Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme"

Transkript

1 Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme - SAMMENFATNING Center for Folkesundhed

2 Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme - SAMMENFATNING Center for Folkesundhed Region Midtjylland

3 sammenfatning Merete Bech, Lars Ehlers, Kim Overvad, Lotte Groth Jensen, Claus Løvschall, Svend Andersen, Lise Viskum Hansen, Mette Kjølby Emneord: Medicinsk teknologivurdering, MTV, screening, aneurisme, aortaaneurisme, abdominalt aortaaneurisme, karkirurgi, aneurysm, aortic aneurysm, abdominal aortic aneurysm, health technology assessment Sprog: Dansk med engelsk resumé Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 27. juni 2008 Udgivet af:, Center for Folkesundhed, juni 2008 ISBN: Denne rapport citeres således: Bech M et al. Center for Folkesundhed Region Midtjylland 2008 Tryk: WERKS Grafiske Hus as 8270 Højbjerg Rapporten kan downloades fra For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Center for Folkesundhed Region Midtjylland Olof Palmes Allé Århus N Telefon: Hjemmeside:

4 Forord Abdominalt aortaaneurisme (AAA) er den medicinske betegnelse for en udposning på legemspulsåren i bughulen. Et AAA udvikler sig ganske langsomt over mange år og vil typisk ikke give anledning til symptomer. Det første symptom man oplever, kan være bristning af udposningen, som enten medfører øjeblikkelig død eller svære mave- og rygsmerter, besvimelse eller shock. I Danmark dør op mod 500 personer årligt af AAA. Køn og alder er de væsentligste risikofaktorer, idet tre ud af fire AAA-dødsfald sker hos mænd, og over 85 % af disse dødsfald sker efter 65-årsalderen. På baggrund af en stigende hyppighed, forøget sikkerhed ved forebyggende operationer og muligheden for at stille diagnosen pålideligt er det fra lægefaglig side foreslået at etablere screening for AAA i Region Midtjylland. For en nærmere og tilgrundliggende vurdering af evidens, effekt, omkostninger, patientmæssige, organisatoriske og etiske problemstillinger er der udarbejdet en Medicinsk Teknologivurdering (MTV). MTV'en er blevet gennemført af en tværfaglig projektgruppe. har haft projektlederskabet og stået for den konkrete gennemførelse af projektet. Rapporten henvender sig som udgangspunkt til beslutningstagere i Region Midtjylland. Rapporten kan anvendes som inspiration nationalt, og kan fungere som støtte i beslutningen omkring en eventuel indførelse af screening for abdominalt aortaaneurisme. Herudover henvender rapporten sig til de faggrupper, som varetager og udfører behandlingen af denne patientgruppe. takker alle medlemmer af projektgruppen for bidrag til rapporten. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Juni 2008 På vegne af projektgruppen Mette Kjølby Kontorchef Denne sammenfatning er baseret på rapporten "Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme". 4

5 Sammenfatning Nærværende medicinske teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme (AAA) er udarbejdet med det sigte at vurdere konsekvenserne ved at indføre et screeningsprogram for AAA i Region Midtjylland. Rapporten omhandler indledningsvis en beskrivelse af sygdommens kliniske, epidemiologiske, ætiologiske, prognostiske, behandlings- og screeningsmæssige forhold samt en evidensvurdering af eksisterende nationale og internationale studier på området. Dernæst følger en etisk vurdering og en systematisk gennemgang og vurdering af de patientrelaterede konsekvenser ved indførelsen af et screeningsprogram. De organisatoriske rammer beskrives og endelig følger en systematisk gennemgang og vurdering af den nationale og internationale økonomiske litteratur samt en sundhedsøkonomisk analyse af de økonomiske konsekvenser ved at indføre et screeningsprogram. En stigning i hyppigheden af AAA, og dermed også en stigning i dødeligheden som følge af et bristet AAA, sammenholdt med muligheden for at diagnosticere sygdommen og udføre en forebyggende operation har stimuleret gennemførelsen af videnskabelige studier og debatten om en eventuel indførelse af et screeningsprogram for AAA. Teknologi og evidensvurdering Hensigten med teknologikapitlet og evidensvurderingen af studierne er henholdsvis at give en introduktion til AAA i forhold til klinik, epidemiologi, dødelighed, ætiologi, livsstil og screening og en vurdering af effekten af screeningsstudierne. Følgende kan fremhæves på baggrund af de to kapitler. Den typiske patient med AAA er en mand over 65 år, som er aktuel eller tidligere ryger. Patienten har ofte anden kardiovaskulær sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom. De patienter der i dag dør af rumperet AAA er gennemsnitligt 76 år. Gennemgangen af den nationale og internationale litteratur viser, at screening for AAA blandt mænd i alderen år kan nedsætte dødeligheden af AAA betydeligt. Der foreligger endnu ingen medicinske behandlingsmuligheder ud over de kirurgiske. Kendte indsatser over for kardiovaskulære risikofaktorer, herunder blandt andet rygestop, kan formentlig hæmme væksten af et AAA og dermed mindske risikoen for ruptur. Screeningsmetoden er ultralydscanning. Ultralydscanningen er hurtig, sikker og pålidelig. Aorta kan ses hos % af de undersøgte sensitiviteten er beregnet til 98 % og specificiteten er beregnet til 99 %. Vurdering af patientperspektivet Eventuelle konsekvenser for deltagere i screening kan blandt andet vurderes ved hjælp af begrebet livskvalitet. Hensigten er at vurdere, om deltagernes livskvalitet påvirkes af deltagelse i screening for AAA. Det optimale design til at måle ændringer i livskvaliteten hos screeningsdeltagere fordrer, at deltagerne kan sammenlignes med en kontrolgruppe, som ikke deltager i et screeningsforløb. Sammenligningen skal finde sted over den samme tidsperiode som screeningsforløbet. Et sådant studiedesign kan ikke identificeres i de gennemgåede studier vedrørende livskvalitet. Det er dermed ikke muligt overordnet at afgøre om deltagernes livskvalitet påvirkes i et screeningsforløb set i forhold til en kontrolgruppe, der ikke deltager. 5

6 Sammenfatning Nedenstående konklusioner er baseret på studier, hvor deltagernes livskvalitet hovedsageligt vurderes enten i forhold til dem selv før og efter scanning eller i forhold til andre grupper af deltagere i et screeningsforløb. Følgende kan fremhæves: Der er ikke fundet dokumentation, hverken for eller imod indførelsen af screening for AAA. Deltagerne i et screeningsforløb ser ikke ud til at få påvirket livskvaliteten væsentligt. De deltagere, som får stillet diagnosen AAA, har formodentlig dårlig livskvalitet forud for deltagelsen i screening. De største ændringer i livskvalitet ses hos den forholdsvis store gruppe af deltagere, som diagnosticeres med et lille AAA. Der er dog stadigvæk tale om mindre ændringer i livskvaliteten. Behandlingstilbuddet til denne patientgruppe er at indgå i et forløb (livslangt) med løbende kontrolscanninger. Afhængigt af aneurismets størrelse og væksthastighed vil patienten indgå i dette forløb, indtil aneurismet kræver operation, eller patienten dør af anden årsag. Ved implementering af et screeningsprogram for AAA bør det overvejes at udvise ekstra opmærksomhed og sikre støtte til deltagere, der tilbydes løbende (livslang) kontrol. Vurdering af det etiske perspektiv Ifølge sundhedsstyrelsens kriterier for vurdering af screeningsprogrammer skal de etiske konsekvenser vurderes. Det gøres ved at vurdere de etisk relevante egenskaber ved en teknologi og herefter de etiske problemer, som knytter sig til egenskaberne. Endelig foretages en etisk vurdering. Ifølge den etiske vurdering er det indlysende, alt andet lige, at sundhedsvæsenet bør indføre screeningsprogrammet, fordi det i udgangspunktet er afgørende at det kan redde liv. Denne antagelse understøttes i den etiske vurdering i antagelsen om, at sundhedsvæsenet etisk set bygger på pligten til godgørenhed. De negative konsekvenser vurderes etisk. Det fremhæves, at: de fremførte negative konsekvenser ved screening for AAA ikke kan tilsidesætte retten til informeret valg. En afgørende forudsætning herfor er, at tilbuddet indeholder klar oplysning om de forskellige muligheder for fund og mulige konsekvenser af fund (operation, (livslangt) kontrolforløb m.v.), hvorpå den enkelte kan træffe et informeret valg om deltagelse eller ej. I relation til etik vurderes, at princippet om autonomi og selvbestemmelse taler for indførelse af screening for AAA Dog skal de økonomiske ressourcer være til stede, før et screeningsprogram kan iværksættes. Problematikken vedrører etisk set princippet om retfærdig fordeling. Dette aspekt af den etiske problemstilling skal derfor også ses i lyset af den økonomiske analyse. Organisatorisk perspektiv Hensigten med det organisatoriske perspektiv er at redegøre for, hvad et screeningsprogram bør indeholde samt en afdækning af, hvorledes screening for AAA er organiseret i forbindelse med studierne og endelig en opstilling af modeller for organisering af et screeningsprogram for AAA i Region Midtjylland. Screening er et program, ikke kun en test. 6

7 Sammenfatning De overordnede styringsopgaver skal være grundigt beskrevet i sin fulde udformning og ansvarsplaceringen for screeningsprogrammet skal være entydig. En optimal kvalitetsstyring kan understøttes ved at etablere en styregruppe for et evt. screeningsprogram med ansvar for såvel drift som de forsknings- og udviklingsopgaver, som knytter sig til programmet. Det kliniske fokus er primært på effekten af selve screeningstesten, hvilket afspejler sig i de sundhedsvidenskabelige studier. Det manglende fokus på de overordnede styringsopgaver i studierne betyder, at resultaterne fra studierne det være sig klinisk effekt og beregnet økonomi på baggrund af studierne primært er konsekvenser af screeningstesten frem for hele screeningsprogrammet. Gennemgangen af studierne viser generelt set en begrænset redegørelse for organisering i screeningsstudierne. Identifikation samt invitation af deltagere er beskrevet, hvorimod resten af opgaverne i det patientrelaterede screeningsforløb er yderst begrænset beskrevet. Ved en eventuel implementering af et screeningsprogram for AAA kan overvejes to tilgange: en almen praksis-model og en hospitalsbaseret model. I de to modeller er der flere settings, hvori screeningstesten kan foregå og samtidig opfylde kriterierne om centralisering af screeningsteknologien og høj deltagerprocent. Økonomi Ifølge sundhedsstyrelsens kriterier for vurdering af screeningsprogrammer peges på et relevant etisk problem, idet de økonomiske ressourcer skal være til stede, før et screeningsprogram iværksættes. Samtidig påpeges, at det berører spørgsmålet om prioritering af ressourcerne i sundhedsvæsenet et element som vedrører princippet om retfærdig fordeling af samfundets ressourcer. En økonomisk analyse er her en forudsætning for at vurdere screeningsprogrammet i relation til princippet om en retfærdig fordeling af samfundets ressourcer. Den økonomiske analyse er i to dele: kapitel 7 og kapitel 8. I kapitel 7 gennemføres et review af allerede publicerede sundhedsøkonomiske studier i forhold til relevans, kvalitet og generaliserbarhed. Gennemgangen i kapitel 7 viste: At alle artikler på nær en enkelt (MASS-studiet) konkluderer, at screening er omkostningseffektiv (det vil sige repræsenterer "good value for money"). At MASS-studiet imidlertid er det bedste udenlandske studie af omkostningseffektivitet på mellemlangt sigt. ICER er beregnet til ( kr.) per QALY. Såfremt man antager en tærskelværdi på ( kr.) per QALY, må resultatet af analysen fortolkes således, at screening ikke er omkostningseffektiv. At det aktuelle review i kapitel 7 og et tidligere review fremfører forbehold i relation til kvaliteten af de tidligere sundhedsøkonomiske studier, hvilket medfører, at der ikke eksisterer god dokumentation for at vurdere, om indførelse af screening for AAA vil være omkostningseffektiv i Danmark. I kapitel 8 udarbejdes en dansk cost-effectiveness-analyse til vurdering af omkostningseffektiviteten ved indførelse af et screeningsprogram i Danmark. Den nye sundhedsøkonomiske analyse udføres som følge af konklusionen af det gennemførte review i kapitel 7, som viste, at der ikke eksisterer tilstrækkelig dokumentation for, om screening for AAA vil være omkostningseffektiv i Danmark. 7

8 Sammenfatning Den sundhedsøkonomiske analyse i kapitel 8 imødekommer flere af de forbehold, der et taget i relation til de tidligere sundhedsøkonomiske studier. Modellen, som er grundlaget for analysen, sigter mod at simulere det screeningsprogram, som foreslås implementeret i Region Midtjylland. Den nye sundhedsøkonomiske analyse er udarbejdet til beregning af de forventede sundhedsmæssige gevinster og omkostninger ved indførelse af et tilbud om screening for AAA af alle 65-årige mænd i Region Midtjylland. Beregningerne viser: ICER er beregnet til kr./qaly ( kr.). Såfremt man antager en tærskelværdi for omkostningseffektivitet på ca kr. per QALY, må resultatet af analysen fortolkes således, at screening for AAA ikke er omkostningseffektiv. Beregningerne er ikke følsomme over for ændringer i modelantagelserne, såfremt man antager en tærskelværdi for omkostningseffektivitet på ca kr. per QALY. Til yderligere belysning af konsekvenser ved at indføre et løbende screeningsprogram er foretaget en modelsimulation (kapitel 8). 8

9

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SMERTESKOLE - EN MEDICINSK

Læs mere

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose Workshop om MAST 16-11-2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppigeskulderlidelser.

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppigeskulderlidelser. SAMMENFATNING Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser : MTV og Sundhedstjenesteforskning,Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Alle rettighederforebeholdes.

Læs mere

Vejledning til kommunal mini-mtv

Vejledning til kommunal mini-mtv Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering. sammenfatning

Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering. sammenfatning Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering sammenfatning Redaktion: Finn Børlum Kristensen og Helga Sigmund

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (6) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN

Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN Hvorfor Medicinsk Teknologivurdering (MTV) på sundhedsområdet? Bedre og bredere

Læs mere

Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud

Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2012 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(6) Systematisk

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 23 Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvordan og af hvem

Læs mere

Undersøgelse og behandling af ældre efter faldtilfælde

Undersøgelse og behandling af ældre efter faldtilfælde Undersøgelse og behandling af ældre efter faldtilfælde en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2012 Medicinsk teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(2) Undersøgelse og behandling af ældre efter

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(2) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Bilag 26. Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 26. Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 26 Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Teknologi: 1. Hvilken effekt kan der identificeres af teknologier til tidlig opsporing og sekundær forebyggelse af fodsår?

Læs mere

Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(4) Ilt-hjemmebesøg til

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme

Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme 2008 MTV og Sundhedstjenesteforskning Center for Folkesundhed Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø 2013 SAMMENFATNING CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(3) Rehabilitering efter

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN

AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (8) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste:...

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 21 Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Hvilke typer af psykosociale indsatser skal anvendes overfor personer på overførselsindkomst med stress, angst eller

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet lehlers@business.au.dk Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide

Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Sundhedsfremmekonsulent Iben Mortensen 7. april 2017 NOTAT Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide Denne afrapportering beskriver den model for screening

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(1) Perkutan vertebroplastik

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Evidens. Forebyggelsen

Evidens. Forebyggelsen Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver - Baggrund og perspektiver Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Ultralyddiagnostisk

Læs mere

Telemedicin. Effektiv behandling eller tro, håb og kærlighed? Kristian Kidholm

Telemedicin. Effektiv behandling eller tro, håb og kærlighed? Kristian Kidholm Telemedicin Effektiv behandling eller tro, håb og kærlighed? Kristian Kidholm Forskningsleder, lektor CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi. Odense Universitetshospital Telemedicin Effektiv behandling

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 9.2 A Medicinsk behandling, herunder indførelse af nye lægemidler Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Vurderinger af lægemidler i Kræftstyregruppen

Læs mere

BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere