h u sfo r bi Hjemløse dør for tidligt sociale virksomheder er en succes Fra hjemløs til butiksansat nu er det bevist

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "h u sfo r bi Hjemløse dør for tidligt sociale virksomheder er en succes Fra hjemløs til butiksansat nu er det bevist"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 7. juli årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort sociale virksomheder er en succes Fra hjemløs til butiksansat nu er det bevist Hjemløse dør for tidligt hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE Ole Skou REDAKTØR Simon Kratholm Ankjærgaard SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Morten Bruun Trine Kit Jensen Søren Tougaard Mikkel Ais Andersen Birgitte Ellemann Höegh Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) Gonzales Photo/Rasmus Weng (foto) Thomas Evaldsen (foto) FORSIDEFOTO Flemming Schiller KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N DEBATINDLÆG DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 700 ISSN leder Urimelig forskelsbehandling Det er formentlig ikke den mest overraskende nyhed for de hjemløse og for de organisationer, der arbejder med hjemløse og socialt udsatte, heriblandt Hus Forbi. Men kendsgerningen er, at de hjemløse er mere syge og dør tidligere end resten af den danske befolkning. Det nye er, at det nu er blevet videnskabeligt bevist via verdens største undersøgelse af de hjemløses helbredstilstand. Og Det er historien om en hel befolkningsgruppe, der er blevet ladt i stikken. at undersøgelsen har vakt så stor international opmærksomhed, at det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet i midten af juni bragte en stor artikel om den. Så stor ros til Sandra Feodor Nielsen, der har lavet undersøgelsen, for det imponerende arbejde. Desværre knap så meget ros til det danske social- og sundhedssystem, hvis huller, mangler og usmidighed bliver udstillet med den store undersøgelse. Det er historien om en hel befolkningsgruppe, der er blevet ladt i stikken, og som ikke har de samme muligheder for behandling som resten af befolkningen. Kogt helt ind til benet er der tale om en urimelig forskelsbehandling, hvilket organisationen Gadejuristen også påpeger i dette nummer af Hus Forbi. En del af forklaringen og problemet er nemlig, at de hjemløse i folkeregistret bliver bundet til den kommune, de har opholdt sig i senest, og derfor ikke kan få social og lægelig hjælp, hvis de opholder sig på den anden side af kommunegrænsen. Undersøgelsen afdækker direkte og på fornemste vis omfanget af problemerne. Samtidig kaster den lys over den udfordring, der skal tackles her og nu, nemlig at der er behov for en reform og en smidiggørelse af systemet, så de hjemløse kan få den samme behandling som alle andre. Simon Kratholm Ankjærgaard, redaktør Næste nummer udkommer den 1. august OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

3 indhold 4 En ung studerende har lavet verdens største undersøgelse om hjemløses sygdom og død. Og den vækker international opmærksomhed. 10 I Kolding Kommune satser man nu massivt på socialøkonomiske virksomheder I Aarhus går det opsøgende team langt for at hjælpe byens hjemløse og socialt udsatte. Der knyttes venskaber og skabes netværk, når Københavns væresteder dyster ved billardbordet noter debat et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Morten og Partypiraten nyder Ørstedsparken 32 ny hus forbi-sælger Mød 19-årige Rie, der har masser, hun gerne vil arbejde sig ud af med sit salg af Hus Forbi. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 3

4 4 HUS FORBI nr. 7 juli årgang Dødeligheden for hjemløse er cirka seks gange højere end resten af befolkningen. På billedet ses Mindetræet på Kultorvet med Lille Oles kontrafej.

5 Hjemløse er syge og dør tidligt Den 24-årige studerende Sandra Feodor Nielsen har analyseret vilkårene for danske hjemløse. Der er tale om verdens største undersøgelse om hjemløse og deres helbredstilstand, og den vækker international opmærksomhed. af Morten Bruun foto Holger Erik Henriksen Nu er det en gang for alle dokumenteret, at hjemløse lever et hårdt liv. Sammenlignet med resten af befolkningen slås de med misbrugsproblemer. De har langt flere psykiske lidelser. Og deres overdødelighed er skræmmende. Det er nogle af resultaterne af en undersøgelse af hjemløse, som den blot 24-årige studerende Sandra Feodor Nielsen hun læser Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet er nået frem til, efter at hun har sammenlignet data fra Hjemløseregistret, Det Centrale Psykiatriregister og Dødsårsagsregistret. Sandra Feodor Nielsens studier omfatter personer fordelt på mænd og kvinder og er den hidtil største undersøgelse af sin art i verden. Det er blevet bemærket af det medicinske tidsskrift The Lancet, der i betydning og indflydelse kun bliver overgået af New England Journal of Medicine og i sit seneste nummer offentliggjorde resultaterne. De påviser blandt andet, at 62 procent af de hjemløse mænd, der indgår i undersøgelse, har været eller er i kontakt med det psykiatriske system. For kvinderne drejer det sig om 58 procent. Det svarer til henholdsvis mænd og kvinder. Her er det ikke mindst misbrug af alkohol og stoffer, der ligger til grund for diagnosen. Også dobbeltdiagnose, det vil sige både en skizofrenirelateret sygdom og et misbrug, er hyppigt forekommende blandt de hjemløse. Derudover viser tallene også, at dødeligheden for hjemløse kvinder og mænd er cirka seks gange højere end for den generelle danske befolkning. I gennemsnit bliver de hjemløse omkring 60 år og lever altså cirka 20 år kortere end resten af befolkningen. Ekstremt højt Sandra Feodor Nielsens udgangspunkt er de i alt personer over 15 år, der i årene Set i det perspektiv, der hedder folkesundhed, udgør hjemløse en højrisikogruppe. Det er især misbrugsproblemerne, der er skyld i den ekstreme overdødelighed. Sandra Feodor Nielsen blev noteret i Hjemløseregistret. Et register, der rummer cprnumre på alle de personer, der får husly på et herberg eller et forsorgshjem. Hjemløse, der udelukkende bor på gaden, er ikke registreret og indgår derfor ikke i materialet. Efterfølgende har Sandra Feodor Nielsen kørt de mange cpr-numre gennem henholdsvis Det Centrale Psykiatriregister og Dødsårsagsregistret og lavet statistiske analyser. Og sammenlignet med tidligere tiders få og langt mindre undersøgelser er hendes arbejde unikt alene i kraft af det omfangsrige datamateriale. - Min intention var ikke at komme med store afsløringer. Eksempelvis havde jeg da forventet høj sygelighed blandt hjemløse, men det overrasker mig alligevel, at det er så ekstremt, siger Sandra Feodor Nielsen og fortsætter: - Formålet var for alvor at dokumentere og fastslå hjemløses komplekse sygdomsbillede og overdødelighed. Jeg har ikke undersøgt, om det er hjemløshe- FAKTA OM UNDERSØGELSEN cpr-numre indgår i undersøgelsen, der dækker årene Bag tallene gemmer sig mænd og kvinder mænd og af kvinderne har været i kontakt med det psykiatriske system. Her bunder den hyppigste diagnose i misbrug det gælder for halvdelen af mændene og 40 procent af kvinderne. Lidt færre 38 procent af mændene og 30 procent af kvinderne har et stofmisbrug. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 5

6 vedholdende og effektiv forebyggende indsats, siger Merete Nordentoft, der sammen med ph.d.-studerende Carsten Rygaard Hjorthøj og seniorforsker Annette Erlangsen står som medforfatter til Sandra Feodor Nielsens artikel i The Lancet. - Det er naturligvis flot, at tidsskriftet har optaget artiklen. Det - Resultaterne skriger på, at der skal sættes ind med en meget vedholdende og effektiv forebyggende indsats. Merete Nordentoft, professor den, der fører til psykiske lidelser eller omvendt, men tallene kan bruges til at fortælle os, at der er brug for en øget indsats og mere viden på området for at reducere den markant høje sygelighed og dødelighed blandt hjemløse. Og set i det perspektiv, der hedder folkesundhed, udgør hjemløse en højrisikogruppe. Det er især misbrugsproblemerne, der er skyld i den ekstreme overdødelighed, siger Sandra Feodor Nielsen. Tal skriger på reaktion Hun har gennemført studierne på Psykiatrisk Center København på Bispebjerg, hvor professor Merete Nordentoft både var med til at føde ideen og skaffe de nødvendige forskningsmidler: - Det er en usædvanlig dokumentation, Sandra Feodor Nielsen har analyseret sig frem til. Og det har kun været muligt, fordi vi i Danmark registrerer de hjemløse, som vi gør. Det sker ikke andre steder. Resultaterne skriger på, at der skal sættes ind med en meget Efter sommerferien går 24-årige Sandra Feodor Nielsen i gang med 10. semester på sin uddannelse og efter at have gennemført verdens mest omfattende studier af hjemløse er det hendes hensigt fortsat at arbejde med hjemløse. - Min intention var ikke at komme med store afsløringer. Eksempelvis havde jeg da forventet høj sygelighed blandt hjemløse, men det overrasker mig alligevel, at det er så ekstremt. Sandra Feodor Nielsen vil være optimalt, hvis det kan inspirere andre lande til at opbygge et tilsvarende register for på den måde skaffe viden om, hvor det er nødvendigt at forebygge, siger Merete Nordentoft. Sandra Feodor Nielsen har allerede holdt en række foredrag om sine resultater for blandt andre gadeplansarbejdere i Projekt Udenfor og til forskningsdagene i Region Hovestaden. Hver syvende mand og hver tiende kvinde har en lidelse, der relaterer sig til skizofreni. Lidt færre 11 procent af mændene og syv procent af kvinderne har en dobbeltdiagnose. Det vil sige, at de både har et misbrug og en skizofreni-lignende sygdom af de mænd og 951 af kvinderne, der indgår i undersøgelsen, er døde i dag. Sammenlignet med resten befolkningen har mændene en overdødelighed på 5,6 kvindernes er 6,7. Selvmord, forgiftnings-, fald- og andre ulykker samt drab og andre ydre årsager er de tre grupper, der udgør den hyppigste dødsårsag. Her har medicinske sygdomme en langt mindre andel end hos resten af befolkningen. 6 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

7 Odense Kommune vil have flere hjemløse i egen bolig Odense Kommune har ændret strategi for de hjemløse i byen. Nu får de får tilbudt egen bolig som det første. Forskere undersøger nu effekten af tiltaget, hvor sociale viceværter samt individuelle udredninger og planer indgår. af Torben Svane Christensen Tidligere fik de hjemløse først en bolig, når deres problemer var forsøgt løst. Det var det sidste trin på en trappe. I en ny strategi er trappen vendt på hovedet. - Vores erfaringer viser, at den hjemløse bedre kan overskue at tage fat på at få løst sine andre problemer, hvis de har en fast - Vi putter ikke alle de hjemløse ud i en lejlighed i Vollsmose. Annette Blynel, leder af forsorgshjemmene i Odense Kommune base, siger Annette Blynel, der er leder af forsorgshjemmene i Odense Kommune. Housing first, som er et kendt fænomen i blandt andet USA, blev indført sidste sommer i Odense Kommune, og det kan blandt andet lade sig gøre at finde boliger til de hjemløse, fordi kommunen har et godt samarbejde med byens boligforeninger. - Vi kan få de boliger, vi skal bruge, når en hjemløs skal have egen bolig, og vi kan som regel efterkomme den hjemløses ønsker om, hvor boligen skal være i byen. Vi putter ikke alle de hjemløse ud i en lejlighed i Vollsmose, hvor koncentrationen af beboere med sociale problemer er stor i forvejen, siger Annette Blynel. Bolig må ikke stå alene Men det, at de hjemløse kommer ud af forsorgshjemmene og i egen bolig, kan ikke stå alene, når problemerne skal løses. - Vi har en række hjælperedskaber, som vi kan trække på. Blandt andet tager vi udgangspunkt i den enkeltes situation her og nu, og så laver vi en udredning og en plan for, hvordan vedkommende kan komme videre. Tidligere blev der brugt meget tid på at kigge tilbage på den hjemløses liv, nu kigger vi fremad, siger hun. Støtten til den hjemløse er fleksibel. Hvor nogen har brug for at vide, at de kan få hurtigt råd og vejledning ved at sende en sms eller ved en snak over telefonen, er der andre, som har brug for, at der kommer en støtteperson fra kommunen hjem hver dag og hjælper med daglige gøremål. Kommunen får støtte fra hjemløseplanen til bostøtte og sociale viceværter, der er fagpersoner, som hjælper borgerne ude i boligområderne, når de har fået deres egen lejlighed. Blandt andet ved at informere naboerne om, hvem der er flyttet ind i opgangen. - De sociale viceværter er ansat i kommunen, og de er lønnede med nogle af de penge, som vi har fået i forbindelse med hjemløseplanen. Når de midler er opbrugt, skal vi finde penge andre steder, for at tiltaget kan fortsætte, siger hun. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd skal undersøge, om de sociale viceværter har en effekt. - Vores sociale viceværter har fundet frem til ti borgere, der har boet i egen bolig i mere end et år, og de skal interviewes om, hvad der er grunden til, at de stadig bor i deres egen lejlighed og ikke er faldet tilbage til det liv, de havde før. Vi vil gerne have klarlagt, om det skyldes vores tiltag med bostøtte, at de har fået deres egen lejlighed, eller noget helt tredje. På den måde kan vi målrette indsatserne i vores hjemløsestrategi mest optimalt, siger Annette Blynel. Det er dyrt for kommunen at have hjemløse på forsorgshjem, men Annette Blynel afviser, at der er tale om et spareprojekt. - Vi kan se, at den gennemsnitlige opholdslængde på forsorgshjemmene er blevet kortere. Det handler om at få mest muligt ud af de midler, som vi har til rådighed, men samtidig vil vi jo også gerne hjælpe disse borgere til at få et bedre liv, siger hun. I dag ved man, at der er 34 borgere i Odense Kommune, der ikke har nogen fast adresse, og som har sociale problemer. Målet er at få halveret det antal inden næste år. Indsatsen i Odense er et led - Vores erfaringer viser, at den hjemløse bedre kan overskue at tage fat på at få løst sine andre problemer, hvis de har en fast base. Annette Blynel, leder af forsorgshjemmene i Odense Kommune. i regeringens hjemløsestrategi, hvor i alt otte kommuner er udvalgt til, med økonomisk støtte fra regeringen, at nedbringe hjemløsheden i deres byer. Odense Kommune får 27,6 millioner kroner til arbejdet fra 2010 til Odense Kommune bidrager selv med 12,1 millioner kroner. nyt tilbud til aarhusianske grønlændere I maj startede Projekt Kammak under Det Grønlandske hus i Aarhus. Projektet kører frem til slutningen af december 2012 og skal støtte, rådgive og vejlede udsatte og nytilflyttede grønlændere i byen. - Vi er ikke et værested eller et aktiveringsprojekt, men det er vores håb og vision, at vi kan bidrage til at gøre livet lettere for de udsatte grønlændere i Aarhus. På længere sigt håber vi også, at vores projekt kan medvirke til et bedre samarbejde mellem de sociale myndigheder og brugerne, siger projektmedarbejder Sanne Helmer Petersen. Hun er den ene af to ansatte i projektet. Den anden er grønlænderen Kista Lynge Høegh. -sia læsertallet er støt stigende Ifølge de seneste tal fra Gallup bliver hvert nummer af Hus Forbi læst af danskere. Det er en markant stigning i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor læsertallet lå på læsere. -sia HUS FORBI nr. 7 juli årgang 7

8 en varm seng drejer nøglen om Der er massiv kritik af lederen, April Chris, efter at personalet på herberget En Varm Seng lørdag 18. juni ingen andre udveje så end at lukke stedet. - Der var rigtig, rigtig mange hjemløse, der blev kede af det, og som begyndte at hive deres småpenge op af lommen og ville give os dem, for at vi skulle holde åbent, siger Nikolaj Olischer, der arbejdede på En Varm Seng, til TV2 Nyhederne. Personalet har ingen løn fået siden 1. juni og sender en hård kritik efter April Chris for ikke at have styr på økonomien og for at flygte, når det er allerværst. Samtidig er de kommet i besiddelse af en bunke ubetalte regninger, som har gjort dem endnu mere bekymrede. - Man føler sig pisset på, rent ud sagt. Man føler, at alt det arbejde og energi, man har lagt i det, ryger på jorden, og man får sparket benene væk under sig, siger Nikolaj Olischer ifølge TV2 Nyhederne. April Chris afviser kritikken og nægter at opgive drømmen om at videreføre herberget. - Man kan ikke altid gøre folk tilfredse, og når man ligger og knokler rundt for at rejse de her midler, og der er kun mig til at gøre det, så bliver jeg nødt til at prioritere min tid, og min tid ligger der, hvor jeg kan rejse penge, så mine medarbejdere kan få deres løn, så vi kan få ro på fronten. De udgifter og de regninger, vi har haft, er blevet betalt nu, siger hun. En Varm Seng har som et af de eneste herberger i Danmark åbnet dørene for udenlandske hjemløse og har siden forrige vinter modtaget en del støttekroner, heriblandt 1,3 millioner kroner fra Satspuljemidlerne. Ved redaktionens slutning var det stadig uvist, om det lykkes at føre herberget videre. -sia Voldsom stigning i den langvarige fattigdom Seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af langvarigt fattige er steget med 62 procent siden Fraregner man studerende er antallet af langvarigt fattige nu på mod for ni år siden. - Det er bekymrende nok i sig selv, at antallet af fattige fortsætter med at stige. En gruppe af de fattige, som kræver særlig opmærksomhed, er de fattige, som i flere år i træk hænger fast i fattigdommen, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul og fortsætter: - Analyser fra blandt andet Vismændene har således vist, at desto flere år man hænger fast i fattigdom, desto sværere er det at komme ud af fattigdommen. -sia samlede flasker til de hjemløse Iført et par solide waders har Emil Blichfeldt fra firmaet EB Miljø været en tur i Søerne i København for at rense dem for tomme flasker. De flasker, der var returpant på, blev givet til de hjemløse. -sia foto Jan Gråkjær bliv opdateret dagligt via facebook Hvis du ikke allerede er tilknyttet Hus Forbis officielle Facebook-side, så er det tid til at blive det. På siden er der blandt andet mulighed for at få daglige nyhedsopdateringer og deltage i debatter om fattigdom og hjemløshed. Profilen kommer frem ved at søge på Hus Forbi. Brug også gerne lidt tid på at besøge Hus Forbis hjemmeside, hvor der ud over dag til dag-nyheder også er masser af interessant læsestof om os, vores sælgere og kommende arrangementer. -sia vorherres køkkenhave kan stadig fås i bogform 22. februar i år døde Steen Viggo, der i mange år underholdt Hus Forbis læsere med sin Vorherres køkkenhave. Siden meddelelsen om hans alt for tidlige død er redaktionen på Hus Forbi blevet oversvømmet med henvendelser fra læsere, der gerne vil have fat i den bog, Steen Viggo har udgivet i samarbejde med journalist Karen Pedersen, og som blandt andet bygger på de mange artikler i Hus Forbi. -sia Bogen er kommet i et ekstra oplag og kan bestilles via Den koster 149 kroner plus 45 kroner i porto og ekspeditionsgebyr. 8 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

9 Gadejurist, kritiserer register-regler Det er urimelig forskelsbehandling, når hjemløse ikke kan blive registreret i en ny kommune. Sådan lyder kritikken fra Gadejuristen, der nu har rettet henvendelse til to ministre. af Simon Kratholm Ankjærgaard Ifølge cpr-loven skal hjemløse registreres som fraflyttet deres seneste adresse, og det vil sige i den kommune, hvor de sidst har haft bopæl eller fast opholdssted. Det betyder til gengæld også, at de ikke kan blive folkeregistreret, hvis de efterfølgende tager ophold i en anden kommune. Det er unødig og urimelig forskelsbehandling, lyder kritikken fra Gadejuristen, der derfor har rettet henvendelse til socialminister Benedikte Kiær (K) og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). - Registreringen kan kun ændres, - Konsekvensen er, at mange hjemløse i lange perioder står helt uden for hjælpeapparatet. Emil Kiørboe, projektmedarbejder, Gadejuristen når den hjemløse borger igen får bopæl eller et fast opholdssted, og det betyder, at hjemløse i årevis kan stå registreret i deres tidligere kommune, selvom de faktisk lever og opholder sig i en anden kommune, fortæller projektmedarbejder Emil Kiørboe fra Gadejuristen. Det skaber store problemer, når den hjemløse ønsker hjælp til sociale eller sundhedsmæssige problemstillinger. - Ret til ydelser efter sundhedsloven skal leveres af den kommune, hvor man er folkeregistreret. Det er således den hjemløse borgers tidligere kommune, der eksempelvis skal yde den livsnødvendige metadonbehandling til stofbrugere, siger Emil Kiørboe. - Sammenholdt med de komplicerede og uhensigtsmæssige regler, der regulerer, hvor hjemløse har ret til øvrige ydelser, betyder det, at hjemløse i værste fald kan have tre forskellige kommuner, der hver skal levere en del af de helt nødvendige ydelser til hjemløse. Konsekvensen er, at mange hjemløse i lange perioder står helt uden for hjælpeapparatet med en kraftig forværring af deres situation til følge, og en dokumenteret øget dødelighed, hvis man eksempelvis ryger ud af metadonbehandlingen. Gadejuristen håber, at regeringen og Folketinget vil arbejde på at ændre cpr-loven, så hjemløse får samme rettigheder som den øvrige befolkning. h u sfo r bi Hus Forbi fremlejer erhvervslokaler Hus Forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i Bragesgade 10B, 2200 København N til overtagelse straks: 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på kroner, ex. moms 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på kroner, ex. moms Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på kroner, ex. moms. Ud over foranstående leje betales p.t.: A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år. Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis. Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale. Lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på Nørrebro med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker og rekreative områder. Billeder af lejemålene forefindes på Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til Hus Forbis sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf eller HUS FORBI nr. 7 juli årgang 9

10 Sætter turbo på socialøkonomien Kolding Kommune satser stort på socialøkonomiske virksomheder. Med erhvervslivet som medspiller er det ambitionen, at der inden årets udgang skal skabes ti nye iværksættervirksomheder, som løser nyttige samfundsopgaver og giver arbejdspladser til socialt udsatte. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Målet med socialøkonomiske virksomheder er ikke profit, men samfundsværdi og den slags virksomheder vil Kolding gerne have flere af. Kommunen var den første i landet, der lagde en strategi for socialøkonomisk vækst, og lige nu bliver der arbejdet hårdt på at føre den ud i livet. De, der høster gevinsten, vil blandt andet være utilpassede unge, psykisk sårbare, mennesker med misbrugsproblemer og andre, der ikke er i høj kurs på det traditionelle arbejdsmarked. - Socialøkonomiske virksomheder kan samle alle dem op, der skiller sig lidt ud. De borgere, som ikke umiddelbart kan gå ud og varetage et almindeligt job, fordi de har brug for ekstra støtte og forståelse for deres situation, siger Mette Balsby (V), formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg og det lokale beskæftigelsesråd. Helt konkret er det planen, at der inden nytår skal etableres ti nye socialøkonomiske virksomheder og på længere sigt meget gerne flere. Virksomhederne skal fungere på markedsvilkår og producere noget, der giver indtægter. Men de skal samtidig tage et socialt ansvar. Overskuddet bliver derfor i virksomhederne til gavn for det gode formål: At give beskæftigelse til socialt udsatte og fremme for eksempel uddannelse, sundhed eller miljø. Det er beskæftigelsesrådet, der har betalt for udarbejdelsen af vækststrategien, som er blevet til i samarbejde med Center for Socialøkonomi. Byrådet i Kolding - Sidder der for eksempel en sagsbehandler med et kriblende iværksætter-gen og en god idé, vil vi gerne hjælpe vedkommende på vej. Mette Balsby (V), formand for Koldings arbejdsmarkedsudvalg og beskæftigelsesråd har afsat en halv million kroner til at understøtte initiativet, og der satses blandt andet på iværksætter-ideer fra de frivillige organisationer og folk i kommunens egne rækker med ekspertise på det sociale område. - Sidder der for eksempel en sagsbehandler med et kriblende iværksætter-gen og en god idé, vil vi gerne hjælpe vedkommende på vej, siger Mette Balsby. Strategien om socialøkonomisk vækst bakkes op af det lokale erhvervsliv, der blandt andet har skudt kroner i en fond. Denne fond kan idé-magerne søge penge fra, hvis de har brug for midler til at starte virksomheden op. - Erhvervslivet har også et ansvar for, at de svageste får livskvalitet og noget at tage sig til, så de ikke bare bliver parkeret på passiv forsørgelse. De har også en rolle at spille i samfundet og kan løse nogle opgaver, som ellers ikke ville blive løst, siger Bent Leon Nielsen, formand for Business Kolding. Som alle andre i Kolding med en forretningsidé kan de sociale iværksættere leje sig ind i House of Innovation, hvor kontorer med alle nødvendige faciliteter er til rådighed. Derudover bidrager Business Kolding med et frivilligt mentorkorps, der består af et halvt hundrede garvede erhvervsfolk. De yder gratis rådgivning til for eksempel udarbejdelse af forretningsplaner og markedsføring, så ingen kaster sig ud i at drive virksomhed uden at være ordentligt klædt på. Yder ud over det sædvanlige Et af de socialøkonomiske iværksætter-initiativer, der allerede har set dagens lys, er firmaet Kolding Pak. Her er det planen at skabe jobs til omkring ti unge i alderen 20 til 30 år, der for eksempel på grund af misbrug eller kriminalitet vil have svært ved at få foden inden for på en almindelig arbejdsplads. Forretnings-ideen går blandt andet ud på at kildesortere affald - Virksomhederne kan spare nogle penge og vi får nogle unge mennesker beskæftiget, så alle vinder ved det her. Hugo Kold, iværksætter for virksomheder, så de slipper for at betale i dyre domme for at få affaldet destrueret. - Det sorterede affald går i stedet til genbrug, så vi skåner vi miljøet. Virksomhederne kan spare nogle penge og vi får nogle unge mennesker beskæftiget, så alle vinder ved det her, siger iværksætteren Hugo Kold. De unge vil starte i praktik efterfulgt af tre måneders job med løntilskud. Derefter vil de blive ansat på helt almindelige vilkår eller med en anbefaling i lommen få hjælp til at finde et andet arbejde. I Kolding Pak får de selskab af mere modne mennesker i fleksjob, der af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde på fuld tid, og forventningen er, at de unge kan have glæde af at trække på de ældres livserfaring. Før Hugo Kold i april sprang ud som social iværksætter har han blandt andet arbejdet som produktionschef i Bladkompagniet. Med egne ord var han i sin tid ikke selv den skarpeste dreng i klassen og heller ikke den sødeste, og det er en del af drivkraften bag Kolding Pak. - Jeg tror på, at mennesker kan yde ud over det sædvanlige, hvis de får de rigtige rammer. Så de unge skal have en chance. Hvis man ikke er under udvikling, er man under afvikling, siger han. 10 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

11 Ressourcerne skal i spil Socialt udsatte har ikke kun problemer, men også potentiale. Det er filosofien bag socialt iværksætteri, der breder sig på landets væresteder. I Kolding var en flok mennesker før fanget i misbrugsmiljøet. Nu står de bag en butik og er værdsatte i lokalområdet. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Socialt udsatte er mennesker med potentiale og skæve talenter. De skal derfor ikke straffes med kollektiv stuearrest, der blot holder dem væk fra gaden. Ressourcerne skal i spil. Det er holdningen i Landsforeningen af Væresteder. Her ser man socialt iværksætteri som et af de greb, der kan bryde den nedadgående spiral og skabe positiv udvikling. - Vi tror på, at også den her gruppe mennesker har evner og kompetencer. Hvis de får lov at beskæftige sig med noget, de godt kan lide, kan det være nøglen til at bryde med et destruktivt liv. Men der har været en tendens til kun at fokusere på deres problemer og dermed også til at se de socialt udsatte selv som et problem, siger Cliff Kaltoft, sekretariatschef i landsforeningen. Foreningen stod for et par år siden bag kampagnen Fra udsat til værdsat, hvor brugere af landets væresteder konkurrerede om at få den bedste iværksætteridé. Den kampagne er nu fulgt op af en håndbog, der skal styrke iværksætter-ånden ude på værestederne og inspirere til projekter, - Vi lægger vægt på at være en del af samfundet, så medarbejderne i Fugleregn ses som almindelige mennesker og ikke bare som misbrugere. Hanne Dam, projektkoordinator som ikke bare handler om skadesreduktion og ren omsorg. - Vi er ikke imod omsorg. Men omsorgen skal have et forandringsperspektiv, ellers giver den ingen mening, siger Cliff Kaltoft. Den iværksætter-trang, der i øjeblikket skyller ind over det sociale landskab, er dog ikke alene udtryk for ny tilgang til mennesker med sociale problemer. Den er også drevet af, at presset på udgifterne i det offentlige sætter grænser for, hvor mange penge der kan hentes hjem her. Det tvinger alle, herunder også værestederne, til at tænke alternativt. - Når der skæres ned i tilskud- HUS FORBI nr. 7 juli årgang 11

12 dene, er det ofte aktiviteterne, der rammes først. I tider med dårlig økonomi kan socialt iværksætteri derfor være med til at generere nogle indtægter, der sørger for ordentligt indhold i værestedstilbuddene, siger Cliff Kaltoft. Større livskvalitet Landsforeningen af VæreSteder er paraplyorganisation for mere end 100 væresteder rundt omkring i Danmark, og flere er allerede i gang med iværksætteriet. Det gælder for eksempel i Kolding, hvor Hanne Dam er projektkoordinator på udflytterværestedet Fugleregn. Fugleregn er en butik med tilhørende værksteder, hvor tidligere stofmisbrugere, stofmisbrugere i behandling og enkelte med alkoholproblemer nu arbejder som frivillige eller er i aktivering. Projektkoordinatoren har selv en fortid som junkie, men blev stoffri i Hun har været primus motor i etableringen af butikken, fordi hun i sin tid selv savnede et alternativ til de mere - Der har været en tendens til kun at fokusere på deres problemer og dermed også til at se de socialt udsatte selv som et problem. Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder traditionelle væresteder. - Målet med Fugleregn er at give vores medarbejdere større livskvalitet. Anerkendelse, identitet og noget at være fælles om, der ikke handler om stoffer, fortæller Hanne Dam. Fugleregn startede i det små for tre år siden og gør det blandt andet i luksusgenbrug, baseret på tøj og ting, som de lokale borgere afleverer i butikken. På værkstederne foldes de kreative talenter ud, og smykker, puder, postkort og tasker bliver siden sat til salg. Medarbejderne i butikken reparerer og sælger også cykler, der ellers ville være blevet sendt på politiauktion, ligesom udlejning af cykler er på repertoiret. I baggården står blandt andet en tandem-cykel med Fugleregns grønne logo, så den kan reklamere for butikken, når den kører rundt i Koldings gader. - Vi lægger vægt på at være en del af samfundet, så medarbejderne i Fugleregn ses som almindelige mennesker og ikke bare som misbrugere, fortæller Hanne Dam. Fugleregn stiller derfor også op, hvis kommune, kultur-, forenings- eller erhvervsliv har brug for en hjælpende hånd, for eksempel til uddeling af Dannebrogsflag, når dronningen kommer på besøg. Selvrespekten stiger Staben af frivillige og aktiverede ligger i øjeblikket på omkring 15 mennesker, og Hanne Dam oplever, at de vokser med opgaverne. Nogle opdager, at det er smart at ændre dresscode, mens andre mindsker et sidemisbrug, når de finder ud af, at det ikke er sjovt at stå i butikken, hvis man er skæv. - Enkelte har også fået lyst til at tage en uddannelse, og for alle gælder det, at selvrespekten stiger, fordi de får lov at beskæftige sig med noget, der har en nytteværdi, siger hun. Overskuddet fra salget af varerne i butikken betyder blandt andet, at prisen for morgenmad, kaffe og det varme middagsmåltid kan holdes nede på et overkommeligt niveau. Derudover finansierer salget fælles aktiviteter som for eksempel udflugter: en tur i teatret, en tur på go-cart bane, en tur til Tyskland eller en tur i sommerhus. Alle sammen ting, der styrker sammenholdet, øger kontakten med det omgivende samfund og giver mulighed for 12 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

13 oplevelser, det er svært at få råd til på kontanthjælp. Fugleregn har i opstartsperioden fået støtte fra satspuljen. Den har indtil nu betalt huslejen og lønnen til Hanne Dam plus to andre ansatte. Fra nytår forsvinder satspuljemidlerne, men projektkoordinatoren er fast besluttet på at køre butikken videre og arbejder ihærdigt på at finde en finansieringsmodel, der kan betale den fortsatte drift. Den bygger blandt andet på sponsorering efter mange bække små -princippet. I stedet for at søge penge fra en enkelt stor fond eller virksomhed er det tanken, at lokale erhvervsdrivende og andre interesserede skal tegne sig for sponsorater på omkring kroner, der hver dækker en enkelt dags drift. Også flere andre idéer er på tegnebrættet. Hanne Dam satser blandt andet på, at Fugleregn kan byde ind på linje med andre aktører, når Kolding Kommune for eksempel sender behandlingspladser til misbrugere i udbud. - Ude omkring er der rigtigt mange, som kan se idéen i at få aktiveret de her mennesker på en positiv måde. Men hvis man for eksempel ender med at skulle betale alle de penge, der er tjent, tilbage til kommunekassen, bliver det jo helt umuligt. Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder - Men det er alt for sårbart kun at basere projektet på kommunen. Et stort patchwork-tæppe, hvor mange forskellige parter yder et bidrag, er også meget sjovere, siger hun. Overskuddet fra salget i Fugleregn ligger i øjeblikket på omkring kroner om året og forsætter det, som det er begyndt, regner Hanne Dam med, at projektet om et par år kan være selvkørende. Uklare regler Himmelblå i Vejle og Håbet i Næstved er også eksempler på væresteder, der efter andre modeller og i noget mindre målestok, har kastet sig over iværksætteri. Himmelblå gør det i catering og indkøbsservice, mens Håbet producerer brugskunst til torvesalg. Flere andre væresteder står på spring, men tøver. Iværksætterne opererer nemlig ofte i en gråzone, hvor de er usikre på, hvad de må og ikke må. Det skyldes, at der i Danmark ikke er tilstrækkeligt klare regler for socialøkonomisk virksomhed, lyder meldingen fra Landsforeningen af VæreSteder. - Ude omkring er der rigtigt mange, som kan se idéen i at få aktiveret de her mennesker på en positiv måde. Men hvis man for eksempel ender med at skulle betale alle de penge, der er tjent, tilbage til kommunekassen, bliver det jo helt umuligt, siger Cliff Kaltoft. Landsforeningen af VæreSteder efterlyser derfor politisk handling, der rydder barriererne af vejen. Det vil lukke op for endnu flere iværksætter-initiativer, som ikke bare de socialt udsatte, men også samfundet kan profitere af, mener sekretariatschefen. - Brugerne af værestederne er en relativt lille gruppe. Men de er hver især omkostningstunge for socialvæsen, sundhedsvæsen og retssystem. Kommer bare en enkelt på ret køl, er der mange penge at spare, så der er kolossale gevinster at hente i det her for alle parter, siger Cliff Kaltoft. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 13

14 14 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

15 Nyt liv til Lars I gadebilledet var han før kendt som stiknarkoman, hjemløs og tyv. Nu er han en del af butik Fugleregn, der har givet ham en helt ny identitet, som både kunderne og han selv sætter pris på. For Lars handler livet ikke længere om de stoffer, han har været afhængig af i mange år. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Stribevis af domme for tyveri og 12 år i fængsel. På den dystre baggrund havde Lars aldrig forestillet sig, at han en dag skulle stå i en butik og tælle kassen op. Og selv om tyverierne nu er et overstået kapitel, får han skyldfølelse, hvis alt ikke stemmer til punkt og prikke. - Her i Fugleregn bliver jeg mødt med tillid, og det er stort. Men mangler der en femmer i kassen, kan jeg godt være på nippet til at tage den op af min egen lomme. Jeg har svært ved at slippe tanken om, at de andre garanteret tror, det er mig, der er synderen, siger han. 39-årige Lars Jensen blev for to år siden løsladt efter den seneste af de mange fængselsdomme, der har været en følge af eskalerende stofmisbrug. Det startede med hash og piller i de tidlige teenageår. Som 18-årig begyndte Lars at tage amfetamin i weekenderne. Siden blev han stiknarkoman på fuld tid, og i kølvandet på det stigende misbrug af heroin og kokain tog også den sociale nedtur fart. - Sammenlagt har jeg boet to et halvt år på gaden, og nogle gange var jeg så desperat, at jeg lavede kriminalitet bare for at komme i spjældet, så jeg kunne få husly og hjælp til mit misbrug, fortæller han. Ved løsladelsen for to år siden måtte Lars flytte hjem til forældrene. En måned senere fik han sin egen lejlighed. Men med udsigt til pension og uden noget at tage sig til frygtede han at falde tilbage i den gamle rutine og havne i fængsel igen. I stedet valgte han at blive en del af fællesskabet i butikken Fugleregn, der ligger i centrum af Kolding. Mennesker fra misbrugsmiljøet får her en chance for at vise nye sider af sig selv. Om de har lagt stofferne helt bag sig, er ikke afgørende, men misbrugsadfærd tolereres ikke i butikken, forklarer Lars, mens han viser rundt. På etagen over gadeplan er der værksteder med mulighed for at udfolde alle slags talenter. Nogle dekorerer kort, andre syer puder, og tomme, metalglitrende kaffeposer genopstår som tasker. Lars er blandt andet med til at sætte gamle cykler i stand, så de kan sælges. Han fremstiller også smykker og bælter, der er en del af det bugnende sortiment, og til sin egen overraskelse har han fundet ud af, at han godt kan lide at ekspedere. - Jeg har altid været indadvendt. Så jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle stå her og snakke med folk, jeg ikke kender. Men jeg nyder kontakten med kunderne og kan også mærke, at de almindelige borgere er begyndt at se på os på en anden måde. De ting, vi sælger i Fugleregn, er anderledes og også billigere end dem, de kan få andre steder. Vi producerer noget særligt, som folk sætter pris på. Det giver selvrespekt, siger han. Junkie-look væk Trods det store udvalg af varer er Fugleregn langt fra en rodebutik. Der er orden i sagerne, og alting har sin plads. Udenfor på gaden mødes kunderne af blomster. Inde i forretningen er genbrugstøj vasket, prismærket og hængt på bøjler, mens sko er samlet parvis på gulvet. Brugskunst og smykker præsenterer sig flot på hylder eller i glasvitriner, og Lars selv har for længst forladt det junkie-look, der før fik butiksvagter til at følge lige i hælene, så snart de spottede ham. - Livet som narkoman er utroligt stressende. Først skal du stresse rundt for at skaffe penge, og bagefter skal du stresse rundt for at finde HUS FORBI nr. 7 juli årgang 15

16 - Alt er selvfølgelig ikke en dans på roser. Men jeg har fundet et sted, hvor jeg kan lide at være. Jeg glæder mig hver dag til at komme herned, og om aftenen går jeg i seng med god samvittighed, fordi jeg nu lever et liv uden kriminalitet og stoffer. stoffer. Så jeg levede af yoghurt og vejede kun 40 kilo. Jeg havde langt hår, stort skæg, og der kunne gå uger imellem, at jeg fik et bad, siger han. Det liv er nu slut. Samtidig med at Lars begyndte i Fugleregn, gik han i behandling med medicinen Suboxone, som han stadig tager. Den holder ham fri for abstinenser og virker som antabus, så han bliver syg, hvis han alligevel falder i. - Jeg har tidligere fået metadon, men kunne ikke lade være med at tage noget ved siden af. Det kan jeg med medicinen, forklarer Lars. I dag undgår han helst at komme i det miljø, hvor de aktive misbrugere i byen færdes. - Jeg får flashbacks og bliver mindet om, hvor langt jeg har været ude, siger han, mens vi kigger ind i det kundefri sanse-rum. Her kan Lars og de andre trække sig tilbage, tage hovedtelefoner på og i fred og ro lytte til meditative toner, hvis der er brug for en lille pause fra opgaverne i butikken. I Fugleregn er der hver dag fælles morgenmad og et fælles varmt middagsmåltid, som alle på skift deltager i tilberedningen af. Det koster kun 100 kroner om måneden, fordi indtægterne fra salget i butikken er med til at betale. Salget finansierer også andre fællesaktiviteter, og sammen med de andre fra Fugleregn har Lars blandt andet været i sommerhus på Orø. Her var også hans to drenge på fire og seks år med. De hedder Mikkel og Mattias, fremgår det af tatoveringer på den stolte fars underarme. Sønnerne er i familiepleje i en anden kommune, og før Lars gik i behandling med Suboxone, så han dem stort set aldrig. Men efterhånden som han har afleveret flere og flere rene urinprøver, er der gradvist lukket op for mere samvær med sønnerne. Først fik han fire timer. Så en weekend om måneden med samvær overvåget af enten hans mor eller søster. Nu har han drengene alene, og det går så godt, at han har udsigt til samvær hver anden weekend. - Hvis nogen for to år siden havde fortalt mig, at det ville gå sådan, ville jeg have sagt, at de var fulde af løgn og spurgt dem, om de havde spist piller, siger Lars. Han erkender blankt, at børnepasning ikke tidligere var hans stærkeste side. Men det er der rådet bod på med assistance fra den familieterapeut, der er tilknyttet Fugleregn. - Jeg vidste alt om, hvordan det er at begå kriminalitet og sidde i fængsel. Men jeg vidste ikke, hvordan man passer børn. For eksempel var det helt nyt at skulle stå op klokken seks om morgenen for at lave havregrød. Jeg skulle også lære at sætte grænser for mine sønner, og - Hvis nogen for to år siden havde fortalt mig, at det ville gå sådan, ville jeg have sagt, at de var fulde af løgn og spurgt dem, om de havde spist piller. det har jeg fået hjælp til af terapeuten, fortæller han. I øjeblikket er det børnenes mor, der har forældremyndigheden over drengene. Men Lars har søgt om at få enten fuld eller fælles forældremyndighed, fordi han gerne vil endnu tættere på sine sønner. - Uden forældremyndighed har jeg ikke krav på at få noget at vide, hvis jeg ringer til kommunen. Jeg vil også gerne kunne tage del i alle de små ting, der sker i deres dagligdag og være med til deres første skoledag, siger han. Det er ikke kun Mikkel og Mattias, som Lars nu ser mere til. Han har også fået et bedre forhold til søsteren og til sine forældre. - På dem har det gjort ondt at se deres søn komme længere og længere ud i et misbrug. Men nu er jeg for eksempel begyndt at tage ud at fiske med min far, siger han. Skorter ikke på fremtidsplaner Lars er på kontanthjælp, og efter det første halve år som frivillig er han i dag i aktivering i butikken 37 timer om ugen. - Alt er selvfølgelig ikke en dans på roser. Men jeg har fundet et sted, hvor jeg kan lide at være. Jeg glæder mig hver dag til at komme herned, og om aftenen går jeg i seng med god samvittighed, fordi jeg nu lever et liv uden kriminalitet og stoffer, siger han. Den dag, Hus Forbi er på besøg, har Lars netop fået aktiveringen forlænget i tre måneder. Hvad der bagefter skal ske, er endnu ikke faldet på plads. Men det skorter ikke på fremtidsplaner. Uddannelse ser Lars ikke som en realistisk mulighed, da hans skolepapirer er for dårlige. Han har kun et truck-førerbevis at gøre godt med, men håber, kommunen vil hjælpe ham med et stort kørekort. Det vil måske kunne give job i et lokalt renovationsfirma eller give ham chancen for at starte som selvstændig. Idéen er et lille firma, der byder ind på rengøring af kommunale skraldespande og containere. - Jeg har fundet ud af, at der bare i Aarhus er 800 skraldespande, og får jeg et stort kørekort, kan jeg leje en bil med vaskeanlæg, siger han. Men Lars har også andre drømme. Efter selv at have oplevet, at det godt kan lade sig gøre få et bedre liv, vil han gerne være med til at hjælpe andre, der hænger fast i misbrug og kriminalitet. - Jeg kunne derfor godt tænke mig at blive mentor eller støtteperson for unge, der bliver løsladt fra fængslerne, siger han. 16 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

17 Teamindsats giver håb til borgere i kaos Det Opsøgende Team i Aarhus går langt for at hjælpe hjemløse og socialt udsatte med at finde motivationen til at starte i de rette behandlingstilbud og genvinde troen på en tilværelse i egen bolig. af Søren Tougaard foto Gonzales Photo/Rasmus Weng Karlsen Højt hævet over Nørre Allé i det centrale Aarhus koordinerer 18 medarbejdere gadeindsatsen for kommunens allersvageste medborgere. Dem, der er uden kontakt med de etablerede sociale og psykiatriske tilbud og nu er hjemløse eller millimeter fra at blive sat på gaden. Og ofte ramt af en behandlingskrævende sindslidelse og et så massivt misbrug af stoffer og alkohol, at de ikke selv formår at rette op på deres liv. - Der vil altid være nogle mennesker, der falder gennem systemerne og ikke er i stand til at bede om hjælp, og dem prøver vi at gribe og skabe kontakt med, så de bliver motiveret til behandling, fortæller Bent Steenberg, der er pædagog i Det Opsøgende Team. Teamet opsøger de hjemløse og socialt udsatte på gader og stræder, i parker og på væresteder samt i eget hjem. Og håndsrækningen spænder over alle opgaver fra at tilbyde mad, smøger og kaffe til at hjælpe med bo- og behandlingstilbud og tage kontakt til lægen eller kommunen. - Mange af dem, vi har kontakt med, kender jo slet ikke deres rettigheder og det sociale system, så vi hjælper med at redde trådene ud på alle niveauer mellem myndigheder og borgeren og få dem sluset tilbage i det etablerede system, siger Morten Østergaard, der ligeledes er pædagog. Ringer på dørklokker Hos Det Opsøgende Team går målgruppen hverken under betegnelsen brugere eller klienter, men kort og godt borgere. Dels for at understrege et ligeværdigt kontaktforhold, dels for at underbygge, at alle har rettigheder. Således har borgeren altid retten til at være anonym eller helt at takke nej til teamets hjælp. - Det sker da, at vi nogle gange ikke bliver lukket ind. Vi insisterer altid på, at vi gerne vil hjælpe. Vores indsats er dog hele tiden en - Mange af dem, vi har kontakt med, kender jo slet ikke deres rettigheder og det sociale system, så vi hjælper med at redde trådene ud på alle niveauer mellem myndigheder og borgeren. Morten Østergaard, pædagog balance mellem at blive ved og blive afvist, for vi bevæger os i grænselandet mellem overgreb og omsorgssvigt. - Det, der adskiller os fra andre tilbud, er jo i høj grad, at vi bliver ved og ved og ved med at komme igen, indtil vi får etableret en lille kontakt, vi kan bygge videre på, siger Bent Steenberg. - Vi har aldrig trukket os tilbage, blot fordi situationen så håbløs ud. Vi får også henvendelser, der er fejlskøn, men omvendt kan én person sagtens finde på at underspille sin tilstand. Så det gælder om at være varsom, påpeger Morten Østergaard. Cirka 350 gange om året rykker Det Opsøgende Team ud efter henvendelser fra boligforeninger og naboer, der oplever larm og en besynderlig adfærd. Af fagligt og sikkerhedsmæssigt hensyn arbejder man altid to og to. Mange gange skal der foretages lynhurtige analyser og vurderinger på stedet. Og her er det vigtigt at opfange de små signaler, der kan vise sig at være døråbneren i det videre, opsøgende arbejde. - Det kan da godt give et adrenalinsus, første gang man ringer på dørklokken hos én, man slet ikke kender, siger Morten Østergaard. - Vi er jo lidt lige som detektiver. Det gælder om at trevle problemet op og løse det, og derfor behøver vi også viden og baggrundshistorien om de personer, vi får kontakt med, siger Bent Steenberg Borgerens advokat Filosofien bag Det Opsøgende Team er at hjælpe ud fra borgerens præmisser. Her er hverken forhastede handleplaner eller andre kontrolforanstaltninger. I stedet er der masser af tid til samvær og en stor forståelse for de individuelle behov. - Vi kan betegnes som borgerens advokat. Vores store styrke er, at vi er mange faggrupper med forskellige kompetencer, som tilsammen har et meget stort - Vores indsats er dog hele tiden en balance mellem at blive ved og blive afvist, for vi bevæger os i grænselandet mellem overgreb og omsorgssvigt. Bent Steenberg, pædagog netværk blandt vores samarbejdspartnere og en kæmpe viden om, hvordan systemerne arbejder og hænger sammen. Det betyder også, at vi går fleksibelt til opgaverne, understreger Bent Steenberg. For eksempel støder teamets medarbejdere gang på gang på modstand i systemet, fordi en person bliver vurderet til at være for psykisk syg til at bo på forsorgshjem, men samtidig for misbrugende til at modtage behandling i psykiatrien. I sådanne tilfælde råder teamet over 14 akutte boliger, hvor brugeren kan opholde sig midlertidig, indtil der viser sig en farbar vej videre ind i det etablerede system. Uvirkelig virkelighed Det Opsøgende Team er løbende støtte- og kontaktperson for borgere, og som oftest er det den midaldrende mand, der går igen. Det er langt fra altid personer med en negativ social arv i bagagen, som teamet møder i deres arbejde. Også en depression eller social begivenhed kan vende op og ned på tilværelsen og være skyld i et galoperende misbrug, som gør, at en person falder ned i det sorteste hul. Med 11 års opsøgende arbejde på Aarhus gader har Bent Steeberg set det meste og er på fornavn med de fleste i miljøet. De barske oplevelser har det dog med at lagre sig, og derfor ynder Bent også at tage løbeskoene på, når der skal kobles helt af. - Når jeg er ude at rejse, ser jeg altid bagsiden af byen. Det er måske en arbejdsskade, men i hverdagen er det vigtigt, at jeg ikke tager arbejdet med mig hjem og husker mig selv på, at det, jeg oplever i mit job, langt fra er normalt. Ellers tror jeg ikke, jeg ville holde længe til mit arbejde. Det Opsøgende Team har et årsbudget på 13 millioner kroner og råder over 14 akutte sengepladser. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 17

18 Skyggesider og solstråler i En byvandring med et opsøgende team er ikke for sarte sjæle, men Aarhus bagside byder bestemt også på andet end tømte sprøjter. af Søren Tougaard foto Gonzales Photo/Rasmus Weng Karlsen Når gademedarbejderne bevæger sig rundt i bybilledet, er de på udkig efter personer, der har akut brug for hjælp. Men teamet registrerer også nye ansigter og opsnuser de gode liggepladser i baggårde og kældre, som de hjemløse kan tænkes at benytte. Denne blæsende fredag er det nu så som så med livet på gaden, da Hus Forbi er gået i hælene på pædagogerne Morten Østergaard og Bent Steenberg. Spadsereturen går fra Kloster Torv til Værestedet i Jægergårdsgade. Første stop er en gård bag Rutebilstationen, hvor rodet af tomme Retalin-flasker, små plasticflasker med sterilt vand og kanyler af forskellige størrelser fortæller, at der er tale om et yndet opholdssted. - Jeg er aldrig stødt ind i problemer på gaden. Tværtimod plejer det altid at være hyggeligt, når vi kommer forbi til en snak og har en kop kaffe klar om morgenen, fortæller Morten Østergaard, der med en tændt lygte forgæves spejder efter personer under Rutebilstationens p-kælder. Billedet gentager sig ved viadukten ved Spanien. Tæpper, madrester og tomme sprøjter, men ingen hjemme. Det er der til gengæld i Nåleparken ikke langt derfra, hvor en yngre kvinde sidder med værktøjet fremme. Privatliv er dog privatliv, også på gaden, og Morten og Bent forstyrrer aldrig personer, der sidder og fixer. Tak, Bent I stedet går turen forbi Værestedet, hvor vi møder 50-årige Ruperto Moses. Ruperto har solgt Hus Forbi i over to år og ser i dag ud til at holde sig i pæn form. Sådan var det bestemt ikke, da Bent Steenberg stødte tilfældigt ind i ham for tre år siden. Dengang havde Ruperto 18 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

19 Smilets By levet på gaden i et halvt år, og det hårde liv kunne ses. Derfor hjalp Bent Steenberg Ruperto til en seng på et af Det Opsøgende Teams akutte tilbud. Rupertos liv tager dog en ny rutsjetur, da han bliver overfaldet og brækker et brystben. Efter operationen opstår en byld, der udvikler sig til en betændelse i knoglen. Situationen er livstruende, men skadestuen afviser Rupertos to første henvendelser. Først da Bent insisterer på, at Ruperto skal undersøges nærmere ved et tredje besøg, går alvoren op for sygehuspersonalet. - Hvis jeg havde fortsat mit liv på gaden, var jeg måske nok død, så jeg er meget taknemmelig over Bents hjælp, siger Ruperto Moses. I dag har de to et varmt venskab. Ruperto er kommet i egen bolig og fået mere overblik over hverdagen. - Det er frygtelig at leve på gaden. Nu har jeg fået mere fred og ro og har det meget bedre uden et liv med stoffer, siger Ruperto Moses, der drømmer om at arbejde med mennesker og blive endnu bedre til dansk, så han kan skrive artikler til Hus Forbi. Orden i papirerne En mand, der kalder sig Jan Danner, stikker hovedet forbi og inviterer til en snak på bænken bag Værestedet. Jan er tidligere vagabond og har kendt Bent Steenberg siden Dengang havde Jan Danner mistet alle personlige papirer, så Bent hjalp med at få styr på buskort og pas og tage kontakt til banken. I dag har han et værelse på et forsorgshjem, hvor han selv bestemmer over tv'et, og hvornår der skal ryges. Og humøret er højt, for snart har Jan udsigt til egen bolig under beskyttende former. - Hvis du har kæmpeproblem, skal du undgå at skifte sagsbehandler, lyder den kække opfordring fra Jan Danner. Samarbejde Lars Peter Olsen er socialpædagog på Værestedet og arbejder i dagligdagen tæt sammen med Det Opsøgende Team og tager kontakt, hvis han ser personer med psykiske problemer eller ser nye ansigter, han skal forhøre sig lidt nærmere omkring. - Jeg vender altid situationen med Bent, der så kan rådgive og vejlede os i, hvordan vi skal forholde os i situationen, siger Lars Peter Olsen. Det Opsøgende Team kommer gerne forbi flere gange om ugen, og det giver afgjort mere ro og stabilitet på stedet, understreger han. - Det er godt at have et netværk af forskellige samarbejdspartnere at kunne trække på. Det betyder alt, siger Lars Peter Olsen. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 19

20 - Jeg er aldrig stødt ind i problemer på gaden. Tværtimod plejer det altid at være hyggeligt, når vi kommer forbi til en snak og har en kop kaffe klar om morgenen. Morten Østergaard, pædagog - Hvis jeg havde fortsat mit liv på gaden, var jeg måske nok død, så jeg er meget taknemmelig over Bents hjælp. Ruperto Moses - Det er godt at have et netværk af forskellige samarbejdspartnere at kunne trække på. Det betyder alt. Lars Peter Olsen, socialpædagog 20 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål

Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles

Læs mere

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET SOCIALUDVALGET 2014 SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET 1 Udfordringen Regeringens 2020 mål på udsatte området Regeringens udspil til sociale 2020 mål for de mest udsatte voksne: 1. Antallet af hjemløse i Danmark

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Samarbejde på tværs gavner både økonomi og psykisk syge unge Opholdsstedet Holmstrupgård, Region Midtjylland og Aarhus Kommune

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere