Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geokemisk differentiation af Jorden oversigt"

Transkript

1 Forelæsning 2 Geokemisk affinitet og differentiation af Jorden Forelæsning: Jordens nutidige opbygning i kerne, kappe, og skorpe Den tidlige Jords geokemiske udvikling (differentiation) i Hadean ( Ga) Geokemisk affinitet (Goldschmidts klassifikation) Fordeling af grundstoffer Princippet om massebevarelse F2 1 Øvelse: Sammensætning af Kernen og Kappen; Fordeling af grundstoffer Geokemisk differentiation af Jorden oversigt (nucleosynthesis, mixing) Solar Nebula F2 2 (siderophile & chalcophile) Inner Core (late veneer) (volatiles) (lithophile) (refractories) Condensation and Accretion (atmophile) Core Silicate Earth Primitive Atmosphere (freezing) Outer Core Lower Mantle (hotspot plumes) Upper Mantle (plate tectonics: partial melting, recycling) Oceanic Crust (gas-solid equilibria) (melting; gravity and geochemical affinity) Primitive Mantle (partial melting; liquid-crystal partitioning) Continental Crust degassing (catastrophic impact) (continuing cometary flux?) (lost due to impacts) degassing Moon Modern Ocean & Atmosphere from Paul Asimow

2 Jordens opbygning idag F2 3 Jordens opbygning idag: fakta Faure (1998) F2 4 Nb! Tilsammen udgør kernen og kappen 99.6% af Jordens masse!

3 Jordens opbygning idag seismiske hastigheder Moho Moho F2 5 Konklusioner: a) tætheden stiger mod Jordens centrum b) ydre kerne er smeltet c) indre kerne i fast form Jordens opbygning idag densitet F2 6

4 Jordens opbygning idag lithosfære og asthenosfære F2 7 Den tidlige Jord i Hadean ( Ga) Geologisk tidsskala F2 8

5 Den tidlige Jord i Hadean ( Ga) I Hadean = hell on Earth Jorden og CI kulchondritter dannedes for 4.56 Ga år siden Stort set intet geologisk materiale er bevaret fra Hadean De ældste bjergarter vi kender er fra Grønland, Canada og Australien og er aldersbestemt til Ga. [nogle få Ga zirkonkorn er bevaret i Australien] Vi konkluderer at Jorden var så varm, at intet materiale var afkølet under lukketemperaturen for indfangning af radiogene datterisotoper For varmt til at damp kondenseres til vand F2 9 F2 10 Den tidlige Jord i Hadean ( Ga) II Selvom Jorden dannedes ved kollision og sammensmeltning af størknet planetisimalt materiale antages det at energi fra impact af meteoritter (og dem var der mange af!), kompression og samling af Jorden i en sfære medførte total opsmeltning Opsmeltning medførte at Jorden afblandedes i to smelter (som vand og olie): en jernsmelte og en silikatsmelte Jernsmelten har størst densitet, segregeres og samles i Jordens kerne Silikatsmelten danner en kappe omkring kerne og betegnes Bulk Silikat Jord (BSE efter Bulk Silicate Earth)

6 Gravity reshapes the proto-earth into a sphere. The interior of the Earth separates into a core and mantle. Segregering af Jordens kerne F2 11 Kernen [jernssmelte] Forming the planets from planetesimals: Planetesimals grow by continuous collisions. Gradually, an irregularly shaped proto-earth develops. The interior heats up and becomes soft. Kappen: Bulk Silikat Jord [silikatsmelte] Segregering af Jordens kerne - hvornår? Dannelse af jernmeteoritter og achondriter Månens alder Dannelse af chondriter Jordens tilvækst slut 4.55 Ga Muligt tidsinterval for segregering af kernen Kernen dannes millioner år efter Jordens tilblivelse F2 12

7 Segregering af Jordens måne Soon after Earth forms, a small planet collides with it, blasting debris that forms a ring around the Earth. The Moon forms from the ring of debris. Månen dannes fra Bulk Silikat Jord F2 13 Månens geologiske historie - ultra kort: Dannet for c Ga siden fra Bulk Silicate Earth Manglen på et magnetisk felt viser at den ikke har en opsmeltet jernrig kerne (den har muligvis en lille størknet jernrig kerne) Månens radius (1738 km) er for lille til at bibeholde en atmosfære Månen var vulkansk aktiv fra 4.51 til c. 3.2 Ga Månens overflade består af gabbro, anorthosit og basalt dannet i et magma ocean under reducerende betingelser og lavt tryk, hvilket stabiliserer krystallisation af plagioklas i.f.t. Jorden F2 14 Månen er siden 3.2 Ga et dødt geologisk legeme

8 Månens mange kratere vidner om at den har været uddød i lang tid, ialt c år F2 15 Magma Ocean i Hadean ( Ga) F2 16

9 Geokemisk affinitet af grundstoffer Observation I: Meteoritter består enten af metal (jernmeteoritter), silikat (stenmeteoritter), eller en blanding. Sulfid-rige meteoritter findes også Observation II: Opsmeltning af sulfid- og oxid-rige malmbjergarter (f.eks. Kupferschiefer i Tyskland) resulterer i afblanding i 3 smelter: jernsmelte sulfidsmelte silikatsmelte (slagger) F2 17 Goldschmidts eksperiment og geokemisk affinitet Opsmeltning af kulchondrit giver: Geokemisk affinitet: H, He, N, ædelgasser F2 18 NB! ved højt tryk afblandes sulfidsmelte ikke! Derfor segregeredes Jorden kun i en jernrig kerne og en silikatrig kappe.

10 Goldschmidts eksperiment og geokemisk affinitet atmos = græsk for damp/gas Lithos = græsk for sten Chalcos = græsk for kobber sideros = græsk for jern F2 19 Geokemisk affinitet overraskelser? F2 20 Overraskelser og kommentarer: a) O er lithofil [fordeles ind i silikatsmelten] b) C og P er siderofile [fordeles ind i kernen] c) Au, Sn, Pt, Pd, og Mo, som alle er vigtige industrielle metaller, er (desværre) fordelt ind kernen d) Co og Ni, der ofte findes i sulfidmalme, er siderofile og foretrækker jernsmelter hvis muligheden er tilstede e) Ti, Cr og Mn, som ofte er associeret med Fe i mafiske mineraler og basaltisk magma, er ikke siderofile, men lithofile

11 Geokemisk klassifikation i det Periodiske System H Li Na 87 IA IIA IIIA IVA VA VIA VIIA VIIIA K Rb Cs Fr 4 12 Be Mg Ca Sr Ba 88 Ra IIIB IVB VB VIB VIIB VIIIB IB IIB Sc Y Ti Zr Hf 104 Rf V Nb 73 Atmophile Ta 105 Db Cr Mo 74 W 106 Sg 25 Mn Tc Re 107 Bh Fe Ru Os 108 Hs 27 Co Rh Ir 109 Mt Siderophile Lithophile Artificial Chalcophile Ni Pd Pt 29 Cu 47 Ag 79 Au Zn Cd 80 Hg B Al Ga 81 In Tl C Si Ge Sn 82 Pb N P As Sb Bi O S Se Te Po F Cl Br I At He Ne Ar Kr Xe Rn Lanthanides 57 La 58 Ce 59 Pr 60 Nd 61 Pm 62 Sm 63 Eu 64 Gd 65 Tb 66 Dy 67 Ho 68 Er 69 Tm 70 Yb 71 Lu Actinides 89 Ac 90 Th 91 Pa 92 U 93 Np 94 Pu 95 Am Cm Bk 98 Cf 99 Es 100 Fm Md No 103 Lr F2 21 Kvantificering af fordelingen af grundstoffer: fordelingskoefficient Fordelingskoefficienten, D, mellem silikat- og metallisk smelte er: D i Silikat/Metal = C i Silikat /C i Metal [hvor C er koncentrationen af grundstof i] Når: D Silikat/Metal i >1 er i kompatibelt eller fordelt ind i silikatsmelten D Silikat/Metal i <1 er i inkompatibelt eller ekskluderet fra silikatsmelten D Silikat/Metal i =1 har i ingen præference mellem silikat- og metalsmelte F2 22

12 Fordelingskoefficient silikat 1960 ppm Ni metal ppm Ni D Ni Silikat/Metal = 1960 ppm/52000 ppm = m.a.o., Ni fordeles ind i metalsmelten; Ni er derfor inkompatibel (D Ni Silikat/Metal < 1) i silikatsmelten Man kan også sige, at Ni er kompatibel i metalsmelten F2 23 Princippet om Massebevarelse Teori: det hele er summen af delene som indgår For to komponenter gælder: A + B = C M A C i A + M B Ci B = M C Ci C p.g.a massebevarelse er M A +M B =M C derfor er (division med M A +M B ) (M A /(M A +M B ))C i A + (M B /(M A +M B ))Ci B = Ci C,massebrøk, f A =M A /(M A +M B ) medfører at f A C i A + f B Ci B = Ci C F2 24 = lign i Faure M A = masse af komponent A; C i A = koncentration af grundstof i i komponent A f A = M A /(M A +M B ) massebrøk af komponent A f A + f B = 1

13 Princippet om Massebevarelse F2 25 A + B = C Enhver proces kan enten beskrives som: differentiation, som udvikler et geokemisk reservoir til flere produkter. F.eks. segregering af Jorden i kerne og kappe, fraktioneret krystallisation af magma, partiel opsmeltning eller blanding differentiation blanding af to eller flere reservoirs. F.eks. to floder der løber sammen, blanding af to magmatyper, mekanisk mixing af kappe reservoirs Princippet om Massebevarelse, eksempel A + B = C blanding A indeholder 25 wt% SiO 2 ; B indeholder 35 wt% SiO 2 hvad er koncentrationen af SiO 2 i C? f A = f B = 0.5; C SiO2 A = 25 wt%; CSiO2 B = 35 wt% C SiO2 C = 0.5 x 25wt% x 35wt% = 30wt% F2 26

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk

Læs mere

Sporgrundstof definition:

Sporgrundstof definition: Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse

Læs mere

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion. Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014

Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014 Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for He, Se, Cr 3+ og F. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

Geokemi. Victor Moritz Goldschmidt ( ) Forelæsning 1 Kosmokemi: Grundstoffernes og Jordens dannelse og sammensætning

Geokemi. Victor Moritz Goldschmidt ( ) Forelæsning 1 Kosmokemi: Grundstoffernes og Jordens dannelse og sammensætning Geokemi The basic problem of geochemistry is to determine the quantitative chemical composition of the Earth and to find the laws which underlie the frequency and distribution of the various elements in

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014 Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for O, Al, Fe 3+ og Br. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold

Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Københavns Universitet Saxkøbing, Vintermøde Roedyrkning: Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Søren Husted, 5 Februar, 2019 Agenda: 9:35 10:15 De essentielle næringsstoffer og roedyrkning

Læs mere

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete Platin komplekser i kampen mod kræft et eksempel på Koordinationskemi i aktion Pt DNA DK 1 Har som den eneste vundet Tour de France syv gange (fra 1999 til 2005) Lance Armstrong blev vist født på en cykel

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015 Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for C, P, Zn 2+ og I. 2% 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

Økologi kemisk fingerprinting

Økologi kemisk fingerprinting Konference om fødevareautencitet: Mg P K B Mn S Cl Cu Zn Fe Ca Mo Ni 0 50 100 150 200 250 Mass (m/z) Økologi kemisk fingerprinting Søren Husted, Institut for Jordbrug og Økologi, IJØ, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Tirsdag den 18. december 2012

Skriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Tirsdag den 18. december 2012 Skriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 Opgave 1. 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for N, Al 3+, Mn og Zn 2+. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for Ne 2. 4 % b) Angiv

Læs mere

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (A) 2010 Geokemi A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (16 point) Antag at koncentrationen af Ni er 52000, 2000, 17600 ppm i henholdsvis kerne, silikatjorden (BSE), og hele Jorden. Beregn

Læs mere

Dagens program TIL GAVN FOR GARTNERE

Dagens program TIL GAVN FOR GARTNERE Dagens program Planteernæring og plantekvalitet - Inge ph styring Anne Pause Nye on site analysemetoder - Nauja Analysemetoder og laboratorier Inge 4-kar program Anne Planteernæring og plantekvalitet Inge

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014 Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 pgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for, Al, e 3+ og Br. : [He]2s 2 2p 4 Al: [Ne]3s 2 3p 1 e 3+ : [Ar]3d 5 Br : [Kr] 1.2 Molekylorbitalteori.

Læs mere

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

Naturfag for skov- og gartnerholdet

Naturfag for skov- og gartnerholdet Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76.

Læs mere

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele

Læs mere

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1 Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap Almen sprogfors 0 28 totalt 3g as Astronomi 44 1g bk

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap Almen sprogfors 0 28 totalt 3g as Astronomi 44 1g bk Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap Almen sprogfors 0 28 totalt 3g as Astronomi 44 1g bk Billedkunst 47 1g bi Biologi 10 41 2a BI Biologi 45 95 2c

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Bio- Den lille kemitime. - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt

Bio- Den lille kemitime. - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt Bio- Den lille kemitime - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt Søren Husted, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Det Natur- og Biovidenskablige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger

Læs mere

ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Bearbejdelse af sporelement-data Indledningsvis skal påpeges, at et bestemt grundstof kan opføre sig som et

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, tirsdag den 17. december 2013 Side 1 af 17 sider Kursus navn: Uorganisk Kemi Kursus nr. 26173 Varighed: Hjælpemidler: 4 timer pgave 1, 2, 3, 4 og 5: Ingen

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Rejse til Jordens indre

Rejse til Jordens indre Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 B.Malmgren-Hansen Formål: Screening af produkttyper hvor danske virksomheder har størst potentiale for udvikling/overførsel af teknologi til genanvendelse

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021

Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021 Alle eksisterende ejendomme på følgende matrikler skal separatkloakeres Arninge 4c Ore By, Arninge 2016-2021 Arninge 4e Ore By, Arninge 2016-2021 Arninge 4f Ore By,

Læs mere

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD BEREGNINGS EKSEMPLER Magdalena Utko 1 Eksempler Gravning, pludseligt kortvarigt udslip Nedbrydning, konstant udslip 2 Udgravning 3 Udgravning - barrierediagram -Arbejds

Læs mere

fhair 52.0"; ( ^ ^ as Z < ^ -» H S M 3

fhair 52.0; ( ^ ^ as Z < ^ -» H S M 3 fair 52.0"; (515 974 ^ ^ as ^ -» S M 3 > D Z (D Z Q LU LU > LU W CC LO CO > CD LJJ > LJJ O LL .. O ^ CO ^ ^ ui,"" 2.2 C d. ii "^ S Q ~ 2 & 2 ^ S i; 2 C O T3 Q _, - - ^ Z W O 1- ' O CM OOCMOOO'-'O'^'N

Læs mere

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap/10-da Almen sprogfors 14 1g ap/10-la Almen sprogfors 14 1g

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap/10-da Almen sprogfors 14 1g ap/10-la Almen sprogfors 14 1g Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap/10-da Almen sprogfors 14 1g ap/10-la Almen sprogfors 14 1g ap/11-da Almen sprogfors 14 1g ap/11-la Almen sprogfors

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Gribskov kommune Tisvilde By, Tibirke

Gribskov kommune Tisvilde By, Tibirke Birkevænget 1 10 cx 2036 2 Birkevænget 2 10 cp 2836 2 Birkevænget 3 10 cz 2010 2 Birkevænget 5 10 cy 2085 2 Birkevænget 6 10 cr 2953 4 Samlet 10 cs 2940 ejendom Birkevænget 7 10 cn 2045 2 Birkevænget 9

Læs mere

Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2

Læs mere

Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )

Læs mere

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde

Læs mere

Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )

Læs mere

A B C D E Hjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard Distrikter - LMD. Reol/hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold 2C3 Flyverhjemmeværne 1

A B C D E Hjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard Distrikter - LMD. Reol/hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold 2C3 Flyverhjemmeværne 1 0 A B C D E Hjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard LMK Distrikter - LMD. Reol/hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold C Flyverhjemmeværne Flyverhjemmeværnet LMD Odense Nyt fra stabseskadrillen -.

Læs mere

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Gammel partsfordeling. Opstillet i adresseorden Erik B. Aksig 10. oktober 2013 Parter Parter Gribskov Halsnæs Arresødalvej 79 17 72540 357 357 Birkevænget

Læs mere

Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Opstillet i adresseorden

Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Opstillet i adresseorden Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Opstillet i adresseorden Udarbejdet 21. august 2013. Revideret 31. jan. 2018. Revideret 8. februar. Revideret 31. januar 2018 af Stine Holm, Halsnæs

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.2.2017 COM(2017) 99 final ANNEXES 1 to 4 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om nes anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

6 Fleks-Time. 6 Fleks-Time

6 Fleks-Time. 6 Fleks-Time KLASSE : 1a VHG, FORÅR 2013 CP 2x He 1a OC 1a GN 1a 1 fy/c 2.12 bi 2.15 Sa 1.1 DA 1.1 Kunst C WN 1a MN 1a JN 1a OC 1a JN 1a 2 id Id EN 1.1 ma 1.1 Sa 1.1 ma 1.1 CS 2x GN 1a JN 1a He 1a CS 2x 3 MA 2.3 DA

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi SN 1994D Starmodels ifølge GOOGLE Tromsø Astronomiforening Stjernebrettingskomiteen

Læs mere

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO:

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO: side 1 ================================================================================ DOKUMENTAKTUELHENT ================================================================================ DOKUMENT: Dato/løbenummer:

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Temadrøftelse Integration, dagtilbud 2018

Temadrøftelse Integration, dagtilbud 2018 Temadrøftelse Integration, dagtilbud 18 Dagtilbud Burma Rumænien Dagtilbud Bosnien Ukraine Litauen Libanon Familiens oprindelsesland for børn i børnehaver Holland Congo Letland Eritrea Tyrkiet Polen/Danmark

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Halosep flyveaske behandling DAKOFA

Halosep flyveaske behandling DAKOFA Halosep flyveaske behandling DAKOFA 12-12-2017 af Erik Rasmussen, Stena Recycling Disposition Halosep flyveaske behandling Halosep produkter OS materiale (X-RGA > 1mm) Behandlet flyveaske (X-RGA) Saltprodukt

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

8bu. 9g 1cø. Udarb./Tegn Kontrolleret Godkendt 1:5000. Odsherred Spildevand A/S Afskæring Tengslemark Rens Arealdisponeringsplan

8bu. 9g 1cø. Udarb./Tegn Kontrolleret Godkendt 1:5000. Odsherred Spildevand A/S Afskæring Tengslemark Rens Arealdisponeringsplan 7 Strandvej 8 T 0 8 M M M M M Strandvej Strandvej 7 e f 7000k bu 8a 8bx a ah 8bu 8d 8bu a 8d 8m 8n 0da d 8bv 8c 8h t dy 0ft ag 9o 8g 8m 9g cø Servitutareal(89 m²) Forventet arbejdsareal(90 m²) :000 0-0-0

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Optagelse og behov for mangan og andre mikronæringsstoffer hos løg. Søren Husted Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Optagelse og behov for mangan og andre mikronæringsstoffer hos løg. Søren Husted Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Optagelse og behov for mangan og andre mikronæringsstoffer hos løg Søren Husted Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Planter er foto autotrofe O2 CO 2 H 2 O De essentielle plantenæringsstoffer

Læs mere

STATE. A review ofhousesalesinthe nation sfavouritepostcodes. propdex.co.uk

STATE. A review ofhousesalesinthe nation sfavouritepostcodes. propdex.co.uk STATE OFTHE MARKET MAR19EDITION A review ofhousesalesinthe nation sfavourite propdex.co.uk Aboutthisreport Methodology Weintendthisreportasanantidotetonationalhouse priceheadlines.monthlyreportsfrom thehalifax,

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger

Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger Gitte Hastrup Lyngsø, Teknologisk Institut Claudia Schön, Thomas Baumgartner, Hans Hartmann, TFZ Indhold 1 Motivation

Læs mere

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Anders R. Johnsen Geological Survey of

Læs mere

Lokalplan nr. 480.7a. Vedtaget. Supplement til lokalplan nr. 480.7. Sommerhusområde nord for Nørlev Strandvej. (vedrørende tagmaterialer)

Lokalplan nr. 480.7a. Vedtaget. Supplement til lokalplan nr. 480.7. Sommerhusområde nord for Nørlev Strandvej. (vedrørende tagmaterialer) Lokalplan nr. 480.7a Supplement til lokalplan nr. 480.7 Sommerhusområde nord for Nørlev Strandvej. (vedrørende tagmaterialer) Vedtaget Kommunegrænse N Vesterhavet Lokalplanområde Udemarken Lokalplan nr.

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Kemiske fingeraftryk af forureningsprofiler i jord nye analytiske redskaber til en differentieret risikovurdering

Kemiske fingeraftryk af forureningsprofiler i jord nye analytiske redskaber til en differentieret risikovurdering Kemiske fingeraftryk af forureningsprofiler i jord nye analytiske redskaber til en differentieret risikovurdering Peter Mortensen, BU manager, Eurofins Miljø A/S Signe Vork, civilingeniør, Eurofins Miljø

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 LOKALPLAN NR. 8 Fanø Kommune Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 2 Lokalplan 8 Fanø Kommune Anmelder: Advokat Chr. V. Thuesen Torvegade 28 6700 Esbjerg J.nr. 260 ct/aj

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 28, 2018 Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Fjelsted, Lotte Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Kan et støvkorn påvirke dannelsen af en stjerne? Liv Hornekær

Kan et støvkorn påvirke dannelsen af en stjerne? Liv Hornekær Kan et støvkorn påvirke dannelsen af en stjerne? Liv Hornekær Ørnetågen 0.9-meter telescope on Kitt Peak: SII, H, OIII Ørnetågen Serpens, 7000 LY væk 140 LY 0.9-meter telescope on Kitt Peak: SII, H, OIII

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater. December 2017

Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater. December 2017 Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater December 2017 Kolofon Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater Denne offentliggørelse er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Bjergbygade, Antvorskov Allé og Frederikshøjvej

Bjergbygade, Antvorskov Allé og Frederikshøjvej Teknik og Miljø 2015 Bjergbygade, Antvorskov Allé og Frederikshøjvej Tillæg 3 til digital spildevandsplan 2015-2018 Indhold Forord... 3 Baggrund... 3 Miljøvurdering... 4 Berørte ejendomme... 4 Liste over

Læs mere

Ny bevaringsliste 14. april 2011

Ny bevaringsliste 14. april 2011 VEJNAVN HUSNR MATRIKELID EJENDOMSNR ABELIG Omr_bev Dronningvej 3 3v 0010164 Dronningvej 3 A Dronningvej 4A 3o 0010172 Dronningvej 4 A og B A Dronningvej 5 3x 0010180 Dronningvej 5 A Dronningvej 6 3p 0010199

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

Neutronaktiveringsanalyse af geologisk materiale

Neutronaktiveringsanalyse af geologisk materiale Neutronaktiveringsanalyse af geologisk materiale TOMMY JØRGART DGF Jørgart, T.: Neutronaktiveringsanalyse af geologisk materiale. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1976, side 23-27. København, 3. januar

Læs mere