August Glaiførevarsling. Marselis Boulevard Århus C Telefon Telefax /92. årgang 69

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 1992. Glaiførevarsling. Marselis Boulevard 169 8000 Århus C Telefon 86118700 Telefax 86118288 8/92. årgang 69"

Transkript

1 August 1992 Glaiførevarsling ;. Marselis Boulevard Århus C Telefon Telefax /92 årgang 69

2 Sønderjyllands Amt. At Svend Petersen, Vejchef, ISSN Udgivet at Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelekesblad for Arnfskommunernes vejvæsener, vejdirektoratet, Trafikministeriel, Dansk Vejhislorisk Selskab. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv.) Bvgadcb Aalborg og (aflen). Fax Kølige Vejtidsskrift Dansk MÅNEDENS SYNSPUNKT: DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Civ. ing. A. 0. Haugaard Søndervangen 104, 3460 Birkerød og (aften).Fax Redaktionefle medarbejdere: Pressechef Hans Dam. /ejdircktoratet. Konsulent, civ. ing. Ole Poulsen Dir. Poul Kjærgaard. Brancheforeningen for leveran dører af entreprenørmateriel. Civ. ing. G. Christiansen, Dansk Vajhistorisk Selskab. Professor, civ. ing. B. H. RaviL Afdelingsleder Hans Faarup, Arhus amt. Professor Bent Thagensen, DtH. Lokalredaktører i amterne: Roskilde Jørgen Thotsgaard Storstrøm Hans Chr. Pleidntp Ribe Eigil Kjær Sønderhy viborg Søren Kolster Pedersen Bornholm Hardy Pedersen Århus Gert Olsen Søndetjylland Bent Johnsen Fyn Helge H. Jørgensen Frederiksborg Finn A. Olsen Ringkøbing flemming Wennike Nordjylland Svend Tofting Vejle Jens Erik B. Pedersen vestsjælland.frank Hanenip København Lars Egeblad Annoncer, salg og administration: A. 0. Haugaard, Maglebjergvej 6, Lyngby og (aften). Fax Stits, reproduktion og tryk: Grafisk Design, Nørregade 8, 9640 Farsø Telf Fax Abonnementspris: Kr. 290,- + moms. om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 29,- + moms. Medlem af: Oplag: 1552 eksemplarer iflg. Dansk Oplagskontrol for perio den 1. juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nssdsendigvis redaktiønens opfattelse. Månedens synspunlct: Kølige overvejelser i sommervarmen 2 Vintertjeneste for primære veje 3 Alkymien bag,,det hvide guld 7 Kollektivt styret individuel trafik 11 Glatforevarsling i kommunerne 19 Nyt fra Storebælt 19 Det åbne europæiske marked snart en realitet 20 Abning af Vallensbæk Torvevej 21 Nedsat værdi af areal med vejhvggelinier 22 Vejrradar ivintertjenesten 26 lkknovision-konference 27 Nyt fra vejsektorens leverandører 28 Dansk Anslsvejingeniørforening 60 år 31 På pension 38 Nekrolog.39 Planlætingsseminar i Kolding 4(1 Fra den store verden 42 Østersøstien på Sydlolland indviet 44 Dansk Vejtids.skrift - dengang 45 Kalender 46 Leverandorrecister 47 INDHOLD: FSSO rundt, som en i vejkredse ikke ukendt po hængigheden af forsyninger er enorm. Og stedstrafikkanten og andre hverdagsbili Miljømæssigt er det tvivlsomt om mere de. sig adfærd vokser - med god grund. vokser. Det er ikke acceptabelt, når der sker ulykker på grund af en glatføresitua mere og mere afhængig af at transportsy De økonomiske rammer bliver stadig de miljømæssige krav til en hensigtsmæs De seneste 10 år er der på vinterområdet en rimelig dækning af situationen generelt på landsbasis, men der er behov for Informationsmæssigt er der efterhånden ikke vil ændres radikalt. ne udvikling. terindsats skal planlægges, og fortsat ud vikling kræver arbejde året rundt. stemet fungerer hvert sekund i døgnet litiker udtrykker det. Sårbarheden og af især ske på overvågnings- og prognose området, medens indsatsmetoderne nok målrettet information til bolig- arbejds na kan rokke ved det. Det er nu næste vin da også sket en kraftig udvikling. Kombi ster om situationen præcis i hans områ ve acce teret, hvor der virkeli t er store Og hverken den varmeste sommer i mands tion, der kunne være undgået eller i det sultater. Der er behov for at fortsætte den det ikke umuligt at også NaCl kun vil bli Dansk Vejtidsskrift arbejder vejfolk med vintertjeneste her midt i sommervarmen! strammere, og samfundets krav til trafik sikkerhed, fremkommelighed og miljø nationen af udviklingsressourcer i Vejdi rektoratet, eksperter hos DM1 og private firmaer og dygtige medarbejdere i vej væsnerne har ført til de mange gode re Teknologisk vil udviklingen formentlig specielle glatføremidler generelt vil vinde indpas. Der vil altid være tale om udspredning af store mængder. Selvom saltforbruget vennem årene er blevet stærkt reduceret på grund af bedre materiel, er Som det fremgår af dette nummer af minde eller de svedende atleter i Barcelo mindste varslet. Samfundet bliver hurtigt det vanskeligt eller dyrt blot at definere en Organisatorisk er der især to udviklingstræk, der vil præge de kommende år. råde har en gennemsnitssituation. Det gør og over til et system med kontrakter på være accept af lavere fart i byområder. Større konkurrence på udførelsen og en se for lavere fart, ligesom der er ved at at der kan laves utroligt mange registre Men vinterområdet er karakteristisk ved, ceptable. Det kræver naturligvis forståel klarere adskillelse fra myndigheds-/be Kravet om konkurrence vil betyde, at vi kræve en øget tilsynsindsats og admini stration. dig med at det er sjældent, at et større om meget og behovene være meget forskelli jo mere kritisk og uoverskuelig situatio distriktsleder. eller decentralt. ne kompetence er placeret decentralt. Og ske ansvar for vej ene er placeret centralt ge inden for kort afstand. Det er derfor grønne vintre - kan forholdene variere Især i - kritiske situationer ikke må glemme på trods af de seneste års trale kompetence, f.eks. hos den enkelte Det gælder forøvrigt uanset om det politi nen er, jo mere afgørende er den decen som vi absolut enkelte bil kan gøre glatte veje mere ac afregning efter gældende overenskomst medføre besparelser på udførelsen, men ønsket tilstand og så lade den udførende beslutte, hvornår der gøres hvad. nødvendigt, at det er vejmyndigheden. der ter. Pålidelige overvågningssystemer i den trafikmængder eller helt overordnede ru slutningsrollen. gradvist kommer væk fra systemet med forskellige opgaver. Det vil formentlig ringer og gennemsnitsberegninger, samti beslutter hvad der skal udføres, og at den overvejelser i sommervarmen

3 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8 e Vintertjeneste for primære veje - stade og udviklingsmuligheder At Knud Bjørn Prahi, Carl Bro as. RÊSE Vinterudvalget nedsatte i 1990 en arbejdsgruppe bestående af Jette Jaqu et, Vejdirektoratet, P.S. Jeppesen, Nordjyllands amt og H. Jul Jacobsen, Odense kommune, som med sekretærhjælp fra Knud Bjørn Prahi og Jens Holmboe fra Carl Bro as skulle revidere den 15 år gamle vejregel , Vintervedligeholdelse, Stade og udviklingsmuligheder. Rapporten er nu ud kommet, og kan fra 1. august rekvireres fra Vejdirektoratet, Vejregelsekre tariatet. I de seneste 15 år er der sket en stor udvikling inden for vin tertjenesteområdet. Dette har medført et Ønske om at få en samlet beskrivelse af det nu værende stade og af udvik lingsmulighederne, svarende til vejregel Befæstel ser, Vintervedligeholdelse, Stade og udviklingsmulighe der, Vejregelsekretariatet, Ju li Vinterudvalget besluttede der for at lade udarbejde en rap port over emnet, med hoved vægten lagt på det overordne de vej net, og denne rapport fo religger nu. Rapportens målgruppe er de tekniske forvaltningers politi ske og tekniske ledere, som Ønsker at danne sig et generelt indblik i vintertjenesten, samt de teknikere, der varetager planlægning og udførelse af vintertjenesten. Det er rapportens formål at gi ve et dækkende billede af, hvordan vintertjenesten hen sigtsmæssigt gennemføres på det overordnede vejnet, og antyde udviklingsmulighedeme for de kommende år. Rapporten indledes med at definere ordet vintertjeneste, som fuldt dækkende for vejlo venes udtryk vintervedlige holdelse. ejendomme. Herudover be skriver rapporten de væsent ligste forhold fra færdselslo ven, miljøloven og arbejdsmil jøloven, som er relevante ved planlægning og gennemførel se af vintertjenesten. økonomi og forbrug I rapporten opgøres nøgletal for forbrug, både af materialer, materiel og penge. Det vises, at der er stor forskel på, hvor mange saltspredere de enkelte vejbestyrelser har i forhold til vejnettet. Som gennemsnit dækker en saltspreder 0,3 km2 kørebane, svarende til ca 89 km sporlængde, men dette tal dækker over en variation fra 0,24 km2 til 0,42 km2. Denne variation dækker både over forskelle i vejnettet og over holdninger til hvor hurtigt og Økonomisk vejene skal saltes. For sneplove varierer antallet også, idet en plov skal dække mellem 21 og 36 km sporlængde, afhængig af hvor i landet den bruges. De samlede udgifter til vintertjeneste har i perioden fra 1982 til 1991 svinget mellem 0,3 og 1 mia kr pr. år. De største ud gifter i midten af årtiet, og de Hldv. Ldv. Kommunev. Samlet Km vej pr : Tus. kr/km: - gennemsnit minimum maksimum Figur]. Vintertjenesteudgfterpr. km vej iperioden 1981 til 1990 (1990 priser). Natriumkiorid Leverancer til amter og kommuner Lovgrundlag Rapporten beskriver det lov mæssige grundlag og ansvars forholdene for vintertjenesten, både for vejbestyrelserne og grundejeme herunder når vejbestyrelsen optræder som grundejer, fx ved renholdelse af vejarealer ud for offentlige 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 Vinter J Amter Kommuner Figur 2. Leverancer afnacl til amter og kommuner

4 Indkøb Andre 4 DANSK VEJTIDSSKRJFT NR Figur 4. Sa1forbrug. Kilde: Vejdirektoratet Gennemsnitlig saitforbrug pr. gang på det overordnede vejnet (gns. for alle amter) Vinter g/m 2 Gennemsnitligt antal udrykninger 81/ / / / / / / / / / Figur 3. Kilde: Amternes indberetning af antal udrykninger og saliforbrug. laveste udgifter i de seneste år. verancer af vejsalt til amter og nesteydelser mellem 24% og Fordelingen er nogenlunde kommuner er opgjort, og i fi- 50% af de samlede vintertje 2/3 til kommunerne og 1/6 til gur nr. 3, hvor det gennemsnit- nesteudgifter (ekskl. saltind h.h.v. amterne og staten, og lige forbrug af salt pr. salt- køb). Et tal der afhænger me fordelt pr. km vej, som vist i fi- spredning er beregnet. Begge get af vinterens omfang. gur nr. 1. figurer viser, at saitforbruget Rapporten angiver også en Kommunernes mindre udgift har været beskedent i de sene- mere generel fordeling af de pr. km vej i forhold til det over- ste år. vejrafhængige udgifter til; ordnede vejnet skyldes især en I hvilket omfang dette skyldes - af salt 20% anden vejstruktur. Forskellen mildere vintre eller øget mil- - Udgifter til entreprenører mellem hovedlandevejene og jøbevidsthed kan ikke umid- o.lign. 45% - 55% landevejene skyldes hoved- delbart aflæses af disse tal. - udgifter, bl.a. egne landevejenes større bredde. Som alle andre beskæftiger aktiviteter 25% - 35% Forbruget af vejsalt, både som rapporten sig også med ande totalforbrug og udstrøet len af den private indsats i vin- Vinter indeks mængde pr. spredning vises i tertjenesten. I årene Rapporten offentliggør nogle figur nr. 2, hvor de samlede le udgør de fremmede tje- resultater fra vinterudvalgets 1,2 c1 E ea 0,6 Ī 9Q,4 c l,d 0,2 Saitforbrug / vinterindeks Gennemsnit for alle amter i 0,8 0,6 0,4 0,2 indsamling af vej/vejr-oplys ninger, og det deraf beregnede vinterindeks. Vintenndekset er et udtryk for, hvor ofte man i en vinter teoretisk skulle ha ve bekæmpet glatføre, og er beregnet på grundlag af data fra glatførevarslingssystemer ne og amternes indberetning om snevejr o.a. Figur nr. 4 viser en god sam menhæng mellem vinterin deks og det samlede saltfor brug, hvorimod øvrige sam menligninger fx mellem vin terindeks og Økonomi viser stor spredning, se figur nr. 5. Det bemærkes dog i rapporten, at på grund af de sidste års for holdsvis snefattige vintre, samt problemer med bereg ningsrutinerne, er erfaringerne med hensyn til beregningernes pålidelighed begrænset. Planlægning og udvikling Forudsætningen for en god vintertjeneste er en grundig planlægning. På visse områder kan der planlægges med flere års horisont, medens planlæg ningen på andre områder nød vendigvis må ske på kort sigt i umiddelbar tilknytning til den forestående vinter. Rapporten beskriver de emner, som vej væsenet skal igennem for at kunne udarbejde egne ret ningslinier for vintertjenestens udførelse. Rapporten gennemgår den ud vikling der gennem de seneste år har været, både hvad angår materiel og varsling af kritiske vejtilstande. Her kan nævnes den udvik ling, der er sket inden for glat førebekæmpelsen med spred ning af befugtet salt, som - kombineret med en effektiv varsling af kritiske vejtilstan de - har gjort det muligt at fo retage en præventiv glatføre bekæmpelse. Varsling foretages i dag ved hjælp af edb-managementsy stemer. Disse systemer ind henter oplysninger fra glat førevarslingsst.ationer, place ret på kritiske punkter på vej nettet, samt vejrprognoser og vejr-radar billeder fra Dan marks Meteorologiske Insti tut. Ved hjælp af disse oplys ninger er det både muligt at forudsige vejtilstanden, over-

5 hver for sig dækker specielle områder. For mere uddybende information henvises til vort produktkatalog. produktudvikling har i dag givet os en vifte af produkter, der Colas har i mere end et halvt århundrede udviklet og Colacid - B, klæbeemulsion til overflader af cementbeton. Colacid - F, forseglingsemulsion. Colacid - SLK, til fremstilling af koldforarbejdet asfalt. Bindemidler der holder på miøet Colacid, klæbeemulsion. Colacid - Vinteremulsion. stærkt trafikerede veje. Coif lex, polymermodificeret emulsion til overfladebehandling af Colacid 70, emulsion til overfladebehandling. produceret bitumenemulsioner til de danske veje. Forskning og Colmex - SLK, til fremstilling at kulørt koldforarbejdet asfalt. Alle disse produkter er vandbaserede kvalitetsbindemidler, der tilgodeser både arbejdsmiljøet og det ydre miljø, samtidig med at de er økonomisk konkurrencedygtige.

6 en en en 2 1,50 1,00 0,50 1,50 1,00 0,50 Opgjort pr. amt pr. kalenderår Vejrafh. udgifter / vinterindeks skrive nogle af de udviklings- Rapporten slutter med at be Udviklingstendenser Rapporten giver eksempler på, plantningerne. re af fysisk art. græn ses, og hvorledes der kan tages særlige hensyn til vejbe metal og beskadigelse af vege hvordan sakforbruget kan be så problemer, men disse er me med salt giver anledning til tationen langs vejene. Glat samt snerydning giver dog og sten. Især glatførebekæmpelse bivirkningerne fra vintertjene problemer med korrosion af førebekæmpelse med grus Bivirkninger hold. Der er ligeledes angivet se, som forslag til dosering af NaC1 under forskellige for gennemførelse af vmtertjene rydning og glai.førebekæmpel acceptable tidsforbrug til gen nemførelse af en almindelig materiel og hvilke materialer, saltning, se figur nr. 6. I rapporten omtales hvilket førelse. der i dag er til rådighed for såvel en hensigtsmæssig sne for vintertjenestens gennem sten. Der gives vejledning om et solidt beslutningsgrundlag våge arbejdets stade og indsamle bl.a. statistiske data. Med oplysningerne skabes der Kilde: Vejdirektoratet. Figur 5. Vejrafhængige udgifter. 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ,00 I rapporten beskrives nogle af > anvende dette protein - eller sering i fiskenes blod, for at ling af trafikantinformations systemer, der ved skilte eller de tekniske som fx at udvikle og de informative med udvik førebekæmpelse med saltop løsninger fra tankvogne hhv. på broer o.l., våge arbejdets gang, eller glat der, og forhindrer iskrystalli fra faste sprøjteinstallationer (og eksotiske) som fx at un tertjenesten. dersøge hvorvidt man ved blodet på fisk i arktiske områ bedre edb-systemer til at for tendenser, der er inden for vin Både de forskningsmæssige hjælp af genteknologi kan pro ducere et protein, som findes i - dele deraf pelse, udsige vejtilstanden og over til glatførebekæm oplysning om lokale vej- og vejrforhold. ved fjernoverføring til bilen kan give øgede muligheder for Figur 6. Tidsskema for en almindelig glatføresituation. Vej tilstand: Ikke glatfere Glatfere på ikke behandlede veje Afmontering Saltn. af øv. overordnede veje Klargøring Udkald Saitning af motorveje Beslutning ************ ************ ******** ********* Timer ,00 * *** ***

7 en væskeoverflade. 6 Men lad os alligevel prøve at ge element. og sig over havets overflade. fattet beskrivelse af produkti beder om at få en meget kort Når gæster på Dansk Salt l/s kanske kontinent, der hæver opløser vi Saltindholdet i horsten skøn hvilket er tilstrækkeligt til Ca. bliver 80 m. Delfzijl i Holland Hver boring kan udnyttes på vet på figur 1. og er inddampet, til lige før 3,0 km. salthorst, uden specielle ken heder består af calcium, mag ligt produkt: salt. ellers i inddamperanlæggene at fjerne disse urenheder, da de Mariager Fjord. At Bjarne Kau, Dansk Salt l/s,mariager. vand, Iransporterer i en rørled ning den mættede saltop DANSK VEJTIDSSKRIFT NR damper her vandet bort igen, hvorved saltet bliver tilbage. Alkymien bag Det hvide guld ovenstående meget simple procesbeskrivelse. løsning fra salthorsten i Hvor num til fabrikken i Mariager, Hvad der sker,fra saltet pumpes op af horsten,til det forlader fabrikken ved blive indviklede og mindre teressere sig lidt mere for de først, når man begynder at in taljerne, at processerne kan Så enkelt er det - bygge nogle enkeltheder ind i overskuelige. underjordisk saltlag i fersk et, naturligt forekommende, te: Meget enkelt - Langt den største del af ver Figur]. Oplæsning af salt i salthorst. dens saltforekomster findes i Råvaren i Hvornum opløsning i verdenshavene. 0 m i3i - - 1m6h/ 1520 m, tolal dybde - onsmetoden, bliver svaret of det er Sammenlignet med dette tal er rumfanget af det salt, der fin rer man endnu i stensalt. Hvornum horsten er en typisk des på land i form af saltsøer, er disse saltforekomster i vfr keligheden ocean-salt, som underjordiske saitlag og salt frister en (i geologisk tidsreg horste, ubetydeligt. Ydermere ning) kort ferie fra dets naturli Der kendes fra Nordtyskland og Danmark mange salthorste. DANSK SALT 1/5 udnytter en sådan horst beliggende 8 km vestsydvest for Hobro. lumen af hele det nordameri er 50% mere end det totale vo bikkilometer stensalt, hvilket vis nævner, er 10,5 mill. ku Den mængde, man sædvanlig ca. 300 m under jordoverfla den, og ved bunden af bonngerne i ca m s dybde bo Horstens overflade ligger her Ohet ryk / boringen til indtrædelse i ud foringen (casing en). passage fra udløbet af rørsy stemet (tubing en) i bunden af onskapacitet på tons brikkens nuværende produkti års produktion med fa nes at være 15 milliarder tons, For at styre opløsningsproces årligt. I Hvornum er indtil nu lavet syv produktionsboringer. pumpet mineralolie ned i bo ringen under tryk. sen af horsten, hovedsagelig for at beskytte loftet, er der er væskestrøm mene som angi Opløsning af horsten finder Ved normal drift af boringerne ter på ca. 40 cm. Saltiagen (som i fagsproget benævnes altså sted ved det ferske vands lær og har en diameter af ca. detegn. Den er omtrent cirku optrækning af borerørerne. for en længde af ca m ved ren af hullet efter opløsning finger fra loftet opløses der at sikre sig mod sammenstyrt ikke mere salt, end at diamete bliver nu pumpet til fabrikken Rensning af saltbrinen Saltet, som er opløst i horsten, igennem en Ca. 26 km lang stålrørledning med en diame brinen) er først vacuumbe handlet på borefeltet for at for nemlig blive afbrudt. På fabrikken strømmer råbri ske ville væskestrømmen hindre, at der dannes luftlom mer i de høje punkter af rørledningen. Hvis dette skulle Råbrinen indeholder ved siden nen ind i råbrinetanken. af salt også nogle urenheder, som samtidig med saltet er gået i opløsning. Disse uren sulfatet begynder at udkrystal lisere og give urent salt. Cir der allerede dn gang har været igennem inddamperanlægget den oprindeligt tilførte væskemængde som fødebrine til ind damperanlægget. Cirkulati onslage bliver anvendt for at dig for at udnytte dennes var me til at fremskynde reaktio cius). Magnesium-indholdet fra råbrinen bliver udfældet dårlig energioverførsel. De vil Før brinen bliver renset, bliver med natronlud, og calcium fjernes ved hjælp af soda. Na også kunne forurene det ende kulationslagen udgør Ca. 1/3 af lage, som er en renset brine, udtørring sælges det som jord brugskalk. den blandet med cirkulations spare på kemikalier og samti nødvendigt af kende lidt til ko getemperaturens afhængighed nerne i brinerensningen (Ke peraturstigning på 10 gr. Cel miske processers reaktionsha stighed fordobles som en tom melfingerregel for hver tem Danmark, og soda fås som pul ver og sendes i tankvogn fra tronlud købes som opløsning i nesium og sulfat, og formålet med brinerenseafdelingen er pes til et tørreanlæg, og efter delfiader og dermed give en vil danne kedelsten på alle ke Det bundfældede slam pum For at kunne forstå inddamp Inddampning af brinen ningsanlæggets funktion er det Fra køkkenet ved vi, at hvis al det tryk, der er til stede på på komfuret, vil vandet serolle med vand og sætter den man fylder en almindeligt kas

8 Fordampningen finder sted i transporteres til brinen via en såkaldt fordamper. Denne og afgiver herved varme, der geres fri for vand. rens dampside, kondenseres Dampen tilføres varmeveksle sprodukt, må vandet fordam stallisere og derefter centrifu meget kraftig cirkulations pumpe. er sammensat af en varmeveksler, en kogebeholder og pes væk, så saltet kan udkry de varmeveksler og lade den rie, begrænses af friskdam kan bygges efter hinanden i se kondensation. Herved opnår vi betingelsen herfor er trinvist Antallet af fordampere, der tionen for at sikre et varigt at kunne placere en række for Skitse 2 ne brine til et færdigt handel altså lede den til en påfølgen afgive sit varmeindhold ved dampere i serieforbindelse, og temperaturfald, og dermed trykfald, ned gennem installa varmeflow gennem anlægget. pens temperatur T, og den la Figur 3: Temperatur- og trykfald ifordamperen. 2,5 I ato Tryk Temp. tryk, hvilket vil sige, at der på dets temperatur over 100 C, um har man kogning under Ved en sådan kogning er van luftens lavere tryk (vacuum). højere tryk end atmosfærens. vere temperatur. Dette skyldes ne, vil vandet koge ved en la koger vand højt oppe i bjerge De fleste ved også, at hvis man 3), koge ved 100 C (ko kg/cm færiske tryk er til stede (1,03 gepunktet). såfremt det normale atmos Modsat kogning under vacu væskeoverfladen hviler et peinstallationer som forvar renset brine, d.v.s. den rensede ningsanlæg, med diverse hjæl Fødningen i en salifabrik er står af to seks-trins inddamp De vigtigste og største enkeltdele er de seks inddampere, og overtrykket er. Inddamper-installationen be tudskillere etc. saltopløsning fra rensean alt afhængig af, hvor stort mere, kondensatpumper, sal deres virkemåde og indretning er vist ifigur 2. lægget. Vil man altså omdan ved påny over i damp, der dog veksleren. Denne medbragte veksleren. Varmen føres her denne gang har et lavere tryk nævnte varmeoverførsler sker mestråling. vende på samme måde som Figur 2: Virkemåde af inddampere. fra vaxmeveksleren. Cirkulati og en lavere temperatur. Dette (dampkondensatet) føres væk onspumpen fører brinen ind i selve fordamperen og medbringer varmen fra varme damperens overflade, hvor trykket er lavere end i varme skyldes, at der ved hver af de damper kan vi naturligvis an Den kondenserede damp tab ved varmeledning og var Den dannede damp i én for frisk damp fra kedlen. Vi kan der, at varmeforbruget pr. pro til trin for til sidst at ende i cen lægget, hvilket selvsagt bety Det dannede salt ledes fra trin ler. nes i inddamperne saltkrystal Ved fordampning af vand dan Man kan populært sige, at saltopløsning ind på komfuret 1/6 i forhold til at dampe en varmevekslerrørenes vægge. varme bruges til en fordamp ning af vand fra brinen i for ste kondensator. dampen fra den sidste fordam installation med seks fordam gende trykfald i installationen. dampen bruges 6 gange i an densationstemperatur for vandstemperaturen i den sid peraturfaldene og de deraf føl duceret ton salt reduceres til vest i praksis opnåelige kon per T2. Tz begrænses af køle pere i serie. Figur 3 viser tem 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR S&tgrd I vort tilfælde har vi valgt en i en åben kasserolle. DC I I 8O I D

9 -,,...., ri, e. Sppjpö saltet og skôn miii. Det er ingen nyhed, at man skal spare pô saltet hos kommuner og amter. Med Dansk Vejsalt kan miljøet skônes og udgifferne holdes nede - uden at def gôr ud over trafiksikkerheden. Og det findes der en naturlig forklaring pô. Ensartet kvalitet. Dansk Vejsalt har i modsætning til importeret salt altid en ensartet kvalitet. Det gælder bôde renheden, kornstørrelsen og vandindholdet. Med det rigtige udstyr kan der foretages en effektiv spredning at helt ned til 5 gram Dansk Vejsalt pr. kvadratmeter. gtsattning. Dansk Vejsait er helt rent, og de fine korn sammen med 2,7% vandindhold gør det særligt velegnet til fugtsalt ning og direkte brug i lagen. Ifølge Vejdirektorafef er der oa. 450 millioner kvadrat meter veje i Danmark, sô der kan spares megetsalt hvert ôr. Ring og fô et tilbud, der taler til fornuften. DANSK SAlT

10 10 DANSK VEJTJDSSKRIFT NR trifugerne, hvor det befries for det meste af den væske, der er brugt til transport gennem ind dampningsanlægget. Dette råsalt har et fugtighedsind hold på ca. 2,5% vand og dan ner udgangspunkt for den vi dere forarbejdning og de man ge forskellige handelsproduk ter. Pakken og forsendelse Via pakkeriet og forsendelses afdelingen finder saltet sin vej til kunderne. Saltet bliver an vendt til mange forskellige formål, f.eks. til husholdnin gen, vandbiødgøring, mejeri brug, kød-, fiske- og konser vesindustrien, til konservering og garvning af huder, tekstilfarvning, foderstoffer, kunst gødning, som vejsalt, til olieboringer og minedrift, og til den kemiske industri. Afhængig af forbrugsformål bliver saltet leveret, som det kommer ud afcentrifugen med 2,5%, eller det tørres helt i et tørreanlæg. Af en totalproduktion på tons/år tørres Ca tons. Det utørrede salt går til den store hal ved fjor den, hvorfra det bliver afsendt løst pr. lastbil eller pr. skib. Det tørrede salt bliver sigtet og delt i en grov og fin fraktion og går til 3 forrådssiloer, hver på tons, - én til det grove og to til det fine salt. Herfra går det meste igennem pakkerieaf delingen, hvor det bliver cm balleret på forskellig måde, f.eks. 125 g s plast borddåser, i kg papirposer, 1, 2 og 5 kg s plastposer, 25 og 50 kg s pa p- og plastsække og big-bags å hver kg. Tørret salt le veres også løst pr. tankbil, der kan aflevere Ca. 25 tons til kundens siloanlæg. Kedelanlægget Den damp, der leveres til ind dampningen af salt, produce rer vi selv på eget kedelanlæg. Fra virksomhedens start i 1966 og indtil 1982 var brændstof fet olie, men på grund af olie prisens himmelfiugt igennem 70 erne og begyndelsen af 80 eme overgik vi fra decem ber 1982 til fyring med kul. Vi tog da et nyt kulfyringsanlæg i drift - bygget af Aalborg Værft A/S - hvis hoveddata er føl gende: Dampmængde 45 tons/time. Damptryk 67 bar og damptemperatur 370 C. Damptrykket og temperaturen er imidlertid alt for høj, til at dampen kan anvendes direkte til opvarmningsformål i ind damperanlæggene, hvorfor dampen først passerer en mod tryksturbine, hvor damptryk ket reduceres til 7 bar. På tur binens generator produceres herved elektricitet således, at virksomheden er selvforsyn ende med elektricitet. Udover de her omtalte afdelin ger findes på fabrikken et la boratorium til råvare- og fær digvarekontrol, en administra tionsafdeling, en salgsafdeling og en vedligeholdelsesafde ling, der foretager den løbende vedligeholdelse af fabrilcsan læggene. Alt ialt beskæftiger virksom heden ca. 150 medarbejdere, og virksomheden kører i pro duktionsafdelingerne i syv døgnsdrift, hvilket sikrer en samlet driftstid for produkti onsanlæggene på ca ti mer om året ved fuld kapaci tetsudnyttelse. Figur 4: Princippet i det kulfyrede kedelanlæg.

11 DÆNSK VEJTIDSSKR1VF NR Kollektivt styret individuel trafik Af civilingeniør Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, trafikforskningsafde ungen på Vejdatalaboratoriet. Et fremtids om et EDB styret trafiksystem til at minime re miljøbelastningen. Samtidig fremkommelighed og komfort for trafikanter. mange scenario fremmes designet Baggrund Formål og idegrundlag. Jeg er medlem af miljøud valget i Nordisk Vejteknisk Forbund. Der arbejder vi for tiden med at opstille nogle visionære løsninger. De præ senteres på forbundets kon gres i Finland i juni Forslagene tager udgangs punkt i, at det er meget vig tigt at reducere miljøproble merne. Denne artikel er et udtryk for mine tankeekspe rimenter. Artiklen udtrykker ikke nødvendigvis Vejdirek toratets syn på fremtidige trafiksystemer. Formålet med dette scenario er at reducere transportsek torens miljøbelastninger, uden at der foretages væs entlige begrænsninger i udbudet af transportmulighe der. Baggrunden for at opstille dette scenario er følgende er kendelse. Det er ikke nok at reducere udslippene af luft forurening og støj fra de en kelte køretøjer, hvis mii jømålene i regeringens trans porthandlingsplan for miljø og udvikling fra 1990 skal opfyldes! Dagens udnyttelse I dag er der kun ca 1,5 per son i hver personbil. Belæg ningsgraden i den kollektive trafik er ikke altid god og mange vare- og lastbiler kører hel- eller halvtomme. Dette medfører et stort for brug af uproduktive køre tøjskilometer. Hovedideen i scenariet er at tilbyde det samme transportarbejde i per sonkilometer og ton-godskilo meter som idag. Samtidig med at antallet af kørte køretøjski lometer reduceres. Derved mindskes miljøbelastningen ligeledes. Dette opnås ved at opbygge 2 EDB baserede systemer, som styrer henholdsvis person og godstransporter. Hovedideen er, at brugerne bestiller hver enkelt transport (af personer eller gods). EDB systememe planlægger og styrer derefter de enkelte transporter fra starttil slutpunkt. De sørger for at tilbyde de servicefaciliteter, der er nødvendige eller ønskes undervejs. Systemet kan fungere med den i dag kendte lokalisering af byfunktioner (bolig, arbejdsplad ser, service og fritidsfacilite ter). Systemet anvender de kendte transportmidler: Pri vatbil, taxi, lightrail, spor vogn, hus, trolleybus, tog, ski be samt vare- og lastbiler mv. Politiske mål Systemet opfylder nogle andre politiske mål: - Det sikrer socialpolitisk en mere ligelig adgang til per sontrafik med højt serviceniveau til alle socialgrupper i samfundet. - Det sikrer at gods når frem på det planlagte tidspunkt. Derved muliggøres anven delse af just in time prin cippet i erhvervslivet. - Det reducerer miljøhelast ningen fra trafikken væsent ligt. økonomi og politisk styring Systemets idegrundlag er det frie valg. Det bygger på den betragtning, at mennesker tid vælger den billigste løsning, som samtidig opfyl der deres krav til service, ha stighed og komfort. Over systemet ligger en poli tisk styring. Den foretages af det nationale parlament even tuelt med regional eller lokal tilpasning. Det foregår pri mært som en økonomisk sty ring, ved prissætning af de for skellige transportformer. Lige ledes foregår det ved opbyg ning og drift af infrastruktur (veje, baner. godsterminaler, EDB styresystemer mv). Prissætningen bestemmes af de miljømæssige, socialpoliti ske og erhvervspolitiske mål, der ønskes opfyldt. Et socialpolitisk mål kunne være redu cerede priser til uddannelsessøgende, pensionister og ar bejdsløse. CO2, al Miljøafgifter For at opnå miljøpolitiske mål om at reducere trafikkens for ureningsbelastning, kan trans port prissættes således, at der foretages en betaling af de for ureningsmæssige konsekven ser. Den kan foretages som en afgift pr kilo udsendt luftfor urening (NOx, CO, HC og partikler) i relation til ska devirkningen. I scenariet tages der udgangs punkt i at hæve transportpri serne en del. Målet er, at alle trafikkens miljø- og ulykke somkostninger inkluderes i transportprisen. Prissætningen kan også bruges til at forryk ke valget mellem individuel le og kollektive transportfor mer. Når rejsepriserne stiger, vil en del mennesker formo dentlig ændre deres rejsemønster. Der vil være en ten dens til at vælge kortere rej ser og reducere antallet af rejser. Brugerbetaling Som noget vigtigt, opbygges et betalingssystem, således at den enkelte transportbruger løbende betaler for sit trans portforbrug ved hjælp af elektroniske magnetkort. Det kendes fra betalingssystemer til telefonautomater. Kortene købes på et vilkårligt beløb, fx 800kr. Beløbet nedskrives elektronisk ved hver trans port. For at undgå et over vågningssamfund, opbygges betalingssystemet således, at det ikke centralt registreres, hvilke rejser de enkelte per soner har foretaget. Alle priser for overskuelig hedens skyld omregnet til 1991 niveau, selvom scenari et beskriver en fremtidig tuation. si

12 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Scenario Bebyggelsen Gartnergården Solen står op over fælleshuset og de 35 boliger til både fami lier og enlige i den tæt-lave bo ligbebyggelse Gartnergård en fra midt i 1990 eme. Gart nergården ligger i udkanten af RykØbing. Det er en middelstor skandinavisk provinsby med indbyggere. Da bebyggelsen blev planlagt, var der en stor diskussion om man skulle integrere hjem mearbejdspladser, for at spare transporten til arbejde. De kommende beboere anså hjemmearbejde for socialt iso lerende. Derfor blev denne løsning fravalgt. I stedet til sluttede man sig det nye sy stem for persontransport EA SYTRANS. Efter længere tids planlægning og imple mentering var systemet blevet sat i drift i hele Norden. Skovdød omkring Rykøbing Globalt set er drivhuseffekten ved at vise sig, samtidig med at der er store problemer med skovdød og syge træer om- Fig 1. På beboermøderne i Garinergården diskuteres trafikkens miljøproblemer intenst. Folk vil gøre noget ved problemerne. Man beslutter at blive tilsluttet EASYTRANS. Tegning Bent Laursen.

13 mennesker, der bor ud til stærkt trafikerede gader. På Brundtland, er nu meget ud bredt i befolkningen. Den har betydet, at EASYTRANS er 1980 erne blev præsenteret af kring Rykøbing. Ligeledes fo ke er nok at regeringen for en diskuteres dette intenst beboermøderne i Gartnergård trafiksikkerhed og støj. DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Fig 2. Trond bestiller turen til arbejde via EASYTRANS, deifælles system til styring af rejser med bade privatbiler og kollektiv trafik. Tegning Bent Laursen. LLANES FANDT VEJEN JORDEN RUNDT. Forlang vor broc[ure tilsendt: LKF GØR DEN TRAFIKSIKKER! RING PA: HOLDER ALLE TRAFIKANTER PÅ RET VEJ A/S LANGELANDS KEMISKE FABRIKER VEJMARKERI NG VEJMARKERI NG blevet igangsat med stor fol kelig opbakning. Endda selv søger at løse problemerne. Be boerne mener, det er nødven rekommer der en voldsom overhyppighed af kræft blandt digt, at de også selv tilrette Der eren holdning til, at det ik sammen med spørgsmål som politikere som Gro Harlem lægger deres hverdag, således Morgen hos familien Olsson gen. Denne holdning, der i at de minimerer luftforurenin om der var store driftsproble mer i det første halve år. kl 6.40 hos familien Olsson. nergården. BØrnene er ved at Vækkeuret ringer første gang De bor i et 5 rums hus i Gart

14 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Trond indtaster navnet på sin arbejdsplads, samt at han vil afsted om 15 minutter. Syste met spørger, om han vil køre i egen bil. Svaret er nej, da An na skal bruge familiens bil. Sy stemet svarer, at han kan væl ge mellem to muligheder nem lig bus eller bil. Han kan om 20 minutter tage bussen, der standser på hovedvejen 400 m væk. EASYTRANS har tjek ket, at netop denne bus i dag er 4 minutter forsinket. Forsin kelsen er indregnet i tidsangi velsen. Han vil blive sat af ved et stoppested, hvorfra der er 300 m at gå til Iransporttermi nalen. Turen koster 12 kr. EA SYTRANS beregner, at den vil tage 29 minutter, inkl den tid det tager at gå. Fig 3. Trond er passager i Maria Antonsens privatbil. Han betaler med et kreditkort i bilens ter minal, der er tilsluttet EASYTRANS. Bilen har dynamisk rutevejvisning vist på frontruden. Tegning Bent Laursen. Præcise busser Busserne kører efter en fast køreplan. De er tilsluttet et on line sys Lem, således at EASY- TRANS altid ved, om busser ne kommer rettidigt eller ej. Skulle en bus være fuld, be stilles automatisk en ekstra bus. Alle passagerer er således garanteret en siddeplads. Det har hævet graden af service i busserne betydeligt og mini meret ventetiden ved stop pestederne meget. Der er kom met mange nye passagerer. vågne. Jan Olav på 3 1/2 år går i børnehave og Christina på 10 går i skole. Forældrene Anna og Trond sidder over morgen kaffen. De taler om, hvordan de i dag skal komme på arbej de og samtidig få bragt og hen tet børnene. Klokken er ved at være man ge. Børnene er kommet i tøjet. Med familiens PC er kalder Anna over telefonen op til EA SYTRANS for at bestille miliens transport til arbejde. fa EASYTRANS turbestilling Trond er speditør i byens transportterminal. Den ligger 5 km fra Gartnergården i by ens nordlige udkant. Om som meren cykler han ofte. I dag er det koldt og vejrudsigten i EA SYTRANS s service menu ver regn sidst på dagen. Han beslutter at lade cyklen stå, da der endnu ikke er overdækket hovedcykelsti på denne rute. lo - - Fig 4. Anna kører til arbejde ifamiliens bil. EASYTRANS beder hende tage 3 kolleger med ved sta tionen. Der sætter hun samtidig 2 andre passagerer af. Tegning Bent Laursen.

15 DANSK VEJTIDSSKRJFT NR Det har gjort det muligt at ud bygge rutenettet i byområdet, samtidig med at Økonomien er forbedret radikalt. Den anden mulighed er, at han kan blive hentet ved gadedøren i en bil om 14 minutter (+1-3 minutter) og blive sat af ved transportterminalen 7 mi nutter senere. Turen koster 20 kr. Det er noget dyrere end med bus, men så er servicen til gengæld høj med dør til dør rejse. Afgangstider angives al tid med et mindre usikkerheds interval. Det skyldes, at der kan ske uheld på vejene, eller at mennesker kan handle im pulsivt eller irrationelt. For hold som EASYTRANS ikke kender, og denned ikke kan tage højde for. Fig 5. Trond arbejder på byens godsterminal. Han fortæller en besøgende ingeniør om CARGO TRANS, det nye altomfattende godsstyringssystem. Tegning Bent Laursen. Yoghurt på gulvet Inden han når at svare, vælter Lars Olav sin yoghurt ud på gulvet. Trond kommer i tanke om, at det er hans tur til at brin ge drengen i børnehave. Efter at have tørret op og trøstet Lars Olav, der blev forskrækket, går han tilbage til PC en i spise- Genbrug der sparer millioner NYFALT Gronnemosen 9 DK-2860 Søborg Tlf Fax

16 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR køkkenet. Til sin turbestilling tilføjer han nu, at han skal have Lars Olav med. Han skal ligeledes gøre 20 minutters ophold ved nehaven, for lige at se om Lars Olav starter dagen godt med de andre børn. Da klokken er mange, beder han om den tigst mulige forbindelse. SYTRANS tilbyder, at han kan blive hentet i bil ved dedøren om 15 minutter (+1-4 minutter). Da det er for kort tid til at nå at pakke Lars Olavs ting og få ham i overtøjet. Trond beder om en 20 minutter senere. Han tilbydes nu at blive hentet i bil 19 minutter (+/-4 minut ter) senere. Med ophold og bilskift ved børnehaven vil turen tage 40 minutter og koste 23 1cr (børn under 7 år kører gratis). Han accepterer og får vet en huskeseddel med punkter, nummer og farve på de biler han skal køre med samt navnene på chaufføreme. Midt på dagen og om aftenen, s bør hur EA ga forbindel udskre tids hvor der ikke er så mange ler på gaden, er ventetiderne typisk noget længere. bi Flere i taxi En blå taxi, hvor der i jen sidder en mor med et bam, henter Trond og Lars Olav. Trond fører sit elektroniske betalingskort gennem læseren ved siden af chaufføren. De 7 kr, som denne korte af ren koster, overføres tisk til chaufførens konto. Det undrer ikke Trond, at det er en taxi, som henter dem. Efter at EASYTRANS havde været i drift i nogle år, var Rykøbings taxivognmænd gået med i stemet. Herved fik de nemlig meget mere at køre med. De fik nu mindre for hver enkelt tur, men det meget bejde overvejede langt dette. Den samlede indtjening var dermed steget. Chaufføren fortalte, at han bagefter skulle hente en tør, som skulle køres til havnen. Denne tur på 15 meter skulle foregå som en VIP-luksus rejse, hvor der ke tages andre passagerer med i taxaen. Ja sådan kan man jo også rejse tænkte Trond, det er bare så dyrt! jel forve tu automa sy ekstraar direk luft kilo ik Fig 6. Alt gods pakkes i containere der er udstyret med en PC er, som løbende kommunikerer med CAR GOTRANS. Omladning og transport afgods styres afcar GOTRANS. Tegning Bent Laursen. Et skift til bil Ved børnehaven stiger de 2 forældre ud. Ungerne myldrer ind til deres kammerater. 20 minutter senere stiger Trond ind i en rød privatbil med Ma ria Antonsen ved rattet. Trond indlæser igen betalingskortet. 16 kr overføres til Marias kon to. De kører en lille omvej for at samle en af Tronds kolleger op. Undervejs fortæller Maria, at hun lige har hørt i en, at kommunen vil ke yderligere 5 kilometer af det overordnede cykelstinet. Det skal betales af en del af sidste års overskud fra EASY- TRANS. Trond bliver glad, da han hører, at det er ruten nem den sydlige del af byen, hvor han selv bor. De to mænd bliver sat af ved godsterminalen. Maria rer ved et nærliggende kontorhus, hvor hun arbejder. Hun har i dag brugt 8 minutter me lokalradio overdæk gen parke re på at køre i sin egen bil til arbejde, end hun normalt brug te, før EASYTRANS blev sat i drift. I dag har hun samtidig tjent 50kr ved at køre med pas sagerer. Det er hun yderst freds med. til Chaufførernes sikkerhed I starten havde hun godt nok følt sig utryg ved at have mede med i bilen. Men når passagererne indlæser lingskortet, overføres deres navn samtidig til bilens PC er. Hun ved således altid, hvem hun har med. I Rykøbing har man endnu ikke oplevet, at chauffører er blevet overfaldet frem beta al passagerer. Skulle der gevel opstå ubehagelige tioner, kan hun ved tryk på alarmknappen diskret tilkalde politiet. Via en nødprocedure i EASYTRANS, kan de hurtigt alli situa bestemme positionen des bil. Systemet har ligeledes forøget taxachaufførernes sikkerhed betydeligt. I starten blev SYTRANS kritiseret for at være at system, der kunne overvåge hele befolkningens al hen EA færden. Efter de autoritære gimers fald i nogle dele den i begyndelsen af 1990 erne, var det meget upopulært. EASYTRANS er derfor bygget således, at der ikke gemmes oplysninger om, hvor folk har befundet sig. met er ligeledes underlagt en folkelig konirolkommission. re al ver op Syste Autoguide Maria havde i begyndelsen svært ved at finde den ste rute, til de steder hvor hun skulle samle passagerer op. Det havde hjulpet meget, da der blev indbygget et digitalt kort i EASYTRANS. Nu får hun et kort over det aktuelle kvarter vist på en del af bilens front rude. Her er den bedste rute automatisk indtegnet. I ruteplanlægningen tager EA SYTRANS hensyn til nelser, vejarbejde og held mv. Ligeledes får hun løbende informationer om, hvor hun skal dreje mv. Derfor har hun ingen problemer med at overholde de tider, systemet angiver.kort og system er nogle avancerede udgaver at de autoguide mer, som blev afprøvet i Euro pa omkring 1990 i DRIVE og Prometheus projekteme. hurtig kødan trafiku vejvisnings syste Med egen bil Anna er ingeniør i et de firma i Ringeby 25 km mod nord. Normalt kører hun i miliens minivolvo til købings station. Der stiller hun bilen i et nybygget P-hus, og tager toget. Turen tager rådgiven fa Ry nor

17 kr i afgifter og brændstof at gerne have bilen med hele ve præcist, for ikke at ødelægge praksis, at bilrejser skal påbe gyndes med en usikkerhed på Præcise tider nen af Ringeby. Derfor vil hun jen. besøge nogle klienter i omeg som også skal til stationen. Det TRANS dog nogle passagerer, Men i dag skal hun rundt og langsommere end med tog. hvorimod toget kører 180 energieffektive køretøjer be bil. Som regel anviser EASY- køre turen til stationen i egen malt 35 minutter. Det koster 20 giver en indtægt på 15 til 30 kr. sig til at diskutere firmaets nye ninger. km/t. Hun betales 95 kr for at ledes at der er en høj afgift på ruten ikke blive ændret under trafik og miljø. De fortalte, at VIP kørsel le stoppe. Når man har accepteret et ruteforslag fra EASYTRANS, vil len. have passagerer med. køre med passagerer i egen bil livt at cykle hele året. lette trafikanter. Der er bl.a. bil. at forbedre forholdene for de beskattes ikke, cia det er me fiksaneret byområde. I Ry købing er der gjort meget udaf ne transportere de samme Den udenlandske ingeniør Tog og skib ad en cykelrute gennem et tra kring 3 grundideer: kratisk og stift. Netop som de planlægning og styring af al færre lastbilkilometer, blev sy til deres lasteevne. For at kun De penge man tjener ved at dieseldrevne lastbiler gav alt nedsatte en hurtigtarbejdende havde kun et lille læs i forhold 1. Alt for mange lastbiler kør CARGOTRANS for alle, at godstrafikken med DANSK VEJTIDSSKRIFT NR aliteten ikke betydet en mere stressende hverdag. Systemet havde derimod givet en meget før. Det giver mange informa planlægge en rationel afvik lem bolig og arbejde aftenen bestilles 80 % af turene mel tioner, som muliggør, at EA ling af alle turene. Hun har op er blevet planlagt. Systemet svarer, at hun skal samle 2 per til sit arbejde med afgang kl lyst, at hun vil køre i egen bil SYTRANS i forvejen kan Det er vigtigt at man starter bestilt turen til arbejde via EA Hun har allerede aftenen før den tidsplan, EASYTRANS ingen ventetider. I RykØbing for den enkelte, at så får man SYTRANS. Det har den fordel periode med EASYTRANS har fastlagt. Det betyder i kun +1-2 minutter. I den første De opdagede dog hurtigt, at li de relativt præcise tidspunkter. følte Anna og Trond, at det var vet i deres børnefamilie i for stressende, at skulle overholde le, børnehave og på arbejde, tidspunkter som mødetid i sko vejen var meget styret af faste tog. EASYTRANS havde i re samt afgangstider for bus og TRANS, hvordan hendes tur Trond. Hun spørger EASY- transportmidler. Passageropsamling større fleksibilitet i valget af Anna overtager PC en efter stemet udskriver en huskesed sættes af på stationen i Ringeby, hvor 3 personer skal med ud til hendes arbejdsplads. Sy vej ud af RykØbing. De skal soner op forskellige steder på del. Her ser hun, at det er 3 af det efter mange diskussioner med bilist- og miljøorganisati udviklingsplan med dem i bi Kører man med egne børn el ler familiemedlemmer, bort falder afgiften. Det betød, at tidig opdagede folk, at der var gode penge at tjene ved at tage igangsatte myndighederne nogle kampagner, der oplyste vejs. Anna har dog oplevet, at len, har bedt hende tage en ek systemet via terminalen i bi alle mennesker har et ansvar for at gøre noget for at forbed tionen hvor hun alligevel skul stra passager med. Fx ved sta VIP-afgiften opkræves auto matisk via PC eren i den en kelte bil. I øvrigt er beskatnin I EASYTRANS systemet er køre sammen i privatbiler er det også muligt at køre alene i VIP kørsel. For at få folk til at egen bil, såkaldt individuel kører man alene i egen bil, opkræves der en ekstra VIP-af onerne politisk besluttet, at gift på 5 kr pr kilometer. med fra stationen. Hun glæder hendes kolleger, hun skal have nogle folk i starten kørte me get rundt med deres børn for at børnene hurtigt trætte af. Sam passagerer med. Ligeledes spare afgiften. Men det blev Den samlede tur tager 40 mi nutter. Turen er 5 minutter re miljøet. Det fik mange til at om sammenhængen mellem acceptere EAS YTRANS. den maksimalt tilladte hastig hed på hovedvejen er 80 km/t, hente nogle passagerer, samt at Det skyldes dels at hun skal de enkelte biler. Bilafgifteme gen af privatbiler lagt om, så er differentierede, således at brændstof, og en lav afgift på lægge afgiften over på det at skattes mindst. Formålet er at SYTRANS. Alle kan dog komme i kontakt med EASY- hvor de enkelte busser rent faktisk befinder sig. Her kan man også komme i kontakt med systemet og bestille ture. køre i bil, og ikke det at eje en egen bil. Endelig er der familiens datter Christina. Hun cykler til skole Pâ cykel til skole gennem byen, med niveaufri bygget et hovedcykelstinet bruger man normalt ikke EA dækket, for at gøre det attrak skæringer af de større veje. På visse strækninger er det over Som fodgænger eller cyklist let terminaler. De fortæller om og taxiholdepladser er opstil aktuelle afgangstider ud fra TRANS via en telefon. Ved alle busstoppesteder, stationer vejr om eftermiddagen, er det Da der var udsigt til dårligt muligt at Christina lader cyk len stå på skolen og via syste hjem. En anden mulighed er at met finder en busforbindelse på en sikker plads, som bliver vedcykelsti. Den går forbi cykle ad den overdækkede ho der er et stort cykel service cen hendes skole til stationen, hvor overvåget døgnet rundt. Der ter. Her kan hun stille cyklen fra kan hun tage bussen hjem. af de nye europæiske lande. Godstransport transportterminalen. Trond Der er formiddagskaffe på har besøg af en ingeniør fra et Ingeniøren skal studere et Trond forklarer, at efter nogle mekanisme, og samtidig er de hviler på det fri markeds godstransportsystem, som bå omkostningerne til at køre i ningen, de delvist skal dække tiske og miljømæssige beslut styret af nogle nationale poli midt i 1990 erne, var detklart få år med det indre marked i EF bagelagde meget lange strækninger i Europa. Det er for store miljøproblemer. EF transport var derfor blevet til rettelagt, således at lastbiltransport over længere EF. Systemet er opbygget om tænketank. Den foreslog det system, der nu er i drift i hele drift. Det er et EDB system til ligt dyrere end tog og skib. Samtidig var der blevet indført betaling for at køre på de Eu skibe har meget mindre einis sioner af luftforurening end stemet CARGOTRANS sat i godsmængder ved kørsel af godstransport. Godsbanenettet var blevet kraftigt udbygget. Der var op bygget et helt net af super ef den havde afskaffet i hans syntes det lød meget bureau CARGOTRANS sikrer netop land. Nej, svarede Trond, af de godsbørssystemer, man TRANS er en viderudvikling en individuel, hurtig og meget systemer, man for nogle år si te tomme i returkørsel, eller kendte sidst i 1980 erne godsforsendelse. CARGO sikker transport af hver enkelt 2. Alt for mange lastbiler til lation til luftforurening meget lerede rigeligt med miljøpro miljømæssigt og specielt i re uhensigtmæssigt. Tog og nye lastbiler. Afgifterne på gods strækninger var blevet væsent ropæiske motorveje. Det hav gen til banedrift og skibsfart. de også hjulpet på omlægnin på. Den udenlandske ingeniør fektive transportterminaler, ropæiske godstrafik ikke blot som den Trond selv arbejder var glad for at høre, at den Eu hans land. De havde nemlig al skulle flyttes over på vejene i

18 har stort udslip af kuibrinte og Den udenlandske ingeniør 3. Almindelige diesellastbiler Miljø-varebiler blemer at kæmpe med. godset nu af specielle miljøvarebiler med meget lave rebiler er allerede elektriske. emissioner. En del af disse va se. I byområder transporteres uden for bymæssig bebyggel nu kun køre på landevejene el sundhedsrisiko for befolk partikler. De udgør en potenti ningen i byerne. Derfor må de Ringeby, skal bilen køre til container. Systemet kan se, at der er plads til containeren på at hente 5 tons appelsiner i en lagerforvalteren transporterne CARGOTRANS svarer, at Vi almindelige lastbil. På vejen til godsterminalen i Rykøbing for tetid. sion A/S kan bruge deres egen 5 tons appelsiner glemt i går. Det giver lidt ven indkodet i computerne), og Chaufføren fra Vision A/S har åbnes containeren (dette er nogle kasser med grøntsager tages ud. time og 32 minutter. ne 50 km lange transport tog i lektive trafik til et samlet ret al moderne informations højeffektivt iiafiksystem sty den ankommer kl Den den individuelle og den kol butikscentret i bymidten, hvor al ideen om at sammensmelte delig lastbil. Normalt bestiller dagen før, men det havde han kale grønthandlere. Hvert sted Kl kører miljø-varevognen med video og TV til gang med at omlægge mange Især var han meget fascineret grøntsager fra lokale gartnerier. Varerne skal rundt til 6 lo sluttede mødet med at sige, at gamle strukturer. så i hans land, hvor man var i ne løse mange problemer, og DANSK VEJTIDSSKRIFT NR at firmaet har en ledig almin Kl Lagerforvalteren på Laineren, vil det udløse en kraf og håndteringsforeskrifter tig hyletone. Ligeledes vil po tainere med en lille indbygget computer. Bestemmelsessted skede forsendelse, og angiver ne pakkes i 2 intelligente con de nye europæiske standarder en kode. Uden denne kode kan ken råder selv over nogle al for størrelse og kommunikati den ikke åbnes. Skulle nogle system. Han beskriver den øn fabrikken, der ligger i et landområde, til et butikscenter i onssystem. alligevel forsøge at åbne con regionale CARGOTRANS TV-fabrikken Vision A/S skal have sendt 100 farve-tv fra indkodes. Containerne følger Da apparaterne er en værdifuld litiet automatisk blive tilkaldt. Dette sikkerhedssystem mod virker tyveri og svind af gods i fabrikken indkobler sig på det gik Trond et eksempel. last, forsynes containeren med i CARGOTRANS, gennem For bedre at illustrere ideerne Ringeby 50 km væk. Fabrik mindelige lastbiler. Apparater transportsektoren. Et eksempel i specielle områder, hvor der skulle nemlig huske på, at næsten al industri gennem byplanlægningen var lokaliseret somt, svarede Trond. Man var adgang for almindelige lastbiler. Derfor var det pri omladning al gods. Ikke vold mært varedistsibution til bu tikker i byområder, der skulle foregå med miljø-varebiler. kræve megen tidskrævende irdvendte, at det da måtte 18 computere kommunikerer au deobåndoptagere. De er an Appelsinerne stilles på en mil ke at alt er i orden. Den lager syn, skal behandles specielt på en miljø-varevogn fra bu skib fra Japan. cken får via en skærm at vide, vejen en container med 110 vi at de 2 containere med fjern tomatisk med EDB-anlægget de 3 containere. Containernes t.ikscentret. På ladet står i for forsigtigt. Fjemsynene læsses en gaffeltruck klar til at hente minal i Ringeby. Igen holder arbejder, som kører gaffeltru føren til den mindre godster på godsterminalen for at tjek Kl ankommer chauf På godsterminal kommet aftenen før med et jø-varebil, der er læsset med kl videre. Kl ankommer chaufføren til en rampe på Rykøbing s fe i kantinen kører chaufføren appelsiner ikke må henstilles længe i direkte sollys. EDB-systemet. Appelsinerne forlader chaufføren fabrikken. Forskrifter for håndtering af for transporten af grøntsager. er ankommet samme morgen Vision A/S udbetales 100 kr. nal, hvor alle varerne skal omlades. Det er en omvej på 5km. med til Ringeby s godstermi skrive en tidsplan og kørevej læsses hurtigt med en gaffeltruck, der i forvejen stod parat. med højhastighedsgodstog fra lastbilen. Appelsinerne skal Computeren slutter med at ud ledning til chaufføren. Kl 8.55 godset er ligeledes angivet. Der står, at containeren med godsterminal. Appelsinerne Gaffeltrucken styres også af Norditalien. Efter en kop kaf Den udenlandske ingeniør af System eksport er. merne. Samtidig var transportmulighederne for de menne -Reduceret barriereeffekt i by de folk vænnet sig til at bruge som CO og NO som HC og partikler i byer db(a) støjreduktion i by de betydet, at den samlede tra TRANS i drift i et par år, hav ret miljø og sikkerhedsproble øget markant. brug og i udslippet al drivhusgassen CO % forbedring al gade % reduktion afpotenti Trond anslog de miljømæssige CARGOTRANS og EASY- nyttelse i begge systemer hav fikmængde målt i køretøjski lometer var faldet med om effekter til følgende: skovdød mv. menneskers helbred og vel 2, der generer havde opnået. Trond fortalte, kring 50 %. Det havde reduce rende stof NOx, der er skyld i Iuftkvaliteten i byer for stoffer le vide hvilke effekter man al efter man havde haft både sker, der ikke har egen bil for -50 % reduktion i energifor -50 % reduktion af det forsu er og 3 db(a) i landområder. Den udenlandske ingeniør vil dem. Den gode kapacitetsud være. elt kræftfremkaldende stoffer Effekter ser øl til fabrikkens kantine. godsterminal. Der skal han så med tilbage til Rykøbing s hente en container med 50 kas et læs møbler i 3 containere skrift på sin bilterminal. Med delelsen siger, at han skal have på turen til Ringeby fået en ud en container med flere andre Hans Bendtsen er ansat i bund. Norrlik Vejtekflisk For lem af miljøudvalget i talaboratonet Han er med forskningsafdeling for sik kerhed og miljø på Vejda Vejdlrektorate1s trafik telf onsalleen 42, 2730 Herlev, Vejdatalaboratoriet, Stati oner er et notat fra Vejda stilles hos Ulla Hansen på denne artikel. Notatet kan be en del baggrundsmaterialefor talaboratoriet. Det indeholder Nordiske trafik- og miljøvisi res luftforurening og energi tiv transport. Samtidig reduce op de stærke sider ved hen CARGOTRANS udnytter net forbrug til det halve. teknologi. EASYTRANS og holdsvis individuel og kollek sin regering at importere disse han i sin rapport ville foreslå nye nordiske transportstyresy stemer. Han mente, at det kun

19 rt, at dette samarbejde, hvor Mange kommuner har vurde Kommunerne opnår ved denne investering et bedre over nutter. forbehold. 4,5 procent. optimale tidspunkt. gjort efter art: nernes målestationer indgår i amtets informationer, således Derudover kan temperatur, lysninger fra Meteorologisk præventiv saltning på det mest Informationerne fra kommu de senest målte luft- og vejtemperaturer fra andre rele fugtigheds-, vej- og vindop sluttede terminaler i kommu vante glatførevarslingsanlæg. fler, modtage oplysninger om ke på data fra egne målestatio nen kan derfor ud over at træk alarmsystem, kan tilsluttede tegrerede planlægnings- sty Jydsk Telefon Proces, telefon vurdere effekten. Det er første gang, man har sat alle andre data i systemet. men det er endnu for tidligt at procent og for hele øst-vest dring i trafikken i perioden og hele Øst-vest trafikken, op rings- og rapporteringsværktøj formation giver nærmere in Ud over det primære glatføre der findes i systemet. kommuner få adgang til det in tilsluttede målestationer, ligesom terminalen kan trække på Derfor har mange kommuner i samarbejde med amtet allere DANSK VEJTIDSSKRIFT NR end opvejer faldet på Kattegat, så øst-vest trafikken tilsam Glatførevarsling i kommunerne ke giver tilstrækkelig oplys godt det end måtte fungere, ik Jydsk Telefon lancerer nyt koncept for glatførevarsling kommunerne. ning om situationen på kom ver den optimale information munens veje, og ikke altid gi om, hvornår forebyggende i deres område. når de påbegynder saltning. sal tning bedst sættes ind netop Ordningen betyder, atkommu nemes vejafdelinger kan påbe tidig med amtet. gynde præventiv saitning sam første fire måneder af I forhold til de tilsvarende fire måneder i 1991 Det viste sig, at trafikken på Trafikken på bilfærgerne over Storebælt har oplevet en pæn stigning de Fortsat trafikvækst på de etableret supplerende målestationer og egne terminaler forhold til samme periode året Kattegatruterne er faldet i de tilknyttet amtets hovedstation. Først når 1992 er gået, vil det steg trafikken med 4,6 procent. Stigningen på Storebælt mere men er steget med 1,2 procent. før. Ændringen her er på minus samme fire 1992-måneder i nuar-april 1991 til januar-april at amtets vejfolk informerer dets kommuner har en aftale De fleste vejafdelinger i lan med deres kolleger i amtet om, være muligt at se, om ten Ændringerne i trafikken fra ja skal tallene tages med rimeligt densen vil fortsætte, så derfor Storebælt - Kattegat tilbage tidspunkter er 20 minutters drift mod de normale 40 mi ringsgrad af vejrudviklingen i at alle får en større detalje Nyt koncept det enkelte amt. Jydsk Telefon og Malling kommuner nu kan få etableret ceret et nyt koncept til glat Kontrol System, har netop lan førevarslingssystemet, så alle egne målestationer, også selv om det amt de tilhører ikke er tilsluttet systemet. De i kommunen etablerede 4.3 procent, for Kattegat 3,1 blik over udviklingen i lokalområdet, med information om hvordan situationen er i kom munens hvide pletter, og mulighed for at sætte ind med holdsvis Storebælt, Kattegat Den gennemsnitlige årlige æn DSB har i øvrigt øget kapaci Det har betydet, der på visse cent fra 5 til 6 færgers drift. teten på Storebælt med 20 pro trafikken 3,9 procent er følgende for hen 1981 til 1991 er for Storebælt Instituts klimastationer ind hentes og oplysningerne kan suppleres med Meteorologisk transportable PC er, således at hjemmevagtpersonalet kan ta Terminalstationerne kan etab Instituts glatførevarslingspro gnoser og vejrradarbilleder. leres som såvel stationære som risiko for glatføre på en af de ge stationen med hjem. På ter minalen modtages alarm ved målestationer indgår i det landsdækkende system. Til kraft 1. juni og løber til og med kapaciteten, oplyser overfarts 26. september. Resultatet af området. Ændringen trådte i set på en så kraftig øgning af Ialt 4,6-4,5 1,2 Personbiler 5,4-6,9 0.9 Lastvogne -0,7 5,1 1,8 Busser 23,3 7,8 14,0 Storebælt Kattegat øst-vest Storebælt Nyt fra satsningen vurderes løbende,

20 Rom sker i konsekvens af den Europæiske Fælles Akt (Pakken) pr. 1. juli i 987, i ste januar i 993 træder det åbne europæiske marked formelt i kraft. Det Statens Vejlaboratorium Af civilingeniør, kvalitetschef Flemming Berg, Vejdirektoratet, vej sektoren Hertil kommer at Europa cert.ificering, inspektion og med et direktiv, for lige så væ ger indtil 31. december lighed for varer, personer, lægge de tekniske specifilcati standarder, der bliver gælden rektiv er det vedtagne Bygge standarder, dels ETA er (Euro pæisk system for akkrediteret testering af overensstemmelse ser). stem melserne i denne trak tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med be Det indre i Marked 1993 baserer sig på udstedelsen Direktivteksten fastsætter de grundlæggende krav, hvoref Byggevaredirektivets tekniske specifikationer er dels CEN de som Nationale Standarder i de bygge- og anlægssektoren. varedirektiv, der omfatter bå føres som nationale love i ter det overlades til de euro af direktiver, der gennem EF s metode til sikring af føre Det indre Marked. Det indre Marked indebærer et grænser, men fri bevæge tat. nisationer, bl.a. CEN, at fast oner i tilhørende europæiske Et for vejsektoren vigtigt di 1992 gradvist at gennem Fællesskabet træffer de nødvendige foranstaltnin område uden indre medlemsstaterne. pæiske standardiseringsorga medlemslandene. pæiske Tekniske Godkendel prøvning, som grundlag for at Kommissionen anser et euro er i fuld gang, bl.a. i CEN pa vil fremkomme fra januar Det indre Marked som de eu standarder, EN serien darderne. sentligt for gennemførelsen af europæiske kvalitetsstyrings baserer den europæiske har - monisering blåstemplings-system, hvor hed af varer og tjenesteydelser lag, dels et fælleseuropæisk Populært kan det siges, at man en. og certificering er vedtagne og EN /ISO 9000-seri ropæiske standarder. Grundlaget for akkreditering grundlaget for fri bevægelig - over landegrænser fælleseuropæisk regelgrund traktaten - ved tilføjelse af artikel 8 a, der lyder: som radikalt ændrede grundlaget for De Europæiske Fællesskaber - 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR og på dels et vurderes det, at mange for vej sektoren relevante standarder stemmelse med reglerne/stan direktivet trådte i kraft i 1991 ministeriet og Industriministe ropæiske tekniske regelgrund Udarbejdelsen af Byggevare gelgrundlag ikke forventes færdigt ni skæringsdagen, med bekendtgørelse fra Bolig Mens det formelle system i tioner, CEN-standarder og ET Selv om hele det tekniske re net varetager akkrediteringer - parts vurdering af overens Danmark er klar - mangler en del af det reelle eu direktivets tekniske specifika fæstelser). stering af overensstemmelser, udstyr) og TC 227 (vejbe raplykomiteeme TC 226 (vej A er, herunder regler for atte Byggevare dermed stemplet er udtryk for tredje lag stadig. de Hus, 4500 Køge, den 19. mål. standarder vedrørende teknisk prøvning, måske endda inden vejsektorens parter: vejbesty pæiske harmoniseringsarbejde vejsektoren relevante euro pæiske proces belyses ved ind planlægges god tid til spørgs læg fra foredragsholdere, der er involveret i arbejdet. Der ropæiske udvikling. efteruddannelse, VEJ-EU, et heldagsseminar på Hotel Hvi november 1992, hvor den for For at orientere om det euro Tillige afholder Vejsektorens en række uddybende artikler. ten på relevant sted, bl.a. i og den forventelige betydning nrer og leverandører - til, og det vurderes - for uklogt alle relser, rådgivere, entrepre ikke at følge nøje med i den eu for vejsektoren er det hensig Der er nok at se og forholde sig Dansk Vejtidsskrift, at bringe januar og hurtigt derefter, visse snart en realitet - også for Det åbne europæiske marked Annoncemateriale til skal være annonceafdelingen i hænde senest den sidste hver dag i màneden. Bladet udkommer omkring den 20. Vejtidsskrift Dansk

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Udbud af vintertjeneste 20132016

Udbud af vintertjeneste 20132016 Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg Telefon 7918 1777 Telefax 7545 2245 wwwcowidk Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 Dokument nr A0305472013101BUT

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 Agenda Dataopsamling/tracking i vintertjenesten Baggrund Typer af dataopsamling Anvendelse Udfordringer GPS Styring Anvendelse Udfordringer

Læs mere

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste Udbudsforskrifter, drift Vintertjeneste Vintertjeneste med traktor Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) Maj 2004 TILBUDSSAMLELISTE I skemaet anføres alle entreprisenumre, der udbydes samtidigt. Der skal

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste Udbudsforskrifter, drift Vintertjeneste Samlet vintertjeneste i et geografisk område Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) Maj 2004 TILBUDSSAMLELISTE Der kan udbydes enten enkeltentrepriser eller områdeentrepriser,

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Beboermøde for lejerne i Mikkelborg Park. Tirsdag d. 25. marts 2014 Beboerrepræsentationens årsberetning

Beboermøde for lejerne i Mikkelborg Park. Tirsdag d. 25. marts 2014 Beboerrepræsentationens årsberetning 1. Beboerrepræsentationen (BR) 2. Ejerforeningen og samarbejdet 3. Blue Vision Beboermøde for lejerne i Mikkelborg Park Tirsdag d. 25. marts 2014 Beboerrepræsentationens årsberetning 4. Vedligeholdelse

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste r Paradigma for instruks A. Læsning af salt B. Rydning og læsning af sne Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig

Læs mere

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste Udbudsforskrifter, drift Vintertjeneste Vintertjeneste med lastbil Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) Maj 2004 TILBUDSSAMLELISTE I skemaet anføres alle entreprisenumre, der udbydes samtidigt. Der skal

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor?

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Side Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Mand Køn Kvinde - - Alder - - + Et landdistrikt En by med under. indbyggere En by med mellem. og. indbyggere En by med mellem. og.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND SÅDAN BESTILLER DU - Ring til midttrafik på 87 40 83 00 (tast 1) - Bestil online på midttrafikflextur.dk - Hent app "flextrafik - flextur, teletaxa og handicapkørsel"

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Betingelser. Udbud på Vintertjenester 2014 Fredericia Kommune. Offentligt udbud. Juni 2014

Betingelser. Udbud på Vintertjenester 2014 Fredericia Kommune. Offentligt udbud. Juni 2014 Udbud på Vintertjenester til Fredericia kommune Offentligt udbud Juni 2014 Tovholder for udbuddet: Fredericia Kommune: Att: Malene Frederiksen Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia Danmark malenefrederiksen1@fredericiadk

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier REGULATIV for Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier 1. oktober 2012 Vejdirektoratet Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse statens veje,

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Truck of the year 2008.

Truck of the year 2008. Den nye TGS. Truck of the year 2008. www.man.dk S for Sejrherre af Truck of the Year 2008 Ingen anden lastbilproducent har vundet prisen Truck of the Year 7 gange og det overrasker ikke. MAN har med den

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Odder Kommune. Vintertjeneste. Betingelser for Udbud og Tilbud (BUT) August 2012

Odder Kommune. Vintertjeneste. Betingelser for Udbud og Tilbud (BUT) August 2012 Vintertjeneste August 2012 COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg Telefon 7918 1777 Telefax 7545 2245 wwwcowidk Vintertjeneste August 2012 Dokument nr A030547_1_BUT_Odder_2012 Revision nr 1,0 Udgivelsesdato

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL EGION MIDTJYLLANd Ring til Midttrafik på 87 40 83 00 Vi sidder klar ved telefonerne på følgende tidspunkter: Korte rejser (op til 100 km) alle dage 8.00-17.00

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

der hjælper lokalt. TÆND ET LYS I RUMÆNIEN I denne folder kan du læse om vores projekter... ...og hvordan du kan være med!

der hjælper lokalt. TÆND ET LYS I RUMÆNIEN I denne folder kan du læse om vores projekter... ...og hvordan du kan være med! Brother to Brother Support (BBS) rækker en hjælpende hånd til mennesker, kirke og samfund i Rumænien på grundlag af et kristent livs og menneskesyn. Oftest hjælper vi dem, der hjælper lokalt. TÆND ET LYS

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Mobile løsninger for logistik og transport

Mobile løsninger for logistik og transport SEMINAR 3. JUNI 2015 INVITATION: Mobile løsninger for logistik og transport Mobilløsning: Overblik over biler og status på leverancer Ruteplanlægning: Spar helt op til 30% af de kørte km! Emballageregnskab:

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Marts 2014 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men loven om råderet har du mulighed for at

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ice control Technology with 20% salt/water solution on highways, (Brug af 20 % saltvands opløsning til glatføre bekæmpelse på større veje) Af

Ice control Technology with 20% salt/water solution on highways, (Brug af 20 % saltvands opløsning til glatføre bekæmpelse på større veje) Af Ice control Technology with % salt/water solution on highways, (Brug af % saltvands opløsning til glatføre bekæmpelse på større veje) Af civilingeniør J Kr Fonnesbech, Fyns Amt, Danmark. INDHOLDSFORTEGNELSE.

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Hvordan vi får flere med færgerne

Hvordan vi får flere med færgerne Initiativgruppen Hvordan vi får flere med færgerne En samling idéer til en bedre udnyttelse af de ærøske færgers kapacitet Indledning Initiativgruppen har hos medlemmerne på Facebook-gruppen Ærø til motorvejen

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere