LedningsEjerRegister (LER) Rapport over muligheden for at etablere et landsdækkende ledningsejerregister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LedningsEjerRegister (LER) Rapport over muligheden for at etablere et landsdækkende ledningsejerregister"

Transkript

1 LedningsEjerRegister (LER) Rapport over muligheden for at etablere et landsdækkende ledningsejerregister Marts 2003

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING SAMFUNDSMÆSSIG NYTTE VED AT ETABLERE ET LANDSDÆKKENDE LEDNINGSEJERREGISTER ARBEJDSMETODE INTERVIEWUNDERSØGELSEN SKADEFORDELING OG SKADEVOLDERE ANTAL OG ÅRSAGER BESPARELSENS SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI Tidsfaktor Ledningsejernes tal Entreprenørernes tal SAMLET BESPARELSE INTERESSEN FOR ET LEDNINGSEJERREGISTER BLANDT RESPONDENTERNE BETALINGSVILLIGHEDEN BLANDT ENTREPRENØRER OG LEDNINGSEJERE JURIDISKE FORHOLD PLACERING AF EVENTUELLE REGLER OM LEDNINGSEJERREGISTRERING MV LOVENS GEOGRAFISKE AFGRÆNSNING Færøerne og Grønland Søterritoriet LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE Ledningsbegrebet Afgrænsningen af registreringspligten for ledningsejere Afgrænsning af lovens hovedregel Undtagelser fra lovens anvendelsesområde ANVENDELSE AF REGISTRET Registrering af ledningsejernes interesseområder BYGHERRENS/ENTREPRENØRENS RETTIGHEDER OG PLIGTER MV Forespørgselspligt for bygherrer/entreprenører Afgrænsning af begrebet gravearbejder Afgrænsning af personkredsen Tidspunktet for forespørgslen i ledningsejerregistret Fremsendelsen af forespørgslen til ledningsejerne Dokumentation for forespørgslen Forespørgsel i ledningsejerregistret som betingelse for en gravetilladelse REGISTERANSVARET Tidspunktet for registreringen af oplysningerne i databasen Forholdet til lov om behandling af personoplysninger Ansvar for registret RETSVIRKNINGER Erstatningsansvar Bødestraf ETABLERING AF DET LANDSDÆKKENDE LEDNINGSEJERREGISTER SEKRETARIATSFUNKTION EDB-SYSTEMET TIL STØTTE FOR LEDNINGSEJERREGISTRET

3 4.2.1 Krav til funktionalitet Sikkerhedskrav til identifikation af ledningsejeren Sikkerhedskrav til identifikation af entreprenør/projekterende Digital betaling Ønsker om supplerende faciliteter Brugergrupper til opfølgning på funktionaliteten i systemet Udviklingsmuligheder FINANSIERING FINANSIERING AF ETABLERINGSUDGIFTER ESTIMAT AF DRIFTSUDGIFTERNE FOR SYSTEMET FORDELINGEN AF DRIFTSUDGIFTERNE BRUGERABONNEMENT DRIFTSOMKOSTNINGERNE FOR SEKRETARIATET UDBUDSFORHOLD UDBUDETS OMFANG ADMINISTRATIONSOPGAVENS OMFANG UDBUDET AF LER DRIFTSOPGAVEN KONKLUSION DE JURIDISKE ANBEFALINGER DEN TEKNISKE LØSNING FINANSIERING BILAG 1 BUDGET RESSOURCE-ESTIMAT SAMLET BUDGET BILAG 2 ADMINISTRATIVE SAGSGANGE BILAG 3 TILLÆG TIL TEKNISKE SPECIFIKATIONER AF EDB-SYSTEMET UDVEKSLING M.V BILAG 4 BIDRAGSYDERE ORGANISATIONERNE STYREGRUPPEN ARBEJDSGRUPPERNE UNDER STYREGRUPPEN HAR DER VÆRET NEDSAT I ALT 4 ARBEJDSGRUPPER, SOM UDOVER ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN HAFT DELTAGELSE AF FØLGENDE PERSONER: ) DEN JURIDISKE ARBEJDSGRUPPE RASMUS TENGVAD, KL ) ØKONOMISK/ADMINISTRATIV ARBEJDSGRUPPE BILAG 5 SKEMATISK OVERSIGT OVER LOVENS AFGRÆNSNING BILAG 6 KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPEN FASE I: FASE II: BILAG 7 LITTERATURLISTE

4 1 Indledning Denne rapport udgør en samlet besvarelse af de opstillede problemstillinger i kommissoriet vedrørende mulighederne for at etablere et landsdækkende ledningsejerregister, LER. Rapporten foreslår at der indføres: en pligt til at lade sig registrere som ledningsejer (se afgrænsning). en pligt for alle (se afgrænsning) til at forespørge i ledningsejerregistret forud for bygnings- og jordarbejder i det følgende benævnt som gravearbejder. en pligt for ledningsejeren til at angive et eller flere interesseområder grafik dækkende alle ejerens forsyningsledninger. Med et landsdækkende ledningsejerregister forstås et register over landets ledningsejere. Det er således udelukkende ejerne af ledninger og ikke de enkelte ledninger, der skal registreres i et nyt system. Formålet med oprettelsen af registret er at sikre maksimal forsyningssikkerhed gennem færrest mulige graveskader på offentlige forsyningsledninger. Der tages udgangspunkt i forsyningsnet i Danmark som afgrænsning af, hvilken type ledninger der medfører registreringspligt for ledningsejeren. Der henvises herom til kapitel 3. (Indtegnes) (Skal ikke indtegnes) Interesseområde Ledningsejeren angiver sit interesseområde ved at omkredse sine ledninger med en polygon, som indlægges i et kort. Se fig. 1. Ved en forespørgsel på en beliggenhed inden for polygonen vil der fremkomme oplysning om, at ledningsejeren har ledninger i området, og derfor skal ledningsejeren spørges om den nærmere beliggenhed heraf. Der 4

5 stilles ingen krav til, hvor snævert polygonen skal omslutte ledningerne. Dette er alene op til den enkelte ledningsejer. I registret vil interesseområdet blive forbundet med oplysninger om ejeren og dennes ledningstyper i det pågældende område, og ikke ledningens reelle fysiske placering. Der stilles ikke i rapporten krav til, hvordan ledningsejeren skal registrere sine ledninger. Ved forespørgsel om ledningsoplysninger er ledningsejeren forpligtet til at fremkomme med oplysninger om sine ledningers beliggenhed. Gældende praksis på området er udlevering af ledningsplaner eller påvisning på stedet efter ledningsejerens ejet valg. Rapporten kommer med forslag til, hvilke ledningsejere der skal lade sig registrere. Rapporten udelukker ikke, at man frivilligt kan lade sig registrere som ledningsejer. Rapporten udelukker heller ikke, at en ledningsejer (typisk en mindre privat ledningsejer) lader sine interesser varetage af en større ledningsejer. Vanskeligheder ved at lokalisere ledninger i jorden samt identificere deres ejere forud for gravearbejder har gennem mange år været et problem for entreprenørbranchen. Dette har resulteret i en stor administrativ byrde for såvel entreprenørbranchen som ledningsejerne samt unødigt mange graveskader med store udgifter til administration, reparation af ledninger mv. til følge. Der har op gennem 1980 erne været arbejdet med undersøgelser, der skulle afdække, hvordan dette informationsproblem kan løses. Først i AML-projektet (Alternative Modeller for Ledningsregistrering) og siden 1999 i FLIS-projektet (Fælles Ledningsejer Informations Service), som i dag er i drift og dækker Århus amt. Medio 2001 tog Danske Entreprenører initiativ til at bringe problemet op i ministerielt regi, hvorefter der af Økonomi- og Erhvervsministeriet blev nedsat en tværministeriel Styregruppe til afklaring af spørgsmål med henblik på at finde en landsdækkende løsning. Styregruppen konstituerede sig primo 2002 med repræsentanter fra følgende ministerier og organisationer 1 : 1. Erhvervs- og Boligstyrelsen, Økonomi og Erhvervsministeriet 2. Justitsministeriet 3. Trafikministeriet 4. Kommunernes Landsforening (KL) 5. Københavns Kommune, Vej & Park 6. Danske Entreprenører (Pr Dansk Byggeri) 7. FULS (Fællesudvalget vedr. ledningssamarbejde) 8. Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) 9. Den Digitale Taskforce 1 Der henvises til bilag 4 for yderligere oplysninger om organisationerne og styregruppen. 5

6 Styregruppen fik til opgave at belyse følgende forhold med henblik på etablering af et brugerfinansieret landsdækkende ledningsejerregister, der kan reducere bygge- og anlægssektorens herunder entreprenørbranchens samlede omkostninger og administrative byrder i forbindelse med gravearbejder, samt nedbringe ledningsejernes direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med gravearbejder: 1. Samfundsmæssig nytte ved at etablere et landsdækkende ledningsejerregister. 2. Juridiske aspekter ved at indføre en lovpligt for ledningsejere til at lade ledningsejer-oplysninger registrere i et ledningsejerregister, samt juridiske aspekter ved at indføre en lovpligt for bygherrer/entreprenører mv. til at forespørge i et ledningsejerregister forud for iværksættelse af gravearbejder. Samt endvidere at afdække: 1. Den organisatoriske ramme og ansvar for elementer i den samlede administration af ledningsinformationssystemet. 2. Modeller for finansiering af etableringsudgifter, herunder udarbejdelse af fordelingsnøgle for initialomkostninger. 3. Modeller for finansiering af driftsudgifter. 4. Teknisk løsning for WEB-baseret IT-system afstemt med ledningssektorens interesser. 5. Behovet for facilitet der giver mulighed for at koordinere gravearbejder. 6. Behov for facilitet hvorved der elektronisk kan indhentes gravetilladelser. 7. Behov for facilitet der informerer om vilkår for gravearbejder i veje herunder også sikkerhedsforskrifter ved arbejde nær de forskellige ledningstyper. 8. Behovet for et evt. pilotprojekt. Kommissoriet er vedlagt som Bilag 6. For at besvare de stillede spørgsmål har Styregruppen nedsat 3 mindre arbejdsgrupper for hhv. juridiske, økonomisk/administrative forhold og tekniske forhold i samarbejde med repræsentanter fra Styregruppens organisationer. Lovens anvendelsesområde og brugerbetalingsmodeller er færdiggjort af en særskilt arbejdsgruppe nedsat i forlængelse af sidste styregruppemøde. Erhvervs- og Boligstyrelsen har forestået sekretariatsfunktionen. 6

7 2 Samfundsmæssig nytte ved at etablere et landsdækkende ledningsejerregister 2.1 Arbejdsmetode Forud for en eventuel beslutning om etablering af en landsdækkende løsning har projektet fundet det nødvendigt at opgøre den eventuelle samfundsmæssige besparelse ved færre graveskader. Det skal bemærkes, at kun en del af det samlede antal graveskader kan forventes sparet, nemlig den del der vil kunne undgås ved en bedre/komplet kontakt mellem entreprenører og ledningsejere. Systemet kan i bedste fald sikre, at alle ledningsejere i det pågældende område bliver kontaktet forud for gravearbejder, men ikke at entreprenørernes metoder på gravestedet bliver ændret væsentligt. Som det fremgår af det følgende er der en del faktorer, der gør opgørelsen usikker, men det samfundsmæssige tab, der er forsøgt opgjort i nærværende, er sammensat af følgende elementer: Direkte og indirekte udgifter til skadernes udbedring. Entreprenører og ledningsejeres tidsforbrug ved indhentning og udlevering af ledningsoplysninger. Følgeomkostninger ved skadernes udbedring (merarbejde, personskadeerstatninger mv.). Ved hjælp af analyseinstituttet I&A Research i perioden august-september 2002 har der været foretaget en rundspørge blandt ledningsejere og entreprenører vedr. graveskadernes antal, omfang og omkostninger. Omkostninger er overfor begge parter specificeret som de samlede omkostninger dvs. både ledningsejerens, entreprenørens og forsikringens udgifter. I spørgerunden er ledningsejernes direkte omkostninger defineret som de samlede omkostninger til udbedring af skader (før evt. refundering fra skadevolder og forsikring), og de indirekte omkostninger som produktionstab, spildtid, erstatninger til kunder mv. For entreprenørgruppen er de direkte omkostninger defineret som samlede omkostninger til udbedring af skader (før evt. refundering fra forsikring), og de indirekte omkostninger til spildtid, erstatningskrav, personskader mv. Udover de opgjorte tab ved graveskader kommer de værditab og gener hos slutbrugere, der følger af graveskader, men det har af tids- og ressourcemæssige årsager været nødvendigt at se bort fra den omfattende række af følgeudgifter hos brugerne, da disse ikke kan kortlægges ved en interviewundersøgelse, men kræver en mere tilbundsgående analyse. Endelig er der yderligere samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med retstvister omkring ansvar for graveskader. Disse besparelser er ikke opgjort. Det har inden for den givne tidsramme ikke været muligt at skaffe data fra forsikringsbranchen, hvorfor der ikke er indarbejdet data set fra denne synsvinkel. 7

8 2.2 Interviewundersøgelsen 2002 I&A s rapport hviler på telefoninterviews af 210 respondenter, svarende til 3,2 pct. af den samlede kendte mængde (6550 virksomheder) 2. I udtrækket af den repræsentative stikprøve er der bl.a. lagt vægt på en geografisk ligelig fordeling af respondenterne. Det er I&A Researchs vurdering, at udtrækket er foretaget på et statistisk forsvarligt grundlag baseret på oplysninger fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, FULS (FællesUdvalget vedrørende LedningsejerSamarbejde), Newbiz data-basen samt oplysninger fra diverse foreningers hjemmesider på Internettet. De foretagne beregninger baseres på estimater, som er summeret op til landsniveau ud fra de ovennævnte populationer. Da undersøgelsen tager sit udgangspunkt i de registrerede ledningsejere og entreprenører 3, er de anvendte populationer givetvis mindre end de faktuelle populationer. Dette skal erindres ved vurderingen af tallenes størrelse, der således må læses med et vist forbehold. I arbejdet med tallene har der været tilføjet en faglig vurdering, hvor dette er skønnet påkrævet. Det har ikke inden for den givne tidsramme været muligt at indkredse samfundets indirekte omkostninger, dvs. de tab, som borgere, virksomheder og offentlige institutioner hvert år lider som følge af nedbrud på forsyningsnettet. Det vurderes derfor, at de reelle tal for de samlede samfundsøkonomiske tab ligger langt højere. Potentialet for økonomiske besparelser ved etablering af et landsdækkende ledningsejerregister er opgjort på baggrund af besvarelser fra både ledningsejere og entreprenører. Der er stor forskel på de svar, som ledningsejerne og entreprenørerne har givet, og det bemærkes derfor, at konklusionerne på spørgeskemaundersøgelsen er sensible for de store respondenters svar. De beregnede besparelser er opgjort som en intervalangivelse med entreprenørernes bud som minimum og ledningsejernes bud som maksimum. Der kan af interviewundersøgelsen umiddelbart udledes følgende: Der kan opnås betydelige besparelser dels ved færre graveskader og dels ved sparet administrativ arbejdstid ved indsamlingen af ledningsejeroplysninger. Både ledningsejere og entreprenører viser stor interesse for etablering af et ledningsejerregister. Begge parter er villige til at yde en form for betaling for et sådant system. 2.3 Skadefordeling og skadevoldere Skadernes fordeling vurderes ifølge undersøgelsen væsentligt forskelligt af ledningsejerne og entreprenørerne, som det ses af de to figurer nedenfor. 2 Ifølge Rapport vedr. graveskader, I&A research A/S (2002) s. 3 og 4: udgøres ledningsejerpopulationen af i alt 5324 Ledningsejere, mens entreprenørpopulationen er på Newbiz er en anerkendt business database, der anvendes af analyseinstitutter til at indhente oplysninger om virksomhedspopulationers størrelse. 8

9 2.4 Antal og årsager Ledningsejerne vurderer antallet af skader (82.500/år) væsentligt højere end entreprenørerne (15.000/år), hvilket kan skyldes, at ledningsejeren (næsten) altid vil konstatere alle de skader der påføres eget ledningsanlæg, hvorimod entreprenørerne af forskellige årsager ikke bliver gjort bekendt med alle skader. Sidstnævnte kan fx skyldes, at skaden først giver driftsmæssige problemer længe efter, det er vanskeligt at finde entreprenøren, samt at nogle ledningsejere måske ikke vil bruge tid på at efterforske en skade. Tallene for perforeringer og følgeskader mv. peger i denne retning, idet ledningsejerne mener, at op mod halvdelen af alle skader kan henføres til disse typer, og derved ikke er direkte skader. 9

10 Ledningsejerne angiver også årsagen manglende kendskab til ledningerne (58 pct.) væsentligt højere end entreprenørerne (24 pct.). Dette kan skyldes, at den mængde skader, som ledningsejerne udtaler sig om, er væsentlig større, og dermed en anden, end den mængde entreprenørerne udtaler sig om, og at fordelingen på årsager her er anderledes. Det kan også være mere subjektivt begrundet, således forstået at begge parter mener, den anden har taget fejl. 2.5 Besparelsens samfundsmæssige værdi Den samfundsmæssige nytte ved indførelse af et ledningsejerregister vurderes at bestå af følgende elementer: Den del af den samlede skadesudgift der kan spares (skader der skyldes manglende kendskab til ledningens beliggenhed) + værdien af den tid entreprenørerne sparer ved indhentning af ledningsejeroplysninger. Tidsbesparelsen er ifølge en tidligere undersøgelse fra FULS estimeret til ca. 90 pct. (opgjort i 1991) i forbindelse med forespørgsel ved projektering. Dette tal menes at ligge i overkanten af den reelle besparelse hos mange typer brugere, men er p.t. det bedste bud. Ledningsejerne sparer tid, fordi entreprenørerne kan orientere sig via Internettet, før de spørger ledningsejeren. Ledningsejerne vil på den anden side risikere at få flere henvendelser fra entreprenører, som uden registret ikke ville være bekendt med ledningsejerens tilstedeværelse i området. Der er ingen reelle tal på, hvor meget tid ledningsejeren kan spare ved registret. Denne tidsgevinst er udeladt af beregningen, idet tidsforbruget er afhængigt af den detaljeringsgrad, som ledningsejerne anvender ved inddateringen af interesseområdet i registret. 10

11 2.5.1 Tidsfaktor Entreprenørernes timeforbrug er opgjort til i alt ca om året timer på søgning af ledningsoplysninger. Det svarer til en administrativ belastning på 91 årsværk (v. 1 mandeår på 1200 timer). Ansættes et mandeår til 1200 nettotimer, er omkostningen for de forespurgte entreprenører 23 mio. kr. om året. FULS s undersøgelse fra 1991 har vist at 90 pct. af den tid, der i dag bruges på søgning af ledningsoplysninger kan spares med et ledningsejerregister. Dermed udgør entreprenørernes tidsbesparelse 20,5 mio. kr./år. Ledningsejerne vil endvidere få en tidsbesparelse ved at de får lettere adgang til ledningsdata, når de selv forespørger i registret. Denne besparelse er ikke medregnet Ledningsejernes tal Det samlede antal graveskader er vurderet til at ligge i et niveau på om året. Ledningsejernes direkte udgift i forbindelse med graveskader beløber sig ifølge undersøgelsen til 194 mio. kr. om året, mens den indirekte udgift beløber sig til 39,5 mio. kr. om året. Ledningsejerne skønner dermed at der er en samlet udgift på ca. 233,5 mio. kr. om året som følge af graveskader. Ledningsejerne angiver at 58 pct. af graveskaderne skyldes entreprenørernes manglende kendskab til ledningernes beliggenhed, hvilket giver en samlet gevinst ved bedre ledningsejerinformation på 233,5 x 0,58 = 135 mio. kr./år. Lægges hertil entreprenørernes tidsbesparelse på 20,5 mio. kr. om året anslår ledningsejerne at den samlede gevinst vil være 155 mio. kr./år Entreprenørernes tal Det samlede antal graveskader er vurderet til at ligge i et niveau på om året. Den direkte udgift ved graveskader er på 42,2 mio. kr. og giver sammen med de indirekte udgifter ved graveskader 17,1 mio. kr. en udgift på i alt 60 mio. kr. om året. Entreprenørerne angiver at 24 pct. af graveskaderne skyldes manglende kendskab til ledningernes beliggenhed. Det giver en samlet gevinst ved bedre ledningsejerinformation på (0,24 x 60 mio.) kr. = 14,2 mio. kr. om året. 11

12 Lægges hertil entreprenørens skønnede tidsbesparelse på 20,5 mio. kr. vil den samlede gevinst if. de deltagende entreprenører i undersøgelsen være på ca. 35 mio. kr. om året. 2.6 Samlet besparelse Ifølge FULS s undersøgelse Rapport vedrørende graveskader fra 1991 skønnes de samlede direkte omkostninger til udbedring af graveskader at ligge omkring 75 mio. kr. om året eller i nutidsværdi 94 mio. kr. om året. Opgøres den samlede samfundsmæssige gevinst efter ovenstående principper og baseret på entreprenørernes tal for manglende kendskab til ledningernes beliggenhed, inkl. entreprenørernes sparede tidsforbrug, vil besparelsen ud fra FULS-opgørelsen i 1991 være 43 mio. i nutidskroner. 4 Den samlede gevinst i år 2002 ved at indføre et system til registrering af ledningsejere vurderes ud fra I & A s undersøgelse at udgøre mellem 35 og 155 mio. kr. om året. De lave tal fra entreprenørerne kan primært forklares bl.a. ved, at budet på det totale antal af skader er mindre hos entreprenørerne, hvilket igen kan forklares ved, at mange skader først konstateres efter entreprenøren har forladt åstedet. Samtidig vil en eventuelt underestimeret population give et mindre estimat på det samlede antal graveskader. Endvidere skal det tages i betragtning, at besparelsen bygger på en forudsætning om, at samtlige skader som følge af manglende kendskab til ledningernes beliggenhed kan undgås. Dette anses dog ikke for sandsynligt, idet der ved brugen af systemet vil opstå fejl, dels ved inddateringen og dels ved brugen af systemet, ligesom der vil være ledningsejere og entreprenører, som formentlig ikke bruger systemet i fuld udstrækning. Den forbedrede forsyningssikkerhed, som borgere, virksomheder og offentlige institutioner forventes at opnå, er ikke estimeret. 5 Endelig har det ikke været muligt at opgøre og medregne slutbrugernes gener eller retssystemets udgifter i forbindelse med behandling af graveskadeerstatningssager. Besparelsen i 2002 ved at oprette et ledningsejerregister vurderes på den baggrund at ligge i størrelsesordenen mio. kr. om året. 2.7 Interessen for et ledningsejerregister blandt respondenterne Såvel ledningsejere som entreprenører udtrykker i undersøgelsen stort ønske om, at der etableres et landsdækkende register over ledningsejere. På en skala fra 1-4 hvor 4 angiver i høj grad angiver ledningsejerne et gennemsnit på 2,82 (el og fjernvarme højere, resten lavere). På samme skala ligger entreprenørernes gennemsnit på 3,28. 4 Dette tal fremkommer som: 24 pct. af 94 mio. kr. (skadeandel, der skyldes manglende kendskab) + 20,5 mio. kr. (tidsbesparelsen). 5 Denne vurdering støttes af betragtningerne om populationens størrelse samt de indirekte omkostninger, som det ikke har været muligt at opgøre og medregne såsom slutbrugernes gener og retssystemets udgifter i ansvarspådragelsessager. 12

13 Tidligere undersøgelser blandt ledningsejere foretaget af FULS peger ligeledes på, at der blandt kommende brugere er stor interesse for et system til registrering af ledningsejere. 2.8 Betalingsvilligheden blandt entreprenører og ledningsejere Betalingsvilligheden for ledningsejere og entreprenører er undersøgt. Ledningsejerne er gennemsnitligt jævnt fordelt over skalaen, ca. 30 pct. ligger i intervallet under 500 kr./år. Der findes dog blandt fjernvarmeværkerne en ikke ubetydelig andel, der er villige til at betale over kr. om året for den nye service. I alt vil ca. 40 pct. af ledningsejerne betale mellem og kr./år for den nye service. Af de meget gravende entreprenører (kabel- og ledningssektionen samt vejbygningssektionen i Danske Entreprenører) er ca. 30 pct. villige til at betale mere end kr./år for et abonnement. Dette faktum bør udnyttes i en betalingsmodel, således at de, der høster størst nytte i tidsbesparelser, også er med til at finansiere systemet. 13

14 3 Juridiske forhold 3.1 Placering af eventuelle regler om ledningsejerregistrering mv. Indførelse af en pligt for ledningsejere til at lade sig registrere i et ledningsejerregister og pligt for bygherrer, entreprenører mv. til at forespørge i et ledningsejerregister forud for iværksættelse af gravearbejder, kræver fastsættelse af bestemmelser herom i en lov. Spørgsmålet er, om disse regler vil kunne implementeres i en allerede eksisterende lov, eller om det vil være nødvendigt at udarbejde en selvstændig lov herom. Reglerne om ledninger og kabler findes i dag beskrevet i forskellige love. Det er uhensigtsmæssigt at fastsætte reglerne i de forskellige love vedrørende ledninger og kabler. Risikoen for at overse en lov, hvori reglerne også skulle have været implementeret er nærliggende, ligesom evt. fremtidige lovændringer vil blive vanskeliggjort, når flere ministerier skal opnå enighed om de påtænkte ændringer. 6 En eventuel forpligtelse for ledningsejere til at lade sig registrere i et ledningsejerregister og en eventuel pligt for bygherrer/entreprenører til at forespørge i et ledningsejerregister, vil ikke blive begrænset til vejarealer. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at implementere bestemmelserne i vejlovgivningen. Det har endvidere været undersøgt, om reglerne vedrørende ledningsejerregistrering mv. vil kunne implementeres i byggelovgivningen. Resultatet af denne undersøgelse er blevet, at byggelovgivningen ikke naturligt vil kunne indeholde de omhandlede regler om forpligtelser for ledningsejere og bygherrer/entreprenører. Det anbefales på den baggrund, at der etableres en selvstændig lov herom. Under de følgende punkter vil ovenfor nævnte lov blive benævnt loven. 3.2 Lovens geografiske afgrænsning Færøerne og Grønland Færøerne og Grønland skal på grund af deres hjemmestyre formentlig ikke være omfattet af loven. Der er dog intet til hinder for, at Færøerne og Grønland senere vil kunne benytte ledningsejerregistret, såfremt der viser sig at være behov herfor. Ved udarbejdelse af et evt. lovforslag om ledningsejerregistrering vil det være nødvendigt nærmere at undersøge, om der skal være mulighed for at sætte loven i kraft på Færøerne og på Grønland. Det anbefales derfor, at loven skal omfatte hele Danmark, med undtagelse af Færøerne og Grønland. 6 Bo von Eyben har i Ansvar for graveskader udtalt, at en eventuel lovgivning om ledningsejerregistrering formentlig mest naturligt kunne gennemføres inden for rammerne af de eksisterende vejlove, dvs. lov om offentlige veje og lov om private fællesveje, men gør samtidig opmærksom på, at det eksisterende FLIS-system ikke er begrænset til gravning i vejarealer. 14

15 3.2.2 Søterritoriet Ifølge Kystdirektoratet må der ikke udføres nogen form for kystbeskyttelse, anlæg eller udbygning af havne eller etableres andre faste anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, uden at der forud er givet tilladelse dertil. Endvidere kan der efter forudgående ansøgning gives tilladelse til blandt andet uddybning og gravning, tele- og datakommunikationskabler samt spildevandsudløb o.a. rørledninger, bortset fra olie-, gas- og fjernvarmeledninger. Desuden giver Trafikministeriet efter forudgående ansøgning tilladelse til anlæg af en ny havn til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk. Energistyrelsen meddeler tilladelse til energiførende kabler og rørledninger på søterritoriet og til etablering af vindmøller på havet. Det anbefales, at søterritoriet ikke skal være omfattet af loven, eftersom gravearbejder på søterritoriet allerede er fuldt reguleret, og eftersom gravearbejder på søterritoriet ikke giver anledning til problemer. 3.3 Lovens anvendelsesområde Loven gælder for såvel entreprenører, bygherrer o.a., som udfører gravearbejder i jorden som ledningsejere. I det følgende ses på ledningsejerne Ledningsbegrebet Loven gælder for alle ejere af nedgravede ledninger, uanset hvilken dybde de befinder sig i. Ledninger kan defineres som kabler, rør eller lignende, herunder føringsrør (trækrør), til kommunikation og signal- eller energitransmission af enhver art samt røranlæg til transport af faste, flydende eller luftformige medier af enhver art. Det skal på den baggrund anbefales, at begrebet ledninger defineres efter som ovenfor anført, og denne definition bør også være retningsgivende for definitionen i loven. Det anbefales endvidere, at loven kun skal omfatte nedgravede ledninger. 1. Forsyningsledningsbegrebet Forsyningsledninger er karakteriseret ved at være en del af et ledningsnetværk, som forsyner et antal kunder med et produkt eller en tjenesteydelse, og som enten ejes eller bruges af et forsyningsselskab. Forsyningsledninger kan enten være en del af et ledningsnet, der forsyner en bredere kreds af forbrugere med en forsyningsydelse 7 (distributionsnet) eller en del af et transmissionsnet, der bringer produktet fra indvinding til værk eller transformerstation inkl. styrekabler, dels distributionsnet. 7 Forsyningsydelsen kan være: El, gas, vand, olie og varme samt tele- og tv-transmission, samt spildevands- og affaldsanlæg. 15

16 2. Stikledningsbegrebet Der er ingen officielt anerkendt definition af en stikledning blandt ledningsejerne, men der eksisterer til gengæld blandt ledningsejerne en ret entydig forståelse af, hvilket forsyningsformål en stikledning har; En ledning, der kobler de enkelte ejendommes egne ledningsnet til forsyningsnettet. Stikledningen lægges normalt således, at afstanden fra forsyningsledningen i offentlig vej til ejendommens modtagepunkt er så kort som mulig og løber fra koblingspunktet til målerpunktet (målerskab eller målerbrønd). Koblingspunktet ligger i vej med stik til ejendommene på begge sider af vejen, mens målerpunktet kan ligge i skel eller inde ved ejendommen. I bymæssig bebyggelse går stikledningen typisk direkte ind til den forsynede ejendom, mens fælles stikledninger, dvs. en stikledning, der forsyner mere end en ejendom, typisk forekommer på landet (og er relativt sjældent forekommende). Fælles stikledninger kan, afhængig af forsyningsselskabernes praksis, blive defineret som en forsyningsledning, ud fra ledningens længde og det antal ejendomme, den forsyner. Det anbefales, at stikledninger defineres i loven, således: En stikledning er en forbindelsesledning mellem distributionsnettet og de enkelte ejendomme Afgrænsningen af registreringspligten for ledningsejere Lovens hovedafgræsning af registreringspligten kan principielt ske ved en positiv eller negativ afgrænsning. Ved en positiv afgrænsning angives specifikt, i hvilke tilfælde registrering skal ske. Ved en negativ afgrænsning opsættes en hovedregel (formodningsregel) for lovens anvendelsesområde, hvorfra der så gøres nogen undtagelser. En positiv afgrænsning vurderes at være omfattende og ikke videre praktisk, da risikoen for at man overser et område i opregningen er stor. Det anbefales, at lovens anvendelsesområde afgrænses negativt, dvs. en hovedregel med specifikke undtagelser. Dernæst skal loven også afgrænses indholdsmæssigt. Der er opstillet to forslag til afgrænsning af lovens anvendelsesområde, som er beskrevet nedenfor. 16

17 3.2.5 Afgrænsning af lovens hovedregel Det offentlige forsyningsnet står i modsætning til den private forsyning, som udelukkende forsyner en enkelt ejers ejendomme. Ved offentlig forsyning forstås at den ydelse, der transmitteres eller stilles til rådighed, er tilgængelig for brugere i forsyningsområdet. Et transmissionsnet betragtes endvidere som offentligt, når nettet evt. via værk eller transmissionsstation - er koblet til et offentligt distributionsnet. Inden for telekommunikation forekommer det, at visse selskaber kun sælger til bestemte tredjemænd. Sådanne net vil også være omfattet af begrebet, når nettet i øvrigt er koblet til et offentligt distributionsnet. Det offentlige forsyningsnet kan i øvrigt være både privat- og offentlig ejet, men det har i denne sammenhæng ingen betydning. Model A - Forsyningsafgrænsning Hovedregel Alle ledninger, der er en del af et offentligt forsyningsnet, er omfattet af registreringspligt. Model B Hovedsagelig arealafgrænsning Hovedregel Alle ledningsejere og alle arter af ledninger er omfattet af registreringspligt. Offentlige forsyningsnet er karakteriseret ved: 1) at nettet forsyner et antal ejendomme eller tjener til afledning af spildevand/affald fra et antal ejendomme. 2) at nettet ejes af et forsyningsselskab. 3) at enhver ejendom i forsyningsselskabets forsyningsområde har krav på at blive tilsluttet forsyningsnettet. Spildevandsnettet er særegent ved, at spildevandsafledningen er en tjenesteydelse, som ejendommene får stillet til rådighed af et spildevandsselskab, i modsætning til forsyningen, der forsyner ejendommen med et produkt. 8 Er der således tale om, at netværket etablerer kunde-/ leverandørforhold - og evt. får CVR-nummer - er der et kommercielt sigte. 17

18 Drænledninger, som er en del af offentlige eller private vejanlæg, kan ikke regnes for en spildevandsledning. Markdrænrør/ledninger falder ligeledes uden for offentlig spildevandsafledning, da de må betragtes som vandløb efter Vandløbsloven. Som offentlig forsyningsnet betragtes også kommercielt drevne brugerdrevne net. Disse net kan have samme formål som offentlig forsyning, hvis brugernettet faktisk tilbyder tilslutning til andre end netbrugerne selv. 8 Forklaringen af de to modeller med undtagelser fremgår af bilag Undtagelser fra lovens anvendelsesområde Med henblik på at undgå utilsigtede virkninger af loven er det nødvendigt at opstille følgende undtagelser 1-5 fra ovenstående hovedregel. Der er næsten fuldstændig overensstemmelse mellem model A og B om undtagelserne fra hovedreglen. Der opstilles nedenfor i alt 5 undtagelser fra ovenstående hovedregel: 1. Stikledninger Stikledninger kobler de forsynede ejendomme på det offentlige forsyningsnet. De kan enten være ejet af ejendommens ejer eller af forsyningsselskabet. Den øgede informationsnytte, som entreprenørerne ville have ved at systemet viste private stikledninger, vurderes ikke at stå mål med det besvær, som landets grundejere ville have ved at skulle registrere deres stikledninger. Anbefaling Ejere af stikledninger har ikke registreringspligt for stikledningen, medmindre stikledningen ejes af et forsyningsselskab. Drøftelser om privatejede stikledninger i offentligt vejareal Arbejdsgruppen har drøftet om privatejede stikledninger skal være undergivet registreringspligt. 18

19 Muligheden for at kræve privatejede stikledninger registreret består allerede i dag med hjemmel i Vejlovgivningen (Standardgraveregulativet 8).9 Problemet er, at stikledningen fra koblingspunktet på forsyningsledningen ind til skellet vil være beliggende i offentligt ejet jord og dermed frembyder risici på linie med andre ledninger i offentligt ejet jord. Hensynene har på den ene side været at sikre et fuldstændigt udbygget register og hensynet til, at entreprenørerne altid vil kunne stole på, at fortegnelsen over ledningsejere gengivet i registret er udtømmende. På den anden side vil en sådan registreringspligt for privatejede stikledninger medføre, at private grundejere forpligtes til at indberette oplysningerne til registret. Dermed pålægges uprofessionelle og ukyndige grundejere en registreringspligt, hvilket uundgåeligt vil medføre en række problemer. Ofte er private grundejere ikke vidende om, hvor deres ledninger er beliggende og kan dermed vanskeligt afgrænse interesseområdet. Samtidig må der imødeses en uensartet registreringsstruktur, eftersom man ikke kan forvente at kunne opnå fyldestgørende indberetninger fra alle landets private grundejere. En manglende indberetning fra en privat ledningsejer vil desuden kunne resultere i, at denne ifalder erstatningsansvar som konsekvens af, at stikledningen overgraves og i værste fald strafansvar, dersom ledningsejeren værger sig ved at indberette oplysningerne. Hertil kommer, at administrationsbyrden i ledningsregistret vil øges betragteligt, eftersom man vil skulle holde kontakt til langt større antal ledningsejere end ellers. Som en alternativ løsning har det været behandlet i udvalget, om registreringspligten i stedet skulle pålægges forsyningsselskabet på vegne af private grundejere, men også dette skønnes at medføre en række problemer, bl.a. at registreringspligten vil kunne opfattes som et kraftigt indgreb i borgernes privatsfære. Herefter anbefaler udvalget, at den del af stikledningen, der er beliggende i offentligt vejareal, ikke omfattes af registreringspligten, medmindre stikledningen ejes af et forsyningsselskab. KL mener, at det er hensigtsmæssigt, at en lov omfatter alle krav om registrering og formidling af ledningsejeroplysninger. Det anbefales imidlertid, at muligheden for på et senere tidspunkt at pålægge grundejerne eller forsyningsselskabet en registreringspligt for privatejede stikledninger i offentligt vejareal holdes åben i forbindelse med en fremtidig udbygning af LER. 9 Standardregulativet giver, i forbindelse med udstedelse af gravetilladelser, kommunerne mulighed for at stille krav om, at ledningerne registreres forsvarligt ( 8 / side 3). Det påhviler således ledningsejeren på anmodning at kunne lokalisere sit anlæg i vejen. Såfremt ledningsejeren ikke er i stand til at give sådanne oplysninger om anlæggets placering, kan vejmyndigheden kræve, at ledningsejeren lader anlægget registrere hos en anden ledningsejer, der råder over den fornødne organisation. Teksten er hentet fra KL s høringssvar til "Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder i veje" af 4. maj KL anbefaler, at et evt. betalingsspørgsmål for registrering af ledningerne aftales direkte mellem de involverede parter. 19

20 2. Ledninger ejet af grundejeren (forskellig fra stikledninger) Ejeren af en fast ejendom, herunder private personer samt offentlige og private virksomheder, kender i de fleste tilfælde beliggenheden af egne ledninger på ejendommen. Det må derfor påhvile ejendommens ejer at informere en evt. entreprenør om beliggenheden af ledningerne. Der henvises nærmere til bilag 5. Model A Anbefaling Ejere af ledninger, som tjener ejendommens private forsyning, har ingen registreringspligt for disse ledninger. Model B Anbefaling Ejere af ledninger, som løber inden for den af ejeren ejede ejendom, har ingen registreringspligt for disse ledninger. 10 Modifikation: Krydser ledningen ejendommens skel, er den omfattet for den del, der ligger uden for ejerens matrikel. Det anbefales, at grundejerne frivilligt kan indregistrere ledninger på egne arealer. Modifikation: Krydser ledningen ejendommens skel, er den omfattet for den del, der ligger udenfor ejerens matrikel. Det anbefales, at grundejerne frivilligt kan indregistrere ledninger på egne arealer. 3. Ledninger ejet af samme grundejer beliggende på flere matrikler Ejeren af en ledning, der er beliggende på ejerens faste ejendom, og som krydser skellet til en anden eller flere andre tilstødende faste ejendomme, er ikke omfattet af registreringspligten, såfremt ledningsejeren også er ejer af den anden eller de andre tilstødende faste ejendomme, hvorpå ledningen løber Konsekvensen vil være, at alle ledninger beliggende på et sammenhængende areal, ejet af samme ejer, er efter denne formulering undtaget, uanset om der er tale om en forsyningsledning eller en ledning, som blot er beregnet på ejendommens egen forsyning. Dermed vil banearealer, havneområder m.v. være undtaget. 11 Denne situation betragtes altså på samme måde som ledninger, der ligger inden for en enkelt ejendom, der er ejet af samme ejer. 20

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014 Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Aftaleindgåelse... 3 2. Ydelsernes omfang... 3 3. Parternes forpligtelser... 4 4. Pris og betalingsbetingelser... 5

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE /MLD Klager: Indklaget energiselskab: KK 8450 Hammel Hammel Elforsyning Net A/S CVR 3247 9243 Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72 26 82 00 Fax 33 18 14 29 CVR-nr. 28 45 81 85 post@energianke.dk

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

1. Indledningen For at stramme teksten op bør heraf i 2. linje erstattes med taksterne.

1. Indledningen For at stramme teksten op bør heraf i 2. linje erstattes med taksterne. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt til mail: nst@nst.dk Solrød Strand, den 15. november 2013 Høringssvar til udkast til vejledning om takster for vand Foreningen af Vandværker i Danmark

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Betalingsreglerne beskriver de anlægsbidrag og øvrige bidrag, som Århus Kommunale Værker opkræver.

Betalingsreglerne beskriver de anlægsbidrag og øvrige bidrag, som Århus Kommunale Værker opkræver. Betalingsregler - Anlægsbidrag og øvrige bidrag 1. Anlægsbidrag 2. Øvrige bidrag 3. Betaling 4. Øvrige bestemmelser 5. Udregning af anlægsbidrag 6. Definitioner Nærværende Betalingsregler er godkendt af

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Pas på ledningerne og livet Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Indledning Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet stærkstrømsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens afsnit 5A omhandler sikkerhedsforskrifter

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Grænseflader til private kloakker m.v. 1 Der

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen. Direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen. Direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Stubbekøbing Fjernvarmeselskab AmbA af 8. oktober 2004 over Stubbekøbing Kommunes afgørelse af 8. september 2004 forlængelse af tilslutningsfristen

Læs mere

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Kollegie 20.635 m2 Vordingborg Uddannelsescenter TV2 Øst Ca. 7.400 m2 Arealets nærmere beliggenhed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. september 2012 12/06521 BETALING FOR VEJBELYSNING Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2012, hvor du som formand for foreningen klager over Kommunens

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. 1 navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Skovby Vandværk A.m.b.a. Skovby Vanværk er stiftet i 1934 og den 27/10-2010 omdannet

Læs mere

Nyt gravetilladelses modul RosyDIGWEB. Nyt Link til ansøgning/færdigmelding. Tidsplan

Nyt gravetilladelses modul RosyDIGWEB. Nyt Link til ansøgning/færdigmelding. Tidsplan Nyt gravetilladelses modul RosyDIGWEB 100 % webbasseret for ansøger og sagsbehandler Integreret kort i ansøgningsdelen Mulighed for flere veje på samme ansøgning Ansøgeren kan se igangværende tilladelser

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen Dato: 19. december 2014 Sag: BITE-14/09801 Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 24. november 2014

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Maj 2011 Vedtægter for Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934 Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Indholdsfortegnelse Paragraffer side 1. Navn og hjemsted... 2 2. Formål... 2 3.

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af. areal til boligformål i Søndersø

Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af. areal til boligformål i Søndersø Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af areal til boligformål i Søndersø Salg sker efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011. Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Thomas Lind Tranberg Vålse Vesterskovvej 14 4840 Vålse

Thomas Lind Tranberg Vålse Vesterskovvej 14 4840 Vålse Thomas Lind Tranberg Vålse Vesterskovvej 14 4840 Vålse 06. NOVEMBER 2014 VARSEL AF PÅBUD OM TILSLUTNING TIL GULDBORGSUND FORSY- NINGS KLOAK SAMT SEPARERING AF REGN- OG SPILDEVAND PÅ EJENDOMMEN Baggrund

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

1.2 Betingelserne gælder fra den 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere betingelser for anvendelse af Services.

1.2 Betingelserne gælder fra den 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere betingelser for anvendelse af Services. Abonnementsbetingelser for brug af Toolpack -Online Services 1. Anvendelse og gyldighed 1.1 Disse betingelser ( Betingelserne ) for anvendelse af Toolpack Online Services ( Services ) gælder for enhver

Læs mere

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen. Kendelse af 3. maj 2001. 00-189.505. Klagerens virksomhed var omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. 1 i lov om forsikringsmæglervirksomhed. (Suzanne Helsteen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. august 2012 12/05626 BET. FOR VEJBELYS. Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. maj 2012 over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Købesummen ønskes ikke offentliggjort. Betinget skøde

Købesummen ønskes ikke offentliggjort. Betinget skøde Afgift: kr. Akt.: Skab: nr. J.nr.: Ejerlav: Bågegård, Tommerup Matr.nr.: Beliggende: Teglværksvej 5690 Tommerup Anmelder: Advokatfirmaet Bisgaard & Dolberg A/S Tallerupvej 39 5690 Tommerup Tlf. 6376 1103

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 RESEN VEST1 Deklaration for område vest og syd for Resen skole Undertegnede ejer af det på vedhæftede kortbilag viste område, omfattende

Læs mere

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller 1 - Krydsningstilladelse 1 Østrup Vindmøller Hører til journalnummer: 06.02.16-P19-2-15 Jysk Vindenergi Aps Strømmen 6 9400 Nøresundby Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1.

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Dato: 20. september 2013 Sag: FO-13/05672-28 Sagsbehandler: /AZN Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Afgrænsninger 2.

Læs mere

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S Vedtægter for Herslev Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted. I/S Herslev Vandværk er et interessentskab stiftet den 30. april 1907. Selskabet har hjemsted i Lejre kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Udover prisen, skal der betales tilslutningsafgift til kloak, el, vand og fjernvarme.

Udover prisen, skal der betales tilslutningsafgift til kloak, el, vand og fjernvarme. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Poul Runo Østervold 24 8900 Randers og Palle Konggaard Irisvej 7 Assentoft 8900 Randers Sagen angår spørgsmålet, om

Læs mere

Kr. 61,25 pr. m² grundareal inkl. moms, i alt kr. 40.425 inkl. moms. Købesummen forfalder til betaling pr. overtagelsesdagen.

Kr. 61,25 pr. m² grundareal inkl. moms, i alt kr. 40.425 inkl. moms. Købesummen forfalder til betaling pr. overtagelsesdagen. Køb & Salg December 2013 Vilkår for salg af byggegrund til brug for beboelse, beliggende Majgårdsparken, Januarvej/Februarvej i Andrup Købesum: Kr. 61,25 pr. m² grundareal inkl. moms, i alt kr. 40.425

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Seniorforsker, civilingeniør, Kirsten Engelund Thomsen Chef for forretningsudvikling, ingeniør Bjarne Spiegelhauer

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Seniorforsker, civilingeniør, Kirsten Engelund Thomsen Chef for forretningsudvikling, ingeniør Bjarne Spiegelhauer (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager]over Energistyrelsen af 13. juli 2006 Afslag på dispensation fra pligten til at stille gyldig energimærkning

Læs mere

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged 17. oktober 2013 Sag 12/05625 / CF E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje

Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje Trafikministeriet Februar1995 FORORD I brev af 10. juli 1990 opfordrede Kommunernes Landsforening Trafikministeriet

Læs mere

Gørlev Antenneforening

Gørlev Antenneforening Love og vedtægter for 1 Foreningens navn er:. 2 Foreningens interesseområde er: Gørlev by. 3 Foreningens formål er at drive og eje et fællesantenneanlæg, der kan forsyne medlemmerne med. 1. Internet og

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris.

1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris. Love for Andelsselskabet Bjergby Mark Vandværk. 1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris. 2 Som medlem af selskabet

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Vedtægter for Refsvindinge Antenneforening. 1. Foreningens navn er Refsvindinge Antenneforening og foreningens hjemsted er Nyborg Kommune.

Vedtægter for Refsvindinge Antenneforening. 1. Foreningens navn er Refsvindinge Antenneforening og foreningens hjemsted er Nyborg Kommune. Vedtægter for Refsvindinge Antenneforening NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 1. Foreningens navn er Refsvindinge Antenneforening og foreningens hjemsted er Nyborg Kommune. 2 1. Foreningens formål er via eget

Læs mere

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg 1 I medfør af 5, 15, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

Anmodning om tilslutning til NemRefusions Virksomhedsservice

Anmodning om tilslutning til NemRefusions Virksomhedsservice Anmodning om tilslutning til NemRefusions Virksomhedsservice Denne anmodning udfyldes forud for tilslutning til NemRefusions system-grænseflade, Virksomhedsservice. Med underskriften på side 5 tilkendegiver

Læs mere