August Glaiførevarsling. Marselis Boulevard Århus C Telefon Telefax /92. årgang 69

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 1992. Glaiførevarsling. Marselis Boulevard 169 8000 Århus C Telefon 86118700 Telefax 86118288 8/92. årgang 69"

Transkript

1 August 1992 Glaiførevarsling ;. Marselis Boulevard Århus C Telefon Telefax /92 årgang 69

2 Sønderjyllands Amt. At Svend Petersen, Vejchef, ISSN Udgivet at Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelekesblad for Arnfskommunernes vejvæsener, vejdirektoratet, Trafikministeriel, Dansk Vejhislorisk Selskab. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv.) Bvgadcb Aalborg og (aflen). Fax Kølige Vejtidsskrift Dansk MÅNEDENS SYNSPUNKT: DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Civ. ing. A. 0. Haugaard Søndervangen 104, 3460 Birkerød og (aften).Fax Redaktionefle medarbejdere: Pressechef Hans Dam. /ejdircktoratet. Konsulent, civ. ing. Ole Poulsen Dir. Poul Kjærgaard. Brancheforeningen for leveran dører af entreprenørmateriel. Civ. ing. G. Christiansen, Dansk Vajhistorisk Selskab. Professor, civ. ing. B. H. RaviL Afdelingsleder Hans Faarup, Arhus amt. Professor Bent Thagensen, DtH. Lokalredaktører i amterne: Roskilde Jørgen Thotsgaard Storstrøm Hans Chr. Pleidntp Ribe Eigil Kjær Sønderhy viborg Søren Kolster Pedersen Bornholm Hardy Pedersen Århus Gert Olsen Søndetjylland Bent Johnsen Fyn Helge H. Jørgensen Frederiksborg Finn A. Olsen Ringkøbing flemming Wennike Nordjylland Svend Tofting Vejle Jens Erik B. Pedersen vestsjælland.frank Hanenip København Lars Egeblad Annoncer, salg og administration: A. 0. Haugaard, Maglebjergvej 6, Lyngby og (aften). Fax Stits, reproduktion og tryk: Grafisk Design, Nørregade 8, 9640 Farsø Telf Fax Abonnementspris: Kr. 290,- + moms. om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 29,- + moms. Medlem af: Oplag: 1552 eksemplarer iflg. Dansk Oplagskontrol for perio den 1. juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nssdsendigvis redaktiønens opfattelse. Månedens synspunlct: Kølige overvejelser i sommervarmen 2 Vintertjeneste for primære veje 3 Alkymien bag,,det hvide guld 7 Kollektivt styret individuel trafik 11 Glatforevarsling i kommunerne 19 Nyt fra Storebælt 19 Det åbne europæiske marked snart en realitet 20 Abning af Vallensbæk Torvevej 21 Nedsat værdi af areal med vejhvggelinier 22 Vejrradar ivintertjenesten 26 lkknovision-konference 27 Nyt fra vejsektorens leverandører 28 Dansk Anslsvejingeniørforening 60 år 31 På pension 38 Nekrolog.39 Planlætingsseminar i Kolding 4(1 Fra den store verden 42 Østersøstien på Sydlolland indviet 44 Dansk Vejtids.skrift - dengang 45 Kalender 46 Leverandorrecister 47 INDHOLD: FSSO rundt, som en i vejkredse ikke ukendt po hængigheden af forsyninger er enorm. Og stedstrafikkanten og andre hverdagsbili Miljømæssigt er det tvivlsomt om mere de. sig adfærd vokser - med god grund. vokser. Det er ikke acceptabelt, når der sker ulykker på grund af en glatføresitua mere og mere afhængig af at transportsy De økonomiske rammer bliver stadig de miljømæssige krav til en hensigtsmæs De seneste 10 år er der på vinterområdet en rimelig dækning af situationen generelt på landsbasis, men der er behov for Informationsmæssigt er der efterhånden ikke vil ændres radikalt. ne udvikling. terindsats skal planlægges, og fortsat ud vikling kræver arbejde året rundt. stemet fungerer hvert sekund i døgnet litiker udtrykker det. Sårbarheden og af især ske på overvågnings- og prognose området, medens indsatsmetoderne nok målrettet information til bolig- arbejds na kan rokke ved det. Det er nu næste vin da også sket en kraftig udvikling. Kombi ster om situationen præcis i hans områ ve acce teret, hvor der virkeli t er store Og hverken den varmeste sommer i mands tion, der kunne være undgået eller i det sultater. Der er behov for at fortsætte den det ikke umuligt at også NaCl kun vil bli Dansk Vejtidsskrift arbejder vejfolk med vintertjeneste her midt i sommervarmen! strammere, og samfundets krav til trafik sikkerhed, fremkommelighed og miljø nationen af udviklingsressourcer i Vejdi rektoratet, eksperter hos DM1 og private firmaer og dygtige medarbejdere i vej væsnerne har ført til de mange gode re Teknologisk vil udviklingen formentlig specielle glatføremidler generelt vil vinde indpas. Der vil altid være tale om udspredning af store mængder. Selvom saltforbruget vennem årene er blevet stærkt reduceret på grund af bedre materiel, er Som det fremgår af dette nummer af minde eller de svedende atleter i Barcelo mindste varslet. Samfundet bliver hurtigt det vanskeligt eller dyrt blot at definere en Organisatorisk er der især to udviklingstræk, der vil præge de kommende år. råde har en gennemsnitssituation. Det gør og over til et system med kontrakter på være accept af lavere fart i byområder. Større konkurrence på udførelsen og en se for lavere fart, ligesom der er ved at at der kan laves utroligt mange registre Men vinterområdet er karakteristisk ved, ceptable. Det kræver naturligvis forståel klarere adskillelse fra myndigheds-/be Kravet om konkurrence vil betyde, at vi kræve en øget tilsynsindsats og admini stration. dig med at det er sjældent, at et større om meget og behovene være meget forskelli jo mere kritisk og uoverskuelig situatio distriktsleder. eller decentralt. ne kompetence er placeret decentralt. Og ske ansvar for vej ene er placeret centralt ge inden for kort afstand. Det er derfor grønne vintre - kan forholdene variere Især i - kritiske situationer ikke må glemme på trods af de seneste års trale kompetence, f.eks. hos den enkelte Det gælder forøvrigt uanset om det politi nen er, jo mere afgørende er den decen som vi absolut enkelte bil kan gøre glatte veje mere ac afregning efter gældende overenskomst medføre besparelser på udførelsen, men ønsket tilstand og så lade den udførende beslutte, hvornår der gøres hvad. nødvendigt, at det er vejmyndigheden. der ter. Pålidelige overvågningssystemer i den trafikmængder eller helt overordnede ru slutningsrollen. gradvist kommer væk fra systemet med forskellige opgaver. Det vil formentlig ringer og gennemsnitsberegninger, samti beslutter hvad der skal udføres, og at den overvejelser i sommervarmen

3 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8 e Vintertjeneste for primære veje - stade og udviklingsmuligheder At Knud Bjørn Prahi, Carl Bro as. RÊSE Vinterudvalget nedsatte i 1990 en arbejdsgruppe bestående af Jette Jaqu et, Vejdirektoratet, P.S. Jeppesen, Nordjyllands amt og H. Jul Jacobsen, Odense kommune, som med sekretærhjælp fra Knud Bjørn Prahi og Jens Holmboe fra Carl Bro as skulle revidere den 15 år gamle vejregel , Vintervedligeholdelse, Stade og udviklingsmuligheder. Rapporten er nu ud kommet, og kan fra 1. august rekvireres fra Vejdirektoratet, Vejregelsekre tariatet. I de seneste 15 år er der sket en stor udvikling inden for vin tertjenesteområdet. Dette har medført et Ønske om at få en samlet beskrivelse af det nu værende stade og af udvik lingsmulighederne, svarende til vejregel Befæstel ser, Vintervedligeholdelse, Stade og udviklingsmulighe der, Vejregelsekretariatet, Ju li Vinterudvalget besluttede der for at lade udarbejde en rap port over emnet, med hoved vægten lagt på det overordne de vej net, og denne rapport fo religger nu. Rapportens målgruppe er de tekniske forvaltningers politi ske og tekniske ledere, som Ønsker at danne sig et generelt indblik i vintertjenesten, samt de teknikere, der varetager planlægning og udførelse af vintertjenesten. Det er rapportens formål at gi ve et dækkende billede af, hvordan vintertjenesten hen sigtsmæssigt gennemføres på det overordnede vejnet, og antyde udviklingsmulighedeme for de kommende år. Rapporten indledes med at definere ordet vintertjeneste, som fuldt dækkende for vejlo venes udtryk vintervedlige holdelse. ejendomme. Herudover be skriver rapporten de væsent ligste forhold fra færdselslo ven, miljøloven og arbejdsmil jøloven, som er relevante ved planlægning og gennemførel se af vintertjenesten. økonomi og forbrug I rapporten opgøres nøgletal for forbrug, både af materialer, materiel og penge. Det vises, at der er stor forskel på, hvor mange saltspredere de enkelte vejbestyrelser har i forhold til vejnettet. Som gennemsnit dækker en saltspreder 0,3 km2 kørebane, svarende til ca 89 km sporlængde, men dette tal dækker over en variation fra 0,24 km2 til 0,42 km2. Denne variation dækker både over forskelle i vejnettet og over holdninger til hvor hurtigt og Økonomisk vejene skal saltes. For sneplove varierer antallet også, idet en plov skal dække mellem 21 og 36 km sporlængde, afhængig af hvor i landet den bruges. De samlede udgifter til vintertjeneste har i perioden fra 1982 til 1991 svinget mellem 0,3 og 1 mia kr pr. år. De største ud gifter i midten af årtiet, og de Hldv. Ldv. Kommunev. Samlet Km vej pr : Tus. kr/km: - gennemsnit minimum maksimum Figur]. Vintertjenesteudgfterpr. km vej iperioden 1981 til 1990 (1990 priser). Natriumkiorid Leverancer til amter og kommuner Lovgrundlag Rapporten beskriver det lov mæssige grundlag og ansvars forholdene for vintertjenesten, både for vejbestyrelserne og grundejeme herunder når vejbestyrelsen optræder som grundejer, fx ved renholdelse af vejarealer ud for offentlige 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 Vinter J Amter Kommuner Figur 2. Leverancer afnacl til amter og kommuner

4 Indkøb Andre 4 DANSK VEJTIDSSKRJFT NR Figur 4. Sa1forbrug. Kilde: Vejdirektoratet Gennemsnitlig saitforbrug pr. gang på det overordnede vejnet (gns. for alle amter) Vinter g/m 2 Gennemsnitligt antal udrykninger 81/ / / / / / / / / / Figur 3. Kilde: Amternes indberetning af antal udrykninger og saliforbrug. laveste udgifter i de seneste år. verancer af vejsalt til amter og nesteydelser mellem 24% og Fordelingen er nogenlunde kommuner er opgjort, og i fi- 50% af de samlede vintertje 2/3 til kommunerne og 1/6 til gur nr. 3, hvor det gennemsnit- nesteudgifter (ekskl. saltind h.h.v. amterne og staten, og lige forbrug af salt pr. salt- køb). Et tal der afhænger me fordelt pr. km vej, som vist i fi- spredning er beregnet. Begge get af vinterens omfang. gur nr. 1. figurer viser, at saitforbruget Rapporten angiver også en Kommunernes mindre udgift har været beskedent i de sene- mere generel fordeling af de pr. km vej i forhold til det over- ste år. vejrafhængige udgifter til; ordnede vejnet skyldes især en I hvilket omfang dette skyldes - af salt 20% anden vejstruktur. Forskellen mildere vintre eller øget mil- - Udgifter til entreprenører mellem hovedlandevejene og jøbevidsthed kan ikke umid- o.lign. 45% - 55% landevejene skyldes hoved- delbart aflæses af disse tal. - udgifter, bl.a. egne landevejenes større bredde. Som alle andre beskæftiger aktiviteter 25% - 35% Forbruget af vejsalt, både som rapporten sig også med ande totalforbrug og udstrøet len af den private indsats i vin- Vinter indeks mængde pr. spredning vises i tertjenesten. I årene Rapporten offentliggør nogle figur nr. 2, hvor de samlede le udgør de fremmede tje- resultater fra vinterudvalgets 1,2 c1 E ea 0,6 Ī 9Q,4 c l,d 0,2 Saitforbrug / vinterindeks Gennemsnit for alle amter i 0,8 0,6 0,4 0,2 indsamling af vej/vejr-oplys ninger, og det deraf beregnede vinterindeks. Vintenndekset er et udtryk for, hvor ofte man i en vinter teoretisk skulle ha ve bekæmpet glatføre, og er beregnet på grundlag af data fra glatførevarslingssystemer ne og amternes indberetning om snevejr o.a. Figur nr. 4 viser en god sam menhæng mellem vinterin deks og det samlede saltfor brug, hvorimod øvrige sam menligninger fx mellem vin terindeks og Økonomi viser stor spredning, se figur nr. 5. Det bemærkes dog i rapporten, at på grund af de sidste års for holdsvis snefattige vintre, samt problemer med bereg ningsrutinerne, er erfaringerne med hensyn til beregningernes pålidelighed begrænset. Planlægning og udvikling Forudsætningen for en god vintertjeneste er en grundig planlægning. På visse områder kan der planlægges med flere års horisont, medens planlæg ningen på andre områder nød vendigvis må ske på kort sigt i umiddelbar tilknytning til den forestående vinter. Rapporten beskriver de emner, som vej væsenet skal igennem for at kunne udarbejde egne ret ningslinier for vintertjenestens udførelse. Rapporten gennemgår den ud vikling der gennem de seneste år har været, både hvad angår materiel og varsling af kritiske vejtilstande. Her kan nævnes den udvik ling, der er sket inden for glat førebekæmpelsen med spred ning af befugtet salt, som - kombineret med en effektiv varsling af kritiske vejtilstan de - har gjort det muligt at fo retage en præventiv glatføre bekæmpelse. Varsling foretages i dag ved hjælp af edb-managementsy stemer. Disse systemer ind henter oplysninger fra glat førevarslingsst.ationer, place ret på kritiske punkter på vej nettet, samt vejrprognoser og vejr-radar billeder fra Dan marks Meteorologiske Insti tut. Ved hjælp af disse oplys ninger er det både muligt at forudsige vejtilstanden, over-

5 hver for sig dækker specielle områder. For mere uddybende information henvises til vort produktkatalog. produktudvikling har i dag givet os en vifte af produkter, der Colas har i mere end et halvt århundrede udviklet og Colacid - B, klæbeemulsion til overflader af cementbeton. Colacid - F, forseglingsemulsion. Colacid - SLK, til fremstilling af koldforarbejdet asfalt. Bindemidler der holder på miøet Colacid, klæbeemulsion. Colacid - Vinteremulsion. stærkt trafikerede veje. Coif lex, polymermodificeret emulsion til overfladebehandling af Colacid 70, emulsion til overfladebehandling. produceret bitumenemulsioner til de danske veje. Forskning og Colmex - SLK, til fremstilling at kulørt koldforarbejdet asfalt. Alle disse produkter er vandbaserede kvalitetsbindemidler, der tilgodeser både arbejdsmiljøet og det ydre miljø, samtidig med at de er økonomisk konkurrencedygtige.

6 en en en 2 1,50 1,00 0,50 1,50 1,00 0,50 Opgjort pr. amt pr. kalenderår Vejrafh. udgifter / vinterindeks skrive nogle af de udviklings- Rapporten slutter med at be Udviklingstendenser Rapporten giver eksempler på, plantningerne. re af fysisk art. græn ses, og hvorledes der kan tages særlige hensyn til vejbe metal og beskadigelse af vege hvordan sakforbruget kan be så problemer, men disse er me med salt giver anledning til tationen langs vejene. Glat samt snerydning giver dog og sten. Især glatførebekæmpelse bivirkningerne fra vintertjene problemer med korrosion af førebekæmpelse med grus Bivirkninger hold. Der er ligeledes angivet se, som forslag til dosering af NaC1 under forskellige for gennemførelse af vmtertjene rydning og glai.førebekæmpel acceptable tidsforbrug til gen nemførelse af en almindelig materiel og hvilke materialer, saltning, se figur nr. 6. I rapporten omtales hvilket førelse. der i dag er til rådighed for såvel en hensigtsmæssig sne for vintertjenestens gennem sten. Der gives vejledning om et solidt beslutningsgrundlag våge arbejdets stade og indsamle bl.a. statistiske data. Med oplysningerne skabes der Kilde: Vejdirektoratet. Figur 5. Vejrafhængige udgifter. 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ,00 I rapporten beskrives nogle af > anvende dette protein - eller sering i fiskenes blod, for at ling af trafikantinformations systemer, der ved skilte eller de tekniske som fx at udvikle og de informative med udvik førebekæmpelse med saltop løsninger fra tankvogne hhv. på broer o.l., våge arbejdets gang, eller glat der, og forhindrer iskrystalli fra faste sprøjteinstallationer (og eksotiske) som fx at un tertjenesten. dersøge hvorvidt man ved blodet på fisk i arktiske områ bedre edb-systemer til at for tendenser, der er inden for vin Både de forskningsmæssige hjælp af genteknologi kan pro ducere et protein, som findes i - dele deraf pelse, udsige vejtilstanden og over til glatførebekæm oplysning om lokale vej- og vejrforhold. ved fjernoverføring til bilen kan give øgede muligheder for Figur 6. Tidsskema for en almindelig glatføresituation. Vej tilstand: Ikke glatfere Glatfere på ikke behandlede veje Afmontering Saltn. af øv. overordnede veje Klargøring Udkald Saitning af motorveje Beslutning ************ ************ ******** ********* Timer ,00 * *** ***

7 en væskeoverflade. 6 Men lad os alligevel prøve at ge element. og sig over havets overflade. fattet beskrivelse af produkti beder om at få en meget kort Når gæster på Dansk Salt l/s kanske kontinent, der hæver opløser vi Saltindholdet i horsten skøn hvilket er tilstrækkeligt til Ca. bliver 80 m. Delfzijl i Holland Hver boring kan udnyttes på vet på figur 1. og er inddampet, til lige før 3,0 km. salthorst, uden specielle ken heder består af calcium, mag ligt produkt: salt. ellers i inddamperanlæggene at fjerne disse urenheder, da de Mariager Fjord. At Bjarne Kau, Dansk Salt l/s,mariager. vand, Iransporterer i en rørled ning den mættede saltop DANSK VEJTIDSSKRIFT NR damper her vandet bort igen, hvorved saltet bliver tilbage. Alkymien bag Det hvide guld ovenstående meget simple procesbeskrivelse. løsning fra salthorsten i Hvor num til fabrikken i Mariager, Hvad der sker,fra saltet pumpes op af horsten,til det forlader fabrikken ved blive indviklede og mindre teressere sig lidt mere for de først, når man begynder at in taljerne, at processerne kan Så enkelt er det - bygge nogle enkeltheder ind i overskuelige. underjordisk saltlag i fersk et, naturligt forekommende, te: Meget enkelt - Langt den største del af ver Figur]. Oplæsning af salt i salthorst. dens saltforekomster findes i Råvaren i Hvornum opløsning i verdenshavene. 0 m i3i - - 1m6h/ 1520 m, tolal dybde - onsmetoden, bliver svaret of det er Sammenlignet med dette tal er rumfanget af det salt, der fin rer man endnu i stensalt. Hvornum horsten er en typisk des på land i form af saltsøer, er disse saltforekomster i vfr keligheden ocean-salt, som underjordiske saitlag og salt frister en (i geologisk tidsreg horste, ubetydeligt. Ydermere ning) kort ferie fra dets naturli Der kendes fra Nordtyskland og Danmark mange salthorste. DANSK SALT 1/5 udnytter en sådan horst beliggende 8 km vestsydvest for Hobro. lumen af hele det nordameri er 50% mere end det totale vo bikkilometer stensalt, hvilket vis nævner, er 10,5 mill. ku Den mængde, man sædvanlig ca. 300 m under jordoverfla den, og ved bunden af bonngerne i ca m s dybde bo Horstens overflade ligger her Ohet ryk / boringen til indtrædelse i ud foringen (casing en). passage fra udløbet af rørsy stemet (tubing en) i bunden af onskapacitet på tons brikkens nuværende produkti års produktion med fa nes at være 15 milliarder tons, For at styre opløsningsproces årligt. I Hvornum er indtil nu lavet syv produktionsboringer. pumpet mineralolie ned i bo ringen under tryk. sen af horsten, hovedsagelig for at beskytte loftet, er der er væskestrøm mene som angi Opløsning af horsten finder Ved normal drift af boringerne ter på ca. 40 cm. Saltiagen (som i fagsproget benævnes altså sted ved det ferske vands lær og har en diameter af ca. detegn. Den er omtrent cirku optrækning af borerørerne. for en længde af ca m ved ren af hullet efter opløsning finger fra loftet opløses der at sikre sig mod sammenstyrt ikke mere salt, end at diamete bliver nu pumpet til fabrikken Rensning af saltbrinen Saltet, som er opløst i horsten, igennem en Ca. 26 km lang stålrørledning med en diame brinen) er først vacuumbe handlet på borefeltet for at for nemlig blive afbrudt. På fabrikken strømmer råbri ske ville væskestrømmen hindre, at der dannes luftlom mer i de høje punkter af rørledningen. Hvis dette skulle Råbrinen indeholder ved siden nen ind i råbrinetanken. af salt også nogle urenheder, som samtidig med saltet er gået i opløsning. Disse uren sulfatet begynder at udkrystal lisere og give urent salt. Cir der allerede dn gang har været igennem inddamperanlægget den oprindeligt tilførte væskemængde som fødebrine til ind damperanlægget. Cirkulati onslage bliver anvendt for at dig for at udnytte dennes var me til at fremskynde reaktio cius). Magnesium-indholdet fra råbrinen bliver udfældet dårlig energioverførsel. De vil Før brinen bliver renset, bliver med natronlud, og calcium fjernes ved hjælp af soda. Na også kunne forurene det ende kulationslagen udgør Ca. 1/3 af lage, som er en renset brine, udtørring sælges det som jord brugskalk. den blandet med cirkulations spare på kemikalier og samti nødvendigt af kende lidt til ko getemperaturens afhængighed nerne i brinerensningen (Ke peraturstigning på 10 gr. Cel miske processers reaktionsha stighed fordobles som en tom melfingerregel for hver tem Danmark, og soda fås som pul ver og sendes i tankvogn fra tronlud købes som opløsning i nesium og sulfat, og formålet med brinerenseafdelingen er pes til et tørreanlæg, og efter delfiader og dermed give en vil danne kedelsten på alle ke Det bundfældede slam pum For at kunne forstå inddamp Inddampning af brinen ningsanlæggets funktion er det Fra køkkenet ved vi, at hvis al det tryk, der er til stede på på komfuret, vil vandet serolle med vand og sætter den man fylder en almindeligt kas

8 Fordampningen finder sted i transporteres til brinen via en såkaldt fordamper. Denne og afgiver herved varme, der geres fri for vand. rens dampside, kondenseres Dampen tilføres varmeveksle sprodukt, må vandet fordam stallisere og derefter centrifu meget kraftig cirkulations pumpe. er sammensat af en varmeveksler, en kogebeholder og pes væk, så saltet kan udkry de varmeveksler og lade den rie, begrænses af friskdam kan bygges efter hinanden i se kondensation. Herved opnår vi betingelsen herfor er trinvist Antallet af fordampere, der tionen for at sikre et varigt at kunne placere en række for Skitse 2 ne brine til et færdigt handel altså lede den til en påfølgen afgive sit varmeindhold ved dampere i serieforbindelse, og temperaturfald, og dermed trykfald, ned gennem installa varmeflow gennem anlægget. pens temperatur T, og den la Figur 3: Temperatur- og trykfald ifordamperen. 2,5 I ato Tryk Temp. tryk, hvilket vil sige, at der på dets temperatur over 100 C, um har man kogning under Ved en sådan kogning er van luftens lavere tryk (vacuum). højere tryk end atmosfærens. vere temperatur. Dette skyldes ne, vil vandet koge ved en la koger vand højt oppe i bjerge De fleste ved også, at hvis man 3), koge ved 100 C (ko kg/cm færiske tryk er til stede (1,03 gepunktet). såfremt det normale atmos Modsat kogning under vacu væskeoverfladen hviler et peinstallationer som forvar renset brine, d.v.s. den rensede ningsanlæg, med diverse hjæl Fødningen i en salifabrik er står af to seks-trins inddamp De vigtigste og største enkeltdele er de seks inddampere, og overtrykket er. Inddamper-installationen be tudskillere etc. saltopløsning fra rensean alt afhængig af, hvor stort mere, kondensatpumper, sal deres virkemåde og indretning er vist ifigur 2. lægget. Vil man altså omdan ved påny over i damp, der dog veksleren. Denne medbragte veksleren. Varmen føres her denne gang har et lavere tryk nævnte varmeoverførsler sker mestråling. vende på samme måde som Figur 2: Virkemåde af inddampere. fra vaxmeveksleren. Cirkulati og en lavere temperatur. Dette (dampkondensatet) føres væk onspumpen fører brinen ind i selve fordamperen og medbringer varmen fra varme damperens overflade, hvor trykket er lavere end i varme skyldes, at der ved hver af de damper kan vi naturligvis an Den kondenserede damp tab ved varmeledning og var Den dannede damp i én for frisk damp fra kedlen. Vi kan der, at varmeforbruget pr. pro til trin for til sidst at ende i cen lægget, hvilket selvsagt bety Det dannede salt ledes fra trin ler. nes i inddamperne saltkrystal Ved fordampning af vand dan Man kan populært sige, at saltopløsning ind på komfuret 1/6 i forhold til at dampe en varmevekslerrørenes vægge. varme bruges til en fordamp ning af vand fra brinen i for ste kondensator. dampen fra den sidste fordam installation med seks fordam gende trykfald i installationen. dampen bruges 6 gange i an densationstemperatur for vandstemperaturen i den sid peraturfaldene og de deraf føl duceret ton salt reduceres til vest i praksis opnåelige kon per T2. Tz begrænses af køle pere i serie. Figur 3 viser tem 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR S&tgrd I vort tilfælde har vi valgt en i en åben kasserolle. DC I I 8O I D

9 -,,...., ri, e. Sppjpö saltet og skôn miii. Det er ingen nyhed, at man skal spare pô saltet hos kommuner og amter. Med Dansk Vejsalt kan miljøet skônes og udgifferne holdes nede - uden at def gôr ud over trafiksikkerheden. Og det findes der en naturlig forklaring pô. Ensartet kvalitet. Dansk Vejsalt har i modsætning til importeret salt altid en ensartet kvalitet. Det gælder bôde renheden, kornstørrelsen og vandindholdet. Med det rigtige udstyr kan der foretages en effektiv spredning at helt ned til 5 gram Dansk Vejsalt pr. kvadratmeter. gtsattning. Dansk Vejsait er helt rent, og de fine korn sammen med 2,7% vandindhold gør det særligt velegnet til fugtsalt ning og direkte brug i lagen. Ifølge Vejdirektorafef er der oa. 450 millioner kvadrat meter veje i Danmark, sô der kan spares megetsalt hvert ôr. Ring og fô et tilbud, der taler til fornuften. DANSK SAlT

10 10 DANSK VEJTJDSSKRIFT NR trifugerne, hvor det befries for det meste af den væske, der er brugt til transport gennem ind dampningsanlægget. Dette råsalt har et fugtighedsind hold på ca. 2,5% vand og dan ner udgangspunkt for den vi dere forarbejdning og de man ge forskellige handelsproduk ter. Pakken og forsendelse Via pakkeriet og forsendelses afdelingen finder saltet sin vej til kunderne. Saltet bliver an vendt til mange forskellige formål, f.eks. til husholdnin gen, vandbiødgøring, mejeri brug, kød-, fiske- og konser vesindustrien, til konservering og garvning af huder, tekstilfarvning, foderstoffer, kunst gødning, som vejsalt, til olieboringer og minedrift, og til den kemiske industri. Afhængig af forbrugsformål bliver saltet leveret, som det kommer ud afcentrifugen med 2,5%, eller det tørres helt i et tørreanlæg. Af en totalproduktion på tons/år tørres Ca tons. Det utørrede salt går til den store hal ved fjor den, hvorfra det bliver afsendt løst pr. lastbil eller pr. skib. Det tørrede salt bliver sigtet og delt i en grov og fin fraktion og går til 3 forrådssiloer, hver på tons, - én til det grove og to til det fine salt. Herfra går det meste igennem pakkerieaf delingen, hvor det bliver cm balleret på forskellig måde, f.eks. 125 g s plast borddåser, i kg papirposer, 1, 2 og 5 kg s plastposer, 25 og 50 kg s pa p- og plastsække og big-bags å hver kg. Tørret salt le veres også løst pr. tankbil, der kan aflevere Ca. 25 tons til kundens siloanlæg. Kedelanlægget Den damp, der leveres til ind dampningen af salt, produce rer vi selv på eget kedelanlæg. Fra virksomhedens start i 1966 og indtil 1982 var brændstof fet olie, men på grund af olie prisens himmelfiugt igennem 70 erne og begyndelsen af 80 eme overgik vi fra decem ber 1982 til fyring med kul. Vi tog da et nyt kulfyringsanlæg i drift - bygget af Aalborg Værft A/S - hvis hoveddata er føl gende: Dampmængde 45 tons/time. Damptryk 67 bar og damptemperatur 370 C. Damptrykket og temperaturen er imidlertid alt for høj, til at dampen kan anvendes direkte til opvarmningsformål i ind damperanlæggene, hvorfor dampen først passerer en mod tryksturbine, hvor damptryk ket reduceres til 7 bar. På tur binens generator produceres herved elektricitet således, at virksomheden er selvforsyn ende med elektricitet. Udover de her omtalte afdelin ger findes på fabrikken et la boratorium til råvare- og fær digvarekontrol, en administra tionsafdeling, en salgsafdeling og en vedligeholdelsesafde ling, der foretager den løbende vedligeholdelse af fabrilcsan læggene. Alt ialt beskæftiger virksom heden ca. 150 medarbejdere, og virksomheden kører i pro duktionsafdelingerne i syv døgnsdrift, hvilket sikrer en samlet driftstid for produkti onsanlæggene på ca ti mer om året ved fuld kapaci tetsudnyttelse. Figur 4: Princippet i det kulfyrede kedelanlæg.

11 DÆNSK VEJTIDSSKR1VF NR Kollektivt styret individuel trafik Af civilingeniør Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, trafikforskningsafde ungen på Vejdatalaboratoriet. Et fremtids om et EDB styret trafiksystem til at minime re miljøbelastningen. Samtidig fremkommelighed og komfort for trafikanter. mange scenario fremmes designet Baggrund Formål og idegrundlag. Jeg er medlem af miljøud valget i Nordisk Vejteknisk Forbund. Der arbejder vi for tiden med at opstille nogle visionære løsninger. De præ senteres på forbundets kon gres i Finland i juni Forslagene tager udgangs punkt i, at det er meget vig tigt at reducere miljøproble merne. Denne artikel er et udtryk for mine tankeekspe rimenter. Artiklen udtrykker ikke nødvendigvis Vejdirek toratets syn på fremtidige trafiksystemer. Formålet med dette scenario er at reducere transportsek torens miljøbelastninger, uden at der foretages væs entlige begrænsninger i udbudet af transportmulighe der. Baggrunden for at opstille dette scenario er følgende er kendelse. Det er ikke nok at reducere udslippene af luft forurening og støj fra de en kelte køretøjer, hvis mii jømålene i regeringens trans porthandlingsplan for miljø og udvikling fra 1990 skal opfyldes! Dagens udnyttelse I dag er der kun ca 1,5 per son i hver personbil. Belæg ningsgraden i den kollektive trafik er ikke altid god og mange vare- og lastbiler kører hel- eller halvtomme. Dette medfører et stort for brug af uproduktive køre tøjskilometer. Hovedideen i scenariet er at tilbyde det samme transportarbejde i per sonkilometer og ton-godskilo meter som idag. Samtidig med at antallet af kørte køretøjski lometer reduceres. Derved mindskes miljøbelastningen ligeledes. Dette opnås ved at opbygge 2 EDB baserede systemer, som styrer henholdsvis person og godstransporter. Hovedideen er, at brugerne bestiller hver enkelt transport (af personer eller gods). EDB systememe planlægger og styrer derefter de enkelte transporter fra starttil slutpunkt. De sørger for at tilbyde de servicefaciliteter, der er nødvendige eller ønskes undervejs. Systemet kan fungere med den i dag kendte lokalisering af byfunktioner (bolig, arbejdsplad ser, service og fritidsfacilite ter). Systemet anvender de kendte transportmidler: Pri vatbil, taxi, lightrail, spor vogn, hus, trolleybus, tog, ski be samt vare- og lastbiler mv. Politiske mål Systemet opfylder nogle andre politiske mål: - Det sikrer socialpolitisk en mere ligelig adgang til per sontrafik med højt serviceniveau til alle socialgrupper i samfundet. - Det sikrer at gods når frem på det planlagte tidspunkt. Derved muliggøres anven delse af just in time prin cippet i erhvervslivet. - Det reducerer miljøhelast ningen fra trafikken væsent ligt. økonomi og politisk styring Systemets idegrundlag er det frie valg. Det bygger på den betragtning, at mennesker tid vælger den billigste løsning, som samtidig opfyl der deres krav til service, ha stighed og komfort. Over systemet ligger en poli tisk styring. Den foretages af det nationale parlament even tuelt med regional eller lokal tilpasning. Det foregår pri mært som en økonomisk sty ring, ved prissætning af de for skellige transportformer. Lige ledes foregår det ved opbyg ning og drift af infrastruktur (veje, baner. godsterminaler, EDB styresystemer mv). Prissætningen bestemmes af de miljømæssige, socialpoliti ske og erhvervspolitiske mål, der ønskes opfyldt. Et socialpolitisk mål kunne være redu cerede priser til uddannelsessøgende, pensionister og ar bejdsløse. CO2, al Miljøafgifter For at opnå miljøpolitiske mål om at reducere trafikkens for ureningsbelastning, kan trans port prissættes således, at der foretages en betaling af de for ureningsmæssige konsekven ser. Den kan foretages som en afgift pr kilo udsendt luftfor urening (NOx, CO, HC og partikler) i relation til ska devirkningen. I scenariet tages der udgangs punkt i at hæve transportpri serne en del. Målet er, at alle trafikkens miljø- og ulykke somkostninger inkluderes i transportprisen. Prissætningen kan også bruges til at forryk ke valget mellem individuel le og kollektive transportfor mer. Når rejsepriserne stiger, vil en del mennesker formo dentlig ændre deres rejsemønster. Der vil være en ten dens til at vælge kortere rej ser og reducere antallet af rejser. Brugerbetaling Som noget vigtigt, opbygges et betalingssystem, således at den enkelte transportbruger løbende betaler for sit trans portforbrug ved hjælp af elektroniske magnetkort. Det kendes fra betalingssystemer til telefonautomater. Kortene købes på et vilkårligt beløb, fx 800kr. Beløbet nedskrives elektronisk ved hver trans port. For at undgå et over vågningssamfund, opbygges betalingssystemet således, at det ikke centralt registreres, hvilke rejser de enkelte per soner har foretaget. Alle priser for overskuelig hedens skyld omregnet til 1991 niveau, selvom scenari et beskriver en fremtidig tuation. si

12 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Scenario Bebyggelsen Gartnergården Solen står op over fælleshuset og de 35 boliger til både fami lier og enlige i den tæt-lave bo ligbebyggelse Gartnergård en fra midt i 1990 eme. Gart nergården ligger i udkanten af RykØbing. Det er en middelstor skandinavisk provinsby med indbyggere. Da bebyggelsen blev planlagt, var der en stor diskussion om man skulle integrere hjem mearbejdspladser, for at spare transporten til arbejde. De kommende beboere anså hjemmearbejde for socialt iso lerende. Derfor blev denne løsning fravalgt. I stedet til sluttede man sig det nye sy stem for persontransport EA SYTRANS. Efter længere tids planlægning og imple mentering var systemet blevet sat i drift i hele Norden. Skovdød omkring Rykøbing Globalt set er drivhuseffekten ved at vise sig, samtidig med at der er store problemer med skovdød og syge træer om- Fig 1. På beboermøderne i Garinergården diskuteres trafikkens miljøproblemer intenst. Folk vil gøre noget ved problemerne. Man beslutter at blive tilsluttet EASYTRANS. Tegning Bent Laursen.

13 mennesker, der bor ud til stærkt trafikerede gader. På Brundtland, er nu meget ud bredt i befolkningen. Den har betydet, at EASYTRANS er 1980 erne blev præsenteret af kring Rykøbing. Ligeledes fo ke er nok at regeringen for en diskuteres dette intenst beboermøderne i Gartnergård trafiksikkerhed og støj. DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Fig 2. Trond bestiller turen til arbejde via EASYTRANS, deifælles system til styring af rejser med bade privatbiler og kollektiv trafik. Tegning Bent Laursen. LLANES FANDT VEJEN JORDEN RUNDT. Forlang vor broc[ure tilsendt: LKF GØR DEN TRAFIKSIKKER! RING PA: HOLDER ALLE TRAFIKANTER PÅ RET VEJ A/S LANGELANDS KEMISKE FABRIKER VEJMARKERI NG VEJMARKERI NG blevet igangsat med stor fol kelig opbakning. Endda selv søger at løse problemerne. Be boerne mener, det er nødven rekommer der en voldsom overhyppighed af kræft blandt digt, at de også selv tilrette Der eren holdning til, at det ik sammen med spørgsmål som politikere som Gro Harlem lægger deres hverdag, således Morgen hos familien Olsson gen. Denne holdning, der i at de minimerer luftforurenin om der var store driftsproble mer i det første halve år. kl 6.40 hos familien Olsson. nergården. BØrnene er ved at Vækkeuret ringer første gang De bor i et 5 rums hus i Gart

14 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Trond indtaster navnet på sin arbejdsplads, samt at han vil afsted om 15 minutter. Syste met spørger, om han vil køre i egen bil. Svaret er nej, da An na skal bruge familiens bil. Sy stemet svarer, at han kan væl ge mellem to muligheder nem lig bus eller bil. Han kan om 20 minutter tage bussen, der standser på hovedvejen 400 m væk. EASYTRANS har tjek ket, at netop denne bus i dag er 4 minutter forsinket. Forsin kelsen er indregnet i tidsangi velsen. Han vil blive sat af ved et stoppested, hvorfra der er 300 m at gå til Iransporttermi nalen. Turen koster 12 kr. EA SYTRANS beregner, at den vil tage 29 minutter, inkl den tid det tager at gå. Fig 3. Trond er passager i Maria Antonsens privatbil. Han betaler med et kreditkort i bilens ter minal, der er tilsluttet EASYTRANS. Bilen har dynamisk rutevejvisning vist på frontruden. Tegning Bent Laursen. Præcise busser Busserne kører efter en fast køreplan. De er tilsluttet et on line sys Lem, således at EASY- TRANS altid ved, om busser ne kommer rettidigt eller ej. Skulle en bus være fuld, be stilles automatisk en ekstra bus. Alle passagerer er således garanteret en siddeplads. Det har hævet graden af service i busserne betydeligt og mini meret ventetiden ved stop pestederne meget. Der er kom met mange nye passagerer. vågne. Jan Olav på 3 1/2 år går i børnehave og Christina på 10 går i skole. Forældrene Anna og Trond sidder over morgen kaffen. De taler om, hvordan de i dag skal komme på arbej de og samtidig få bragt og hen tet børnene. Klokken er ved at være man ge. Børnene er kommet i tøjet. Med familiens PC er kalder Anna over telefonen op til EA SYTRANS for at bestille miliens transport til arbejde. fa EASYTRANS turbestilling Trond er speditør i byens transportterminal. Den ligger 5 km fra Gartnergården i by ens nordlige udkant. Om som meren cykler han ofte. I dag er det koldt og vejrudsigten i EA SYTRANS s service menu ver regn sidst på dagen. Han beslutter at lade cyklen stå, da der endnu ikke er overdækket hovedcykelsti på denne rute. lo - - Fig 4. Anna kører til arbejde ifamiliens bil. EASYTRANS beder hende tage 3 kolleger med ved sta tionen. Der sætter hun samtidig 2 andre passagerer af. Tegning Bent Laursen.

15 DANSK VEJTIDSSKRJFT NR Det har gjort det muligt at ud bygge rutenettet i byområdet, samtidig med at Økonomien er forbedret radikalt. Den anden mulighed er, at han kan blive hentet ved gadedøren i en bil om 14 minutter (+1-3 minutter) og blive sat af ved transportterminalen 7 mi nutter senere. Turen koster 20 kr. Det er noget dyrere end med bus, men så er servicen til gengæld høj med dør til dør rejse. Afgangstider angives al tid med et mindre usikkerheds interval. Det skyldes, at der kan ske uheld på vejene, eller at mennesker kan handle im pulsivt eller irrationelt. For hold som EASYTRANS ikke kender, og denned ikke kan tage højde for. Fig 5. Trond arbejder på byens godsterminal. Han fortæller en besøgende ingeniør om CARGO TRANS, det nye altomfattende godsstyringssystem. Tegning Bent Laursen. Yoghurt på gulvet Inden han når at svare, vælter Lars Olav sin yoghurt ud på gulvet. Trond kommer i tanke om, at det er hans tur til at brin ge drengen i børnehave. Efter at have tørret op og trøstet Lars Olav, der blev forskrækket, går han tilbage til PC en i spise- Genbrug der sparer millioner NYFALT Gronnemosen 9 DK-2860 Søborg Tlf Fax

16 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR køkkenet. Til sin turbestilling tilføjer han nu, at han skal have Lars Olav med. Han skal ligeledes gøre 20 minutters ophold ved nehaven, for lige at se om Lars Olav starter dagen godt med de andre børn. Da klokken er mange, beder han om den tigst mulige forbindelse. SYTRANS tilbyder, at han kan blive hentet i bil ved dedøren om 15 minutter (+1-4 minutter). Da det er for kort tid til at nå at pakke Lars Olavs ting og få ham i overtøjet. Trond beder om en 20 minutter senere. Han tilbydes nu at blive hentet i bil 19 minutter (+/-4 minut ter) senere. Med ophold og bilskift ved børnehaven vil turen tage 40 minutter og koste 23 1cr (børn under 7 år kører gratis). Han accepterer og får vet en huskeseddel med punkter, nummer og farve på de biler han skal køre med samt navnene på chaufføreme. Midt på dagen og om aftenen, s bør hur EA ga forbindel udskre tids hvor der ikke er så mange ler på gaden, er ventetiderne typisk noget længere. bi Flere i taxi En blå taxi, hvor der i jen sidder en mor med et bam, henter Trond og Lars Olav. Trond fører sit elektroniske betalingskort gennem læseren ved siden af chaufføren. De 7 kr, som denne korte af ren koster, overføres tisk til chaufførens konto. Det undrer ikke Trond, at det er en taxi, som henter dem. Efter at EASYTRANS havde været i drift i nogle år, var Rykøbings taxivognmænd gået med i stemet. Herved fik de nemlig meget mere at køre med. De fik nu mindre for hver enkelt tur, men det meget bejde overvejede langt dette. Den samlede indtjening var dermed steget. Chaufføren fortalte, at han bagefter skulle hente en tør, som skulle køres til havnen. Denne tur på 15 meter skulle foregå som en VIP-luksus rejse, hvor der ke tages andre passagerer med i taxaen. Ja sådan kan man jo også rejse tænkte Trond, det er bare så dyrt! jel forve tu automa sy ekstraar direk luft kilo ik Fig 6. Alt gods pakkes i containere der er udstyret med en PC er, som løbende kommunikerer med CAR GOTRANS. Omladning og transport afgods styres afcar GOTRANS. Tegning Bent Laursen. Et skift til bil Ved børnehaven stiger de 2 forældre ud. Ungerne myldrer ind til deres kammerater. 20 minutter senere stiger Trond ind i en rød privatbil med Ma ria Antonsen ved rattet. Trond indlæser igen betalingskortet. 16 kr overføres til Marias kon to. De kører en lille omvej for at samle en af Tronds kolleger op. Undervejs fortæller Maria, at hun lige har hørt i en, at kommunen vil ke yderligere 5 kilometer af det overordnede cykelstinet. Det skal betales af en del af sidste års overskud fra EASY- TRANS. Trond bliver glad, da han hører, at det er ruten nem den sydlige del af byen, hvor han selv bor. De to mænd bliver sat af ved godsterminalen. Maria rer ved et nærliggende kontorhus, hvor hun arbejder. Hun har i dag brugt 8 minutter me lokalradio overdæk gen parke re på at køre i sin egen bil til arbejde, end hun normalt brug te, før EASYTRANS blev sat i drift. I dag har hun samtidig tjent 50kr ved at køre med pas sagerer. Det er hun yderst freds med. til Chaufførernes sikkerhed I starten havde hun godt nok følt sig utryg ved at have mede med i bilen. Men når passagererne indlæser lingskortet, overføres deres navn samtidig til bilens PC er. Hun ved således altid, hvem hun har med. I Rykøbing har man endnu ikke oplevet, at chauffører er blevet overfaldet frem beta al passagerer. Skulle der gevel opstå ubehagelige tioner, kan hun ved tryk på alarmknappen diskret tilkalde politiet. Via en nødprocedure i EASYTRANS, kan de hurtigt alli situa bestemme positionen des bil. Systemet har ligeledes forøget taxachaufførernes sikkerhed betydeligt. I starten blev SYTRANS kritiseret for at være at system, der kunne overvåge hele befolkningens al hen EA færden. Efter de autoritære gimers fald i nogle dele den i begyndelsen af 1990 erne, var det meget upopulært. EASYTRANS er derfor bygget således, at der ikke gemmes oplysninger om, hvor folk har befundet sig. met er ligeledes underlagt en folkelig konirolkommission. re al ver op Syste Autoguide Maria havde i begyndelsen svært ved at finde den ste rute, til de steder hvor hun skulle samle passagerer op. Det havde hjulpet meget, da der blev indbygget et digitalt kort i EASYTRANS. Nu får hun et kort over det aktuelle kvarter vist på en del af bilens front rude. Her er den bedste rute automatisk indtegnet. I ruteplanlægningen tager EA SYTRANS hensyn til nelser, vejarbejde og held mv. Ligeledes får hun løbende informationer om, hvor hun skal dreje mv. Derfor har hun ingen problemer med at overholde de tider, systemet angiver.kort og system er nogle avancerede udgaver at de autoguide mer, som blev afprøvet i Euro pa omkring 1990 i DRIVE og Prometheus projekteme. hurtig kødan trafiku vejvisnings syste Med egen bil Anna er ingeniør i et de firma i Ringeby 25 km mod nord. Normalt kører hun i miliens minivolvo til købings station. Der stiller hun bilen i et nybygget P-hus, og tager toget. Turen tager rådgiven fa Ry nor

17 kr i afgifter og brændstof at gerne have bilen med hele ve præcist, for ikke at ødelægge praksis, at bilrejser skal påbe gyndes med en usikkerhed på Præcise tider nen af Ringeby. Derfor vil hun jen. besøge nogle klienter i omeg som også skal til stationen. Det TRANS dog nogle passagerer, Men i dag skal hun rundt og langsommere end med tog. hvorimod toget kører 180 energieffektive køretøjer be bil. Som regel anviser EASY- køre turen til stationen i egen malt 35 minutter. Det koster 20 giver en indtægt på 15 til 30 kr. sig til at diskutere firmaets nye ninger. km/t. Hun betales 95 kr for at ledes at der er en høj afgift på ruten ikke blive ændret under trafik og miljø. De fortalte, at VIP kørsel le stoppe. Når man har accepteret et ruteforslag fra EASYTRANS, vil len. have passagerer med. køre med passagerer i egen bil livt at cykle hele året. lette trafikanter. Der er bl.a. bil. at forbedre forholdene for de beskattes ikke, cia det er me fiksaneret byområde. I Ry købing er der gjort meget udaf ne transportere de samme Den udenlandske ingeniør Tog og skib ad en cykelrute gennem et tra kring 3 grundideer: kratisk og stift. Netop som de planlægning og styring af al færre lastbilkilometer, blev sy til deres lasteevne. For at kun De penge man tjener ved at dieseldrevne lastbiler gav alt nedsatte en hurtigtarbejdende havde kun et lille læs i forhold 1. Alt for mange lastbiler kør CARGOTRANS for alle, at godstrafikken med DANSK VEJTIDSSKRIFT NR aliteten ikke betydet en mere stressende hverdag. Systemet havde derimod givet en meget før. Det giver mange informa planlægge en rationel afvik lem bolig og arbejde aftenen bestilles 80 % af turene mel tioner, som muliggør, at EA ling af alle turene. Hun har op er blevet planlagt. Systemet svarer, at hun skal samle 2 per til sit arbejde med afgang kl lyst, at hun vil køre i egen bil SYTRANS i forvejen kan Det er vigtigt at man starter bestilt turen til arbejde via EA Hun har allerede aftenen før den tidsplan, EASYTRANS ingen ventetider. I RykØbing for den enkelte, at så får man SYTRANS. Det har den fordel periode med EASYTRANS har fastlagt. Det betyder i kun +1-2 minutter. I den første De opdagede dog hurtigt, at li de relativt præcise tidspunkter. følte Anna og Trond, at det var vet i deres børnefamilie i for stressende, at skulle overholde le, børnehave og på arbejde, tidspunkter som mødetid i sko vejen var meget styret af faste tog. EASYTRANS havde i re samt afgangstider for bus og TRANS, hvordan hendes tur Trond. Hun spørger EASY- transportmidler. Passageropsamling større fleksibilitet i valget af Anna overtager PC en efter stemet udskriver en huskesed sættes af på stationen i Ringeby, hvor 3 personer skal med ud til hendes arbejdsplads. Sy vej ud af RykØbing. De skal soner op forskellige steder på del. Her ser hun, at det er 3 af det efter mange diskussioner med bilist- og miljøorganisati udviklingsplan med dem i bi Kører man med egne børn el ler familiemedlemmer, bort falder afgiften. Det betød, at tidig opdagede folk, at der var gode penge at tjene ved at tage igangsatte myndighederne nogle kampagner, der oplyste vejs. Anna har dog oplevet, at len, har bedt hende tage en ek systemet via terminalen i bi alle mennesker har et ansvar for at gøre noget for at forbed tionen hvor hun alligevel skul stra passager med. Fx ved sta VIP-afgiften opkræves auto matisk via PC eren i den en kelte bil. I øvrigt er beskatnin I EASYTRANS systemet er køre sammen i privatbiler er det også muligt at køre alene i VIP kørsel. For at få folk til at egen bil, såkaldt individuel kører man alene i egen bil, opkræves der en ekstra VIP-af onerne politisk besluttet, at gift på 5 kr pr kilometer. med fra stationen. Hun glæder hendes kolleger, hun skal have nogle folk i starten kørte me get rundt med deres børn for at børnene hurtigt trætte af. Sam passagerer med. Ligeledes spare afgiften. Men det blev Den samlede tur tager 40 mi nutter. Turen er 5 minutter re miljøet. Det fik mange til at om sammenhængen mellem acceptere EAS YTRANS. den maksimalt tilladte hastig hed på hovedvejen er 80 km/t, hente nogle passagerer, samt at Det skyldes dels at hun skal de enkelte biler. Bilafgifteme gen af privatbiler lagt om, så er differentierede, således at brændstof, og en lav afgift på lægge afgiften over på det at skattes mindst. Formålet er at SYTRANS. Alle kan dog komme i kontakt med EASY- hvor de enkelte busser rent faktisk befinder sig. Her kan man også komme i kontakt med systemet og bestille ture. køre i bil, og ikke det at eje en egen bil. Endelig er der familiens datter Christina. Hun cykler til skole Pâ cykel til skole gennem byen, med niveaufri bygget et hovedcykelstinet bruger man normalt ikke EA dækket, for at gøre det attrak skæringer af de større veje. På visse strækninger er det over Som fodgænger eller cyklist let terminaler. De fortæller om og taxiholdepladser er opstil aktuelle afgangstider ud fra TRANS via en telefon. Ved alle busstoppesteder, stationer vejr om eftermiddagen, er det Da der var udsigt til dårligt muligt at Christina lader cyk len stå på skolen og via syste hjem. En anden mulighed er at met finder en busforbindelse på en sikker plads, som bliver vedcykelsti. Den går forbi cykle ad den overdækkede ho der er et stort cykel service cen hendes skole til stationen, hvor overvåget døgnet rundt. Der ter. Her kan hun stille cyklen fra kan hun tage bussen hjem. af de nye europæiske lande. Godstransport transportterminalen. Trond Der er formiddagskaffe på har besøg af en ingeniør fra et Ingeniøren skal studere et Trond forklarer, at efter nogle mekanisme, og samtidig er de hviler på det fri markeds godstransportsystem, som bå omkostningerne til at køre i ningen, de delvist skal dække tiske og miljømæssige beslut styret af nogle nationale poli midt i 1990 erne, var detklart få år med det indre marked i EF bagelagde meget lange strækninger i Europa. Det er for store miljøproblemer. EF transport var derfor blevet til rettelagt, således at lastbiltransport over længere EF. Systemet er opbygget om tænketank. Den foreslog det system, der nu er i drift i hele drift. Det er et EDB system til ligt dyrere end tog og skib. Samtidig var der blevet indført betaling for at køre på de Eu skibe har meget mindre einis sioner af luftforurening end stemet CARGOTRANS sat i godsmængder ved kørsel af godstransport. Godsbanenettet var blevet kraftigt udbygget. Der var op bygget et helt net af super ef den havde afskaffet i hans syntes det lød meget bureau CARGOTRANS sikrer netop land. Nej, svarede Trond, af de godsbørssystemer, man TRANS er en viderudvikling en individuel, hurtig og meget systemer, man for nogle år si te tomme i returkørsel, eller kendte sidst i 1980 erne godsforsendelse. CARGO sikker transport af hver enkelt 2. Alt for mange lastbiler til lation til luftforurening meget lerede rigeligt med miljøpro miljømæssigt og specielt i re uhensigtmæssigt. Tog og nye lastbiler. Afgifterne på gods strækninger var blevet væsent ropæiske motorveje. Det hav gen til banedrift og skibsfart. de også hjulpet på omlægnin på. Den udenlandske ingeniør fektive transportterminaler, ropæiske godstrafik ikke blot som den Trond selv arbejder var glad for at høre, at den Eu hans land. De havde nemlig al skulle flyttes over på vejene i

18 har stort udslip af kuibrinte og Den udenlandske ingeniør 3. Almindelige diesellastbiler Miljø-varebiler blemer at kæmpe med. godset nu af specielle miljøvarebiler med meget lave rebiler er allerede elektriske. emissioner. En del af disse va se. I byområder transporteres uden for bymæssig bebyggel nu kun køre på landevejene el sundhedsrisiko for befolk partikler. De udgør en potenti ningen i byerne. Derfor må de Ringeby, skal bilen køre til container. Systemet kan se, at der er plads til containeren på at hente 5 tons appelsiner i en lagerforvalteren transporterne CARGOTRANS svarer, at Vi almindelige lastbil. På vejen til godsterminalen i Rykøbing for tetid. sion A/S kan bruge deres egen 5 tons appelsiner glemt i går. Det giver lidt ven indkodet i computerne), og Chaufføren fra Vision A/S har åbnes containeren (dette er nogle kasser med grøntsager tages ud. time og 32 minutter. ne 50 km lange transport tog i lektive trafik til et samlet ret al moderne informations højeffektivt iiafiksystem sty den ankommer kl Den den individuelle og den kol butikscentret i bymidten, hvor al ideen om at sammensmelte delig lastbil. Normalt bestiller dagen før, men det havde han kale grønthandlere. Hvert sted Kl kører miljø-varevognen med video og TV til gang med at omlægge mange Især var han meget fascineret grøntsager fra lokale gartnerier. Varerne skal rundt til 6 lo sluttede mødet med at sige, at gamle strukturer. så i hans land, hvor man var i ne løse mange problemer, og DANSK VEJTIDSSKRIFT NR at firmaet har en ledig almin Kl Lagerforvalteren på Laineren, vil det udløse en kraf og håndteringsforeskrifter tig hyletone. Ligeledes vil po tainere med en lille indbygget computer. Bestemmelsessted skede forsendelse, og angiver ne pakkes i 2 intelligente con de nye europæiske standarder en kode. Uden denne kode kan ken råder selv over nogle al for størrelse og kommunikati den ikke åbnes. Skulle nogle system. Han beskriver den øn fabrikken, der ligger i et landområde, til et butikscenter i onssystem. alligevel forsøge at åbne con regionale CARGOTRANS TV-fabrikken Vision A/S skal have sendt 100 farve-tv fra indkodes. Containerne følger Da apparaterne er en værdifuld litiet automatisk blive tilkaldt. Dette sikkerhedssystem mod virker tyveri og svind af gods i fabrikken indkobler sig på det gik Trond et eksempel. last, forsynes containeren med i CARGOTRANS, gennem For bedre at illustrere ideerne Ringeby 50 km væk. Fabrik mindelige lastbiler. Apparater transportsektoren. Et eksempel i specielle områder, hvor der skulle nemlig huske på, at næsten al industri gennem byplanlægningen var lokaliseret somt, svarede Trond. Man var adgang for almindelige lastbiler. Derfor var det pri omladning al gods. Ikke vold mært varedistsibution til bu tikker i byområder, der skulle foregå med miljø-varebiler. kræve megen tidskrævende irdvendte, at det da måtte 18 computere kommunikerer au deobåndoptagere. De er an Appelsinerne stilles på en mil ke at alt er i orden. Den lager syn, skal behandles specielt på en miljø-varevogn fra bu skib fra Japan. cken får via en skærm at vide, vejen en container med 110 vi at de 2 containere med fjern tomatisk med EDB-anlægget de 3 containere. Containernes t.ikscentret. På ladet står i for forsigtigt. Fjemsynene læsses en gaffeltruck klar til at hente minal i Ringeby. Igen holder arbejder, som kører gaffeltru føren til den mindre godster på godsterminalen for at tjek Kl ankommer chauf På godsterminal kommet aftenen før med et jø-varebil, der er læsset med kl videre. Kl ankommer chaufføren til en rampe på Rykøbing s fe i kantinen kører chaufføren appelsiner ikke må henstilles længe i direkte sollys. EDB-systemet. Appelsinerne forlader chaufføren fabrikken. Forskrifter for håndtering af for transporten af grøntsager. er ankommet samme morgen Vision A/S udbetales 100 kr. nal, hvor alle varerne skal omlades. Det er en omvej på 5km. med til Ringeby s godstermi skrive en tidsplan og kørevej læsses hurtigt med en gaffeltruck, der i forvejen stod parat. med højhastighedsgodstog fra lastbilen. Appelsinerne skal Computeren slutter med at ud ledning til chaufføren. Kl 8.55 godset er ligeledes angivet. Der står, at containeren med godsterminal. Appelsinerne Gaffeltrucken styres også af Norditalien. Efter en kop kaf Den udenlandske ingeniør af System eksport er. merne. Samtidig var transportmulighederne for de menne -Reduceret barriereeffekt i by de folk vænnet sig til at bruge som CO og NO som HC og partikler i byer db(a) støjreduktion i by de betydet, at den samlede tra TRANS i drift i et par år, hav ret miljø og sikkerhedsproble øget markant. brug og i udslippet al drivhusgassen CO % forbedring al gade % reduktion afpotenti Trond anslog de miljømæssige CARGOTRANS og EASY- nyttelse i begge systemer hav fikmængde målt i køretøjski lometer var faldet med om effekter til følgende: skovdød mv. menneskers helbred og vel 2, der generer havde opnået. Trond fortalte, kring 50 %. Det havde reduce rende stof NOx, der er skyld i Iuftkvaliteten i byer for stoffer le vide hvilke effekter man al efter man havde haft både sker, der ikke har egen bil for -50 % reduktion i energifor -50 % reduktion af det forsu er og 3 db(a) i landområder. Den udenlandske ingeniør vil dem. Den gode kapacitetsud være. elt kræftfremkaldende stoffer Effekter ser øl til fabrikkens kantine. godsterminal. Der skal han så med tilbage til Rykøbing s hente en container med 50 kas et læs møbler i 3 containere skrift på sin bilterminal. Med delelsen siger, at han skal have på turen til Ringeby fået en ud en container med flere andre Hans Bendtsen er ansat i bund. Norrlik Vejtekflisk For lem af miljøudvalget i talaboratonet Han er med forskningsafdeling for sik kerhed og miljø på Vejda Vejdlrektorate1s trafik telf onsalleen 42, 2730 Herlev, Vejdatalaboratoriet, Stati oner er et notat fra Vejda stilles hos Ulla Hansen på denne artikel. Notatet kan be en del baggrundsmaterialefor talaboratoriet. Det indeholder Nordiske trafik- og miljøvisi res luftforurening og energi tiv transport. Samtidig reduce op de stærke sider ved hen CARGOTRANS udnytter net forbrug til det halve. teknologi. EASYTRANS og holdsvis individuel og kollek sin regering at importere disse han i sin rapport ville foreslå nye nordiske transportstyresy stemer. Han mente, at det kun

19 rt, at dette samarbejde, hvor Mange kommuner har vurde Kommunerne opnår ved denne investering et bedre over nutter. forbehold. 4,5 procent. optimale tidspunkt. gjort efter art: nernes målestationer indgår i amtets informationer, således Derudover kan temperatur, lysninger fra Meteorologisk præventiv saltning på det mest Informationerne fra kommu de senest målte luft- og vejtemperaturer fra andre rele fugtigheds-, vej- og vindop sluttede terminaler i kommu vante glatførevarslingsanlæg. fler, modtage oplysninger om ke på data fra egne målestatio nen kan derfor ud over at træk alarmsystem, kan tilsluttede tegrerede planlægnings- sty Jydsk Telefon Proces, telefon vurdere effekten. Det er første gang, man har sat alle andre data i systemet. men det er endnu for tidligt at procent og for hele øst-vest dring i trafikken i perioden og hele Øst-vest trafikken, op rings- og rapporteringsværktøj formation giver nærmere in Ud over det primære glatføre der findes i systemet. kommuner få adgang til det in tilsluttede målestationer, ligesom terminalen kan trække på Derfor har mange kommuner i samarbejde med amtet allere DANSK VEJTIDSSKRIFT NR end opvejer faldet på Kattegat, så øst-vest trafikken tilsam Glatførevarsling i kommunerne ke giver tilstrækkelig oplys godt det end måtte fungere, ik Jydsk Telefon lancerer nyt koncept for glatførevarsling kommunerne. ning om situationen på kom ver den optimale information munens veje, og ikke altid gi om, hvornår forebyggende i deres område. når de påbegynder saltning. sal tning bedst sættes ind netop Ordningen betyder, atkommu nemes vejafdelinger kan påbe tidig med amtet. gynde præventiv saitning sam første fire måneder af I forhold til de tilsvarende fire måneder i 1991 Det viste sig, at trafikken på Trafikken på bilfærgerne over Storebælt har oplevet en pæn stigning de Fortsat trafikvækst på de etableret supplerende målestationer og egne terminaler forhold til samme periode året Kattegatruterne er faldet i de tilknyttet amtets hovedstation. Først når 1992 er gået, vil det steg trafikken med 4,6 procent. Stigningen på Storebælt mere men er steget med 1,2 procent. før. Ændringen her er på minus samme fire 1992-måneder i nuar-april 1991 til januar-april at amtets vejfolk informerer dets kommuner har en aftale De fleste vejafdelinger i lan med deres kolleger i amtet om, være muligt at se, om ten Ændringerne i trafikken fra ja skal tallene tages med rimeligt densen vil fortsætte, så derfor Storebælt - Kattegat tilbage tidspunkter er 20 minutters drift mod de normale 40 mi ringsgrad af vejrudviklingen i at alle får en større detalje Nyt koncept det enkelte amt. Jydsk Telefon og Malling kommuner nu kan få etableret ceret et nyt koncept til glat Kontrol System, har netop lan førevarslingssystemet, så alle egne målestationer, også selv om det amt de tilhører ikke er tilsluttet systemet. De i kommunen etablerede 4.3 procent, for Kattegat 3,1 blik over udviklingen i lokalområdet, med information om hvordan situationen er i kom munens hvide pletter, og mulighed for at sætte ind med holdsvis Storebælt, Kattegat Den gennemsnitlige årlige æn DSB har i øvrigt øget kapaci Det har betydet, der på visse cent fra 5 til 6 færgers drift. teten på Storebælt med 20 pro trafikken 3,9 procent er følgende for hen 1981 til 1991 er for Storebælt Instituts klimastationer ind hentes og oplysningerne kan suppleres med Meteorologisk transportable PC er, således at hjemmevagtpersonalet kan ta Terminalstationerne kan etab Instituts glatførevarslingspro gnoser og vejrradarbilleder. leres som såvel stationære som risiko for glatføre på en af de ge stationen med hjem. På ter minalen modtages alarm ved målestationer indgår i det landsdækkende system. Til kraft 1. juni og løber til og med kapaciteten, oplyser overfarts 26. september. Resultatet af området. Ændringen trådte i set på en så kraftig øgning af Ialt 4,6-4,5 1,2 Personbiler 5,4-6,9 0.9 Lastvogne -0,7 5,1 1,8 Busser 23,3 7,8 14,0 Storebælt Kattegat øst-vest Storebælt Nyt fra satsningen vurderes løbende,

20 Rom sker i konsekvens af den Europæiske Fælles Akt (Pakken) pr. 1. juli i 987, i ste januar i 993 træder det åbne europæiske marked formelt i kraft. Det Statens Vejlaboratorium Af civilingeniør, kvalitetschef Flemming Berg, Vejdirektoratet, vej sektoren Hertil kommer at Europa cert.ificering, inspektion og med et direktiv, for lige så væ ger indtil 31. december lighed for varer, personer, lægge de tekniske specifilcati standarder, der bliver gælden rektiv er det vedtagne Bygge standarder, dels ETA er (Euro pæisk system for akkrediteret testering af overensstemmelse ser). stem melserne i denne trak tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med be Det indre i Marked 1993 baserer sig på udstedelsen Direktivteksten fastsætter de grundlæggende krav, hvoref Byggevaredirektivets tekniske specifikationer er dels CEN de som Nationale Standarder i de bygge- og anlægssektoren. varedirektiv, der omfatter bå føres som nationale love i ter det overlades til de euro af direktiver, der gennem EF s metode til sikring af føre Det indre Marked. Det indre Marked indebærer et grænser, men fri bevæge tat. nisationer, bl.a. CEN, at fast oner i tilhørende europæiske Et for vejsektoren vigtigt di 1992 gradvist at gennem Fællesskabet træffer de nødvendige foranstaltnin område uden indre medlemsstaterne. pæiske standardiseringsorga medlemslandene. pæiske Tekniske Godkendel prøvning, som grundlag for at Kommissionen anser et euro er i fuld gang, bl.a. i CEN pa vil fremkomme fra januar Det indre Marked som de eu standarder, EN serien darderne. sentligt for gennemførelsen af europæiske kvalitetsstyrings baserer den europæiske har - monisering blåstemplings-system, hvor hed af varer og tjenesteydelser lag, dels et fælleseuropæisk Populært kan det siges, at man en. og certificering er vedtagne og EN /ISO 9000-seri ropæiske standarder. Grundlaget for akkreditering grundlaget for fri bevægelig - over landegrænser fælleseuropæisk regelgrund traktaten - ved tilføjelse af artikel 8 a, der lyder: som radikalt ændrede grundlaget for De Europæiske Fællesskaber - 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR og på dels et vurderes det, at mange for vej sektoren relevante standarder stemmelse med reglerne/stan direktivet trådte i kraft i 1991 ministeriet og Industriministe ropæiske tekniske regelgrund Udarbejdelsen af Byggevare gelgrundlag ikke forventes færdigt ni skæringsdagen, med bekendtgørelse fra Bolig Mens det formelle system i tioner, CEN-standarder og ET Selv om hele det tekniske re net varetager akkrediteringer - parts vurdering af overens Danmark er klar - mangler en del af det reelle eu direktivets tekniske specifika fæstelser). stering af overensstemmelser, udstyr) og TC 227 (vejbe raplykomiteeme TC 226 (vej A er, herunder regler for atte Byggevare dermed stemplet er udtryk for tredje lag stadig. de Hus, 4500 Køge, den 19. mål. standarder vedrørende teknisk prøvning, måske endda inden vejsektorens parter: vejbesty pæiske harmoniseringsarbejde vejsektoren relevante euro pæiske proces belyses ved ind planlægges god tid til spørgs læg fra foredragsholdere, der er involveret i arbejdet. Der ropæiske udvikling. efteruddannelse, VEJ-EU, et heldagsseminar på Hotel Hvi november 1992, hvor den for For at orientere om det euro Tillige afholder Vejsektorens en række uddybende artikler. ten på relevant sted, bl.a. i og den forventelige betydning nrer og leverandører - til, og det vurderes - for uklogt alle relser, rådgivere, entrepre ikke at følge nøje med i den eu for vejsektoren er det hensig Der er nok at se og forholde sig Dansk Vejtidsskrift, at bringe januar og hurtigt derefter, visse snart en realitet - også for Det åbne europæiske marked Annoncemateriale til skal være annonceafdelingen i hænde senest den sidste hver dag i màneden. Bladet udkommer omkring den 20. Vejtidsskrift Dansk

NOTAT. 6) Lagdeling i saltlage. ( ferskvand over saltlage). 0,03 (0,2) mio. kr./100km

NOTAT. 6) Lagdeling i saltlage. ( ferskvand over saltlage). 0,03 (0,2) mio. kr./100km NOTAT Analyse af risiko og omkostninger ved saltning af veje. Asperup den 20. april 2016 Risiko oplistet efter årlig udgift for det offentlige. I parentes er samfundets omkostning. 1) Kombi spreders fejl

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Kommune Teknik København Vejservice København

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Kommune Teknik København Vejservice København DATO : 14. november 2005 TIL : Bygge- og Teknikudvalget FRA : Direktør Ole Bach og direktør Pernille Andersen VEDR. : Status for forberedelserne til vintertjenesten 2005/06 Nærværende notat er i fællesskab

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Bilag 5 TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) Indholdsfortegnelse

Bilag 5 TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) Indholdsfortegnelse Bilag 5 TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Ad post 1: Klargørings-, og beredskabshonorarer... 3 Ad post 1.1: Klargøringshonorar... 3 Ad post 1.2: Beredskabshonorar...

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

Kommunikation mellem vejbestyrelser og borger. Vejman.dk årsmødet 10. oktober 2013

Kommunikation mellem vejbestyrelser og borger. Vejman.dk årsmødet 10. oktober 2013 Kommunikation mellem vejbestyrelser og borger Vejman.dk årsmødet 10. oktober 2013 Program for workshop Vejdirektoratets håndtering af borgerhenvendelser nu og fremover Vintertrafik, Vintertrafik-App og

Læs mere

ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER

ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER 1. GENERELT 1.1 Vej- og vejrforhold, der fører til udkald Glatføre opstår ved - nedkøling af våd vejbane til under 0 (hurtig opklaring, nye og sorte belægninger)

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

Strategi, vinterdrift og miljø i Danmark. Freddy Knudsen Vejdirektoratet

Strategi, vinterdrift og miljø i Danmark. Freddy Knudsen Vejdirektoratet Strategi, vinterdrift og miljø i Danmark Freddy Knudsen Vejdirektoratet Pressens bevågenhed Pressens bevågenhed Vinter Winter in Denmark i Danmark 100 saltudkald (Rim og frysende våde vejbaner) 5-10 dage

Læs mere

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse: Indledning... side 1. Generelle

Læs mere

Tips og brug af fakturering GPS - styret spredning. V/Søren C. S. Andersen Herning kommune DRIFT og service

Tips og brug af fakturering GPS - styret spredning. V/Søren C. S. Andersen Herning kommune DRIFT og service Tips og brug af fakturering GPS - styret spredning V/Søren C. S. Andersen Herning kommune DRIFT og service Præsentation af Drift og Service Stort vejnet (knap 2000 Km) Landets 3. største Kommune i areal

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Dato 05/ Evaluering af vinteren 2010 / 2011

Dato 05/ Evaluering af vinteren 2010 / 2011 Dato 05/05-2011 Evaluering af vinteren 2010 / 2011 Indhold Borgerhenvendelser...3...3...3 Økonomi...4...4...4 Udførelse...5...5...5 Salt / grus...6...6...6 Materiel...7...7...7 Borgerhenvendelser Svendborg

Læs mere

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre.

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. Vinterberedskab Beredskabsperiode 1. oktober-15. oktober og 15. april-31. april Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. 15. oktober-1.

Læs mere

Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget

Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget Referat fra ekstraordinært møde Onsdag den 14. september 2011 kl. 18.00 i F 7 Mødet slut kl. 19.00 MØDEDELTAGERE Morten Skovgaard (C) Jens Ross Andersen (V) Jesper Wittenburg

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Energimærket er gyldigt i 3 år fra: Ejendommens BBR nr.: Byggeår: Anvendelse: Ejendommens adresse:

Energimærket er gyldigt i 3 år fra: Ejendommens BBR nr.: Byggeår: Anvendelse: Ejendommens adresse: : Energimærket er gyldigt i 3 år fra: Ejendommens BBR nr.: Byggeår: Anvendelse: Ejendommens adresse: Fo ru d s æ t n i n ger for beregning af Energi m æ rke t Samlet opvarmet areal: m 2, heraf m 2 opvarmet

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUD AF SLAMSUGNING

SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUD AF SLAMSUGNING SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUD AF SLAMSUGNING Nummer Spørgsmål 1 Spørgsmål/bemærkning 1 Miljøledelse & arbejdsmiljøledelse: Kriteriet er laveste pris og ikke økonomisk mest fordelagtigt. Er dette ikke

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

KAPITEL 6: TEKSTER, INPUTKORT M.V. 6. TEKSTER, INPUTKORT m.v. Start! lærervejledning 2014

KAPITEL 6: TEKSTER, INPUTKORT M.V. 6. TEKSTER, INPUTKORT m.v. Start! lærervejledning 2014 KAPITEL 6: TEKSTER, INPUTKORT M.V. 6. TEKSTER, INPUTKORT m.v. KAPITEL 2 - TEKST Teksten handler om 3 personer. Det er 2 mænd og en kvinde. Mændene hedder Søren og Ivan, og kvinden hedder Stine. De arbejder

Læs mere

Københavns kollektivtransport

Københavns kollektivtransport Onsdag 21. sep. 2005 Transport i by - Oslo Københavns kollektivtransport Torben Knudsen (Per Gellert) tak@hur.dk Kommunalreform 1. januar 2007 Vision Værdier VT HUR København 1 nyt selskab (bus & lokalbane)

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Den rute der skal saltes/gruses omfatter såvel egentlige kørebaner som svingbaner, rundkørsler, vejtilslutninger, buslommer, pladser o.l.

Den rute der skal saltes/gruses omfatter såvel egentlige kørebaner som svingbaner, rundkørsler, vejtilslutninger, buslommer, pladser o.l. Instruks Glatførebekæmpelse 1. Generelt Instruksen er til brug for chaufføren, og omfatter hans arbejdsopgaver ved beredskabsperiodens start, samt under indsats. 1.1 Forberedelse inden vinteren Den rute

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Modelling residual salt - NordFoU-MORS

Modelling residual salt - NordFoU-MORS Modelling residual salt - NordFoU-MORS Michel M. Eram (Projektleder) Vejdirektoratet - me5@vd.dk Göran Blomqvist (Forsker) VTI - goran.blomqvist@vti.se Kai Rune Lysbakken (Forsker) Statens Vegvesen - kai-rune.lysbakken@vegvesen.no

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND SÅDAN BESTILLER DU - Ring til midttrafik på 87 40 83 00 (tast 1) - Bestil online på midttrafikflextur.dk - Hent app "flextrafik - flextur, teletaxa og handicapkørsel"

Læs mere

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få ryddet veje og fortove for sne og få saltet, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. skal

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Saltspredningsmåling med SOBO20. Falkøping CLC 545 med mixer

Saltspredningsmåling med SOBO20. Falkøping CLC 545 med mixer Saltspredningsmåling med SOBO Falkøping CLC med mixer Målinger gennemført den 1. november 9 Jens Kristian Fonnesbech Civilingeniør Langgyden DK Nr. Aaby, Denmark jkf@aiban.dk www.aiban.dk Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Udbud af vintervedligeholdelse Snerydning og glatførebekæmpelse

Udbud af vintervedligeholdelse Snerydning og glatførebekæmpelse Snerydning og glatførebekæmpelse Vintervedligeholdelse - Instruks Lastbil Udgivelsesdato : 27.april 2016 Version : 1.0 Udarbejdet af : CLAW Kontrolleret af : MBF Godkendt af : LAG Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste r Paradigma for instruks A. Læsning af salt B. Rydning og læsning af sne Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Udsendelse nr. 1 til de bydende

Udsendelse nr. 1 til de bydende Udsendelse nr. 1 til de bydende Side 1 af 9 Udsendelse nr. 1 til de bydende Odense Kommune har afholdt formøde den 22. april 2014 på Vinterværkstedet i Odense. Ved formødet blev de væsentligste ændringer

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje

Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje Juni 2009 (3. udgave) Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje Jens Kristian Fonnesbech Civilingeniør Langgyden 3 DK 5580 Nr. Aaby jkf@aiban.dk www.aiban.dk Indhold 1. Forord. 2. Udfordringer. 3.

Læs mere

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste Udbudsforskrifter, drift Vintertjeneste Samlet vintertjeneste i et geografisk område Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) Maj 2004 TILBUDSSAMLELISTE Der kan udbydes enten enkeltentrepriser eller områdeentrepriser,

Læs mere