Svensk hjemmeservice er sund fornuft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svensk hjemmeservice er sund fornuft"

Transkript

1 Svensk hjemmeservice er sund fornuft AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der foregår sort arbejde for et sted mellem 23 og 48 mia. kr. om året, og mere end hver 3. dansker betaler for en eller anden form for sort arbejde i løbet af 1 år, i. Samtidig er gør-det-selv arbejde i de danske hjem udbredt, mens markedet for hvid hjemmeservice er begrænset. I Sverige er det anderledes, da man har en hjemmeserviceordning ii, som har skabt et marked for serviceydelser i private hjem. Ordningen fungerer på 8. år, og har skabt mere end jobs, som i stort omfang varetages af personer, der, under normale vilkår, har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis Danmark kopierer den svenske hjemmeservicemodel, vil det, ifølge Dansk Erhvervs analyse, mindske det sorte arbejde, skabe nye job inden for seks år, forbedre integrationen, forbedre kvinders karrieremuligheder og give et solidt overskud til statskassen fra år ét, hvis bare halvdelen af de nye job besættes af ledige. I Danmark er der personer i alderen år, som forsørges af det offentlige heraf som er ledige, der umiddelbart kunne varetage beskæftigelse. Sort betaling for hjemmeservice er udbredt i Danmark Figur 1 Antal årige offentligt forsørgede danskere (ekskl. SU-modtagere) Barsel og ferie Nettoledige Opkvalificering Støttet beskæftigelse Sygedagpenge Efterløn Førtidspension Andre Sveriges hjemmeserviceordning har skabt et marked for eksempelvis rengøring, og dermed skabt jobs til personer, som ellers har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken AUK04 og Dansk Erhverv I ledighedskøen er ufaglærte og personer med anden etnisk baggrund end dansk overrepræsenteret. Højere ledighed for disse grupper skyldes delvist, at servicejob, som den svenske ordning omfatter, netop ikke har noget stort omfang i Danmark. Servicejob, som er omfattet af skattefradraget i Sverige, er blandt andet rengøring, børnepasning, husholdningsarbejde og lettere havearbejde. I Danmark har vi indtil årsskiftet den såkaldte Boligjobordning, hvis formål netop er at høste de gevinster, man har set i Sverige. Ordningen har dog ikke formået at skabe private servicejob. Mere end 90 pct. af tilskuddene er gået til håndværksarbejde. Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 #23

2 De svenske erfaringer taler for sig selv Siden 2007 har man i Sverige kunnet få skatterabat, hvis man køber ydelser inden for en bred vifte af tjenesteydelser, fx rengøring, madlavning, havearbejde, snerydning, lektiehjælp, afhentning af børn fra institution eller lignende. Ordningen kaldes RUTordningen, hvilket er en forkortelse for: Rengöring, Underhåll og Tvätt. Ordningen er således direkte målrettet serviceydelser i hjemmet. For at benytte RUT skal såvel køber som leverandør registeres Sådan fungerer RUT-ordningen i praksis kort fortalt: RUT giver et skattefradrag på hjemmeserviceydelser såsom rengøring, vask, børnepasning mv. Det er alene omkostninger til arbejdsløn, som er fradragsberettiget. Man kan få fradrag på 50 pct. af omkostningerne til arbejdsløn og maksimalt SEK pr. år pr. voksne person i en husstand, reelt svarende til udført arbejde for SEK i kraft af, at man som køber blot betaler halvdelen af lønomkostningen. Alle virksomheder, der vil udføre arbejde dækket af RUT-ordningen, skal registreres på dertil indrettet portal hos den svenske skattemyndighed. Udføreren eller virksomheden skal være registreret som såkaldt F-skattebetaler inden, arbejdet kan påbegyndes. F-skat er företag-skat, som dækker over, at virksomheden selv har ansvar for fx skat og momsbetalinger. Alle private, som ønsker at få RUT-fradrag, skal indvillige i, at personnummer, adresse mv. bruges af sælger/virksomheden og skattemyndigheden til at identificere den enkelte som køber af hjemmeserviceydelser. Privatpersoner har selv ansvar for at sikre, at beløbsgrænsen ikke overskrides. Proces i praksis for køber og sælger, hhv. privatperson og virksomhed: Køber og sælger enes om, at der skal udføres RUT-dækket arbejde. Køber får dokumentation for, at virksomheden er godkendt under RUT-ordningen. Sælger får dokumentation på købers identitet (bl.a. personnummer) og adresse. Når arbejdet er udført, sendes faktura på det halve af arbejdslønnen (inkl. moms) til køber. Som køber får man derved skattenedsættelsen direkte, idet man blot betaler halvdelen af omkostningen til arbejdslønnen. Virksomheden indberetter det udførte arbejde, samt oplysninger om køber til RUT-portal og får den resterende arbejdsløn udbetalt fra de svenske skattemyndigheder. Typisk går der 10 arbejdsdage fra indberetning til udbetaling til virksomheden. Køber modtager brev fra skattemyndighederne med information om, at pengene er udbetalt og beløbets størrelse, når pengene udbetales til den udførende virksomhed. Brevet indeholder også information om, hvor meget køber har udnyttet skattefradraget det pågældende år. På købers fortrykte selvangivelse vil beløbet for RUT-fradrag derefter vises. Ved at godkende det fortrykte beløb certificeres, at alt er korrekt, og at alle vilkår for endelig skattereduktion er opfyldte. For mere detaljerede informationer om RUT henvises til hvor søgeordet RUT giver flere forskellige dokumenter og vejledninger om ordningen. RUT-ordningen gør, at man som køber kun skal have det halve beløb op ad lommen RUT-ordningen har betydet, at der i Sverige er vokset en helt ny erhvervssektor frem. Antallet af beskæftigede i hjemmeservicefirmaer i Sverige er steget fra få hundrede, som arbejdede hvidt med husholdningstjenester i 2007 til personer i 2013 iii. DANSK ERHVERV 2

3 Økonomi i RUT Konkret var det 5,7 pct. af den svenske befolkning, der gjorde brug af RUT i 2013 og tal frem til august 2014 tilsiger, at mere end 6,0 pct. af den svenske befolkning vil gøre brug af RUT i iv Brugen af RUT-ordningen stiger altså fortsat på 8. år. Det var dog først i 2009, i ordningens 3. leveår, at udbredelsen tog fart, og antallet af brugere samt skatterabatten fordobledes næsten fra Figur 2 viser, for de seneste 4 år, udviklingen i antallet af brugere, samt hvor mange virksomheder der udfører RUTarbejde. Kolonnen skatterabat indeholder tal for det beløb, som de svenske skattemyndigheder har givet fradrag/udbetalt for. Dermed er den reelle omsætning, som vist i kolonnen omsætning det dobbelte af skatterabatten i kraft af ordningens regel om 50 pct. fradrag. Den sidste kolonne viser statens teoretisk maksimale provenutab i forbindelse med ordningen. Med udgangspunkt i 2013 viser tabellen, at brugerne i gennemsnit modtog skatterabat for SEK. Efter tilbageløb af moms og arbejdsgiverafgift, så kostede RUT direkte maksimalt 247 mio. SEK i 2013, jf. kolonnen direkte tab i figur 2 nedenfor 1. Figur 2 Antal virksomheder Seneste 4 års udvikling og beregnet økonomi i den svenske RUT-ordning. Skatterabat, Omsætning År Antal brugere Brugere i pct. af befolkning mio. SEK mio. SEK Direkte tab* mio. SEK ,4% , ,3% , ,1% , ,7% , personer arbejder i dag i den private hjemmeservicebranche Svenskerne fortsætter med at øge deres brug af RUT Kilde: Skatteverket, Statistiska Centralbyrån, Almega samt Dansk Erhvervs egne beregninger *Direkte tab opgjort som maksimalt provenutab for staten. Det er inkl. tilbageløb af moms og svensk arbejdsgiverafgift, der indgår obligatorisk i fakturaen. Dvs. øget indkomstskat og øvrige adfærdseffekter indgår ikke. I dette beregnede direkte provenutab er der dog slet ikke taget højde for de massive positive samfundsøkonomiske besparelser og gevinster ved, at langt de fleste udbydere af hjemmeservice kommer direkte fra arbejdsløshed og/eller sort arbejde v. RUTs socioøkonomiske gevinster i Sverige I Sverige skønnes det, at ca. 75 pct. af de personer, som RUT har skabt job til, kommer fra ledighed eller fra tilværelse uden for arbejdsmarkedet, hvilket giver et betydeligt trecifret millionbeløb ekstra til statskassen i øget indkomstskat og sparede dagpenge og dermed plus på den økonomiske bundlinje. Mange af de personer/virksomheder, der udbyder hjemmeservice, gør det på deltid eller for en periode. RUT-ordningen skaber bl.a. jobs til kvinder, der er født i lande uden for Sverige 1 Moms i Sverige er 25 pct., mens arbejdsgiverafgiften er 31,42 pct. Direkte tab=skatterabat- direkte tilbageløb(moms på 25 pct. af omsætningen og arbejdsgiverafgift på 31,42 pct. af omsætningen ekskl. moms). Dvs. i 2013: ((0,2*5.085)+(0,31,42*(5.085-(0,2*5.085)))= ( )= =247. DANSK ERHVERV 3

4 Som tidligere nævnt har den svenske RUT-ordning skabt hele arbejdspladserarbejdspladser, som i høj grad varetages af kvinder med indvandrerbaggrund, som ellers kan have svært ved at finde beskæftigelse på normale vilkår vi. Samtidig er der også et ligestillingsaspekt i ordningen, idet 62 pct. af de, som via ordningen køber hjælp i hjemmet, er kvinder. Det er især børnefamilier og personer over 65 år, som køber via ordningen i Sverige, og det er mange forskellige indkomstgrupper, der benytter RUT vii. Snyd og bedrag Permanent offentlig økonomisk støtte til en specifik del af økonomien eller en dansk udgave af RUT-ordningen giver kun mening, hvis den mindsker snyd og bedrag (fx sort arbejde), og ikke skaber yderligere muligheder for ulovligheder. RUT-ordningen tager i et vist omfang højde for risikoen for bedrag, idet skattemyndighederne kræver, at såvel købers CPR- og sælgers CVR nummer indgår direkte i handlen, hvilket er et betydeligt værn mod socialt bedrageri og anden snyd. Personer på overførselsindkomst kan eksempelvis ikke få penge ud af ordningen, uden at det registres og derfor kan kontrolleres. Samtidig skal en virksomhed autoriseres for at kunne udføre arbejde omfattet af RUT-ordningen. Når det er sagt, så kan direkte og bevidst snyd med omfang, beløb eller lignede kriminelle handlinger i sagens natur ikke fuldstændig udelukkes at ville kunne finde sted. Ordningen har et værn mod snyd og bedrag Det er dog klart, at RUT vil mindske eksisterende snyd i form af sort hjemmeservice både gennem mindre efterspørgsel og mindre udbud. Efterspørgslen falder i kraft af, at det bliver betydeligt mere attraktivt at benytte hvid hjemmeservice. Udbuddet af sorte hjemmeserviceydelser vil falde, da personer, der i dag udfører hjemmeservice sort, vil blive udkonkurreret af højere efterspørgsel på legale ydelser, og prisen for det sorte arbejde vil falde, og derved gøre det mindre attraktivt at arbejde ulovligt. Ved at mindske det sorte arbejde, vil man samtidig komme en del af det sociale bedrageri, i form af personer der arbejder sort, men modtager overførselsindkomst, til livs. Hvorfor virker den danske Boligjobordning ikke på sort servicearbejde i de danske hjem? I Danmark blev Boligjobordningen indført i 2011, og ordningen løber, efter flere forlængelser, frem til slutningen af Boligjobordningen giver et ligningsmæssigt fradrag for lønudgifter til husholdningsarbejde og istandsættelse, hvilket svarer til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften i en gennemsnitskommune. Hovedbaggrunden for boligjobordningen var netop at bekæmpe brugen af sort arbejde i forbindelse med køb af serviceydelser i hjemmene viii. Ordningen har dog nærmest udelukkende skabt aktivitet for landets håndværkere og i minimal grad fået os til at købe mere hjemmeservice af forskellig art, jf. figur 3. Den danske Boligjobordning gør ikke sort arbejde hvidt eller mindsker gørdet-selv-arbejde i hjemmet. Ordningen bruges næsten udelukkende på håndværksydelser DANSK ERHVERV 4

5 Figur 3 Fordeling af udbetalte beløb til servicefradrag under Boligjobordningen, fordelt på fradragskategorier i 2013(pct.) 5,1% 4,6% 90,4% Rengøring, vinduespudsning og børnepasning Havearbejde Vedligeholdelse Kilde: Skatteministeriets hjemmeside oktober Af de fremkomne skattefradrag i 2013, var det mere end 90 pct., der vedrørte vedligeholdelse, dvs. håndværksdelen af Boligjobordningen ix, mens kun 6 pct. af de udbetalte fradrag skyldtes servicedelen, dvs. rengøring, børnepasning, havearbejde eller vinduespudsning. Samtidig synes det rimeligt at antage, at mange håndværksarbejder ville blive udført, desuagtet om lønudgiften er fradragsberettiget eller ej. For en del af den aktivitet Boligjobordningen har skabt vil der således være tale om udført vedligehold, mens ordningen eksisterer. Boligjobordningens fallit på hjemmeservice-området skyldes, at skatterabatten simpelthen er for lille. Et fradrag på 1/3 af lønudgiften har ikke været nok til at gøre en i dag kulsort branche hvid Især for servicedelen, hvor arbejdslønnen som hovedregel udgør hele omkostningen, er fradragssatsen på en 1/3 af arbejdslønnen for lav til, at danskerne for alvor vender det sorte husholdningsarbejde ryggen. Samtidig er der tale om en midlertidig ordning med et meget begrænset fradragsberettiget beløb, som for mange er bedre brugt på håndværkerarbejde, som alligevel skulle købes. Derudover skal køberen have hele beløbet op af lommen og således lægge ud for så efterfølgende at modtage et fradrag, som kan være kompliceret for den enkelte at forholde sig til. Det man ser, er fortsat den høje pris på fakturaen. Effekter i Danmark ved at implementere RUT i Danmark I figur 4 ses beregnede effekter i Danmark over 6 år, hvis man i Danmark kopierede og indførte en dansk version af RUT-ordningen. Figuren viser først antallet af danskere, der forventes at benytte ordningen. Antallet beregnes ud fra den andel (kolonne 2) af den svenske befolkning, som i de respektive år har benyttet RUT-ordningen. Skatterabatten er beregnet ud fra gennemsnitsbeløbet pr. bruger i Sverige, som er omregnet ift. valutakurs og antallet af forventede brugere i Danmark. Omsætningen, som skatterabatten skaber hos virksomheder, er minimum det dobbelte af skatterabatten, da skatterabatten dækker 50 pct. af beløbet. I kolonnen Provenueffekt vises provenueffekten ef- DANSK ERHVERV 5

6 ter tilbageløb af moms, effekten fra øgede skatteindbetalinger og besparelser på dagpenge til blot halvdelen af de nye arbejdspladser x. Antallet af nye arbejdspladser er også beregnet ud fra de svenske erfaringer ved at beregne omsætning pr. job og derefter korrigere for valutakurs xi. Det ses, at ordningen allerede fra det 1. år kan give overskud, såfremt halvdelen af de nye årsværk eksempelvis flyttes fra dagpenge (kolonne Provenueffekt ). I ordningens 3. år sker der en fordobling i benyttelsen, som følge af at dette netop var det, som fandt sted i Sverige, og derfor er samme mønster antaget i Danmark. Der var tilsyneladende nogle tekniske udfordringer, og ordningen skulle også nå at blive kendt for svenskerne. Der kan skabes jobs inden for 6 år Figur 4 Beregnede effekter af svensk RUT -ordning overført til danske forhold Omsætning i alt Antal Brugere i År pct. af befolkning (mio. Brugere (mio. kr.) (mio. kr.) kr.) ,0% , Skatterabat Provenueffekt* Nye arbejdspladser ,2% , ,4% , ,3% , ,1% , ,7% , Kilde: Danmark Statistik, Skatteministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger. *Provenueffekt: Her antages det, at halvdelen af udbyderne går fra ledighed eller sort arbejde til hvidt arbejde. Dvs. her medtages indkomstskat og sparede dagpenge for 50 pct. af de nye årsværk. Der er flere årsager til, at privat hjemmeservice ikke er udbredt i Danmark. Den danske skattestruktur har sammenpresset nettolønningerne og dermed købekraften, hvilket gør det meget omkostningstungt at tilkøbe serviceydelser i hjemmet. Ordningen kan også anskues således, at man løser en del af skattekile problematikken, der betyder, at det er meget dyrt for højproduktive at købe lavproduktivt arbejde. Denne forvridning medfører et betydeligt værditab. Den foreslåede ordning vil, udover at bringe en del af de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse, også medføre, at man vil gøre det muligt for den højproduktive arbejdskraft at tilkøbe ydelser i hjemmet, så det vil blive muligt at lægge flere højproduktive timer på arbejdsmarkedet. Velfærdssamfundet og dansk skattestruktur fordrer sort arbejde Hvordan kan statsstøtte til lavproduktivt arbejde være samfundsøkonomisk ansvarligt? Præmissen for at yde statsstøtte til udvalgte dele af erhvervslivet må være, at der er større samfundsmæssige gevinster end tab eller andre uhensigtsmæssige konsekvenser. I dette tilfælde handler det om at gøre et sort marked hvidt, få langtidsledige i arbejde, øge arbejdsudbuddet blandt højproduktive mv. Sagt på en anden måde: formålet er at sikre, at samfundets ressourcer anvendes på en bedre måde, og at en støtteordning på dette område rent faktisk vil bidrage hertil. DANSK ERHVERV 6

7 Argumentationen kan nærmest ikke løftes bedre, end som Finansministeriet formulerede det i forbindelse med vedtagelsen af Boligjobplanen i 2011: Sort arbejde er oftest serviceydelser, der knytter sig til boligen. Hver femte dansker har fået udført bygge- eller anlægsarbejde, og hver tiende har købt rengøring eller vinduespudsning sort. Der er derfor gode argumenter for og et stort potentiale i at gøre det billigere for danskerne at få udført serviceydelser i hjemmet både ude og inde. Det kan få færre til at vælge det sorte arbejde og gør-det-selv løsninger, når de skal have udført opgaver i hjemmet. Og det vil lette mange familiers travle hverdag. Endelig kan det skabe plads på arbejdsmarkedet til grupper, der har svært ved at få jobs. Vigtigste fordele: Sort arbejde gøres hvidt, marginaliserede kommer i job, og højproduktive mindsker deres gør-detselv arbejde i hjemmene. Samlet set vil BoligJobordningen skabe vækst i beskæftigelsen og være en effektiv måde at konvertere sort arbejde til hvidt, og den kan dermed gøre op med et område, hvor omfanget af sort arbejde er betydeligt, og hvor SKAT har vanskeligt ved at gennemføre effektive kontroller. Citaterne er taget fra Finansministeriets hjemmeside: og stammer fra den pressemeddelelse, der i 2011 blev udsendt i forbindelse med vedtagelsen af Boligjobplanen. Det er altså temmelig bredt anerkendt, at der under de givne betingelser er en samfundsøkonomisk gevinst ved at gøre noget af det sorte arbejde hvidt, idet der opstår et merprovenu i form af både moms og indkomstskat. Der er derudover positiv beskæftigelseseffekt ved at få arbejdsløse lavt uddannede i arbejde samt positiv arbejdsudbudseffekt ved at minimere efterspørgernes gør-det-selv arbejde. Den svenske RUT-ordning har vist sig at være ret effektiv som middel mod målet om flere i jobs, mindre sort arbejde og potentielt øget arbejdstid blandt højtuddannede. Erfaringerne med Boligjobplanen viser, at skal hjemmeservice statsstøttes, så skal det gøres helhjertet, hvis det skal være samfundsøkonomisk ansvarligt. Der vil dog altid være et vist økonomisk dødvægtstab ved den type støtteordning Omvendt vil der altid være et vist samfundsøkonomisk dødvægtstab ved ordninger som hjemmeservice og boligforbedring. Der er eksempelvis risiko for stigende priser på hjemmeserviceopgaver, men konkurrencen på markedet og prisen på det sorte alternativ vil holde prisen i skak. Der er også risiko for, at en del af de penge som danskerne vil bruge på hjemmeservice, hvis ordningen bliver en realitet, blot vil fortrænge andet privatforbrug. Dette vil formentlig være tilfældet for nogle, men mange danskere køber i dag hjemmeservice sort, og det er således sort privatforbrug, som fortrænges. Derudover sparer mange danskere op, og det er derfor uklart, i hvilket omfang eksempelvis rengøring i hjemmet er substitut for et restaurationsbesøg. For mange vil det nok snarere frigive tid i en travl hverdag til at bruge mere tid på fornøjelser eller lønnet arbejde. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Tilskud til hjemmeservice kan give mening er 23. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet 10. november OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDER I publikationen er der for de danske tal brugt senest tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik, og fra Skatteministeriet, For lønniveauer er der brugt oplysninger fra eksisterende rengøringsfirmaer. For de svenske tal, skøn og beregninger, er der primært brugt officielle kilder, nemlig Skatteverket, og det statistiske centralbureau, samt tænketanken Almega, KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på mail: eller til chefkonsulent Mira Lie Nielsen på i Rockwool Fonden 2012, Danskerne og det sorte arbejde, s og s ii Den svenske hjemmeserviceordning kaldes RUT = Rengöring, Underhåll, Tvätt iii Almega Sverige, Fakta om RUT, 2014 iv Udvikling fremskrevet på baggrund af data frem til og med august v Almega Sverige, Fakta om RUT, 2014 vi Almega Sverige, Fakta om RUT, 2014 vii Almega Sverige, Fakta om RUT, 2014 viii Finansministeriet, Faktaark om Boligjobplan, maj 2011 ix Af de udbetalte midler under Boligjobordningen i 2013 gik 90,4 pct. til istandsættelse. x Dagpengemodtagere er blot et regneeksempel, og man må formode, at ordningen også vil skabe job til tungere ledige, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Derudover vil ordningen potentielt kunne give arbejde til personer i stort set alle grupper af offentligt forsørgede eller mindske det fremtidige antal personer på forskellige overførsler. xi Medarbejderomkostninger i Sverige er generelt højere end i Danmark(Arbejdsmarkedsrapport 2012, DA s. 72). Dette taler for, at omsætningen pr. job også vil være højere, hvilket, om noget, indikerer at det beregnede antal nye arbejdspladser i Danmark undervurderes. DANSK ERHVERV 8

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

Illegal handel er meget udbredt

Illegal handel er meget udbredt Illegal handel er meget udbredt AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ I Danmark eksisterer der et betydeligt salg af

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på Digitalt nødråb: vores r klæder os ikke godt nok på AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Digitaliseringen påvirker samfundet og ikke mindst arbejdsgange, krav og forventninger

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere