelt har erhvervet sig gennem arbejdslivet. Der findes dog også bedømmelsesformer som har et mere vejledende sigte og som er rettet mod at afklare hvilket kompetenceniveau, den enkelte har inden påbegyndelse af en uddannelse. Disse bedømmelsesformer benyttes til at bedømme og vurdere den erfaring, som den enkelte har erhvervet sig gennem tidligere uddannelser og - i nogle tilfælde også - praksiserfaring fra arbejdslivet. Bedømmelsesformerne har til formål at fastlægge, om vedkommende har en erfaring, som kan godtgøre, at uddannelsesforløbet afkortes tilsvarende eller til at bedømme hvil 11

12 ket uddannelsesniveau, den enkelte kan indplaceres på. Som eksempler på sådanne bedømmelsesformer kan nævnes individuel kompetenceafklaring (IKA), kompetenceafklaring i forbindelse med en Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU), samt merit for uddannelse og for erhvervserfaring. 3.2 Merit for tidligere uddannelse Før påbegyndelse af en uddannelse har det for voksne, kortuddannede gennem mange år været muligt at få godskrevet den del af tidligere uddannelse, som er relevant for et uddannelsesforløb - at opnå merit. Alt afhængig af omfanget af tidligere uddannelse og relevansen heraf er der mulighed for at afkorte det samlede uddannelsesforløb tilsvarende. Bedømmelsen af hvilke dele af en uddannelse, der kan opnås merit for, foretages af den uddannelsesinstitution, hvor uddannelsen ønskes gennemført. Bedømmelsen foretages ofte af en studievejleder eventuelt i samråd med andre lærer- eller lederkræfter på institutionen. Til brug ved bedømmelsen fremlægger ansøger dokumentation for tidligere uddannelse, eksempelvis eksamensbevis, kursusbevis mv. Dokumentationen fra ansøgeren sammenholdes med de retningslinier, som Undervisningsministeriet har fastlagt for den pågældende uddannelse. På baggrund heraf afgøres det, hvor stor en del af uddannelsen ansøgeren kan opnå merit for. Retningslinierne fra Undervisningsministeriet skal medvirke til, at der opnås pålidelighed i bedømmelsen - at der kan opnås samme resultat ved en ny bedømmelse. Det kan dog variere lidt fra den ene uddannelsesinstitution til den anden, hvordan retningslinierne fortolkes. Det individuelle skøn der foretages af den enkelte ved bedømmelsen af tidligere uddannelse kan derfor i praksis variere lidt mellem uddannelsesinstitutionerne. 3.3 Merit for praksiserfaring På AMU-området kan uddannelsesstederne efter en konkret vurdering anerkende praksiserfaring svarende til de adgangsforudsætninger/kvalifikationer, som er fastlagt i de enkelte uddannelsesplaner med henblik at give den enkelte mulighed for at gennemføre den ønskede AMU-uddannelse. Ved optagelse på en række af de videregående arbejdsmarkedsuddannelser foretages en vurdering af deltagerens hidtidige erhvervserfaring. Nogle af de uddannelsesforløb, der udbydes, er opbygget således at f.eks. 'grunduddannelsen' efterfølges af videregående uddannelser. For at deltage på de videregående uddannelser forudsættes det således, at deltageren har gennemgået grunduddannelsen. Hvis den enkelte deltager har tilstrækkelig og relevant erhvervserfaring vil det således være muligt at springe grunduddannelse over og starte direkte på den ønskede uddannelse. Bedømmelsen af om den enkelte har tilstrækkelig erhvervserfaring foretages ofte af en faglærer inden for det pågældende uddannelsesområde. Faglæreren foretager en be 12

13 dømmelse af, om den enkeltes erhvervserfaring modsvarer adgangsbetingelserne til den pågældende uddannelse. Med VEU-reformen er der givet udvidede muligheder for at give merit for praksiserfaring. Reformen indebærer, at der kan udbydes nye, fleksible uddannelsesmuligheder for voksne i erhverv, herunder blandt andet Grundlæggende voksenuddannelse (GVU). GVU'en er målrettet personer, som ønsker at tage en faglært uddannelse og som har så megen praktisk erfaring, at de ikke har behov for at gennemføre praktik-delen af en uddannelse. Ved opstart af et GVU-forløb vurderes der derfor især på de praktisk faglige erfaringer fra arbejdslivet. Den enkelte uddannelsessøgende kan få godskrevet den del af erhvervserfaring og tidligere uddannelse, som er relevant for det pågældende GVUforløb og derigennem afkorte det samlede uddannelsesforløb. For at kunne påbegynde en GVU skal der foretages en kompetencevurdering (IKV) af den enkelte. Kompetencevurderingen foretages på AMU-center eller erhvervsskole. Ved kompetencevurderingen vurderes ansøgerens praktiske og teoretiske erfaringer/kompetencer med udgangspunkt i målene for den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra ansøgeren, herunder eksamensbevis, kursusbevis, erklæringer fra nuværende og tidligere arbejdsgivere m.v., samt et eventuelt kompetenceafklarende forløb på op til 14 dages varighed. Kompetencevurderingen foretages af uddannelsesinstitutionen. Når der er gennemført en kompetencevurdering af den enkelte, udarbejdes der en uddannelsesplan, som beskriver den resterende del af uddannelsen, som vedkommende skal gennemføre for at opnå faglært status. Uddannelsesplanen er (med uddannelsesinstitutionens underskift og stempel) et juridisk gyldigt dokument, som dokumenterer vedkommendes indgangskompetence, uanset ved hvilken uddannelsesinstitution restuddannelsen gennemføres. Indgangskompetencen kan ikke fraviges af andre uddannelsesinstitutioner. Kompetencevurderingen har på den led såvel et vejledende som et dokumenterende sigte for den enkelte. Den enkeltes kompetence vurderes med udgangspunkt i målene for den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Udover merit for tidligere uddannelse skal skolen vurdere ansøgerens realkompetence i forhold til uddannelsens samlede mål. Realkompetencen vurderes for erhvervsuddannelserne på baggrund af kompetencebeskrivelserne i vejledningen til bekendtgørelsen. Kompetencebeskrivelserne og kravene til hvilke kompetencer, der skal opnås i den enkelte uddannelse fastlægges af de faglige udvalg. 3.4 Individuel kompetenceafklaring Som indgang til en arbejdsmarkedsuddannelse eller erhvervsuddannelse har den enkelte uddannelsessøgende mulighed for at få foretaget en individuel kompetenceafklaring (IKA). Den individuelle kompetenceafklaring har til formål at afklare den enkeltes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og behov med henblik på at udarbejde en plan for 13

14 deltagerens efterfølgende uddannelse. IKA giver på den led en afklaring af den enkelte uddannelsessøgendes faglige kvalifikationer og almene færdigheder. IKA skal medvirke til at afgøre kompetence- og indplaceringsniveau i forhold til det eller de ønskede uddannelsesområder og som sådan give et overblik over, hvordan den enkelte står rustet til at påbegynde en uddannelse. På baggrund af den individuelle kompetenceafklaring udarbejdes en uddannelsesplan som retter sig mod deltagerens uddannelsesmål (arbejdsmarkedsuddannelse eller voksenerhvervsuddannelse). Uddannelsesplanen har ikke den samme juridiske gyldighed som den uddannelsesplan, der er resultatet af en kompetencevurdering (IKV), som foretages i forbindelse med GVU. Der opereres heller ikke med dokumenterede kompetencer i den samme betydning som ved IKV i forbindelse med en grundlæggende voksenuddannelse (GVU). Dette skal ses i sammenhæng med, at IKA er et tilbud og ikke et krav til den deltager, der ønsker en AMU-uddannelse. IKA fungerer dermed ikke som adgangskrav til en AMU-uddannelse. IKV en er derimod et krav for deltagelse på en GVU. Uddannelsesplanen skal således ses som et resultat af en konkret afklaring foretaget for at sikre en optimal uddannelses- og undervisningstilrettelæggelse på den pågældende uddannelsesinstitution for den pågældende person. Individuel kompetenceafklaring kan bestå af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk brancheprøvning i værksted, afprøvning af almenfagligt niveau eller som uddannelsesforberedelse til arbejdsmarkedsuddannelserne. Bedømmelsen foretages på den enkelte uddannelsesinstitution. Hidtil har Undervisningsministeriet (den tidligere Arbejdsmarkedsstyrelse) fastlagt de nærmere retningslinier for individuel kompetenceafklaring. Efteruddannelsesudvalgene kan medvirke ved udvikling af særlige indholdsbeskrivelser. Indholdsbeskrivelser er dog kun vejledende i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Det er uddannelsesinstitutionernes eget ansvar, hvordan de konkret udmønter retningslinierne fra ministeriet og dermed hvordan de gennemfører individuelle kompetenceafklaring. 3.5 Resultatbedømmelse Det er ikke alene ved indgangen til det danske uddannelsessystemet, at der kan findes eksempler på bedømmelsessystemer, som sigter mod at vurdere praksiserfaringer. Også som afslutningen af et uddannelsesforløb er der i dag bedømmelsesformer, som rummer elementer af praksisnær bedømmelse. Som eksempel herpå kan nævnes eksamensformer som svendeprøve og fagprøve inden for erhvervsuddannelserne. Svendeprøven såvel som fagprøven har til formål at afprøve og bedømme elevens faglige, generelle og - i nogle tilfælde - personlige kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Udgangspunktet for fagprøven/svendeprøven er praktikuddannelsen og de tilhørende skoleophold, hvor uddannelsens bredde og dybde skal afspejles i bedømmelsen. Ved svendeprøven/fagprøven skal eleven derfor være i stand til at demonstrere sin evne til at inddrage og anvende teoretiske og praktiske forhold fra uddannelsesforløbet. 14

15 Gennem svendeprøven eller fagprøven afprøves arbejdslignende situationer, hvor det testes om eleverne har opnået den kompetence, som erhvervsuddannelsen sigter mod. Ved bedømmelsen kan der anvendes forskellige prøveformer såsom skriftlige, mundtlige og praktiske prøver, samt projektorienterede prøver. Prøveformerne kan variere fra uddannelse til uddannelse alt afhængig af indholdet i den enkelte uddannelse. Bedømmelsen af den enkelte elev foretages af lærer og udefrakommende censorer eller skuemestre. Retningslinierne for fagprøve og svendeprøve fastlægges af de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og fremgår af uddannelsesbekendtgørelser. Ministeriet fastlægger de overordnede retningslinier mht. efter hvilke forhold og betingelser de faglige udvalg skal fastsætte detaljerede regler for prøverne. Som eksempler på praksisnær bedømmelse kan foruden svendeprøve og fagprøver også nævnes bedømmelsesformer inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, som også består i gennemførelsen af test, prøver og øvelser i arbejdspladslignende situationer. Det er den enkelte lærer der har ansvar for bedømmelsen af om deltagerne har opnået de kvalifikationer den pågældende uddannelse sigter mod. Dette gælder ikke mindst inden for de certifikatgivende AMU-uddannelser (f.eks. svejsning, truck, kran, farlig gods m.v.), hvor uddannelserne afsluttes med en teoretisk og praktisk prøve. Bedømmelsen af eleverne foretages af en lærer og en udefrakommende censor. I lighed med svendeprøve og fagprøve afprøves, om eleven har opnået de ønskede kompetencer med afsæt i en arbejdslignende eksamenssituation. Bestås prøverne udstedes der et certifikat (f.eks. truck-certifikat m.v.). Arbejdstilsynet fastlægger hvilke krav, der skal ligge til grund for udstedelse af et certifikat, hvis det drejer om truck og kran, mens Beredskabsstyrelsen varetage dette, når der er tale om farlig gods. 3.6 Opsamling I nedenstående skema er de nævnte bedømmelsesformer og deres forskelle og ligheder sammenfattet. 15

16 Vejledning og dokumentation Vejledning og dokumentation Vejledning Vejledning Formål med bedømmelsesform Bedømmelsesform Merit uddannelse Merit praksiserfaring ved GVU Merit praksiserfaring ved videregående AMU Individuel kompetenceafklaring Efteruddannelsesudvalgene og Undervisningsministeriet Dokumentation for opnåede kompetencer Resultatbedømmelse - svendeprøve og fagprøve Metode Kompetencer Bedømmere Hvem fastlægger kravene for bedømmelse/ retningslinierne Dokumentation af tidligere uddannelse (eksamensbevis, kursusbevis mv.) Dokumentation i form af erklæringer fra nuværende og tidligere arbejdsgivere mv. samt evt. kompetenceafklarende forløb på op til 14 dage. Individuel samtale Studie- og uddannelses-vejledning, praktisk brancheprøvning i værksted, afprøvning af almenfagligt niveau eller som uddannelsesforberedelse til arbejdsmarkedsuddannelserne Skriftlige, mundtlige, praktiske og/eller projektorienterede prøver Almene og faglige kompetencer Praktisk faglige kompetencer Praktisk faglige kompetencer Almene og faglige kompetencer Praktisk faglige kompetencer Studievejleder Studievejleder / faglige udvalg Faglærer Lærer og censor ('skuemester') De faglige udvalg og Undervisningsministeriet Faglige udvalg Efteruddannelsesudvalg Lærer / uddannelsesinstitution De faglige udvalg Som illustreret kan der tages forskellige metoder i brug til bedømmelse af praksiserfaring og tidligere uddannelse. I lighed med nogle af de bedømmelsesformer som tages i anvendelse i udlandet, ses der også i det danske system eksempler på bedømmelsesformer, som baserer sig på erklæringer fra arbejdsgiver, afklarende forløb, praktisk brancheprøvning, skriftlige og mundtlige prøver, samt andre arbejdslignende testsituationer. Metoder, som (med fordel) også kunne anvendes inden for andre uddannelsesområder. Fælles for de bedømmelsesformer det er valgt af inddrage i dette notat er, at der ved bedømmelsen tages afsæt i fastlagte retningslinier for det pågældende uddannelsesområde. Bedømmelsen relateres altså til de kompetencer, som den enkelte forventes at erhverve sig gennem et uddannelsesforløb. Retningslinierne er ofte udarbejdet af persongrupper (faglige udvalg, efteruddannelsesudvalg eller lignende), som forventes af have et godt indblik i hvilke kompetencer, der er essentielle for det pågældende fag-/uddannelsesområde set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Denne opbygning af bedømmelsessystemerne sigter mod at give systemerne pålidelighed. Dette forudsætter dog, at der er et godt sammenspil mellem de instanser, som opstiller retningslinierne for uddannelserne og de virksomheder, som uddannelsesdeltagerne erhverver deres praksiserfaringer i, eller efterfølgende skal udfolde deres kompetence i. Det er derfor centralt, at der er en god kommunikation mellem disse aktører for at sikre et validt bedømmelsessystem. 16

17 Lige så centralt er det, at de personer, som er sat til at gennemføre bedømmelsen også har en fornemmelse for hvordan de enkelte elementer i bedømmelsesgrundlaget skal vægtes set i relation til arbejdssituationer. 17

18 4 Virksomheders bedømmelse af kompetencer i praksis Det er ikke kun i uddannelsessystemet, men også på arbejdspladserne, at der er behov for at bedømme personers kompetencer i forskellige sammenhænge. Bedømmelse af medarbejderkompetencer/-kvalifikationer har i mange år haft virksomhedernes interesse, ikke mindst i takt med at medarbejderressourcerne er blevet tillagt stigende strategisk betydning gennem de seneste år. Det kan derfor være relevant at skele til de værktøjer og mekanismer som virksomhederne benytter sig af i de situationer, hvor der er behov for at vurdere, bedømme eller formulere kvalifikations- og kompetencekrav/-behov. 4.1 Eksempler på bedømmelsesmetoder i virksomheder Opgør man de metoder som virksomhederne typisk gør brug af, kan man groft inddele dem i følgende typer: Rekruttering og udvælgelse Kompetence og kvalifikationer koblet til løn Løbende vurdering af kompetencer Karriereudvikling Eksempler på metoder Udtalelser, CV, jobsamtaler, referencer, test, prøvetid Lønsamtaler, vurderingsskemaer MUS, uddannelsesplanlægning, daglig samtale Mere eller mindre formalisering Hvem vurderer? Arbejdsgiver /interne retningslinier / faste retningslinier Arbejdsgiver + tillidsfolk/su Nærmeste leder Ledelse Hvilke kompetencer? Personlige, almentfaglige, tekniskfaglige Personlige, almentfaglige, tekniskfaglige Personlige, almentfaglige, tekniskfaglige Personlige, almentfaglige, tekniskfaglige Typisk i forbindelse med rekruttering og udvælgelse tager virksomhederne en række vurderingsmetoder i brug, men forskellige former for vurdering af medarbejderne sker lige så ofte i det daglige arbejde. Eksempelvis vælger nogle virksomheder at koble lønsystemet mere eller mindre direkte til de kvalifikationskrav, der knytter sig til et job. Vurdering af kvalifikationer og kompetencer er i forskellig udstrækning også et element i medarbejderudviklingssamtaler, og i forbindelse med karriereudviklingssystemer, hvor bestemte målsætninger er bygget ind som specifikke krav i jobudførelsen, som betingelse for at avancere. Ovenstående skema er naturligvis ikke udtømmende - der findes en stor mangfoldighed af metoder, som kan have svingede relevans i skole/uddannelsessammenhæng. På grund af mangfoldigheden af metoder ønsker vi i denne forbindelse at afgrænse vores afsøgning til at kigge nærmere på bedømmelsesformer, der har med rekruttering og udvælgelse at gøre. 18

19 I bogen 'Job og personvurdering' 18 ses den samlede vurderingsproces i sammenhæng med en forudgående jobanalyse. I en jobanalyse afdækkes kort fortalt de rammer og vilkår, der er omkring jobbet de resultater der skal skabes i jobbet de opgaver der skal løses for at skabe resultaterne de personkrav der kan opstilles så der er sammenhæng til rammer, resultater og opgaver Med jobanalysen fastlægges med andre ord, hvad det er man ønsker at måle med bedømmelsen. På baggrund af jobanalysen kan udvælges relevante metoder til vurderingen af personer. En central pointe i forbindelse med vurdering er derfor, at vurdering og bedømmelse kun giver mening i den udstrækning at det står klart, hvad det er man ønsker at måle. Det vil med andre ord sige, at man præcist véd, hvad indholdet er i det job, personen skal udføre. Formålet med vurderingen er at opnå præcision i udvælgelsen. Alt andet lige kan man sige, at de bedste metoder er dem, der undersøger forhold som ligger tæt op ad dét, som personen skal præstere i jobbet - altså hvad man kunne kalde en praksisnær bedømmelse. En vigtig opgave i den forbindelse er at sammensætte en vurderingsproces, der både er relevant i forhold til det job der skal bedømmes til, og samtidig acceptabel for kandidaterne. En vurderingsmetode, der ikke er acceptabel for kandidaterne, vil kunne skræmme gode ansøgere væk. Det kunne foreksempel være tilfældet hvis kandidaten oplever at blive bedømt på områder som ikke forekommer relevante i forhold til jobbet. Der er gjort forsøg på at måle, hvor høj 'forudsigende gyldighed' man kan opnå med forskellige vurderingsmetoder 19 (se nedenstående oversigt). Værdien 1 repræsenterer den perfekte forudsigende gyldighed, hvor der er 100% sammenhæng mellem det, metoden forudsiger, og den efterfølgende adfærd hos kandidaten. Værdien 0 repræsenterer ingen forudsigende gyldighed, dvs. tilfældighed 20. Assessment center (0,63) Struktureret interview (0,57) Arbejdsprøver (0,54) intelligenstest/kognitive test (0,51) Vurderinger fra kolleger (0,49) Integritetstests (0,41) Ustruktureret interview (0,38) Personlighedstest (0,38) Referencetagning (0,26) Antal års erfaring i lignende job (0,18) Grafologi (0,02) Alder (0,01) Kahlke & Schmidt 2000 Se note 17 Der fremgår hos Kahlke & Schmidt ikke detaljerede oplysninger om målemetoden, der ligger til grund for disse tal. 19

20 I følge ophavspersonerne til målingerne er assessment center, det strukturerede interview og intelligenstest/kognitive test de bedst egnede vurderingsmetoder blandt de metoder der anvendes i Danmark. I det følgende skitseres kort nogle af de mest anvendte vurderingsmetoder. 4.2 De mest anvendte metoder Struktureret interview Et struktureret interview er et interview der gennemføres som et nøje planlagt interview med fokus på at måle de mest relevante kompetencer for jobbet. Der vil være tale om en standardiseret spørgeramme og standardiserede metoder til at vurdere de indsamlede data. Intelligenstest/kognitiv test Intelligenstests eller kognitive tests har til formål at undersøge en persons intelligens eller kognitive evner systematisk. Ustruktureret interview Det ustrukturerede interview giver kandidaten store muligheder for at præge samspillet og dialogen og rummer derfor mulighed for i højere grad at iagttage sociale færdigheder. Personlighedstest En personlighedstest afspejler en persons egen vurdering af sin personlighed, og rummer på den måde en del usikkerhed. Personlighedstesten følges normalt op af en samtale, og sammen med personligehedstesten skabes der et billede af, hvilke personlighedstræk hos kandidaten der er relevante for jobbet. Referencetagning Referencetagning kan først og fremmest bruges til at skaffe eksempler på kandidaternes adfærd og tidligere demonstrerede færdigheder. Assessment center Et assessment center er en metode, hvor en virksomhed benytter sig af en række forskellige metoder til bedømmelse (af forskellige bedømmere). Metoderne er sammensat efter en nøje afvejning af hvilke kompetencer der skal vurderes med hvilke metoder, og vurderingerne sammenfattes typisk i et vægtet vurderingsskema. De specifikke metoder som benyttes i et assessment center kan naturligvis være meget forskellige fra virksomhed til virksomhed, der benytter metoden, men kan for eksempel omfatte indbakkeøvelse, interviews, tests og praktiske øvelser. Sigtet med et assessment center er at opnå høj træfsikkerhed i udvælgelsen i forhold til specifikke jobs ved at benytte et bredt, men nøje sammensat, udvalg af metoder. Det er også karakteristisk ved et assessment center, at der ved denne metode - i modsætning til f.eks. indhentning af referencer eller CV er - anlægges en 'fremtidsvinkel' omkring kandidaternes potentiale, og altså ikke en 'historisk vinkel' i form af dokumentation af hidtidige præstationer. 20

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet

TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet v. chefkonsulent Anders Mortensen Arbejdsmiljøfagligt Center Indhold: Anerkendelse af udlændings kvalifikationer Ændring af førercertifikatbekendtgørelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel IV. STYRING OG FINANSIERING 4.1. Styring og administration 4.1.1. Styring og administration af EUD- og AMU-uddannelserne 4.1.8. Rådgivningsstrukturen 4.1.16. Erhvervsskolerne 4.1.21. Arbejdsmarkedsuddannelsernes

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST Hvorfor kan en kursist med fordel vælge GVU? Fagligt fundament Personlig kompetenceudvikling Mulighed for at bevæge

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog

Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog REALKOMPETENCER - det du kan Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2008 Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1592 af 21. 12. 2010, bekendtgørelse nr. 502 af 26. 5. 2011 og bekendtgørelse nr. 595 af 8. 3. 2015 Bekendtgørelse om åben uddannelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST Hvorfor kan en kursist med fordel vælge GVU? Større faglig bredde Personlig kompetenceudvikling Mulighed for at bevæge

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør Industrioperatøruddannelsen, som særligt tilrettelagte forløb for elever ansat i industrien, afvikles efter forskellige modeller efter elevernes

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere