Kort&Godt om CO 2 -kvoter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort&Godt om CO 2 -kvoter"

Transkript

1 Kort&Godt om CO 2 -kvoter Indhold 1. Indledning 2. Generelt om CO 2 -kvoter 3. Tildeling af kvoter i Brug af JI/CDM-kreditter 5. Register for kvoter 6. Køb og salg af kvoter 7. Tilladelse til at udlede CO 2 8. Overvågningsplan 9. Udledningsrapport, verifikation, rapportering og returnering af kvoter 10. Skatte- og afgiftsforhold 11. Energiaftaler 12. Vigtige datoer 13. Kontakt 14. Læs mere ISBNwww: Indledning Den fælles europæiske CO 2 -kvoteordning er en vigtig brik i indsatsen mod klimaændringer. Ordningen omfatter alle 27 medlemslande i EU og trådte i kraft den 1. januar Kvoteordningens første periode, der blev betragtet som en prøveperiode, var Anden periode er Kyotoperioden fra I Danmark er omkring 375 stationære produktionsenheder med i ordningen. På de følgende sider finder du svar på de mest stillede spørgsmål om kvoteordningen. Spørgsmålene er ordnet efter emne. I slutningen af 2008 blev der vedtaget en revision af kvotedirektivet. Revisionerne vedrører primært principper og procedurer for tildeling af kvoter fra Denne vejledning beskriver de regler, som gælder for stationære produktionsenheder for perioden , men visse af de vedtagne ændringer fra 2013 omtales. Mere detaljeret information om ordningens regler finder du i Energistyrelsens vejledning om CO 2 -kvoteordningen og på 2. Generelt om CO 2 -kvoter Hvorfor en europæisk ordning for CO 2 -kvoter? Formålet med den fælles EU-kvoteordning er at indfri EU s forpligtelse under Klimakonventionen og den hertil hørende Kyotoprotokol billigst muligt. EU s forpligtelse under den internationale Kyotoprotokol betyder, at medlemslandene i gennemsnit i perioden skal udlede 8 % færre drivhusgasser end i Danmark er forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i forhold til Kvoteordningen skal give en del af denne reduktion. Hvad er en kvote? En kvote er et bevis for retten til at udlede et ton CO 2 Kvoten eksisterer kun elektronisk i kvoteregisteret (se afsnit 5) En kvote kan købes og sælges i alle EU-lande uanset, hvor i EU den er udstedt Prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel. Hvad er princippet bag ordningen? Hvert af EU s medlemslande vedtager en national plan for, hvor mange kvoter de tildeler og vil tildele gratis til de omfattede virksomheder i deres land, og om der evt. skal sælges kvoter fra 1

2 staten. Europa-Kommissionen godkender de nationale planer. Kvoterne giver et samlet loft for CO 2 - udledningen fra de omfattede virksomheder. Omfattede produktionsenheder skal have tilladelse til at udlede CO 2, og de skal hvert år returnere kvoter eller kreditter, der svarer til deres CO 2 - udledning. Udleder en produktionsenhed mere CO 2, end de kvoter enheden har fået tildelt, skal virksomheden købe kvoter eller kreditter på markedet til at dække den konkrete udledning af CO 2. Udledningen vil så blive reduceret tilsvarende andetsteds. Ved at spare på energien eller omlægge til vedvarende energi kan virksomheden spare omkostninger til kvoter og evt. sælge overskydende kvoter. Ordningen giver derfor et incitament til energieffektivisering og brug af vedvarende energi. Virksomhedernes fleksibilitet mht. at reducere egne udledninger eller at købe kvoter og kreditter giver mulighed for en omkostningseffektiv klimaindsats. Det er produktionsenheder (p-enheder) og ikke virksomheder, der er omfattet af ordningen. En p-enhed består af et eller flere anlæg, der ligger på samme lokalitet (dvs. er i fysisk og/eller driftsmæssig sammenhæng). F.eks. ejer virksomheden Danisco Sugra A/S to p-enheder, der er omfattet af kvoteordningen. En på Falster og én på Lolland. P-enheden på Falster, som består af 5 anlæg, ligger på et område med flere matrikelnumre. Området er identificeret ved ét p-nummer i CVR-registeret (www.cvr.dk). Hvor mange er omfattet? Omtrent europæiske produktionsenheder, der står for ca. 44 procent af EU s CO 2 -udledning, er omfattet af kvoteordningen. Ca. 380 af produktionsenhederne er danske. De står for ca. halvdelen af Danmarks CO 2 - udledning. Pr. 28. februar 2008 omfattede ordningen 374 danske produktionsenheder: el- og varmeproducenter indenfor industrien m.m. - 7 fra offshoresektoren Hvilke virksomheder deltager i ordningen? Kvoteloven omfatter følgende typer af virksomheder: El- og varmeproducerende anlæg på 20 MW effekt eller derover. Energiproducerende industrianlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover, dog ikke energiproduktion fra affald. Raffinaderier og koksværker. Virksomheder indenfor produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse. Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse. Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. Den præcise afgrænsning af, hvilke produktionsenheder der er omfattet af kvoteordningen, fremgår af kvotelovens 5-8. De omfattede virksomheder får for hver produktionsenhed: En tilladelse til at udlede CO 2 Evt. tildelte gratiskvoter Godkendt en plan for overvågning af CO 2 -udledningen. Virksomhederne (driftslederne) skal: Udarbejde en plan for overvågning af CO 2 -udledningen Overvåge og opgøre CO 2 -udledningen Have verificeret (godkendt) udledningen af CO 2 af en uvildig part Rapportere CO 2 -udledning og returnere kvoter svarende til produktionsenhedernes opgjorte udledning fra året før. 2

3 Driftslederen er den ansvarlige for produktionsenhedens forpligtelser i forhold til ordningen. Driftslederen er typisk det selskab eller den person, der ejer produktionsenheden, men kan også være det selskab eller den person, der driver enheden for egen regning. Begrebet driftsleder adskiller sig fra den måde begrebet i daglig tale opfattes på dvs. som den praktiske og tekniske leder af en produktionsenhed. De produktionsenheder, der får tildelt kvoter gratis, skal betale et årligt gebyr til Energistyrelsen. Gebyret dækker Energistyrelsens omkostninger til administration af ordningen. En liste over de omfattede produktionsenheder kan ses på Energistyrelsens hjemmeside: Bliver andre drivhusgasser og sektorer omfattet? Fra 1. januar 2012 bliver luftfartsoperatører omfattet af CO 2 -kvoteordningen. Allerede i 2010 skal luftfartsoperatører overvåge og rapportere deres CO 2 -udledning til brug for tildelingen af gratiskvoter. Fra 2013 vil ordningen blive udvidet til at omfatte emissioner af PFC fra produktion af aluminium, emissioner af lattergas fra produktion af salpetersyre, glyoxalsyre og adipicsyre samt CO 2 -emissioner fra produktion af visse basiskemikalier. Desuden vil anlæg til optag og lagring af CO 2 også blive omfattet af ordningen. Kvoteordningen åbner mulighed for, at EU-landene på eget initiativ kan omfatte andre drivhusgasser og sektorer. Dette skal dog godkendes af Europa- Kommissionen. Er det frivilligt, om man er omfattet af ordningen? Nej, kvoteordningen er ikke frivillig. Produktionsenheder, der er defineret i lovens 5-8, er omfattet. 3. Tildeling af CO 2 -kvoter i Hvordan er kvotetildelingen i perioden ? Kvotetildelingen er noget reduceret i anden periode. Mens der i første periode blev tildelt og solgt i alt 33,5 mio. kvoter årligt, tildeles der i anden periode kun 24,5 mio. kvoter årligt. Den reducerede tildeling skal bl.a. ses i lyset af, at kvotevirksomhederne i anden periode forventes at have en lavere udledning af CO 2 end i første periode. Den forventede udledning fra de omfattede virksomheder er i på 29,7 mio. ton CO 2 årligt. Tildeling af kvoter i procent af de historiske udledninger: 1. periode 2. periode Elproducenter 83 % 57 % Øvrige, brændselsrelaterede udledninger 100 % 87 % Øvrige, procesudledninger 100 % 98 % Endvidere tildeles der fra 1. januar 2008 ikke længere kvoter til produktionsenheder, der reelt er taget ud af produktion. Tidligere blev der tildelt kvoter, med mindre produktionsenheden var skrottet. Sælger staten kvoter i anden periode? Der er ikke afsat kvoter til salg i anden periode. Alle kvoter, bortset fra kvoter, der bliver tilovers fra den særlige pulje til ny eller udvidet produktionskapacitet, bliver tildelt gratis. I første periode blev 5 % af kvoterne solgt af staten på markedet. 3

4 Hvor mange gratiskvoter tildeles til produktionsenheder, der var i drift før 1. april 2004? Elproducenter tildeles kvoter i forhold til deres elproduktion i basisårene Der tildeles årligt knap 0,4 kvoter pr. MWh elproduktion i gennemsnit i basisårene. Basisperioden i 2. periode Virksomheder, der var i drift før kvoteordningens indførelse, tildeles kvoter ud fra deres historiske CO 2 -udledning og elog varmeproduktion. Kvoterne tildeles på grundlag af den gennemsnitlige CO 2 -udledning i Var CO 2 -udledningen i 2004 højere end gennemsnittet, bruges dog Til udledninger fra energiforbrug i såvel industri og offshore som i varmesektoren gives årligt 0,87 kvoter pr. ton CO 2, der i gennemsnit er udledt i basisårene. For de såkaldte procesudledninger i industrien tildeles der 0,98 kvoter pr. ton CO 2 udledt i gennemsnit i basisårene. Procesudledninger er de udledninger, der opstår fra materialerne i selve produktionsprocessen f.eks. ved fremstilling af cement og mursten. Procesudledninger har således ikke noget med procesenergiforbrug at gøre. De præcise regler for den gratis kvotetildeling til eksisterende virksomheder fremgår af kvotelovens Hvordan fordeles udledningen fra kraftvarmeanlæg på el og varmeproduktion? For kraftvarmeanlæg beregnes brændselsforbruget til varmeproduktion som den nyttiggjorte varmeproduktion delt med en varmevirkningsgrad på 125 %. For kedelanlæg henregnes hele brændselsmængden til varmeproduktion. Til industriel kraftvarme tildeles kvoter på baggrund af udledningen i basisårene som for industrien i øvrigt. Se ovenfor. Særlige regler om kvoter for varme, der afsættes til videre distribution Driftsledere for kraftvarme- eller varmeanlæg, der afsætter varme til videre distribution, skal følge CO 2 -udledningen til varmeproduktionen særskilt, da tildelte varmekvoter er bundet til fjernvarmen. Se mere om de særlige regler i vejledningen om CO 2 -kvoteordningen på Hvordan tildeles der kvoter til ny produktionskapacitet idriftsat efter 1. januar 2004? En produktionsenhed etableret eller udvidet i perioden 2. januar 2004 til 1. april 2004 kan få gratiskvoter i forhold til produktionskapaciteten efter særlige regler, som er angivet i kvoteloven 18. Produktionsenheder etableret eller udvidet efter 31. marts 2004 (hvor kvoteloven blev vedtaget) kan i mange tilfælde få gratiskvoter efter reglerne i kvotelovens 19. Der gælder de samme regler for alle, der har etableret eller udvidet produktionskapacitet efter denne dato uanset, om de er idriftsat i 1. eller 2. periode. Tildelingsreglerne gælder også for produktionsenheder, der udvider produktionskapaciteten efter 31. marts 2004 og derved bliver store nok til at omfattes af kvoteloven. Kvoterne tildeles efter nøgletal i forhold til produktionsenhedens kapacitet. Tildelingen er uafhængig af, hvor meget produktionsenheden producerer. Et eksempel: Nøgletallet for glasproduktion er på 1191 kvoter pr. ton smeltekapacitet/time. En ny glasvirksomhed med en smeltekapacitet på 6 tons/time 4

5 modtager 6x1191 = 7641 kvoter pr. år, anlægget er i drift. Et kraftvarmeværk tildeles kvoter efter en kombination af produktionskapacitet og driftstid (dog er der særlige regler for industriel kraftvarme). Der er afsat en særlig pulje på i alt 2,5 mio. kvoter til ny produktionskapacitet, som er etableret efter 1. januar Kvoterne tildeles efter først til mølle princippet, indtil puljen er opbrugt. Der kan ikke tildeles eller reserveres kvoter fra puljen før idriftsættelsestidspunktet. Kan jeg få kvoter til udvidet produktion? Hvis der sker en større kapacitetsudvidelse kan der i mange tilfælde tildeles flere kvoter (kvotelovens 19, stk. 2). Der tildeles ikke ekstra kvoter til udvidelse af produktionen på det eksisterende produktionsapparat. Hvornår får jeg kvoterne? Årets kvoter sættes senest den 28. februar ind på virksomhedens konto i kvoteregisteret (se afsnit 6). En ny produktionsenhed får tildelt kvoter første gang måneden efter, at enheden er sat i drift. Mister jeg kvoter, hvis jeg indskrænker produktionen? Nej. Kun hvis produktionsenheden ophører med sin produktion, og der ikke er en reel produktion, eller enheden helt lukkes og skrottes permanent, vil driftslederen ikke få flere kvoter. For kraftvarmeanlæg, der er etableret eller væsentligt udvidet efter 1. januar 2004 er kvotetildelingen dog betinget af særlige krav til driftstiden (kvotelovens 19, stk. 3). Kan kvoter overføres fra år til år? Inden for en periode kan kvoter uden restriktioner overføres fra et år til det næste. Kvoter, der ikke er returneret, kan godt overføres fra en foregående periode til den næste (bortset fra kvoter fra 1. periode). I praksis vil det ske ved, at kvoterne bliver ombyttet med kvoter, der har gyldighed i den kommende periode. Hvordan bliver kvoterne efter 2012? Danmarks klimamål for perioden efter 2012 er endnu ikke fastsat. Der er i EU i december 2008 opnået enighed om et revideret kvotedirektiv for perioden , hvor der som noget nyt indføres ét nyt fælles EU-kvoteloft, der fastlægges i forhold til EU s klimamål. Dette mål er afhængig af de internationale klimaforhandlinger. Samtidig etableres der med det kommende direktiv harmoniserede tildelingskriterier for gratiskvoter. Endvidere vil systemet i højere grad overgå til aktionering frem for gratis tildeling. 4. Brug af JI- og CDMkreditter Hvad er en CO 2 -kredit? En CO 2 -kredit er et tilgodehavende på en mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning, som et ton CO 2 set over en given periode. Kreditter genereres fra konkrete klimaprojekter. Der er forskellige typer af kreditter, der kan udstedes i medfør af Kyotoprotokollen under FN s klimakonvention. JI-kreditter (Joint Implementationkreditter) er reduktioner fra konkrete projekter i lande, der har en reduktionsforpligtelse for drivhusgasser i henhold til Kyotoprotokollen - f.eks. østeuropæiske lande. CDM-kreditter (Clean Development Mechanism-kreditter) er reduktioner fra konkrete projekter i lande uden en reduktionsforpligtelse i Kyotoprotokollen typisk u-lande. Læs mere om, hvilke typer af JI- og CDMkreditter, der kan benyttes til returnering under kvoteordningen på kvoteregisterets sider under 5

6 Kan CO 2 -kreditter bruges til returnering af CO 2 -udledning? Kreditter fra JI- og CDM-projekter kan i et vist omfang benyttes i kvoteordningen. Det betyder, at man kan udvide sin kvotebeholdning ved at investere i kreditter. Dog kan JI- og CDM-kreditter fra nukleare anlæg, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ikke anvendes til returnering under kvoteordningen. Er der et loft for anvendelsen af JI/CDM-kreditter? Ja - fra 2008 er der et loft for, hvor mange kreditter den enkelte virksomhed kan bruge til at opfylde forpligtelsen til returnering af kvoter. Loftet er for 2. periode 6,51 pct. af de tildelte kvoter til produktionsenheden. For kraft- og kraftvarmeproduktionsenheder, som primært har til formål at sælge el til de kollektive net, er grænsen dog 28,73 pct. af de kvoter, som er tildelt til fossil elproduktion. Loftet vil derfor være højere for elproducenter end øvrige omfattede i ordningen. Virksomheder, der ikke får tildelt gratiskvoter, kan bruge ubegrænset af kreditterne. De kvoteomfattede virksomheder har fået meddelelse fra Energistyrelsen om deres kreditloft. Skal loftet overholdes for hvert år? Nej - når bare det samlede antal af kreditter, virksomheden har brugt i femårsperioden , ikke overstiger det tilladte, er fordelingen på år uden betydning. Kan jeg sælge kreditloftet, hvis jeg ikke selv skal bruge det? Kreditloftet er tildelt den enkelte kvoteomfattede produktionsenhed og kan ikke overføres til andre. Det er dog muligt at lade andre udnytte ens kreditloft ved at overføre/veksle kvoter og kreditter mellem konti. Læs mere herom på Kvoteregisterets sider under Hvad kan man gøre med overskydende kreditter? En virksomhed, der har fået anskaffet for mange kreditter, kan frit sælge dem på markedet til andre virksomheder. Kræver det godkendelse at anvende kreditter til returnering? Ja kreditterne skal være godkendt af Energistyrelsen. Hvis kreditterne ikke er godkendt af Energistyrelsen til returnering under kvoteordningen, skal virksomheden søge Energistyrelsen om tilladelse. En liste over allerede godkendte projekter og frister for at indsende ansøgning til Energistyrelsen kan findes under Klima og CO 2 på Kræver det godkendelse at sætte et JI- eller CDM-projekt i gang? Ja - før en dansk virksomhed kan igangsætte et JI- eller CDM-projekt, skal projektet godkendes i de deltagende lande. I Danmark godkender Energistyrelsen deltagelse i denne type projekter. På findes vejledning om, hvordan JI- og CDM-projekter forberedes og godkendes. Her findes også praktisk information om f.eks. handel og markedsinformationer for en række af de relevante lande og information om Klima- og Energiministeriets klimaforum. 5. Register for kvoter Hvad er kvoteregisteret? Kvoteregisteret fører regnskab med ændringer i beholdningen af virksomhedernes gratiskvoter, evt. købte kvoter og kreditter. Kvoterne eksisterer kun elektronisk. Registeret kan sammenlignes med et banksystem, som i stedet for ejerskab til penge registrerer ejerskab til kvoter og kreditter på konti. 6

7 Virksomheder, der er med i kvoteordningen, skal rapportere og returnere kvoter og/eller kreditter i registeret svarende til deres årlige CO 2 - udledning. Det danske kvoteregister er koblet til FN s registersystem under Kyotoprotokollen (ITL Independent Transaction Log), der i samarbejde med EU s kvoteregister (CITL Community Independent Transaction Log) foretager kontrol af hver enkelt transaktion. Alle de registre, der er koblet til ITL en kan kommunikere med hinanden, så det er muligt at overføre kvoter og kreditter mellem konti i de forskellige lande. Hvordan får jeg adgang til registeret? Når der oprettes en konto i registeret, får kontohaveren tildelt et brugernavn og et password af registeradministratoren i Energistyrelsen. Kvoteregisteret findes på: https://www.kvoteregister.dk eller via Skal jeg selv oprette en konto? Registeret får automatisk besked, når Energistyrelsen udsteder udledningstilladelse til kvoteomfattede virksomheder. Registeret sender herefter en formular til den omfattede virksomhed, som skal udfyldes og returneres, inden kontoen bliver åbnet. Når kontoen er åbnet, vil der automatisk komme en mail fra kvoteregisteret med alle de relevante oplysninger (kontonummer, bruger-id, mv.). Hvis en virksomhed består af flere produktionsenheder, der er omfattet af ordningen, har de en konto hver. Også privatpersoner, organisationer og virksomheder, der ikke er omfattet af kvoteloven, kan få oprettet en konto i kvoteregisteret og købe og sælge CO 2 - kvoter. Der skal betales et årligt gebyr for at have en konto i kvoteregisteret. Hvornår er kvotehandler gyldige? Først når kvotehandlen er registreret på kvoteejerens konto, er handlen gyldig. Har andre adgang til mine konti? Udover kontohaver har kun registeradministratoren i Energistyrelsen adgang til dine konti, men der er strenge regler for, hvad administratoren må. Skat og Energistyrelsen har adgang til oplysninger i registeret i det omfang, det er nødvendigt for at varetage deres opgaver efter loven. Hvor finder jeg hjælp til at bruge registeret? På registerets hjemmeside ligger en vejledning i brug af registeret. Du kan også kontakte registerets sekretariat på eller på telefon mellem kl Køb og salg af kvoter og kreditter Hvem kan handle? Alle, der har en konto i et nationalt kvoteregister, kan købe og sælge kvoter og kreditter. Hvordan handler jeg med kvoter og kreditter? I praksis er der flere forskellige muligheder for at handle med kvoter og kreditter: Man kan handle direkte med andre kvotevirksomheder. På en række europæiske børser købes og sælges kvoter og kreditter. Børshandel kan være fordelagtig, hvis der skal købes eller sælges større mængder. En tredje mulighed er at benytte en mægler/mellemmand, som tager sig af handlerne. Der er allerede en række firmaer, der tager sig af 7

8 sådanne handler, og flere forventes at komme til. Mod et gebyr kan man på denne måde få en, der har erfaring med kvotehandler til at tage sig af det praktiske. Endelig er der opstået et marked med salg af kvoter og kreditter til folk, der vil gøre noget godt for miljøet. Ved at købe en kvote og fjerne den fra markedet eller købe en kredit forhindrer man et ton CO 2 - ækvivalenter i at blive udledt i atmosfæren. Sådanne kvoter/kreditter sælges f.eks. af virksomheder, der tilbyder kunder en grøn profil. Hvordan gennemføres handlen? Man skal selv indgå aftaler med dem, man vil handle med, om pris, antal, tidspunkt for handelen mv. Den økonomiske transaktion (prisen for kvoter/kreditter) skal ikke meddeles registeret (se afsnit 11 for skatte- og momsforhold). Sælger skal kende købers kontonummer for at kunne overføre kvoterne til købers konto. Der skal markeres, hvilke og hvor mange kvoter eller kreditter i registeret der skal overflyttes til købers konto. Handlen er først gyldig, når kvoterne eller kreditterne er registreret på købers konto. På er der vejledning i brug af kvoteregisteret. Kan jeg frit købe og sælge kvoter og kreditter? Alle kan frit handle med EU-kvoter (EUA er). EU-lande kan selv fastsætte, hvilke kredittyper der må handles i deres nationale registre. Yderligere oplysninger findes på Er der nogen mindstestørrelse for en handel? Nej - der kan købes/sælges helt ned til 1 kvote. Det svarer til 1 ton CO 2. Skal jeg betale gebyr til kvoteregisteret for transaktioner i registeret? Nej, ud over gebyret for at have en konto i kvoteregisteret skal der ikke ske betaling. 7. Tilladelse til at udlede CO 2 Hvorfor kræves tilladelser til at udlede CO 2? Hvis produktionsenheden er omfattet af kvoteordningen, skal produktionsenheden have en tilladelse til at udlede CO 2 af Energistyrelsen. Tilladelsen identificerer, hvem der er driftsleder for produktionsenheden, og hvilke anlæg der er omfattet. Uden en tilladelse mister produktionsenheden retten til at udlede CO 2 og dermed muligheden for at producere på enheden. Det er strafbart at udlede CO 2 fra CO 2 -kvoteomfattede produktionsenheder uden en tilladelse (kvotelovens 36). Tilladelsen er desuden en forudsætning for, at produktionsenheden kan modtage gratiskvoter. Hvem skal have en tilladelse til at udlede CO 2? Driftslederen har krav på at få en tilladelse, hvis han søger om det, og produktionsenheden i øvrigt opfylder lovens krav. Produktionsenheder, der kun bruger biomasse som brændsel, skal have tilladelse til at udlede CO 2, men driftslederen skal ikke have godkendt en plan for overvågning af CO 2. Det skyldes, at biomasse er CO 2 -neutralt. Hvordan får jeg en tilladelse til at udlede CO 2? Driftslederen skal indsende en ansøgning til Energistyrelsen og vedlægge en plan for, hvordan udledningen af CO 2 vil blive opgjort. Endvidere skal grundlaget for en evt. tildeling af kvoter vedlægges. Ansøgningsskemaet kan findes på 8

9 Hvor finder jeg tilladelsen? Tilladelsen vil blive sendt pr. til driftslederen og kan derudover findes på https://edo.ens.dk (Energidata Online). Der er kun adgang til produktionsenhedens egen tilladelse. Hvad gør man, hvis der er flere driftsledere af en produktionsenhed? Driftslederne skal udpege en fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne efter kvoteloven. Driftslederne hæfter solidarisk for de økonomiske forpligtelser og andre forpligtelser, som følger af loven. Hvor længe gælder tilladelsen? Tilladelsen bliver principielt tildelt på ubestemt tid. Dog kan der som følge af ændringer i kvotedirektivet og/eller kvoteloven blive behov for at revidere tilladelsen. Hvornår skal tilladelsen ændres? Hvis der sker ændringer i anlæggene, der udleder CO 2, herunder i den indfyrede effekt, skal virksomheden ansøge Energistyrelsen om en revideret tilladelse. Hvis ændringerne medfører, at produktionsenheden ikke længere opfylder kriterierne for at være med i kvoteordningen, skal produktionsenheden træde ud af ordningen. Kan jeg miste min tilladelse? Energistyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tilbagekalde en tilladelse. Da tilbagekaldelse af tilladelse normalt vil indebære ophør af produktionsenhedens drift, er der tale om et meget alvorligt skridt, som kun vil kunne komme på tale i de situationer, som udtrykkeligt er nævnt i lovens Overvågningsplan Hvad er en overvågningsplan? Driftslederen er forpligtet til løbende at overvåge CO 2 -udledningen fra produktionsenheden. Det skal ske efter en overvågningsplan, som er godkendt af Energistyrelsen. Af overvågningsplanen skal det fremgå, hvordan CO 2 - udledningen vil blive opgjort. Hvordan overvåges CO 2 - udledningen? Normalt vil CO 2 -udledningen blive beregnet ud fra anvendelsen af de brændsler og råstoffer, der giver anledning til udledning. Hvordan skal overvågningsplanen udarbejdes? Overvågningsplanen skal udarbejdes på grundlag af de retningslinier for overvågning og rapportering, som EU har udarbejdet. Retningslinierne findes på Energistyrelsen skal godkende alle overvågningsplaner samt evt. ændringer i planerne. Hvad er en standardløsning? For at lette virksomhedernes arbejde med at lave overvågningsplaner har Energistyrelsen udarbejdet 3 såkaldte standardløsninger for overvågningsplaner. Ved at udfylde nogle få felter kan en virksomhed lave en overvågningsplan ud fra en standardløsning. Langt de fleste danske produktionsenheder kan anvende én af de 3 standardløsninger. Standardløsningerne findes på Der er udarbejdet tre standardløsninger, som kan anvendes af: 1. Produktionsenheder, der anvender gasformige og/eller flydende brændsler. Udledning mindre end tons/år og uden procesudledninger 2. Produktionsenheder, som også anvender faste brændsler. Udledning mindre end tons/år og uden procesudledninger 3. Teglværker med procesudledninger. Samlet udledning mindre end tons/år. 9

10 Hvad er en individuel overvågningsplan? De virksomheder, som falder udenfor kriterierne for at anvende standardløsningerne, skal selv udarbejde en overvågningsplan på grundlag af EU s retningslinjer. Energistyrelsen har udarbejdet en tjekliste som hjælperedskab til disse virksomheder. Specielt vedrørende kvalitetsstyring og dokumenthåndtering kan der dog hentes inspiration i standardløsningerne. Hvor omfattende skal overvågningsplanerne være? For de produktionsenheder, som er omfattet af en standardløsning, vil overvågningsplanen være forholdsvis simpel. Hvis produktionsenheden f.eks. kun anvender naturgas og ikke har procesbetingede CO 2 -udledninger, vil overvågningen bestå i at registrere naturgasforbruget gennem naturgasselskabets fakturaer for året. Desuden skal produktionsenheden have procedurer for kvalitetsstyring og dokumenthåndtering af data, men de skal ikke skrives ind i overvågningsplanen. For de virksomheder, der falder uden for standardløsningerne, kan overvågningsplanerne være mere omfattende. Hvornår skal overvågningsplanen indsendes, og hvornår bliver den godkendt? Driftslederens overvågningsplan skal sendes til Energistyrelsen sammen med ansøgningen om CO 2 - udledningstilladelse. Hvis styrelsen kan acceptere overvågningsplanen, vil der blive givet en godkendelse af overvågningsplanen sammen med udledningstilladelsen. Hvad hvis grundlaget for den godkendte overvågningsplan ændres? Hvis produktionsenheden ændres, så oplysningerne i den godkendte overvågningsplan ikke længere er dækkende for de faktiske forhold, skal driftslederen indsende en revideret overvågningsplan til Energistyrelsen. 9. Udledningsrapport, verifikation, rapportering og returnering af kvoter Alle produktionsenheder, som har fået en udledningstilladelse, skal på grundlag af overvågningen udarbejde en rapport over årets CO 2 -udledning få den verificeret af en uafhængig verifikator, før den sendes til Energistyrelsen. Udledningsrapport Hvor omfattende skal rapporten være? Rapporten skal udarbejdes på grundlag af tilladelsen, den godkendte overvågningsplan og retsgrundlaget. Hvis produktionsenheden er omfattet af en standardløsning, er der også udarbejdet en standardløsning for rapportering. De tre standardløsninger findes på Produktionsenheder, som ikke kan anvende standardløsningerne, skal selv udarbejde en udledningsrapport på grundlag af EU s retningslinjer. Energistyrelsen har udarbejdet en tjekliste for individuel rapportering, der kan findes Energistyrelsens vejledning om CO 2 -kvoteordningen. Verifikation Hvad skal verificeres? Udledningsrapporten og dens grundlag skal, før den sendes til Energistyrelsen, verificeres af en uafhængig godkendt virksomhed (verifikator). Hvad er verifikation af CO 2 - opgørelser? Verifikation er en systematisk, uvildig og dokumenteret undersøgelse, der skal afgøre, om driftslederen har overvåget og rapporteret CO 2 -udledningen i overensstemmelse med tilladelsen, den godkendte overvågningsplan og retsgrundlaget. 10

11 Hvad omfatter verifikationen? Verifikator skal først kontrollere, om de oplysninger om virksomheden, der indgår i tilladelsen og den godkendte overvågningsplan, svarer til de faktiske forhold i virksomheden. Dernæst skal verifikator kontrollere, om overvågningsplanen har været fulgt i opgørelsen, samt at der ikke er afgivet urigtige oplysninger i udledningsrapporten og grundlaget for den. Hvem har ansvar for, at verifikationen gennemføres? Det er driftslederens ansvar, at verifikationen sker i så god tid, at Energistyrelsen senest den 31. marts kan modtage den verificerede rapport over det foregående års CO 2 -udledninger. Hvem kan verificere? Der er i øjeblikket akkrediteret (godkendt) 7 verifikationsselskaber til at udføre CO 2 -verifikation. På fremgår, hvem der er akkrediteret, og hvad deres akkreditering omfatter. Verifikator skal være uafhængig af driftslederen. På hvilket grundlag bliver der verificeret? DANAK (Den Danske Akkrediterings og Metrologifond) har i samarbejde med Energistyrelsen udarbejdet retningslinje RL 7 om akkreditering til CO 2 -verifikation. Af RL 7 fremgår, hvilke krav verifikationsselskabet skal opfylde for at blive godkendt (akkrediteret) som verifikator, og hvordan verifikationen i praksis skal foregå. Hvor ofte skal verifikator besøge produktionsenheden? Alle produktionsenheder skal besøges mindst én gang for at få foretaget den såkaldte førstegangsverifikation. Hvis produktionsenheden anvender standardløsning 1 og har en udledning på mindre end tons/år eller anvender standardløsning 2, og opfylder alle krav, anses det ikke nødvendigt med besøg hvert år. Verifikationen kan i stedet baseres på en gennemgang af det tilsendte materiale. Dog skal produktionsenheden besøges ved indledningen af en ny periode og mindst hvert tredje år. Alle andre typer produktionsenheder skal besøges hvert år ved verifikation af udledningsrapporten. Hvem skal betale for verifikationen? Det er virksomheden, der indgår kontrakt med verifikator og skal betale for verifikationen. Hvad er resultatet af verifikationen? Hvis verifikator kan godkende udledningsrapporten, udarbejder verifikationsselskabet en positiv verifikationserklæring og en verifikationsrapport. Hvis verifikator ikke kan godkende udledningsrapporten, anmoder verifikator om, at der udarbejdes en ny rettet udledningsrapport. Kun hvis det ender med, at der ikke kan udarbejdes en udledningsrapport, der kan godkendes af verifikator, udstedes der en negativ verifikationserklæring med en tilhørende verifikationsrapport. Hvad sker der, hvis virksomheden ikke får verifikators godkendelse i kvoteregistret til tiden? En virksomhed, der har fået en negativ verifikationserklæring eller ikke har fået verifikators godkendelse i kvoteregistret til tiden, kan ikke omsætte kvoter gennem kvoteregistret, førend forholdet er bragt i orden. Rapportering og returnering af kvoter Hvornår og hvad skal rapporteres? Driftsleder skal hvert år senest den 31. marts rapportere verificerede CO 2 - udledninger fra det foregående år. Driftsleder skal sørge for at: følgende rapporteres til Energistyrelsen: o Udledningsrapport o verifikationsrapport o verifikationserklæring 11

12 indtaste udledning i kvoteregisteret, hvis der ikke er foretaget elektronisk verifikation via EnergiData Online. Rapportering kan ske på følgende måder: 1) Elektronisk: På EnergiData Online https://edo.ens.dk kan driftsleder foretage elektronisk rapportering. Verifikator kan foretage elektronisk verifikation og oploade verifikationsrapport. Udledning skal indtastes i Kvoteregisteret, hvis der ikke er foretaget elektronisk verifikation. (for offshore virksomheder er det endnu ikke muligt at foretage digital indberetning) 2) pr. mail til og indtastning i Kvoteregisteret. 3) med post til Energistyrelsen og indtastning i Kvoteregisteret. Hvornår og hvordan returneres kvoter? Når der er rapporteret, hvor meget produktionsenheden har udledt det foregående år, skal driftslederen sikre, at der bliver returneret kvoter svarende til produktionsenhedens udledning. Fristen for at returnere kvoter er den 30. april hvert år. Kvoterne returneres ved at gå ind på driftslederens konto i kvoteregistret og markere, hvor mange kvoter der skal returneres. Hvis virksomheden ikke returnerer nok kvoter, vil den blive: Afkrævet en overskridelsesafgift på 100 euro per manglende kvote Pålagt at returnere de manglende kvoter senest den 30. april året efter. Endvidere vil driftsleders navn blive offentliggjort på 10. Skatte- og afgiftsforhold Hvordan indgår værdien af CO 2 - kvoterne i den skattemæssige indkomst, når de anvendes erhvervsmæssigt? Virksomheder, som får tildelt gratis CO 2 -kvoter, skal ikke medregne værdien i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er således skattefrihed for værdien af en gratis tildelt CO 2 - kvote. Man kan ikke fradrage anvendelsen af gratiskvoter i den skattepligtige indkomst. Køberen af en CO 2 -kvote kan fradrage kvotens anskaffelsessum ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor kvoten er anvendt til dækning af CO 2 -udledning i produktionen. En eventuel fortjeneste ved salg af en CO 2 -kvote er skattepligtig indkomst. Dette gælder både for kvoter, der er købt og for kvoter, der er tildelt gratis. Der gives fradrag i den skattepligtige indkomst for et eventuelt tab ved salg eller udløb af en kvote. Denne regel har alene virkning for købte kvoter. Skal der beregnes moms ved handel med CO 2 -kvoter? Ja. Ved salg af CO 2 -kvoter her i landet skal der beregnes og afregnes moms af kvoterne. Momsen er fradragsberettiget som købsmoms. Statens salg af kvoter er også momspligtigt. Ved salg af kvoter til kunder i udlandet eller ved køb af kvoter i udlandet gælder der særlige regler for, hvordan momsen skal opkræves og afregnes. Du kan læse om reglerne i Momsvejledningen, afsnit E.3., som findes på Er afgiftsreglerne ændret i forbindelse med indførslen af CO 2 - kvoteordningen? Folketinget vedtog i 2004 en ændring af CO 2 -afgiftsloven, der betød, at CO 2-12

13 afgiften af det kvoteregulerede brændselsforbrug til proces i industrien kan tilbagebetales fuldt ud. Det samme gælder CO 2 -afgift af fjernvarme, som kvoteregulerede industrivirksomheder anvender til procesformål. Alle kvoteregulerede virksomheder skal betale CO 2 -afgift og energiafgift af deres energiforbrug til rumvarme og elforbrug. Dette gælder uanset, om den forbrugte elektricitet er produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg eller er købt fra det kollektive net. Der skal også betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme. Endvidere skal alle kvotevirksomheder, der leverer varme til de kollektive varmeforsyningsnet, betale CO 2 -afgift og energiafgift af det energiforbrug, der går til varmefremstillingen. Er afgiftsændringerne trådt i kraft? Afgiftsændringerne er ikke trådt i kraft, da Europa-Kommissionen ikke kunne godkende, at industrien kan få fuld tilbagebetaling af CO 2 -afgift af al det kvoteregulerede brændselsforbrug til proces. I slutningen af 2005 forelagde regeringen en justering af bestemmelserne om tilbagebetaling af CO 2 -afgift af det kvoteregulerede brændselsforbrug i industrien for Europa-Kommissionen. Det er regeringens oplæg, at der fortsat kan opnås fuld tilbagebetaling af kvoteomfattet brændselsforbrug i industrien, der er defineret som tung proces. For andet kvoteomfattet brændselsforbrug til proces kan der ydes tilbagebetaling ned til 50 pct. af EU s minimumssatser. Europa-Kommissionen har herefter åbnet en høringsprocedure mod Danmark, hvor alle interesserede parter har fremført deres bemærkninger til den anmeldte ændring. Hvornår forventes ændringerne at træde i kraft? Det forventes, at Europa- Kommissionen kommer med en afgørelse i sagen primo Hvis Europa-Kommissionen godkender afgiftsændringerne, vil skatteministeren efterfølgende fremsætte lovforslag i Folketinget. Hvornår forventes ændringerne at have virkning fra? Hvis Folketinget herefter vedtager ændringerne i CO 2 -afgiftsloven, forventes de at have virkning fra 1. januar Indtil ændringen vedtages, kan kvotevirksomhederne fortsat anvende reglerne om tilbagebetaling af CO 2 -afgift fra før 1. januar 2005 ved opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede CO 2 - afgift. Hvis ændringerne af CO 2 -afgiftsloven får virkning fra 1. januar 2005, betyder det, at der kan ske en regulering af den tilbagebetalingsberettigede afgift, når ændringerne af CO 2 -afgiftsloven er trådt i kraft. Aftalevirksomheder skal medregne et evt. modtaget statstilskud til CO 2 -afgift ved denne regulering. 11. Energiaftaler Ca. 60 af de virksomheder, der har en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, blev pr. 1. januar 2005 omfattet af kvotereguleringen. Hvis Europa-Kommissionen godkender, at CO 2 -afgiften for det kvoteregulerede brændselsforbrug til tung proces i industrien bortfalder med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2005, vil det ikke længere være muligt for dette brændselsforbrug at opnå tilskud til dækning af udgifter til CO 2 -afgift efter aftaleordningen. Statstilskuddet til delvis dækning af CO 2 -afgiften i forbindelse med aftaleindgåelse forsvinder således. Det betyder, at den afgiftsmæssige fordel, der er ved at indgå energiaftale, forsvinder. Det kan derfor være relevant for virksomhederne at overveje en evt. opsigelse af aftalerne. 13

14 Hvad skal virksomheden gøre for at opsige aftalen om energieffektivisering? Virksomheden kan til enhver tid opsige aftalen. De nærmere krav til opsigelsesvarsel, indberetning, eventuel tilbagebetaling af tilskud m.v. fremgår af virksomhedens aftale med Energistyrelsen. Usikkerhed om, hvornår og i hvilket omfang CO 2 -afgiften bortfalder, bør indgå i virksomhedernes overvejelse om aftaleopsigelse. Fordele ved aftale om energieffektivisering for de kvoteregulerede virksomheder De kvoteregulerede virksomheder skal fortsat betale CO 2 -afgift som hidtil af deres energiforbrug til rumvarme og el. Kvotevirksomheder med et stort tilskudsberettiget elforbrug bør overveje at fortsætte med en aftale for deres elforbrug. Det er Energistyrelsens vurdering, at en elaftale vil være økonomisk fordelagtig, hvis det årlige statstilskud er på mere end kr. Er der andre fordele ved at beholde aftalen? Det kan af likviditetsmæssige grunde være en fordel at beholde aftalen og fortsat få udbetalt statstilskuddet, indtil CO 2 -afgiftsloven kan sættes i kraft. Virksomhederne forventes at få refunderet den betalte CO 2 -afgift med tilbagevirkende kraft, såfremt Europa- Kommissionen godkender afgiftsændringerne. Udbetalt statstilskud for perioden skal dog modregnes i den opgjorte godtgørelsesberettigede CO 2 - afgift efter CO 2 -afgiftsloven. 31. marts hvert år Driftslederen skal senest den 31. marts rapportere om udledning af CO 2 året før. 30. april hvert år Driftslederen skal senest den 30. april returnere kvoter til kvoteregisteret svarende til det foregående års verificerede udledning af CO 2 samt evt. manko fra tidligere år. 13. Kontakt Du kan kontakte kvoteadministrationen i Energistyrelsen på telefon (spørg efter CO 2 -KvoteService) eller på mailadressen CO2- For spørgsmål i relation til kvoteregisteret kontakt registerets sekretariat på telefon (mellem 9.00 og 13.00) eller på mail-adressen For spørgsmål om JI/CDM-kreditter kontakt Energistyrelsen på tlf eller på For spørgsmål om skatte- og afgiftsforhold kontakt SKAT på tlf eller på Vigtige datoer 28. februar hvert år Det tildelte antal gratiskvoter for året indsættes senest den 28. februar på driftsleders konto i kvoteregisteret. Registeret orienterer driftslederen, når kvoterne er sat ind. 14

15 14. Læs mere Du kan få mere information om kvoteordningen på Her finder du blandt andet: Kvoteloven og de tilhørende bekendtgørelser Vejledning om kvoteordningen Kvotedirektivet Europa-Kommissionens retningslinjer for overvågning og rapportering. Oplysninger om kvoteregisteret finder du på eller https://www.kvoteregister.dk. Oplysninger fra EU om ordningen finder du på: /climat/emission.htm. Oplysninger om JI/CDM-kreditter finder du på: 15

Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration. 1. Kvoteperiode (indtil ultimo 2006)

Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration. 1. Kvoteperiode (indtil ultimo 2006) Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration 1. Kvoteperiode (indtil ultimo 2006) Marts 2007 Indholdsoversigt Forord 4 Sammenfatning af evalueringens resultater 6 Indledning 6 Evalueringens resultater

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Til høringsparterne se bilag 1 17. september 2013 Sag 2013-0034700 /SORHOU Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Vedlagt fremsendes i høring udkast

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

CO 2 kvoteordningen: Godkendelse af overvågningsplan og tilladelse til udledning af CO 2.

CO 2 kvoteordningen: Godkendelse af overvågningsplan og tilladelse til udledning af CO 2. Næstved Varmeværk Åderupvej 22-24 4700 Næstved E-mail: info@naestved-varme.dk; hh@naestved-varme.dk 29-08-2013 J.nr. 1605/1120-0096 Ref. ACJ Tilladelsesnr. TCO2-376 Side 1/13 CO 2 kvoteordningen: Godkendelse

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Vindkraft og CO2-kvoter

Vindkraft og CO2-kvoter Faktablad M 7 Vindkraft og CO2-kvoter Siden Klimakonventionen blev forhandlet på plads i FN og underskrevet i Rio i 1992, er der gennemført en række internationale forhandlinger for at konkretisere aftalen

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Næstved Varmeværk modtager normalt størstedelen af sin varme fra AffaldPlus, som producere kraftvarme baseret på affald og naturgas.

Næstved Varmeværk modtager normalt størstedelen af sin varme fra AffaldPlus, som producere kraftvarme baseret på affald og naturgas. CO2- overvågningsplan for Næstved Varmeværk Åderupvej 22, 4700 Næstved P-nr.: 1003173770 Produktionsenhedens driftsleder: Næstved Varmeværk Status for Overvågningsplan: Signeret version indsendt til Energistyrelsen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Omfang af dobbeltregulering af CO 2 -udledningerne ved kvoter og afgifter

Omfang af dobbeltregulering af CO 2 -udledningerne ved kvoter og afgifter Omfang af dobbeltregulering af CO 2 -udledningerne ved kvoter og afgifter Arbejdsgruppen om CO 2 - og energiafgifter Marts 2006 1 Indhold FORORD...3 Deltagere...5 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...6 1. PRINCIPIELLE

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\568096\Dokumenter\568096.fm 27-03-08 17:25 k03 KFR Lovforslag nr. L 168 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 48 Bilag 5 Offentligt Til L48 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE. Tirsdag, den 28. januar 2014 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere:

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE. Tirsdag, den 28. januar 2014 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere: REFERAT AF BESTYRELSESMØDE Tirsdag, den 28. januar 2014 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere: Bestyrelsen Driftsleder Henning Mikkonen Administrativ medarbejder Holger Skott

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

A F G Ø R E L S E. over afgørelse af 1. maj 2000 fra om ophævelse af promsaftale om energieffektivisering

A F G Ø R E L S E. over afgørelse af 1. maj 2000 fra om ophævelse af promsaftale om energieffektivisering ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 1. december 2000 J.nr. 97-151-0024 HJD A F G Ø R E L S E Klage fra over afgørelse af 1. maj 2000

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Standardvilkår: Støtte til Sporskifte (februar 2015) 1. Indledning Sekretariatet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (herefter blot sekretariatet) fastsætter standardvilkår for tilsagn fra fonden,

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s RADIO- OG TV-NÆVNET Tilladelse til programvirksomhed på sendemulighed Y med en kapacitet på 128 kbit/s (kaldet DAB

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Bekendtgørelse om EU s CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyotoregister

Bekendtgørelse om EU s CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyotoregister [Høringsudkast af 16. december 2014] Bekendtgørelse om EU s CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyotoregister 1 I medfør af 3, stk. 2, 21, stk. 3 og 4, 22, stk. 2 og 3, 30, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, 32, stk.

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

9/2011. Beretning om administrationen af CO 2. -kvoteregisteret

9/2011. Beretning om administrationen af CO 2. -kvoteregisteret Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 9 Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret Offentligt 9/2011 Beretning om administrationen af CO 2 -kvoteregisteret 9/2011 Beretning om administrationen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Revisionsinstruks af 2. september 2015 om revision af priseftervisninger

Revisionsinstruks af 2. september 2015 om revision af priseftervisninger Revisionsinstruks af 2. september 2015 om revision af priseftervisninger Indledning Anlæg og virksomheder nævnt i 1, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1282 af 5. december 2014) skal

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Moms, afgifter og told for kædevirksomheder

Moms, afgifter og told for kædevirksomheder www.pwc.dk/afgifter Moms, afgifter og told for kædevirksomheder Hvilke regler gælder for din virksomhed? Moms-, afgiftsog toldregler for kædevirksomheder (2013) Afgifter I Danmark er der afgift på en række

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Revisionsinstruks af 10. juli 2015 om revision af priseftervisninger

Revisionsinstruks af 10. juli 2015 om revision af priseftervisninger Revisionsinstruks af 10. juli 2015 om revision af priseftervisninger Indledning Anlæg og virksomheder nævnt i 1, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1282 af 5. december 2014) skal

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

Læs mere

Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014)

Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014) Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014) Overordnet om enhedstimebetaling. Staten yder økonomisk tilskud til kommunernes uddannelse af frivillige. Tilskuddet ydes gennem

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013. Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder

Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013. Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013 Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010. (Affaldsbekendtgørelsen

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Tilskud til elproduktion) over afgørelse af 9. november 2000 fra om efterregulering af supplerende tilskud til

A F G Ø R E L S E. (Tilskud til elproduktion) over afgørelse af 9. november 2000 fra om efterregulering af supplerende tilskud til ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 4. maj 2001 J.nr. 97-242-0001 HJD A F G Ø R E L S E (Tilskud til elproduktion) Klage fra over afgørelse

Læs mere

Projekter og U-lands-tv-puljen

Projekter og U-lands-tv-puljen November 2014 D A N I D A S O P L Y S N I N G S B E V I L L I N G Retningslinier for ydelse af tilskud til oplysningsvirksomhed i Danmark om udviklingslandene, udviklingsproblemer og udviklingssamarbejde

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere