h u sfo r bi Hjemløse dør for tidligt sociale virksomheder er en succes Fra hjemløs til butiksansat nu er det bevist

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "h u sfo r bi Hjemløse dør for tidligt sociale virksomheder er en succes Fra hjemløs til butiksansat nu er det bevist"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 7. juli årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort sociale virksomheder er en succes Fra hjemløs til butiksansat nu er det bevist Hjemløse dør for tidligt hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE Ole Skou REDAKTØR Simon Kratholm Ankjærgaard SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Morten Bruun Trine Kit Jensen Søren Tougaard Mikkel Ais Andersen Birgitte Ellemann Höegh Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) Gonzales Photo/Rasmus Weng (foto) Thomas Evaldsen (foto) FORSIDEFOTO Flemming Schiller KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N DEBATINDLÆG DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 700 ISSN leder Urimelig forskelsbehandling Det er formentlig ikke den mest overraskende nyhed for de hjemløse og for de organisationer, der arbejder med hjemløse og socialt udsatte, heriblandt Hus Forbi. Men kendsgerningen er, at de hjemløse er mere syge og dør tidligere end resten af den danske befolkning. Det nye er, at det nu er blevet videnskabeligt bevist via verdens største undersøgelse af de hjemløses helbredstilstand. Og Det er historien om en hel befolkningsgruppe, der er blevet ladt i stikken. at undersøgelsen har vakt så stor international opmærksomhed, at det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet i midten af juni bragte en stor artikel om den. Så stor ros til Sandra Feodor Nielsen, der har lavet undersøgelsen, for det imponerende arbejde. Desværre knap så meget ros til det danske social- og sundhedssystem, hvis huller, mangler og usmidighed bliver udstillet med den store undersøgelse. Det er historien om en hel befolkningsgruppe, der er blevet ladt i stikken, og som ikke har de samme muligheder for behandling som resten af befolkningen. Kogt helt ind til benet er der tale om en urimelig forskelsbehandling, hvilket organisationen Gadejuristen også påpeger i dette nummer af Hus Forbi. En del af forklaringen og problemet er nemlig, at de hjemløse i folkeregistret bliver bundet til den kommune, de har opholdt sig i senest, og derfor ikke kan få social og lægelig hjælp, hvis de opholder sig på den anden side af kommunegrænsen. Undersøgelsen afdækker direkte og på fornemste vis omfanget af problemerne. Samtidig kaster den lys over den udfordring, der skal tackles her og nu, nemlig at der er behov for en reform og en smidiggørelse af systemet, så de hjemløse kan få den samme behandling som alle andre. Simon Kratholm Ankjærgaard, redaktør Næste nummer udkommer den 1. august OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

3 indhold 4 En ung studerende har lavet verdens største undersøgelse om hjemløses sygdom og død. Og den vækker international opmærksomhed. 10 I Kolding Kommune satser man nu massivt på socialøkonomiske virksomheder I Aarhus går det opsøgende team langt for at hjælpe byens hjemløse og socialt udsatte. Der knyttes venskaber og skabes netværk, når Københavns væresteder dyster ved billardbordet noter debat et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Morten og Partypiraten nyder Ørstedsparken 32 ny hus forbi-sælger Mød 19-årige Rie, der har masser, hun gerne vil arbejde sig ud af med sit salg af Hus Forbi. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 3

4 4 HUS FORBI nr. 7 juli årgang Dødeligheden for hjemløse er cirka seks gange højere end resten af befolkningen. På billedet ses Mindetræet på Kultorvet med Lille Oles kontrafej.

5 Hjemløse er syge og dør tidligt Den 24-årige studerende Sandra Feodor Nielsen har analyseret vilkårene for danske hjemløse. Der er tale om verdens største undersøgelse om hjemløse og deres helbredstilstand, og den vækker international opmærksomhed. af Morten Bruun foto Holger Erik Henriksen Nu er det en gang for alle dokumenteret, at hjemløse lever et hårdt liv. Sammenlignet med resten af befolkningen slås de med misbrugsproblemer. De har langt flere psykiske lidelser. Og deres overdødelighed er skræmmende. Det er nogle af resultaterne af en undersøgelse af hjemløse, som den blot 24-årige studerende Sandra Feodor Nielsen hun læser Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet er nået frem til, efter at hun har sammenlignet data fra Hjemløseregistret, Det Centrale Psykiatriregister og Dødsårsagsregistret. Sandra Feodor Nielsens studier omfatter personer fordelt på mænd og kvinder og er den hidtil største undersøgelse af sin art i verden. Det er blevet bemærket af det medicinske tidsskrift The Lancet, der i betydning og indflydelse kun bliver overgået af New England Journal of Medicine og i sit seneste nummer offentliggjorde resultaterne. De påviser blandt andet, at 62 procent af de hjemløse mænd, der indgår i undersøgelse, har været eller er i kontakt med det psykiatriske system. For kvinderne drejer det sig om 58 procent. Det svarer til henholdsvis mænd og kvinder. Her er det ikke mindst misbrug af alkohol og stoffer, der ligger til grund for diagnosen. Også dobbeltdiagnose, det vil sige både en skizofrenirelateret sygdom og et misbrug, er hyppigt forekommende blandt de hjemløse. Derudover viser tallene også, at dødeligheden for hjemløse kvinder og mænd er cirka seks gange højere end for den generelle danske befolkning. I gennemsnit bliver de hjemløse omkring 60 år og lever altså cirka 20 år kortere end resten af befolkningen. Ekstremt højt Sandra Feodor Nielsens udgangspunkt er de i alt personer over 15 år, der i årene Set i det perspektiv, der hedder folkesundhed, udgør hjemløse en højrisikogruppe. Det er især misbrugsproblemerne, der er skyld i den ekstreme overdødelighed. Sandra Feodor Nielsen blev noteret i Hjemløseregistret. Et register, der rummer cprnumre på alle de personer, der får husly på et herberg eller et forsorgshjem. Hjemløse, der udelukkende bor på gaden, er ikke registreret og indgår derfor ikke i materialet. Efterfølgende har Sandra Feodor Nielsen kørt de mange cpr-numre gennem henholdsvis Det Centrale Psykiatriregister og Dødsårsagsregistret og lavet statistiske analyser. Og sammenlignet med tidligere tiders få og langt mindre undersøgelser er hendes arbejde unikt alene i kraft af det omfangsrige datamateriale. - Min intention var ikke at komme med store afsløringer. Eksempelvis havde jeg da forventet høj sygelighed blandt hjemløse, men det overrasker mig alligevel, at det er så ekstremt, siger Sandra Feodor Nielsen og fortsætter: - Formålet var for alvor at dokumentere og fastslå hjemløses komplekse sygdomsbillede og overdødelighed. Jeg har ikke undersøgt, om det er hjemløshe- FAKTA OM UNDERSØGELSEN cpr-numre indgår i undersøgelsen, der dækker årene Bag tallene gemmer sig mænd og kvinder mænd og af kvinderne har været i kontakt med det psykiatriske system. Her bunder den hyppigste diagnose i misbrug det gælder for halvdelen af mændene og 40 procent af kvinderne. Lidt færre 38 procent af mændene og 30 procent af kvinderne har et stofmisbrug. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 5

6 vedholdende og effektiv forebyggende indsats, siger Merete Nordentoft, der sammen med ph.d.-studerende Carsten Rygaard Hjorthøj og seniorforsker Annette Erlangsen står som medforfatter til Sandra Feodor Nielsens artikel i The Lancet. - Det er naturligvis flot, at tidsskriftet har optaget artiklen. Det - Resultaterne skriger på, at der skal sættes ind med en meget vedholdende og effektiv forebyggende indsats. Merete Nordentoft, professor den, der fører til psykiske lidelser eller omvendt, men tallene kan bruges til at fortælle os, at der er brug for en øget indsats og mere viden på området for at reducere den markant høje sygelighed og dødelighed blandt hjemløse. Og set i det perspektiv, der hedder folkesundhed, udgør hjemløse en højrisikogruppe. Det er især misbrugsproblemerne, der er skyld i den ekstreme overdødelighed, siger Sandra Feodor Nielsen. Tal skriger på reaktion Hun har gennemført studierne på Psykiatrisk Center København på Bispebjerg, hvor professor Merete Nordentoft både var med til at føde ideen og skaffe de nødvendige forskningsmidler: - Det er en usædvanlig dokumentation, Sandra Feodor Nielsen har analyseret sig frem til. Og det har kun været muligt, fordi vi i Danmark registrerer de hjemløse, som vi gør. Det sker ikke andre steder. Resultaterne skriger på, at der skal sættes ind med en meget Efter sommerferien går 24-årige Sandra Feodor Nielsen i gang med 10. semester på sin uddannelse og efter at have gennemført verdens mest omfattende studier af hjemløse er det hendes hensigt fortsat at arbejde med hjemløse. - Min intention var ikke at komme med store afsløringer. Eksempelvis havde jeg da forventet høj sygelighed blandt hjemløse, men det overrasker mig alligevel, at det er så ekstremt. Sandra Feodor Nielsen vil være optimalt, hvis det kan inspirere andre lande til at opbygge et tilsvarende register for på den måde skaffe viden om, hvor det er nødvendigt at forebygge, siger Merete Nordentoft. Sandra Feodor Nielsen har allerede holdt en række foredrag om sine resultater for blandt andre gadeplansarbejdere i Projekt Udenfor og til forskningsdagene i Region Hovestaden. Hver syvende mand og hver tiende kvinde har en lidelse, der relaterer sig til skizofreni. Lidt færre 11 procent af mændene og syv procent af kvinderne har en dobbeltdiagnose. Det vil sige, at de både har et misbrug og en skizofreni-lignende sygdom af de mænd og 951 af kvinderne, der indgår i undersøgelsen, er døde i dag. Sammenlignet med resten befolkningen har mændene en overdødelighed på 5,6 kvindernes er 6,7. Selvmord, forgiftnings-, fald- og andre ulykker samt drab og andre ydre årsager er de tre grupper, der udgør den hyppigste dødsårsag. Her har medicinske sygdomme en langt mindre andel end hos resten af befolkningen. 6 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

7 Odense Kommune vil have flere hjemløse i egen bolig Odense Kommune har ændret strategi for de hjemløse i byen. Nu får de får tilbudt egen bolig som det første. Forskere undersøger nu effekten af tiltaget, hvor sociale viceværter samt individuelle udredninger og planer indgår. af Torben Svane Christensen Tidligere fik de hjemløse først en bolig, når deres problemer var forsøgt løst. Det var det sidste trin på en trappe. I en ny strategi er trappen vendt på hovedet. - Vores erfaringer viser, at den hjemløse bedre kan overskue at tage fat på at få løst sine andre problemer, hvis de har en fast - Vi putter ikke alle de hjemløse ud i en lejlighed i Vollsmose. Annette Blynel, leder af forsorgshjemmene i Odense Kommune base, siger Annette Blynel, der er leder af forsorgshjemmene i Odense Kommune. Housing first, som er et kendt fænomen i blandt andet USA, blev indført sidste sommer i Odense Kommune, og det kan blandt andet lade sig gøre at finde boliger til de hjemløse, fordi kommunen har et godt samarbejde med byens boligforeninger. - Vi kan få de boliger, vi skal bruge, når en hjemløs skal have egen bolig, og vi kan som regel efterkomme den hjemløses ønsker om, hvor boligen skal være i byen. Vi putter ikke alle de hjemløse ud i en lejlighed i Vollsmose, hvor koncentrationen af beboere med sociale problemer er stor i forvejen, siger Annette Blynel. Bolig må ikke stå alene Men det, at de hjemløse kommer ud af forsorgshjemmene og i egen bolig, kan ikke stå alene, når problemerne skal løses. - Vi har en række hjælperedskaber, som vi kan trække på. Blandt andet tager vi udgangspunkt i den enkeltes situation her og nu, og så laver vi en udredning og en plan for, hvordan vedkommende kan komme videre. Tidligere blev der brugt meget tid på at kigge tilbage på den hjemløses liv, nu kigger vi fremad, siger hun. Støtten til den hjemløse er fleksibel. Hvor nogen har brug for at vide, at de kan få hurtigt råd og vejledning ved at sende en sms eller ved en snak over telefonen, er der andre, som har brug for, at der kommer en støtteperson fra kommunen hjem hver dag og hjælper med daglige gøremål. Kommunen får støtte fra hjemløseplanen til bostøtte og sociale viceværter, der er fagpersoner, som hjælper borgerne ude i boligområderne, når de har fået deres egen lejlighed. Blandt andet ved at informere naboerne om, hvem der er flyttet ind i opgangen. - De sociale viceværter er ansat i kommunen, og de er lønnede med nogle af de penge, som vi har fået i forbindelse med hjemløseplanen. Når de midler er opbrugt, skal vi finde penge andre steder, for at tiltaget kan fortsætte, siger hun. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd skal undersøge, om de sociale viceværter har en effekt. - Vores sociale viceværter har fundet frem til ti borgere, der har boet i egen bolig i mere end et år, og de skal interviewes om, hvad der er grunden til, at de stadig bor i deres egen lejlighed og ikke er faldet tilbage til det liv, de havde før. Vi vil gerne have klarlagt, om det skyldes vores tiltag med bostøtte, at de har fået deres egen lejlighed, eller noget helt tredje. På den måde kan vi målrette indsatserne i vores hjemløsestrategi mest optimalt, siger Annette Blynel. Det er dyrt for kommunen at have hjemløse på forsorgshjem, men Annette Blynel afviser, at der er tale om et spareprojekt. - Vi kan se, at den gennemsnitlige opholdslængde på forsorgshjemmene er blevet kortere. Det handler om at få mest muligt ud af de midler, som vi har til rådighed, men samtidig vil vi jo også gerne hjælpe disse borgere til at få et bedre liv, siger hun. I dag ved man, at der er 34 borgere i Odense Kommune, der ikke har nogen fast adresse, og som har sociale problemer. Målet er at få halveret det antal inden næste år. Indsatsen i Odense er et led - Vores erfaringer viser, at den hjemløse bedre kan overskue at tage fat på at få løst sine andre problemer, hvis de har en fast base. Annette Blynel, leder af forsorgshjemmene i Odense Kommune. i regeringens hjemløsestrategi, hvor i alt otte kommuner er udvalgt til, med økonomisk støtte fra regeringen, at nedbringe hjemløsheden i deres byer. Odense Kommune får 27,6 millioner kroner til arbejdet fra 2010 til Odense Kommune bidrager selv med 12,1 millioner kroner. nyt tilbud til aarhusianske grønlændere I maj startede Projekt Kammak under Det Grønlandske hus i Aarhus. Projektet kører frem til slutningen af december 2012 og skal støtte, rådgive og vejlede udsatte og nytilflyttede grønlændere i byen. - Vi er ikke et værested eller et aktiveringsprojekt, men det er vores håb og vision, at vi kan bidrage til at gøre livet lettere for de udsatte grønlændere i Aarhus. På længere sigt håber vi også, at vores projekt kan medvirke til et bedre samarbejde mellem de sociale myndigheder og brugerne, siger projektmedarbejder Sanne Helmer Petersen. Hun er den ene af to ansatte i projektet. Den anden er grønlænderen Kista Lynge Høegh. -sia læsertallet er støt stigende Ifølge de seneste tal fra Gallup bliver hvert nummer af Hus Forbi læst af danskere. Det er en markant stigning i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor læsertallet lå på læsere. -sia HUS FORBI nr. 7 juli årgang 7

8 en varm seng drejer nøglen om Der er massiv kritik af lederen, April Chris, efter at personalet på herberget En Varm Seng lørdag 18. juni ingen andre udveje så end at lukke stedet. - Der var rigtig, rigtig mange hjemløse, der blev kede af det, og som begyndte at hive deres småpenge op af lommen og ville give os dem, for at vi skulle holde åbent, siger Nikolaj Olischer, der arbejdede på En Varm Seng, til TV2 Nyhederne. Personalet har ingen løn fået siden 1. juni og sender en hård kritik efter April Chris for ikke at have styr på økonomien og for at flygte, når det er allerværst. Samtidig er de kommet i besiddelse af en bunke ubetalte regninger, som har gjort dem endnu mere bekymrede. - Man føler sig pisset på, rent ud sagt. Man føler, at alt det arbejde og energi, man har lagt i det, ryger på jorden, og man får sparket benene væk under sig, siger Nikolaj Olischer ifølge TV2 Nyhederne. April Chris afviser kritikken og nægter at opgive drømmen om at videreføre herberget. - Man kan ikke altid gøre folk tilfredse, og når man ligger og knokler rundt for at rejse de her midler, og der er kun mig til at gøre det, så bliver jeg nødt til at prioritere min tid, og min tid ligger der, hvor jeg kan rejse penge, så mine medarbejdere kan få deres løn, så vi kan få ro på fronten. De udgifter og de regninger, vi har haft, er blevet betalt nu, siger hun. En Varm Seng har som et af de eneste herberger i Danmark åbnet dørene for udenlandske hjemløse og har siden forrige vinter modtaget en del støttekroner, heriblandt 1,3 millioner kroner fra Satspuljemidlerne. Ved redaktionens slutning var det stadig uvist, om det lykkes at føre herberget videre. -sia Voldsom stigning i den langvarige fattigdom Seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af langvarigt fattige er steget med 62 procent siden Fraregner man studerende er antallet af langvarigt fattige nu på mod for ni år siden. - Det er bekymrende nok i sig selv, at antallet af fattige fortsætter med at stige. En gruppe af de fattige, som kræver særlig opmærksomhed, er de fattige, som i flere år i træk hænger fast i fattigdommen, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul og fortsætter: - Analyser fra blandt andet Vismændene har således vist, at desto flere år man hænger fast i fattigdom, desto sværere er det at komme ud af fattigdommen. -sia samlede flasker til de hjemløse Iført et par solide waders har Emil Blichfeldt fra firmaet EB Miljø været en tur i Søerne i København for at rense dem for tomme flasker. De flasker, der var returpant på, blev givet til de hjemløse. -sia foto Jan Gråkjær bliv opdateret dagligt via facebook Hvis du ikke allerede er tilknyttet Hus Forbis officielle Facebook-side, så er det tid til at blive det. På siden er der blandt andet mulighed for at få daglige nyhedsopdateringer og deltage i debatter om fattigdom og hjemløshed. Profilen kommer frem ved at søge på Hus Forbi. Brug også gerne lidt tid på at besøge Hus Forbis hjemmeside, hvor der ud over dag til dag-nyheder også er masser af interessant læsestof om os, vores sælgere og kommende arrangementer. -sia vorherres køkkenhave kan stadig fås i bogform 22. februar i år døde Steen Viggo, der i mange år underholdt Hus Forbis læsere med sin Vorherres køkkenhave. Siden meddelelsen om hans alt for tidlige død er redaktionen på Hus Forbi blevet oversvømmet med henvendelser fra læsere, der gerne vil have fat i den bog, Steen Viggo har udgivet i samarbejde med journalist Karen Pedersen, og som blandt andet bygger på de mange artikler i Hus Forbi. -sia Bogen er kommet i et ekstra oplag og kan bestilles via Den koster 149 kroner plus 45 kroner i porto og ekspeditionsgebyr. 8 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

9 Gadejurist, kritiserer register-regler Det er urimelig forskelsbehandling, når hjemløse ikke kan blive registreret i en ny kommune. Sådan lyder kritikken fra Gadejuristen, der nu har rettet henvendelse til to ministre. af Simon Kratholm Ankjærgaard Ifølge cpr-loven skal hjemløse registreres som fraflyttet deres seneste adresse, og det vil sige i den kommune, hvor de sidst har haft bopæl eller fast opholdssted. Det betyder til gengæld også, at de ikke kan blive folkeregistreret, hvis de efterfølgende tager ophold i en anden kommune. Det er unødig og urimelig forskelsbehandling, lyder kritikken fra Gadejuristen, der derfor har rettet henvendelse til socialminister Benedikte Kiær (K) og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). - Registreringen kan kun ændres, - Konsekvensen er, at mange hjemløse i lange perioder står helt uden for hjælpeapparatet. Emil Kiørboe, projektmedarbejder, Gadejuristen når den hjemløse borger igen får bopæl eller et fast opholdssted, og det betyder, at hjemløse i årevis kan stå registreret i deres tidligere kommune, selvom de faktisk lever og opholder sig i en anden kommune, fortæller projektmedarbejder Emil Kiørboe fra Gadejuristen. Det skaber store problemer, når den hjemløse ønsker hjælp til sociale eller sundhedsmæssige problemstillinger. - Ret til ydelser efter sundhedsloven skal leveres af den kommune, hvor man er folkeregistreret. Det er således den hjemløse borgers tidligere kommune, der eksempelvis skal yde den livsnødvendige metadonbehandling til stofbrugere, siger Emil Kiørboe. - Sammenholdt med de komplicerede og uhensigtsmæssige regler, der regulerer, hvor hjemløse har ret til øvrige ydelser, betyder det, at hjemløse i værste fald kan have tre forskellige kommuner, der hver skal levere en del af de helt nødvendige ydelser til hjemløse. Konsekvensen er, at mange hjemløse i lange perioder står helt uden for hjælpeapparatet med en kraftig forværring af deres situation til følge, og en dokumenteret øget dødelighed, hvis man eksempelvis ryger ud af metadonbehandlingen. Gadejuristen håber, at regeringen og Folketinget vil arbejde på at ændre cpr-loven, så hjemløse får samme rettigheder som den øvrige befolkning. h u sfo r bi Hus Forbi fremlejer erhvervslokaler Hus Forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i Bragesgade 10B, 2200 København N til overtagelse straks: 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på kroner, ex. moms 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på kroner, ex. moms Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på kroner, ex. moms. Ud over foranstående leje betales p.t.: A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år. Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis. Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale. Lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på Nørrebro med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker og rekreative områder. Billeder af lejemålene forefindes på Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til Hus Forbis sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf eller HUS FORBI nr. 7 juli årgang 9

10 Sætter turbo på socialøkonomien Kolding Kommune satser stort på socialøkonomiske virksomheder. Med erhvervslivet som medspiller er det ambitionen, at der inden årets udgang skal skabes ti nye iværksættervirksomheder, som løser nyttige samfundsopgaver og giver arbejdspladser til socialt udsatte. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Målet med socialøkonomiske virksomheder er ikke profit, men samfundsværdi og den slags virksomheder vil Kolding gerne have flere af. Kommunen var den første i landet, der lagde en strategi for socialøkonomisk vækst, og lige nu bliver der arbejdet hårdt på at føre den ud i livet. De, der høster gevinsten, vil blandt andet være utilpassede unge, psykisk sårbare, mennesker med misbrugsproblemer og andre, der ikke er i høj kurs på det traditionelle arbejdsmarked. - Socialøkonomiske virksomheder kan samle alle dem op, der skiller sig lidt ud. De borgere, som ikke umiddelbart kan gå ud og varetage et almindeligt job, fordi de har brug for ekstra støtte og forståelse for deres situation, siger Mette Balsby (V), formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg og det lokale beskæftigelsesråd. Helt konkret er det planen, at der inden nytår skal etableres ti nye socialøkonomiske virksomheder og på længere sigt meget gerne flere. Virksomhederne skal fungere på markedsvilkår og producere noget, der giver indtægter. Men de skal samtidig tage et socialt ansvar. Overskuddet bliver derfor i virksomhederne til gavn for det gode formål: At give beskæftigelse til socialt udsatte og fremme for eksempel uddannelse, sundhed eller miljø. Det er beskæftigelsesrådet, der har betalt for udarbejdelsen af vækststrategien, som er blevet til i samarbejde med Center for Socialøkonomi. Byrådet i Kolding - Sidder der for eksempel en sagsbehandler med et kriblende iværksætter-gen og en god idé, vil vi gerne hjælpe vedkommende på vej. Mette Balsby (V), formand for Koldings arbejdsmarkedsudvalg og beskæftigelsesråd har afsat en halv million kroner til at understøtte initiativet, og der satses blandt andet på iværksætter-ideer fra de frivillige organisationer og folk i kommunens egne rækker med ekspertise på det sociale område. - Sidder der for eksempel en sagsbehandler med et kriblende iværksætter-gen og en god idé, vil vi gerne hjælpe vedkommende på vej, siger Mette Balsby. Strategien om socialøkonomisk vækst bakkes op af det lokale erhvervsliv, der blandt andet har skudt kroner i en fond. Denne fond kan idé-magerne søge penge fra, hvis de har brug for midler til at starte virksomheden op. - Erhvervslivet har også et ansvar for, at de svageste får livskvalitet og noget at tage sig til, så de ikke bare bliver parkeret på passiv forsørgelse. De har også en rolle at spille i samfundet og kan løse nogle opgaver, som ellers ikke ville blive løst, siger Bent Leon Nielsen, formand for Business Kolding. Som alle andre i Kolding med en forretningsidé kan de sociale iværksættere leje sig ind i House of Innovation, hvor kontorer med alle nødvendige faciliteter er til rådighed. Derudover bidrager Business Kolding med et frivilligt mentorkorps, der består af et halvt hundrede garvede erhvervsfolk. De yder gratis rådgivning til for eksempel udarbejdelse af forretningsplaner og markedsføring, så ingen kaster sig ud i at drive virksomhed uden at være ordentligt klædt på. Yder ud over det sædvanlige Et af de socialøkonomiske iværksætter-initiativer, der allerede har set dagens lys, er firmaet Kolding Pak. Her er det planen at skabe jobs til omkring ti unge i alderen 20 til 30 år, der for eksempel på grund af misbrug eller kriminalitet vil have svært ved at få foden inden for på en almindelig arbejdsplads. Forretnings-ideen går blandt andet ud på at kildesortere affald - Virksomhederne kan spare nogle penge og vi får nogle unge mennesker beskæftiget, så alle vinder ved det her. Hugo Kold, iværksætter for virksomheder, så de slipper for at betale i dyre domme for at få affaldet destrueret. - Det sorterede affald går i stedet til genbrug, så vi skåner vi miljøet. Virksomhederne kan spare nogle penge og vi får nogle unge mennesker beskæftiget, så alle vinder ved det her, siger iværksætteren Hugo Kold. De unge vil starte i praktik efterfulgt af tre måneders job med løntilskud. Derefter vil de blive ansat på helt almindelige vilkår eller med en anbefaling i lommen få hjælp til at finde et andet arbejde. I Kolding Pak får de selskab af mere modne mennesker i fleksjob, der af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde på fuld tid, og forventningen er, at de unge kan have glæde af at trække på de ældres livserfaring. Før Hugo Kold i april sprang ud som social iværksætter har han blandt andet arbejdet som produktionschef i Bladkompagniet. Med egne ord var han i sin tid ikke selv den skarpeste dreng i klassen og heller ikke den sødeste, og det er en del af drivkraften bag Kolding Pak. - Jeg tror på, at mennesker kan yde ud over det sædvanlige, hvis de får de rigtige rammer. Så de unge skal have en chance. Hvis man ikke er under udvikling, er man under afvikling, siger han. 10 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

11 Ressourcerne skal i spil Socialt udsatte har ikke kun problemer, men også potentiale. Det er filosofien bag socialt iværksætteri, der breder sig på landets væresteder. I Kolding var en flok mennesker før fanget i misbrugsmiljøet. Nu står de bag en butik og er værdsatte i lokalområdet. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Socialt udsatte er mennesker med potentiale og skæve talenter. De skal derfor ikke straffes med kollektiv stuearrest, der blot holder dem væk fra gaden. Ressourcerne skal i spil. Det er holdningen i Landsforeningen af Væresteder. Her ser man socialt iværksætteri som et af de greb, der kan bryde den nedadgående spiral og skabe positiv udvikling. - Vi tror på, at også den her gruppe mennesker har evner og kompetencer. Hvis de får lov at beskæftige sig med noget, de godt kan lide, kan det være nøglen til at bryde med et destruktivt liv. Men der har været en tendens til kun at fokusere på deres problemer og dermed også til at se de socialt udsatte selv som et problem, siger Cliff Kaltoft, sekretariatschef i landsforeningen. Foreningen stod for et par år siden bag kampagnen Fra udsat til værdsat, hvor brugere af landets væresteder konkurrerede om at få den bedste iværksætteridé. Den kampagne er nu fulgt op af en håndbog, der skal styrke iværksætter-ånden ude på værestederne og inspirere til projekter, - Vi lægger vægt på at være en del af samfundet, så medarbejderne i Fugleregn ses som almindelige mennesker og ikke bare som misbrugere. Hanne Dam, projektkoordinator som ikke bare handler om skadesreduktion og ren omsorg. - Vi er ikke imod omsorg. Men omsorgen skal have et forandringsperspektiv, ellers giver den ingen mening, siger Cliff Kaltoft. Den iværksætter-trang, der i øjeblikket skyller ind over det sociale landskab, er dog ikke alene udtryk for ny tilgang til mennesker med sociale problemer. Den er også drevet af, at presset på udgifterne i det offentlige sætter grænser for, hvor mange penge der kan hentes hjem her. Det tvinger alle, herunder også værestederne, til at tænke alternativt. - Når der skæres ned i tilskud- HUS FORBI nr. 7 juli årgang 11

12 dene, er det ofte aktiviteterne, der rammes først. I tider med dårlig økonomi kan socialt iværksætteri derfor være med til at generere nogle indtægter, der sørger for ordentligt indhold i værestedstilbuddene, siger Cliff Kaltoft. Større livskvalitet Landsforeningen af VæreSteder er paraplyorganisation for mere end 100 væresteder rundt omkring i Danmark, og flere er allerede i gang med iværksætteriet. Det gælder for eksempel i Kolding, hvor Hanne Dam er projektkoordinator på udflytterværestedet Fugleregn. Fugleregn er en butik med tilhørende værksteder, hvor tidligere stofmisbrugere, stofmisbrugere i behandling og enkelte med alkoholproblemer nu arbejder som frivillige eller er i aktivering. Projektkoordinatoren har selv en fortid som junkie, men blev stoffri i Hun har været primus motor i etableringen af butikken, fordi hun i sin tid selv savnede et alternativ til de mere - Der har været en tendens til kun at fokusere på deres problemer og dermed også til at se de socialt udsatte selv som et problem. Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder traditionelle væresteder. - Målet med Fugleregn er at give vores medarbejdere større livskvalitet. Anerkendelse, identitet og noget at være fælles om, der ikke handler om stoffer, fortæller Hanne Dam. Fugleregn startede i det små for tre år siden og gør det blandt andet i luksusgenbrug, baseret på tøj og ting, som de lokale borgere afleverer i butikken. På værkstederne foldes de kreative talenter ud, og smykker, puder, postkort og tasker bliver siden sat til salg. Medarbejderne i butikken reparerer og sælger også cykler, der ellers ville være blevet sendt på politiauktion, ligesom udlejning af cykler er på repertoiret. I baggården står blandt andet en tandem-cykel med Fugleregns grønne logo, så den kan reklamere for butikken, når den kører rundt i Koldings gader. - Vi lægger vægt på at være en del af samfundet, så medarbejderne i Fugleregn ses som almindelige mennesker og ikke bare som misbrugere, fortæller Hanne Dam. Fugleregn stiller derfor også op, hvis kommune, kultur-, forenings- eller erhvervsliv har brug for en hjælpende hånd, for eksempel til uddeling af Dannebrogsflag, når dronningen kommer på besøg. Selvrespekten stiger Staben af frivillige og aktiverede ligger i øjeblikket på omkring 15 mennesker, og Hanne Dam oplever, at de vokser med opgaverne. Nogle opdager, at det er smart at ændre dresscode, mens andre mindsker et sidemisbrug, når de finder ud af, at det ikke er sjovt at stå i butikken, hvis man er skæv. - Enkelte har også fået lyst til at tage en uddannelse, og for alle gælder det, at selvrespekten stiger, fordi de får lov at beskæftige sig med noget, der har en nytteværdi, siger hun. Overskuddet fra salget af varerne i butikken betyder blandt andet, at prisen for morgenmad, kaffe og det varme middagsmåltid kan holdes nede på et overkommeligt niveau. Derudover finansierer salget fælles aktiviteter som for eksempel udflugter: en tur i teatret, en tur på go-cart bane, en tur til Tyskland eller en tur i sommerhus. Alle sammen ting, der styrker sammenholdet, øger kontakten med det omgivende samfund og giver mulighed for 12 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

13 oplevelser, det er svært at få råd til på kontanthjælp. Fugleregn har i opstartsperioden fået støtte fra satspuljen. Den har indtil nu betalt huslejen og lønnen til Hanne Dam plus to andre ansatte. Fra nytår forsvinder satspuljemidlerne, men projektkoordinatoren er fast besluttet på at køre butikken videre og arbejder ihærdigt på at finde en finansieringsmodel, der kan betale den fortsatte drift. Den bygger blandt andet på sponsorering efter mange bække små -princippet. I stedet for at søge penge fra en enkelt stor fond eller virksomhed er det tanken, at lokale erhvervsdrivende og andre interesserede skal tegne sig for sponsorater på omkring kroner, der hver dækker en enkelt dags drift. Også flere andre idéer er på tegnebrættet. Hanne Dam satser blandt andet på, at Fugleregn kan byde ind på linje med andre aktører, når Kolding Kommune for eksempel sender behandlingspladser til misbrugere i udbud. - Ude omkring er der rigtigt mange, som kan se idéen i at få aktiveret de her mennesker på en positiv måde. Men hvis man for eksempel ender med at skulle betale alle de penge, der er tjent, tilbage til kommunekassen, bliver det jo helt umuligt. Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder - Men det er alt for sårbart kun at basere projektet på kommunen. Et stort patchwork-tæppe, hvor mange forskellige parter yder et bidrag, er også meget sjovere, siger hun. Overskuddet fra salget i Fugleregn ligger i øjeblikket på omkring kroner om året og forsætter det, som det er begyndt, regner Hanne Dam med, at projektet om et par år kan være selvkørende. Uklare regler Himmelblå i Vejle og Håbet i Næstved er også eksempler på væresteder, der efter andre modeller og i noget mindre målestok, har kastet sig over iværksætteri. Himmelblå gør det i catering og indkøbsservice, mens Håbet producerer brugskunst til torvesalg. Flere andre væresteder står på spring, men tøver. Iværksætterne opererer nemlig ofte i en gråzone, hvor de er usikre på, hvad de må og ikke må. Det skyldes, at der i Danmark ikke er tilstrækkeligt klare regler for socialøkonomisk virksomhed, lyder meldingen fra Landsforeningen af VæreSteder. - Ude omkring er der rigtigt mange, som kan se idéen i at få aktiveret de her mennesker på en positiv måde. Men hvis man for eksempel ender med at skulle betale alle de penge, der er tjent, tilbage til kommunekassen, bliver det jo helt umuligt, siger Cliff Kaltoft. Landsforeningen af VæreSteder efterlyser derfor politisk handling, der rydder barriererne af vejen. Det vil lukke op for endnu flere iværksætter-initiativer, som ikke bare de socialt udsatte, men også samfundet kan profitere af, mener sekretariatschefen. - Brugerne af værestederne er en relativt lille gruppe. Men de er hver især omkostningstunge for socialvæsen, sundhedsvæsen og retssystem. Kommer bare en enkelt på ret køl, er der mange penge at spare, så der er kolossale gevinster at hente i det her for alle parter, siger Cliff Kaltoft. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 13

14 14 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

15 Nyt liv til Lars I gadebilledet var han før kendt som stiknarkoman, hjemløs og tyv. Nu er han en del af butik Fugleregn, der har givet ham en helt ny identitet, som både kunderne og han selv sætter pris på. For Lars handler livet ikke længere om de stoffer, han har været afhængig af i mange år. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Stribevis af domme for tyveri og 12 år i fængsel. På den dystre baggrund havde Lars aldrig forestillet sig, at han en dag skulle stå i en butik og tælle kassen op. Og selv om tyverierne nu er et overstået kapitel, får han skyldfølelse, hvis alt ikke stemmer til punkt og prikke. - Her i Fugleregn bliver jeg mødt med tillid, og det er stort. Men mangler der en femmer i kassen, kan jeg godt være på nippet til at tage den op af min egen lomme. Jeg har svært ved at slippe tanken om, at de andre garanteret tror, det er mig, der er synderen, siger han. 39-årige Lars Jensen blev for to år siden løsladt efter den seneste af de mange fængselsdomme, der har været en følge af eskalerende stofmisbrug. Det startede med hash og piller i de tidlige teenageår. Som 18-årig begyndte Lars at tage amfetamin i weekenderne. Siden blev han stiknarkoman på fuld tid, og i kølvandet på det stigende misbrug af heroin og kokain tog også den sociale nedtur fart. - Sammenlagt har jeg boet to et halvt år på gaden, og nogle gange var jeg så desperat, at jeg lavede kriminalitet bare for at komme i spjældet, så jeg kunne få husly og hjælp til mit misbrug, fortæller han. Ved løsladelsen for to år siden måtte Lars flytte hjem til forældrene. En måned senere fik han sin egen lejlighed. Men med udsigt til pension og uden noget at tage sig til frygtede han at falde tilbage i den gamle rutine og havne i fængsel igen. I stedet valgte han at blive en del af fællesskabet i butikken Fugleregn, der ligger i centrum af Kolding. Mennesker fra misbrugsmiljøet får her en chance for at vise nye sider af sig selv. Om de har lagt stofferne helt bag sig, er ikke afgørende, men misbrugsadfærd tolereres ikke i butikken, forklarer Lars, mens han viser rundt. På etagen over gadeplan er der værksteder med mulighed for at udfolde alle slags talenter. Nogle dekorerer kort, andre syer puder, og tomme, metalglitrende kaffeposer genopstår som tasker. Lars er blandt andet med til at sætte gamle cykler i stand, så de kan sælges. Han fremstiller også smykker og bælter, der er en del af det bugnende sortiment, og til sin egen overraskelse har han fundet ud af, at han godt kan lide at ekspedere. - Jeg har altid været indadvendt. Så jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle stå her og snakke med folk, jeg ikke kender. Men jeg nyder kontakten med kunderne og kan også mærke, at de almindelige borgere er begyndt at se på os på en anden måde. De ting, vi sælger i Fugleregn, er anderledes og også billigere end dem, de kan få andre steder. Vi producerer noget særligt, som folk sætter pris på. Det giver selvrespekt, siger han. Junkie-look væk Trods det store udvalg af varer er Fugleregn langt fra en rodebutik. Der er orden i sagerne, og alting har sin plads. Udenfor på gaden mødes kunderne af blomster. Inde i forretningen er genbrugstøj vasket, prismærket og hængt på bøjler, mens sko er samlet parvis på gulvet. Brugskunst og smykker præsenterer sig flot på hylder eller i glasvitriner, og Lars selv har for længst forladt det junkie-look, der før fik butiksvagter til at følge lige i hælene, så snart de spottede ham. - Livet som narkoman er utroligt stressende. Først skal du stresse rundt for at skaffe penge, og bagefter skal du stresse rundt for at finde HUS FORBI nr. 7 juli årgang 15

16 - Alt er selvfølgelig ikke en dans på roser. Men jeg har fundet et sted, hvor jeg kan lide at være. Jeg glæder mig hver dag til at komme herned, og om aftenen går jeg i seng med god samvittighed, fordi jeg nu lever et liv uden kriminalitet og stoffer. stoffer. Så jeg levede af yoghurt og vejede kun 40 kilo. Jeg havde langt hår, stort skæg, og der kunne gå uger imellem, at jeg fik et bad, siger han. Det liv er nu slut. Samtidig med at Lars begyndte i Fugleregn, gik han i behandling med medicinen Suboxone, som han stadig tager. Den holder ham fri for abstinenser og virker som antabus, så han bliver syg, hvis han alligevel falder i. - Jeg har tidligere fået metadon, men kunne ikke lade være med at tage noget ved siden af. Det kan jeg med medicinen, forklarer Lars. I dag undgår han helst at komme i det miljø, hvor de aktive misbrugere i byen færdes. - Jeg får flashbacks og bliver mindet om, hvor langt jeg har været ude, siger han, mens vi kigger ind i det kundefri sanse-rum. Her kan Lars og de andre trække sig tilbage, tage hovedtelefoner på og i fred og ro lytte til meditative toner, hvis der er brug for en lille pause fra opgaverne i butikken. I Fugleregn er der hver dag fælles morgenmad og et fælles varmt middagsmåltid, som alle på skift deltager i tilberedningen af. Det koster kun 100 kroner om måneden, fordi indtægterne fra salget i butikken er med til at betale. Salget finansierer også andre fællesaktiviteter, og sammen med de andre fra Fugleregn har Lars blandt andet været i sommerhus på Orø. Her var også hans to drenge på fire og seks år med. De hedder Mikkel og Mattias, fremgår det af tatoveringer på den stolte fars underarme. Sønnerne er i familiepleje i en anden kommune, og før Lars gik i behandling med Suboxone, så han dem stort set aldrig. Men efterhånden som han har afleveret flere og flere rene urinprøver, er der gradvist lukket op for mere samvær med sønnerne. Først fik han fire timer. Så en weekend om måneden med samvær overvåget af enten hans mor eller søster. Nu har han drengene alene, og det går så godt, at han har udsigt til samvær hver anden weekend. - Hvis nogen for to år siden havde fortalt mig, at det ville gå sådan, ville jeg have sagt, at de var fulde af løgn og spurgt dem, om de havde spist piller, siger Lars. Han erkender blankt, at børnepasning ikke tidligere var hans stærkeste side. Men det er der rådet bod på med assistance fra den familieterapeut, der er tilknyttet Fugleregn. - Jeg vidste alt om, hvordan det er at begå kriminalitet og sidde i fængsel. Men jeg vidste ikke, hvordan man passer børn. For eksempel var det helt nyt at skulle stå op klokken seks om morgenen for at lave havregrød. Jeg skulle også lære at sætte grænser for mine sønner, og - Hvis nogen for to år siden havde fortalt mig, at det ville gå sådan, ville jeg have sagt, at de var fulde af løgn og spurgt dem, om de havde spist piller. det har jeg fået hjælp til af terapeuten, fortæller han. I øjeblikket er det børnenes mor, der har forældremyndigheden over drengene. Men Lars har søgt om at få enten fuld eller fælles forældremyndighed, fordi han gerne vil endnu tættere på sine sønner. - Uden forældremyndighed har jeg ikke krav på at få noget at vide, hvis jeg ringer til kommunen. Jeg vil også gerne kunne tage del i alle de små ting, der sker i deres dagligdag og være med til deres første skoledag, siger han. Det er ikke kun Mikkel og Mattias, som Lars nu ser mere til. Han har også fået et bedre forhold til søsteren og til sine forældre. - På dem har det gjort ondt at se deres søn komme længere og længere ud i et misbrug. Men nu er jeg for eksempel begyndt at tage ud at fiske med min far, siger han. Skorter ikke på fremtidsplaner Lars er på kontanthjælp, og efter det første halve år som frivillig er han i dag i aktivering i butikken 37 timer om ugen. - Alt er selvfølgelig ikke en dans på roser. Men jeg har fundet et sted, hvor jeg kan lide at være. Jeg glæder mig hver dag til at komme herned, og om aftenen går jeg i seng med god samvittighed, fordi jeg nu lever et liv uden kriminalitet og stoffer, siger han. Den dag, Hus Forbi er på besøg, har Lars netop fået aktiveringen forlænget i tre måneder. Hvad der bagefter skal ske, er endnu ikke faldet på plads. Men det skorter ikke på fremtidsplaner. Uddannelse ser Lars ikke som en realistisk mulighed, da hans skolepapirer er for dårlige. Han har kun et truck-førerbevis at gøre godt med, men håber, kommunen vil hjælpe ham med et stort kørekort. Det vil måske kunne give job i et lokalt renovationsfirma eller give ham chancen for at starte som selvstændig. Idéen er et lille firma, der byder ind på rengøring af kommunale skraldespande og containere. - Jeg har fundet ud af, at der bare i Aarhus er 800 skraldespande, og får jeg et stort kørekort, kan jeg leje en bil med vaskeanlæg, siger han. Men Lars har også andre drømme. Efter selv at have oplevet, at det godt kan lade sig gøre få et bedre liv, vil han gerne være med til at hjælpe andre, der hænger fast i misbrug og kriminalitet. - Jeg kunne derfor godt tænke mig at blive mentor eller støtteperson for unge, der bliver løsladt fra fængslerne, siger han. 16 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

17 Teamindsats giver håb til borgere i kaos Det Opsøgende Team i Aarhus går langt for at hjælpe hjemløse og socialt udsatte med at finde motivationen til at starte i de rette behandlingstilbud og genvinde troen på en tilværelse i egen bolig. af Søren Tougaard foto Gonzales Photo/Rasmus Weng Karlsen Højt hævet over Nørre Allé i det centrale Aarhus koordinerer 18 medarbejdere gadeindsatsen for kommunens allersvageste medborgere. Dem, der er uden kontakt med de etablerede sociale og psykiatriske tilbud og nu er hjemløse eller millimeter fra at blive sat på gaden. Og ofte ramt af en behandlingskrævende sindslidelse og et så massivt misbrug af stoffer og alkohol, at de ikke selv formår at rette op på deres liv. - Der vil altid være nogle mennesker, der falder gennem systemerne og ikke er i stand til at bede om hjælp, og dem prøver vi at gribe og skabe kontakt med, så de bliver motiveret til behandling, fortæller Bent Steenberg, der er pædagog i Det Opsøgende Team. Teamet opsøger de hjemløse og socialt udsatte på gader og stræder, i parker og på væresteder samt i eget hjem. Og håndsrækningen spænder over alle opgaver fra at tilbyde mad, smøger og kaffe til at hjælpe med bo- og behandlingstilbud og tage kontakt til lægen eller kommunen. - Mange af dem, vi har kontakt med, kender jo slet ikke deres rettigheder og det sociale system, så vi hjælper med at redde trådene ud på alle niveauer mellem myndigheder og borgeren og få dem sluset tilbage i det etablerede system, siger Morten Østergaard, der ligeledes er pædagog. Ringer på dørklokker Hos Det Opsøgende Team går målgruppen hverken under betegnelsen brugere eller klienter, men kort og godt borgere. Dels for at understrege et ligeværdigt kontaktforhold, dels for at underbygge, at alle har rettigheder. Således har borgeren altid retten til at være anonym eller helt at takke nej til teamets hjælp. - Det sker da, at vi nogle gange ikke bliver lukket ind. Vi insisterer altid på, at vi gerne vil hjælpe. Vores indsats er dog hele tiden en - Mange af dem, vi har kontakt med, kender jo slet ikke deres rettigheder og det sociale system, så vi hjælper med at redde trådene ud på alle niveauer mellem myndigheder og borgeren. Morten Østergaard, pædagog balance mellem at blive ved og blive afvist, for vi bevæger os i grænselandet mellem overgreb og omsorgssvigt. - Det, der adskiller os fra andre tilbud, er jo i høj grad, at vi bliver ved og ved og ved med at komme igen, indtil vi får etableret en lille kontakt, vi kan bygge videre på, siger Bent Steenberg. - Vi har aldrig trukket os tilbage, blot fordi situationen så håbløs ud. Vi får også henvendelser, der er fejlskøn, men omvendt kan én person sagtens finde på at underspille sin tilstand. Så det gælder om at være varsom, påpeger Morten Østergaard. Cirka 350 gange om året rykker Det Opsøgende Team ud efter henvendelser fra boligforeninger og naboer, der oplever larm og en besynderlig adfærd. Af fagligt og sikkerhedsmæssigt hensyn arbejder man altid to og to. Mange gange skal der foretages lynhurtige analyser og vurderinger på stedet. Og her er det vigtigt at opfange de små signaler, der kan vise sig at være døråbneren i det videre, opsøgende arbejde. - Det kan da godt give et adrenalinsus, første gang man ringer på dørklokken hos én, man slet ikke kender, siger Morten Østergaard. - Vi er jo lidt lige som detektiver. Det gælder om at trevle problemet op og løse det, og derfor behøver vi også viden og baggrundshistorien om de personer, vi får kontakt med, siger Bent Steenberg Borgerens advokat Filosofien bag Det Opsøgende Team er at hjælpe ud fra borgerens præmisser. Her er hverken forhastede handleplaner eller andre kontrolforanstaltninger. I stedet er der masser af tid til samvær og en stor forståelse for de individuelle behov. - Vi kan betegnes som borgerens advokat. Vores store styrke er, at vi er mange faggrupper med forskellige kompetencer, som tilsammen har et meget stort - Vores indsats er dog hele tiden en balance mellem at blive ved og blive afvist, for vi bevæger os i grænselandet mellem overgreb og omsorgssvigt. Bent Steenberg, pædagog netværk blandt vores samarbejdspartnere og en kæmpe viden om, hvordan systemerne arbejder og hænger sammen. Det betyder også, at vi går fleksibelt til opgaverne, understreger Bent Steenberg. For eksempel støder teamets medarbejdere gang på gang på modstand i systemet, fordi en person bliver vurderet til at være for psykisk syg til at bo på forsorgshjem, men samtidig for misbrugende til at modtage behandling i psykiatrien. I sådanne tilfælde råder teamet over 14 akutte boliger, hvor brugeren kan opholde sig midlertidig, indtil der viser sig en farbar vej videre ind i det etablerede system. Uvirkelig virkelighed Det Opsøgende Team er løbende støtte- og kontaktperson for borgere, og som oftest er det den midaldrende mand, der går igen. Det er langt fra altid personer med en negativ social arv i bagagen, som teamet møder i deres arbejde. Også en depression eller social begivenhed kan vende op og ned på tilværelsen og være skyld i et galoperende misbrug, som gør, at en person falder ned i det sorteste hul. Med 11 års opsøgende arbejde på Aarhus gader har Bent Steeberg set det meste og er på fornavn med de fleste i miljøet. De barske oplevelser har det dog med at lagre sig, og derfor ynder Bent også at tage løbeskoene på, når der skal kobles helt af. - Når jeg er ude at rejse, ser jeg altid bagsiden af byen. Det er måske en arbejdsskade, men i hverdagen er det vigtigt, at jeg ikke tager arbejdet med mig hjem og husker mig selv på, at det, jeg oplever i mit job, langt fra er normalt. Ellers tror jeg ikke, jeg ville holde længe til mit arbejde. Det Opsøgende Team har et årsbudget på 13 millioner kroner og råder over 14 akutte sengepladser. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 17

18 Skyggesider og solstråler i En byvandring med et opsøgende team er ikke for sarte sjæle, men Aarhus bagside byder bestemt også på andet end tømte sprøjter. af Søren Tougaard foto Gonzales Photo/Rasmus Weng Karlsen Når gademedarbejderne bevæger sig rundt i bybilledet, er de på udkig efter personer, der har akut brug for hjælp. Men teamet registrerer også nye ansigter og opsnuser de gode liggepladser i baggårde og kældre, som de hjemløse kan tænkes at benytte. Denne blæsende fredag er det nu så som så med livet på gaden, da Hus Forbi er gået i hælene på pædagogerne Morten Østergaard og Bent Steenberg. Spadsereturen går fra Kloster Torv til Værestedet i Jægergårdsgade. Første stop er en gård bag Rutebilstationen, hvor rodet af tomme Retalin-flasker, små plasticflasker med sterilt vand og kanyler af forskellige størrelser fortæller, at der er tale om et yndet opholdssted. - Jeg er aldrig stødt ind i problemer på gaden. Tværtimod plejer det altid at være hyggeligt, når vi kommer forbi til en snak og har en kop kaffe klar om morgenen, fortæller Morten Østergaard, der med en tændt lygte forgæves spejder efter personer under Rutebilstationens p-kælder. Billedet gentager sig ved viadukten ved Spanien. Tæpper, madrester og tomme sprøjter, men ingen hjemme. Det er der til gengæld i Nåleparken ikke langt derfra, hvor en yngre kvinde sidder med værktøjet fremme. Privatliv er dog privatliv, også på gaden, og Morten og Bent forstyrrer aldrig personer, der sidder og fixer. Tak, Bent I stedet går turen forbi Værestedet, hvor vi møder 50-årige Ruperto Moses. Ruperto har solgt Hus Forbi i over to år og ser i dag ud til at holde sig i pæn form. Sådan var det bestemt ikke, da Bent Steenberg stødte tilfældigt ind i ham for tre år siden. Dengang havde Ruperto 18 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

19 Smilets By levet på gaden i et halvt år, og det hårde liv kunne ses. Derfor hjalp Bent Steenberg Ruperto til en seng på et af Det Opsøgende Teams akutte tilbud. Rupertos liv tager dog en ny rutsjetur, da han bliver overfaldet og brækker et brystben. Efter operationen opstår en byld, der udvikler sig til en betændelse i knoglen. Situationen er livstruende, men skadestuen afviser Rupertos to første henvendelser. Først da Bent insisterer på, at Ruperto skal undersøges nærmere ved et tredje besøg, går alvoren op for sygehuspersonalet. - Hvis jeg havde fortsat mit liv på gaden, var jeg måske nok død, så jeg er meget taknemmelig over Bents hjælp, siger Ruperto Moses. I dag har de to et varmt venskab. Ruperto er kommet i egen bolig og fået mere overblik over hverdagen. - Det er frygtelig at leve på gaden. Nu har jeg fået mere fred og ro og har det meget bedre uden et liv med stoffer, siger Ruperto Moses, der drømmer om at arbejde med mennesker og blive endnu bedre til dansk, så han kan skrive artikler til Hus Forbi. Orden i papirerne En mand, der kalder sig Jan Danner, stikker hovedet forbi og inviterer til en snak på bænken bag Værestedet. Jan er tidligere vagabond og har kendt Bent Steenberg siden Dengang havde Jan Danner mistet alle personlige papirer, så Bent hjalp med at få styr på buskort og pas og tage kontakt til banken. I dag har han et værelse på et forsorgshjem, hvor han selv bestemmer over tv'et, og hvornår der skal ryges. Og humøret er højt, for snart har Jan udsigt til egen bolig under beskyttende former. - Hvis du har kæmpeproblem, skal du undgå at skifte sagsbehandler, lyder den kække opfordring fra Jan Danner. Samarbejde Lars Peter Olsen er socialpædagog på Værestedet og arbejder i dagligdagen tæt sammen med Det Opsøgende Team og tager kontakt, hvis han ser personer med psykiske problemer eller ser nye ansigter, han skal forhøre sig lidt nærmere omkring. - Jeg vender altid situationen med Bent, der så kan rådgive og vejlede os i, hvordan vi skal forholde os i situationen, siger Lars Peter Olsen. Det Opsøgende Team kommer gerne forbi flere gange om ugen, og det giver afgjort mere ro og stabilitet på stedet, understreger han. - Det er godt at have et netværk af forskellige samarbejdspartnere at kunne trække på. Det betyder alt, siger Lars Peter Olsen. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 19

20 - Jeg er aldrig stødt ind i problemer på gaden. Tværtimod plejer det altid at være hyggeligt, når vi kommer forbi til en snak og har en kop kaffe klar om morgenen. Morten Østergaard, pædagog - Hvis jeg havde fortsat mit liv på gaden, var jeg måske nok død, så jeg er meget taknemmelig over Bents hjælp. Ruperto Moses - Det er godt at have et netværk af forskellige samarbejdspartnere at kunne trække på. Det betyder alt. Lars Peter Olsen, socialpædagog 20 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre Udsat og sårbar i Odense Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Mål... 1 Hjemløshed... 1 Misbrug... 2 Kriminalitet... 2 Prostitution... 3 Misbrug og prostitution...

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Indhold Hvilke opgaver har visitatorerne?... 4 Hvem kan henvende sig?... 4 Hvilke tilbud har vi?... 4 Bostøtte... 5 Boliger... 5 Beskæftigelse...6 Øvrige tilbud...8

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

DANEHOFGARDEN LINKS OMKRING CALELLA M.M. RIGTIG PROGRAM I SPANIEN TUR!!! GOD TUR. Danehofgarden i Kroatien Ungarn 2006 2008

DANEHOFGARDEN LINKS OMKRING CALELLA M.M. RIGTIG PROGRAM I SPANIEN TUR!!! GOD TUR. Danehofgarden i Kroatien Ungarn 2006 2008 LINKS OMKRING CALELLA M.M. www.calella-oktoberfest.com Om oktoberfesten i Calella www.inside.danehofgarden.dk Her kan man se nyt om turen mens vi er af sted. www.portaventura.co.uk/theme-park Her skal

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere