INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND OG OMFANG...3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 BAGGRUND OG OMFANG...3"

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND OG OMFANG INDKREDSNING AF PROBLEMFELTET Problemfelt og -formulering Specialets opbygning ORGANISATION OG VEJLEDNING I UU HORSENS HEDENSTED Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted Individuelle uddannelses- og vejledningsløsninger Organisation i UU Horsens Hedensted af Projekt Job med Uddannelsesperspektiv EN FORELØBIG BEGRUNDELSE FOR PROJEKT JOB MED UDDANNELSESPERSPEKTIV: HVAD MANGLER I VEJLEDNINGSPALETTEN? TEORI: EN INTRODUKTION TIL PRAKSISFÆLLESSKABER OG LEGITIM PERIFER DELTAGELSE DE SOCIALE BETINGELSER FOR LÆRING Legitim perifer deltagelse Praksisfællesskaber PRAKSISFÆLLESSKABER, LEGITIM PERIFER DELTAGELSE OG VEJLEDNING METODE: INDSAMLING AF EMPIRI OG DESIGN AF UNDERSØGELSE FORSKNINGSTYPER, FELT OG RELATIONER TILGANGE TIL EMPIRIEN: INTERVIEWS OG STATISTIK metodologiske overvejelser om statistik METODOLOGISKE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED INTERVIEWS UNDERSØGELSESDESIGN UDVÆLGELSE AF INFORMANTER Vejledningssøgende informanter Informanter ansat i UU Horsens Hedensted INTERVIEWGUIDENS SPØRGSMÅL I RELATION TIL FORSKNINGSEMNET INTERVIEWSITUATIONEN OG EFTERBEHANDLING AF INTERVIEWS Informanters roller i forhold til påvirkning af interview Transskribering af interviews TEMATISK LÆSNING OG SKEMA OVER INTERVIEWS ANALYSE AF INTERVIEWS BAGGRUND, VEJLEDNINGSSØGENDES ROLLE GUL OG GRØN KATEGORI: HVAD BETYDER INTERESSE FOR UDDANNELSESVALG? Teori, perspektiv og fortolkning: Watts, Colley og det realistiske valg? Teori, perspektiv og fortolkning: Et bud på en dynamisk forståelse af identitet og interesse VEJLEDERS ROLLE OG VEJLEDNINGSAKTIVITETER: VEJLEDERROLLEN SOM BROBYGGER, TILLID MELLEM VEJLEDER OG VEJLEDNINGSSØGENDE SAMT VEJLEDNING SOM AFPRØVNING AF PRAKSIS Teori, perspektiv og fortolkning: Det udvidede vejlederbegreb UDDANNELSESVALG UDDANNELSESPRES FORSKELLE MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE INKLUSION OG EKSKLUSION AF FÆLLESSKAB SAMT EVALUERENDE SPØRGSMÅL Teori, perspektiv og fortolkning: Truende marginalisering og transfer mellem praksisfællesskaber...4 1

4 . UDBLIK OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER UDBLIK: INDIVIDUELLE UDDANNELSES- OG VEJLEDNINGSFORLØB AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER ENGLISH SUMMARY...62 LITTERATURLISTE...64 NOTER...66 Læsevejledning: Jeg skelner i dette masterspeciale mellem kapitler (fx 1), afsnit (fx 1.2) og underafsnit (fx 1.2.2). Kortere citater findes i teksten, mens længere citater er rykket ind og står med mindre tekststørrelse. I masterspecialet bruger jeg forkortelsen JMU for Projekt Job med Uddannelsesperspektiv. Masterspecialet fylder: tegn 2

5 Baggrund og omfang 1.1. Indkredsning af problemfeltet Ungdomsuddannelsessystemet i Danmark består af er en række på forhånd givne faglige krav og sociale og strukturelle rammer, som eleverne i uddannelserne skal honorere og navigere i. Elever i såvel erhvervsuddannelser som gymnasiale ungdomsuddannelser skal så at sige i udgangspunktet tilpasse sig uddannelsessystemet; og deres belønning er blandt andet et formelt bevis, der giver ret til videregående uddannelse og for erhvervsuddannelsessystemet overenskomstmæssige privilegier på arbejdsmarkedet og i sidste ende få et arbejde, hvor man kan udvikle sig og få nye udfordringer, hvad der for de fleste unge står som det vigtigste (Katznelson & Pless 07: 6). Set under denne optik fungerer ungdomsuddannelsessystemet i høj grad som en socialisering af ungdommen i Danmark, hvor de unge indgår i, hvad man kan kalde en ubevidst kontrakt med samfundet. De unge socialiseres gennem en lang række krav, forventninger og prøvelser til i sidste ende at kunne udfylde behovet for uddannet arbejdskraft, og til gengæld bliver de unge netop inkluderet i samfundet og får anerkendelse socialt og økonomisk og mulighed for selvudfoldelse for at udfylde denne rolle. Men hvad med alle dem, der melder sig ud af kontrakten? Ifølge Undervisningsministeriets profilmodel for 07 1, der fremskriver en 9. klassesårgang med år ud fra en beregning, der siger, at uddannelsessystem og -mønster er som i udregningsåret, så tager kun 83,9 % af en ungdomsårgang mindst én ungdomsuddannelse. 4,2 % får aldrig begyndt på en ungdomsuddannelse, og 13,6 % af dem, der begynder på en erhvervsuddannelse får aldrig fuldført en ungdomsuddannelse. Af dem, der begynder på en gymnasial ungdomsuddannelse, får 2,3 % aldrig en ungdomsuddannelse, mens 17,9 % af denne gruppe senere tager en erhvervsuddannelse i stedet. Der er altså en betydelig del 16,1 % der ikke får en ungdomsuddannelse, for slet ikke at nævne dem, der kæmper hårdt for at få en, og først lykkes med det sent i livet. Profilmodellen er som nævnt en fremskrivning på år fra 9. klasse, og dermed et bud på, hvordan uddannelsesniveauet er for en årgang, når 9. klasseseleverne er i starten af fyrrene. Der er dermed mange, der står uden for kontrakten som ikke bidrager til den kvalificerede og uddannede arbejdskraft, samfundet har brug for, og som ikke nyder godt af den socio-økonomiske anerkendelse, der kommer hovedparten af en ungdomsårgang til del. Det er et erklæret samfundsmæssigt mål, at flere tager en ungdomsuddannelse: Således 3

6 fremgår det blandt andet af Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen (Undervisningsministeriet 06) 2, at mindst 8 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i og mindst 9 procent i 1. For at nå målet om en øget grad af uddannelse til alle er Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg blandt andet blevet oprettet. I vejledningsloven, der beskriver UU og studievalgs rammer, er formålsparagraffen: 1. Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse (Undervisningsministeriet 08). Da vejledningsreformen af 04, der nu er let revideret, blev vedtaget i folketinget i 03, blev det samfundsmæssige formål skærpet (Plant 09: 13), og som et perspektiv herpå den kommende vejledningslov i, der i skrivende stund er til behandling 3 og forventes vedtaget ultimo maj, har ændret perspektivet yderligere: Her tales nu om Pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., som er titlen på første kapitel af loven. At der fra politisk side bliver lagt vægt på pligt til uddannelse i en vejledningslov er en ændring af frivillighedsperspektivet i samtlige vejledningslove indtil nu, og derved en ændring af vejledningens funktion, der tydeliggør det samfundsmæssige krav om, at alle skal uddanne sig 4. I min stilling som souschef i Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted er 9 %-kravet at ideelt set alle skal have en ungdomsuddannelse et overordnet mål for min organisation og en nærværende del af min hverdag; Ungdommens Uddannelsesvejledning er netop sat i verden for at vejlede til og mindske frafald fra ungdomsuddannelser (Undervisningsministeriet 08), og det arbejder vi for hver dag. En af de måder, vi arbejder på at få flere i ungdomsuddannelse, er gennem Projekt Job med Uddannelsesperspektiv (JMU), som dette masterspeciale handler om, og som UU Horsens Hedensted startede i august 09, og som foreløbig kører indtil august. JMU er en individuelt tilpasset vejledningstilgang, som er skabt for at imødekomme et behov til en bestemt målgruppe af UU Horsens Hedensteds vejledningssøgende, og for i sidste ende at få flere unge til at tage og gennemføre en ungdomsuddannelse. Jeg vil i afsnit 1.3 udfolde de faktuelle og strukturelle betingelser for JMU foruden gennem masterspecialet beskrive det grundigt gennem kvalitative interviews men vil her indledningsvist kort skitsere projektet for overblikkets skyld. 4

7 Basalt set ligger der tre muligheder i JMU jævnfør mit interview med JMU-projektlederen (bilag 1: side 2, linje -) og UU-leder (bilag 1: side 12, linje 14 side 12, linje 14) : Den første angår de unge uden ungdomsuddannelse, der allerede er i ufaglært arbejde: Her har vi i UU Horsens Hedensted forsøgt at etablere en kontakt til såvel de unge som den virksomhed, hvor de er ansat, for at påvirke begge parter til at tænke uddannelse ind i arbejdet. Det er denne del af projektet, der er begyndt først, og som i skrivende stund er længst i processen: Fra august 09 udvalgte 12 UU-vejledere 43 unge i ufaglært arbejde som en del af projektet. Vejledningen af de 43 unge har vi i UU Horsens Hedensted refereret til som pilotgruppen. Det er denne del af projektet, jeg vil behandle i dette masterspeciale, idet UU Horsens Hedensted ikke med de andre to muligheder i projektet er kommet så langt, at der faktisk er færdige processer og resultater, der kan undersøges. Den anden mulighed i JMU-projektet er, at man som UU-vejleder søger at skaffe et job til en vejledningssøgende i UUs målgruppe, hvori der ligger et uddannelsessigte. Det indebærer, at virksomheden fra starten er indstillet på, at den vejledningssøgende skal oplæres i virksomheden, og måske deltage i AMU-kurser eller anden opkvalificerende undervisning, og at det langsigtede perspektiv er, at den unge tager en ungdomsuddannelse. Til denne del af projektet er knyttet en af UU deltidsansat beskæftigelseskonsulent, som vi har købt af Jobcenter Horsens, og Jobcenter Hedensted har stillet to virksomhedskonsulenter til rådighed for projektet, som en integreret del af deres øvrige og primære arbejde i jobcenteret. Den tredje mulighed angår overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Her er tanken, at nogle unge efter afsluttet grundskole i stedet for at begynde direkte på en ungdomsuddannelse, vil have bedre af at begynde i et job med uddannelsesperspektiv hos en virksomhed, der er indforstået med at holde uddannelse for øje. På denne baggrund kan de blive mere afklarede om valg af ungdomsuddannelse, se relevansen af uddannelse og måske for nogle at blive mere moden (Bilag 1: interview med UU-leder, side 12, linje 14-34, samt side 24, linje 1-13). Inden jeg udfolder beskrivelsen af JMU yderligere, vil jeg først i det følgende indkredse masterspecialets problemfelt og problemformulering og dermed også det problemfelt som JMU indgår i og redegøre for masterspecialets struktur Problemfelt og -formulering Dette masterspeciale beskriver JMU ud fra Jean Lave og Etienne Wengers sociale betingelser for læring, hvor praksisfællesskaber og legitim perifer

8 deltagelse står centralt, samt ikke mindst gennem beretninger via kvalitative interviews, hvor fokus er på de vejledningssøgende oplevelser af uddannelse og arbejdsliv med fokus på vejledning. Wenger og Lave bruges til at beskrive den vejledningspædagogiske praksis, der foregår i JMU, men fungerer også dels som perspektivering, dels som del af masterspecialets handlingsrettede mål: At organisationen UU Horsens Hedensted får en terminologi til at beskrive de redskaber vi bruger refleksivt og dermed professionelt. Hermed er det en motivation for dette masterspecialets at medvirke til opbygningen af en vejlederidentitet og professionalisme ud fra det udvidede vejledningsbegreb, som UU i forvejen i udstrakt grad arbejder ud fra. Der er et paradoks i, at meget vejledningsteori og uddannelse omhandler konstruktivistiske samtaleteknikker, der er møntet på elever, der er gode til at reflektere, mens praksis som UU-vejleder er et arbejde som brobygger, forandringsagent, mulighedsskaber og fællesskabspåvirker over for elever, der ikke er gode til at reflektere, men gerne vil opleve, mærke og føle sig frem til erkendelser. Skal vi gøre det ordentligt, må vi formulere et teoretisk grundlag for det. Det er et af dette masterspecialets mål at bidrage til at skabe et sådant vejledningsteoretisk grundlag ud fra et praktisk orienteret og bredt vejledningsbegreb. Dette masterspeciale handler derfor i høj grad om vejledning i fællesskaber og vejledning ud fra et udvidet vejledningsbegreb. Derfor er Lave og Wengers teori relevant at inddrage: Den er nemlig en insisteren på et udvidet læringsbegreb: På at læring må forstås bredt i sociale kontekster, og ikke kun som noget der er knyttet til specifikke institutioner eller situationer. På baggrund af oven stående er dette masterspeciales problemformulering: Hvordan kan UU Horsens Hedensteds Projekt Job med Uddannelsesperspektiv forstås i forhold til begreberne praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse? Specialets opbygning I dette masterspeciale beskriver jeg baggrund og kontekst for JMU i kapitel 1. I kapitel 2 introducerer jeg til specialets centrale teori, nemlig Lave og Wengers sociale teori om læring. Kapitel 3 er en metodologisk gennemgang af masterspecialets empiri, hvor fokus er på det kvalitative interview. Kapitel 4 præsenterer primært analyser af empiri, men rummer også flere fortolkningsmæssige og teoretiske afsnit i relation til analysen. Kapitel rummer to korte perspektiver på baggrund af opgavens konklusioner. Specialets centrale kapitler, om teori, metode og analyse, indledes alle med en grundig introduktion til, hvad kapitlet indeholder. 6

9 .2 Organisation og vejledning i UU Horsens Hedensted Før jeg beskriver JMUs omfang og senere hvordan jeg metodologisk og teoretisk vil undersøge projektet vil jeg i de følgende afsnit beskrive UU Horsens Hedensted og vores rammevilkår, for på den baggrund at skabe en nødvendig forståelse af de vejledningsmuligheder og -begrænsninger, vi arbejder under Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted er et fælleskommunalt samarbejde mellem Horsens og Hedensted kommuner. I februar havde vi 33 ansatte, herunder en UU-leder, en souschef, to sekretærer, 29 UU-vejledere, hvoraf har koordinator- eller projektlederfunktioner. Alle i organisationen på nær UU-leder og de to sekretærer er også aktive vejledere. UU Horsens Hedensted var i februar organiseret i fire forskellige driftsområder med hver sin koordinator: Grundskolevejledningen fra 6. klasse til afslutningen af grundskolen Ungdomsvejledningen af unge uden ungdomsuddannelse samt frafaldstruede elever på ungdomsuddannelse indtil det 19. år Voksenvejledningen af unge uden ungdomsuddannelse samt frafaldstruede elever på ungdomsuddannelse fra 19 år til og med det 24. år 6 Vejledning af Børn og unge med særlige behov, dvs. borgere med en psykisk og/eller fysisk diagnose fra 6. klasse til og med det 24. år. Ud over at være souschef i UU Horsens Hedensted er jeg også koordinator for ungdoms- og voksenvejledningen dog er koordinationsområdet for ungdomsvejledningen så stort, at vi har ansat en medkoordinator, der primært tager sig af opgaverne i Hedensted kommune. JMU udspiller sig primært i mit koordinationsområde, nemlig ungdomsvejledningen, men har også berøring med grundskolevejledningen. Jeg har imidlertid ikke stået for koordineringen af JMU. Vi har ansat en projektleder, der også er UU-vejleder, som tovholder på projektet (Se bilag 1, side 2 - ). Som det fremgår, er jeg som koordinator, vejleder og souschef i UU Horsens Hedensted aktivt involveret i JMU. Hvordan det påvirker min undersøgelse af projektet vil jeg behandle i kapitel 3. JMU er en individuelt tilpasset vejledningstilgang. For at skabe en forståelse af, hvordan projektet placerer sig i forhold til de andre 7

10 individuelle uddannelsesløsninger og vejledningstilgange, vil jeg i næste afsnit beskrive de individuelle muligheder, vi kan benytte os af i UU Horsens Hedensted Individuelle uddannelses- og vejledningsløsninger Groft sagt har vi som vejledere i samråd med den vejledningssøgende tre muligheder, der kan kombineres, når vi skal vejlede unge mennesker fra 6. klasse til og med det fyldte 24. år i Horsens og Hedensted kommuner: Vi kan (1) vælge at tro på, at de kan magte de faglige krav og sociale og strukturelle rammer, som eleverne i uddannelserne skal navigere i med andre ord kan vi vejlede direkte til det ordinære ungdomsuddannelsessystem. Eller vi kan (2) vurdere, at den vejledningssøgende via et individuelt tilrettelagt vejledningsforløb på længere sigt kan vokse ind i det ordinære uddannelsessystem. Og vi kan (3) sammen med den vejledningssøgende individuelt afveje, om den person vi sidder sammen med, snarere har behov for, at uddannelsessystemet tilpasser sig ham eller hende end omvendt altså vi kan vejlede til individuelt tilrettelagte uddannelser. Når vi som vejledere vurderer, at den vejledningssøgende har behov for en fleksibel uddannelsesløsning, har vi forskellige muligheder: Hvis den unge har en psykisk og/eller fysisk diagnose, kan vi indstille de unge til Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 7, der er en uddannelse, der i princippet kan laves på lige så mange måder, som der er elever til uddannelsen. Vi kan også henvise til Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) 8, som i Horsens og Hedensted kommuner bliver administreret af UU Horsens Hedensted, men som en selvstændig enhed med egen økonomi. I februar havde vi fire deltidsansatte EGU-vejledere, hvoraf de tre også var UU-vejledere, og vi havde en kapacitet på 2 EGUelever. Som UU-center har vi også mulighed for og bruger i udstrakt grad at tilrettelægge flere forskellige individuelle vejledningsforløb, der kan føre enten til en ordinær ungdomsuddannelse eller til en individuelt tilpasset ungdomsuddannelse, som fx EGU. Vi kan lave en målgruppevurdering til produktionsskole 9, hvor der er mulighed for at prøve forskellige faggrupper af og få supplerende faglig undervisning, fx ordblindeundervisning og vi kan også i samarbejde med øvrige afdelinger i kommunen bringe højskoleophold på banen. Vi kan i samarbejde med den unge lave individuelle praktikker. I en praktik arbejder den unge vejledningssøgende gratis i fx fire uger for at finde ud af, om det kunne være relevant at uddanne sig i den branche, hvor praktikken foregår, og der vil oftest ligge en eller flere praktikker før en EGU. 8

11 .2.3 Organisation i UU Horsens Hedensted af Projekt Job med Uddannelsesperspektiv JMU består strukturelt set af UU-lederen og JMU-projektlederen som koordinatorer og ledelse i forhold til projektet (se interview med både UUleder og JMU-projektleder i bilag 1, side 2-29). Der har deltaget 14 UUvejledere, der hver har fået 1 timer fordelt på et år afsat til projektet ud over deres almindelige arbejde i ungdomsvejledningen. Desuden har UU Horsens Hedensted ansat en deltidsansat virksomhedskonsulent fra Horsens, og Jobcenter Hedensted har stillet timer til rådighed hos to beskæftigelseskonsulenter. Projektets første ben (som beskrevet i afsnit 1.1) består af vejledning af en pilotgruppe på 43 unge, der primært er i ufaglært arbejde, som er blevet udvalgt af deres UU-vejleder til at deltage, sådan at UU Horsens Hedensted kunne samle erfaringer om projektet. Dette masterspeciale handler om denne pilotdel af projektet. 1.3 En foreløbig begrundelse for Projekt Job med uddannelsesperspektiv: Hvad mangler i vejledningspaletten? Vi møder i UU Horsens Hedensted gennem vores opsøgende vejledning en gruppe unge, der er i ufaglært arbejde, og som tidligere har afbrudt en uddannelse. Faktisk går 96 % af en ungdomsårgang i gang med en ungdomsuddannelse, så langt de fleste af dem, vi taler med i ungdomsvejledningen, har en afbrudt uddannelse bag sig, og er derfor sårbare over for nye nederlag i uddannelsessystemet. Netop det store frafald på erhvervsuddannelserne er for UU-lederen en af begrundelserne for at starte JMU: der var for mange, der faldt fra i erhvervsuddannelserne. Og det min erfaring sagde mig, var, at det var fordi, de var uafklarede på trods af, at vi havde stået på hovedet i vejledningen i grundskolen, så var de alligevel usikre på, hvad er det, jeg skal være? Man kunne ikke se sammenhængen, når man var på sin erhvervsskole, mellem teori og praksis. Og resultatet var jo, at en stor del af dem droppede ud, for de sagde jo: Hvad pokker skulle det til for? Så helt konkret: Når en ung på teknisk skole skal lære om konstruktion, så siger han med det samme: Hvad fanden skal jeg bruge det til?. Hvorimod den unge, der via et job med uddannelsesperspektiv inden han kommer og skal konfronteres med teorier om konstruktion, har prøvet det i praksis, at man ude på træværkstedet for øvrigt lige har været i den klare opgave, at man skulle stå og samle spærene til et hus, så ved man altså lidt om, hvad konstruktion er. Og så kan man se sammenhængen, og fastholder dermed motivationen (bilag 1, side 13). Tankegangen i projektet er altså at modvirke den dekontekstualisering 11, der kan foregå på uddannelsesinstitutioner, hvor elever har svært ved at se nytten af det, de skal lære, ved at tilbyde et arbejde med uddannelses- og udviklingsperspektiv eller tilbyde at lægge uddannelses- og udviklings- 9

12 perspektiver ind i eksisterende jobs, for at de unge kan blive afklaret gennem praksis. I forlængelse heraf er målgruppen for projektet, ifølge JMUprojektlederen, skoletrætte unge, der ikke som sådan er ressourcesvage: Job med uddannelsesperspektiv er en mulighed for unge, som har fingrene skruet rigtigt på, og som kan klare en uddannelse og et job uden støtte. De synes ikke skolebænken er vanvittig sjov som udgangspunkt, når man møder dem (bilag 1, side 2). Dermed er elever, der er i målgruppe for et job med uddannelsesperspektiv unge uden uddannelse, der hovedsageligt er praktisk orienterede, men som ikke behøver den støtte man fx kan få gennem en EGU (hvor virksomheden får kr. i timen i støtte i de tre måneders prøvetid 12 ). Ideen i projektet er langsomt at løfte den del af de unge, der er i ufaglært arbejde og ikke har en ungdomsuddannelse ved at indlægge et uddannelsesperspektiv i deres job i samarbejde med deres arbejdsgiver. Uddannelsesperspektivet kan fx være korte AMU-kurser som truck, svejsning, kørekort eller vareopsætning. Det kan også være dele af grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne, samt enkeltfagsundervisning på VUC i fx dansk, engelsk, matematik, edb, ordblindeundervisning mv., samt dele af eller hele de nye korte erhvervsuddannelser som butiksmedhjælperuddannelsen (se interview med UU-lederen, bilag 1, side 14 og 23). Idéen er, at en vejledningssøgende på denne måde også kan få merit, og dermed dele uddannelsen op i mindre stykker, der er nemmere at overkomme. Fx kan man jo i dag, med UU-lederens ord, få bygget en chaufføruddannelse op fra bunden ved at man tager en lang række AMUkurser og til sidst så har man faktisk en faglig uddannelse som chauffør (bilag 1, side 23). Dermed er målet, at UU-vejledere i højere grad skal have fokus på mange små veje til uddannelse frem for bare et endemål, der hedder, nu skal jeg tage en ungdomsuddannelse (ibid.). Ved langsomt at bygge uddannelseselementer ind i job er det målet ikke at udsætte de unge for den type skolegang, de har oplevet som nederlag, men at lade vejledningen tage udgangspunkt i deres job, samtidig med at vise dem, at uddannelseselementer ikke nødvendigvis medfører problemer for dem. På den måde vil de unge ufaglærte måske kunne vokse i deres job og senere få lyst til at tage en fuld kompetencegivende uddannelse gerne i samarbejde med deres nuværende arbejdsgiver. Ifølge Ulla Højmark Jensen og Torben Pilegaard Jensen (0) er der netop i vejledningen af unge uden uddannelse behov for stor fleksibilitet imellem uddannelserne og i forhold til arbejdsmarkedet (0: 12). Den overordnede idé er altså, at den unge bygges bedst op i det sociale netværk, som han eller hun allerede indgår i: Man får selvtillid og

13 kompetencer ved at indgå i et arbejdsfællesskab; man bliver bygget op i job. Disse tanker og deres vejledningsmæssige implikationer vil blive udfoldet løbende igennem dette masterspeciale, blandt andet med inspiration fra den pædagogiske psykologi, som Jean Lave og Etienne Wenger formulerer ved hjælp af begreber som praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse. 11

14 2. Teori: En introduktion til praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse Dette kapitel introducerer til Jean Lave og Etienne Wengers begreber legitim perifer deltagelse og praksisfællesskaber, og fokuserer især på de sociale betingelser for læring i en argumentation for, at: (1) Vejledning dels må have blik for betingelserne for læring i praksisfællesskaber for at kunne anvende dem afklarende, som det antageligt sker i JMU, samt (2) Vejledning kan i sig selv forstås som en læringsproces i et praksisfællesskab, hvorfor et vejledningsmæssigt fokus på de sociale betingelser for læring også er relevant her. 2.1 De sociale betingelser for læring Lærings- og vejledningsteori er ikke det samme, men er dog forbundne. Således definerer Rickey George og Therese Cristiani i deres standardværk Counseling (1990) emnet de skriver om, der også er titlen på bogen som a relationship, as well as a process, and is designed to help people make choices and resolve problems (1990: ) og fremdrager tre definitoriske kendetegn ved vejledning som (1) the notion that counseling is aimed at helping people make choices and act upon them, (2) the notion of learning, although there are some sharp differences as to what facilitates learning and how learning occurs og (3) personality development (George & Christiani 1990: 2). Vejledning ses altså som en specifik form for læringsproces rettet mod at træffe valg og løse problemer. Læringsteori handler på den anden side om, hvordan vi lærer og tilegner os verden, hvordan vi lærer bedst og i hvilke situationer, vi lærer. Vejledning er dermed en pædagogisk praksis blandt mange, der kan føre til læring og i den kontekst, som UU indgår i, vil det primært være om læring i forhold til valg af uddannelse og erhverv. Men derfor er læringsteori også relevant for vejledning: Som en undersøgelse af, hvordan man foranstalter forandrings- og erkendelsesprocesser set i forhold til at træffe valg og løse problemer, for at bruge George og Christianis terminologi. Knud Illeris definerer læring som en integreret proces, der indeholder to delprocesser, der gensidigt påvirker hinanden: (1) Samspilsprocessen mellem individ og omgivelser samt (2) en indre psykisk tilegnelses- og forarbejdningsproces, som fører frem til et læringsresultat (Illeris 01: 16). I forlængelse heraf argumenterer Illeris for, at al læring 12

15 omfatter tre forskellige dimensioner: Kognition, psykodynamik og samfundsmæssighed (ibid. 19). Den del af læringsteorien jeg i det følgende vil fokusere på ud fra Jean Lave og Etienne Wengers læringsteoretiske arbejde omhandler den samfundsmæssige del af læringsteorien og den delproces, der fokuserer på samspillet mellem individ og samfund. Hermed også sagt, hvad der ikke er fokus på, nemlig de læringsteorier, der koncentrerer sig om kognition og psykodynamik. Dette er også udgangspunktet for Wenger selv, der i Praksisfællesskaber (04) fremhæver at der er mange forskellige slags læringsteori. De fremhæver hver især forskellige aspekter af læring, og de kan derfor bruges til forskellige formål (Wenger 04: 14). I Praksisfællesskaber (04, opr. udg. 1998), præsenterer Wenger det, han selv kalder en social teori om læring (04: 13), men forud havde han og Jean Lave i 1991 publiceret Situeret læring (03). Situeret læring præsenterer ikke på samme måde som Praksisfællesskaber en samlet teori om læring, men handler i høj grad om læringens sociale betingelser. Netop Lave og Wengers Situeret læring er udgangspunkt for den følgende gennemgang, fordi jeg vil argumentere for, at læringens sociale betingelser i høj grad er identiske med vejledningens sociale betingelser. Jeg har således ingen ambitioner om at præsentere hele den læringsforståelse, der primært er udfoldet i Praksisfællesskaber (04) men som der også er ansatser til i Situeret læring (03) omend jeg vil perspektivere til den. Målet med dette kapitel er i højere grad at bruge begreberne om praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse som baggrund for en diskussion om, hvilke betingelser der skal til for at facilitere læring. For som det vil fremgå af analyserne af JMU i kapitel 4 har UU-vejledernes vejledningsrolle i høj grad været at skabe forbindelse mellem vejledningssøgende og vidt forskellige praksisfællesskaber blandt især virksomheder og ungdomsuddannelsesinstitutioner, og at påvirke disse praksisfællesskaber i udviklings- og uddannelsesøjemed. Dermed er en forståelse af læringens sociale betingelser i højeste grad relevant for at forstå JMU i særdeleshed og arbejdet som UU-vejleder i almindelighed Legitim perifer deltagelse Fundamentalt er Lave og Wengers teori et forsøg at tænke læring bredt: Læring kan ifølge forfatterne ikke afgrænses til en specifik kognitiv funktion, og den kan ikke isoleres til individet. Læring må ses som en del af menneskers socialitet: Som et aspekt af social praksis involverer læring hele personen; den indebærer ikke blot en relation til specifikke aktiviteter, men en relation til sociale fællesskaber den indebærer, at man bliver fuldgyldig deltager, medlem, en slags person (Lave & Wenger 03: 48). Udvidelsen af læringsbegrebet er altså dobbelt: Den 13

16 angår ikke blot kognition, men også deltagernes identitet og oplevelse af mening, og den angår ikke blot individet, men også alle de relationer, som individet har i et fællesskab. Denne udvidelse af forståelsen af læring manifesterer sig i begrebet om legitim, perifer deltagelse. Overordnet ser Lave og Wenger læring som en dynamisk bevægelse fra perifer til fuld deltagelse i et praksisfællesskab, og legitim perifer deltagelse skal gøre opmærksom på det forhold, at de lærende uundgåeligt deltager i praksisfællesskaber, og at beherskelse af viden og færdigheder forudsætter, at den nyankomne bevæger sig i retning af fuld deltagelse i de sociokulturelle praksisser i et fællesskab (Lave & Wenger 03: 31). Som det ses i citatet er det en social teori om læring, der udfoldes: Læring finder sted via indlemmelse i en gruppes måde at gribe opgaver an på og er en bevægelse fra perifer til fuld deltagelse. Det er vigtigt for at forstå Lave og Wengers terminologi, at man undgår at tænke i dikotomier: Perifer står ikke i modsætning til central, legitim står ikke i modsætning til illegitim. Tværtimod skal Legitim perifer deltagelse tænkes som en helhed, hvor hvert af de tre begreber forudsætter hinanden (Lave & Wenger 03: 36): Den lærende skal være legitimt til stede; det vil sige have en åbenlyst anerkendt tilstedeværelse. Den lærende skal befinde sig i periferien af praksisfællesskabet med mulighed for gennem læring at bevæge sig mod fuld deltagelse, men uden at man forestiller sig, at nogen i praksisfællesskabet bliver færdigudlært i den forstand, at de ikke har mere at lære. Og den lærende skal være en deltager i praksisfællesskabet, hvilket indebærer at være aktiv og inkluderet. Legitim perifer deltagelse betegner således ikke en udtømmende forståelse af læring, men beskriver i høj grad de sociale betingelser for læring Praksisfællesskaber Begrebet praksisfællesskab betegner det fællesskab, der eksisterer for at forholde sig til eller løse bestemte opgaver: Communities of practice are groups of people who share a concern or a passion for something they do and learn how to do it better as they interact regularly (Wenger 06). Der er ikke nødvendigvis et intentionelt læringsformål i et praksisfællesskab det kan blot være noget, der sker. Praksisfællesskaber eksisterer endvidere ikke som autonome enheder, men er derimod dybt påvirkede af samfundsmæssige processer og andre praksisfællesskaber. Det er værd at bemærke, at praksis skal forstås bredt som alle de aktiviteter, vi kaster os ud i, og kan lige så vel handle om karate, kvantefysik som kloakkonstruktion. Fællesskab skal i forlængelse heraf forstås som alle de formelle og ofte uformelle sammenhænge, vi indgår i, hvor vi inspirerer, udfordrer, fremviser, eller slet og ret (inter)agerer med hinanden. 14

17 Tre karakteristika er kendetegnende for praksisfællesskaber (Wenger 06 og Wenger 04: 89-4): Domæne: Et praksisfællesskabs identitet er defineret af et fælles domæne eller interessefelt i den betydning, at interessefeltet gør en forskel for de involverede (fx gør det en forskel, at en arbejdsgiver betaler løn til deltagerne i et praksisfællesskab, mens et andet praksisfællesskab er drevet på hobbyplan af indlevelse i et emne). Fællesskab: Når de involverede har interesse i et domæne, engagerer de sig i fælles aktiviteter, diskussioner og deler information. De opbygger relationer, der gør dem i stand til at lære af hinanden. De interagerer og lærer sammen. Praksisfællesskaber betyder imidlertid ikke homogenitet, og lige så ofte, der er harmoni, er der uenigheder, uoverensstemmelser, spændinger, konflikter og konkurrence. Praksis: Medlemmer af et praksisfællesskab er praktikere og udvikler mere eller mindre bevidst over tid og gennem interaktion en delt praksis. En sådan delt praksis er en nødvendig forudsætning for praksisfællesskaber, og er resultatet af en kollektiv forhandlingsproces, der defineres af deltagerne i forbindelse med selve udøvelsen af praksis. Læring foregår altså ifølge Lave og Wenger som legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber. Som det fremgår betoner teorien dermed, at læring i udstrakt grad foregår uformelt og opstår spontant i sammenhænge, hvor deltagere kan se meningen og anvendelsen af det, de lærer, og derfor lærer hurtigt. Heri ligger også en advarsel om, at viden i uddannelsesinstitutioner risikerer at optræde dekontekstualiseret, det vil sige taget ud af sin sammenhæng og ind i et miljø, hvor man forholder sig abstrakt til den, hvilket netop ikke er fremmende for læring. Men teorien er ikke blot en betoning af, at læring alt andet lige foregår lettere i konkrete anvendelsessituationer. Det er også en teoretisk forklaring på, at anvendelsessituationen bliver bestemmende for, hvad der læres. Den sidstnævnte pointe har vidtrækkende konsekvenser, fx i en kritik af uddannelsesinstitutioners tilrettelæggelse af undervisning: Er det overordnede fokus i et skolebaseret praksisfællesskab fx på eksamensmæssige præstationer, så vil fællesskabets praksis være rettet mod dette formål, frem for den læring om et emne, eksamen skulle være en efterprøvning af (Lave & Wenger 03: 82). Læring sker altså i praksisfællesskaber, og derfor er adgangen til dem afgørende, men også kompliceret, og isolation af nyankomne er ensbetydende med at forhindre perifer deltagelse (Lave & Wenger 03: 1

18 88). Dermed være også sagt, at praksisfællesskaber langt fra i sig selv er garant for læring. Læring er afhængig af den kulturelle praksis, hvori læringen finder sted, på spørgsmålene om adgang og på det kulturelle miljøs transparens med hensyn til meningen med det, der læres (Lave & Wenger 03: 89). Således vil et praksisfællesskab ikke facilitere læring, hvis det har en kulturel praksis, hvor en nyankommen fx simpelthen ikke passer ind, eller hvis meningen med det, der læres, er uklart, eller hvis adgangen måske nok er legitim, men ikke indebærer reel perifer deltagelse. Omvendt er den største motivationsfaktor for deltagere fornemmelsen af værdien ved at deltage til det at blive en del af fællesskabet (Lave & Wenger 03: 94). Denne betoning af værdien i anerkendelse fra praksisfællesskabet er en central motivation for læring. Men ikke nok hermed: Selve læringen i praksisfællesskabet bevirker også, på grund af den motivationsfaktor anerkendelse udgør, at deltagerne ændrer sig via legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber: Når central deltagelse er den subjektive intention, som motiverer læringen, vil forandringer i kulturel identitet og sociale relationer uundgåeligt være en del af processen (Lave & Wenger 03: 9). Altså endnu en udvidelse af, hvad læring er: Læring indbefatter også, at man i udvikling og udveksling med eksisterende praksisfællesskaber ændrer interesse og identitet. 2.2 Praksisfællesskaber, legitim perifer deltagelse og vejledning Vi har altså nu med Lave og Wenger opstillet en lang række sociale betingelser for læring: (1) Reel adgang til legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber, (2) anerkendelse fra medlemmer i fællesskabet, (3) at den tilkomne kan se en mening med praksisfællesskabet, og (4) at en nytilkommen er kompatibel med den givne kulturelle praksis i et praksisfællesskab. Skal vi koble disse sociale betingelser for læring til vejledning generelt og til JMU specifikt, kan vi anskue praksisfællesskaber på to måder. For det første kan vi med udgangspunkt i JMU konstatere, at projektet i høj grad går ud på, at sætte vejledningssøgende i forbindelse med konkrete praksisfællesskaber, hvorfor vejledingen må tage højde for, at betingelserne for læring er til stede i praksisfællesskabet. Skal mødet mellem vejledningssøgende og en virksomhed føre til læring og dermed også som vi har set til interesse- og identitetsudvikling for den vejledningssøgende, består vejledningsopgaven i en gensidig afklaring og forventningsafstemning mellem vejleder og virksomhed for at sikre, at hverken deltagelse, anerkendelse, praksisfællesskabets mening eller kultu- 16

19 rel praksis mislykkes eller misforstås. At deltagelse i et praksisfællesskab kan være afklarende hvis betingelserne for læring er tilstede fremgår tydeligt af Lave og Wengers beskrivelse af hvad nytilkomne lærlinge opdager i mødet med fx en virksomhed: Ud fra et bredt perifert perspektiv danner lærlingene sig lidt efter lidt en almen opfattelse af, hvad der konstituerer fællesskabets praksis. Denne råskitse af foretagendet (som foreligger, hvis der er legitim adgang) kan omfatte de implicerede personer, hvad de gør, hvordan hverdagslivet er, hvordan mestre taler, går, arbejder, og opfører sig i al almindelighed, hvordan mennesker, som ikke er en del af praksisfællesskabet, interagerer med det, hvad andre lærende foretager sig, og hvad den lærende skal lære for at blive fuldgyldige praktikere. [ ] Den tilbyder i særdeleshed forbilleder (som er grund og motivation for læringsvirksomhed), herunder mestre, færdige produkter og mere erfarne lærlinge, der er på vej til at blive fuldgyldige praktikere (Lave & Wenger 03: 81). Tænker man vejledning i forhold til ovenstående beskrivelse, fx i form af ulønnet praktik eller et job med uddannelsesperspektiv, er det klart, at mødet med et praksisfællesskab rummer mange og vigtige elementer, der ikke blot angår den vejledningssøgendes konkrete interesse: Kulturel praksis, mening med arbejdet og forbilleder vil blive vigtige valgparametre, der i sig selv vil forandre den deltagendes selvopfattelse og identitet. På dansk grund har studier (Pless 09: 1ff og Mørck 06: 99) af udsatte unges møde med konkrete praksisfællesskaber netop vist, at de kan være vendepunkter i forhold til en marginaliseret position. For det andet kan man i sig selv anskue vejledningsprocessen mellem vejledningssøgende, vejleder og virksomhed som et praksisfællesskab. Eftersom praksisfællesskaber faciliterer læring, og vejledning angår afklaring af fx uddannelses- og erhvervsvalg, er det klart, at også vejledningssituationen er et praksisfællesskab. Det indebærer, at vejlederen i selve vejledningssituationen må være opmærksom på, om de sociale betingelser for læring er til stede: Er kulturelle, anerkendelses- eller meningsmæssige problematikker præsente i selve vejledningssituationen mellem vejleder og vejledningssøgende, vil det blokere for et godt resultat for vejledningen. Det vil endda en gang imellem være tilfældet: Det er velkendte problematikker, at vejledningssøgende fx ikke kan se meningen med vejledningsarbejdet eller ikke er på kulturel bølgelængde med vejlederen. Disse problematikker: Hvordan vejledningen dels kan tage udgangspunkt i eksisterende praksisfællesskaber, og dels hvordan vejledningen i sig selv kan være et velfungerende praksisfællesskab, vil blive taget op i analyserne af JMU i kapitel 4. 17

20 3. Metode: Indsamling af empiri og design af undersøgelse Dette kapitel præsenterer den metodiske tilgang til min undersøgelse af JMU, som primært udgøres af ni kvalitative interviews (se bilag 1, side 2-1). I kapitlet gør jeg rede for, hvordan jeg behandler disse interviews, og kommer derfor ind på udvælgelse af informanter, undersøgelsesdesign, behandling og efterbehandling af interviews samt analysestrategi for det empiriske materiale. I afsnit 3.1 præsenterer jeg ud fra Laila Launsø og Olaf Riebers (0) begreber de to overordnede forskningstyper, som jeg lægger mig op ad, nemlig den forstående og den handlingsorienterede forskningstype. I afsnit 3.2. introducerer jeg til mine empiriske kilder om JMU, nemlig kvalitative interviews og statistik, og i 3.3 indfører jeg i og begrunder mit valg af det halvstrukturerede kvalitative forskningsinterview. I afsnit 3.4 diskuterer jeg undersøgelsesdesign blandt andet ud fra top-down og bottom-up-tilgange, mens 3. redegør for udvælgelse af mine informanter. I afsnit 3.6 fremstiller jeg interviewguidens spørgsmål i relation til mine forskningsemner, mens jeg i 3.7 gennemgår de forskellige interviewsituationer, informanternes forskellige og min egen rolles indvirkning på interviewet samt for transskriberingen af interviews. I afsnit 3.8 introducerer jeg til min analysestrategi, som henter inspiration hos Kim Schrøder (03). 3.1 Forskningstyper, felt og relationer Som souschef i UU Horsens Hedensted står jeg ikke som en neutral observatør i forhold til min arbejdsplads. Jeg er tværtimod involveret og har interesse i, at projekt JMU lykkes. Dette forhold diskvalificerer ikke i sig selv, at jeg kan lave en videnskabelig undersøgelse af JMU faktisk betyder det også, at jeg har en stor viden om, og at jeg er involveret i handlingsmæssige aspekter i forbindelse med projektet. Dette forhold fordrer imidlertid, at jeg er meget opmærksom på, hvordan min position i feltet, fx i forbindelse med kvalitative interviews, påvirker de interviewede i forskellig grad og på forskellig måde alt efter deres position i feltet i forhold til mig. Jeg vil analysere disse relationer i forhold til hver gruppe jeg interagerer med i afsnit 3.7. Ser vi på mit projekt ud fra Launsø og Riebers (0) forskellige idealtyper for forskning der som idealtyper netop sjældent findes i ren form, men er en rendyrkning af en forskningspositions særegne træk (0: 18

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) 1 Beskæftigelsespolitisk konference 20. april 2009 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere