Bilag 7.2. De enkelte vandværkers ressource

Transkript

1 Bilag 7.2. De enkelte vandværkers ressource Dette bilag beskriver de enkelte vandværkers beliggenhed, boringsforhold og vandkvalitet. Der vises figurer med de nyberegnede indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande fra den kalibrerede grundvandsmodel /1/. Der vises hvorledes de 4 scenarier, der er beregnet oplande for, udover referencescenariet (se afsnit 5.2), påvirker indvindings- og grundvandsdannende oplande. For de enkelte vandværker vises hvor stor sandsynligheden er for, at et område nær vandværket ligger i værkets indvindingsopland. Sådanne beregnede oplande kaldes stokastiske oplande. Det er defineret indvindingsoplande for de enkelte vandværker ved optegning af polygoner dækkende det område, hvor de stokastiske oplande viser, at der er over 80% sandsynlighed for at området tilhører det pågældende vandværks indvindingsopland. Den beregnede alder af vandet fra det falder som nedbør på jordoverfladen og til det tilgår boringen vises i en figur for hvert vandværk (transporttiden fra terræn og ned i boringen) /1/. Ligeledes vises grundvandsmodellens beregnede aldersfordeling for vandet i selve indvindingsoplandene. Denne alder angiver transporttiden, inden for indvindingsoplandet, for vandet fra et sted i det magasin som boringen er filtersat i og hen til indvindingsboringen /1/. Bilage 7.2 bygger på resultaterne af kortlægningsarbejdet. Desuden er Haderslev Kommunes kildepladsbeskrivelse for vandværkerne i kommunen anvendt /31/. Alle litteraturhenvisninger er markeret med /x/. De findes i hovedrapportens litteraturliste. Fig Beliggenheden af Agerskov Vandværk og dets indvindingsboringer.

2 7.2.1 Agerskov vandværk Vandværket ligger i det åbne land ca m øst for Agerskov by, se fig. 7.1 og 7.5. Der indvindes fra to boringer på kildepladsen ved vandværket, DGU-nr og Værket leverer primært vand til boliger, landbrug og virksomheder. Agerskov Vandværks indvindingstilladelse er på m 3 årligt. Udviklingen i den oppumpede vandmængde kan ses på fig Indvindingen har i de senere år været stigende til et niveau omkring indvindingstilladelsens størrelse og var i 2009 lidt over denne, nemlig m 3. Agerskov Vandværk - Indvinding Vandindvinding, m3/år Fig 7.2. Udviklingen i vandindvinding på Agerskov Vandværk. Begge indvindingsboringer er filtersat i miocænt kvartssand (Bastrup Formationen) på over 178 meters dybde. Indvindingsmagasinet er mere end 25 m tykt ved kildepladsen. På trods af den store indvindingsdybde er den samlede tykkelse af de lerede dæklag (kvartære og miocæne) over boringernes filtre kun på op til 20 m. Hovedparten af den miocæne lagserie over indvindingsmagasinet består ved kildepladsen af svagt siltet glimmersand. Redoxfronten ligger meget dybt i boringerne, omkring 80 m.u.t. jf. borerapporterne, hvilket svarer til at fronten ligger ved eller lige under prækvartæroverfladen. Dette er konsistent med at kildepladsen er placeret i et højtliggende område af Toftlund Bakkeø hvor grundvandsdannelsen til de dybere dele af kvartæret er høj, og der foregår en vis grundvandsdannelse til Bastrup sandet jf. grundvandsmodellen, se eksempelvis fig. 6.9 og bilag 5.4. Boringerne er placeret i randen af en begravet dal, se fig Det oppumpede vand er af en kemisk stabil vandtype D. Det er nitratfrit og har et meget lavt sulfatindhold på under 20 mg/l. Ammoniumindholdet er relativt højt, omkring 0,15 mg/l, hvilket er almindeligt for reduceret grundvand fra miocæne magasiner. Vandet har en lav forvitringsgrad og er ikke ionbyttet, hvilket tolkes som et udtryk for et grundvandsmagasin aflejret i et ferskvandsmiljø. 2

3 Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ses på fig. 7.3 som sandsynlighedsberegnede stokastiske oplande (A og B) samt som oplande beregnet ud fra referencescenariet og de 4 andre scenarier i den validerede grundvandsmodel (C og D). Fig Beregnede indvindingsoplande fra /1/, Agerskov Vandværk. Kort A viser sandsynligheden for at et område tilhører vandværkets indvindingsopland, B viser sandsynligheden for et grundvandsdannende opland. C og D viser hvordan henholdsvis indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande ser ud, og ændres ved de forskellige scenarier, der er beregnet i grundvandsmodellen /1/. Kort E viser hvor længe vandet er om at bevæge sig hen til vandværkets boringer, når det først har nået indvindingsoplandet (horisontal transport i det magasin der indvindes fra). 3

4 Området er i den hydrostratigrafiske model /1/ beskyttet af et ca. 50 m tykt lerlag fra den nedre del af Odderup formationen samt Arnum formationen, hvilket medfører at der simuleres en meget høj alder på mindst 500 år for det indvundne vand, fig Denne alder er sandsynligvis reelt noget mindre, da dæklaget i hvert fald omkring indvindingsboringerne er væsentligt mere sandet end leret. Fig. 7.4 Alderen af det indvundne grundvand til Agerskov Vandværk /1/. Fig Indvindingsoplandet til Agerskov vandværk. 4

5 Gradienten på vandspejlet og grundvandsdannelsen til Bastrup sandet er lav, hvilket medfører at oplandet bliver meget stort. For referencescenariet samt de øvrige scenarier er der kun lille forskel på de simulerede oplande. Det grundvandsdannende opland til boringerne simuleres i grundvandsmodellen til at ligge nordøst for boringerne, men der simuleres også at ske en indstrømning over randen fra nordvest og sydøst. Sikkerheden på strømningsretningen er derfor lav. Oplandet vurderes bestemt med moderat-dårlig sikkerhed og ses desuden på fig. 7.3 i mindre grad at være randpåvirket /1/. I /25/ anbefales det, at områder hvor der ifølge den stokastiske metode er mellem % sandsynlighed for at der foregår en grundvandstrømning til indvindingsboringen udpeges som indvindingsopland til den pågældende kildeplads. Ved optegning heraf som en jævnt afgrænset polygon defineres indvindingsoplandet som det ses på fig Agerskov vandværks indvinding er ikke påvirket af forurening. Der ses ikke tegn på overfladenær grundvandskemisk påvirkning af magasinet. Indvindingen, der sker fra en betydelig dybde, anses derfor ikke, trods de tynde lerede dæklag direkte over boringerne, for at være nitratsårbar. Hovedparten af grundvandsdannelsen sker over 2 km øst for kildepladsen, hvor dæklagene kan være mere lerede. Det formodes desuden, at der er en betydelig reduktionskapacitet over for nitrat i både de lerede og de let siltede, finsandede miocæne aflejringer fra Odderup og Arnum formationerne, der udgør dæklagene Bevtoft Ny vandværk Kildepladsen ligger i den nordøstlige udkant af Bevtoft By ca. 225 m syd for Gelsåens leje, fig. 7.6 og Fig Beliggenheden af Bevtoft vandværk og dets indvindingsboringer. 5

6 Bevtoft vandværks indvindingstilladelse er på m 3 årligt. Udviklingen i den oppumpede vandmængde kan ses på fig Indvindingen har siden inden 1993 været væsentligt under det tilladte. Bevtoft Vandværk - Indvinding Vandindvinding, m3/år Fig Udviklingen i vandindvinding på Bevtoft Vandværk. Vandværket indvinder fra to boringer med DGU-numrene og , der begge er filtersat i frit magasin, i Weichsel smeltevandssand. Boringerne er korte, hhv. 19 og 15 meter dybe. Der findes ingen dæklag af ler over boringernes filtre. Vandet i boring er nitratholdigt. Dette har været tilfældet siden den første nitratanalyse i 1993, se fig 7.8. Nitratindholdet er dog faldet i de senere år, samtidig med, at der ses en svag stigning i sulfatindhold i boringens vand (fig. 7.9). Fig Tidsserie for nitratindholdet i Bevtoft Vandværks boring Data fra /26/. 6

7 Det faldende nitratindhold kan skyldes en reduktion i kildestyrken (mindre udvaskning af nitrat fra rodzonen i området) eller være en reaktion på den faldende oppumpning til vandværket, idet grundvandsdannelsen i oplandet mindskes ved den mindre oppumpning. Tidsmæssigt synes sidstnævnte årsag at være sandsynlig, se fig. 7.7 og 7.8. Fig 7.9. Tidsserie for sulfatindholdet i Bevtoft Vandværks boring Data fra /26/. Under alle omstændigheder er vandet i boringen af vandtype B, medens vandet i naboboringen er af type C, og dermed ikke nitratholdigt. Boringernes vandkemi er ellers meget ens, bortset fra at boring generelt viser tegn på at være en smule mere reduceret. Begge boringer er ikke ionbyttede. Deres ionbytningsgrad er så lav, at det nærmer sig omvendt ionbytning. Forvitringsgraden i boringernes vand er relativt høj og typisk for overfladepåvirket vand. Der blev i 1994 konstateret 0,006 µg/l dinoseb i råvandet fra begge boringer. Der har ikke siden været konstateret pesticider i Bevtoft vandværks råvand. Der har ikke været kostateret pesticider i rentvandet. De korte boringer medfører, at der i grundvandsmodellen simuleres en meget ung alder for størstedelen af det indvundne vand, se fig De korte boringer medfører desuden, at der simuleres et lille indvindingsopland, hvor der sker grundvandsdannelse over næsten hele oplandet. Oplandet strækker sig mod syd og bliver splittet i to retninger, hvilket skyldes, at der er tolket en forekomst af Gammelbaltisk og af Øvre Saale moræneler (lerlagene L2 og L3, se tabel 4.1 i hovedrapporten samt bilag 4.4 og 4.16) syd for vandværket. Grundvandsmodellen er velkalibreret i området. Modellen viser, at grundvandet strømmer nordpå mod Gelså. De stokastiske beregninger samt de øvrige scenarier viser desuden kun små ændringer i oplandenes udbredelse. Oplandet vurderes bestemt med god sikkerhed. 7

8 Fig Alderen af det indvundne grundvand til Bevtoft Vandværk /1/. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ses på fig som sandsynlighedsberegnede stokastiske oplande (A og B) samt som oplande beregnet ud fra referencescenariet og de 4 andre scenarier i den validerede grundvandsmodel (C og D). Oplandet er beregnet for boringerne og Jf. /31/ anvendes boring ikke længere. Dette er ikke opdateret i grundvandsdatabasen Jupiter, og dermed heller ikke i udtræksprogrammer som GeoGis. Der pumpes i stedet fra boring Denne ligger mindre end 25 m fra boring , og indvinder i lignende dybde fra samme magasin. Hvilken af de to boringer der anvendes sammen med boring vurderes ikke at have væsentlig betydning for værkets samlede indvindingsopland. I /25/ anbefales det, at områder hvor der ifølge den stokastiske metode er mellem % sandsynlighed for at der foregår en grundvandstrømning til indvindingsboringen udpeges som indvindingsopland til den pågældende kildeplads. Ved optegning heraf som en jævnt afgrænset polygon defineres indvindingsoplandet som det ses på fig Indvindingsoplandet er beliggende i en smeltevandsslette (hedeslette) fra sidste istid. Magasinet og den boringsnære del af indvindingsoplandet har ingen naturlig beskyttelse i form af lerlag. Den sydvestlige del af indvindingsoplandet strækker sig ind over randen af Toftlund Bakkeø, og denne del af indvindingsoplandet har naturlig grundvandsbeskyttelse af lerlag, der dog vurderes som dårlig. Bevtoft vandværks indvinding er nitratsårbar. Nitratindholdet i råvandet vurderes kun at være så relativt lavt som det er, fordi boringernes nærområde ligger i Bevtoft By. Der er en opadrettet gradient i Gelsådalen, men manglen på lerede dæklag over vandindtagene antages at have bevirket, at vandindvindingen til Bevtoft Vandværk har skabt lokale sænkningstragter omkring boringerne og muliggjort nedsivning af overfladepåvirket vand i den øvre del af magasinet. Desuden er der mulighed for, at nitratholdigt vand tilgår magasinet fra den sydligste del af indvindingsoplandet i randen af Toftlund Bakkeø. 8

9 Fig Beregnede indvindingsoplande fra /1/, Bevtoft Vandværk. Kort A viser sandsynligheden for at et område tilhører vandværkets indvindingsopland, B viser sandsynligheden for et grundvandsdannende opland. C og D viser hvordan henholdsvis indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande ser ud, og ændres ved de forskellige scenarier, der er beregnet i grundvandsmodellen /1/. Kort E viser hvor længe vandet er om at bevæge sig hen til vandværkets boringer, når det først har nået indvindingsoplandet (horisontal transport i det magasin der indvindes fra). 9

10 Fig Indvindingsoplandet til Bevtoft vandværk Hovslund St. vandværk Kildepladsen ligger i den sydvestlige udkant af Hovslund Stationsby nær landevejen mellem Aabenraa og Ribe, se fig og Der indvindes fra to boringer på kildepladsen, der ligger på selve vandværksgrunden. Boringerne har DGU-numrene og Værkets indvindingstilladelse er på m 3 årligt. Udviklingen i den oppumpede vandmængde kan ses på fig Som for mange andre vandværker i Danmark er vandindvindingen faldet siden 1990-erne, og ligger i dag omkring den nuværende tilladelses størrelse. Værkets to indvindingsboringer indvinder fra hver sit grundvandsmagasin beliggende i forskellige dybder under overfladen. Boring pumper vand op fra et mere end 30 m tykt lag smeltevandssand. Filteret ligger m.u.t. og vandet er svagt nitratpåvirket af vandtype B. Udviklingen i nitratpåvirkningen ses i fig Vandet er udtryk for et oxideret, overfladepåvirket grundvandsmagasin med meget lave indhold af jern og ammonium, samt en høj forvitringsgrad. Sulfatindholdet i boringen er ret lavt, kun 43 mg/l ved seneste analyse i 2010 (bilag 7.1), hvilket sammenlignet med boringens øvrige vandkemi tyder på, at nitrat-reduktionskapaciteten i magasinet er lav. Redoxfronten i boringen ligger da også ca. 29 m.u.t i den øvre del af indvindingsmagasinet jf. farvebeskrivelsen i borejournalen /26/. 10

11 Fig Beliggenheden af Hovslund St. Vandværk og dets indvindingsboringer. Hovslund St. Vandværk - Indvinding Vandindvinding, m3/år Fig Udviklingen i vandindvinding på Hovslund St. Vandværk. 11

12 Fig Udviklingen i nitratindholdet i boring , Hovslund St. Vandværk. Nitratpåvirkningen og den generelt oxiderede vandkemi i boring vurderes at skyldes de lokale dæklags manglende evne til at beskytte magasinet mod nedsivende overfladepåvirket grundvand. Årsagen til dette er boringens beliggenhed nær Hovedopholdslinjen i et område, der er påvirket af glacialtektoniske bevægelser (fig. 4.11), der har forstyrret dæklagenes og magasinernes kontinuitet og tykkelse i området. Til sammenligning er undersøgelsesboringen , der ligger ca. 250 m syd for vandværksboringen ganske kraftigt nitratpåvirket fra overfladen til 40 m.u.t. (bilag 4.23B), og har en beskeden nitrat-reduktionskapacitet i de gennemborede sedimenter. Undersøgelsesboringen er, som vandværksboringen, filtersat i Mellem Sand (mellem Saale smeltevandssand). Værkets anden indvindingsboring, DGU , er filtersat på væsentligt større dybde, i det miocæne kvartssand fra Bastrup Formationen. Boringens to indtag sidder på hver sin stamme hhv m.u.t. og m.u.t. Indvindingsmagasinet, som det ses i boringerne består for hvert indtag af et hhv. 7 og 9 m tykt lag af kvartssand omgivet af mere finkornet glimmersand og tynde lag af glimmersilt. I de øvre dele af miocænet, der tilhører Odderup-formationen er der fundet stumper af brunkul. På trods af den store indvindingsdybde er den samlede tykkelse af de lerede dæklag (kvartære og miocæne) over boringernes filtre kun på op til 14 m, heraf 1 m glimmerler over nederste filter. Hovedparten af den miocæne lagserie over indvindings-magasinet består ved kildepladsen af finkornet glimmersand. Vandet i boringen var i 2003 nitratfrit, og reduceret af vandtype D. Det var hverken forvitret eller ionbyttet. Der kan vanskeligt tolkes noget om udviklingen i råvandets kvalitet, der der ikke findes nyere analyser end 2003, men det antages, at der er en betydelig reduktionskapacitet over for nitrat i de finsandede miocæne aflejringer fra Odderup Formationen, der udgør en del af dæklagene, især hvor disse indeholder brunkul. Vandtypen i boringen formodes derfor også i dag (2011) at være den stærkt reducerede vandtype D. Dette er konsistent med, at der ikke i vandværkets drikkevand har været tegn på en mere overfladepåvirket vandkemi, f.eks. er sulfatindholdet i drikkevandet meget lavt /26/. 12

13 Fig Beregnede indvindingsoplande fra /1/. Figuren viser oplandene for Hovslund St., Rugbjerg og Strandelhjørn vandværker. Beregnede indvindingsoplande fra /1/. Kort A viser sandsynligheden for at et område tilhører vandværkets indvindingsopland, B viser sandsynligheden for et grundvandsdannende opland. C og D viser hvordan henholdsvis indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande ser ud, og ændres ved de forskellige scenarier, der er beregnet i grundvandsmodellen /1/. Kort E viser hvor længe vandet er om at bevæge sig hen til vandværkets boringer, når det først har nået indvindingsoplandet (horisontal transport i det magasin der indvindes fra). 13

14 Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ses på fig som sandsynlighedsberegnede stokastiske oplande (A og B) samt som oplande beregnet ud fra referencescenariet og de 4 andre scenarier i den validerede grundvandsmodel (C og D). Indvindingsoplandet til den korte boring er lidt atypisk. Modellen simulerer det til at strække sig mod sydvest for herefter at knække skarpt mod nord. Dette er svært at se på fig. 7.16, men fremgår af partikelbanerne, der ligger til grund for figuren /1/. Årsagen til den atypiske strømning er, at Weichsel moræneleret er fraværende sydvest for boringen, der ligger ved Hovedopholdslinjen, hvorfor grundvanddannelsen til det øvre og mellemste Saale smeltevandssand primært sker i dette område. Fraværet af Weichsel moræneleret og det øvre Saale moræneler nogle steder langs det tektonisk forstyrrede israndeskompleks langs Hovedopholdslinjen har også betydning for den dybe boring, hvor grundvandsdannelsen til de dybe magasiner også simuleres til at foregå vest for boringen. Modellen er meget velkalibreret i de kvartære sandlag, mens der stort set ikke findes data til at verificere strømningsretningen i Bastrup sandet og trykniveauet i den dybe boring simuleres med lav præcision. De stokastiske beregninger samt de øvrige scenarier viser kun små ændringer i Fig Alderen af det indvundne vand i Hovslund St. vandværks to boringer /1/. 14

15 oplandenes udbredelse nærmest boringerne, mens der er større usikkerhed længere fra boringerne. Oplandet til den korte boring vurderes bestemt med god sikkerhed, mens sikkerheden på den dybe boring er moderat /1/. Den store forskel i filtersætning medfører, at der simuleres en meget forskellig aldersfordeling for de to boringer, fig Fig Indvindingsoplandet til Hovslund St. Vandværk. Den omtrentlige beliggenhed af Hovedopholdslinjen er vist med mørk blå streg. Hovslund St. vandværks indvindingsopland, fig. 7.18, er nitratsårbart så vidt angår boringen til det kvartære magasin (DGU ). Det er vurderingen at alle vandindvindingsboringer til kvartæret i området omkring Hovslund St. vil være nitratsårbare. Den del af indvindingen der er baseret på oppumpning af vand fra det dybtliggende kvartssand fra Bastrup-formationen (DGU ) vurderes ikke at være nitratsårbar. 15

16 7.2.4 Over Jerstal vandværk Fig Beliggenheden af Over Jerstal vandværk og dets indvindingsboringer. Kildepladsen og vandværket ligger nær den jyske længdebane i den østlige del af Over Jerstal by, se fig og Over Jerstal Vandværks indvindingstilladelse er på m 3 årligt. Udviklingen i den oppumpede vandmængde kan ses på fig Efter et fald i løbet af 1990-erne har indvindingen i løbet af de sidste 10 år stabiliseret sig omkring % af indvindingstilladelsen. Der indvindes fra to boringer med DGU-numrene og Indtagsdybden er hhv og m.u.t., og indtagene sidder i det mellemste smeltevandssand fra Saale-istiden. Over filtrene findes dæklag af moræneler, der er op til 13 m tykke, hvor dog de øverste 5-6 m kan være oxiderede. Det indvundne vand indeholdt ikke nitrat ved de seneste råvandsanalyser. Der blev dog målt 6,5 mg/l nitrat i boring i Ellers er der ikke målt nitrat i boringen. Seneste analyse er fra Der er aldrig konstateret nitrat i naboboringen , hvilket gør det sandsynligt at nitratfundet fra 2004 skyldes en analysefejl. Sulfatindholdet er betydeligt, over 60 mg/l, eksemplificeret på fig og forvitringsgraden er meget høj, bilag 4.23B. Det 16

17 indvundne vand vurderes at være påvirket af nedbrydning af nitrat, der foregår ved reaktion med pyrit i jordlagene i undergrunden. Dette tilfører sulfat til grundvandet, samt syre, der opløser kalken i jordlagene så vandet også tilføres calcium og magnesium, hvilket øger forvitringsgraden. Kildepladsen leverer råvand med en overfladepåvirket, men ret stabil vandtype C. Med hensyn til pesticider er vandet BAM-påvirket, idet råvandet fra begge indvindingsboringer er forurenet med BAM på et niveau ca % af grænseværdien på 0,1 µg/l. Desuden er BAM konstateret i rentvandet i både 2004, 2008 og 2010 (hhv. 0,017; 0,016 og 0,022 µg/l). Over Jerstal Vandværk - Indvinding Vandindvinding, m3/år Fig Udviklingen i vandindvinding på Over Jerstal Vandværk. Fig Tidsserie for sulfatindholdet i boring

18 Undersøgelsesboringen DGU , der nu er sløjfet, var anlagt på Over Jerstal Vandværks kildeplads: I denne blev der i 2009 konstateret 9,7 mg/l nitrat i filter 2, m.u.t. i samme magasin som værkets indvindingsboringer. De overliggende dæklag har en betydelig reduktionskapacitet over for nitrat. Der var ikke nitrat i en vandprøve fra samme indtag analyseret i 2006 (se tabel 8.1 i hovedrapporten). Det er uklart om der er tale om analysefejl eller en utæthed i boringen eller filterrøret. Hvis ikke, antages nitratgennemslaget at skyldes betydelig grundvandsdannelse og dyb nedtrængen af overfladepåvirket vand i israndskomplekset langs hovedopholdslinjen. Over Jerstal ligger nær hovedopholdslinjen og det grundvandsdannende opland strejfer området med glacialtektonisk deformation langs denne (sammenlign fig. 4.11, 7.23 og 7.24). Der er relativt høje sulfatindhold i samtlige analyser fra boringen, hvilket tyder på at der foregår nitratreduktion med pyrit nær dens filtre (tabel 8.1). Alderen af det indvundne vand simuleres i grundvandsmodellen /1/ til at ligge mellem 10 og 100 år, se fig Fig Alderen af det indvundne vand i Over Jerstal vandværks boringer /1/. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ses på fig som sandsynlighedsberegnede stokastiske oplande (A og B) samt som oplande beregnet ud fra referencescenariet og de 4 andre scenarier i den validerede grundvandsmodel (C og D). Indvindingsoplandet simuleres i grundvandsmodellen generelt til at strække sig mod syd med grundvandsdannelse i afgrænsede områder, men den eksakte form påvirkes af lokale forekomster af Weichsel moræneler. Da kildepladsen ligger nær Hovedopholdslinjen må området formodes at være påvirket af gentagne lokale isbevægelser omkring linjen, med deraf følgende skiftende aflejringer af moræne og smeltevandssedimenter i en zone omkring denne. De stokastiske beregninger samt de øvrige scenarier viser kun små ændringer i oplandenes udbredelse. Modellen er velkalibreret i mellem Saale smeltevandssandet, men har dårligere præcision i Weichsel smeltevandssand /1/. Oplandet vurderes bestemt med god-moderat sikkerhed. Fig viser Over Jerstal vandværks indvindingsopland defineret som en jævnt afgrænset polygon. 18

19 Fig Beregnede indvindingsoplande fra /1/. Figuren viser oplandene for Over Jerstal, Skovby og Vedsted vandværker. Beregnede indvindingsoplande fra /1/. Kort A viser sandsynligheden for at et område tilhører vandværkets indvindingsopland, B viser sandsynligheden for et grundvandsdannende opland. C og D viser hvordan henholdsvis indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande ser ud, og ændres ved de forskellige scenarier, der er beregnet i grundvandsmodellen /1/. Kort E viser hvor længe vandet er om at bevæge sig hen til vandværkets boringer, når det først har nået indvindingsoplandet (horisontal transport i det magasin der indvindes fra). 19

20 Vandværkets indvindingsopland anses for nitratfølsomt, da dæklagene stedvist er meget tynde, og der sker en middelhøj grundvandsdannelse til Mellem Sand. Vandkemien tyder på overfladepåvirket vand, og de få konstaterede nitratværdier kan eventuelt skyldes, at kildepladsens nærområde er bymæssig bebyggelse hvilket til gengæld er den sandsynlige årsag til BAMforureningen. Fig Indvindingsoplandet til Over Jerstal vandværk Rugbjerg vandværk Værket og dets kildeplads ligger på kanten af det åbne land i den lille landsby Rugbjerg, ca m vest-sydvest for Hovslund St. Vandværk, se fig og Rugbjerg vandværks indvindingstilladelse er på m 3 årligt. Udviklingen i den oppumpede vandmængde kan ses på fig Det fremgår, at indvindingen er faldet med ca. 75% siden ernes begyndelse. Detter er noget mere end den reduktion på % man sædvanligvis ser på danske vandværker i løbet af 199o-erne. Årsagen kan muligvis være en mindre leverance til landbrug end tidligere. 20

21 Fig Beliggenheden af Rugbjerg Vandværk og dets indvindingsboringer. Rugbjerg Vandværk - Indvinding Vandindvinding, m3/år Fig Udviklingen i vandindvinding på Rugbjerg Vandværk. Vandværkets to indvindingsboringer indvinder fra hver sit grundvandsmagasin beliggende i forskellige dybder under overfladen. Boringen med DGU-nr er filtersat i 40,5-46,5 meters dybde i den mellemste Saale sandenhed. Dæklaget over filteret udgøres af 27,5 m siltet og 21

22 sandet moræneler hvoraf de øverste 14 m er oxiderede og bærer præg af forvitring og udvaskning jf jordprøvebeskrivelsen i /26/. Der ses tilsyneladende en markant ændring i råvandet kemiske forhold fra 1997 til 2009 i boring I 1997 var nitratindholdet i boringen 37 mg/l og sulfatindholdet 50 mg/l. I 2009 var analysen af de samme stoffer henholdsvis 0 mg/l og 12 mg/l. Jernindholdet er i samme periode steget fra 0,03 mg/l til 0,46 mg/l, medens ammonium-indholdet steg fra 0 til 0,034 mg/l. Der er tilsyneladende sket en ændring i boringens råvand fra en stærkt overfladepåvirket vandtype B til en vandtype D med jernholdigt, sulfatfattigt og nitratfrit vand. Fra 2002 til 2004 indeholdt boringen desuden 1,9-1,8 µg/l BAM. I 2009 var BAM-niveauet under detektionsgrænsen. Noget lignende gælder for indholdet af desethylatrazin, der var 0,013 mg/l i 2003 og <0,01 µg/l i Vandværkets dybe boring , der er filtersat i kvartssandet fra Bastrup Formationen meter under terræn blev udført og taget i brug i Vandet i denne boring er reduceret, nitratfrit vand af vandtype D (analyse fra 2010) uden pesticider. Det vurderes, at 2009-analyserne fra den korte boring ( ) er en fejlanalyse i virkeligheden udført på vand fra den dybe boring ( ). Det er vanskeligt at begrunde det kraftige skift i boringens vandkemi på anden måde. Den dybe boring har, i lighed med den dybe boring til samme magasin ved Hovslund St. Vandværk ingen miocæne lerede dæklag (glimmerler) over sig. Alligevel er vandet af den stærkt reducerede vandtype D. Årsagerne antages at være de samme som for den tilsvarende boring i Hovslund St. (afsnit 7.2.3). Der er også i Rugbjerg noteret brunkul i den øverste del af miocænet. Den store forskel i filtersætning medfører, at der i grundvandsmodellen simuleres en meget forskellig aldersfordeling for de to boringer, fig Grundvandsdannelsen til den korte boring ser ud til at foregå meget lokalt vest og nordvest for boringen, hvilket medfører en alder på mindre end 25 år for det meste af boringens vand. Omvendt er det for den dybe boring. Her simuleres indvindingsoplandet til at strække sig mod nordøst. Grundvandsdannelsen sker i et område mellem Rugbjerg og Hovslund Stationsby, hvor både de kvartære og miocæne dæklag er ret tynde. Dæklaget omkring boring er i den geologiske model omkring 15 m tykt og stammer sandsynligvis fra Arnum Formationen. Dette giver en alder på boringens vand på mere end 500 år, fig Dæklaget over indvindings-magasinet består ved kildepladsen dog ikke af glimmerler, men af finkornet glimmersand, så vandet alder er sandsynligvis reelt noget mindre. Grundvandsmodellen /1/ er meget velkalibreret i de øverste sandlag, mens der stort set ikke findes data til at verificere strømningsretningen i Bastrup sandet. De stokastiske beregninger samt de øvrige scenarier viser kun små ændringer i oplandenes udbredelse nærmest boringerne, mens der er større usikkerhed længere fra boringerne, fig Oplandet til den korte boring vurderes bestemt med god sikkerhed, mens sikkerheden på den dybe boring er moderat. Fig viser Rugbjerg Vandværks indvindingsopland defineret som en jævnt afgrænset polygon. Som for det nærliggende Hovslund St. Vandværk anses Rugbjerg Vandværks indvindingsopland for at være nitratsårbart mht. den korte boring ( ), medens indvindingen fra den dybe boring ikke er nitratsårbar. 22

23 Fig Alderen af det indvundne vand i Rugbjerg vandværks boringer /1/. Fig Indvindingsoplandet til Rubjerg vandværk. 23

24 7.2.6 Skovby vandværk Kildepladsen ligger i landsbyen Skovby, ca. 1 km sydøst for motorvejsafkørsel Haderslev Syd, se fig og Fig Beliggenheden af Skovby Vandværk og dets indvindingsboringer. Skovby vandværks indvindingstilladelse er på m 3 årligt. Udviklingen i den oppumpede vandmængde kan ses på fig Indvindingens størrelse har fra midt i 1990-erne ligget omkring m 3 årligt, men er inden for de sidste tre år steget til lige under indvindingstilladelsens niveau. Vandværket og dets kildeplads ligger i Weichsel morænelandskabet øst for Hovedopholdslinjen, og indvinder fra boringerne DGU og , der er henholdsvis 42 og 43 meter dybe og filtersat i den mellemste Saale sandenhed. Boringerne er lokalt beskyttet af to enheder af lerede dæklag bestående af Weichsel moræneleret og det øvre Saale moræneler. Dæklagene er ifølge borerapporterne /26/ mellem 16 og 23 m tykke. Vandkemien i boring har i de senere år vist stigende sulfatindhold (fig.7.31), tydende på nogen pyritoxidation i dæklaget, men jern er stabil og der er ikke fundet nitrat. Der er stabile, relativt høje værdier for ammonium og total-fosfor, typisk for reduceret vand. Det konkluderes, at vandet fra boringen er af en ret stabil Vandtype C, dog med det forbehold, at det stigende sulfatindhold i boringen siden 1999 kan afspejle, at den stigende vandindvinding i de senere år har øget presset på dæklagenes reduktionskapacitet. 24

25 Der blev i 2009 konstateret 0,014 µg/l BAM i boring Dette er det første BAM-fund i boringen. Skovby Vandværk - Indvinding Vandindvinding, m3/år Fig Udviklingen i vandindvinding på Skovby Vandværk. Fig Tidsserie for sulfatindholdet i boring

26 Vandværkets anden boring, DGU , ligger kun få m fra og er filtersat i samme magasin som denne. Ikke overraskende har boring en råvandskemi, der meget ligner den der ses i Den eneste betydende forskel er, at der ikke er fundet BAM i boring , som der blev i boring i Den seneste BAM-analyse i er fra I boring blev der ikke konstateret BAM ved forrige analyse i Hvis BAM-fundet er troværdigt, tyder ovenstående på, at BAM-gennembruddet til magasinet er ret nyt. Ved en rentvandsanalyse i november 2010 blev der ikke konstateret BAM i drikkevandet. Boringernes dæklagsbeskyttelse medfører at det indvundne vand i grundvandsmodellen /1/ simuleres til at have en alder på mindst 35 år, se fig En stor del af grundvandsdannelsen simuleres til at foregå i et mindre område vest for Stengelmose (fig. 7.33), hvor der er et sandvindue i begge lerenheder, se bilag 4.20 og Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ses på fig som sandsynlighedsberegnede stokastiske oplande (A og B) samt som oplande beregnet ud fra referencescenariet og de 4 andre scenarier i den validerede grundvandsmodel (C og D). Fig viser Skovby Vandværks indvindingsopland defineret som en jævnt afgrænset polygon. Grundvandsmodellen er velkalibreret i området omkring Skovby. De stokastiske oplandsberegninger samt de øvrige scenarier viser lav usikkerhed nærmest boringerne, mens der er stor spredning på de simulerede oplande længere fra boringerne. Dette kombineret med det faktum, at den eksakte udbredelse af sandvinduet vest for vandværket er behæftet med usikkerhed, medfører at oplandet vurderes bestemt med moderat sikkerhed. Fig Alderen af det indvundne grundvand til Skovby Vandværk /1/. Skovby vandværks indvinding anses på ovenstående grundlag for ikke at være nitratfølsom. Der synes dog at være forekommet et forøget pres på dæklagenes nitratreduktionskapacitet i de senere år, måske på grund af den øgede vandindvinding. BAM-fundet fra 2009 antyder en begyndende BAM-forurening af magasinet. Et sæt nye råvandsanalyser fra begge indvindingsboringer vil kunne afklare om dette er tilfældet. 26

27 Fig Indvindingsoplandet til Skovby Vandværk Strandelhjørn vandværk Vandværket og kildepladsen ligger i Strandelhjørn, en lille landsby ca. 5 km sydvest for Over Jerstal, se fig og Strandelhjørn Vandværks indvindingstilladelse var på m 3 årligt. Tilladelsen udløb i Udviklingen i den oppumpede vandmængde kan ses på fig Som for de fleste danske vandværker faldt indvindingen i løbet af 1990-erne og ligger i dag på ca m 3 årligt. Vandværket indvinder fra DGU , og , der er maksimalt 33 meter dybe og alle filtersat i den mellemste Saale sandenhed (Mellem Sand). Boring er ikke i drift og formodes at skulle sløjfes pga. pesticidfund over grænseværdien. Boringerne er beskyttet af det øvre Saale moræneler, der generelt i oplandet har en mægtighed på ca meter, men nær boringerne kun er ca. 5 meter tykt og delvist oxideret. Dæklaget i hele oplandet vurderes at være af dårlig beskyttelsesmæssig kvalitet. 27

28 Miljøcenter Ribe har i 2010 etableret en dyb undersøgelsesboring (DGU-nr ), som når gennem alle de lag, hvor der kan være mulighed for at indvinde vand (den stopper i ler fra den miocæne Klintinghoved formation). Fig Beliggenheden af Strandelhjørn Vandværk og dets indvindingsboringer. Strandelhjørn Vandværk - Indvinding Vandindvinding, m3/år Fig Udviklingen i vandindvinding på Strandelhjørn Vandværk. 28

29 Boringen er 198 m dyb og viser sammen med seismiske undersøgelser i området, at Strandelhjørn ligger over en begravet dal, som på dette sted er 115 m dyb, se bilag Bortset fra 4 m moræneler nær overfladen er den begravede dal på denne lokalitet udelukkende fyldt med smeltevandssand og grus. Aflejringerne i dalen er filtersat m.u.t. og m.u.t i groft sand og grus. Under den begravede dal hvis bund karakteriseres af et ca. 0,5 m tykt stenlag, følger først 5 m glimmerler fra Arnum Formationen, og herunder vekslende lag af ler, silt og sand tilhørende Bastrup Formationen. Boringen er filtersat i mellem til grovkornet kvartssand og grus fra Bastrup Formationen mut. Bunden af Bastrup Formationen antages at ligge ca. 184 m.u.t. Herunder findes ler fra Klintinghoved Formationen. Lagrænserne i miocænet kan tolkes rimeligt sikkert, da et antal prøver fra boringens miocæne lerede aflejringer er dateret af GEUS, se bilag Vandet i de korte, overfladenære boringer g er karakteriseret af nitratindhold over 20 mg/l 0g høje sulfatindhold over 70 mg7l. Forvitringsindexet er højt og vandet er ikke ionbyttet. Råvandet i disse boringer er nitratpåvirket grundvand af vandtype B. Desuden er der tidligere fundet pesticider (BAM og Atrazin i boringerne), se bilag 7.1. Der er dog ikke fundets pesticider ved de seneste råvandsanalyser, se bilag 7.24, og der er ikke fundet pesticider i drikkevandet /26/. Analyser af vandkemien i den dybe undersøgelsesboring udført i 2010 viser, at vandet fra to filtre i den begravede dal er nitratfrit vand af vandtype C (bilag 4.23B). Vandet i det dybe filter i Bastrup formationen er nitratfrit, sulfatreduceret vand af vandtype D. Der er ikke fundet pesticider i nogen af filtrene. Indvindingsoplandet er beliggende på en bakkeø, og 2/3 af oplandet (den mest boringsnære del) er beliggende inden for grænserne for den begravede dal. Grundvandet i oplandet strømmer i nordvestlig retning. Grundvandsdannelsen simuleres i /1/ til at foregå dels helt lokalt, hvilket afspejles i en meget ung alder for en lille del af vandet, mens den øvrige grundvandsdannelse simuleres til at ske sydøst for boringerne, hvilket giver en noget højere alder for resten af vandet (fig. 7.36). Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ses på fig som sandsynlighedsberegnede stokastiske oplande (A og B) samt som oplande beregnet ud fra referencescenariet og de 4 andre scenarier i den validerede grundvandsmodel (C og D). Fig viser Strandelhjørn vandværks indvindingsopland defineret som en jævnt afgrænset polygon. I scenarie 5 i grundvandsmodellen /1/ er det antaget, at indvindingen på vandværket flyttes fra de nuværende boringer til en boring filtersat i Bastrup sandet. Ifølge modellen vil dette medføre en markant ændring af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland, fig. 7.16C. Dette er ikke overraskende, da grundvandsdannelsen til Bastrup sandet er væsentligt lavere end til Saale sandmagasinet. Ser man på oplandene for de øvrige vandværker, vil de kun blive minimalt påvirket af en flytning af indvindingen på Strandelhjørn vandværk. Grundvandsmodellen er meget velkalibreret i området omkring Strandelhjørn. De stokastiske beregninger viser en god sikkerhed nærmest boringerne, mens der er stor usikkerhed i den fjerneste del af oplandet. Oplandet vurderes bestemt med god sikkerhed. Strandelhjørn Vandværks nuværende indvinding er truet af nitrat og pesticider. Vandindvindingen foregår fra smeltevandssand og grus i den øvre del af en begravede dal, i et område uden reelt beskyttende dæklag. Den kvartære lagserie i den begravede dal består, også på dybere niveauer end for den nuværende overfladenære indvinding, udelukkende af sand eller grus, uden yderligere dæklag. Det vurderes derfor at være en bedre løsning at skifte til en indvinding i Bastrup-sandet hvis man ikke længere ønsker at anvende de nuværende boringer, end at flytte indvindingen dybere ned i den begravede dal. Vandværket har betalt for, og overtager det filter, som sidder i Bastrup-sandet. 29

30 Fig Alderen af det indvundne vand til Strandelhjørn Vandværk /1/. Fig Indvindingsoplandet til Strandelhjørn Vandværk, eksisterende boringer. 30

31 7.2.8 Vedsted vandværk Kildepladsen og vandværket ligger i landsbyen Vedsted, se fig og 7.41, der er beliggende ca. 3 km. øst for Over Jerstal og 7 km. sydøst for Vojens. Fig Beliggenheden af Vedsted Vandværk og dets indvindingsboringer. Vedsted vandværk blev i 2010 givet en indvindingstilladelse på m 3 årligt. Udviklingen i den oppumpede vandmængde kan ses på fig Det fremgår, at værket i modsætning til de fleste andre vandværker i området har haft en betydelig stigning i oppumpningen af grundvand side slutningen af 1990-erne. Stigningen synes at ske i etaper, afbrudt af 2-4 års stilstand i udviklingen. Der kan eventuelt være tale om ny bebyggelser eller industri, der med mellemrum integreres i værkets forsyningsområde. I hvert fald er der sket en fordobling af Vedsted Vandværks oppumpning over de seneste 12 år, hvilket potentielt kan have en væsentlig betydning for vandkvaliteten. 31

32 Vedsted Vandværk - Indvinding Vandindvinding, m3/år Fig Udviklingen i vandindvinding på Vedsted Vandværk. Indvindingsoplandet ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Værket ligger over en begravet dal, fig. 4.12, 4.15 og Det indvinder fra boringerne DGU , og , der alle er filtersat i det øvre Saale smeltevandssand. Boringerne er 29 meter dybe er ikke aktiv (BAM). Boringerne er lokalt beskyttet af Weichsel moræneler, der boringsnært er 8-10 m tyk. Sydvest for boringerne er der tolket et sandvindue i lerlaget (se bilag 4.20 eller fig. 4.18A), hvorved der bliver direkte hydraulisk kontakt fra det øverste sandlag i området, Weichsel smeltevandssandet og til den underliggende sandenhed, det øvre Saale smeltevandssand. Sandvinduet fortsætter vest for Vedsted i øvrigt ned til Mellem Sand, fig. 4.18B. Indvindingsoplandet strækker sig mod sydvest og infiltrationen til det øvre Saale smeltevandssand sker gennem det nævnte sandvindue. Kontakten mellem indvindingsmagasinet og Weichsel smeltevandssandet medfører, at der i grundvandsmodellen simuleres en ung alder for vandet, fig De tynde eller manglende dæklag i indvindingsoplandet medfører, at nedsivende nitrat lægger et pres på nitratreduktions-kapaciteten i de jordlag, der ligger over indvindingsmagasinet. Dette giver sig udtryk i, at sulfatindholdet i alle de aktive indvindingsboringer ligger over 70 mg/l, bilag 7.1 og 4.23B., og jernindholdet er højt, over 1 mg/l. Boringerne leverer vand af vandtype C, der ikke er ionbyttet og har et højt forvitringsindex (bilag 4.23B). Der er ikke konstateret nitrat i vandet. Der er konstateret BAM i alle råvandsanalyser fra boringerne og For boring var der BAM i 7 af 8 råvandsanalyser siden Grænseværdien på 0,1 µg/l er oftest overskredet. Der er konstateret BAM i alle rentvandsanalyser. Grænseværdien er overskredet i alle rentvandsanalyser. Den seneste er fra november 2010 (0,13 µg/l). Vandværket fik i 2010 udført en ny boring, DGU , som i november af 2010 endnu ikke var taget i brug /31/. Boringen ligger ca. 250 m sydøst for den nuværende kildeplads. Den er 62 m dyb 32

33 og gennemborer hovedsageligt sandede og grusede lag i den begravede dal ved Vedsted. Lagene vurderes at være smeltevandsaflejringer, og stammer fra Weichsel og Saale istiderne. Der findes to få m mægtige, adskilte morænelerlag, der ifølge den geologiske model er henholdsvis Weichsel moræneler og Øvre Saale moræneler, se fig I de nederste ca. 7 m findes indslag af brunkul og glimmer i sandet, der her formodes at bestå af omlejret miocænt materiale, et fænomen der er alment kendt fra begravede dale. Boringen er filtersat 48 til 54 mut., med filtertop ca. 20 m dybere end værkets andre boringer. Der er taget en råvandsprøve, og boringens vand er lidt mindre tydeligt påvirket af nitratreduktion (sulfatindholdet var 55 mg/l, jernindholdet 0,44 mg/l, bilag 4,24) end de eksisterende vandværksboringers råvand. Vandet er som i de andre boringer forvitret og ikke ionbyttet. Vandets ammoniumindhold er 5-10 gange højere end for de øvrige boringers vedkommende. Vandet er af Vandtype C. Der er konstateret BAM i vandet, men på et noget lavere niveau end for værkets andre boringers vedkommende (0,012 µg/l). Sammenfattet afspejler boringens vandkemi indtagets lidt dybere beliggenhed ganske klart. I øvrigt er det geologiske og grundvandskemiske miljø er ikke særligt forskelligt fra det, der gælder i de højere beliggende dele af grundvandsmagasinet. Der kan muligvis være en vis indflydelse på vandkemien fra omlejrede tertiære bjergarter i den begravede dal, da deres tilstedeværelse bl.a. kan øge reduktionskapaciteten over for nitrat. Vedsted Vandværks Indvindingsopland er beliggende i det østdanske morænelandskab fra sidste istid. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ses på fig som sandsynlighedsberegnede stokastiske oplande (A og B) samt som oplande beregnet ud fra referencescenariet og de 4 andre scenarier i den validerede grundvandsmodel (C og D). Fig viser Vedsted vandværks indvindingsopland defineret som en jævnt afgrænset polygon. De stokastiske beregninger samt de øvrige scenarier viser kun små ændringer i oplandenes udbredelse. Der findes imidlertid kun få pejlinger i området til at verificere strømningsretningen, ligesom den eksakte udbredelse af sandvinduet er behæftet med usikkerhed. Oplandet vurderes bestemt med moderat sikkerhed. Fig Alderen af den indvundne grundvand til Vedsted Vandværk /1/. 33

34 Vedsted Vandværks indvindingsopland er nitratsårbart. Indvindingen er på længere sigt truet af nitrat, da dæklagstykkelsen er lav til ikke eksisterende i oplandet. Dette afspejles i den sulfatprægede vandkemi. Et væsentligt større problem er, at indvindingsmagasinet omkring Vedsted er BAM-forurenet og længe har været det, i hvert fald i de øverste ca. 60 m af den hovedsageligt sandede lagserie omkring byen. BAM-koncentrationen synes at aftage nedefter, men dette kan meget hurtigt ændre sig hvis der indledes en vandindvinding på moderat dybere niveauer end den nuværende. Vedsted Vandværks drikkevand er BAM-forurenet over grænseværdien siden 2004, på et niveau, der synes at være ret konstant. En løsning på problemet kunne muligvis være at bore væsentligt dybere ned i den begravede dal i området. Hvis der kan findes anvendeligt råvand her, vil truslen fra nitrat sandsynligvis aftage. BAM-problematikken er her mere usikker. Det skal i første omgang i hvert fald sikres at eventuelle dybere indvindingsboringer er tætte, så nedløb af mere overfladenært grundvand forhindres. Alternativt kan der indhentes råvand fra områder uden for den begravede dal. Man skal her være opmærksom på truslen fra forureningsfanen fra Arnitlund Losseplads mellem Vedsted og Over Fig Indvindingsoplandet til Vedsted Vandværk. 34

35 Jerstal. Forureningen omfatter chlorerede opløsningsmidler og fosfaterede brandhæmmere, stoffer der er absolut uønskede i grundvandet. Forureningsfanen med chlorerede opløsningsmidler for Øvre Sand løber fra lossepladsen syd for Arnitlund, i øst-nordøstlig retning mod Vedsted, og drejer herfra mod nord. Den løber altså ca. 600 m vest og nord for Vedsted Vandværks nuværende indvindingsopland, fig /32/. Vest for Vedsted har omtalte sandvindue ført til at også Mellem Sand synes påvirket af forurening, fig /32/. I /32/ ses tilsvarende tolkninger for forureningen med fosfaterede brandhæmmere. Det bemærkes at figurerne viser forholdene i september-oktober Fig Horisontal udbredelse af chlorerede alifater fra Arnitlund Losseplads i Øvre Sand i septemberoktober (konc. i µg/l). Fig Horisontal udbredelse af chlorerede alifater fra Arnitlund Losseplads i Mellem Sand i septemberoktober (konc. i µg/l). 35