Svensk hjemmeservice er sund fornuft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svensk hjemmeservice er sund fornuft"

Transkript

1 Svensk hjemmeservice er sund fornuft AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der foregår sort arbejde for et sted mellem 23 og 48 mia. kr. om året, og mere end hver 3. dansker betaler for en eller anden form for sort arbejde i løbet af 1 år, i. Samtidig er gør-det-selv arbejde i de danske hjem udbredt, mens markedet for hvid hjemmeservice er begrænset. I Sverige er det anderledes, da man har en hjemmeserviceordning ii, som har skabt et marked for serviceydelser i private hjem. Ordningen fungerer på 8. år, og har skabt mere end jobs, som i stort omfang varetages af personer, der, under normale vilkår, har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis Danmark kopierer den svenske hjemmeservicemodel, vil det, ifølge Dansk Erhvervs analyse, mindske det sorte arbejde, skabe nye job inden for seks år, forbedre integrationen, forbedre kvinders karrieremuligheder og give et solidt overskud til statskassen fra år ét, hvis bare halvdelen af de nye job besættes af ledige. I Danmark er der personer i alderen år, som forsørges af det offentlige heraf som er ledige, der umiddelbart kunne varetage beskæftigelse. Sort betaling for hjemmeservice er udbredt i Danmark Figur 1 Antal årige offentligt forsørgede danskere (ekskl. SU-modtagere) Barsel og ferie Nettoledige Opkvalificering Støttet beskæftigelse Sygedagpenge Efterløn Førtidspension Andre Sveriges hjemmeserviceordning har skabt et marked for eksempelvis rengøring, og dermed skabt jobs til personer, som ellers har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken AUK04 og Dansk Erhverv I ledighedskøen er ufaglærte og personer med anden etnisk baggrund end dansk overrepræsenteret. Højere ledighed for disse grupper skyldes delvist, at servicejob, som den svenske ordning omfatter, netop ikke har noget stort omfang i Danmark. Servicejob, som er omfattet af skattefradraget i Sverige, er blandt andet rengøring, børnepasning, husholdningsarbejde og lettere havearbejde. I Danmark har vi indtil årsskiftet den såkaldte Boligjobordning, hvis formål netop er at høste de gevinster, man har set i Sverige. Ordningen har dog ikke formået at skabe private servicejob. Mere end 90 pct. af tilskuddene er gået til håndværksarbejde. Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 #23

2 De svenske erfaringer taler for sig selv Siden 2007 har man i Sverige kunnet få skatterabat, hvis man køber ydelser inden for en bred vifte af tjenesteydelser, fx rengøring, madlavning, havearbejde, snerydning, lektiehjælp, afhentning af børn fra institution eller lignende. Ordningen kaldes RUTordningen, hvilket er en forkortelse for: Rengöring, Underhåll og Tvätt. Ordningen er således direkte målrettet serviceydelser i hjemmet. For at benytte RUT skal såvel køber som leverandør registeres Sådan fungerer RUT-ordningen i praksis kort fortalt: RUT giver et skattefradrag på hjemmeserviceydelser såsom rengøring, vask, børnepasning mv. Det er alene omkostninger til arbejdsløn, som er fradragsberettiget. Man kan få fradrag på 50 pct. af omkostningerne til arbejdsløn og maksimalt SEK pr. år pr. voksne person i en husstand, reelt svarende til udført arbejde for SEK i kraft af, at man som køber blot betaler halvdelen af lønomkostningen. Alle virksomheder, der vil udføre arbejde dækket af RUT-ordningen, skal registreres på dertil indrettet portal hos den svenske skattemyndighed. Udføreren eller virksomheden skal være registreret som såkaldt F-skattebetaler inden, arbejdet kan påbegyndes. F-skat er företag-skat, som dækker over, at virksomheden selv har ansvar for fx skat og momsbetalinger. Alle private, som ønsker at få RUT-fradrag, skal indvillige i, at personnummer, adresse mv. bruges af sælger/virksomheden og skattemyndigheden til at identificere den enkelte som køber af hjemmeserviceydelser. Privatpersoner har selv ansvar for at sikre, at beløbsgrænsen ikke overskrides. Proces i praksis for køber og sælger, hhv. privatperson og virksomhed: Køber og sælger enes om, at der skal udføres RUT-dækket arbejde. Køber får dokumentation for, at virksomheden er godkendt under RUT-ordningen. Sælger får dokumentation på købers identitet (bl.a. personnummer) og adresse. Når arbejdet er udført, sendes faktura på det halve af arbejdslønnen (inkl. moms) til køber. Som køber får man derved skattenedsættelsen direkte, idet man blot betaler halvdelen af omkostningen til arbejdslønnen. Virksomheden indberetter det udførte arbejde, samt oplysninger om køber til RUT-portal og får den resterende arbejdsløn udbetalt fra de svenske skattemyndigheder. Typisk går der 10 arbejdsdage fra indberetning til udbetaling til virksomheden. Køber modtager brev fra skattemyndighederne med information om, at pengene er udbetalt og beløbets størrelse, når pengene udbetales til den udførende virksomhed. Brevet indeholder også information om, hvor meget køber har udnyttet skattefradraget det pågældende år. På købers fortrykte selvangivelse vil beløbet for RUT-fradrag derefter vises. Ved at godkende det fortrykte beløb certificeres, at alt er korrekt, og at alle vilkår for endelig skattereduktion er opfyldte. For mere detaljerede informationer om RUT henvises til hvor søgeordet RUT giver flere forskellige dokumenter og vejledninger om ordningen. RUT-ordningen gør, at man som køber kun skal have det halve beløb op ad lommen RUT-ordningen har betydet, at der i Sverige er vokset en helt ny erhvervssektor frem. Antallet af beskæftigede i hjemmeservicefirmaer i Sverige er steget fra få hundrede, som arbejdede hvidt med husholdningstjenester i 2007 til personer i 2013 iii. DANSK ERHVERV 2

3 Økonomi i RUT Konkret var det 5,7 pct. af den svenske befolkning, der gjorde brug af RUT i 2013 og tal frem til august 2014 tilsiger, at mere end 6,0 pct. af den svenske befolkning vil gøre brug af RUT i iv Brugen af RUT-ordningen stiger altså fortsat på 8. år. Det var dog først i 2009, i ordningens 3. leveår, at udbredelsen tog fart, og antallet af brugere samt skatterabatten fordobledes næsten fra Figur 2 viser, for de seneste 4 år, udviklingen i antallet af brugere, samt hvor mange virksomheder der udfører RUTarbejde. Kolonnen skatterabat indeholder tal for det beløb, som de svenske skattemyndigheder har givet fradrag/udbetalt for. Dermed er den reelle omsætning, som vist i kolonnen omsætning det dobbelte af skatterabatten i kraft af ordningens regel om 50 pct. fradrag. Den sidste kolonne viser statens teoretisk maksimale provenutab i forbindelse med ordningen. Med udgangspunkt i 2013 viser tabellen, at brugerne i gennemsnit modtog skatterabat for SEK. Efter tilbageløb af moms og arbejdsgiverafgift, så kostede RUT direkte maksimalt 247 mio. SEK i 2013, jf. kolonnen direkte tab i figur 2 nedenfor 1. Figur 2 Antal virksomheder Seneste 4 års udvikling og beregnet økonomi i den svenske RUT-ordning. Skatterabat, Omsætning År Antal brugere Brugere i pct. af befolkning mio. SEK mio. SEK Direkte tab* mio. SEK ,4% , ,3% , ,1% , ,7% , personer arbejder i dag i den private hjemmeservicebranche Svenskerne fortsætter med at øge deres brug af RUT Kilde: Skatteverket, Statistiska Centralbyrån, Almega samt Dansk Erhvervs egne beregninger *Direkte tab opgjort som maksimalt provenutab for staten. Det er inkl. tilbageløb af moms og svensk arbejdsgiverafgift, der indgår obligatorisk i fakturaen. Dvs. øget indkomstskat og øvrige adfærdseffekter indgår ikke. I dette beregnede direkte provenutab er der dog slet ikke taget højde for de massive positive samfundsøkonomiske besparelser og gevinster ved, at langt de fleste udbydere af hjemmeservice kommer direkte fra arbejdsløshed og/eller sort arbejde v. RUTs socioøkonomiske gevinster i Sverige I Sverige skønnes det, at ca. 75 pct. af de personer, som RUT har skabt job til, kommer fra ledighed eller fra tilværelse uden for arbejdsmarkedet, hvilket giver et betydeligt trecifret millionbeløb ekstra til statskassen i øget indkomstskat og sparede dagpenge og dermed plus på den økonomiske bundlinje. Mange af de personer/virksomheder, der udbyder hjemmeservice, gør det på deltid eller for en periode. RUT-ordningen skaber bl.a. jobs til kvinder, der er født i lande uden for Sverige 1 Moms i Sverige er 25 pct., mens arbejdsgiverafgiften er 31,42 pct. Direkte tab=skatterabat- direkte tilbageløb(moms på 25 pct. af omsætningen og arbejdsgiverafgift på 31,42 pct. af omsætningen ekskl. moms). Dvs. i 2013: ((0,2*5.085)+(0,31,42*(5.085-(0,2*5.085)))= ( )= =247. DANSK ERHVERV 3

4 Som tidligere nævnt har den svenske RUT-ordning skabt hele arbejdspladserarbejdspladser, som i høj grad varetages af kvinder med indvandrerbaggrund, som ellers kan have svært ved at finde beskæftigelse på normale vilkår vi. Samtidig er der også et ligestillingsaspekt i ordningen, idet 62 pct. af de, som via ordningen køber hjælp i hjemmet, er kvinder. Det er især børnefamilier og personer over 65 år, som køber via ordningen i Sverige, og det er mange forskellige indkomstgrupper, der benytter RUT vii. Snyd og bedrag Permanent offentlig økonomisk støtte til en specifik del af økonomien eller en dansk udgave af RUT-ordningen giver kun mening, hvis den mindsker snyd og bedrag (fx sort arbejde), og ikke skaber yderligere muligheder for ulovligheder. RUT-ordningen tager i et vist omfang højde for risikoen for bedrag, idet skattemyndighederne kræver, at såvel købers CPR- og sælgers CVR nummer indgår direkte i handlen, hvilket er et betydeligt værn mod socialt bedrageri og anden snyd. Personer på overførselsindkomst kan eksempelvis ikke få penge ud af ordningen, uden at det registres og derfor kan kontrolleres. Samtidig skal en virksomhed autoriseres for at kunne udføre arbejde omfattet af RUT-ordningen. Når det er sagt, så kan direkte og bevidst snyd med omfang, beløb eller lignede kriminelle handlinger i sagens natur ikke fuldstændig udelukkes at ville kunne finde sted. Ordningen har et værn mod snyd og bedrag Det er dog klart, at RUT vil mindske eksisterende snyd i form af sort hjemmeservice både gennem mindre efterspørgsel og mindre udbud. Efterspørgslen falder i kraft af, at det bliver betydeligt mere attraktivt at benytte hvid hjemmeservice. Udbuddet af sorte hjemmeserviceydelser vil falde, da personer, der i dag udfører hjemmeservice sort, vil blive udkonkurreret af højere efterspørgsel på legale ydelser, og prisen for det sorte arbejde vil falde, og derved gøre det mindre attraktivt at arbejde ulovligt. Ved at mindske det sorte arbejde, vil man samtidig komme en del af det sociale bedrageri, i form af personer der arbejder sort, men modtager overførselsindkomst, til livs. Hvorfor virker den danske Boligjobordning ikke på sort servicearbejde i de danske hjem? I Danmark blev Boligjobordningen indført i 2011, og ordningen løber, efter flere forlængelser, frem til slutningen af Boligjobordningen giver et ligningsmæssigt fradrag for lønudgifter til husholdningsarbejde og istandsættelse, hvilket svarer til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften i en gennemsnitskommune. Hovedbaggrunden for boligjobordningen var netop at bekæmpe brugen af sort arbejde i forbindelse med køb af serviceydelser i hjemmene viii. Ordningen har dog nærmest udelukkende skabt aktivitet for landets håndværkere og i minimal grad fået os til at købe mere hjemmeservice af forskellig art, jf. figur 3. Den danske Boligjobordning gør ikke sort arbejde hvidt eller mindsker gørdet-selv-arbejde i hjemmet. Ordningen bruges næsten udelukkende på håndværksydelser DANSK ERHVERV 4

5 Figur 3 Fordeling af udbetalte beløb til servicefradrag under Boligjobordningen, fordelt på fradragskategorier i 2013(pct.) 5,1% 4,6% 90,4% Rengøring, vinduespudsning og børnepasning Havearbejde Vedligeholdelse Kilde: Skatteministeriets hjemmeside oktober Af de fremkomne skattefradrag i 2013, var det mere end 90 pct., der vedrørte vedligeholdelse, dvs. håndværksdelen af Boligjobordningen ix, mens kun 6 pct. af de udbetalte fradrag skyldtes servicedelen, dvs. rengøring, børnepasning, havearbejde eller vinduespudsning. Samtidig synes det rimeligt at antage, at mange håndværksarbejder ville blive udført, desuagtet om lønudgiften er fradragsberettiget eller ej. For en del af den aktivitet Boligjobordningen har skabt vil der således være tale om udført vedligehold, mens ordningen eksisterer. Boligjobordningens fallit på hjemmeservice-området skyldes, at skatterabatten simpelthen er for lille. Et fradrag på 1/3 af lønudgiften har ikke været nok til at gøre en i dag kulsort branche hvid Især for servicedelen, hvor arbejdslønnen som hovedregel udgør hele omkostningen, er fradragssatsen på en 1/3 af arbejdslønnen for lav til, at danskerne for alvor vender det sorte husholdningsarbejde ryggen. Samtidig er der tale om en midlertidig ordning med et meget begrænset fradragsberettiget beløb, som for mange er bedre brugt på håndværkerarbejde, som alligevel skulle købes. Derudover skal køberen have hele beløbet op af lommen og således lægge ud for så efterfølgende at modtage et fradrag, som kan være kompliceret for den enkelte at forholde sig til. Det man ser, er fortsat den høje pris på fakturaen. Effekter i Danmark ved at implementere RUT i Danmark I figur 4 ses beregnede effekter i Danmark over 6 år, hvis man i Danmark kopierede og indførte en dansk version af RUT-ordningen. Figuren viser først antallet af danskere, der forventes at benytte ordningen. Antallet beregnes ud fra den andel (kolonne 2) af den svenske befolkning, som i de respektive år har benyttet RUT-ordningen. Skatterabatten er beregnet ud fra gennemsnitsbeløbet pr. bruger i Sverige, som er omregnet ift. valutakurs og antallet af forventede brugere i Danmark. Omsætningen, som skatterabatten skaber hos virksomheder, er minimum det dobbelte af skatterabatten, da skatterabatten dækker 50 pct. af beløbet. I kolonnen Provenueffekt vises provenueffekten ef- DANSK ERHVERV 5

6 ter tilbageløb af moms, effekten fra øgede skatteindbetalinger og besparelser på dagpenge til blot halvdelen af de nye arbejdspladser x. Antallet af nye arbejdspladser er også beregnet ud fra de svenske erfaringer ved at beregne omsætning pr. job og derefter korrigere for valutakurs xi. Det ses, at ordningen allerede fra det 1. år kan give overskud, såfremt halvdelen af de nye årsværk eksempelvis flyttes fra dagpenge (kolonne Provenueffekt ). I ordningens 3. år sker der en fordobling i benyttelsen, som følge af at dette netop var det, som fandt sted i Sverige, og derfor er samme mønster antaget i Danmark. Der var tilsyneladende nogle tekniske udfordringer, og ordningen skulle også nå at blive kendt for svenskerne. Der kan skabes jobs inden for 6 år Figur 4 Beregnede effekter af svensk RUT -ordning overført til danske forhold Omsætning i alt Antal Brugere i År pct. af befolkning (mio. Brugere (mio. kr.) (mio. kr.) kr.) ,0% , Skatterabat Provenueffekt* Nye arbejdspladser ,2% , ,4% , ,3% , ,1% , ,7% , Kilde: Danmark Statistik, Skatteministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger. *Provenueffekt: Her antages det, at halvdelen af udbyderne går fra ledighed eller sort arbejde til hvidt arbejde. Dvs. her medtages indkomstskat og sparede dagpenge for 50 pct. af de nye årsværk. Der er flere årsager til, at privat hjemmeservice ikke er udbredt i Danmark. Den danske skattestruktur har sammenpresset nettolønningerne og dermed købekraften, hvilket gør det meget omkostningstungt at tilkøbe serviceydelser i hjemmet. Ordningen kan også anskues således, at man løser en del af skattekile problematikken, der betyder, at det er meget dyrt for højproduktive at købe lavproduktivt arbejde. Denne forvridning medfører et betydeligt værditab. Den foreslåede ordning vil, udover at bringe en del af de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse, også medføre, at man vil gøre det muligt for den højproduktive arbejdskraft at tilkøbe ydelser i hjemmet, så det vil blive muligt at lægge flere højproduktive timer på arbejdsmarkedet. Velfærdssamfundet og dansk skattestruktur fordrer sort arbejde Hvordan kan statsstøtte til lavproduktivt arbejde være samfundsøkonomisk ansvarligt? Præmissen for at yde statsstøtte til udvalgte dele af erhvervslivet må være, at der er større samfundsmæssige gevinster end tab eller andre uhensigtsmæssige konsekvenser. I dette tilfælde handler det om at gøre et sort marked hvidt, få langtidsledige i arbejde, øge arbejdsudbuddet blandt højproduktive mv. Sagt på en anden måde: formålet er at sikre, at samfundets ressourcer anvendes på en bedre måde, og at en støtteordning på dette område rent faktisk vil bidrage hertil. DANSK ERHVERV 6

7 Argumentationen kan nærmest ikke løftes bedre, end som Finansministeriet formulerede det i forbindelse med vedtagelsen af Boligjobplanen i 2011: Sort arbejde er oftest serviceydelser, der knytter sig til boligen. Hver femte dansker har fået udført bygge- eller anlægsarbejde, og hver tiende har købt rengøring eller vinduespudsning sort. Der er derfor gode argumenter for og et stort potentiale i at gøre det billigere for danskerne at få udført serviceydelser i hjemmet både ude og inde. Det kan få færre til at vælge det sorte arbejde og gør-det-selv løsninger, når de skal have udført opgaver i hjemmet. Og det vil lette mange familiers travle hverdag. Endelig kan det skabe plads på arbejdsmarkedet til grupper, der har svært ved at få jobs. Vigtigste fordele: Sort arbejde gøres hvidt, marginaliserede kommer i job, og højproduktive mindsker deres gør-detselv arbejde i hjemmene. Samlet set vil BoligJobordningen skabe vækst i beskæftigelsen og være en effektiv måde at konvertere sort arbejde til hvidt, og den kan dermed gøre op med et område, hvor omfanget af sort arbejde er betydeligt, og hvor SKAT har vanskeligt ved at gennemføre effektive kontroller. Citaterne er taget fra Finansministeriets hjemmeside: og stammer fra den pressemeddelelse, der i 2011 blev udsendt i forbindelse med vedtagelsen af Boligjobplanen. Det er altså temmelig bredt anerkendt, at der under de givne betingelser er en samfundsøkonomisk gevinst ved at gøre noget af det sorte arbejde hvidt, idet der opstår et merprovenu i form af både moms og indkomstskat. Der er derudover positiv beskæftigelseseffekt ved at få arbejdsløse lavt uddannede i arbejde samt positiv arbejdsudbudseffekt ved at minimere efterspørgernes gør-det-selv arbejde. Den svenske RUT-ordning har vist sig at være ret effektiv som middel mod målet om flere i jobs, mindre sort arbejde og potentielt øget arbejdstid blandt højtuddannede. Erfaringerne med Boligjobplanen viser, at skal hjemmeservice statsstøttes, så skal det gøres helhjertet, hvis det skal være samfundsøkonomisk ansvarligt. Der vil dog altid være et vist økonomisk dødvægtstab ved den type støtteordning Omvendt vil der altid være et vist samfundsøkonomisk dødvægtstab ved ordninger som hjemmeservice og boligforbedring. Der er eksempelvis risiko for stigende priser på hjemmeserviceopgaver, men konkurrencen på markedet og prisen på det sorte alternativ vil holde prisen i skak. Der er også risiko for, at en del af de penge som danskerne vil bruge på hjemmeservice, hvis ordningen bliver en realitet, blot vil fortrænge andet privatforbrug. Dette vil formentlig være tilfældet for nogle, men mange danskere køber i dag hjemmeservice sort, og det er således sort privatforbrug, som fortrænges. Derudover sparer mange danskere op, og det er derfor uklart, i hvilket omfang eksempelvis rengøring i hjemmet er substitut for et restaurationsbesøg. For mange vil det nok snarere frigive tid i en travl hverdag til at bruge mere tid på fornøjelser eller lønnet arbejde. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Tilskud til hjemmeservice kan give mening er 23. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet 10. november OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDER I publikationen er der for de danske tal brugt senest tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik, og fra Skatteministeriet, For lønniveauer er der brugt oplysninger fra eksisterende rengøringsfirmaer. For de svenske tal, skøn og beregninger, er der primært brugt officielle kilder, nemlig Skatteverket, og det statistiske centralbureau, samt tænketanken Almega, KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på mail: eller til chefkonsulent Mira Lie Nielsen på i Rockwool Fonden 2012, Danskerne og det sorte arbejde, s og s ii Den svenske hjemmeserviceordning kaldes RUT = Rengöring, Underhåll, Tvätt iii Almega Sverige, Fakta om RUT, 2014 iv Udvikling fremskrevet på baggrund af data frem til og med august v Almega Sverige, Fakta om RUT, 2014 vi Almega Sverige, Fakta om RUT, 2014 vii Almega Sverige, Fakta om RUT, 2014 viii Finansministeriet, Faktaark om Boligjobplan, maj 2011 ix Af de udbetalte midler under Boligjobordningen i 2013 gik 90,4 pct. til istandsættelse. x Dagpengemodtagere er blot et regneeksempel, og man må formode, at ordningen også vil skabe job til tungere ledige, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Derudover vil ordningen potentielt kunne give arbejde til personer i stort set alle grupper af offentligt forsørgede eller mindske det fremtidige antal personer på forskellige overførsler. xi Medarbejderomkostninger i Sverige er generelt højere end i Danmark(Arbejdsmarkedsrapport 2012, DA s. 72). Dette taler for, at omsætningen pr. job også vil være højere, hvilket, om noget, indikerer at det beregnede antal nye arbejdspladser i Danmark undervurderes. DANSK ERHVERV 8

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Svensk model kan give danske job

Svensk model kan give danske job #15 10.-12. december 2014 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV OFFENTLIG-PRIVAT TOPMØDE 2014 side 08-09 BRANCHEN DER LØFTER ANDRE NY KREATIV STUDENTEREKSAMEN DET

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet

Læs mere

- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel

- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel BoligJobplan - Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel Danmark har en veludbygget offentlig sektor med et højt niveau for den offentlige service og de offentlige indkomstoverførsler.

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

nye regler for, hvem der kan få tilskud

nye regler for, hvem der kan få tilskud Nr. 1 September 2011 Lovændring nye regler for, hvem der kan få tilskud Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en ændring af hjemmeserviceloven i forbindelse med indførelsen af en forsøgsordning med skattefradrag

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

11/05/2015. Analyse af effekter af BoligJobordningen. Udarbejdet af DAMVAD for Skatteministeriet

11/05/2015. Analyse af effekter af BoligJobordningen. Udarbejdet af DAMVAD for Skatteministeriet 11/05/2015 Analyse af effekter af BoligJobordningen Udarbejdet af DAMVAD for Skatteministeriet For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om hjemmeservice

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om hjemmeservice Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2010-11 Fremsat den 19. maj 2011 af skatteministeren (Peter Christensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om hjemmeservice (Forsøgsordning med fradrag

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Notat 17. august 2010 Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Dansk Byggeri foreslår en ordning til renovering og vedligeholdelse af boliger med følgende karakteristika:

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Trænger dit køkken til en ny bordplade, dine træer til en kærlig beskæring eller mangler du en babysitter - så er håndværkerfradraget lige noget for dig. Håndværkerfradraget

Læs mere

Ny BoligJobordning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Ny BoligJobordning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Ny BoligJobordning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sammen med blå blok aftalte regeringen i april 2013 at genindføre den velkendte BoligJobordning med fuld virkning i 2013 og 2014. Grundsubstansen

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Ændring af BoligJobordningen

Ændring af BoligJobordningen - 1 Ændring af BoligJobordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der er som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter til serviceydelser i hjemmet. Fra 1. juni 2011 har

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID i:\marts-2000\erhv-c-02-00.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 26. april 2000 RESUMÈ HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Da hjemmeserviceordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Stort potentiale for eksport til USA

Stort potentiale for eksport til USA Stort potentiale for eksport til USA AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA POLITICAL ECONOMY OG INTERNATIONAL CHEF KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Selvom USA er Danmarks tredjestørste

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven (Ophævelse af hjemmeserviceordningen)

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven (Ophævelse af hjemmeserviceordningen) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 63 Bilag 1 Offentligt NOTAT 12. november 2012 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven (Ophævelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0065808 8. maj 2013

Skatteministeriet J. nr. 13-0065808 8. maj 2013 Skatteministeriet J. nr. 13-0065808 8. maj 2013 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven (Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen og udvidelse af ordningen om skattekreditter

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere