OVERVÅGNING OG EVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERVÅGNING OG EVALUERING"

Transkript

1

2 OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt resumé, som er tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Silkeborg Kommunes skove er blandt andet certificeret efter FSC ordningen. Det betyder, at skovene drives bæredygtigt, og at der skal være konkrete målsætninger for de enkelte skove. Læs mere om ordningen på Som en del af FSC-certificeringen overvåger Silkeborg Kommune skovene på følgende områder: 1. Salg af certificerede produkter, herunder Chain-of-Custody (CoC), et system der gør det muligt at spore produkter tilbage til den skov, de stammer fra. 2. Skovens tilstand, hvor hurtigt den vokser (vækstrate), og hvordan den forynges: a. Data om skovens bevoksning og planer for driften b. Nyplantede og selvforyngede træarter registreres, herunder andelen af ikke hjemmehørende træarter 3. Plejetiltag og ændringer af flora og fauna registreres i/på: a. Områder med beskyttet natur b. Fortidsminder c. Urørt skov d. Arter som er forsvundet, i fare for at forsvinde eller sjældne (rødlistede arter) e. Natura 2000 områder (netværk af beskyttede naturområder i EU), egekrat og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD drikkevandsområder) 4. Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften: a. Hvordan påvirker maskinopgaverne miljøet? Er der fx sket skader på naturen som følge af skovning eller andet b. Hvilken social betydning har skovforvaltningen i forhold til skolebesøg, foreningsbesøg, sankere og job som følge af skovdriften?

3 1. SALG AF CERTIFICEREDE PRODUKTER, HERUNDER COC DOKUMENTATION. Hvert år opgør kommunen indtægter og antal solgte enheder for sorterne: Kævletræ, juncker, sanketræ, brænde, korttømmer, langtømmer, emballagetræ, cellulosetræ samt energitræ (flis), og mængde, dato for produktion, oprindelsesskov, FSC-certificeringskode og destination registreres. Resultaterne indberettes også til Danmarks Statistik. Status for 2013 Oversigt over hugst og salg: Hugst, opgjort i m Nåletræ Uafkortet tømmer Korttømmer Cellulose-, spånplade- og emballagetræ Træuldstræ Energitræ Løvtræflis Nåletræflis Energitræ som rundtræ I alt I 2013 er oprydning i nåleskov efter stormfald og billeangreb afsluttet. Derfor har der ikke været behov for yderligere hugst på grund af udefrakommende forhold. Nedgangen i hugsten skyldes endvidere etablering af store nye kulturarealer de foregående år. Efter nogle år med hugst større end tilvæksten er der nu en hugst, der er mindre end tilvæksten, det skyldes bl.a. ændring i alderssammensætningen. Dokumentation af CoC CoC sporbarhedssystemet henviser til kæden af virksomheder, der forvandler træet fra skoven til det færdige produkt i detailhandlen; altså hele kæden fra skoven via savværk, sekundære forarbejdningsanlæg og evt. mellemhandlere frem til markedspladsen. HedeDanmark står for afsætningen af de certificerede produkter fra skoven. De enkelte produkter registreres på faktura med mængde, kvalitet og lokalitet. Fakturaen påføres FSC nummer, så de enkelte produkter kan spores tilbage til skoven.

4 2. SKOVENS VÆKSTRATE, FORYNGELSE OG TILSTAND 2a. Data om skovens bevoksning og planer for driften: Kommunens driftsplan opdateres hvert 10. år. Formålet er, at taksere og ajourføre data (lister og kort) for kommunens skovressourcer og i den forbindelse være i stand til at overvåge udviklingen af fx: Træartssammensætning - specielt er udviklingen i andelen af hjemmehørende træarter interessant Den stående vedmasse så det er muligt at sammenligne tilvæksten med hugsten. Antallet af beskyttede naturområder og deres tilstand. Driftsplanen er udarbejdet i 2008 og skal revideres i Status i 2013 Udviklingen i træartssammensætningen ses her: Træart (i antal ha.) Gran Andet nål Pyntegrønt Fyr Eg Bøg Andet løv Det er målet, at mindst 40 % af skoven skal bestå af løvtræ i Udviklingen i træartssammensætningen følger fint denne målsætning. Af ovenstående tabel ses tendensen ved reduktionen af arealet med gran og pyntegrønt til fordel for areal med eg. Ved nye plantninger vil der hovedsagligt blive sat løvtræer blandet med mindre holme eller rækker af nåletræ. Hovedparten af de træarter, som kommunen anvender til skovrejsning eller foryngelse af den eksisterende skov, er hjemmehørende. Kravet om, at andelen af hjemmehørende arter skal opretholdes eller øges, overholdes derfor naturligt i kommunen. Den stående vedmasse oplever et mindre fald på grund af barkbilleangrebet på nåletræerne.

5 Tilvækst Tilvækst Hugst Vedmasseopsparring Gens.år. Gens.år. (Hugst i forhold til tilvækst) Gennemsnit år. M 3 M 3 % BØG EG ANDET LØV GRAN ANDET NÅL SUM Kommunen opdaterer løbende kort og bevoksningslister. Det gælder også for nye feltobservationer af værdifuld natur, som skal beskyttes. Det kan dreje sig om redetræer, monumentale træer der ønskes sikret, vådområder, fortidsminder eller andet, som ikke er kendt i forvejen. 2b. Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter, herunder andelen af ikke hjemmehørende træarter. Udviklingen i hjemmehørende arter følger kommunens målsætning om, at der mindst skal være 60 % hjemmehørende arter ved planperiodens slutning i Anvendelsen af ikke hjemmehørende træarter: Rødgran, douglasgran og lærk er de primære ikke hjemmehørende arter, som dyrkes i kommunen. De bruges i områder, hvor de ikke truer skovens registrerede naturværdier, og hvor der er mager jord, som de trives i. De ikke hjemmehørende arter overvåges hvert år i forhold til: Den arealmæssige udbredelse Hvor de vokser Hvordan de påvirker de omkringliggende økosystemer Andelen af nyplantede/selvforyngende hjemme- og ikke hjemmehørende arter: Hjemmehørende 100 % 69 % 78 % 56 % 57 % Ej hjemmehørende 100 % 31 % 22 % 100 % 44 % 43 % I 2008 og 2011 er tallene for ikke hjemmehørende på 100 %. Det skyldes, at der i disse år alene er tale om selvforyngelse af nåletræ.

6 Ovenstående figur viser nyanlagte kulturarealer og træarter for perioden 2004 til PLEJETILTAG OG ÆNDRINGER AF FLORA OG FAUNA Antal, udbredelse og tilstand af kommunens nøglebiotoper vurderes rutinemæssigt i driftsplanen, som opdateres hvert 10. år. Nøglebiotoper er områder og naturtyper, der har særlig stor betydning som levested for naturligt plante- og dyreliv, især rødlistede arter. 3a. Beskyttede områder Kommunen ønsker at kontrollere de beskyttede områder i skovene minimum hvert 5. år og så planlægge, hvilken pleje der er nødvendig for den næste 5-årige periode. Ved kontrollen vurderes tilstanden af naturtypen og den tilknyttede flora og fauna. I foråret 2014 er alle nøglebiotoper gennemgået og registreringerne er ajourførte. Der er gennemgået følgende naturtyper (areal i ha):

7 Naturtype Eng 2,08 Hede 1,08 Mose 8,34 3,49 Overdrev 27,75 9,40 Vandhul 0,64 0,71 Kommunen har kontrolleret 17 bynære skovområder i 2011 og 8 i Ca. 160 ha er blevet kontrolleret i 2011 og 2012, og heraf udgør de beskyttede områder ca. 54 ha. For at bevare enge og overdrev slås de maskinelt eller afgræsses med får, og de kontrollerede arealer viste ikke behov for yderligere pleje. Moserne i skovene har ofte vandtilførsel fra højere liggende områder og får derfor mest karakter af ellesump. Ellesumpene er en truet naturtype, og plejen af dem består hovedsageligt i at fjerne træarter, der kan true ellene. Gennemgangen af ellesumpene viste ikke noget umiddelbart behov for pleje. Vandhullerne har ikke umiddelbart behov for oprensning. Fordi de er forholdsvis små, vokser de dog hurtigere til. Nogle af vandhullerne vil derfor have behov for at blive oprenset i løbet af den 5- årige periode. Der er ikke gennemgået arealer i 2013 (se oversigtsbilag over områder, der skal gennemgås de enkelte år, oplyst ved afd. og litra). Det skyldes, at der ikke er foretaget de fornødne naturmæssige vurderinger af hvilken indsats, der er påkrævet i de områder, der er gennemgået de foregående år, og dermed er der heller ikke igangsat de ønskede plejeindgreb. Vurderingen af hvor der fås den største naturmæssige gevinst i de allerede gennemgåede arealer, forventes at kunne finde sted i 2014/15. 3b. Fortidsminder Der har ikke været pleje af fortidsminder eller registreret ændringer i flora eller fauna. 3c. Urørt skov Målet er, at 10 % af kommunens skove i løbet af en 10 års periode udlægges som urørt skov. Silkeborg Kommune har i dag ca. 600 ha. bevokset areal, hvilket betyder, at der skal udlægges ca. 60 ha. Der er foreløbigt udpeget følgende områder: Navn Størrelse i ha Pøtsø grøft 0,5 Ege Allè 4,4 Hvinnigdal 2,8 Langsøparken 4,9 Møllebækken 4,0

8 Gødvad 2,6 Funder krat 9,0 Abildskov 5,7 Gjern Bakker 3,0 Gjern plantage 8,3 Hjortholm 8,0 Udpegningen af områder er foretaget ud fra en vurdering af områdernes sårbarhed, naturindhold og terrænmæssige forhold. 3d. Rødlistede arter Rødlistede arter er, sammen med arter beskyttet under Natura 2000 og fredede arter, genstand for særlig opmærksomhed. Listen over arterne i områderne bliver løbende opdateret af kommunens naturteam, og når foreninger eller privatpersoner fortæller kommunen om dyr eller planter, de har set. Naturteamet i Silkeborg Kommune registrerer de beskyttede arter i kommunen og vurderer, hvordan deres overlevelse og fremgang bedst sikres. Naturteamet udvælger også arter, der kan betragtes som særlige ansvarsarter for Silkeborg Kommune. Indtil videre har kommunen odderen som særlig ansvarsart. Efterhånden som flere arter bliver fundet i de certificerede skove, vil det blive overvejet, hvordan viden om forekomsterne bedst bliver formidlet, og om den særlige plejeindsats kan ske i samarbejde med interessegrupper eller borgere i lokalområdet. Der er sat ca. 25 odderpassager op ved vandløb, og bestanden er registreret i vinteren 09/10. Der er ikke observeret odder ved vandløb i skovene. Derfor er der ikke gjort særlige tiltag for at forbedre odderens levevilkår i skovene. I Hjortholm er der opsat redekasse for stor hornugle. Skovdriftens indsats for ansvarsarter sker i samarbejde med kommunens naturteam. Der er ikke iværksat tiltag i 2013 for at forbedre levevilkårene for rødlistearter. Der er heller ikke kendskab til at der flere rødlistearter i de kommunale skove, som kræver en særlig bevågenhed. 3e. Natura 2000 områder, egekrat og OSD drikkevandsområde Hvert år overvåger kommunen Natura 2000 områder, egekrat og OSD drikkevandsområder. Overvågningen omfatter: Hvor effektive har tiltag, gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for bestemte områder, været?

9 Har gennemførte tiltag, i forhold til driften eller rekreative aktiviteter i områderne, gjort skade på arealerne? Driftsopgaver følges altid op med evaluering i felten i samråd med entreprenøren eller driftsmedarbejderen. Der er ikke udført pleje i egekrattene i MILJØMÆSSIG PÅVIRKNING OG SOCIAL INDVIRKNING FRA SKOVDRIFTEN 4a. Miljøpåvirkning af maskinopgaver Beskrivelsen af den konkrete opgave er en grundsten i kommunens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på kommunens arealer. Der lægges vægt på grundig skriftlig og mundtlig instruktion af entreprenøren/kommunens entreprenørgård for at undgå skader på værdifuld natur eller på fortidsminder. De pågældende entreprenører og medarbejdere fra entreprenørgården har gennemgået uddannelsen inden for skovcertificering, så de er kvalificerede til at udføre opgaven. Når opgaven er afsluttet skrives en kort rapport, som indeholder information om eventuelle skader, og hvad der er blevet gjort for at afhjælpe dem. Der laves også stikprøver af de afsluttede opgaver i skoven for løbende at vurdere entreprenørens arbejde og kvalifikationer. Der har ikke været konstateret skader i b. Skovforvaltningens sociale betydning For at vurdere hvilken social betydning skovforvaltningen har, overvåger kommunen, hvor meget skovene bruges rekreativt i forhold til: 1. Naturture 1. Antal deltagere ved arrangementer med naturvejledning, 2. Antal sheltere og efterspørgsel fra brugerne, (Sheltere kan ikke bookes på nuværende tidspunkt). 3. sankere, der bruger skovens restprodukter, 4. jagtkonsortier. 5. Antallet af foldere der udleveres hvert år og opgørelse over steder med folderkasser Natur- og miljøsektionen afholder hvert år naturvandringer på de kommunale arealer. Emnerne spænder vidt og bliver ofte til på baggrund af tilkendegivelser fra deltagere på tidligere ture. Turene afholdes i forskellige områder, så deltagerne får et indtryk af den mangfoldighed, der findes inden for kommunegrænsen.

10 Antal ture Antal deltagere Det større antal deltagere i 2010 skyldes overvejende markeringen af Dyrehavens 25- års jubilæum. Der blev afholdt flere arrangementer hen over året for at markere, hvordan et bynært, rekreativt skovområde som Dyrehaven kan bruges af mange forskellige brugere. 2. Sheltere Silkeborg Kommune har opsat sheltere på 8 lokaliteter. Shelterne er opsat på kommunal ejendom og indgår i den daglige drift af arealerne. Shelterne kan ikke bookes, så det er først til mølle princippet. På hovedparten af pladserne er der indlagt vand ligesom der er etableret et bålsted. På nogle af pladserne er der endvidere opsat et multtoilet. På kommunens hjemmeside kan man se et oversigtskort over placeringen. På pladserne er der mulighed for opstilling af telt. 3. Sankere Der har ikke været sankere i de kommunale skove i Hvis nogen ønsker at sanke, udleveres en folder og et sankekort. 4. Jagt Kommunen har indgået jagtlejekontrakter med følgende jagtforeninger: Bryrup-Them, Kragelund, Funder og Gjern-Fårvang. Foreningerne har lejet jagten i de kommunale skove, hvor jagt er tilladt. Det er tale om ca. 340 ha. Jagtlejekontrakten er vist i skovhåndbogen. Kontrakterne kræver, at jagtlejerne oplyser om antallet af jagter, antallet af deltagere og udbyttet af vildt. Jagtudbytteskemaet findes som bilag 8a. Oversigt over jagtudbyttet i 2011 Forening Antal jagter Antal deltagere Vildudbytte Gjern-Fårvang Kragelund Bryrup-Them Funder Oversigt over jagtudbyttet i 2012 Forening Antal jagter Antal deltagere Vildudbytte Gjern-Fårvang 5 Kragelund 5 Bryrup-Them 5 Funder 5 4 Oversigt over jagtudbyttet i 2013 Forening Antal jagter Antal deltagere Vildudbytte Gjern-Fårvang 5 25 Kragelund Bryrup-Them 5 28

11 Funder Foldere Der er ikke opsat folderkasser i nogen af kommunens skove. Der bliver trykt foldere over skove og naturområder, men de udleveres til turistkontorer, museer og lign. Der udleveres ca foldere om året. Foldere udgivet af Silkeborg Kommune ligger i elektronisk form på kommunens hjemmeside. Kristian Nielsen FSC - ansvarlig Natur & Miljø Silkeborg Kommune

1. OVERVÅGNING OG EVALUERING

1. OVERVÅGNING OG EVALUERING 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Silkeborg Kommune, har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Leif Pedersen, Natur & Miljø formuleret nedenstående retningslinjer for overvågning

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Maj 2016 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Januar 2014 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering August 2014 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson

Læs mere

Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2016 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften

FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove Procedurer for skovdriften Skovcertificering Svendborg Kommune FSC og PEFC procedurer for skovdriften i Svendborg kommunes skove Version 1: januar 2015

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald STORMRÅDET T 2 Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald Modtaget: Journalnr.: Denne ansøgning skal bilægges kort og evt. andre bilag, som det fremgår af vejledning: Tilskud til gentilplantning

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N57 Silkeborg Skovene Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr ,   Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted. VVM-screeningsskema Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner

Læs mere

Vejledning B: Gruppemedlemmer

Vejledning B: Gruppemedlemmer Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N175 Horreby Lyng og Listrup Lyng Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne.

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Dok. nr

Dok. nr Dok. nr. 340-2015-24129 VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres, før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning ved Brylle Navn og adresse på bygherre Det Danske Hedeselskab, Klostermarken

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere