Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser"

Transkript

1 Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet en vejledning med et sæt retningslinjer om gennemførelsen af forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser efter museumslovens kapitel 8. Vejledningen er særligt rettet mod bygherrer og arkæologisk arbejdende museer efter museumslovens kap 8. Formålet med retningslinjerne er at sikre en ensartet praksis landet over. De arkæologiske undersøgelser gennemføres efter Museumlovens bestemmelser (bekendtgørelse nr december 2006) Vejledningens indhold Vejledning er inddelt i en række kapitler, som hver beskriver sin del af af den arkæologisker undersøgelsesvirksomhed. Hvert kapitel indholder mange emner, men her kan du se nogle af de spørgsmål du kan få besvaret. Kapitel 1: Hvilke særlige forhold gælder der for mit anlægsarbejde i forhold til eventuelle arkæologiske undersøgelser og er der noget særligt jeg skal være opmærksom på? Kapitel 2: Hvad er forskellen mellem en større og en mindre forundersøgelse, hvordan foregår en forundersøgelse og hvordan kan jeg bruge resultaterne? Kapitel 3: Hvordan udformes budgetterne for de arkæologiske undersøgelser og hvordan er godkendelsesproceduren og hvorlænge gælder kulturarvsstyrelsens godkendelser? Kapitel 4: Hvad er anlægsarbejdet samlede økonomiske ramme, hvordan bliver muligheden for tilskuddet undersøgt og hvad skal jeg gøre i den sammenhæng? Kapitel 5: Hvordan bliver resultatet af undersøgelsen dokumenteret, hvordan kan jeg som bygherre se hvad der blev fundet på min jord og hvem har retten til resultaterne? Kapitel 6: Hvordan bliver fundene bevaret og hvem skal betale for det, hvilke naturligvidenskabelige analyser kan man udføre for at få endnu flere oplysninger ud af udgravede fund? Kapitel 7: Hvordan kan museet henvende sig til bygherren i forbindelse med et anlægsarbejde, hvad betyder kulturarvsareal og hvordan foregår arkæologiske undersøgelser på fredede fortidsminder?

2 Anlægsarbejder og fortidsminder Vejledningens kapitel 1, version 2 Anlægsarbejder indebærer ofte forskellige former for jordarbejder, der kan være til skade for landets fortidsminder. Museumsloven indeholder derfor en række bestemmelser, der tager hensyn til fortidsminderne. Loven peger bl.a. på vigtigheden af, at de arkæologiske undersøgelser inddrages så tidligt som muligt i planlægningen forud for et anlægsarbejde. Det er det lokale arkæologisk arbejdende museum, som kan oplyse, om der er fortidsminder på et område. Jo tidligere bygherren inddrager museet i planlægningsarbejdet, jo bedre vil muligheden være for, at de arkæologiske undersøgelser kan indarbejdes i planlægningen, og at anlægsarbejdet evt. kan ændres i forhold til fortidsminderne. En udtalelse fra museet om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder på et område kan omfatte alle arealer, hvorpå der skal udføres jordarbejder. Det kan f.eks. være lokalplanarealer, arealer der skal sælges, byggemodnes, udstykkes, bebygges, eller hvor der skal indvindes råstoffer. Byggeri Det arkæologiske museum får underretning om alle byggerier, senest når kommunen giver byggetilladelsen. Bygherren kan forud for et byggeri anmode det arkæologiske museum om en udtalelse om eventuelle fortidsminder på de arealer, der berøres af det kommende byggeri. Det er frivilligt, om en bygherre vil indhente en udtalelse, men med en forhåndsviden om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder på et område har bygherren bedre mulighed for at foretage justeringer af anlægsplanerne. Der kan vise sig både tidsmæssige og økonomiske fordele ved ændring af et byggeri eller ved, at en eventuel arkæologisk undersøgelse på forhånd kan indpasses i tidsplanen for byggeriet. Hvis museet oplyser, at der ikke er fortidsminder på området, kan bygherren frit benytte arealet som planlagt. Hvis museet oplyser, at der er væsentlige fortidsminder på arealet, kan bygherren vurdere, om planerne for jordarbejderne kan ændres, så fortidsminderne ikke berøres, eller om fortidsminderne skal undersøges. Skal der udføres en forundersøgelse eller arkæologisk undersøgelse, er det vigtigt, at museet og bygherren indgår en klar aftale om, hvordan området skal efterlades eller retableres efter endt arkæologisk arbejde. Byggemodning og udstykning Byggemodning omfatter de jordarbejder, der foregår forud for det egentlige byggeri. Det kan f.eks. dreje sig om anlæggelse af veje og arbejdsveje, terrænreguleringer og lednings- og kloaktraceer.

3 Bygherren kan forud for byggemodningen anmode det arkæologiske museum om en udtalelse om mulige fortidsminder. Det er frivilligt, om bygherren vil indhente en udtalelse. Med en forhåndsviden om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder på et område, har bygherren imidlertid bedre mulighed for at foretage justeringer af anlægsplanerne. Er der ved forundersøgelse af et areal til byggemodning fundet væsentlige fortidsminder, skal bygherren tage stilling til, om byggeprojektet skal ændres, så udgravninger undgås helt eller delvis. Museet skal vejlede om, hvordan bygherren kan tage hensyn til fortidsminder, der undtages fra arkæologisk undersøgelse. Salg af jord Sælger af et areal kan henvende sig til det arkæologiske museum for at få en udtalelse om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder på arealet. Også køber kan med fordel via sælger henvende sig til museet for at indhente disse oplysninger. Det vil være af stor betydning for køber af arealet at have nøje information om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder og eventuelle omkostninger ved en arkæologisk undersøgelse. Endvidere kan det være økonomisk fordelagtigt, at alle fortidsminder på arealet undersøges på én gang. Større vejanlæg Vejdirektoratet og Kulturarvsstyrelsen har i fællesskab udarbejdet en samarbejdsbeskrivelse, Arkæologi og statens veje, der er en vejledning i samarbejde og kommunikation mellem anlægsmyndigheden, det arkæologiske museum og Kulturarvsstyrelsen ved større vejbyggerier. Ledningsarbejder Ledningsarbejder foretages som oftest i smalle traceer gennem landskabet. På trods af at anlægsarealet er smalt, er der risiko for at gennemskære væsentlige fortidsminder som f. eks. begravelser. Det kan anbefales, at bygherren i god tid kontakter det arkæologiske museum for at få en udtalelse om risikoen for, at væsentlige fortidsminder derved ødelægges. Ved en tidlig inddragelse af det arkæologiske museum kan der være mulighed for at ændre et planlagt ledningsforløb, ligesom museet kan anbefale flere løsningsmodeller for det arkæologiske arbejde, ofte overvågning, mens jordarbejdet foretages. Pælefundering Ved pilotering er det ofte små arealer, der berøres, men tilsammen kan de udgøre en stor andel af det samlede anlægsområde. Det afhænger af en konkret vurdering af det enkelte jordarbejde og af fortidsmindets karakter, hvornår piloteringen er så ødelæggende for fortidsmindet, at en arkæologisk undersøgelse er nødvendig. Museumslovens bestemmelser omfatter alene de områder, som berøres af et jordarbejde. En bygherre skal derfor kun betale for undersøgelsen af de fortidsminder, der ville blive ødelagt ved jordarbejdet.

4 Jordvarme Kulturarvsstyrelsen vurderer som udgangspunkt, at anlæggelsen af jordvarme, f.eks. i form af gravning af grøfter eller nedpløjning af rør, skal opfattes som en trussel mod evt. fortidsminder på hele det areal, hvor jordvarmen etableres. Det vil sige, at områderne mellem de gravede grøfter/nedpløjede rør også vurderes at være truede af jordvarmeanlægget. Museet kan foreslå bygherre, at der forud for igangsættelsen af anlægsarbejdet bliver udført en forundersøgelse på arealet større eller mindre men bygherre kan som altid fravælge forundersøgelsen. Hvis der ikke er udført en forundersøgelse på arealet, og der påvises fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejdet, kan arbejdet standses i lighed med ethvert andet anlægsarbejde. Som ved alle andre standsningssager kan der kun stilles krav om undersøgelse af det område, hvor der konkret er påvist væsentlige fortidsminder og kun efter godkendelse i Kulturarvsstyrelsen. Jorddepoter, støjvolde og trykskader Jorddepoter og støjvolde kan alene ved det tryk, som den tilførte jord forårsager på de underliggende lag, skade mere sårbare fortidsminder som f.eks. begravelser og trækonstruktioner. Ved anlægsarbejder som jorddepoter og støjvolde er det Kulturarvsstyrelsen, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om trykket fra et jorddepot kan være til skade for eventuelle fortidsminder. Vurderingen baseres især på faktorer som f.eks. muldafrømning, jordbundsforhold og fortidsmindernes karakter og bevaringsgrad. Det arkæologiske museum kan kontaktes for en udtalelse om, hvorvidt der er væsentlige fortidsminder på arealet. Trykskader kan også forårsages af kørsel med tunge maskiner. Sådanne skader kan imidlertid ofte forebygges ved, at der udlægges køreplader efter anvisning fra museet. Er der ved afrømning af muld på et areal fundet væsentlige fortidsminder, skal der som udgangspunkt foretages en arkæologisk undersøgelse. Museumslovens bestemmelser omfatter alene de områder, som berøres af jordarbejdet. Bygherren skal derfor kun betale for undersøgelse af de fortidsminder, der berøres af anlægsarbejdet. Råstofindvinding Især for råstoferhvervet kan det være af stor betydning så tidligt som muligt i planlægningsfasen at få kortlagt, om der er væsentlige fortidsminder på et graveområde. Jo tidligere indvinderen anmoder det arkæologiske museum om en udtalelse, desto bedre er mulighederne for at vurdere de økonomiske omkostninger. Museet kan vejlede indvinderen i spørgsmålet om bevaring eller undersøgelse af væsentlige fortidsminder. Kirkegårde

5 i. Generelle bestemmelser Anlægsarbejder på kirkegårde, som hører under Kirkeministeriet, er ikke omfattet af museumslovens bestemmelser. På kirkegårde er Nationalmuseet konsulent for det arkæologiske arbejde. Der henvises til: Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar ii. Nedlagte kirkegårde Jordarbejder på nedlagte kirkegårde er omfattet af museumslovens bestemmelser. Det arkæologiske museum kan forud for et anlægsarbejde afgive en udtalelse om eventuelle fortidsminder på stedet, eventuelt baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Bygherren og museet bør desuden aftale, hvordan grave og skeletdele efterfølgende skal håndteres bl.a. af hensyn til presse og offentlighed. Golfbaner Ved anlæggelse af golfbaner kan etablering af et samarbejde mellem bygherre og det arkæologiske museum allerede i planlægningsfasen minimere både tidsforbrug og omkostninger ved arkæologiske undersøgelser. Dansk Golf Union og Kulturarvsstyrelsen har i 2007 udgivet en vejledning under titlen Golf og Arkæologi. Den henvender sig primært til golfklubber, museer, initiativtagere til nye golfbaner, golfbanearkitekter og myndigheder. Skovrejsning Den primære trussel mod fortidsminderne i forbindelse med skovrejsning er dybdepløjning og reolpløjning. Skovrejsning foretages af staten, offentlige myndigheder og private ejere med eller uden statsligt tilskud. Der gælder forskellige bestemmelser for finansiering af arkæologiske undersøgelser ved de forskellige typer skovrejsning. En arkæologisk forundersøgelse er altid frivillig for den, der foretager skovrejsning. Findes der under dybdepløjning fortidsminder, skal arbejdet som ved ethvert andet jordarbejde standses, og fundet straks meldes til det arkæologiske museum, der vurderer, om der er tale om et væsentligt fortidsminde. Museet kan ligeledes foretage en standsning af jordarbejdet, hvis der under jordbearbejdningen påtræffes fortidsminder. En sådan standsning skal efterfølgende godkendes af Kulturarvsstyrelsen. Privat skovrejsning med tilskud fra staten Naturstyrelsen administrerer bestemmelserne om tilskud til privat skovrejsning. Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen har indgået en aftale om, at de arkæologiske museer skal have indflydelse på omfanget og karakteren af jordbearbejdningen forud for privat skovrejsning med tilskud. Naturstyrelsen afholder en del af udgifterne til forundersøgelsen. Aftalen giver museet mulighed for at vurdere de enkelte ansøgninger om skovrejsning og for at få indflydelse på den

6 jordbearbejdning, der skal foretages forud for en skovrejsning. Tilskudsordningen administreres af Kulturarvsstyrelsen. Størrelsen af det tilskud museet får til forundersøgelser, afhænger af størrelsen af det areal, der skal dybdepløjes. Skovrejseren har derfor ikke udgifter til forundersøgelser, men tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder kan få indflydelse på skovrejsningsprojektet. Den hyppigste ændring er at undlade dybdepløjning, men i sjældnere tilfælde kan området friholdes for såvel dybdepløjning som tilplantning. Museernes administration af den private skovrejsning med tilskud følger en tidsplan, hvorefter museerne inden 1. januar skal indstille til Naturstyrelsen, hvilke områder der på grund af væsentlige fortidsminder, ikke bør dybdepløjes. Naturstyrelsen afgør på baggrund af indstillingerne, om området må dybdepløjes. Forundersøgelsesskema Offentlig skovrejsning Når en statslig eller kommunal myndighed står for skovrejsningen, er det denne myndighed, der skal betale for en større arkæologisk forundersøgelse. Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen har en aftale om, at museerne får meddelelse om alle nye statslige skovrejsningsområder. Der indgår i aftalen en model for betaling for forundersøgelserne forud for skovrejsningen. Områder med væsentlige fortidsminder vil normalt blive friholdt for dybdepløjning og i stedet f.eks. indgå som lysninger i en kommende skov. Læhegn Dybdegående jordbehandling ved plantning af læhegn kan ødelægge væsentlige fortidsminder. Arkæologiske forundersøgelser i læhegnstraceer vil i langt de fleste tilfælde være mindre forundersøgelser, dvs. at det arkæologiske museum betaler forundersøgelsen. En forundersøgelse er altid frivillig for ejeren af læhegnet. Findes der under dybdepløjningen fortidsminder, skal arbejdet som ved ethvert andet jordarbejde standses, og fundet straks meldes til museet, der vurderer, om der er tale om væsentlige fortidsminder. Museet kan ligeledes foretage en standsning af jordarbejdet, hvis der under jordbearbejdningen findes fortidsminder. Kulturarvsstyrelsen og FødevareErhverv har imidlertid indgået en aftale om, at museerne har mulighed for at få indflydelse på jordbearbejdningen i forbindelse med kollektive læhegn, hvortil der søges om tilskud på 60 %. En af betingelserne er, at der ved ansøgningen til FødevareErhverv vedlægges en udtalelse fra et arkæologisk museum om tilstedeværelsen af fortidsminder. Herefter vurderer FødevareErhverv, om der, som følge af udtalelsen, skal knyttes en betingelse til tilskuddet om, at der ikke må pløjes dybere end ved almindelig landbrugspløjning.

7 Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet et skema, som museer og ansøgere skal anvende. Museerne anvender skemaet i forbindelse med udtalelsen. Indstilling til friholdelse for dybdepløjning foretages efter retningslinjer for faglige kriterier. Læhegn uden tilknytning til landbrug Etableringen af læhegn til f.eks. afskærmning af bygninger betragtes som et almindeligt anlægsarbejde. Der vil i disse tilfælde ofte være tale om mindre forundersøgelser, der betales af det arkæologiske museum, hvorimod en senere undersøgelse af væsentlige fortidsminder skal betales af bygherren. Naturgenopretning Projektering og gennemførelse af projekter med genopretning af f.eks. vådområder er ofte kompliceret, omfatter som regel store arealer og kan indeholde mange forskellige arbejdsgange. Ofte er det først ved detailprojekteringen, at anlægsmyndigheden får overblik over, hvor der præcis skal foretages jordarbejder i forbindelse med projektet, og Kulturarvsstyrelsen anbefaler derfor, at planmyndighed og museum her arbejder nært sammen. I forbindelse med denne type anlægsarbejder kan såvel almindelige søgegrøfter som overvågning anvendes som forundersøgelse. En forundersøgelse er altid frivillig. Det er ofte umuligt for anlægsmyndigheden at friholde væsentlige fortidsminder. Sidst opdateret

8 Tilrettelæggelse af arkæologiske undersøgelser Vejledningens kapitel 2, version 2 Et arkæologisk museum har forskellige muligheder for at vurdere, om der er væsentlige fortidsminder på et område. Ud over den generelle viden om områdets kulturlandskab vil museet i vurderingsfasen også inddrage oplysninger fra arkiverne (arkivalsk kontrol) og eventuelt foretage en afsøgning af det aktuelle område (rekognoscering). Som regel vil museet dog være nødt til at udføre en arkæologisk forundersøgelse på arealet for at være i stand til at give en bindende udtalelse. På grundlag af resultatet af forundersøgelsen kan museet vurdere, om der er væsentlige fortidsminder på området, og om en egentlig undersøgelse vil være nødvendig. Kulturarvsstyrelsen skal godkende budgetter for større forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser, inden de iværksættes. Udtalelse og arkivalsk kontrol En bygherre kan bede det arkæologiske museum om at give en udtalelse om, hvorvidt der er væsentlige fortidsminder på et areal jf. museumslovens 25. En sådan udtalelse fra museet skal udformes efter samme principper af alle landets arkæologiske museer. Den arkivalske kontrol i forbindelse med udtalelsen bygger på kendt viden, dvs. både museets generelle viden om de lokale topografiske forhold og tidligere registreringer af arkæologiske fund i området. På baggrund heraf giver museet en overordnet beskrivelse af, hvor der hidtil er registreret fortidsminder, samt hvor der findes fredede fortidsminder og kulturhistoriske interesseområder (kulturarvsarealer). Museet vil i forbindelse med den arkivalske kontrol meddele, om det er nødvendigt at foretage en forundersøgelse for at give en udtalelse. På baggrund af dette kan bygherren bede om at få foretaget en forundersøgelse. Den arkivalske kontrol udføres af museet uden udgifter for bygherre. Udtalelsen er bindende i den forstand, at hvis et areal er erklæret uden væsentlige fortidsminder, og der alligevel dukker væsentlige fortidsminder op, når jordarbejdet er begyndt, er bygherren ikke økonomisk ansvarlig for den arkæologiske undersøgelse heraf. Udgifterne skal i stedet afholdes af Kulturarvsstyrelsen, jf. museumslovens 27, stk. 5, nr. 2. Større og mindre forundersøgelser Adskillelse mellem mindre og større forundersøgelser I museumsloven skelnes der mellem mindre og større forundersøgelser. I praksis dækker en mindre forundersøgelse et anlægsområde på mindre end m2. Mindre anlægsarbejder f.eks. opførelse af en ejendom på en parcelhusgrund vil således normalt medføre en mindre forundersøgelse. For middelalderlige bykerner gælder dog ifølge bemærkningerne til lovforslaget,

9 at forundersøgelser her oftest vil betragtes som større forundersøgelser uanset størrelsen på anlægsområdets areal. Det samme kan gælde ved større anlægsarbejder f.eks. til offentlig benyttelse eller erhvervsbenyttelse, anlæg af veje og etablering af naturgasledninger mv. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering. Kulturarvsstyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om der er tale om en mindre eller større forundersøgelse jf. 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 14. dec om museer mv. Forundersøgelsens formål Formålet med en forundersøgelse er at afklare, om der er bevaret fortidsminder på et areal. Forundersøgelsen skal klarlægge eventuelle fortidsminders udstrækning, bevaringstilstand og karakter - med andre ord afgøre, om der er tale om væsentlige fortidsminder. Væsentlige fortidsminder har høj kulturhistorisk informationsværdi og bidrager med ny viden om fortiden, både lokalt og nationalt. Forundersøgelsen er grundlaget for en beslutning om, hvorvidt arealet eller dele heraf umiddelbart kan frigives til jordarbejder, eller der skal udarbejdes et budget for en arkæologisk undersøgelse for at dokumentere fortidsminderne på stedet. Resultatet af en forundersøgelse er en afrapportering til bygherren i form af en statusrapport. Af den fremgår det, om og i givet fald hvor der er arkæologiske interesser inden for det undersøgte område, og om de giver anledning til videre undersøgelse, hvis bygherren fastholder sit anlægsprojekt. Retningslinjer for tilrettelæggelse og gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser Retningslinjerne for arkæologiske forundersøgelser er af generel karakter. Da topografi og geologi varierer fra egn til egn, kan strategi og metode ved forundersøgelserne være forskellig. Ved større forundersøgelser anbefales maskintyper, der kan afrømme op mod m søgegrøft pr. arbejdsdag afhængig af maskintype, førerens erfaring, vejrlig, muldtykkelse, jordbundsforhold m.v. Bæltemaskiner eller maskiner på hjul med minimum 2 m bred rabatskovl vil ofte være at foretrække. Som minimumsbredde på søgegrøfter anbefales 2 m, men i nogle tilfælde kan 3-4 m brede søgegrøfter være nødvendige. Ved forundersøgelse vil museet kunne lokalisere de fleste bosættelsesspor fra ældre stenalder frem til nyere tid. Enkeltliggende grave under flad mark, mindre grupper af grave, stærkt nedpløjede gravhøje, dårligt bevarede spor af hustomter, ovne, vandmøller og små, oppløjede stenalderbopladser m.v. vil dog kunne overses selv ved udlægning af et finmasket net af søgegrøfter. Derfor er det vigtigt, at udgravningslederens viden om de lokale kulturhistoriske og topografiske forhold er så stor, at forundersøgelsens strategi og metode kan tilpasses den konkrete situation. Omfanget af forundersøgelsen er en afvejning mellem at opnå størst mulig viden om fortidsmindets karakter, datering, bevaringsgrad og udstrækning og samtidigt undgå at skabe fysiske forhindringer for en eventuel efterfølgende fladeafdækning. Hvis fortidsmindet eller dele heraf senere skal friholdes og bevares, skal skader og indgreb i fortidsmindet begrænses mest muligt.

10 Større arealer Ved en arkæologisk forundersøgelse på flader er det som hovedregel kun nødvendigt med maskinkraft at fjerne overjord/pløjelag. Fortidsminderne er herefter synlige i undergrunden (råjorden) og kan registreres. Ved en forundersøgelse trækkes en række såkaldte søgegrøfter på det berørte areal. Mulden lægges som en vold langs den ene side af grøften, mens eventuel råjord lægges for sig, således at entreprenøren ved den senere tildækning kan kaste råjorden ned, før mulden lægges på. For at en forundersøgelse kan være grundlag for en forsvarlig vurdering af, om et areal rummer væsentlige fortidsminder, kan det være nødvendigt at afdække op mod 20 % af området. En sådan dækningsgrad kan f.eks. nås ved udlægning af 2 m brede søgegrøfter med 15 m s afstand samt ved udvidelser af grøfterne de steder, hvor det skønnes nødvendigt. Omfanget af forundersøgelsen sker på baggrund af en konkret vurdering. Undersøgelsesstrategien tilpasses altid topografien og fortidsminderne. Ved en forundersøgelse dokumenteres kun de i udgravningsfladen synlige spor af fortidsminder, men det kan være nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse af udvalgte enkelte fortidsminder for at opnå tilstrækkelig viden til at kunne vurdere fortidsmindernes karakter og alder. Traceer Ved forundersøgelser af traceer vælges, afhængigt af traceernes bredde, mellem forskellige forundersøgelsesstrategier. I smalle traceer (2-10 m) kan det med fordel forsøges at indarbejde den arkæologiske forundersøgelse som en integreret del af anlægsarbejdet. Da hele muldlaget ofte under alle omstændigheder skal fjernes fra traceet, er det en mulighed, at museet styrer og overvåger muldafrømningen forud for igangsættelsen af selve anlægsarbejdet. I princippet bliver traceet derved én stor søgegrøft. Denne fremgangsmåde kræver klare, skriftlige aftaler om tidsplan og afregning af maskin- og timeforbrug m.v. I brede traceer, over 10 m, kan ovennævnte fremgangsmåde være vanskelig at praktisere, og en forundersøgelse vil ofte være af samme karakter som på større flader. Af praktiske årsager udlægges søgegrøfterne ofte efter traceets orientering. Middelalderlige kulturlag i byerne Forundersøgelser i middelalderlige bykerner har til formål at afklare, hvor kulturlag og/eller andre kulturhistoriske anlæg på arealet er bevaret, samt at fastslå kulturlagenes tykkelse, udstrækning, karakter, kompleksitet, alder og kulturhistoriske værdi. Kulturlag er ophobning af de fysiske spor efter menneskelig aktivitet gennem århundreder. Det kan være spor af beboelse, håndværk, begravelser og affaldshuller m.m. Kulturlag kan i Danmark være fra få cm og op til 5 m tykke og består af lag på lag med spor efter skiftende funktioner. Kulturlagenes rækkefølge iagttages og registreres bl.a. i lodrette profiler gennem udgravningen, så genstande og observationer kan knyttes til de enkelte lag. Kulturlag er konstateret i 55 af landets 70 middelalderbyer. Disse byer er udpeget som kulturhistoriske interesseområder af national betydning (kulturarvsarealer).

11 Arkæologiske forundersøgelser i middelalderlige bykerner vil som udgangspunkt blive betragtet som større forundersøgelser uanset størrelsen af det berørte areal. Årsagen hertil er bl.a., at næsten enhver arkæologisk undersøgelse i de middelalderlige byer er omfattende pga. de ofte meget komplekse kulturlag. Det er ofte tidskrævende at foretage forundersøgelse af kulturlag, og det ligger derfor udenfor rammerne for en mindre forundersøgelse. I de middelalderlige byer vil en traditionel forundersøgelse ofte have en negativ effekt på de lagmæssige sammenhænge, og en traditionel søgegrøft vil ofte være en praktisk forhindring, der vanskeliggør det efterfølgende arbejde i udgravningsfeltet. I forbindelse med sløjfning af moderne kældre, samlebrønde m.m. er det muligt at iagttage lagfølgen på stedet, ligesom eventuelle geotekniske prøver, som bygherren foretager, kan give oplysninger herom. Boreprøver kan også være et led i en forundersøgelse. Hvis dette ikke giver tilstrækkelig information, kan der med maskine eller med håndkraft graves enkelte, mindre felter på f.eks. 2,5 x 2,5 m. Disse huller placeres, hvor de forventes at medføre færrest ødelæggelser af fortidsminderne. Hvis der i et søgefelt findes konstruktioner af f.eks. træ, tegl eller sten skal de registreres og efterlades urørt, indtil en egentlig undersøgelse eventuelt skal finde sted. Ved en forundersøgelse i de middelalderlige bykerner anbefales det, at boreprøver, søgefelter og/eller opgravninger af moderne ledningsgrøfter og lignende samlet udgør ca % af den totale flade. Med en sådan dækningsgrad vil det være muligt at foretage en forsvarlig vurdering af omfanget af eventuelle væsentlige fortidsminder på arealet. Ved forundersøgelsen skal alle kulturlag og konstruktioner som udgangspunkt registreres. Alle middelalderlige bykerner er udpeget af Kulturarvsstyrelsen som kulturarvsarealer. Fortidsminder på kulturarvsarealer er omfattet af beskyttelsen i museumslovens 27, stk. 1 som andre væsentlige fortidsminder. Hensigten med denne status er så vidt muligt at undgå at ødelægge fortidsminderne. Det vil derfor indgå i Kulturarvsstyrelsens tilskudsvurdering, om et område har status som kulturarvsareal. Andre anlæg Kulturlag findes også uden for de middelalderlige bykerner. Ligesom det gælder for de middelalderlige kulturlag i byerne, kan en maskinel forundersøgelse også på andre typer af lokaliteter med bevarede kulturlag have en negativ effekt på mulighederne for arkæologiske analyser og medføre praktiske problemer i forbindelse med en eventuel efterfølgende udgravning. Forundersøgelser på lokaliteter med bevarede kulturlag kan derfor med fordel gennemføres ved boringer suppleret med åbning af mindre søgefelter. Nogle typer fortidsminder er for komplekse til, at almindelig forundersøgelse kan foretages. Det drejer sig f.eks. om overpløjede gravhøje, storstensgrave, køkkenmøddinger, ovne, vandmøller el. lign. I sådanne tilfælde skal særlige og typisk mere tidskrævende metoder tages i anvendelse ved forundersøgelsen, for at fortidsmindet kan vurderes fyldestgørende.

12 I forbindelse med en undersøgelse af et fortidsminde fra nyere tid (dvs. efter ca. 1536) kan skriftlige kilder øge forhåndsviden om stedet. En sådan udvidet arkivalsk kontrol kan være en del af forundersøgelsen, idet den kan gøre undersøgelsen mere effektiv og dermed reducere de samlede omkostninger. iv) Arkæologisk overvågning Arkæologisk overvågning er praktisk set en mellemting mellem en større forundersøgelse og en egentlig arkæologisk undersøgelse. I museumslovens forstand betragtes arkæologisk overvågning imidlertid som en større forundersøgelse og følger reglerne herfor, jf. 26, stk. 2. Overvågning anvendes som oftest på steder, hvor traditionel forundersøgelse er vanskelig at udføre, ofte i forbindelse med anlægsarbejder på asfalterede arealer eller smalle traceer i forbindelse med ledningsarbejder i jorden. Der kan være fordele ved, at jordarbejdet kan foregå samtidigt med eller i umiddelbar forlængelse af det arkæologiske arbejde. Ulemperne er, at det sjældent er praktisk muligt at ændre traceet, hvis der under anlægsarbejdet findes væsentlige fortidsminder. Et budget for arkæologisk overvågning omfatter et løbende tilsyn med anlægsarbejdet samt registrering af mindre omfattende fortidsminder. Hvis der under overvågningen findes mere omfattende fortidsminder, skal der udarbejdes budget for en egentlig arkæologisk undersøgelse Arkæologiske undersøgelser Museet tager i udtalelsen til bygherre stilling til, hvorvidt det pågældende anlægsarbejde indebærer en risiko for at ødelægge væsentlige fortidsminder. Det vil også fremgå, hvorvidt det vil være nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse, jf. museumslovens 25, stk. 2. Udgifter til den arkæologiske undersøgelse afholdes af bygherren, jf. 27, stk. 4. Ligesom ved en større forundersøgelser skal museet udarbejde et budget for en eventuel arkæologisk undersøgelse. Budgettet skal sendes til godkendelse hos Kulturarvsstyrelsen, inden bygherren får det forelagt. Kulturarvsstyrelsen vurderer i forbindelse med budgetgodkendelsen altid, om styrelsen kan give tilsagn om tilskud til udgifterne til den arkæologiske undersøgelse, jf. 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr af 14. dec om museer mv. Bygherren skal således ikke søge om at få tilskud, idet tilskudsvurderingen indgår som en integreret del af Kulturarvsstyrelsens afgørelse om gennemførelse af undersøgelsen. Undersøgelserne iværksættes først, når bygherre skriftligt har godkendt budgettet. Kulturarvsstyrelsen skal ligeledes godkende museets regnskab for den udførte undersøgelse, inden museet sender fakturaen til bygherren, jf. 10, nr. 28, i bekendtgørelse nr af 14. dec om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen. Efter gennemført undersøgelse kan jordarbejdet iværksættes som beskrevet i statusrapporten. Andre former for arkæologiske undersøgelser

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010 April 2010 Henvendelse: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 e-mail: post@aabenraa.dk hjemmeside: www.aabenraa.dk Retsregler: Grundene udbydes til salg jf. bekendtgørelse

Læs mere

Kravspecifikation. Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014

Kravspecifikation. Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 Kravspecifikation Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 1 Indhold: 1. FORMÅL, OMFANG OG INDHOLD... 3 2. ORDFORKLARINGER... 3 3. LEVERANCERNE... 4 3.1 OPGAVER DER SÆRLIGT ER

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015.

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Lyngby-Taarbæk Kommune har den 27. marts 2015 modtaget nedenstående spørgsmål til udbudsvilkårene: Spørgsmål Til brug for nærmere afklaring af udbudsmaterialet

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg Vurdering Baggrunden for nærværende forslag til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby

Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby 15/12/2011

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

GENERELLE SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde i 2014

GENERELLE SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde i 2014 Hjørring Kommune GENERELLE SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde i 2014 Indhold 1. Udbud 2. Reservation af grunde 3. Betalingsbetingelser 4. Tilslutningsbidrag 5. Salgsomkostninger 6. Afmærkning

Læs mere

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens 1.2. Køber: Adresse Cpr.nr./CVR. nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget erhvervsparcel,

Læs mere

KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Willemoesgade 15, 5610 Assens 1.2. Køber: Navn Adresse Cpr.nr./SE nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød J.nr.: 8914557 RHH/LCM/mer Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød 1. PARTERNE Frederiksborg Gymnasium og HF Carlsbergvej 15 3400 Hillerød Danmark www.frederiksborg-gymhf.dk

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Afsnit I. Indledende bestemmelser

Afsnit I. Indledende bestemmelser Bekendtgørelse om støtte under Grøn Omstillingsfond I medfør af 3, stk. 1 og 2 samt 3 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven.

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven. Ringsted Landsbynet Att. Lars Lundgren Sendt pr. mail til: lars.lundgren@ringstedlandsbynet.dk Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til opstilling af 35 m høj antennemast til radio- og datakommunikationsformål

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen

Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen NaturErhvervstyrelsen, Tønder Fiskeriudviklingsprogram

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde ved Fælledvej i Hundelev

SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde ved Fælledvej i Hundelev SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde ved Fælledvej i Hundelev Indhold 1. Udbud 2. Overtagelse 3. Betalingsbetingelser 4. Afmærkning af skel 5. Byggetilladelse 6. Kulturarv 7. Skader i

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum VEJLEDNING REVIDERET JUNI 2009 JUNI 2009 Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum KULTURARVSSTYRELSEN

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om god praksis vedrørende dokumentation for udgifter afholdt af eksterne konsulenter. Juni 2011

Notat til Statsrevisorerne om god praksis vedrørende dokumentation for udgifter afholdt af eksterne konsulenter. Juni 2011 Notat til Statsrevisorerne om god praksis vedrørende dokumentation for udgifter afholdt af eksterne konsulenter Juni 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 God praksis vedrørende dokumentation

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

For projekter, der har en varighed på et år eller mindre, er der ikke krav om, at der udarbejdes statusredegørelser, men alene en slutrapportering.

For projekter, der har en varighed på et år eller mindre, er der ikke krav om, at der udarbejdes statusredegørelser, men alene en slutrapportering. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018 Cykelpuljen ( Pulje til mere cykeltrafik )- vejledning til statusredegørelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af. areal til boligformål i Søndersø

Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af. areal til boligformål i Søndersø Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af areal til boligformål i Søndersø Salg sker efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011. Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v.

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. I medfør af tekstanmærkning nr. 115 ad 29.24.14 på finansloven for 2013, fastsættes: Tilskudsberettigede

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Ændring af. af Udsættelse projektet?

Ændring af. af Udsættelse projektet? Ændring af Ændring Overdragelse af Udsættelse projektet? budgettet? af projektet? af projektet? Kursus for LAG koordinatorer maj/juni 2011 1 Rubrik A (projekttitel) og B (CVR-nr.) Entydig og dækkende titel.

Læs mere

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opsætte 2 midlertidige pavilloner på ejendommen matr.nr. 492d Holm, Nordborg, der ligger på Baunbjergvej 13, Holm, 6430 Nordborg.

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Vejledning om aflæggelse af regnskab og revision af Undervisningsministeriets

Vejledning om aflæggelse af regnskab og revision af Undervisningsministeriets Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om aflæggelse af regnskab og

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Kontrakt indgået mellem. [Leverandøren] Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Center for Ressourcer Njalsgade 13 2300 København S

Kontrakt indgået mellem. [Leverandøren] Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Center for Ressourcer Njalsgade 13 2300 København S Teknik- og Miljøforvaltningen [dd.mm.åååå] Sagsnr. 2010-115960 Dokumentnr. xxxx Kontrakt indgået mellem [Leverandøren] og Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer Njalsgade

Læs mere

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket 1 Formål: Brønderslev Ordningens formål er at yde hjælp til selvhjælp for de i kommunen hjemmehørende og i samvirket optagne foreninger, der ud fra sine aktiviteter

Læs mere

Foreningen Skalborg Aktivitetsplads Helle Hvass Markusen Birke Alle 12 9200 Aalborg SV

Foreningen Skalborg Aktivitetsplads Helle Hvass Markusen Birke Alle 12 9200 Aalborg SV Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Foreningen Skalborg Aktivitetsplads Helle Hvass Markusen Birke Alle 12 9200 Aalborg SV #CPR/CVR# 10 - for ukompliceret byggeri 2. 10. 2013 Opførelse af legeplads

Læs mere

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om. Markedsmodningsfonden

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om. Markedsmodningsfonden Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om Markedsmodningsfonden 2/8 Indholdsfortegnelse: A. Indledning... 3 B. Budget... 3 C. Regnskab... 3 D. Udbetaling af tilskud i projektperioden... 4 E.

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted.

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted. Kaj Schnack Roskildevej 454 4100 Ringsted Sendt pr. mail til: kaischnack@gmail.com Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted,

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR

PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR Dato 14. juli 2014 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska Mail zaj@vd.dk Telefon Dokument 14/09216-2 Side 1/6 PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR Regelgrundlag 1. Projekter skal gennemføres i overensstemmelse

Læs mere

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Anne Palmgren Juul Dir: 79755696 Mob: e-mail: anne.palmgren.juul @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-106-14

Læs mere

Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser

Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser Miljøstyrelsens Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand Bilag 3a: Miniudbudsbetingelser Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg)

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg) 16.12.1999/hmg redigeret i pkt. 1, 3.9 og 12.2, 22.02.2000/hmg godkendt af Aalborg Byråd 13. marts 2000 redigeret i pkt. 3.2, 4.2, og 5.2, 27.04.2004/ej redigeret i pkt. 3.1, 3.9, 3.10, og 4.5, 26.10.2004/ej

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk Haderslev Kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 14 bhal@haderslev.dk 27. februar 2015 Sagsbehandler: Britt

Læs mere

E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013

E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltn. Rønnedevej 9 4100 Ringsted Center for Projekttilskud J.nr.: 32317-F-13-00183 Ref.: Anne van Gellekom E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013 Tilsagn om tilskud til forundersøgelse

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Standardvilkår: Støtte til Sporskifte (februar 2015) 1. Indledning Sekretariatet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (herefter blot sekretariatet) fastsætter standardvilkår for tilsagn fra fonden,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag 1 Indledning DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER Dette notat er udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling af institutionens lovgivningsmæssige grundlag samt genopretning af økonomien

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt A. EJERSEN Udkast til Rådgivningskontrakt Indholdsfortegnelse 1. Parterne 1 2. Opgaven 1 3. Aftalegrundlag 2 4. B. RÅDGIVERSENS ydelser 2 5. A. EJERSENS ydelser 2 6. Tidsfrister 3 7. Økonomisk grundlag

Læs mere

Sådan laver du et miniudbud. Håndværkerydelser

Sådan laver du et miniudbud. Håndværkerydelser Sådan laver du et miniudbud Håndværkerydelser Miniudbud Som indkøber skal du gennemføre et miniudbud, hvis arbejdet/leverancen overstiger en værdi på 50.000 kroner ekskl. moms, eller hvis du skal have

Læs mere

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21.

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21. 1 Kontrakt vedrørende rådgivning og bistand til forarbejdet til etablering af campus i Næstved 1.1 Parterne Følgende kontrakt er indgået mellem Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved CVR. 2918 9625

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Informationsmateriale for Glentevænget 4 og 4B i Herskind

Informationsmateriale for Glentevænget 4 og 4B i Herskind April 2014 12/40451 Informationsmateriale for Glentevænget 4 og 4B i Herskind 1. Oplysninger om grunden Glentevænget 4 er en parcel på ca. 1.603 m 2 og Glentevænget 4B er på ca. 1.782 m 2 parcellerne er

Læs mere

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Første idefase...2 2. Ide - og Programudvalg...2 3. Ide og Programudvalgets opgave...2 4. Politisk godkendelse

Læs mere