TID TIL ET FLEKSJOB? EN ANALYSE AF FLEKSJOBBERE. Beskæftigelsesregion Nordjylland

Transkript

1 TID TIL ET FLEKSJOB? EN ANALYSE AF FLEKSJOBBERE Beskæftigelsesregion Nordjylland Oktober 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD SIGER LOVEN? 5 Hvad er et fleksjob og hvornår er man berettiget til et fleksjob? METODE 6 Om analysens datagrundlag OMFANG OG UDVIKLING 6 I Nordjylland er antallet af personer i fleksjob steget med 99% fra 2004 til 2008 FLEKSJOBBENES VARIGHED 9 4 ud af 10 fleksjob har en varighed på mere end 3 år KØN OG ALDER 10 6 ud af 10 fleksjobbere er kvinder 1 UDDANNELSE 14 De fleksjobansatte har et lavere uddannelsesniveau end de beskæftigede generelt 1 HERKOMST 14 Cirka hver 20. fleksjobber er indvandrer eller efterkommer 1 ARBEJDSMARKEDSERFARING 15 Næsten 7 ud af 10 fleksjobbere har mere end 20 års arbejdsmarkedserfaring 1 FAGFORENING OG A-KASSE 15 61% af de fleksjobansatte er medlem af 3F, HK eller FOA 1 ERHVERVSOMRÅDE, ARBEJDSSTEDER OG ARBEJDSOPGAVER 15 Fleksjobansatte er oftest ansat inden for administration og økonomi eller sundhed og omsorg 1 TILBAGE TIL FLEKSJOB 16 1/3 af de personer, der stopper i et fleksjob, finder et nyt fleksjob inden for 1 år 1

3 ARBEJDSMARKEDSSTATUS EFTER AFSLUTTET FORLØB 19 I Nordjylland afsluttes markant færre fleksjob til ordinær beskæftigelse end i de andre regioner 1 ÅRSAGER TIL FLEKSJOB 22 2/3 af alle fleksjobvisitationer er primært begrundet i fysisk sygdom eller fysisk handicap 2 LITTERATURLISTE 25

4 TID TIL ET FLEKSJOB? I denne analyse sættes fokus på fleksjobordningen. Her ses der blandt andet nærmere på omfanget og udviklingen i ordningen. Dertil kommer, at der ses nærmere på forskelle mellem de fire beskæftigelsesregioner samt de 10 jobcentre i Nordjylland. I juli 2008 var der i alt fuldtidspersoner i fleksjob i Nordjylland. Siden januar 2004 er antallet af fuldtidspersoner i fleksjob steget fra fuldtidspersoner til i juli Det svarer til en stigning på 99%. På landsplan har der i samme periode været en stigning i antallet af fleksjobbere på 88%. Der er store forskelle i udviklingen i de nordjyske kommuner. SAMMENFATNING Overordnet set er andelen af fleksjobbere i befolkningen vokset støt fra 2006 til 1. halvår af Der er relativt store udsving i fleksjobbernes andel af befolkningen i de nordjyske kommuner. Mens fleksjobberne udgør 2,1 procent af befolkningen i Thisted Kommune i perioden januar-juli 2008, så udgør fleksjobberne kun 1,2% af befolkningen i Aalborg Kommune. Andre undersøgelser peger på, at 2/3 af alle fleksjobvisitationer primært er begrundet i fysisk sygdom eller fysisk handicap. ¼ af de fleksjobansatte angiver fysisk nedslidning, mens 1/5 angiver at en ulykke er årsag til, at de er blevet visiteret til et fleksjob. Ofte spiller flere forhold ind, når en person bliver visiteret til et fleksjob. Over halvdelen af fleksjobberne (54%) er fastholdt i et fleksjob på den arbejdsplads, hvor de tidligere var ansat i ordinært job, mens 46% er blevet indsluset i fleksjob på en ny arbejdsplads. Kvinder udgør næsten 6 ud af 10 fleksjobbere både på landsplan og i de enkelte regioner. Kvinderne er altså overrepræsenteret blandt fleksjobansatte. På landsplan udgøres ca. halvdelen af alle fleksjobbere af personer i alderen 50 år og derover, ca. 45% er mellem år, og 4% udgøres af personer under 30 år. Personer ansat i et fleksjob har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end beskæftigede generelt. Ca. 1/3 af fleksjobberne har udelukkende en folkeskolebaggrund mod ¼ hos de beskæftigede, ca. 1/3 af fleksjobberne har en erhvervsfaglig uddannelse, mens dette gør sig gældende for næsten halvdelen af de beskæftigede. Endelig har 26% af fleksjobberne en videregående uddannelse mod 28% af de beskæftigede. Omkring 7 ud af 10 fleksjobansatte har mere end 20 års erhvervserfaring.

5 HVAD SIGER LOVEN? Hvad er et fleksjob og hvornår er man berettiget til et fleksjob? Fleksjobordningen trådte i kraft 1. januar En af tankerne bag fleksjobordningen var, at færre personer skulle tilkendes førtidspension (Jørgensen m.fl. 2006: 33-34). Som start indgik fleksjobordningen i lov om aktiv socialpolitik, men i 2003 blev den overført til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Siden fleksjobordningen blev indført, er den blevet ændret løbende. Formålet med fleksjobordningen er at bringe eller fastholde personer med nedsat arbejdsevne i beskæftigelse. Derved kan en persons restarbejdsevne bevares på arbejdsmarkedet til glæde for alle. Målgruppen for fleksjobordningen er personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet 1. Fleksjob kan først tilbydes en person, når alle relevante forsøg, herunder omplacering på arbejdspladsen og arbejdsmarkedet, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Fleksjob kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere. Der kan også ydes tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, hvis personen har varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Der er ingen begrænsninger for, hvilken type job der kan oprettes som fleksjob 2. Fleksjob er en varig ansættelsesform, idet den er rettet mod personer med varig arbejdsevnenedsættelse. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstid, følger som udgangspunkt gældende overenskomst på området. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob. Kommunen giver så arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet afhænger af hvor meget den pågældende vurderes at kunne arbejde. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne hos fleksjobberen. Hvis fleksjobberen har en arbejdsevne på 1/3, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud på 2/3 af lønnen. Tilskuddet kan dog maksimalt udgøre 2/3 af den lokale mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. (Det Centrale Handicapråd 2006) Kriterierne for at blive godkendt til et fleksjob er: Personen skal være under folkepensionsalderen Personen må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, herunder ansættelse i et aftalebaseret skånejob efter de sociale kapitler i overenskomsterne. Personen skal have en varig og en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Begrænsningen skal her ses i forhold til ethvert erhverv. Ved arbejdsevne forstås evne til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver, så der kan opnås en indtægt, der gør personen helt eller delvist selvforsørgende. 1 Lov nr. 685 af 29. juni 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats, 70, stk. 1 2 Elevjob kan dog ikke oprettes som fleksjob.

6 Muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger (herunder omplacering på arbejdspladsen), der kan fastholde eller bringe personen tilbage til beskæftigelse på normale vilkår, skal være afprøvet. Kommunen vurderer personens arbejdsevne ud fra en samlet beskrivelse og vurdering af personens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner personen kan varetage. I vurderingen af arbejdsevnen fokuseres der på personens muligheder for aktuelt og i fremtiden at få et arbejde på normale vilkår. Det er afgørende, hvad personen kan eller kan bringes til af klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ses bredt på både nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Her er det altså ikke kun nok at se på personens tidligere erhverv eller personens ønske til et bestemt erhverv. Ved bedømmelse af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet. (Det Centrale Handicapråd 2006). Når personen er visiteret til et fleksjob, men der er ventetid på at blive ansat i fleksjobbet, kan personen modtage ledighedsydelse. Personen skal dog opfylde vise kriterier for at få udbetalt ydelsen. Se mere herom i analysen Lang vej til Fleksjob fra Beskæftigelsesregion Nordjylland (Beskæftigelsesregion Nordjylland 2008: 3). METODE Om analysens datagrundlag Data til analysen er hentet på Der anvendes data fra januar 2004 frem til og med juli Så vidt det er muligt, analyseres alle data i forhold til regions- og kommuneniveau samt i forhold til køn og alder. Det er ikke ved hjælp af de tilgængelige data fra muligt at analysere i forhold til personernes herkomst eller uddannelse. Der vil i analysen blive refereret til andre undersøgelser på området. OMFANG OG UDVIKLING I Nordjylland er antallet af personer i fleksjob steget med 99% fra 2004 til 2008 I juli 2008 var der i alt fuldtidspersoner i fleksjob i Nordjylland. Siden januar 2004 er antallet af fuldtidspersoner i fleksjob steget fra fuldtidspersoner til i juli Det svarer til en stigning på 99%. På landsplan har der i samme periode været en stigning i antallet af fleksjobbere på 88%. Antallet af fleksjobbere er altså steget mere i Nordjylland end i landet som helhed. Finansministeriet vurderer, at der i 2015 vil være mellem og fuldtidspersoner visiteret til et fleksjob, ligesom det vurderes at udviklingen i fleksjobordningen vil stabiliseres sig i 2015 (Jørgensen m.fl. 2006: 15, 30-31). I juli 2008 var fuldtidspersoner ansat i et fleksjob i Danmark. I nedenstående graf ses den indekserede udvikling i antal fleksjobbere i hele landet og de fire beskæftigelsesregioner fra januar 2004 til juli Januar 2004 er her anvendt som indeks 100.

7 Indekseret udvikling, antal fuldtidspersoner i fleksjob, Januar 2004-juli 2008, regioner og DK, Januar 2004 = indeks Indeks jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 Hele landet Hov edstaden-sjælland Midtjy lland Nordjy lland Sy ddanmark Udviklingen i Nordjylland adskiller sig fra de tre andre beskæftigelsesregioner og landet som helhed ved, at antallet af fleksjobbere stiger kraftigt fra april 2006 og frem til juli I de andre regioner er stigningen knap så kraftig. Fra januar 2004 til juli 2008 har Nordjylland haft den største stigning i i antal fleksjobbere på 99%. Til sammenligning har der i region Hovedstaden-Sjælland været en stigning på 88%, i region Midtjylland er stigning på 86%, mens antallet af fleksjobbere er steget med 84% i region Syddanmark. Der kan være flere årsager til, at antallet af fleksjobbere er steget kraftigere i Nordjylland end i de andre regioner og resten af landet. De nordjyske jobcentre kan være gode til at finde et match mellem de fleksjobvisiterede og virksomhederne, og de nordjyske virksomheder er måske mere åbne overfor fleksjobbere end virksomhederne i de andre regioner. Her viser en undersøgelse fra SFI eksempelvis, at region Nordjylland adskiller sig fra de andre regioner ved at have et mere positivt syn på personer med handicap. For eksempel udgør personer med handicap en større andel af de beskæftigede i Nordjylland end i nogen af de andre regioner. For det andet er lønmodtagere i Nordjylland oftere positivt indstillet overfor at arbejde sammen med personer med handicap, og for det tredje er kendskabet til de handicapkompenserende ordninger større blandt personer med handicap i Nordjylland end i nogle af de andre regioner (Larsen m.fl. 2007: 8-9). På den anden side kan årsagen også være, at den nordjyske region generelt er karakteriseret ved et højt sygefravær, hvorfor flere personer måske visiteres til fleksjobordningen. Da personer i fleksjob ikke arbejder på fuldtid, kunne det være interessant at få en indikation af, hvor meget fleksjobberne bidrager til beskæftigelsen. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre. På jobindsats.dk beregnes antal fuldtidspersoner som antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på ydelsen inden for perioden. Det vil altså sige, at beregningen af antal fuldtidspersoner ikke tager højde for, hvor mange timer den enkelte person arbejder, men udelukkende tager højde for i hvor lang tid personen har været ansat i fleksjob. Andre undersøgelser

8 har dog sat fokus på, hvor meget fleksjobansatte arbejde. Her viser en undersøgelse, at den aftalte ugentlige arbejdstid for 6% af de fleksjobansatte er på under 14 timer ugentligt, 14% har en aftalt arbejdstid på timer, 36% arbejder timer, 24% arbejder timer, mens 20% arbejder over 30 timer ugentligt. Undersøgelsen viser her, at personer med videregående uddannelser typisk har aftalt en kortere arbejdstid end personer med andre uddannelser. Dertil kommer, at personer, der bliver fastholdt på deres arbejdsplads i et fleksjob, typisk har kortere arbejdstid end personer, der bliver sluset ind i et fleksjob på en ny arbejdsplads (DISCUS 2006: 48-49). I nedenstående figur ses den indekserede udvikling i antal af fuldtidspersoner i fleksjob i de nordjyske jobcentre i perioden januar 2004 til juli Af figuren ses, at antallet af personer i fleksjob udvikler sig vidt forskelligt i de enkelte jobcentre. Jobcenter Rebild har her haft den største vækst i antallet af fleksjobbere. Indekseret udvikling i antal fuldtidspersoner i fleksjob, kommuner, januar 2004 = indeks Indeks jan-jul2008 Brønderslev Frederikshavn/Læsø Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Udviklingen afspejler sig også i, hvor stor en andel af fleksjobberne udgør af befolkningen i de enkelte kommuner.

9 Fuldtidspersoner i fleksjob i pct. af befolkningen (16-66 år), kommuner, ,5 2 Procent 1,5 1 0,5 0 Brslev Fr.hav n/læ sø Hjørring Mariagerfjor Jammerbugt d Morsø Rebild Thisted Vesthim Aalborg ,3 1,5 1,2 1,2 1,9 1,3 1,9 1,4 1, ,2 1,4 1,7 1,2 1,6 1,8 1,4 2 1,6 1,2 jan-jul ,3 1,5 1,9 1,5 1,8 2 1,6 2,1 1,7 1,2 Overordnet set er andelen af fleksjobbere i befolkningen vokset støt fra 2006 til 1. halvår af Der er relativt store udsving i fleksjobbernes andel af befolkningen i de enkelte kommuner. Mens fleksjobberne udgør 2,1 procent af befolkningen i Thisted Kommune i perioden januar-juli 2008, så udgør fleksjobberne kun 1,2% af befolkningen i Aalborg Kommune. Forskellene i mellem kommunerne kan udspringe af forskellig erhvervsstruktur i området, men kan også være et resultat af, om der er politisk fokus på området. Undersøgelser har vist, at et vist politisk fokus på fleksjobområdet er nødvendigt for overhovedet at få folk i fleksjob frem for på ledighedsydelse eller andre ydelser. Undersøgelserne peger ligeledes på, at det er vigtigt, at kommunerne selv agerer rollemodel og selv ansætter fleksjobbere. På den måde bliver det lettere for kommunens virksomheds-/jobkonsulenter at overbevise private virksomheder om, at det er en god idé at ansætte fleksjobbere (Jørgensen m.fl. 2006: 68-69). Man skal være opmærksom på, at fleksjob er en varig ydelse, og det støt voksende antal borgere, der godkendes til fleksjob har også medført væsentlige økonomiske belastninger i de kommunale budgetter. En problemstilling som kommunerne i stigende grad er blevet opmærksomme på. Undersøgelser peger her på, at det er problematisk, at der ikke tilstrækkelig grad følges op på arbejdsevnen hos den ansatte i fleksjob på samme måde som der kontinuerligt følges op på om der sker ændringer i fx ledighedsydelsesmodtagernes arbejdsevne. Dette er problematisk, da den fleksjobansattes arbejdsevne kan ændre sig over tid, hvis personens helbred, kompetencer og motivation bedres. En forbedring, der vil betyde en nedsættelse af tilskuddet til arbejdsgiveren. Kommunerne er ifølge lovgivningen også forpligtet til at følge op, om betingelserne for løntilskuddet fortsat er til stede, og at tilskudsprocenten svarer til graden af den nedsatte arbejdsevne. Undersøgelser peger dog på, at det ikke sker i særlig stort omfang (DISCUS 2006: 16, 20, 23-24). FLEKSJOBBENES VARIGHED 4 ud af 10 fleksjob har en varighed på mere end 3 år Følgende figur viser, hvor lang tid de nordjyske fleksjobansatte har været ansat i deres nuværende fleksjob. Her ses, at størstedelen, 2.384, havde været ansat i

10 fleksjobbet i over 3 år. Det svarer til 39% af alle fleksjob i Nordjylland. Dertil kommer, at havde været ansat i fleksjobbet i 0-52 uger, havde været ansat i 1-2 år, mens personer havde været ansat i fleksjob i 2-3 år. Tallene underbygges af andre undersøgelser på fleksjobområdet (DISCUS 2006: 45). Vejen til fleksjob kan imidlertid være lang. I hvert fald hvis man ser nærmere på, hvor lang tid der går fra, at personen første gang bliver ledig/syg og til, at personen bliver ansat i et fleksjob. Følgende figur viser således også, hvor lang tid de fleksjobansatte har modtaget en offentlig ydelse generelt. Det vil sige den samlede periode som de nuværende fleksjobansatte har været i i systemet 3. Antal forløb i fleksjob og antal fleksjobforløb på alle ydelser, varighed, Nordjylland, juli Antal forløb uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år Varighed på ydelsen Varighed på alle ydelser Her ses at hele af de fleksjobansatte, svarende til 62%, har været i systemet i over 3 år. KØN OG ALDER 6 ud af 10 fleksjobbere er kvinder Kvinder udgør næsten 6 ud af 10 fleksjobbere både på landsplan og i de enkelte regioner. Kvinderne er altså overrepræsenteret blandt fleksjobansatte. Dette gør sig også gældende for andre offentlige ydelser, herunder dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse 4 og førtidspension. 3 Ydelserne, der indgår i sidstnævnte mål, omfatter både a-dagpenge, ferie fra ledighed, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Når man opgør varigheden af forløb på alle ydelser, tæller skift mellem forskellige forsørgelsesydelser ikke som et nyt forløb. Der er stadig tale om ubrudt forsørgelse. 4 Se for eksempel Beskæftigelsesregionens analyse: Lang vej til fleksjob, september 2008, www. brnordjylland.dk

11 Fuldtidspersoner i fleksjob fordelt på køn, regioner og DK, juli % 90% 80% % 60% Procent 50% 40% 30% % 10% 0% Hele landet Hovedstaden-Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Kvinder Mænd Konsulentfirmaet DISCUS finder i en landsdækkende undersøgelse af fleksjobbere frem til en tilsvarende kønsfordeling med 59% kvinder og 41% mænd. Det viser sig her, at kvinderne er overrepræsenteret blandt fleksjobbere sammenholdt med beskæftigede generelt, hvor kun 47% er kvinder og 53% er mænd. Analysen viser, at der ikke er kønsmæssige forskelle på, om personen er blevet fastholdt i fleksjob på den arbejdsplads, hvor personen tidligere var ansat eller om personen er blevet indsluset i et fleksjob på en ny arbejdsplads. Den relative fordeling mellem mænd og kvinder bekræftes også i andre undersøgelser (DISCUS 2006:28-29, Jørgensen m.fl. 2006: 15). Udviklingen i antal fleksjobbere viser, at kvindernes andel af fleksjobberne ser ud til at blive opretholdt. Fra juli 2007 til juli 2008 skete der på landsplan en stigning i antallet af kvinder i fleksjob på 13%, mens antallet af mænd kun steg med 9%. Der er her store forskelle mellem regionerne, hvor antallet af kvinder steg med 18% i region Syddanmark, steg antallet af kvinder kun med 11% i region Nordjylland og Hovedstaden- Sjælland. Nordjylland adskiller sig her fra de andre regioner ved, at tilgangen fra de to køn er næsten lige stor, 11% stigning for kvinder og 10% stigning for mænd. Desuden er det interessant, at det samlede antal af fleksjobbere stiger væsentligt mere i region Syddanmark end i de resterende regioner. Beskæftigelsesregion Syddanmark har i den forbindelse oplyst, at der med succes har været afviklet flere fleksjobkampagner i region Syddanmark. Dertil kommer at jobcentrene i region Syddanmark generelt har øget fokus på fleksjobområdet.

12 Udvikling i antal fuldtidspersoner i fleksjob, fordelt på køn, regioner og DK, juli 2007-juli Procent Hele landet Hovedstaden-Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Kvinder Mænd I alt I Nordjylland udgør kvinderne også ca. 6 ud af 10 fleksjobbere. I de nordjyske kommuner er der forskel på, hvor stor en andel kvinderne udgør. I juli udgjorde kvinderne kun 52% af fleksjobberne i Brønderslev Kommune, mens 61% af fleksjobberne i Mariagerfjord Kommune var kvinder. Fuldtidspersoner i fleksjob fordelt på køn, kommuner, juli % 90% 80% 70% % Procent 50% 40% 30% 20% % 0% Brønderslev Frederikshavn/Læsø Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Kvinder Mænd På landsplan udgøres ca. halvdelen af alle fleksjobbere af personer i alderen 50 år og derover, ca. 45% er mellem år og 4% udgøres af personer under 30 år.

13 Fuldtidspersoner i fleksjob fordelt på alder regioner og DK, juli % 90% 80% 70% % Procent 50% 40% 30% % 10% 0% Hele landet Hovedstaden-Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Under 30 år år 50+ år Her er der dog forskelle mellem regionerne. Region Midtjylland adskiller sig væsentligt ved, at 38% er 50 år og derover, mens 57% er mellem 30 og 49 år, mens 5% er under 30 år. I Midtjylland er en markant større andel af de fleksjobansatte altså mellem år end i nogle af de andre regioner eller i Danmark som helhed. Andre undersøgelser viser, at 8 ud af 10 fleksjobbere er mellem år, og at personer, der bliver fastholdt i et fleksjob, typisk er ældre end personer, der bliver indsluset i et fleksjob på en ny arbejdsplads. Endelig konkluderes det, at beskæftigede generelt er meget yngre end personer i fleksjob. Mens 49% af de fleksjobansatte er over 50 år, så gør dette sig kun gældende 25% af de beskæftigede (DISCUS 2006: 29). Den høje andel af ældre personer ansat i fleksjob skyldes formodentlig, at nedslidning og arbejdsskader er mere udbredt blandt de ældre aldersklasser (Jørgensen m.fl. 2006: 15). Nedenstående figur viser udviklingen i antal fleksjobbere fordelt på alder i perioden juli 2007-juli Her ses blandt andet, at der især sker en stigning i antallet af fleksjobbere i alderen år. Det er interessant, at antallet af fleksjobbere under 30 år stiger kraftigt i region Syddanmark 11% - mens dette ikke gør sig gældende i nogle af de andre regioner eller på landsplan. Årsagen til udviklingen i Syddanmark er uvis, men det kan hænge sammen med de tidligere nævnte fleksjobkampagner.

14 Udvikling i antal fuldtidspersoner i fleksjob, fordelt på alder regioner og DK, juli 2007-juli Procent Hele landet Hovedstaden-Sjælland -1 Midtjylland Nordjylland -1 Syddanmark Under 30 år år 50+ år I alt UDDANNELSE De fleksjobansatte har et lavere uddannelsesniveau end de beskæftigede generelt Det er som nævnt ikke muligt via data fra jobindsats.dk at analysere i forhold til fleksjobbernes uddannelsesniveau. Andre analyser viser dog, at fleksjobbernes uddannelsesniveau er væsentligt lavere end for beskæftigede generelt. Ca. 1/3 af fleksjobberne har udelukkende en folkeskolebaggrund mod ¼ hos de beskæftigede. Ca. 1/3 af fleksjobberne har en erhvervsfaglig uddannelse, mens dette gør sig gældende for næsten halvdelen af de beskæftigede. Endelig viser analysen, at 26% af fleksjobberne har en videregående uddannelse mod 28% af de beskæftigede. Der er her forskel på, om personerne er blevet fastholdt i et fleksjob på deres arbejdsplads, eller om de er blevet indsluset i et fleksjob på en ny arbejdsplads. Her viser det sig, at personer der bliver indsluset i et fleksjob på en ny arbejdsplads har et lavere uddannelsesniveau end personer, der bliver fastholdt (DISCUS 2006:32-33). En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet underbygger, at fleksjobansatte har et markant lavere uddannelsesniveau end personer ansat i ordinære stillinger (Jørgensen m.fl. 2006: 42-43). HERKOMST Cirka hver 20. fleksjobber er indvandrer eller efterkommer Fleksjobbernes herkomst kan heller ikke belyses ved hjælp af data fra jobindsats.dk. Her viser yderligere analyser, at ca. 5% af de fleksjobansatte er indvandrere eller efterkommere fra et vestligt land eller ikke-vestligt land. Det svarer til andelen blandt de beskæftigede, men er lavere end andelen blandt ledige, der er på ca. 10%. Det viser sig her, at der er en mere ligelig kønsfordeling blandt nydanskere i fleksjob end blandt fleksjobansatte med dansk herkomst. Det er interessant, at næsten en fjerdedel af indvandrerne og efterkommerne ikke har haft et almindeligt job inden ansættelse i et fleksjob (DISCUS 2006: 30-31).

15 ARBEJDSMARKEDSERFARING Næsten 7 ud af 10 fleksjobbere har mere end 20 års arbejdsmarkedserfaring Andre analyser af fleksjobbere viser, at ca. 68% af de fleksjobansatte har mere end 20 års erfaring. Her har folk, der er blevet fastholdt i et fleksjob, typisk været længere tid på arbejdsmarkedet end personer, der bliver indsluset i et fleksjob på en ny arbejdsplads. Flertallet af de fleksjobansatte kommer fra fuldtidsansættelser. Her viser analyser, at 77% kommer fra et ordinært job på fuld tid, 12% kommer fra ordinært deltidsarbejde, 6% har været selvstændige, mens 5% aldrig har haft et ordinært job. Sidstnævnte udgøres udelukkende af personer, der er blevet indsluset i et fleksjob på en ny arbejdsplads og det er værd at bemærke, at 2/3 af disse kun har en folkeskolebaggrund (DISCUS 2006: 34-35). Analyser viser, at fleksjobansatte har arbejdet inden for vidt forskellige erhvervsområder. Her er de største erhvervsområder Sundhed, omsorg, personlig pleje (14%) og Administration, økonomi, jura og sprog (10%). Der er en tendens til, at de personer, der bliver fastholdt i et fleksjob, i højere grad har været ansat inden for stillesiddende områder, mens personer, der bliver indsluset på en ny arbejdsplads, oftere har arbejdet inden for områder med stor fysisk belastning (DISCUS 2006: 36-37). FAGFORENING OG A-KASSE 61% af de fleksjobansatte er medlem af 3F, HK eller FOA Analyser viser, at 2/3 af de ansatte i fleksjob er medlem af en fagforening. Medlemskaberne koncentrerer sig om de tre store forbund, 3F, HK og FOA. 61% af alle ansatte i fleksjob er medlem af en af disse tre fagforbund, mens dette kun gør sig gældende for 34% af medlemskaberne i arbejdsstyrken. Hele 91% af de fleksjobansatte er medlem af en A-kasse. For arbejdsstyrken gør dette sig kun for 78% (DISCUS 2006: 39-41). ERHVERVSOMRÅDE, ARBEJDSSTEDER OG ARBEJDSOPGAVER Fleksjobansatte er oftest ansat inden for administration og økonomi eller sundhed og omsorg Det er på nuværende tidspunkt ingen tilgængelige data, der viser, hvor personer i fleksjob er ansat. I en landsdækkende undersøgelse af fleksjobansatte udført af konsulentfirmaet DISCUS er det imidlertid forsøgt at afdække, hvor de fleksjobansatte er ansat ved at spørge den enkelte fleksjobansatte. I nedenstående tabel vises de 15 erhvervsområder, hvor flest angiver de arbejder. I tabellen ses også, at der er forskel på, hvor fastholdte og indslusede fleksjobbere arbejder. Erhvervsområde Ansatte i fleksjob Fastholdte i fleksjob Indslusede i fleksjob Administration, økonomi, jura og sprog 14% 14% 14% Sundhed, omsorg, personlig leje 10% 13% 7% Pædagogisk, socialt, teologisk arbejde 9% 9% 10% Rengøring, ejendomsservice, renovation 7% 5% 8% Hotel, restauration, køkken, kantine 6% 3% 8% Undervisning, forskning, vejledning 6% 10% 3% Transport, lager, maskinførere 5% 5% 5% Salg, indkøb, markedsføring 5% 5% 5% Jern, metal, auto 4% 5% 4% Industriel produktion 4% 4% 3% Bygge og anlæg 3% 5% 2% Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, dyrepleje 3% 3% 3% Data, IT, telefeknik 2% 2% 2% Nærings- og nydelsesmiddel 1% 1% 1% Træ, møbel, glas, keramik 1% 1% 1% Kilde: DISCUS 2006: 50-51

16 Undersøgelsen viser desuden, at mere end halvdelen af de fleksjobansatte skiftede erhvervsområde, da de blev ansat i et fleksjob. Undersøgelsen viser også, at 51% af de fleksjobansatte er ansat på en offentlig arbejdsplads, 42% er ansat i en privat virksomhed, 3% er selvstændige, mens 4% er ansat i en forening, organisation eller lignende. Omkring 1/3 af alle danske virksomheder har personer ansat med løntilskud, herunder fleksjob. Offentlige virksomheder har oftere end private virksomheder personer ansat med løntilskud. Endelig viser undersøgelser, at store virksomheder har ansat personer med løntilskud (Jørgensen m.fl. 2006: 64). I forhold til de konkrete arbejdsopgaver viser det sig, at næsten ¼ af de fleksjobansatte løser helt andre arbejdsopgaver end kollegaerne, mens ¾ løser den samme type arbejdsopgaver som kollegaerne med eller uden skånehensyn, men indenfor den arbejdstid, der er aftalt med arbejdsgiveren (DISCUS 2006: 51-52, 63). TILBAGE TIL FLEKSJOB 1/3 af de personer, der stopper i et fleksjob, finder et nyt fleksjob inden for 1 år I perioden 2.kvartal kvartal 2007 måtte fleksjobforløb afsluttes/stoppes på landsplan. Af disse personer startede 36% i et nyt fleksjob indenfor 1 år 5. Fordelt på regioner ses, at mellem 34-38% finder et nyt fleksjob indenfor 1 år. Tilbage til fleksjob, 2.kv kv.2007, regioner og DK Procent Hele landet Hovedstaden-Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark I Nordjylland blev i alt fleksjob forløb afsluttet i perioden, heraf påbegyndte ca. 37% et nyt fleksjob indenfor 1 år. Af disse vendte nogle dog kun kortvarigt tilbage til et fleksjob. Kun ca. 10% var fortsat i det nye fleksjob ét år efter. 5 Efter en dag uden fleksjob bliver et forløb betragtet som afsluttet. Hvis man inden for 52 uger atter er i fleksjob mindst én sammenhængende uge, bliver det betragtet som et nyt forløb på fleksjob.

17 Tilbage til fleksjob efter afsluttet forløb på fleksjob, Nordjylland, 2.kv kv % 11% 7% 5% 62% 5% Ikke tilbage 1-4 uger 5-8 uger 9-13 uger uger uger Kilde: Personens køn har betydning for, om personen vender tilbage til et nyt fleksjob. Her viser det sig, at mænd, der slutter i et fleksjob, i højere grad vender tilbage til et nyt fleksjob inden for et år end kvinder. Mens mænd vender tilbage til et fleksjob i 39,6% af tilfældene, gør dette sig kun gældende for 35,7% af kvinderne. Tilbage til fleksjob, 2.kv kv.2007, køn, Nordjylland ,7 39,6 30 Procent Kvinder Mænd Ligesom køn har betydning for, om personen vender tilbage til et nyt fleksjob, så har alder også en betydning. Yderligere analyser viser her, at personer i alderen år

18 i højere grad vender tilbage til et nyt fleksjob end personer under 30 år eller personer på 50 år eller derover. Tilbage til fleksjob, 2.kv kv.2007, alder 100% 90% 80% 70% 60% Procent 50% 40% 47% 30% 20% 22% 27% 10% 0% Under 30 år år 50+år Det er interessant, at data viser, at også personens kommunetilhørsforhold har betydning for, om personen vender tilbage til et nyt fleksjob. I Nordjylland spænder forskellene fra 26,6% i Jammerbugt Kommune til 41,6% i Aalborg Kommune. Det vil altså sige, at mens 2-3 ud af 10 personer, der slutter i et fleksjob i Jammerbugt Kommune kommer tilbage i et fleksjob, så er det mere end 4 ud af 10 personer i Aalborg Kommune. Tilbage til fleksjob, 2.kv kv.2007, kommuner 50,0 Procent 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 41,0 36,6 37,8 26,6 41,2 35,2 40,0 38,6 30,6 41,6 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Brønderslev Frederikshavn/Læsø Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg

19 ARBEJDSMARKEDSSTATUS EFTER AFSLUTTET FORLØB I Nordjylland afsluttes markant færre fleksjob til ordinær beskæftigelse end i de andre regioner Personernes arbejdsmarkedsstatus efter et afsluttet fleksjob er interessant, da personens arbejdsmarkedsstatus kan indikere, om visitation til et fleksjob og indsatsen for at få den enkelte matchet med en arbejdsgiver rent faktisk har været en succes. I analysen ses nærmere på personernes arbejdsmarkedsstatus 6 måneder efter et afsluttet forløb i fleksjob 6. Af grafen ses personernes arbejdsmarkedsstatus i de enkelte regioner og landet som helhed. Arbejdsmarkedsstatus 6 mrd. efter afsluttet fleksjob regioner og DK 4.kv kv Procent Beskæftig Dagpg KTH mv. Reva Sygedgp Fleksjob Ledighedsy d Førtidsp mv. Hele landet 18,6 0 2,4 0,3 11,4 20,9 23,9 11,6 10,8 Hovedstaden-Sjælland 18,2 0,1 2,7 0,2 10,6 17, ,6 13,1 Midtjylland ,1 0,5 11,3 22,6 20,5 12,8 9 Nordjylland 11,4 0 2,4 0,4 11,4 23,7 27,4 10,5 12,7 Syddanmark ,3 0,2 12,6 22,2 23,2 10,8 8,8 Andet Personernes arbejdsmarkedsstatus efter 6 måneder viser nogle relativt store forskelle mellem regionerne. For eksempel har Region Nordjylland den absolut laveste andel personer, der afslutter et fleksjob til fordel for beskæftigelse. I Nordjylland påbegynder kun 11,4% et ordinært job, mens den samme andel i for eksempel region Midtjylland er på 21%. Det kan her undre, at der på landsplan er så relativt mange personer, der forlader et fleksjob til fordel for ordinær beskæftigelse, da det er et kriterium for at blive visiteret til et fleksjob, at personen har varigt nedsat arbejdsevne i forhold til alle arbejdsfunktioner. Det er dog umiddelbart vanskeligt at forklare, hvorfor der er så store forskelle mellem regionerne skyldes det regionale forskelle i praksis i forhold til visitation til fleksjobordningen eller skyldes det, at virksomhederne i region Hovedstaden-Sjælland, Midtjylland og Syddanmark er mere villige til at ansætte personer med nedsat arbejdsevne på ordinære vilkår? 6 I målingen omfatter beskæftigelse udover beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser, VEUF, VUS og SVU samt selvforsørgelse. Kontanthjælp/starthjælp mv. omfatter også personer på introduktionsydelse. Førtidspension mv. omfatter førtidspension, overgangsydelse og efterløn. Andet omfatter død, udvandring, orlov, servicejob, skoleydelse, ydelser efter lov om social service (f.eks. tilskud til pasning af syge), barselsdagpenge og folkepension. Målinger angiver personernes arbejdsmarkedsstatus på én bestemt dag hhv. 1, 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet forløb.

20 Derudover adskiller region Nordjylland sig ved, at relativt mange er registreret som værende i et nyt fleksjob eller på ledighedsydelse 6 måneder efter afsluttet fleksjobforløb. Endelig er det værd at bemærke, at Nordjylland tegner sig for den lavest andel fleksjobbere, der afgår til førtidspension eller lignende sammenlignet med de andre regioner og landet som helhed. Personens arbejdsmarkedsstatus ændrer sig naturligvis over tid. Af nedenstående graf ses nordjyske fleksjobberes arbejdsmarkedsstatus 1, 3 og 6 måneder efter de er sluttet i et fleksjob. Arbejdsmarkedsstatus 1,3,6 mrd. efter afsluttet fleksjob Nordjylland, 4.kv kv.2007 Procent Beskæftig Dagpg KTH mv. Reva Sygedgp Fleksjob Ledigheds yd Førtidsp mv. 1 mdr. efter 18,4 0,1 3,8 0,3 16,4 6,6 34,4 8,7 11,3 3 mdr. efter 14,8 0,1 2,8 0,4 13,9 14,7 32,4 9,6 11,4 6 mdr. efter 11,4 0 2,4 0,4 11,4 23,7 27,4 10,5 12,7 Andet Her ses det blandt andet, at andelen af fleksjobbere, der er overgået til beskæftigelse, falder fra 18,4% til 11,4% på bare 6 måneder. På samme måde falder andelen, der er overgået til kontanthjælp mv., sygedagpenge og ledighedsydelse. Omvendt er det ikke overraskende, at andelen af personer, der påbegynder et nyt fleksjob, stiger væsentligt over de 6 måneder. Her stiger andelen fra 6,6% til 23,7%. Det tager altså lidt tid at finde et nyt fleksjob, men for en del kan det godt lade sig gøre inden for en 6 måneders periode. Endelig skal det bemærkes, at andelen af personer, der kommer på førtidspension eller lignende, stiger over tid. Fra 8,7% til 10,5% på ½ år. Det er interessant, at personens arbejdsmarkedsstatus også afhænger af personens køn. For kvinder, der forlader et fleksjob, gælder, at de i højere grad end mænd er på sygedagpenge, ledighedsydelse eller registreret som andet - herunder på orlov 6 måneder efter. For mændene gælder, at de i langt højere grad vender tilbage til et nyt fleksjob. Her vender 28,4% af mændene tilbage til et fleksjob inden for 6 måneder, mens dette kun gør sig gældende for 19,8% af kvinderne. Til sammenligning er 13,3% af kvinderne på sygedagpenge mod 9,2% af mændene, og endelig er det værd at bemærke, at 29,7% af kvinderne er på ledighedsydelse, mens dette gør sig gældende for 24,7% af mændene.

21 Arbejdsmarkedsstatus 6 mrd. efter afsluttet fleksjob, køn, Nordjylland, 4.kv kv.2007 Procent Beskæftig Dagpg KTH mv. Reva Sygedgp Fleksjob Ledighedsyd Førtidsp mv. Andet Kvinder 11, ,4 13,3 19,8 29,7 10,1 13,3 Mænd 11,5 0 2,9 0,3 9,2 28,4 24, Yderligere analyser viser, at personens bopæl også har betydning for personens arbejdsmarkedsstatus efter endt fleksjob. Her ses blandt andet, at der i Nordjylland er store forskelle mellem kommunerne. Arbejdsmarkedsstatus 6 mrd. efter afsluttet fleksjob, kommuner, 4.kv kv % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aalborg Brslev Fr.havn/Læ sø Hjørring Jambgt Mariagerfj Mors Rebild Thisted Vesthim Andet 11,2 11,9 14,2 7,2 11,6 7,6 23,8 6,5 21,5 10,4 Førtidspension mv. 6,7 13,4 7,5 4,8 13,7 14,6 5 12,9 11,4 22,6 Ledighedsydelse 27,4 29,9 35,1 36,8 29,5 18,8 33,7 25,8 19,5 21,7 Fleksjob 23,5 19,4 18,7 26,4 13,7 34,7 18,8 30,6 26,2 21,7 Sygedagpenge 15,8 9 15,7 10,4 12,6 9 6,9 8,1 12,1 5,2 Revalidering/forrevalidering 0,4 0 0, ,3 0,9 Kontanthjælp/starthjælp mv. 2, ,2 2,1 1,4 3 3,2 4 2,6 A-dagpenge Beskæftigelse 12,6 13,4 8,2 11,2 16,8 13,9 8,9 12,9 4 14,8 Forskellene kommer blandt andet til udtryk ved, at andelen af personer, der Er i beskæftigelse spænder fra 4% i Thisted til 16,8% i Jammerbugt Modtager kontanthjælp eller lignende spænder fra 4% Thisted til 0% i Frederikshavn/Læsø. Modtagere sygedagpenge spænder fra 5,2% i Vesthimmerland til15,8% i Aalborg Er tilbage i et nyt fleksjob spænder fra 13,7% i Jammerbugt til 34,7% i Mariagerfjord.

22 Modtager ledighedsydelse spænder fra 18,8% i Mariagerfjord til 36,8% i Hjørring Modtager førtidspension spænder fra 4,8% i Hjørring til 22,6% i Vesthimmerland Alt i alt må det altså konkluderes, at personernes arbejdsmarkedsstatus ser ud til at hænge nøje sammen med personens bopælskommune. ÅRSAGER TIL FLEKSJOB 2/3 af alle fleksjobvisitationer er primært begrundet i fysisk sygdom eller fysisk handicap Det er ikke muligt via data på jobindsats.dk at belyse årsagerne til, at personer bliver visiteret til et fleksjob. Men andre undersøgelser viser, at 2/3 af alle fleksjobvisitationer primært er begrundet i fysisk sygdom eller fysisk handicap. ¼ af de fleksjobansatte angiver fysisk nedslidning, mens 1/5 angiver, at en ulykke er årsag til, at de er blevet visiteret til et fleksjob. Ofte spiller flere forhold ind, når en person bliver visiteret til et fleksjob. Der er ingen væsentlige forskelle på årsager til fleksjob i forhold til personernes etniske oprindelse (DISCUS 2006: 31,38). Over halvdelen af fleksjobberne (54%) er fastholdt i et fleksjob på den arbejdsplads, hvor de tidligere var ansat i ordinært job, mens 46% er blevet indsluset i fleksjob på en ny arbejdsplads (DISCUS 2006: 45). Indslusningsfleksjob skabes i høj grad i mødet mellem personen og arbejdspladsen og opfylder ikke i samme grad som et fastholdelsesfleksjob en efterspørgsel efter arbejdskraft. Mens fastholdte har flere ressourcer at byde på, så består arbejdsfunktionerne for indslusede som typisk af serviceopgaver, hvor virksomhederne har stykket nogle opgaver sammen, som kan gøre det ud for et fleksjob, der passer til personens arbejdsressourcer (DISCUS 2006: 16). Analyser af fleksjobbernes skånehensyn viser, at fleksjobberne som typisk har flere samtidige skånehensyn. Her er kortere arbejdstid det hyppigste skånehensyn. Nedsat arbejdstid figurerer i forbindelse med 8 ud af 10 fleksjob. Dertil kommer, at halvdelen af de fleksjobansatte ikke kan påtage sig tunge arbejdsopgaver, 3 ud af 10 skal have hvilepauser i løbet af dagen, mens ¼ angiver ingen stressende jobfunktioner. Dertil kommer, at 24% har behov for støtte fra en kollega, 15% har behov for hjælpemidler eller særlig indretning af arbejdspladsen, og endelig har 3% behov for en personlig assistent. Personens uddannelse har betydning for, hvilke skånehensyn personen har behov for (DISCUS 2006: 46-47). For personer, der bliver indsluset i et fleksjob, gælder, at de ofte har flere skånehensyn og en større andel har psykiske sygdomme end personer, der er blevet fastholdt i et fleksjob. Det vil altså sige, at personer, der indsluses i et fleksjob, har væsentligt færre ressourcer end personer, der fastholdes i et fleksjob. Dertil kommer, at indslusede ofte har arbejdet i fysisk krævende job inden for 3F-området, inden de visiteres til et fleksjob. Undersøgelser peger her på, at mulighederne for at indsluse borgere i fleksjob inden for det ufaglærte område er blevet mindre. Det vil altså sige, at mulighederne for, at disse personer kan blive ansat i et fleksjob bliver dårligere og dårligere (DISCUS 2006: 16, 20). Hos 6 ud af 10 af de personer, der indsluses i et fleksjob, får arbejdsgiveren 2/3 løntilskud, og denne tilskudsstørrelse har været i vækst over tid. Denne tendens skal for-

23 mentlig ses i lyset af stramningerne på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet. Kritikere påpeger, at den voksende andel af indslusningsfleksjob med 2/3 løntilskud kan betyde, at stadig flere skubbes i retning af en førtidspension, da der ikke er plads til yderligere forringelse af den enkeltes arbejdsevne/helbred forringes yderligere. Endelig frygter kritikere, at fleksjobordningen ender med at konvertere ordinær beskæftigelse til løntilskudsjob. Incitamenterne for at anvende ordinær deltidsbeskæftigelse eller aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud svækkes derfor tilsvarende både hvad angår ansættelsesvilkår og økonomi (DISCUS 2006: 16, 20, 25-27). Den høje andel af personer, der bliver fastholdt i et fleksjob, sætter spørgsmålstegn ved, om fleksjobordningen er ved at overskride grænserne til det ordinære arbejdsmarked. Tilgangen til fleksjobordningen fra ordinær beskæftigelse har således været i konstant vækst. Arbejdsfastholdelse i fleksjob i samme virksomhed er således blevet en mere udbredt praksis gennem de senere år. Samtidig ser de fastholdte fleksjobbere ud til at have flere kompetencer og mere erfaring end personer, der bliver indsluset på i et fleksjob i en ny virksomhed. Endelig er det værd at bemærke, at undersøgelser viser, at deltidsbeskæftigelse på ordinære vilkår eller job på særlige vilkår uden offentligt tilskud i henhold til de sociale kapitler i overenskomsterne sjældent bliver overvejet inden oprettelse af et fleksjob. Dette skyldes angiveligt, at virksomheder mangler økonomiske incitamenter til at afsøge andre ordninger, inden et fleksjob oprettes. (DISCUS 2006: 14,19). Ved et fleksjob kan medarbejderen jo arbejde på nedsat tid med de samme kollegaer, med de samme arbejdsopgaver, men med fuld løn, og arbejdsgiveren modtager kompensation for den tid, medarbejderen ikke arbejder. Fagforeningen får et medlem, som trives i jobbet, og kommunen undgår en langvarig sygedagpengesag og samtidig opretholder kommunen gode relationer til alle parter. Det er altså en win-win situation. Af samme grund er det nærliggende at få den tanke, at fleksjobordningen i nogle tilfælde kompenserer for manglende senioraftaler og/eller arbejdsmiljøforbedringer (DISCUS 2006:14, 19, Jørgensen m.fl. 2006: 22, 71-72). Mistanken bekræftes af, at de lovfæstede kriterier for godkendelse til fleksjob netop tilsiger, at personen ikke må kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, herunder også i aftale baserede skånejob 7 uden offentligt tilskud i henhold til de sociale kapitler. Desuden skal alle muligheder for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger, der vil kunne fastholde eller bringe personen tilbage til ordinær beskæftigelse, være afprøvet. Her viser undersøgelser, at dette ikke er tilfældet. Mellem ½ og 2/3 af de fastholdte fleksjobbere er blevet fastholdt på deres arbejdsplads uden, at der er sket en vurdering af arbejdsevnen i forhold til andre arbejdspladser inden for andre brancher mv. Derudover viser undersøgelser, at 74% af de fastholdte fleksjobbere angiver, at der aldrig har været drøftet andre ansættelsesformer som alternativ til fleksjob. Ligesom uddannelsesrevalidering kun har været overvejet eller anvendt i meget begrænset omfang (DISCUS 2006: 18-19, Jørgensen m.fl. 2006: 70). 7 De fleste overenskomster på det private og offentlige arbejdsmarked indeholder sociale kapitler, der giver mulighed for ansættelse i et såkaldt aftalebaseret skånejob. Et aftalebaseret skånejob er en beskæftigelse på helt almindelige vilkår, men jobbet vil afvige fra overenskomsterne på området i en eller anden udstrækning f.eks. ved kortere arbejdstid og/eller nedsatte jobkrav og/eller lavere løn end fastsat ved overenskomsterne. For den enkelte kan et aftalebaseret skånejob være en fordel, da personen opretholder retten til a-dagpenge og efterløn (Jørgensen m.fl. 2006: 26).

24 I forhold til de aftalebaserede skånejob viser resultaterne af en undersøgelse gennemført af KL, at virksomhederne ikke er uvillige til at ansætte folk efter de sociale kapitler. Oplevelsen er hos kommunens jobkonsulenter er, at virksomhederne først selv forsøger at løse problemerne med medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Først når dette er mislykkedes, henvender virksomheden sig til kommunen, og så er fleksjob umiddelbart den mest oplagte løsning. Der er altså forskellige opfattelser af, om kommunerne kan gøre mere for at få ansat folk i henhold til de sociale kapitler (Jørgensen m.fl. 2006: 74). Stramningerne af lovgivningen på fleksjobområdet skal tage fat om nogle af disse problemstillinger, herunder en opstramning af kommunernes godkendelsespraksis på området. Undersøgelse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland har her vist at antallet af ledighedsydelsesmodtagere er faldet kraftigt, siden disse stramninger trådte i kraft (DISCUS 2006: 19-20; Beskæftigelsesregion Nordjylland 2008: 4-5). Der er dog ingen indikationer på, at antallet af job på særlige vilkår i henhold til de sociale kapitaler er blevet mere udbredt. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvad der så sker med personer, der har nedsat arbejdsevne, men som ikke kan blive godkendt til en førtidspension og som heller ikke kan blive visiteret til et fleksjob.

25 LITTERATURLISTE Beskæftigelsesregion Nordjylland (2008): Lang vej til ledighedsydelse. Danmark: Aalborg. Det centrale Handicapråd (2006): Fleksjob. 16. udgave. Danmark: København. Zeuner Grafisk as. DISCUS (2005): Undersøgelse. Personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp. Hovedrapport. DISCUS A/S DISCUS (2006): Landsdækkende Undersøgelse. Ansatte i Fleksjob. Hovedrapport. DISCUS A/S. Jørgensen, Martin Sonnefeld, Helle Holt, Pernille Hohnen og Gitte Schimmell (2006): Job på særlige vilkår. Overblik over viden på området. København: Socialforskningsinstituttet Brian Larsen, Max Mølgaard Miller og Jan Høgelund (2007): Handicap og beskæftigelse Regionale forskelle. København: Socialforskningsinstituttet

26 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND NÆRMERE OPLYSNINGER OM ANALYSEN: Fuldmægtig Anne Birk, NYE ANALYSE FRA BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND: Lang vej til fleksjob? Rekruttering i Nordjylland i foråret 2008 Udviklingen i ledigheden i 1. halvår 2008 Notat om udviklingen i forsørgelsesydelserne