Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.

Transkript

1 Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen

2 Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige økonomi Hvilke håndtag kan der rykkes i Evt. nogle usikkerheder

3 N Rammerne = Den befolkningsmæssige situation Børn, unge og ældre Primære arbejdsdygtige aldre Kilde: velfærdskommissionen

4 N Den befolkningsmæssige udvikling i faktiske TAL personer personer Kilde. AE pba. Danmarks Statistik (maj 2015) (venstre akse) giver samme med..

5 gennemsnitligt nettobidrag til den offentlige sektor. - unge og ældre koster i gennemsnit, mens de årige bidrager mere end de får kr kr. N Kilde: AE pba. Vismandsrapporten forår 2014 umiddelbart et langsigtet nedadgående pres på det offentlige finanser og den finanspolitiske holdbarhed.

6 MEN fordi der er lavet MANGE reformer af dansk økonomi N

7 ..vil arbejdsstyrken (og beskæftigelsen) stige, hvorfor personer personer I arbejdsstyrken Kilde: AE pba. Konvergensprogram 2015 (Finansministriet)

8 . der er styr på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed Konvergensprogram 2015 (tabel 5.1), Finansministeriet marts 2015 Indikator for holdbarhed større end 0 Vismandsrapporten, maj 2015 Det betyder, at vi kan aflevere det kendte velfærdssamfund til de kommende generationer, selvom befolkningsudviklingen fremadrettet presser de offentlige finanser!

9 N Alligevel forventes forskel i generationsstørrelser, faldende olieindtægter mv. at give et så stort et pres på den offentlige saldo, at vi i en årrække vil komme på kant med de finanspolitiske krav: 2 pct. af BNP pct. af BNP kritiske ½ pct. grænse Den såkaldte hængekøje -1-2 FM (KP15) Kilde: AE pba. Konvergensprogram 2015

10 De finanspolitiske krav: Rammerne for den økonomiske politik og de offentlige finanser 1) Offentligt underskud på max 3 pct. af BNP 2) Strukturelt underskud(*) på max ½ pct. af BNP 3) Gælden må ikke overstige 60 pct. 4) Der skal være finanspolitisk holdbarhed (**) (*) Strukturel offentlig saldo er den offentlige saldo renset for konjunkturernes indflydelse samt andre midlertidige indtægter og udgifter. Fx efterlønspenge, fremrykket kapitalpensionsbeskatning mv. (**) Vi skal kunne aflevere vores velfærdssamfund til nye generationer og uden at ramme gældsfælden, dvs. undgå at gælden eksploderer.

11 3 håndtag til at forbedre strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed (A) Nye reformer af arbejdsmarkedet - Flere i job og helst fra overførsel - Dem i job arbejder mere (B) Besparelser på offentlige udgifter (C) Øge skatterne eller ændre beskatningen Skal Hængekøjen elimineres, skal der ift. Finansministeriets opgørelse findes mia.kr over en årrække. Men grundet holdbarhed i dag, kan de fundne pengene, så bruges senere igen!

12 (A) Løse hængekøjen ved nye reformer fx ændret pensionsalder Kortere varsel for forhøjelse af efterlønsalder (12->7 år) og pensionsalder (15->10 år). 2 1 pct. af BNP pct. af BNP 2 1 Det vil medføre, at såvel efterlønssom folkepensionsalderen hæves med 1 år mere i en årrække frem til 2050 erne Finanspolitikken bliver da endnu mere overholdbar => fremtidige generationer kan rulle tilbage eller bruge flere penge FM (KP15) kritiske ½ pct. grænse Med fremrykket indeksering Anm.: Figuren viser de af DØRs beregnede konsekvenser af at fremrykke forøgelsen af efterlønsalderen til 64 år fra til og derefter lade alle senere stigninger i tilbagetrækningsaldrene træde i kraft fem år tidligere. Kilde: AE pba. Vismandsrapport, maj 2015 og KP15 0-1

13 I høj grad tilbagetrækningsvejen, der er anvendt i DK: Velfærdsreformen 2006 og Tilbagetrækningsreformen 2011 Alle skal blive længere på arbejdsmarkedet, fordi vi lever længere og længere. Fremtiden: 60 årig får 14½ år som folkepensionist Kilde: Vismandsrapporten maj 2015

14 Efterlønsalder Fra fødselsdato Til fødselsdato , ,5 Pensionsalder fordelt på årgang Folkepensionsalder Fra fødselsdato Til fødselsdato , , , , , , , , indekseres indekseres. 72 Kilde: Egne beregninger pba. Vismandsrapporten maj 2015

15 Danmark ligger fra 2040 helt i front hvad angår formel pensionsalder.. pensionsalder pensionsalder DK EL NL IT IE PT DE ES FR HR CY PL SE NO UK CZ FI SK BE BG EE LV LT LU HU MT AT RO SI 62 Mænd Kilde: AE pba. The 2015 Ageing Report, EU-kommissionen.

16 også den effektive (*) tilbagetrækningsalder i top. alder alder NL DK CY EL IT PT CZ ES SK IE PL UK DE SE EE LV HU EU EA BG LT AT SI FI HR MT RO FR BE LU 56 Mænd 2060 alder alder DK IT CY EL ES CZ NL PT IE SK PL UK DE LV EE HU EU EA NO SE FI LT HR SI AT FR MT RO BG BE LU 56 Kvinder 2060 og det er ikke fordi vi så også levere længst tværtimod.. (*) Tager højde for at folk også kan trække sig tilbage tidligere for egner midler, på førtidspension eller efterlønslignende ordninger. Kilde: AE pba. The 2015 Ageing Report, EU-kommissionen.

17 hvorfor vi står over for det korteste otium på den lange bane. Forventet år på tilbaetrækning Forventet år på tilbaetrækning DK NL CY SK EL BG CZ LV PL PT HU IT EE LT RO IE HR DE SE UK ES SI FI MT AT FR BE LU 15 Mænd 2060 Forventet år på tilbaetrækning Forventet år på tilbaetrækning DK IT CY SK CZ EL PL HU LV ES NL UK PT IE EE HR BG LT DE RO SI SE FI AT MT BE FR LU Kvinder Anm.: Beregnet ud fra forventet levetid og effektiv tilbagetrækningsalder Kilde: AE pba. The 2015 Ageing Report, EU-kommissionen.

18 Andre muligheder fra reformvejen : - En ekstra arbejdstime om ugen giver ca. 15 mia.kr. - Storbededag giver ca. 2 mia.kr fra overførselsindkomst til job giver 3 mia.kr fra skoven til job ca.2 mia.kr.

19 (B)Løse hængekøjen ved lavere offentligt forbrug? Fra sænkes realvæksten med ca. 0,15 pct. om året. MEN for at sikre uændret holdbarhed, skal den så øges med ca. 0,15 pct.-point om året i perioden fra 2042 til 2074: Kilde: Finansredegørelse 2014.

20 (B)Løse hængekøjen ved lavere offentligt forbrug? 1,2 realvækst pct. NU realvækst pct. 1,2 1,2 realvækst pct. Med Forslag realvækst pct. 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,6 0,6 0,6 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0, ,0 0, ,0 Real-vækst Demografi Velstand Real-vækst Demografi Velstand Da fremtidige generationer renset for demografi, får i udgangspunktet nogenlunde den samme stigning i det offentlige forbrug som de nuværende, vil denne løsning altså tage fra generationerne og give til de næste generationer. Retfærdigt? Kilde: AE pba. Finansredegørelse 2014 og Konvergensprogram 2015.

21 (C) Løse hængekøjen ad skattevejen? Gradvis forhøjelse af skatter med ca mia. kr., fx - Gradvis forhøjelse af bundskat med ca. 2 pct. point; - Ejendomsværdiskat gradvis tilbage til 1 procent, som før skattestop Igen: Som følge af holdbarhed i udgangspunket, kan der efter hængekøje-perioden så laves modsvarende reduktioner alternativt frigives mia.kr. til andet.

22 Anden mulighed: Kig på beskatningen af det danske pensionsguld Den danske pensionsformue på ca kr. i 2014 = 155 pct. af BNP. Formuen er steget med mia.kr. gennem krisen! mia.kr mia.kr Danskernes pensionsformue Anm.: 2014-tallet er fremskrevet med seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. De senere år er opgørelsen påvirket af den fremrykkede beskatning af kapitalpensioner. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Nationalbanken.

23 Det danske pensionsguld I pensionsformuen ligger ca mia.kr. i udskudt skat = beløb der uforklarligt ikke optræder i de officielle statistikker.

24 Det danske pensionsguld og de offentlige finanser Hvis vi ændrede HELE beskatningen af vores pensioner fra udbetalingstidspunkt til indbetalingstidspunkt: Ville offentlige underskud blive vendt til overskud. Og gæld blive blive til formue. (Få andre lande har det samme krudt i kælderen.)

25 Det danske pensionsguld og de offentlige finanser Kilde: Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og sekretariatschef for De Økonomiske Råd John Smidt i artiklen Prokuratorknebet i festskriftet Hvordan ser verden ud (2012).

26 Hvorfor så ikke ændre beskatningen af pensionerne? Det væsentligste argument: Frygt for at politikerne ikke vil kunne håndtere en situation, hvor der er overskud, i stedet for underskud. Altså at politikerne vil forgribe sig på pengene. Sker det, vil der nemlig mangle pengene ude i fremtiden, når der kommer flere ældre og der er brug for dem.

27 Løsning: Ændre dele af pensionsbeskatningen (rate) pct. af BNP pct. af BNP maks ½ pct. underskud Offenltlig saldo (med skattestop) u skttestop og straksbeskatning på ratepension Offenltlig saldo (uden skattestop) pct. af BNP pct. af BNP Anm.: AEs opgørelse af Vismændenes regneeksempler. Skal tolkes meget forsigtigt. Kilde: AE pba. Vismandsrapporten forår Nettogæld med skattestop Nettogæld uden skattestop med straksbeskantning på rate Nettogæld uden skattestop

28 Nogle usikkerheder

29 Strukturel saldo: Kan der sættes to streger under resultatet? pct. af BNP pct. af BNP kritiske ½ pct. grænse Vismænd UDEN skattestop Finansministeriet uden skattestop Anm.: For at kunne sammenligne opgørelserne er der korrigeret for skattestoppet efter 2020 i Vismændenes opgørelse. Finansministeriet aflyser nemlig skattestoppet fra Kilde. AE pba. Finansministeriet (Konvergensprogram 2015) og Vismandsrapporten, maj 2015

30 Strukturel saldo: Kan der sættes to streger under resultatet? Forskellige institutioners skøn for den strukturelle saldo tilbage i tid Der er en forskel i udviklingen på de underliggende offentlige finanser på ikke mindre end 80 mia.2013-kr. i perioden mellem Finansministeriet og Vismændene!

31 Befolkningsprognoser Antal personer i de primære arbejdsdygtige aldre år personer personer DST 2008 DREAM 2009 DST, maj 2010 DST, maj 2011 DST, maj 2012 DST, april 2013 DST, maj 2014 DST, maj 2015 Kilde. AE pba. Diverse befolkningsprognoser

32 Ekstra

33 (B) Løse hængekøjen ved lavere offentligt forbrug? Den hurtige og hårde: Reducere realvæksten fra 1,1 pct. til 0,6 pct. om året fra Men den kan så efter 2040 sættes endnu højere op end der er udsigt til i dag. Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 337 (Alm. del) af 28. april 2015.

34 Gælden ØMU og nettogæld pct. af BNP pct. af BNP EUs kritiske grænse Offentlig nettogæld ØMU-gæld Kilde. AE pba. Finansministeriet Konvergensprogram 2015 Relevante gældsbegreb ift. holdbarhed