Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 632 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 632 Offentligt Notat Modtagere: SU-forligskreds Kopi: UFU, EUU Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU Opsummering Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU er steget siden L.N.- dommen, men ligger i 2015 fortsat inden for det i SU-reformen forudsatte skøn på ca helårsstøttemodtagere. Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtog SU i december måned, er fra 2014 til 2015 steget med omkring studerende. Det er samme stigning som fra 2013 til maj 2016 Jura og Internationale Forhold Børsgade 4 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR-nr Fra samtlige medlemsstater og EØS-lande er antallet af studerende, der modtager SU som vandrende arbejdstagere steget fra 2014 til Med en stigning på 315 er antallet af studerende fra Rumænien, der modtager SU som vandrende arbejdstagere i løbet af året, steget mest. Derefter følger Slovenien, Ungarn og Tyskland med en stigning på mere end 200 studerende pr. land fra 2014 til SU-modtagere fra Den Tjekkiske Republik og Norge står for de største procentvise stigninger. På baggrund af den skærpede administration og kontrol udtages de studerende, som ikke lever op til kriterierne for status som vandrende arbejdstagere, til nærmere sagsbehandling. Gruppen, der udtages til nærmere kontrol udgør fortsat ca. 4 pct. af antallet af stipendiemodtagerne hver måned (knap 200 personer ved de seneste månedlige kontrolkørsler). Ref.-nr. 16/ SU til vandrende arbejdstagere Som følge af EU-domstolens afgørelse i sag C-46/12 L.N. af 21. februar 2013 er praksis ændret således, at EU/EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidigt har status som vandrende arbejdstagere. Det betyder, at EU/EØS-borgere, der er indrejst med det formål at gennemgå en uddannelse og har arbejde ved siden af studierne, har adgang til SU på samme vilkår som danske statsborgere. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæftigelse i mindst timer ugentligt. Den ændrede praksis har, som tidligere anslået, betydet en stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Antallet er i Side 1/11

2 opgjort på månedsbasis - øget fra ca i slutningen af 2014 til knap i slutningen af 2015, jf. tabel 1. Tabel 1 viser, hvor mange vandrende arbejdstagere, der modtog SU i de enkelte måneder og skal ikke forveksles med helårsstøtteværk. Af tabel 1 fremgår det, at antallet af støttemodtagere udvikler sig fra måned til måned, særligt i forbindelse med studiestart og afslutning af studieforløb. Tabel 1 SU-modtagere i måneden fra januar 2013 til marts 2016 godkendt efter reglerne for EUarbejdstagere under uddannelse ) Antal Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December ) Foreløbige oplysninger. Særligt marts måned forventes at stige i den endelige opgørelse, bl.a. fordi en række ansøgninger om SU kræver ekstra administrativ opfølgning. Anm.: Oplysningerne for 2016 er baseret på SU-registrene opdateret til og med marts, trukket 13. april Kilde:. Som det fremgår af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, blev der indarbejdet et skøn for merudgifterne til SU efter C-46/12 L.N. på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til ca. 390 mio. kr. i bevilling på finansloven (403 mio. kr. i 2016-PL). Dette svarer til en stigning på ca helårsstøttemodtagere 1 fra niveauet i De samlede udgifter til SU til vandrende arbejdstagere, der var i beskæftigelse under deres uddannelse, udgjorde i alt 321 mio. kr. i 2015 før tilbageløb af skatter og afgifter. I 2014 var det tilsvarende tal 224 mio. kr., i 2013: 97 mio. kr. og i 2012: 19 mio. kr. Dermed er der sket en stigning på 302 mio. kr. før tilbageløb af skatter og afgifter i forhold til udgangsåret 2012 i SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere. Udgiften er inden for det forudsatte skøn på 403 mio. kr., jf. tabel 2. 1 Helårsstøttemodtagere er det samme som støtteårsværk, der svarer til 12 måneders SU til én eller flere SU-modtagere. Side 2/11

3 33321 Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er tilsvarende steget, og samlet set er antallet på helårsstøttemodtagere i 2015 ligeledes inden for det forudsatte skøn på helårsstøttemodtagere. Tabel 2 SU tildelt til EU/ EØS-borgere i støtteårene samt heraf godkendt efter reglerne for EUarbejdstagere SU-modtagere antal personer, der har modtaget SU EU/EØS-borgere 1) Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under udd Tildelt stipendium mio. kr SU-ligestillede EU/EØS-borgere 1) Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under udd Støtteårsværk 2) antal SU-ligestillede EU/EØS-borgere 1) Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under udd ) Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013 og Schweiz. 2) Et støtteårsværk svarer til 12 måneders støtte for én eller flere SU-modtagere. Kilde:. Opgørelserne vedrørende SU-modtagere, udgifterne til SU-stipendier samt udviklingen fordelt på ligestillingsårsager fremgår nedenfor, jf. tabel 3. Side 3/11

4 Tabel 3 SU tildelt til EU/ EØS-borgere i støtteårene fordelt på baggrunden for tildeling af SU Tildelt stipendium til EU/EØSborgere 1) Ligestillingsårsag Danske regler for SU til udenlandske statsborgere i SU-bekendtgørelsens 8 2) Under 20 år ved indrejsen m. forældre mio. kr Sydslesviger års fast ophold Ægteskab med dansker timer/uge i 2 år Integrationslov Islændinge bosat før EU-rettens bestemmelser om støtte til EU/EØS-borgere i SUbekendtgørelsens 2-7 3) EU arbejdstager under uddannelse 4) EU 5 års ophold EU ægtefælle EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bosat i DK EU kontinuitet EU barn m.fl. (direkte efterkommer), ikke bosat i DK EU forælder m.fl. (slægtning i opstigende linje) EU omskoling Gl. ligestillingsårsager 5) ) Inklusiv Schweiz, der via aftaler med EU også er omfattet af EU-retten vedr. studiestøtte, samt Kroatien, der blev medlem af EU i ) Tidligere SU-bekendtgørelsens 66, som med bekendtgørelsesændringen i juni 2014 blev til 9, og ved den seneste bekendtgørelsesændring i december 2015 til 8. 3) Tidligere SU-bekendtgørelsens 67, som med bekendtgørelsesændringen i juni 2014 blev til 2-8, og ved den seneste bekendtgørelsesændring i december 2015til ) Styrelsens praksis ændrede sig efter EU-Domstolens afgørelse i L.N.-sagen (C-46/12), hvorefter arbejdstagere, der var indrejst med det formål at studere nu kunne opnå støtte som vandrende arbejdstager. Tal frem til 2012 er derfor ikke helt sammenlignelige med tal efter 2013, da persongruppen er udvidet. 5) Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU s opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven. Anm.: For modtagere, der er blevet tildelt støtte efter flere årsager, er støtten i en måned kategoriseret efter den sidste årsagsangivelse inden denne måned. Kilde: Side 4/11

5 Det fremgår af tabel 3, at den største stigning i udgifter til SU-modtagere fra EU/EØS-landene er EU-arbejdstagere under uddannelse. Der har også været en stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der har haft sammenhængende ophold i Danmark i 5 år. Tabel 4 viser udviklingen i støttemodtagere fordelt på medlemsstaterne, samt EØSlandene. Der har været en stigning i antallet af SU-modtagere fra samtlige lande fra Den største udvikling i antallet af vandrende arbejdstagere ses blandt borgere fra Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Tyskland. Ser man derimod på den procentvise stigning, er udviklingen mest markant blandt borgere fra den Tjekkiske Republik, Norge og Slovenien. Side 5/11

6 Tabel 4 SU tildelt til EU/ EØS-borgere i godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere fordelt efter statsborgerskab Stigning EU- og EØS-lande samt Schweiz antal Pct. Bulgarien Estland Finland Frankrig Grækenland Island Italien Letland Litauen Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Slovakiet Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiske Republik Tyskland Ungarn Øvrige EU- og EØSlande samt Schweiz 1) Andre lande/ukendt 2) Total ) Øvrige EU- og EØS-lande omfatter Belgien, Liechtenstein, Kroatien, Irland, Schweiz, Slovenien, Malta, Cypern og Østrig 2) Personer med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er EU/EØS statsborgerskab, men hvor det er tredjelands statsborgerskabet, der er registreret i cpr-registeret. Anm: Ved dobbelt statsborgerskab indgår kun det ene statsborgerskab i registrene Kilde: Side 6/11

7 SU-modtagere fra EU/EØS-lande fordelt på institutionstyper i 2015 Af tabel 5 fremgår EU/EØS-arbejdstagere optaget på en videregående uddannelse fordelt efter institutionstype. Til tabellen kan det bemærkes, at erhvervsakademierne og universiteterne har det største antal EU/EØS-arbejdstagere på henholdsvis og støttemodtagere. Tabel 5 EU/EØS-arbejdstagere fordelt på uddannelsesinstitutioner Maritime Uddannelsesinstitutioner Erhvervsakademier Professionshøjskoler Antal EU/EØSarbejdstagere Fordelingen af EU/EØSarbejdstagere på uddannelsesinstitutioner Kunstneriske uddannelsesinstitutioner Universiteter % 38 % 17 % 1 % 45 % 100 % I alt Det fremgår endvidere af tabel 6, at vandrende arbejdstageres andel af det samlede antal SU-modtagere på erhvervsakademierne udgør 8 pct., hvorimod det på de resterende institutionstyper udgør mellem 0 og 2 pct. Tabel 6 SU-modtagere fordelt på Danmark, EU/EØS-lande, herunder EU/EØS-arbejdstagere, og øvrige lande Institutioner Danmark EU/EØS arbejdstagere Øvrige EU/EØSborgere EU/EØSborgere i alt ØVrige lande I alt Andel EU/EØSarbejdstagere Andel EU/EØSborgere Maritime uddannelsesinstitutioner % 1 % Erhvervsakademier % 12 % Professionshøjskoler % 4 % Kunstneriske uddannelsesinstitutioner % 6 % Universiteter % 4 % I alt % 5 % Anm. kun institutioner under UFM s ressort. Det er institutionstyper og ikke uddannelsesniveauer. De maritime uddannelsesinstitutioner er inkl. ungdomsuddannelser. Anm. Det skal bemærkes, at tallene repræsentere samtlige støttemodtagere, der har modtaget SU i Støttemodtagerene kan derfor have modtaget SU imellem 1 og 12 måneder i Skærpet kontrol og administration EU/EØS-borgere, der opnår ret til SU på grundlag af deres arbejdstagerstatus, skal opretholde denne status under uddannelsesforløbet for fortsat at have ret til SU. Beskæftigelsen må ikke have karakter af marginalt supplement, og der skal være en vis stabilitet i beskæftigelsen. Som udgangspunkt skal en studerende have beskæftigelse i mindst timer ugentligt. Som aftalt i SU-forligskredsen i Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, blev en skærpet administrativ praksis indført efter LN- Side 7/11

8 dommen som værn mod misbrug, hvor der på baggrund af data fra e- indkomstregisteret foretages en løbende automatiseret kontrol af beskæftigelsen. Alle stipendiemodtagere kontrolleres hver måned, og der udtages ca. 4 pct. til nærmere kontrol. Dette svarede til knap 200 personer ved de seneste månedlige kontroller. Størstedelen af de vandrende arbejdstagere, der udtages til nærmere kontrol, får et krav om tilbagebetaling af SU på grund af manglende status som arbejdstager efter EU-retten. Det kan herved konstateres, at den digitale løbende kontrol fungerer efter hensigten. Antallet af arbejdstagere er steget løbende og det samme er antallet, der udtages til nærmere kontrol. Der pågår fortsat et arbejde med at behandle de stigende mængder af sager, hvorfor tallene over de rejste krav fra især 2015 fortsat er foreløbige. Erfaringsgrundlaget samt datamængden er endnu sparsom og tabel 5 skal læses i dette lys. Fra maj 2014 til medio februar 2016 er der rejst krav ved kontrollen overfor i alt EU-arbejdstagere, der er blevet tildelt SU. Samlet er der tilbagekrævet ca. 48 mio. kr. i stipendium og 3 mio. kr. i lån baseret på registrene pr. februar Tabel 7 viser antallet af rejste krav fordelt over perioden. Tabel 7 Krav til EU-arbejdstagere rejst maj medio februar 2016 ved kontrol af arbejdsomfang. Krav fremsat Maj-dec Til medio feb 2016 Total antal Krav Anm.: Tabellen anvender en anden definition af krav end tabel 5 i afrapporteringen fra 25. marts En nærmere analyse af kravene viste, at én afgørelse kunne resultere i flere krav, hvis afgørelsen vedrørte flere støtteår. Af tabel 5 fremgår antallet af afgørelser om krav opgjort for det støtteår, hvor afgørelsen er truffet. Det bemærkes, at tabellen kun viser de krav, der er registreret digitalt. Side 8/11

9 Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre Igennem en årrække har en internationalisering af uddannelsessystemet været en central del af uddannelsespolitikken. Det gælder i forhold til at få danske elever og studerende til at tage dele af eller hele uddannelser i udlandet, og det gælder i forhold til at få udenlandske statsborgere til at tage en uddannelse i Danmark. Internationaliseringen har været særlig markant inden for EU og understøtter overførsel af viden mv. En række undersøgelser dokumenterer bl.a., at internationale studerende, der vælger at tage en hel uddannelse i Danmark, bidrager til det danske samfund, idet en relativ stor andel af dem efterfølgende overgår til det danske arbejdsmarked. Udtræk fra uddannelsesregisteret viser andelen af engelsksprogede uddannelsesudbud, jf. tabel 8. Uddannelsesregisteret indeholder endnu ikke muligheden for at lave tidsserier, men det forventes, at det vil blive muligt fremadrettet. Tabel 8 Udbud af engelsksprogede uddannelser ultimo 2015 Institutionstype Universitet Engelsksprogede udbud Samlet antal udbud Andel engelsksprogede udbud (Pct.) Erhvervsakademiuddannelser Professionsbachelor Bachelor Kandidat I alt Professionshøjskole Erhvervsakademi Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor Professionsbacheloruddannelse (overbygningsuddannelse) I alt Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor Professionsbacheloruddannelse (overbygningsuddannelse) I alt Kunstneriske udd Maritime uddannelser Øvrige I alt Kilde: forskningsministeriet Side 9/11

10 Nye engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007 Udviklingen i nye, godkendte universitetsuddannelser, herunder nye uddannelser på engelsk kan følges siden 2007, hvor uddannelsesakkreditering blev indført. Denne udvikling i bruttotilgangen er vist i tabel 9. Tabel 9 Nye uddannelser på universitets, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, herunder engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007/2013 Bachelor Total Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (Pct.) Kandidat Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (Pct.) Professionsbacheloruddannelser Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (Pct.) Erhvervsakademiuddannelser Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (Pct.) I alt alle uddannelser Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (Pct.) Kilde: forskningsministeriet Anm.: Engelsksprogede uddannelser blev ikke selvstændigt akkrediteret på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne før Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er indtil 1. juli 2013 blevet akkrediteret efter andre regler end universiteterne, og engelsksprogede uddannelsesudbud er således ikke tidligere blevet selvstændigt akkrediteret på dette område, hvorfor der ikke findes en samlet opgørelse over udviklingen i akkrediteringen af nye engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra før Udviklingen i udbuddet vurderes ikke at være påvirket af C-46/12 L.N. fra februar Side 10/11

11 Optag på engelsksprogede uddannelser Det er endnu ikke muligt at koble uddannelsesregisterets oversigt over uddannelsesudbud med antal af studerende på uddannelserne. I stedet vises på baggrund af et udtræk fra den koordinerede tilmelding, udviklingen i antallet af optagne på engelsksprogede uddannelser set i forhold til det samlede optag siden At den koordinerede tilmelding anvendes som datakilde betyder, at optaget på blandt andet kandidatuddannelserne ikke kan opgøres. Nedenstående oversigt inkluderer både danske og udenlandske studerende. Tabel 10 Optag på engelsksprogede uddannelser, Ændring Engelsksprogede uddannelser Antal Pct. Erhvervsakademiuddannelse Professionsbacheloruddannelse Universitetsuddannelse I alt Alle uddannelser Erhvervsakademiuddannelse Professionsbacheloruddannelse Universitetsuddannelse I alt % 40 3 % % % % % % % Andel optagne på engelsksprogede uddannelser (Pct.) Erhvervsakademiuddannelse 20 % 20 % 20 % 19 % 21 % 22 % 23 % Professionsbacheloruddannelse 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % Universitetsuddannelse 10 % 10 % 10 % 12 % 12 % 12 % 12 % Alle uddannelser 9 % 10 % 9 % 10 % 11 % 11 % 11 % Kilde: UFM s datavarehus på basis af data fra Den Koordinerede Tilmelding Anm.: Pga. af brug af en anden opgørelsesmetode afviger data fra tidligere år fra tidligere opgørelser. Side 11/11