Kort&Godt om CO 2 -kvoter

Transkript

1 Kort&Godt om CO 2 -kvoter Indhold 1. Indledning 2. Generelt om CO 2 -kvoter 3. Tildeling af kvoter i Brug af JI/CDM-kreditter 5. Register for kvoter 6. Køb og salg af kvoter 7. Tilladelse til at udlede CO 2 8. Overvågningsplan 9. Udledningsrapport, verifikation, rapportering og returnering af kvoter 10. Skatte- og afgiftsforhold 11. Energiaftaler 12. Vigtige datoer 13. Kontakt 14. Læs mere ISBNwww: Indledning Den fælles europæiske CO 2 -kvoteordning er en vigtig brik i indsatsen mod klimaændringer. Ordningen omfatter alle 27 medlemslande i EU og trådte i kraft den 1. januar Kvoteordningens første periode, der blev betragtet som en prøveperiode, var Anden periode er Kyotoperioden fra I Danmark er omkring 375 stationære produktionsenheder med i ordningen. På de følgende sider finder du svar på de mest stillede spørgsmål om kvoteordningen. Spørgsmålene er ordnet efter emne. I slutningen af 2008 blev der vedtaget en revision af kvotedirektivet. Revisionerne vedrører primært principper og procedurer for tildeling af kvoter fra Denne vejledning beskriver de regler, som gælder for stationære produktionsenheder for perioden , men visse af de vedtagne ændringer fra 2013 omtales. Mere detaljeret information om ordningens regler finder du i Energistyrelsens vejledning om CO 2 -kvoteordningen og på 2. Generelt om CO 2 -kvoter Hvorfor en europæisk ordning for CO 2 -kvoter? Formålet med den fælles EU-kvoteordning er at indfri EU s forpligtelse under Klimakonventionen og den hertil hørende Kyotoprotokol billigst muligt. EU s forpligtelse under den internationale Kyotoprotokol betyder, at medlemslandene i gennemsnit i perioden skal udlede 8 % færre drivhusgasser end i Danmark er forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i forhold til Kvoteordningen skal give en del af denne reduktion. Hvad er en kvote? En kvote er et bevis for retten til at udlede et ton CO 2 Kvoten eksisterer kun elektronisk i kvoteregisteret (se afsnit 5) En kvote kan købes og sælges i alle EU-lande uanset, hvor i EU den er udstedt Prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel. Hvad er princippet bag ordningen? Hvert af EU s medlemslande vedtager en national plan for, hvor mange kvoter de tildeler og vil tildele gratis til de omfattede virksomheder i deres land, og om der evt. skal sælges kvoter fra 1

2 staten. Europa-Kommissionen godkender de nationale planer. Kvoterne giver et samlet loft for CO 2 - udledningen fra de omfattede virksomheder. Omfattede produktionsenheder skal have tilladelse til at udlede CO 2, og de skal hvert år returnere kvoter eller kreditter, der svarer til deres CO 2 - udledning. Udleder en produktionsenhed mere CO 2, end de kvoter enheden har fået tildelt, skal virksomheden købe kvoter eller kreditter på markedet til at dække den konkrete udledning af CO 2. Udledningen vil så blive reduceret tilsvarende andetsteds. Ved at spare på energien eller omlægge til vedvarende energi kan virksomheden spare omkostninger til kvoter og evt. sælge overskydende kvoter. Ordningen giver derfor et incitament til energieffektivisering og brug af vedvarende energi. Virksomhedernes fleksibilitet mht. at reducere egne udledninger eller at købe kvoter og kreditter giver mulighed for en omkostningseffektiv klimaindsats. Det er produktionsenheder (p-enheder) og ikke virksomheder, der er omfattet af ordningen. En p-enhed består af et eller flere anlæg, der ligger på samme lokalitet (dvs. er i fysisk og/eller driftsmæssig sammenhæng). F.eks. ejer virksomheden Danisco Sugra A/S to p-enheder, der er omfattet af kvoteordningen. En på Falster og én på Lolland. P-enheden på Falster, som består af 5 anlæg, ligger på et område med flere matrikelnumre. Området er identificeret ved ét p-nummer i CVR-registeret ( Hvor mange er omfattet? Omtrent europæiske produktionsenheder, der står for ca. 44 procent af EU s CO 2 -udledning, er omfattet af kvoteordningen. Ca. 380 af produktionsenhederne er danske. De står for ca. halvdelen af Danmarks CO 2 - udledning. Pr. 28. februar 2008 omfattede ordningen 374 danske produktionsenheder: el- og varmeproducenter indenfor industrien m.m. - 7 fra offshoresektoren Hvilke virksomheder deltager i ordningen? Kvoteloven omfatter følgende typer af virksomheder: El- og varmeproducerende anlæg på 20 MW effekt eller derover. Energiproducerende industrianlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover, dog ikke energiproduktion fra affald. Raffinaderier og koksværker. Virksomheder indenfor produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse. Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse. Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. Den præcise afgrænsning af, hvilke produktionsenheder der er omfattet af kvoteordningen, fremgår af kvotelovens 5-8. De omfattede virksomheder får for hver produktionsenhed: En tilladelse til at udlede CO 2 Evt. tildelte gratiskvoter Godkendt en plan for overvågning af CO 2 -udledningen. Virksomhederne (driftslederne) skal: Udarbejde en plan for overvågning af CO 2 -udledningen Overvåge og opgøre CO 2 -udledningen Have verificeret (godkendt) udledningen af CO 2 af en uvildig part Rapportere CO 2 -udledning og returnere kvoter svarende til produktionsenhedernes opgjorte udledning fra året før. 2

3 Driftslederen er den ansvarlige for produktionsenhedens forpligtelser i forhold til ordningen. Driftslederen er typisk det selskab eller den person, der ejer produktionsenheden, men kan også være det selskab eller den person, der driver enheden for egen regning. Begrebet driftsleder adskiller sig fra den måde begrebet i daglig tale opfattes på dvs. som den praktiske og tekniske leder af en produktionsenhed. De produktionsenheder, der får tildelt kvoter gratis, skal betale et årligt gebyr til Energistyrelsen. Gebyret dækker Energistyrelsens omkostninger til administration af ordningen. En liste over de omfattede produktionsenheder kan ses på Energistyrelsens hjemmeside: Bliver andre drivhusgasser og sektorer omfattet? Fra 1. januar 2012 bliver luftfartsoperatører omfattet af CO 2 -kvoteordningen. Allerede i 2010 skal luftfartsoperatører overvåge og rapportere deres CO 2 -udledning til brug for tildelingen af gratiskvoter. Fra 2013 vil ordningen blive udvidet til at omfatte emissioner af PFC fra produktion af aluminium, emissioner af lattergas fra produktion af salpetersyre, glyoxalsyre og adipicsyre samt CO 2 -emissioner fra produktion af visse basiskemikalier. Desuden vil anlæg til optag og lagring af CO 2 også blive omfattet af ordningen. Kvoteordningen åbner mulighed for, at EU-landene på eget initiativ kan omfatte andre drivhusgasser og sektorer. Dette skal dog godkendes af Europa- Kommissionen. Er det frivilligt, om man er omfattet af ordningen? Nej, kvoteordningen er ikke frivillig. Produktionsenheder, der er defineret i lovens 5-8, er omfattet. 3. Tildeling af CO 2 -kvoter i Hvordan er kvotetildelingen i perioden ? Kvotetildelingen er noget reduceret i anden periode. Mens der i første periode blev tildelt og solgt i alt 33,5 mio. kvoter årligt, tildeles der i anden periode kun 24,5 mio. kvoter årligt. Den reducerede tildeling skal bl.a. ses i lyset af, at kvotevirksomhederne i anden periode forventes at have en lavere udledning af CO 2 end i første periode. Den forventede udledning fra de omfattede virksomheder er i på 29,7 mio. ton CO 2 årligt. Tildeling af kvoter i procent af de historiske udledninger: 1. periode 2. periode Elproducenter 83 % 57 % Øvrige, brændselsrelaterede udledninger 100 % 87 % Øvrige, procesudledninger 100 % 98 % Endvidere tildeles der fra 1. januar 2008 ikke længere kvoter til produktionsenheder, der reelt er taget ud af produktion. Tidligere blev der tildelt kvoter, med mindre produktionsenheden var skrottet. Sælger staten kvoter i anden periode? Der er ikke afsat kvoter til salg i anden periode. Alle kvoter, bortset fra kvoter, der bliver tilovers fra den særlige pulje til ny eller udvidet produktionskapacitet, bliver tildelt gratis. I første periode blev 5 % af kvoterne solgt af staten på markedet. 3

4 Hvor mange gratiskvoter tildeles til produktionsenheder, der var i drift før 1. april 2004? Elproducenter tildeles kvoter i forhold til deres elproduktion i basisårene Der tildeles årligt knap 0,4 kvoter pr. MWh elproduktion i gennemsnit i basisårene. Basisperioden i 2. periode Virksomheder, der var i drift før kvoteordningens indførelse, tildeles kvoter ud fra deres historiske CO 2 -udledning og elog varmeproduktion. Kvoterne tildeles på grundlag af den gennemsnitlige CO 2 -udledning i Var CO 2 -udledningen i 2004 højere end gennemsnittet, bruges dog Til udledninger fra energiforbrug i såvel industri og offshore som i varmesektoren gives årligt 0,87 kvoter pr. ton CO 2, der i gennemsnit er udledt i basisårene. For de såkaldte procesudledninger i industrien tildeles der 0,98 kvoter pr. ton CO 2 udledt i gennemsnit i basisårene. Procesudledninger er de udledninger, der opstår fra materialerne i selve produktionsprocessen f.eks. ved fremstilling af cement og mursten. Procesudledninger har således ikke noget med procesenergiforbrug at gøre. De præcise regler for den gratis kvotetildeling til eksisterende virksomheder fremgår af kvotelovens Hvordan fordeles udledningen fra kraftvarmeanlæg på el og varmeproduktion? For kraftvarmeanlæg beregnes brændselsforbruget til varmeproduktion som den nyttiggjorte varmeproduktion delt med en varmevirkningsgrad på 125 %. For kedelanlæg henregnes hele brændselsmængden til varmeproduktion. Til industriel kraftvarme tildeles kvoter på baggrund af udledningen i basisårene som for industrien i øvrigt. Se ovenfor. Særlige regler om kvoter for varme, der afsættes til videre distribution Driftsledere for kraftvarme- eller varmeanlæg, der afsætter varme til videre distribution, skal følge CO 2 -udledningen til varmeproduktionen særskilt, da tildelte varmekvoter er bundet til fjernvarmen. Se mere om de særlige regler i vejledningen om CO 2 -kvoteordningen på Hvordan tildeles der kvoter til ny produktionskapacitet idriftsat efter 1. januar 2004? En produktionsenhed etableret eller udvidet i perioden 2. januar 2004 til 1. april 2004 kan få gratiskvoter i forhold til produktionskapaciteten efter særlige regler, som er angivet i kvoteloven 18. Produktionsenheder etableret eller udvidet efter 31. marts 2004 (hvor kvoteloven blev vedtaget) kan i mange tilfælde få gratiskvoter efter reglerne i kvotelovens 19. Der gælder de samme regler for alle, der har etableret eller udvidet produktionskapacitet efter denne dato uanset, om de er idriftsat i 1. eller 2. periode. Tildelingsreglerne gælder også for produktionsenheder, der udvider produktionskapaciteten efter 31. marts 2004 og derved bliver store nok til at omfattes af kvoteloven. Kvoterne tildeles efter nøgletal i forhold til produktionsenhedens kapacitet. Tildelingen er uafhængig af, hvor meget produktionsenheden producerer. Et eksempel: Nøgletallet for glasproduktion er på 1191 kvoter pr. ton smeltekapacitet/time. En ny glasvirksomhed med en smeltekapacitet på 6 tons/time 4

5 modtager 6x1191 = 7641 kvoter pr. år, anlægget er i drift. Et kraftvarmeværk tildeles kvoter efter en kombination af produktionskapacitet og driftstid (dog er der særlige regler for industriel kraftvarme). Der er afsat en særlig pulje på i alt 2,5 mio. kvoter til ny produktionskapacitet, som er etableret efter 1. januar Kvoterne tildeles efter først til mølle princippet, indtil puljen er opbrugt. Der kan ikke tildeles eller reserveres kvoter fra puljen før idriftsættelsestidspunktet. Kan jeg få kvoter til udvidet produktion? Hvis der sker en større kapacitetsudvidelse kan der i mange tilfælde tildeles flere kvoter (kvotelovens 19, stk. 2). Der tildeles ikke ekstra kvoter til udvidelse af produktionen på det eksisterende produktionsapparat. Hvornår får jeg kvoterne? Årets kvoter sættes senest den 28. februar ind på virksomhedens konto i kvoteregisteret (se afsnit 6). En ny produktionsenhed får tildelt kvoter første gang måneden efter, at enheden er sat i drift. Mister jeg kvoter, hvis jeg indskrænker produktionen? Nej. Kun hvis produktionsenheden ophører med sin produktion, og der ikke er en reel produktion, eller enheden helt lukkes og skrottes permanent, vil driftslederen ikke få flere kvoter. For kraftvarmeanlæg, der er etableret eller væsentligt udvidet efter 1. januar 2004 er kvotetildelingen dog betinget af særlige krav til driftstiden (kvotelovens 19, stk. 3). Kan kvoter overføres fra år til år? Inden for en periode kan kvoter uden restriktioner overføres fra et år til det næste. Kvoter, der ikke er returneret, kan godt overføres fra en foregående periode til den næste (bortset fra kvoter fra 1. periode). I praksis vil det ske ved, at kvoterne bliver ombyttet med kvoter, der har gyldighed i den kommende periode. Hvordan bliver kvoterne efter 2012? Danmarks klimamål for perioden efter 2012 er endnu ikke fastsat. Der er i EU i december 2008 opnået enighed om et revideret kvotedirektiv for perioden , hvor der som noget nyt indføres ét nyt fælles EU-kvoteloft, der fastlægges i forhold til EU s klimamål. Dette mål er afhængig af de internationale klimaforhandlinger. Samtidig etableres der med det kommende direktiv harmoniserede tildelingskriterier for gratiskvoter. Endvidere vil systemet i højere grad overgå til aktionering frem for gratis tildeling. 4. Brug af JI- og CDMkreditter Hvad er en CO 2 -kredit? En CO 2 -kredit er et tilgodehavende på en mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning, som et ton CO 2 set over en given periode. Kreditter genereres fra konkrete klimaprojekter. Der er forskellige typer af kreditter, der kan udstedes i medfør af Kyotoprotokollen under FN s klimakonvention. JI-kreditter (Joint Implementationkreditter) er reduktioner fra konkrete projekter i lande, der har en reduktionsforpligtelse for drivhusgasser i henhold til Kyotoprotokollen - f.eks. østeuropæiske lande. CDM-kreditter (Clean Development Mechanism-kreditter) er reduktioner fra konkrete projekter i lande uden en reduktionsforpligtelse i Kyotoprotokollen typisk u-lande. Læs mere om, hvilke typer af JI- og CDMkreditter, der kan benyttes til returnering under kvoteordningen på kvoteregisterets sider under 5

6 Kan CO 2 -kreditter bruges til returnering af CO 2 -udledning? Kreditter fra JI- og CDM-projekter kan i et vist omfang benyttes i kvoteordningen. Det betyder, at man kan udvide sin kvotebeholdning ved at investere i kreditter. Dog kan JI- og CDM-kreditter fra nukleare anlæg, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ikke anvendes til returnering under kvoteordningen. Er der et loft for anvendelsen af JI/CDM-kreditter? Ja - fra 2008 er der et loft for, hvor mange kreditter den enkelte virksomhed kan bruge til at opfylde forpligtelsen til returnering af kvoter. Loftet er for 2. periode 6,51 pct. af de tildelte kvoter til produktionsenheden. For kraft- og kraftvarmeproduktionsenheder, som primært har til formål at sælge el til de kollektive net, er grænsen dog 28,73 pct. af de kvoter, som er tildelt til fossil elproduktion. Loftet vil derfor være højere for elproducenter end øvrige omfattede i ordningen. Virksomheder, der ikke får tildelt gratiskvoter, kan bruge ubegrænset af kreditterne. De kvoteomfattede virksomheder har fået meddelelse fra Energistyrelsen om deres kreditloft. Skal loftet overholdes for hvert år? Nej - når bare det samlede antal af kreditter, virksomheden har brugt i femårsperioden , ikke overstiger det tilladte, er fordelingen på år uden betydning. Kan jeg sælge kreditloftet, hvis jeg ikke selv skal bruge det? Kreditloftet er tildelt den enkelte kvoteomfattede produktionsenhed og kan ikke overføres til andre. Det er dog muligt at lade andre udnytte ens kreditloft ved at overføre/veksle kvoter og kreditter mellem konti. Læs mere herom på Kvoteregisterets sider under Hvad kan man gøre med overskydende kreditter? En virksomhed, der har fået anskaffet for mange kreditter, kan frit sælge dem på markedet til andre virksomheder. Kræver det godkendelse at anvende kreditter til returnering? Ja kreditterne skal være godkendt af Energistyrelsen. Hvis kreditterne ikke er godkendt af Energistyrelsen til returnering under kvoteordningen, skal virksomheden søge Energistyrelsen om tilladelse. En liste over allerede godkendte projekter og frister for at indsende ansøgning til Energistyrelsen kan findes under Klima og CO 2 på Kræver det godkendelse at sætte et JI- eller CDM-projekt i gang? Ja - før en dansk virksomhed kan igangsætte et JI- eller CDM-projekt, skal projektet godkendes i de deltagende lande. I Danmark godkender Energistyrelsen deltagelse i denne type projekter. På findes vejledning om, hvordan JI- og CDM-projekter forberedes og godkendes. Her findes også praktisk information om f.eks. handel og markedsinformationer for en række af de relevante lande og information om Klima- og Energiministeriets klimaforum. 5. Register for kvoter Hvad er kvoteregisteret? Kvoteregisteret fører regnskab med ændringer i beholdningen af virksomhedernes gratiskvoter, evt. købte kvoter og kreditter. Kvoterne eksisterer kun elektronisk. Registeret kan sammenlignes med et banksystem, som i stedet for ejerskab til penge registrerer ejerskab til kvoter og kreditter på konti. 6

7 Virksomheder, der er med i kvoteordningen, skal rapportere og returnere kvoter og/eller kreditter i registeret svarende til deres årlige CO 2 - udledning. Det danske kvoteregister er koblet til FN s registersystem under Kyotoprotokollen (ITL Independent Transaction Log), der i samarbejde med EU s kvoteregister (CITL Community Independent Transaction Log) foretager kontrol af hver enkelt transaktion. Alle de registre, der er koblet til ITL en kan kommunikere med hinanden, så det er muligt at overføre kvoter og kreditter mellem konti i de forskellige lande. Hvordan får jeg adgang til registeret? Når der oprettes en konto i registeret, får kontohaveren tildelt et brugernavn og et password af registeradministratoren i Energistyrelsen. Kvoteregisteret findes på: eller via Skal jeg selv oprette en konto? Registeret får automatisk besked, når Energistyrelsen udsteder udledningstilladelse til kvoteomfattede virksomheder. Registeret sender herefter en formular til den omfattede virksomhed, som skal udfyldes og returneres, inden kontoen bliver åbnet. Når kontoen er åbnet, vil der automatisk komme en mail fra kvoteregisteret med alle de relevante oplysninger (kontonummer, bruger-id, mv.). Hvis en virksomhed består af flere produktionsenheder, der er omfattet af ordningen, har de en konto hver. Også privatpersoner, organisationer og virksomheder, der ikke er omfattet af kvoteloven, kan få oprettet en konto i kvoteregisteret og købe og sælge CO 2 - kvoter. Der skal betales et årligt gebyr for at have en konto i kvoteregisteret. Hvornår er kvotehandler gyldige? Først når kvotehandlen er registreret på kvoteejerens konto, er handlen gyldig. Har andre adgang til mine konti? Udover kontohaver har kun registeradministratoren i Energistyrelsen adgang til dine konti, men der er strenge regler for, hvad administratoren må. Skat og Energistyrelsen har adgang til oplysninger i registeret i det omfang, det er nødvendigt for at varetage deres opgaver efter loven. Hvor finder jeg hjælp til at bruge registeret? På registerets hjemmeside ligger en vejledning i brug af registeret. Du kan også kontakte registerets sekretariat på CO2register@ens.dk eller på telefon mellem kl Køb og salg af kvoter og kreditter Hvem kan handle? Alle, der har en konto i et nationalt kvoteregister, kan købe og sælge kvoter og kreditter. Hvordan handler jeg med kvoter og kreditter? I praksis er der flere forskellige muligheder for at handle med kvoter og kreditter: Man kan handle direkte med andre kvotevirksomheder. På en række europæiske børser købes og sælges kvoter og kreditter. Børshandel kan være fordelagtig, hvis der skal købes eller sælges større mængder. En tredje mulighed er at benytte en mægler/mellemmand, som tager sig af handlerne. Der er allerede en række firmaer, der tager sig af 7

8 sådanne handler, og flere forventes at komme til. Mod et gebyr kan man på denne måde få en, der har erfaring med kvotehandler til at tage sig af det praktiske. Endelig er der opstået et marked med salg af kvoter og kreditter til folk, der vil gøre noget godt for miljøet. Ved at købe en kvote og fjerne den fra markedet eller købe en kredit forhindrer man et ton CO 2 - ækvivalenter i at blive udledt i atmosfæren. Sådanne kvoter/kreditter sælges f.eks. af virksomheder, der tilbyder kunder en grøn profil. Hvordan gennemføres handlen? Man skal selv indgå aftaler med dem, man vil handle med, om pris, antal, tidspunkt for handelen mv. Den økonomiske transaktion (prisen for kvoter/kreditter) skal ikke meddeles registeret (se afsnit 11 for skatte- og momsforhold). Sælger skal kende købers kontonummer for at kunne overføre kvoterne til købers konto. Der skal markeres, hvilke og hvor mange kvoter eller kreditter i registeret der skal overflyttes til købers konto. Handlen er først gyldig, når kvoterne eller kreditterne er registreret på købers konto. På er der vejledning i brug af kvoteregisteret. Kan jeg frit købe og sælge kvoter og kreditter? Alle kan frit handle med EU-kvoter (EUA er). EU-lande kan selv fastsætte, hvilke kredittyper der må handles i deres nationale registre. Yderligere oplysninger findes på Er der nogen mindstestørrelse for en handel? Nej - der kan købes/sælges helt ned til 1 kvote. Det svarer til 1 ton CO 2. Skal jeg betale gebyr til kvoteregisteret for transaktioner i registeret? Nej, ud over gebyret for at have en konto i kvoteregisteret skal der ikke ske betaling. 7. Tilladelse til at udlede CO 2 Hvorfor kræves tilladelser til at udlede CO 2? Hvis produktionsenheden er omfattet af kvoteordningen, skal produktionsenheden have en tilladelse til at udlede CO 2 af Energistyrelsen. Tilladelsen identificerer, hvem der er driftsleder for produktionsenheden, og hvilke anlæg der er omfattet. Uden en tilladelse mister produktionsenheden retten til at udlede CO 2 og dermed muligheden for at producere på enheden. Det er strafbart at udlede CO 2 fra CO 2 -kvoteomfattede produktionsenheder uden en tilladelse (kvotelovens 36). Tilladelsen er desuden en forudsætning for, at produktionsenheden kan modtage gratiskvoter. Hvem skal have en tilladelse til at udlede CO 2? Driftslederen har krav på at få en tilladelse, hvis han søger om det, og produktionsenheden i øvrigt opfylder lovens krav. Produktionsenheder, der kun bruger biomasse som brændsel, skal have tilladelse til at udlede CO 2, men driftslederen skal ikke have godkendt en plan for overvågning af CO 2. Det skyldes, at biomasse er CO 2 -neutralt. Hvordan får jeg en tilladelse til at udlede CO 2? Driftslederen skal indsende en ansøgning til Energistyrelsen og vedlægge en plan for, hvordan udledningen af CO 2 vil blive opgjort. Endvidere skal grundlaget for en evt. tildeling af kvoter vedlægges. Ansøgningsskemaet kan findes på 8

9 Hvor finder jeg tilladelsen? Tilladelsen vil blive sendt pr. til driftslederen og kan derudover findes på (Energidata Online). Der er kun adgang til produktionsenhedens egen tilladelse. Hvad gør man, hvis der er flere driftsledere af en produktionsenhed? Driftslederne skal udpege en fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne efter kvoteloven. Driftslederne hæfter solidarisk for de økonomiske forpligtelser og andre forpligtelser, som følger af loven. Hvor længe gælder tilladelsen? Tilladelsen bliver principielt tildelt på ubestemt tid. Dog kan der som følge af ændringer i kvotedirektivet og/eller kvoteloven blive behov for at revidere tilladelsen. Hvornår skal tilladelsen ændres? Hvis der sker ændringer i anlæggene, der udleder CO 2, herunder i den indfyrede effekt, skal virksomheden ansøge Energistyrelsen om en revideret tilladelse. Hvis ændringerne medfører, at produktionsenheden ikke længere opfylder kriterierne for at være med i kvoteordningen, skal produktionsenheden træde ud af ordningen. Kan jeg miste min tilladelse? Energistyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tilbagekalde en tilladelse. Da tilbagekaldelse af tilladelse normalt vil indebære ophør af produktionsenhedens drift, er der tale om et meget alvorligt skridt, som kun vil kunne komme på tale i de situationer, som udtrykkeligt er nævnt i lovens Overvågningsplan Hvad er en overvågningsplan? Driftslederen er forpligtet til løbende at overvåge CO 2 -udledningen fra produktionsenheden. Det skal ske efter en overvågningsplan, som er godkendt af Energistyrelsen. Af overvågningsplanen skal det fremgå, hvordan CO 2 - udledningen vil blive opgjort. Hvordan overvåges CO 2 - udledningen? Normalt vil CO 2 -udledningen blive beregnet ud fra anvendelsen af de brændsler og råstoffer, der giver anledning til udledning. Hvordan skal overvågningsplanen udarbejdes? Overvågningsplanen skal udarbejdes på grundlag af de retningslinier for overvågning og rapportering, som EU har udarbejdet. Retningslinierne findes på Energistyrelsen skal godkende alle overvågningsplaner samt evt. ændringer i planerne. Hvad er en standardløsning? For at lette virksomhedernes arbejde med at lave overvågningsplaner har Energistyrelsen udarbejdet 3 såkaldte standardløsninger for overvågningsplaner. Ved at udfylde nogle få felter kan en virksomhed lave en overvågningsplan ud fra en standardløsning. Langt de fleste danske produktionsenheder kan anvende én af de 3 standardløsninger. Standardløsningerne findes på Der er udarbejdet tre standardløsninger, som kan anvendes af: 1. Produktionsenheder, der anvender gasformige og/eller flydende brændsler. Udledning mindre end tons/år og uden procesudledninger 2. Produktionsenheder, som også anvender faste brændsler. Udledning mindre end tons/år og uden procesudledninger 3. Teglværker med procesudledninger. Samlet udledning mindre end tons/år. 9

10 Hvad er en individuel overvågningsplan? De virksomheder, som falder udenfor kriterierne for at anvende standardløsningerne, skal selv udarbejde en overvågningsplan på grundlag af EU s retningslinjer. Energistyrelsen har udarbejdet en tjekliste som hjælperedskab til disse virksomheder. Specielt vedrørende kvalitetsstyring og dokumenthåndtering kan der dog hentes inspiration i standardløsningerne. Hvor omfattende skal overvågningsplanerne være? For de produktionsenheder, som er omfattet af en standardløsning, vil overvågningsplanen være forholdsvis simpel. Hvis produktionsenheden f.eks. kun anvender naturgas og ikke har procesbetingede CO 2 -udledninger, vil overvågningen bestå i at registrere naturgasforbruget gennem naturgasselskabets fakturaer for året. Desuden skal produktionsenheden have procedurer for kvalitetsstyring og dokumenthåndtering af data, men de skal ikke skrives ind i overvågningsplanen. For de virksomheder, der falder uden for standardløsningerne, kan overvågningsplanerne være mere omfattende. Hvornår skal overvågningsplanen indsendes, og hvornår bliver den godkendt? Driftslederens overvågningsplan skal sendes til Energistyrelsen sammen med ansøgningen om CO 2 - udledningstilladelse. Hvis styrelsen kan acceptere overvågningsplanen, vil der blive givet en godkendelse af overvågningsplanen sammen med udledningstilladelsen. Hvad hvis grundlaget for den godkendte overvågningsplan ændres? Hvis produktionsenheden ændres, så oplysningerne i den godkendte overvågningsplan ikke længere er dækkende for de faktiske forhold, skal driftslederen indsende en revideret overvågningsplan til Energistyrelsen. 9. Udledningsrapport, verifikation, rapportering og returnering af kvoter Alle produktionsenheder, som har fået en udledningstilladelse, skal på grundlag af overvågningen udarbejde en rapport over årets CO 2 -udledning få den verificeret af en uafhængig verifikator, før den sendes til Energistyrelsen. Udledningsrapport Hvor omfattende skal rapporten være? Rapporten skal udarbejdes på grundlag af tilladelsen, den godkendte overvågningsplan og retsgrundlaget. Hvis produktionsenheden er omfattet af en standardløsning, er der også udarbejdet en standardløsning for rapportering. De tre standardløsninger findes på Produktionsenheder, som ikke kan anvende standardløsningerne, skal selv udarbejde en udledningsrapport på grundlag af EU s retningslinjer. Energistyrelsen har udarbejdet en tjekliste for individuel rapportering, der kan findes Energistyrelsens vejledning om CO 2 -kvoteordningen. Verifikation Hvad skal verificeres? Udledningsrapporten og dens grundlag skal, før den sendes til Energistyrelsen, verificeres af en uafhængig godkendt virksomhed (verifikator). Hvad er verifikation af CO 2 - opgørelser? Verifikation er en systematisk, uvildig og dokumenteret undersøgelse, der skal afgøre, om driftslederen har overvåget og rapporteret CO 2 -udledningen i overensstemmelse med tilladelsen, den godkendte overvågningsplan og retsgrundlaget. 10

11 Hvad omfatter verifikationen? Verifikator skal først kontrollere, om de oplysninger om virksomheden, der indgår i tilladelsen og den godkendte overvågningsplan, svarer til de faktiske forhold i virksomheden. Dernæst skal verifikator kontrollere, om overvågningsplanen har været fulgt i opgørelsen, samt at der ikke er afgivet urigtige oplysninger i udledningsrapporten og grundlaget for den. Hvem har ansvar for, at verifikationen gennemføres? Det er driftslederens ansvar, at verifikationen sker i så god tid, at Energistyrelsen senest den 31. marts kan modtage den verificerede rapport over det foregående års CO 2 -udledninger. Hvem kan verificere? Der er i øjeblikket akkrediteret (godkendt) 7 verifikationsselskaber til at udføre CO 2 -verifikation. På fremgår, hvem der er akkrediteret, og hvad deres akkreditering omfatter. Verifikator skal være uafhængig af driftslederen. På hvilket grundlag bliver der verificeret? DANAK (Den Danske Akkrediterings og Metrologifond) har i samarbejde med Energistyrelsen udarbejdet retningslinje RL 7 om akkreditering til CO 2 -verifikation. Af RL 7 fremgår, hvilke krav verifikationsselskabet skal opfylde for at blive godkendt (akkrediteret) som verifikator, og hvordan verifikationen i praksis skal foregå. Hvor ofte skal verifikator besøge produktionsenheden? Alle produktionsenheder skal besøges mindst én gang for at få foretaget den såkaldte førstegangsverifikation. Hvis produktionsenheden anvender standardløsning 1 og har en udledning på mindre end tons/år eller anvender standardløsning 2, og opfylder alle krav, anses det ikke nødvendigt med besøg hvert år. Verifikationen kan i stedet baseres på en gennemgang af det tilsendte materiale. Dog skal produktionsenheden besøges ved indledningen af en ny periode og mindst hvert tredje år. Alle andre typer produktionsenheder skal besøges hvert år ved verifikation af udledningsrapporten. Hvem skal betale for verifikationen? Det er virksomheden, der indgår kontrakt med verifikator og skal betale for verifikationen. Hvad er resultatet af verifikationen? Hvis verifikator kan godkende udledningsrapporten, udarbejder verifikationsselskabet en positiv verifikationserklæring og en verifikationsrapport. Hvis verifikator ikke kan godkende udledningsrapporten, anmoder verifikator om, at der udarbejdes en ny rettet udledningsrapport. Kun hvis det ender med, at der ikke kan udarbejdes en udledningsrapport, der kan godkendes af verifikator, udstedes der en negativ verifikationserklæring med en tilhørende verifikationsrapport. Hvad sker der, hvis virksomheden ikke får verifikators godkendelse i kvoteregistret til tiden? En virksomhed, der har fået en negativ verifikationserklæring eller ikke har fået verifikators godkendelse i kvoteregistret til tiden, kan ikke omsætte kvoter gennem kvoteregistret, førend forholdet er bragt i orden. Rapportering og returnering af kvoter Hvornår og hvad skal rapporteres? Driftsleder skal hvert år senest den 31. marts rapportere verificerede CO 2 - udledninger fra det foregående år. Driftsleder skal sørge for at: følgende rapporteres til Energistyrelsen: o Udledningsrapport o verifikationsrapport o verifikationserklæring 11

12 indtaste udledning i kvoteregisteret, hvis der ikke er foretaget elektronisk verifikation via EnergiData Online. Rapportering kan ske på følgende måder: 1) Elektronisk: På EnergiData Online kan driftsleder foretage elektronisk rapportering. Verifikator kan foretage elektronisk verifikation og oploade verifikationsrapport. Udledning skal indtastes i Kvoteregisteret, hvis der ikke er foretaget elektronisk verifikation. (for offshore virksomheder er det endnu ikke muligt at foretage digital indberetning) 2) pr. mail til CO2-KvoteService@ens.dk og indtastning i Kvoteregisteret. 3) med post til Energistyrelsen og indtastning i Kvoteregisteret. Hvornår og hvordan returneres kvoter? Når der er rapporteret, hvor meget produktionsenheden har udledt det foregående år, skal driftslederen sikre, at der bliver returneret kvoter svarende til produktionsenhedens udledning. Fristen for at returnere kvoter er den 30. april hvert år. Kvoterne returneres ved at gå ind på driftslederens konto i kvoteregistret og markere, hvor mange kvoter der skal returneres. Hvis virksomheden ikke returnerer nok kvoter, vil den blive: Afkrævet en overskridelsesafgift på 100 euro per manglende kvote Pålagt at returnere de manglende kvoter senest den 30. april året efter. Endvidere vil driftsleders navn blive offentliggjort på Skatte- og afgiftsforhold Hvordan indgår værdien af CO 2 - kvoterne i den skattemæssige indkomst, når de anvendes erhvervsmæssigt? Virksomheder, som får tildelt gratis CO 2 -kvoter, skal ikke medregne værdien i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er således skattefrihed for værdien af en gratis tildelt CO 2 - kvote. Man kan ikke fradrage anvendelsen af gratiskvoter i den skattepligtige indkomst. Køberen af en CO 2 -kvote kan fradrage kvotens anskaffelsessum ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor kvoten er anvendt til dækning af CO 2 -udledning i produktionen. En eventuel fortjeneste ved salg af en CO 2 -kvote er skattepligtig indkomst. Dette gælder både for kvoter, der er købt og for kvoter, der er tildelt gratis. Der gives fradrag i den skattepligtige indkomst for et eventuelt tab ved salg eller udløb af en kvote. Denne regel har alene virkning for købte kvoter. Skal der beregnes moms ved handel med CO 2 -kvoter? Ja. Ved salg af CO 2 -kvoter her i landet skal der beregnes og afregnes moms af kvoterne. Momsen er fradragsberettiget som købsmoms. Statens salg af kvoter er også momspligtigt. Ved salg af kvoter til kunder i udlandet eller ved køb af kvoter i udlandet gælder der særlige regler for, hvordan momsen skal opkræves og afregnes. Du kan læse om reglerne i Momsvejledningen, afsnit E.3., som findes på Er afgiftsreglerne ændret i forbindelse med indførslen af CO 2 - kvoteordningen? Folketinget vedtog i 2004 en ændring af CO 2 -afgiftsloven, der betød, at CO 2-12

13 afgiften af det kvoteregulerede brændselsforbrug til proces i industrien kan tilbagebetales fuldt ud. Det samme gælder CO 2 -afgift af fjernvarme, som kvoteregulerede industrivirksomheder anvender til procesformål. Alle kvoteregulerede virksomheder skal betale CO 2 -afgift og energiafgift af deres energiforbrug til rumvarme og elforbrug. Dette gælder uanset, om den forbrugte elektricitet er produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg eller er købt fra det kollektive net. Der skal også betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme. Endvidere skal alle kvotevirksomheder, der leverer varme til de kollektive varmeforsyningsnet, betale CO 2 -afgift og energiafgift af det energiforbrug, der går til varmefremstillingen. Er afgiftsændringerne trådt i kraft? Afgiftsændringerne er ikke trådt i kraft, da Europa-Kommissionen ikke kunne godkende, at industrien kan få fuld tilbagebetaling af CO 2 -afgift af al det kvoteregulerede brændselsforbrug til proces. I slutningen af 2005 forelagde regeringen en justering af bestemmelserne om tilbagebetaling af CO 2 -afgift af det kvoteregulerede brændselsforbrug i industrien for Europa-Kommissionen. Det er regeringens oplæg, at der fortsat kan opnås fuld tilbagebetaling af kvoteomfattet brændselsforbrug i industrien, der er defineret som tung proces. For andet kvoteomfattet brændselsforbrug til proces kan der ydes tilbagebetaling ned til 50 pct. af EU s minimumssatser. Europa-Kommissionen har herefter åbnet en høringsprocedure mod Danmark, hvor alle interesserede parter har fremført deres bemærkninger til den anmeldte ændring. Hvornår forventes ændringerne at træde i kraft? Det forventes, at Europa- Kommissionen kommer med en afgørelse i sagen primo Hvis Europa-Kommissionen godkender afgiftsændringerne, vil skatteministeren efterfølgende fremsætte lovforslag i Folketinget. Hvornår forventes ændringerne at have virkning fra? Hvis Folketinget herefter vedtager ændringerne i CO 2 -afgiftsloven, forventes de at have virkning fra 1. januar Indtil ændringen vedtages, kan kvotevirksomhederne fortsat anvende reglerne om tilbagebetaling af CO 2 -afgift fra før 1. januar 2005 ved opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede CO 2 - afgift. Hvis ændringerne af CO 2 -afgiftsloven får virkning fra 1. januar 2005, betyder det, at der kan ske en regulering af den tilbagebetalingsberettigede afgift, når ændringerne af CO 2 -afgiftsloven er trådt i kraft. Aftalevirksomheder skal medregne et evt. modtaget statstilskud til CO 2 -afgift ved denne regulering. 11. Energiaftaler Ca. 60 af de virksomheder, der har en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, blev pr. 1. januar 2005 omfattet af kvotereguleringen. Hvis Europa-Kommissionen godkender, at CO 2 -afgiften for det kvoteregulerede brændselsforbrug til tung proces i industrien bortfalder med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2005, vil det ikke længere være muligt for dette brændselsforbrug at opnå tilskud til dækning af udgifter til CO 2 -afgift efter aftaleordningen. Statstilskuddet til delvis dækning af CO 2 -afgiften i forbindelse med aftaleindgåelse forsvinder således. Det betyder, at den afgiftsmæssige fordel, der er ved at indgå energiaftale, forsvinder. Det kan derfor være relevant for virksomhederne at overveje en evt. opsigelse af aftalerne. 13

14 Hvad skal virksomheden gøre for at opsige aftalen om energieffektivisering? Virksomheden kan til enhver tid opsige aftalen. De nærmere krav til opsigelsesvarsel, indberetning, eventuel tilbagebetaling af tilskud m.v. fremgår af virksomhedens aftale med Energistyrelsen. Usikkerhed om, hvornår og i hvilket omfang CO 2 -afgiften bortfalder, bør indgå i virksomhedernes overvejelse om aftaleopsigelse. Fordele ved aftale om energieffektivisering for de kvoteregulerede virksomheder De kvoteregulerede virksomheder skal fortsat betale CO 2 -afgift som hidtil af deres energiforbrug til rumvarme og el. Kvotevirksomheder med et stort tilskudsberettiget elforbrug bør overveje at fortsætte med en aftale for deres elforbrug. Det er Energistyrelsens vurdering, at en elaftale vil være økonomisk fordelagtig, hvis det årlige statstilskud er på mere end kr. Er der andre fordele ved at beholde aftalen? Det kan af likviditetsmæssige grunde være en fordel at beholde aftalen og fortsat få udbetalt statstilskuddet, indtil CO 2 -afgiftsloven kan sættes i kraft. Virksomhederne forventes at få refunderet den betalte CO 2 -afgift med tilbagevirkende kraft, såfremt Europa- Kommissionen godkender afgiftsændringerne. Udbetalt statstilskud for perioden skal dog modregnes i den opgjorte godtgørelsesberettigede CO 2 - afgift efter CO 2 -afgiftsloven. 31. marts hvert år Driftslederen skal senest den 31. marts rapportere om udledning af CO 2 året før. 30. april hvert år Driftslederen skal senest den 30. april returnere kvoter til kvoteregisteret svarende til det foregående års verificerede udledning af CO 2 samt evt. manko fra tidligere år. 13. Kontakt Du kan kontakte kvoteadministrationen i Energistyrelsen på telefon (spørg efter CO 2 -KvoteService) eller på mailadressen CO2- KvoteService@ens.dk. For spørgsmål i relation til kvoteregisteret kontakt registerets sekretariat på telefon (mellem 9.00 og 13.00) eller på mail-adressen CO2register@ens.dk. For spørgsmål om JI/CDM-kreditter kontakt Energistyrelsen på tlf eller på info@co2info.dk. For spørgsmål om skatte- og afgiftsforhold kontakt SKAT på tlf eller på SKAT@SKAT.dk. 12. Vigtige datoer 28. februar hvert år Det tildelte antal gratiskvoter for året indsættes senest den 28. februar på driftsleders konto i kvoteregisteret. Registeret orienterer driftslederen, når kvoterne er sat ind. 14

15 14. Læs mere Du kan få mere information om kvoteordningen på Her finder du blandt andet: Kvoteloven og de tilhørende bekendtgørelser Vejledning om kvoteordningen Kvotedirektivet Europa-Kommissionens retningslinjer for overvågning og rapportering. Oplysninger om kvoteregisteret finder du på eller Oplysninger fra EU om ordningen finder du på: /climat/emission.htm. Oplysninger om JI/CDM-kreditter finder du på: 15