Selvevalueringsrapport 2015

Transkript

1 FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Selvevalueringsrapport 2015 Den lange udgave Jan Coermann November 2015 Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative tilbagemeldinger på skolens værdier i hverdagen og udbyttet af undervisningen på linjerne i forhold til skolens læringsmål. Desuden gennemfører vi en forældretilfredshedsundersøgelse.

2 Selvevalueringsrapport 2015 Evalueringens design 3 Loven 3 Evalueringens sigte 3 Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. 3 Valg af evalueringsmodel 4 Evalueringens design 4 Evalueringens faser 4 Tidsplan 5 Data og databehandling 5 Kvantitative data 6 Læringsmål 6 Kvalitative data 13 Performance 13 Art 14 Science 15 Adventuresport 16 Global 17 Media 19 Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen 20 Data Data Særligt tema: Værdigrundlaget 26 Data Forældretilfredshedsundersøgelsen 37 Evalueringens design 37 Data 38 Behandling af data og konklusioner 59 Udbytte af linjeundervisningen 59 Adventure 59 Performance 60 Media 61 Global 62 Science Explorer 63 Art 64 Kontaktlærer og familie 65 Værdigrundlaget 66 Skolen som helhed 66 Afrunding 66

3 Evalueringens design Loven Lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, paragraf Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Stk.2. Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende undervisningsplanen. Stk.3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v. Stk.4. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning. Evalueringens sigte 1. Udvikling og læring. Selve evalueringsprocessen har et læringsperspektiv for deltagerne samt et udviklingsperspektiv for skolen i en forventning om, at få redskaber til udvikling af vores skoletilbud. Disse redskaber skulle gerne begynde at tegne sig i afrapporteringen, men kræver en efterfølgende bearbejdelse i skolens pædagogiske fora. 2. Sigtet er at undersøge om eleverne oplever at blive styrket inden for de mål der er beskrevet gennem skolens læringsmål. 3. Evalueringsprocessen tager sit udgangspunkt i værdigrundlaget og skal understøtte bestræbelserne på at give værdigrundlagets begreber kød og blod, at gøre dem operative. 4. Afrapporteringen vil efterfølgende være tilgængelig på skolen hjemmeside. Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. Skolens værdigrundlag er følgende: Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse. Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv.samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling. Natur og kultur På Flakkebjerg Efterskole vægter vi bæredygtighed og forståelse for samspillet mellem menneske og natur. Vi vægter bevidsthed om egen kultur og dens udtryk samt indsigt i og forståelse for andres kulturelle baggrund. Værdigrundlaget danner grundlag for en samfundsanalyse, der kan beskrives gennem følgende grundvilkår: Globalisering, værdirelativisme, kulturpluralisme, individualisme. Der bruges ikke i denne sammenhæng mere tid på at redegøre for denne analyse og tilhørende begreber. Analysen fører til en beskrivelse af skolens overordnede læringsmål, der beskrives gennem følgende kompetenceområder:

4 Faglig kompetence, indhold og metode Samarbejdskompetence Handlekompetence Læringskompetence Formidlingskompetence Kreativ kompetence Elevens kompetence til at anvende en faglig viden i konkrete sammenhænge. Indhold handler om faktuel viden og metodiske faglige værktøjer. Elevens kompetence til at navigere i samarbejdets sociale dimensioner. Kan eleven skabe plads til andre, sætte sig ind i andres syn, besidder eleven empatiske evner, er eleven hjælpsom? Elevens kompetence til at træffe et valg. Derunder en bevidsthed om beslutningsgrundlagets forskellige afsæt og betydning. Kan eleven både foretage saglige analyser og handle mere intuitivt? Har eleven pondus til at gennemføre sin beslutning? Elevens kompetence til at lære. Dette handler både om viden om sine egen motivation og vilkår for læring, samt at kunne handle for at sikre disse vilkår. Elevens kommunikative kompetencer. Kan eleven formulere sig i skrift og tale og kan eleven anlægge forskellige strategier for formidling afhængig af stof, målgruppe og sammenhæng? Elevens evne til at finde kreative løsningsstrategier. Kan eleven arbejde på tværs af fag og finde inspiration til nye løsninger i fremmede fagområder? Evalueringsspørgsmålet lyder derfor som følger: Opnår Flakkebjerg Efterskole at gennemføre skoleåret i overensstemmelse med skolens værdier? og Opnår Flakkebjerg Efterskole at styrke eleverne indenfor faglig-, samarbejds-, handlings-, lærings- og formidlingsog kreativ kompetence gennem undervisningen på skolens linier? Valg af evalueringsmodel Det første spørgsmål undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsning og åbne besvarelser. Det andet spørgsmål belyses både gennem spørgeskema og en deliberativ samtale på linjerne. Forældretilfredshedsundersøgelsen belyser forældrenes oplevelser ift læringsmål og enkelte andre spørgsmål, som vi ønsker at undersøge dette år. Evalueringens design Bestyrelsen har overdraget ansvaret for selvevalueringen til forstanderen. Som tovholdere for evalueringen fungerer Jan Coermann, forstander. Evalueringens faser 1. Til selve evalueringen arrangeres en konference. Dette gøres for at give dagen et særligt præg, der skal hjælpe medarbejdere og elever til at løfte sig ud af dagligdagens trummerum. 2. Til evalueringskonferencen udfylder eleverne et spørgeskema. Ad denne vej får vi en mængde kvantitative data der kan understøtte den viden vi får af selve konferencens kvalitative ytringer. Dagen indledes af moderator. Derefter arbejdes der i grupper på linjerne. Gruppearbejdet afsluttes med et skriftligt resume af debat og konklusioner. 3. Tovholderne indsamler evalueringskonferencens data og foretager den analyse der skal ligge til grund for den afsluttende rapport. Rapporten behandles derefter på pædagogiske møder og i skolens bestyrelse.

5 Tidsplan April: Maj Juni - september: Pædagogisk udvalg indkalder til evalueringskonferencen. Evalueringskonferencen og databehandling Afrapportering og debriefing. Data og databehandling Om kvantitative data Eleverne har med udgangspunkt i læringsmålene skulle svarer på spørgsmål om deres udbytte af undervisningen på linierne. Spørgeskemaet blev udarbejdet i Questback Essentials. 108 ud af 126 elever svarede på undersøgelsen, det svarer til 86 %. Om de kvalitative data Det vi vil 1. Linjelærerne fremlægger målet med undervisningen på deres linje. 15 minutter. Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser. 2. Gruppevis drøftelse af, hvad man anser som særlig vigtigt i denne målsætning. 15 minutter - Hvad anser I som nøgleordene i den beskrivelse af målene med undervisningen lærerne har givet? - Hvad anser i som det vigtigste, mindre vigtigt og hvad er I evt helt uenige skal være et mål med linjeundervisningen? - Er der mål, som I ikke synes bliver nævnt, men som I anser som væsentlige for undervisningen på linjen? 3. Grupperne fremlægger deres behandling af linjens mål med undervisningen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 15 minutter Det vi gør 1. Linjelærerne præsenterer i overskrifter årsplanen for de projekter og aktiviteter linjen har været igennem i skoleårets løb. 10 minutter Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser. 2. Gruppevis drøftelse af, hvordan årsplanen har fungeret i forhold til de mål lærerne har beskrevet for linjen. 20 minutter. - Hvilke projekter vil I fremhæve som særligt vellykkede i forhold til målsætningen? - Hvilke projekter bør i særlig grad have et eftersyn eller helt sløjfes? - Hvad er det der skal forbedres? - Hvordan har I oplevet kontinuiteten, sammenhængen, mellem projekterne? 3. Grupperne fremlægger deres behandling af årsplanen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 15 minutter Det vi kan 1. Linjen videre med ideudvikling af nye projekter, aktiviteter og temaer der kan styrke linjens målsætninger.

6 Procent Kvantitative data Læringsmål 1. Hvordan vurderer du udviklingen af din læringskompetence? Læringskompetence: Læringskompetence beskriver dine evner til at lære nyt og din bevidsthed om hvordan du bedst lærer. Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge. 4.6% 38.0% 39.8% 17.6% Jeg tager ansvar for min egen læring. 0.9% 9.3% 27.8% 38.9% 23.1% Jeg er åben for at lære på nye måder. 2.8% 19.4% 58.3% 19.4% Meget mindre Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig. Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 4.6% 0.9% 7.4% 34.3% 47.2% 47.2% 35.2% 13.9% 9.3% Mindre Ingen forandring Mere Jeg er udholdende og koncentreret. 5.6% 30.6% 37.0% 21.3% 5.6% Meget mere Jeg har lyst til at lære nyt. 6.5% 35.2% 43.5% 14.8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median Jeg har lyst til at lære nyt ,67 0,81 4,00 Jeg er udholdende og koncentreret ,91 0,98 3,00 Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære ,44 0,80 3,00 Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig ,70 0,76 4,00 Jeg er åben for at lære på nye måder ,94 0,70 4,00 Jeg tager ansvar for min egen læring ,74 0,95 4,00 Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge ,70 0,81 4,00 Meget Ingen Meget Mindre Mere mindre forandring mere N Jeg har lyst til at lære nyt. 0,0% 6,5% 35,2% 43,5% 14,8% 108 Jeg er udholdende og koncentreret. 5,6% 30,6% 37,0% 21,3% 5,6% 108 Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 0,9% 7,4% 47,2% 35,2% 9,3% 108 Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig. 0,0% 4,6% 34,3% 47,2% 13,9% 108 Jeg er åben for at lære på nye måder. 0,0% 2,8% 19,4% 58,3% 19,4% 108 Jeg tager ansvar for min egen læring. 0,9% 9,3% 27,8% 38,9% 23,1% 108 Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge. 0,0% 4,6% 38,0% 39,8% 17,6% 108

7 Procent 2. Hvordan vurderer du udviklingen af din faglige kompetence? Faglig kompetence: Faglig kompetence beskriver din faglige (skolefag) og tværfaglige (linjefag, eks.performance) viden og dine evner til at anvende denne viden i virkeligheden Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 0.9% 18.5% 1.9% 1.9% 19.4% 2.8% 3.7% 31.5% 30.6% 5.6% 23.1% 5.6% 18.5% 0% 20% 48.1% 31.5% 40% 53.7% 56.5% 54.6% 56.5% 60.2% 60% 30.6% 42.6% 80% 18.5% 25.0% 11.1% 11.1% 19.4% 5.6% 9.3% 100% Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag ,90 0,77 4,00 Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 108 3,77 0,72 4,00 Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser ,71 0,68 4,00 Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger ,74 0,69 4,00 Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig ,02 0,72 4,00 Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen ,48 0,71 3,00 Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse 108 3,47 1,02 3,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 0,0% 5,6% 18,5% 56,5% 19,4% 108 Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 0,0% 5,6% 23,1% 60,2% 11,1% 108 Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. 0,0% 3,7% 30,6% 56,5% 9,3% 108 Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. 0,0% 2,8% 31,5% 54,6% 11,1% 108 Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. 0,0% 1,9% 19,4% 53,7% 25,0% 108 Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. 1,9% 1,9% 48,1% 42,6% 5,6% 108 Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse 0,9% 18,5% 31,5% 30,6% 18,5% 108 N

8 Procent 3. Hvordan vurderer du udviklingen af din samarbejdskompetence? Samarbejdskompetence: Samarbejdskompetence beskriver din indsigt i dine styrker og udfordringer i at samarbejde og din evne til at anvende denne indsigt i relevante sammenhænge. Jeg kan lide at arbejde sammen med andre. 1.9% 7.4% 31.5% 36.1% 23.1% Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 3.7% 37.0% 38.9% 20.4% Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. Jeg kan bede om og give hjælp. Jeg hjælper med at løse konflikter. 37.0% 0.9% 4.6% 34.3% 1.9% 39.8% 46.3% 49.1% 49.1% 16.7% 11.1% 9.3% Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Jeg lytter til andre mennesker. 2.8% 25.9% 56.5% 14.8% Meget mere Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 2.8% 42.6% 49.1% 5.6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas ,57 0,64 4,00 Jeg lytter til andre mennesker ,83 0,70 4,00 Jeg hjælper med at løse konflikter ,66 0,67 4,00 Jeg kan bede om og give hjælp ,65 0,77 4,00 Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det ,80 0,70 4,00 Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst ,76 0,82 4,00 Jeg kan lide at arbejde sammen med andre ,71 0,96 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 0,0% 2,8% 42,6% 49,1% 5,6% 108 Jeg lytter til andre mennesker. 0,0% 2,8% 25,9% 56,5% 14,8% 108 Jeg hjælper med at løse konflikter. 0,0% 1,9% 39,8% 49,1% 9,3% 108 Jeg kan bede om og give hjælp. 0,9% 4,6% 34,3% 49,1% 11,1% 108 Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. 0,0% 0,0% 37,0% 46,3% 16,7% 108 Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 0,0% 3,7% 37,0% 38,9% 20,4% 108 Jeg kan lide at arbejde sammen med andre. 1,9% 7,4% 31,5% 36,1% 23,1% 108 N

9 Procent 4. Hvordan vurderer du udviklingen af dine formidlingskompetencer? Formidlingskompetence: Formidlingskompetence beskriver dine evner til at kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til det der skal formidles, målgruppen og den sammenhæng kommunikationen indgår i. Jeg er opmærksom på mit kropssprog. 1.9% 52.8% 33.3% 12.0% Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.) Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 5.6% 12.0% 0.9% 37.0% 3.7% 41.7% 3.7% 36.1% 3.7% 32.4% 39.8% 34.3% 50.9% 43.5% 50.0% 49.1% 8.3% 11.1% 11.1% 10.2% 14.8% Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 3.7% 15.7% 50.9% 29.6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median Jeg har det godt med at kommunikerer med andre ,06 0,77 4,00 Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre ,75 0,75 4,00 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre ,67 0,71 4,00 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre ,62 0,73 4,00 Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen ,72 0,66 4,00 Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.) 108 3,28 0,97 3,00 Jeg er opmærksom på mit kropssprog ,56 0,72 3,00 Meget Ingen Meget Mindre Mere mindre forandring mere N Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 0,0% 3,7% 15,7% 50,9% 29,6% 108 Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 0,0% 3,7% 32,4% 49,1% 14,8% 108 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. 0,0% 3,7% 36,1% 50,0% 10,2% 108 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. 0,0% 3,7% 41,7% 43,5% 11,1% 108 Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. 0,0% 0,9% 37,0% 50,9% 11,1% 108 Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.) 5,6% 12,0% 39,8% 34,3% 8,3% 108 Jeg er opmærksom på mit kropssprog. 0,0% 1,9% 52,8% 33,3% 12,0% 108

10 Procent 5. Hvordan vurderer du udviklingen af dine handlekompetencer? Handlekompetence: Handlekompetence beskriver dine evner til at handle på baggrund af en relevant analyse af dine muligheder. Det beskriver din indsigt i dine muligheder for, at øve indflydelse på dit eget liv og på dine omgivelser lokalt, nationalt og globalt. Jeg vurderer kritisk min egen indsats. 3.7% 46.3% 38.0% 12.0% Jeg kan motivere mig selv. 3.7% 13.0% 34.3% 40.7% 8.3% Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 8.3% 35.2% 44.4% 12.0% Meget mindre Jeg kan overskue komplekse opgaver. Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 3.7% 5.6% 1.9% 11.1% 47.2% 47.2% 37.0% 33.3% 6.5% 6.5% Mindre Ingen forandring Mere Jeg fører gerne an, når det skal handles. 0.9% 9.3% 42.6% 37.0% 10.2% Meget mere Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 0.9% 2.8% 31.5% 53.7% 11.1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median Jeg tager initiativ til at løse udfordringer ,71 0,73 4,00 Jeg fører gerne an, når det skal handles ,46 0,83 3,00 Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål ,31 0,82 3,00 Jeg kan overskue komplekse opgaver ,37 0,83 3,00 Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget ,60 0,80 4,00 Jeg kan motivere mig selv ,37 0,94 3,00 Jeg vurderer kritisk min egen indsats ,58 0,75 3,50 Meget Ingen Meget Mindre Mere mindre forandring mere N Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 0,9% 2,8% 31,5% 53,7% 11,1% 108 Jeg fører gerne an, når det skal handles. 0,9% 9,3% 42,6% 37,0% 10,2% 108 Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 1,9% 11,1% 47,2% 33,3% 6,5% 108 Jeg kan overskue komplekse opgaver. 3,7% 5,6% 47,2% 37,0% 6,5% 108 Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 0,0% 8,3% 35,2% 44,4% 12,0% 108 Jeg kan motivere mig selv. 3,7% 13,0% 34,3% 40,7% 8,3% 108 Jeg vurderer kritisk min egen indsats. 0,0% 3,7% 46,3% 38,0% 12,0% 108

11 Procent 6. Hvordan vurderer du udviklingen af dine kreative kompetencer? Kreativ kompetence: Kreativ kompetence handler bl.a. om at kunne bruge sin viden på nye måder, at kunne arbejde på tværs af fag, skabe nye ideer og løsninger som har værdi for andre, samt tænke ud af boksen, at tænke det utænkelige. Jeg kan bruge gamle ting på nye måder. 2.8% 44.4% 40.7% 12.0% Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 3.7% 23.1% 47.2% 25.9% Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 4.6% 36.1% 41.7% 17.6% Meget mindre Jeg kan arbejde videre på andres ideer. Jeg kan omsætte ideer til handling. 1.9% 31.5% 2.8% 20.4% 50.0% 56.5% 16.7% 20.4% Mindre Ingen forandring Mere Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 1.9% 20.4% 64.8% 13.0% Meget mere Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 0.9% 35.2% 52.8% 11.1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter ,74 0,66 4,00 Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer ,89 0,63 4,00 Jeg kan omsætte ideer til handling ,94 0,72 4,00 Jeg kan arbejde videre på andres ideer ,81 0,72 4,00 Jeg ser muligheder frem for begrænsninger ,72 0,80 4,00 Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting ,95 0,80 4,00 Jeg kan bruge gamle ting på nye måder ,62 0,73 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 0,0% 0,9% 35,2% 52,8% 11,1% 108 Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 0,0% 1,9% 20,4% 64,8% 13,0% 108 Jeg kan omsætte ideer til handling. 0,0% 2,8% 20,4% 56,5% 20,4% 108 Jeg kan arbejde videre på andres ideer. 0,0% 1,9% 31,5% 50,0% 16,7% 108 Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 0,0% 4,6% 36,1% 41,7% 17,6% 108 Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 0,0% 3,7% 23,1% 47,2% 25,9% 108 Jeg kan bruge gamle ting på nye måder. 0,0% 2,8% 44,4% 40,7% 12,0% 108 N

12 7. Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen? Total 3.92 Performance 4.67 Art 3.76 Science 4.26 Adventure sport Global Media Gennemsnit Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen? Jeg går på Gennemsnit Total Performance Art Science Adventure sport Global 3,92 4,67 3,76 4,26 3,76 3,70 3,78 N Media

13 Læringsmål linjevis :45 Kvalitative data Performance Det vi vil - elevernes respons Hvilke mål er vigtige for linjen? Hvad kunne man gøre bedre? gruppe 1. Nøgleordene er: Eleverne, kreativ arbejde - det er en kreativ linje, fællesskabet Det vigtigste: At man har udviklet sig personligt Svantes viser var rigtig godt, man kunne godt ha arbejdet mere med temaet misbrug på et samfundsfagligt plan. Det var primært danskfagligt. Der kan godt være mere skriftligt dansk så vi øver os mere. Skarpere på afleveringer især i dansk. Gruppe 2. Nøgleordene: Selvstændighed, kreativitet og ansvarlighed Det vigtigste er at stå på egne ben ift. projektarbejde. Der skal være noget med kroppen i målene, da vi har arbejdet rigtig meget med det i undervisningen. Det vi har gjort - elevernes respons Hvad har været det fedeste?: Der hvor vi var på plejehjem. Det at researche med performancefaglighed (karakterarbejde) samtidig med at vi fik et godt indblik i en ny verden. Alle forestillingerne vi har set og især forskelligheden i dem. Det har været fedt og lave site-specific og dem vi lavede i Berlin var noget af det fedeste. Små projekter som har varet en dag. Gode gæstelærere. Hvad kunne vi gøre anderledes?: Når vi laver forestillinger skal vi huske de tre perspektiver: Performance, sprog og samfund. På en linjedag skal der gerne være bevægelse, tekstarbejde og produktion. Spred pensum ud over året.

14 Læringsmål linjevis :45 Art Intro: For meget af de samme opgaver. Mere afveksling. Croquis tegning var godt. ÅRHUSTUR: Gode udstillingssteder (små og store) Opgaven: opgaven på linjeturen skal være enkel og gerne flere lege : ryste sammen aktiviteter. Billedtavlen: Lærreder er fine (barndomsbilledet kan tages ud, erstattes af et andet benspænd) BLOGGEN: Ideen i bloggen er god men den skal fremlægges 4 dage om året for at blive fastholdt. Det er vigtigt at man får undervisning i forhold frygten for det hvide lærred og at turde lægge sine ting ud i offentlige rum Facebooksiden er god til holdets arbejde. Forældre er glade for at følge med. GÆSTELÆRERE: Jakob Jensen skal komme tidligere i forløbet Det er rart at der kommer personer udefra (Anja, foto og Amalie, forfatter) SORØ Kunstmuseum Godt tema. Manglende overensstemmelse på udstillingen i forhold til lokalet og hvad der måtte komme med. God frihed i forhold til at arbejde med et selvvalgt udtryk. 2 sammenhængende linjeuger er rigtig godt. Fotoprojektet: Godt. Berlin: 5-mandsbilletter skal erstattes af Uge-billetter. Streetart-tur var rigtig god (måske udvides med workshop) Gode atelier-besøg, dog ikke så mange danske kunstnere (vi vil også møde tyskere) På linjen forbedring? Mere skulptur og installation ønskes Fastholdelse af elever på FE? Flere fælles arrangementer og traditioner. (speeddating mv.) Siigurd er god for skolen (han er objektiv) Fysisk rum mangler vi. Et roligt sted at være alene eller en hule i stillezone. Cafeen er et bud men det skal indrettes anderledes. Mere kontakttid (det er vigtigt) Familielæreren er vigtig (som elev man sammenligner meget i forhold til traditioner på fam.møde mv. og der opleves stor forskel på familielærerens engagement Fremme trivsel på Skolen? Som i ovenstående punkt om fastholdelse

15 Læringsmål linjevis :45 Science Vi er rigtig stolte og glade for de tilbagemeldinger, vi har fået af vores elever, men vi har 2 elever der ikke har fået det nødvendige faglige udbytte og som ikke har udvist den faglig interesse eller engagement i løbet af året. - Det præger selvfølgelig besvarelserne og vi bør fremover inddrage forældrene til disse elever på et tidligere tidspunkt. 25 % af vores elever føler sig dårlige i større forsamlinger, hvor det kan være svært at hamle op med velformulerede Global elever. - Det kan afhjælpes ved at snakke om kommende FE-tings punkter om onsdagen og en generel snak om hvilke udfordringer, der er i ar stille sig op i en større forsamling - vores elever kunne godt have brug for at lære at performe mere (evnt. kursus af Andreas) En del af eleverne ville gerne have haft mere kontaktlærertid og her er det godt, at det er flyttet fra fredagen, hvor det tit endte op i for meget hygge. - Godt med kontaktlærertid om onsdagen, hvor vi også rent fysisk vil afholde mødet i familierummene væk fra linjelokalet og deres elskede pc er.

16 Læringsmål linjevis :45 Adventuresport Det vi vil a. Anna: Der er meget kost og sundhed (bliver formyndende): Andre emner kunne være landbrug, økologi At have et mål - vores løbeprojekt b. Robert: Overnatningsture fra tirsdag til onsdag vil giver godt sammenhold på linjen. c. Andrea: Fastholdelse i konditionstræning, styrketræning osv. Fagligt: Fysik, mangel på sammenhæng ml. Teori og Ulf : klatring Jakob: Klatring stole på udstyr, 3 metervippen i svømmehal Sylvester: Konkurrencen i gocard Robert: Opalsøen Andrea: Kragerup Gods, Dykning, havkajak, 30 km. Vandring, Magnus: opalsøen, hoppe på hovedet fra 3 m., MTB ved Vang Mousa: Løbetræning til kvartmarathon, Træning før kajakpolo Torbjørn: Grenfag Gør grenfagene mere attraktive i forb. med holdsport d. Udfordringer, Sociale (holdsport, holdene hjælpe hinanden), fysiske kunnen e. Sociale og mentale, fysiske kunnen, Faglighed f. Fysiske, sociale på holdet, Faglige (Emil: social, mentale, fysiske, faglige) g. Sociale, fysiske, samarbejde - Er der mål, som I ikke synes bliver nævnt, men som I anser som væsentlige for undervisningen på linjen? Det vi gør 1. - Hvilke projekter vil I fremhæve som særligt vellykkede i forhold til målsætningen? a. Kvart og halvmarathon, MTB, introtur, GoCard, Go High, styrketests, kajakpolostævne, Førstehjælp (tidligere på året) - Hvilke projekter bør i særlig grad have et eftersyn eller helt sløjfes? - Hvad er det der skal forbedres? o O-løb, Messe strukturen, fordeling af grupper og hjælp til at komme i gang med at løbe. Nogen synes de blev tabt og ikke følget op på. - Hvordan har I oplevet sammenhængen mellem projekterne? Det vi kan Efter pausen er der tid til at samle op på løse ender fra formiddagen og i plenum at drøfte året i sin helhed. Elevfrafald Hvad kan vi gøre for at holde på vores elever: Optagelsessamtaler: Opdel samtalen Udsmidning: Have en fast grundlinje og italesætte den ofte i starten af skoleåret (Magnus, Mousa) Forståelsen for hvor grænserne er hos elevgruppen er meget vigtig (Jakob) Hold rent bord og hold fast i regelsættet Rygning skal der oplyses om at vi kan hjælpe, men hvis man ikke beder om hjælp kan man ikke gå på FE. Læg vægt optagelsessamtalerne og rygning Køkkenhold For vores linje møder nye. Alle ikke-naturvidenskabelige er mix i de naturfaglige fag (fysik, matematik) Mixet: giver mulighed for flere venner og det var størstedelen af klassen som var tilhænger af mix.

17 Læringsmål linjevis :45 Global Global har følgende linjebeskrivelse, som udgangspunkt for undervisningen på linjen Vi vil: Bidrage til at øge forståelsen af vores foranderlige globaliserede verden. Give elever på linjen forskellige værktøjer til at udforske, forstå og tage aktivt del i den verden vi lever i. Præsentere en bred vifte af standpunkter, synspunkter og ideologier fra hele verden på en måde, der kalder på eftertænksomhed. Give elever mulighed for at deltage i og facilitere dialog og debat om globale temaer: Sociale, kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige. Styrke elevernes viden om sammenhæng imellem det lokale, det nationale og det globale medborgerskab Give interkulturelle kompetencer, og søge at få spejlet egne værdier i andres. Søge at bliver konfronteret med andre livsvilkår, sprog, kulturer og opfattelser. Bruge engelsk som arbejdssprog. Under overskriften English mostly vil vi benytte engelsk som det overvejende arbejdssprog. Derved vil vi optimere elevernes muligheder for at øge deres kommunikative og sproglige kompetencer. Elevernes kvalitative evaluering: På baggrund af den kvalitative evaluering med eleverne, hvor der blev givet feedback og kommentarer, drages følgende konklusioner i forhold til linjens indholdsbeskrivelse: Alle punkterne i linjebeskrivelsen er vigtige og grundene til, at eleverne valgte Global. Linjebeskrivelsen mangler at fokusere på en vægtning af basale kreative elementer / færdigheder, samt linjefaglig faktuel viden. Det skal indskrives, at global-linjen skal indeholder aktiv deltagelse i samfundet uden for skolen, samt øvelser med fokus på kropssprog, kommunikation og interview Eleverne kom herefter med kommentarer og feedback i forhold til, hvordan global året havde været i praksis: Eleverne er glade for, at vi er gået i dybden med udvalgte områder, men savner dog et overblik over endnu flere områder i verden. Det har været meget udbytterigt at få mange gæster udefra ind i klassen. Det er vigtigt, at gæster altid introduceres grundigt, før de kommer, og at det gøres klart, i hvilken kontekst besøget er tænkt. Alle udtrykker, at de har lært meget af at være ude på folkeskoler og undervise som en del af et projekt. Tyrkiet-linjeturen var super og udbytterig. Vi var meget sammen som et fællesskab lærere og elever. Global er en meget faglig linje. Der er meget skriftlighed, og opgaver der skal laves. Det er et stort plus, at lærerne på Global opleves som meget engagerede mennesker. Gode og udbytterige linjeture til Agersø og København. På turen til Agersø, var projektet om danskheden dog måske lidt søgt. Der må gerne være mere viden om land/by, øsamfund mm.

18 Læringsmål linjevis :45 Til forældredagen kunne global udfolde og vise sit potentiale endnu mere. Det er vigtigt med kvalitet i debatterne i klassen, og at de inddrager en vidensdimension. Vi skal være opmærksomme på, at få flere forskellige holdninger repræsenteret i klassen. Eleverne ville gerne have haft endnu mere engelsk i dagligdagen. Dog har det været rigtigt gode opgaver på engelsk. Der efterspørges mere konkret samfundsfaglig kerneviden og færdigheder. Vi har brug for at der lægges mere i den samfundsfaglige værktøjskasse. Eleverne kom til sidst med følgende forslag til ændringer på linjen: Gå mere i dybden med aktuelle konflikter Flere ture ud af huset på ture tage til forskellige events eller andre efterskoler, der har en global linje. Skabe rammer for, at linjen kan være mere udadvendt aktivistisk. Formidle/fortælle om sine projekter til folk uden for skolen Mere om dansk politik, og hvordan systemet fungerer Forløb hvor man skaber sit eget politiske parti med politisk grundlag, organisationsstruktur, kommunikation udadtil osv., som man skal føre en valgkamp for Flere forskellige holdninger repræsenteret i gæstebesøgene. Flere kulinariske verdensoplevelser.

19 Læringsmål linjevis :45 Media Det vi vil Elevernes kommentarer: Det er nogle fine mål, som står på hjemmesiden, men kan man ikke gøre dem mere virkelige, Linjen hedder Media, men vi laver næsten kun film, Mere journalistik, Den med medier i samfundet, er mere en Global ting Det vi gør Elevernes kommentarer: Dokumentarugen var fed både i optakt og forløbet, Postkort fra Næstved havde en del af linjens mål. Både foto og tekst, Fedt med besøg af både forfatter og fotograf, Måske skal vi have fotoprojektet lidt senere på året, når vi har lært hinanden at kende, Fedt at kunne arbejde på tværs af linjerne (Global) men selve projektet kunne være federe med Performancelinjen Det vi kan Elevernes kommentarer: Hvad med en blog, hvor hver elev har roller i at få udfyldt, hvad det er vi går og laver? Meget mere journalistik gerne en hel projektuge. Kunstfilm sammen med Art og radiodrama sammen med Performance. En Media-avis Efter pausen er der tid til at samle op på løse ender fra formiddagen og i plenum at drøfte året i sin helhed. Elevernes kommentarer: Flere blive-weekender. Altså at man skal melde sig fra i stedet for til Vi skal sidde blandet til spisning af og til, Mange flere temaweekender og meget mere info, Mere kontaktlærertid der er sat i system, Kan vi ikke tage mere ud fælles? Hvorfor får man ikke det af vide, der går galt. Altså fx at det er pisse hårdt at gå på efterskole? Det skal der fokus på Det er ikke ret ægte, det I går og siger For eksempel er der meget bedre mad, når vi får gæster, og vi skal gøre ekstra rent, det der nye blad fortæller jo slet ikke alt det dårlige Mere støtte til eleverne i at arrangere, Ryste-sammen-ting hele året. Ja, jeg ved godt, det ikke er meget, men der gik lige lidt selvsving i nogle af punkterne, og eleverne kørte i ring om de samme svar.

20 Gennemsnit Læringsmål linjevis :45 Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen Data Kontaktlærerspørgsmål Lærerne på Flakkebjerg Efterskole debatterer i øjeblikket om vi kan løse vores kontaktlærerfunktion bedre. Målet med at have kontaktlærere er følgende: At eleven føler sig tryg på skolen. At eleven føler sig set og hørt af en voksen der har et ansvar for eleven. At eleven bliver vejledt og instrueret i at finde sig tilrette i kostskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver. At eleven får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). At eleven får mulighed for at reflektere over sine mål med efterskoleopholdet og sine valg og handlinger i den forbindelse. Du vil kunne hjælpe os meget i afklaringen om det rigtige at gøre ved at svare på nedenstående spørgsmål på en skala fra 0 til 10, hvor 0 "er slet ikke" og 10 er "I meget høj grad" Spørgsmål Gennemsnit N I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig? 7, I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver? 7, I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). 7, I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse. 7,01 108

21 Procent Læringsmål linjevis :45 2. Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer? % % % 4 3.7% 5 1.9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Navn 1 Meget god 2 God 3 Ok 4 Dårlig 5 Meget dårlig 3. Min relation til min kontaktlærer har været præget af (1 er slet ikke og 10 meget) Respekt 1 2 Handling når der var behov 3 4 Gensidig interesse 5 Fortrolighed 6 7 Tillid 8 9 0% 20% 40% 60% 80% 100% 10 Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median Tillid 108 7,27 2,57 8,00 Fortrolighed 108 7,09 2,59 8,00 Gensidig interesse 108 7,18 2,51 8,00 Handling når der var behov 108 7,31 2,62 8,00 Respekt 108 7,84 2,42 9,00

22 Læringsmål linjevis :45 4. Hvor ofte taler du med din kontaktlærer? 1 3.7% % % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Navn 1 For ofte 2 Passende 3 For sjældent

23 Gennemsnit Data Kontaktlærerspørgsmål Lærerne på Flakkebjerg Efterskole debatterer i øjeblikket om vi kan løse vores kontaktlærerfunktion bedre. Målet med at have kontaktlærere er følgende: At eleven føler sig tryg på skolen. At eleven føler sig set og hørt af en voksen der har et ansvar for eleven. At eleven bliver vejledt og instrueret i at finde sig tilrette i kostskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver. At eleven får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). At eleven får mulighed for at reflektere over sine mål med efterskoleopholdet og sine valg og handlinger i den forbindelse. Du vil kunne hjælpe os meget i afklaringen om det rigtige at gøre ved at svare på nedenstående spørgsmål på en skala fra 0 til 10, hvor 0 "er slet ikke" og 10 er "I meget høj grad" Spørgsmål Gennemsnit N I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig? 7, I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver? 7, I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). 7, I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse. 7,30 107

24 Procent 6. Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer? % % % 4 3.7% 5 0.9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Navn 1 Meget god 2 God 3 Ok 4 Dårlig 5 Meget dårlig 7. Min relation til min kontaktlærer har været præget af (1 er slet ikke og 10 meget) 5 1.9% 2.8% 6.5% 3.7% 17.8% 26.2% 15.9% 25.2% % 2.8% 3.7% 15.9% 10.3% 17.8% 17.8% 18.7% 12.1% % 0.9% 3.7% 2.8% 14.0% 3.7% 14.0% 26.2% 18.7% 14.0% % 1.9% 3.7% 15.0% 10.3% 15.0% 22.4% 12.1% 17.8% % 3.7% 4.7% 11.2% 6.5% 12.1% 30.8% 15.0% 14.0% 8 9 0% 20% 40% 60% 80% 100% 10 Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median 1.Tillid 107 7,35 2,04 8,00 2.Fortrolighed 107 7,30 2,06 8,00 3.Gensidig interesse 107 7,35 2,12 8,00 4.Handling når der var behov 107 7,22 1,93 7,00 5.Respekt 107 8,01 1,73 8,00

25 8. Hvor ofte taler du med din kontaktlærer? 1 0.0% % % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Navn 1 For ofte 2 Passende 3 For sjældent

26 Særligt tema: Værdigrundlaget Data I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? 1 er slet ikke og 10 er i højeste grad Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse % 2 1.9% 3 0.0% 4 3.7% 5 2.8% 6 9.3% % % % % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? 1 er slet ikke og 10 er i højeste grad 108 7,57 1,73 8,00

27 2. Begrund gerne din vurdering om individ og fællesskab Det hele passer! :D Jeg finder Flakkebjergs værdier og idealer rigtig gode, men jeg har stadig en fornemmelse af, at dem som har mest kontrol over fællesskabets udvikling og opretholdelsen af værdierne, er eleverne og deres engagement. Hvis lærerne på en eller anden måde kunne engagere eleverne endnu mere (både fagligt og socialt), så tror jeg man ville kunne få endnu mere ud af året. Såfremt efterskoleelverne ikke bliver udfordret eller mærker, at der rent faktisk er en grund til at leve op til dem, så slagger de bare og kommer ingen vegne. Mit råd til lærerene er, at de ikke skal tøve med at stille krav og udfordre eleverne. Jeg, har været godt træt af fælles afstrafning. For meget tyveri, har mistet for samlet 2000kr på efterskolen. Mangel på ansvar blandt elever, (stoffer, hærværk) Min familie, var langt fra en familie, (bilskirner). Vi er sjældent set sammen, og er spredt udover skolen. Så der er der ikke noget fælleskab. FE-ting. Kæmpe flop! Et demokrati er kun så godt som dets vælgere. I det her tilfælde, jeg tror ikke at folk tog det specielt seriøst og det gjorde at jeg mistede al interesse i FE-tinget. Og så det som noget pjat. Skolens prioriteringer af kampe er lidt ude af den. At tage folk tilbage fra tænkere når de havde drukket, røget cigaretter og hash flere gange, er efter min menig ikke en god ide. Men at kæmpe stædigt for at fjerne en bænk til minde om en afdøde person, er efter min menig en dårlig prioritering. Jeg syntes at vi har et rigtig godt fællesskab, som er skabt helt fra første dag. Vi mangler dog lidt at folk kommer til de aktiviteter der bliver sat op. Jeg synes alle er med til at bidrage noget til fællesskabet! Jeg føler man virkelig har lært at tage ansvar for sig selv og andre og bidrage til fælleskabet. Flakkebjerg er et helt igennem fantastisk sted, på skole bliver man lyttet til og der er rigtig meget plads til at danne sig som menneske. Der er en kæmpe mulighed for at finde ud af hvem man er og finde ud af hvad det er man gerne vil, gennem de forskellige aktiviter og frirum vi har på skolen. Jeg synes det har været et helt vildt godt ophold på FE, og der har været plads til alle, og alles forskelligheder. Jeg synes det har været fantastisk at være en del af fællesskabet! Altså Flakke har ret i, at det handler om individet. Men det er ikke altid helt godt. For når du er en forvirret, svedlugtende, bumsespringende, nervøs, brystvoksende teenager kan det være svært at tage sig sammen og sige foran alle, hvad man gerne vil lave. Man har behov for et lille puf. For man er bange for de andre store "NEJ". Hvis en lærer hjælper én med en aktivitet, er det lidt lettere. Jeg synes skolen lever rigtig meget op til sine værdier om individ og fællesskab. Det eneste sted hvor den smutter er med ligeværd mellem lærer og elev, nogle lærer er super gode til det, mens andre er mindre gode. Jeg synes skolen er rigtig god til at inkludere os i stort set alle ting, som eksempel at elever får lov til at deltage i lærermøde, synes jeg er utrolig inkluderende og en rigtig god måde at få os til at føle ligeværdige med lærerne. I klarer det ret godt synes jeg. Dog synes jeg at der er nogen gange hvor det er lidt forvirrende om hvad i synes, og det er som om i ikke helt kan finde ud af jeres egne ideologier. Det er nok også grunden til at der er røget så mange af i løbet af året. Der mangler lidt kommunikation imellem lærere, og det er som om der mangler lidt styr på tingene. Jeg synes også at der har manglet lidt på demokrati-kontoen i løbet af den tid vi har været her. Det bliver altid diskuteret at vi er en skole hvor der er samtale og alle har det indtryk at Flakke er en meget demokratisk skole. Men nogen gange når det rent faktisk kommer til stykket at der er nogen punkter som skal diskuteres og hvor alle har en mening, så er det som om der allerede er taget en beslutning og at alle lærerne er imod eleverne. Men jeg må indrømme at jeg synes i har klaret det rigtig godt, og i er passende i situationer som tænkere, bortvisninger og dødsfald. Jeg synes i er rigtig gode til jeres arbejde! Flakkebjerg er et fantastisk sted, hvor man kan få lov til at spejle sig i andre og finde sig selv såvel som nye venner. Jeg er helt sikker på at denne skole er et vendepunkt i mit liv, hvor før jeg søgte ind mod mig selv, vil jeg hellere dyrke fælleskabet og den sunde debat. Og aldrig skal jeg se mig tilbage. Der er helt klart et fællesskab, men der er stadig også plads til at udvikle sig som individ. Men generelt er eleverne ret ens. Der er nogenlunde plads til ikke at være præcis som alle andre. Men der dog nogle begrænsninger. Der kunne godt komme en bedre forståelse for, at bare fordi man ikke er meget udadvendt og ikke giver det bedste førstehåndsindtryk, så kan man godt være en person der er værd at tilbringe tid sammen med. Jeg oplever også, at der er en generelt indforstået holdning til, at hvis man er sammen med en gruppe mennesker, så er man ligesom dem. Og der hører man til. Der er nogle mennesker der godt kan være meget fordømmende ret hurtigt.

28 Jeg vurderer at Flakkebjerg lever rigtig godt op til denne værdi for mig. Det synes jeg fordi at den har hjulpet mig med at forstå fællesskaber og andre mennesker bedre. Desuden som jeg har sagt tidligere er jeg blevet bedre til at omgås med andre i et fællesskab. Fællesskabet er en stor del af Flakke. Men jeg syntes godt skolen kan planlægge flere fællesskabs arrangementer og ture. Det var noget vi gjorde rigtig meget i starten, fordi vi skulle lære hinanden at kende. Men jeg tror bare det altid er godt at gentage. Man kan aldrig blive rystet for meget sammen. Det bliver også sjovere, jo mere vi kender hinanden, plus det vil sikkert skabe nye venskaber. Det er stikuren et godt eksempel på. Det rystede skolen mere sammen. (Ved godt det er en dyr og stor tur, men mener bare at man kan lave små aktiviteter i hverdagen) Bonus: Så keder folk sig mindre og har ikke behov for at bryde reglerne... Jeg synes fællesskabet på flakke er fint nok, men jeg synes stadig godt, det kunne blive bedre med nogle ændringer som fx, sådan nogle internet fri aftner som vi har snakket lidt om i år Jeg synes faktisk det virker ret godt, Jeg er blevet mere åben af at være sammen med mennesker hele tiden, og de er jeg rigtig glad for. Jeg synes virkelig, at jeg har lært meget, og er blevet meget bedre til at stille mig op foran forsamlinger og andre mennesker og være social på en anden måde. Jeg kan også mærke at Flakkebjerg har en særlig evne til at få folk til at tage del i fælleskabet og være med til at deltage i projekter og debatter i forhold til,hvad jeg har hørt fra andre efterskoler. Jeg synes der er stor fokus på fælleskabet men samtidigt synes jeg også der er for mange elever som bare sidder på sit værelse og ikke har motivationen til at lære folk og kende hvilket syndt for dem og dem der vil lære dem at kende. Måske ville det være smart at indføre social tirsdag næste år :) Jeg synes, I lever rigtig godt op til værdien om individ og fællesskab. Jeg føler i allerhøjeste grad, at jeg har gennemgået en personlig udvikling, og at jeg har udviklet fællesskabet, og at fællesskabet har udviklet mig. Jeg synes, at alt fra linjeundervisningen til ens roomie, til ens venner, til familien, måltiderne, grenfagene og naturen har udviklet mig. Det er det største udbytte, jeg har fået af at gå på efterskole. når ting kommer op og diskuter i yggdrasil man kan mærke at lærene vægter hvad eleverne siger Der var desværre nogle projekter som blev skudt ned lige så snart der var nogle som havde en god ide. Jeg har i mit år på flakke haft en stor følelse af fællesskab og medansvar for hvad der sker på skolen. Jeg synes at flakke har klaret det rigtig godt, men føler nogle gange at lærene har været nød til at have den samme holdning uden rent faktisk at være enige. Jeg føler at alle (og dermed også alle lærene) burde have lov til at mene præcis hvad de vil og ikke føle sig presset af autoriteterne. Min umildbare opfattelse er at alle føler sig som en del af fællesskabet og ved at de er vigtige for at det kommer til at fungere. Vi var klart også det stærkeste fællesskab der støttede mest op om hinanden til efterskolernes musikfestival. Det eneste er at folk har en tendens til ikke at møde op til ting de ikke føler er vigtige for dem, det ødelægger det lidt når der er fælless arrangement for hele skolen og folk mangler. jeg syntes at Flakkebjerg efterskole er rigtig god til at lave fælles arrangementer og få folk til at snakke med andre Syntes Flakkebjerg tager fællesskabet alvorligt, og går meget op i det. Jeg synes at Flakke er gode til at spørge os hvad vi mener, give os ansvar, give os indflydelse. Det betyder at vi rent faktisk skal tage stilling til hvad vi mener, og på den måde udvikler os som enkelte individer. Det at i har spurgt os til råds i forhold til elever som har været på tænker, har betydet at vi har følt os vigtige i forhold til fællesskabet, og beslutninger om fællesskabet. Jeg synes helt sikkert at Flakke vægter individets forståelse af sig selv som en del af et fælleskab højt, og jeg kan helt sikkert mærke hvordan nogen mennesker har udviklet sig til det bedre i den retning. I starten var der ikke lige så stor opmærksomhed på hvordan ens handlinger påvirker fælleskabet, og det er blevet meget bedre, der bliver ikke tænkt lige så egostisk mere, hvilket er simpelthen så godt! Af en eller anden grund, synes jeg aldrig at fælleskab, som et stort fælleskab er opnået. Jeg tror måske at det er lige så meget elevernes skyld, som det er lærernes. Der kunne godt have været flere arrangementer for hele skolen, man tilbringer meget tid med familie, og linje. Jeg tror at medansvaret var blevet taget mere seriøst, hvis der havde været mere generalle konsekvenser for forkerte handlinger. Det har været svært at finde ud hvilke regler skolen fulgte, da de undervejs er blevet ændret meget. Hvis man ikke er helt sikker på hvad reglerne er, kan det være svært at finde ud af hvad der er rigtig og forkert, og det kan resultere i alt muligt, som ikke hører til på en efterskole. flakke vægter i at alle har et ansvar for alle. Jeg føler ikke at vi er specielt ligeværdige hvad angår elev-lærerforholdet. Tit og ofte synes jeg at lærerne har taget diverse sager i egne hænder uden at drøfte det med eleverne. Alligevel vil jeg dog rose skolen på alle de andre punkter, og for det meste er der også fin kommunikation mellem lærer og elever. Jeg ved ikke om det har noget med skolen at gøre, eller om det bare er vores årgang. Men jeg synes at vores årgang har været meget grupperede, men jeg tror også at det er fordi vi er meget forskellige.