Dette spor forfølger vi også med hjælp fra bl.a. landbrugets lobbyister i Bruxelles.

Transkript

1 Nyhedsbrev Januar 2013 Tyrkisk statsstøtte EU Kommissionen har nu svaret på de spørgsmål, som Ole Christensen (MEP) stillede om den tyrkiske statsstøtte til akvakultur. Det fremgår af svaret, at Kommissionen er bekendt med den tyrkiske statsstøtteordning, og at de også er vidende om, at EU s akvakultursektor er bekymret for den stigende import fra Tyrkiet. Kommissionen vil derfor overveje at igangsætte en anti-subsidie undersøgelse, hvis de modtager en klage, der opfylder de formelle krav i Råds forordning nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab. Vi har efterfølgende afholdt møde med et advokat firma i Bruxelles, der har ekspertise i at føre den slags særlige sager. Deres vurdering er, at vi har en god sag, men der er en række formalia, som skal overholdes, og statsstøtte sager er både dyre og komplicerede. Vi er derfor i gang med at undersøge, om vore EU kollegaer vil deltage aktivt i udformning og indgivelse af en evt. formel klage. Importen fra Tyrkiet er fritaget for told i henhold til en associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet. Den bygger på en forudsætning om, at importen fra Tyrkiet ikke forstyrrer eller truer med at forstyrre EU s indre marked. Handelskommissær Karel De Gucht giver i svaret til Ole Christensen tilsagn om, at Kommissionen vil se på sagen, og at de vil tage forholdet op i associeringsrådet, hvis de vurderer, at importen fra Tyrkiet forstyrrer/truer med at forstyrre EU s marked. Dette spor forfølger vi også med hjælp fra bl.a. landbrugets lobbyister i Bruxelles. D e t t e n u m m e r i n d e h o l d e r b l. a. : Side 2 Danmark Løsningernes Land Side 2 Modeller til brug for næste generationer af vandplaner Side 3 Vandplaner er ophævet Side 3 Ravnstrup Mølle A/S overtager Reinholdt & Co Fiskeeksport A/S Side 4 Danaqua ApS overtager Ejstrupholm Dambrug A/S Side 4 Nyt vaccineprojekt Side 5 12 mio. kr. til økologi Side 5 Netværk for Dansk Fiskeavl Side 6 Randzoneloven Side 6 Vandløbsforum Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Karl Iver Dahl-Madsen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Info: Lorem est del monte virt del monte est Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: X Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: Fax: danskakvakultur@danskakvakultur.dk

2 Formandens syn og holdninger Hvad er væsentligt? Vurdering af Virkninger på Miljøet er en vigtig del af dansk miljølovgivning. Hvis det gennem en VVMscreening vurderes, at et projekt kan få væsentlig indflydelse på miljøet, skal der laves en VVM redegørelse, som beskriver miljøpåvirkningen og hvordan påvirkningen evt. kan begrænses inden for rimelige teknologiske og økonomiske muligheder. Alt dette er i og for sig fornuftigt nok. Da en VVM koster en del (mange) penge og da den tager tid, op til et år, skal der være en god og håndfast grund til at den gennemføres, nemlig at VVMscreeningen viser, at den forventede miljøpåvirkning er væsentlig. Her er det desværre, at kæden hopper af. Både miljømyndigheder og Natur- & Miljøklagenævn har i en række sager forlangt VVM er for projekter, hvor påvirkningen er meget lille. Det synes som om, at selv den mindste forøgelse af belastningen, selv i en stærkt begrænset tid og i et meget lille vandområde for nogle er nok til at udløse hele VVM-møllen. Det gælder åbenbart især, når det drejer sig om dambrug, havbrug og anden biologisk produktion. Senest har vi erhvervet haft en sag, hvor et et-årigt pilotprojekt for havbrug med en udledning af 10 tons kvælstof i åbent farvand langt fra kysten er vurderet VVM-pligtigt. Det synes vi er helt urimeligt og forsøger at få lavet om, hvilket forhåbentlig lykkes. Omkostningerne ved at forsinke sådanne projekter i et år uden god grund er store, idet man jo udskyder den endelige produktion af flere tusinde tons fisk med tilhørende arbejdspladser tilsvarende. Det kan være svært at forstå i en tid, hvor samfundet råber på vækst og jobs. Man kan til nød undskylde myndighederne med, at ordet væsentligt ikke er præcist defineret i VVM reglerne. Det burde dog alligevel være muligt for dygtige miljøsagsbehandlere at se proportionerne i sagerne. Men desværre ser vi ofte en overforsigtig holdning til især vores erhverv, og det er derfor nødvendigt at bede politikerne om at definere kriterierne for væsentlighed, så vi kan få sat fuld fart på den udvikling af vores fine erhverv, som de samme politikere gerne holder skåltaler om. Karl Iver Dahl-Madsen Danmark Løsningernes Land Sådan lyder titlen på Regeringens nye innovationsstrategi, som blev offentliggjort den 20. december. Innovationsstrategien skal sikre, at danske styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv i højere grad bidrager til vækst og jobskabelse, og at der mere målrettet skabes innovative løsninger på globale samfundsudfordringer. Strategien indeholder 27 konkrete initiativer, og den fokuserer bl.a. på en styrket videnudveksling mellem videninstitutioner og virksomheder. De mere markante initiativer er bl.a.: - Sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. - En forenkling af reglerne for deltagelse i forskellige ordninger - Igangsætning af 4 konkrete offentligt-private innovationspartnerskaber herunder bl.a. bæredygtig og effektiv svineproduktion og bedre udnyttelse af alternative vandkilder. - Ét samlet program for videnbaseret innovation i små- og mellemstore virksomheder. Du kan læse hele strategien her: wwwfivu.dk/nyheder/ temaer/2012/innovationsstrategitry. Miljøministeriet søger ny departementschef Miljøministeriets hidtidige departementschef Marianne Thyrring fratrådte sin stilling den 17. december. Hun skal fremover på regeringens vegne undersøge tilstanden af det lokale demokrati i landets kommuner. Den nuværende direktør i Kort og Matrikelstyrelsen Henrik Studsgaard er konstitueret som departementschef i Miljøministeriet, indtil der er fundet en afløser. Modeller til brug for næste generationer af vandplaner Naturstyrelsen har inviteret os til at deltage i projekt Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen. Projektet er organiseret i en styregruppe, et projektsekretariat samt 3 projektgrupper om henholdsvis oplandsmodeller, marine modeller og sømodeller. Der vil endvidere blive etableret en følgegruppe med deltagelse af myndigheder, organisationer m.v. Projektets indhold og fremdrift vil blive fremlagt og diskuteret i følgegruppen, hvor der forventes afholdt fire årlige møder. Baggrunden, at Naturstyrelsen ønsker en bred inddragelse af interessenter er i arbejdet med forberedelsen af næste generationer af vandplaner.

3 Første generation af vandplaner bygger overvejende på overvågningsdata fra det nationale overvågningsprogram i samspil med modelværktøjer. Men en række interessenter har påpeget, at de anvendte værktøjer, herunder ikke mindst ålegræsværktøjet, har været for simple, og at der har været inddraget for få kvalitetselementer i vandplanerne. Lignende synspunkter er fremført i diverse arbejdsgrupper i forbindelse med vandplanerne, som også anbefaler, at der udvikles mere avancerede værktøjer og inddrages flere kvalitetselementer i udarbejdelse af næste generation af vandplaner. Vi har takket ja til invitation, og vi vil være repræsenteret ved vor formand, Karl Iver Dahl-Madsen. Vandplaner er ophævet Natur- og Miljøklagenævnet traf den 6. december afgørelse om, at vedtagelsen af samtlige 23 statslige vandplaner er ugyldig. Nævnet fandt, at den supplerende høring på 8 dage, Naturstyrelsen gennemførte i december 2011, var for kort. Det betyder, at der snarest skal igangsættes en ny supplerende høring. Dermed er retstilstanden den samme, som før gennemførelsen af den supplerende høring; dvs. at vandplanerne skal betragtes som endnu ikke endeligt vedtaget. Det indebærer bl.a., at de kommunale vandplaner skal vedtages på ny, når der foreligger endeligt vedtagne statslige vandplaner, og at målene for vandforekomster i de tidligere amtsregionplaner genopstår. De fik retsvirkning som landplandirektiver i forbindelse med kommunalreformen. Vi kender endnu ikke præmisserne eller det tidsmæssige forløb for den kommende høring, men vi har fokus på at få gennemført de påkrævede justeringer i kvælstofkvoter for dambrug og havbrug. Ravnstrup Mølle A/S overtager Reinholdt & Co Fiskeeksport A/S Det fremgår af en meddelelse fra Ravnstrup Mølle A/S, at de overtager alle aktiviteter fra Reinholdt & Co Fiskeeksport A/S per 1. januar 2013, og at de videreføres i et nyt selskab af samme navn. Reinholdt & Co Fiskeeksport A/S er nu et 100 % ejet datterselskab af Ravnstrup Mølle A/S. Tommy Brøgger er direktør for begge selskaber og varetager den daglige ledelse. Det forventes, at sammenlægningen vil styrke den fælles YNGELFODER SUND VÆKST FOR SMÅ FISK + bedre fordøjelse + hurtigere vækst + lavere foderkvotient + færre deformiteter + mindre dødelighed = Den bedste totaløkonomi INICIO Plus - Stærkere hver dag Der er mange gode grunde til at vælge INICIO Plus det første foder med probiotika godkendt til brug i fiskeopdræt. Kontakt os for yderligere information om, hvordan INICIO Plus kan bidrage til, at din yngel bliver stærk og sund. BioMar A/S Mylius Erichsensvej Brande Telefon:

4 platform i Europa, og at det vil styrke virksomhedens konkurrenceevne. Danaqua ApS overtager Ejstrupholm Dambrug A/S Danaqua ApS har per 3. december overtaget driften af samtlige dambrug i selskabet Ejstrupholm Dambrug A/S (Idom Dambrug, Abild Dambrug, Ejstrupholm Dambrug, Nr. Vium Dambrug og Christiansminde Dambrug). Det fremgår af en meddelelse fra selskabet, at driften vil blive videreført som hidtil med de nuværende medarbejdere, men at der i højere grad vil blive fokuseret på produktion af portionsørreder. Ny formand for Natur- og Miljøklagenævnet Miljøministeriet har ansat Cand. Jur. Pernille Christensen som ny formand for Natur- og Miljøklagenævnet. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriets departement, og hun tiltræder sin nye stilling i løbet af januar måned. Nyt vaccineprojekt EU-Kommissionen har givet tilsagn til støtte af nyt vaccineprojekt kaldet TARGETFISH. Projektet løber over fem år, og en lang række forskningsinstitutioner og private virksomheder fra Europa deltager. Målet er at forbedre effekten af nuværende fiskevacciner, og at udvikle next-generation vacciner til fisk. Ved next-generation forstås vacciner, der er baseret på nye teknologier, som vurderes at kunne optimere vaccineeffekter væsentlig. Der er eksempelvis tale om DNA- og subunitvacciner, som i dag ikke er godkendt i EU, men som forventes at bliver fremtidens vacciner. Fra Danmark deltager DTU-Vet, KU-SUND, BioMar, Rossi, Fishlab og Dansk Akvakultur. Dansk Akvakulturs rolle bliver, ud over at deltage i projektmøder, også at gennemføre test i felten med maskinel rødmundsyge-vaccination af små fisk (5-20 g) samt at afprøve i projektet udviklede YDS-vacciner. Projektets samlede budget er lige over 8 mio., hvoraf EU støtter med 6 mio.. Optimering af Fiskeriudviklingsprogrammets støtte til dansk akvakultur Det er titlen på et notat fra Fødevareøkonomisk Institut, der giver svar på, om EFF støtte til akvakultur kan optimeres gennem mulighed for tildeling af støtte til investeringer i traditionelle dambrug og ikke som i dag alene til mere avancerede dambrug. Baggrunden for notatet er Teknologisk Instituts midtvejsevalueringen af EFF programmet. Det fremgår af den, at Med hensyn til den fremtidige vurdering og prioritering af akvakulturprojekter anbefaler evaluator større fokus på den forretningsmæssige levedygtighed af projektansøgninger. Der bør lægges vægt på, at projektet i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre projektets lønsomhed og finansiering. En sådan prioritering bør give mere plads til mere simple projekter vedrørende modernisering af traditionelle dambrug. Prioriteringen bør udvælge de forretningsmæssigt mest sikre projekter, som kan give den største miljøgevinst i form af reduceret udledning. I vurderingen af projekters forretningsmæssige levedygtighed bør programmyndigheden om nødvendigt inddrage ekstern ekspertbistand med indsigt i erhvervet. Det slås i notatet fast, at det helt overordnet er velfærdsmæssigt fordelagtigt for Danmark at gøre brug af Fiskeriudviklingsprogrammet. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om vi skal bruge ordningen, men hvordan vi udnytter den optimal. Det nuværende Fiskeriudviklingsprogram drives af en vision om at opnå størst mulig vedvarende velfærd indenfor visse rammer af bæredygtighed og regional udvikling. De operationelle mål for akvakultur for perioden er at øge produktionen af fisk fra ca tons til tons uden, at den miljømæssige påvirkning øges i forhold til Det indgår også i udviklingen, at den økologiske produktion skal øges til tons. De kolde tal for perioden 2006 til 2010 viser imidlertid et ganske andet billede. Produktionen er faldet med 1 %, bruttoudbyttet er faldet med 2 %, og den samlede værditilvækst er faldet med hele 10 %. Som årsager til udviklingen peges der i notatet på de miljømæssige reguleringsinstrumenter og rammevilkår som akvakultursektoren er underlagt ( kommando og kontrol systemer ) samt det forhold, at der ikke meddeles tilladelser til bygning af nye anlæg eller tilladelser til udvidelser på eksisterende anlæg. Der gives i notatet en analyse af, hvordan støtten til akvakultur kan anvendes mere hensigtsmæssigt, og resultatet sammenfattes i en anbefaling om, at alle typer af anlæg kan opnå støtte, også til mindre udviklingsprojekter i forbindelse med udvidelse af produktion, under forudsætning af At det sandsynliggøres at grænseværdier for udledning per kilo fisk, jf. dambrugsbekendtgørelsen, kan overholdes At dambrug er eller med støtten bliver miljøgodkendte At der bliver etableret måling af udledningen af kvælstof, fosfor

5 og organisk materiale, således at det sikres at gældende miljøkrav overholdes. At det sikres, at der fra centralt hold opsamles data således at udviklingen i erhvervet kan evalueres At der med udgangspunkt i dambrugsbekendtgørelsen og tilknyttet regelværk igangsættes en analyse af hvilke regler der er nødvendige, og hvilke der evt. ikke er, for at sikre at gældende miljøkrav overholdes. Vi har brugt megen tid på strategi, organisering og proces. Derfor glæder vi os til at komme i gang med det praktiske avlsarbejde! Udvikling i råvarepriser til fiskefoder Vi er meget enige i både analysen og anbefalingerne, og vi er glade for at kunne meddele, at anbefalingerne efterfølgende er tiltrådt af fiskeriudviklingsudvalget i det udvalget dog noterer at den sidste anbefaling om en analyse af, hvilke regler der er nødvendige for reguleringen ikke er en opgave for Fiskeriudviklingsudvalget. 12 mio. kr. til økologi Fødevareministeriet uddeler 12 mio. kr. til eksportfremstød for økologiske varer. Bevillingen er en del af regeringens økologiske handlingsplan Den danske eksport af økologiske varer er firedoblet i perioden 2006 til Eksport af økologiske fødevarer bidrager til grøn omstilling, nye arbejdspladser og et større økologisk landbrugsareal. Derfor gøder regeringen det spirende økologiske eksporteventyr med 12 millioner kroner, siger fødevareminister Mette Gjerskov. De 12 mio. kr. fordeles med hhv. 6,4 mio. kr. til uddannelse i danske økologiske virksomheder og 5,6 mio. kr. til yderligere eksponering på store fødevaremesser i Europa. Midlerne administreres af NaturErhvervstyrelsen på baggrund af eksportstrategien og efter indstilling fra Det Økologiske Fødevareråd. Søger arbejde på dambrug Mit navn er Steven Malik, bosiddende i Bording i midtjylland. Jeg er 30 år og har arbejdet med dambrug fra , hvor jeg var fiskemester det sidste år på Foss dambrug. Jeg har siden taget mureruddannelsen men kunne godt tænke mig at prøve at arbejde med dambrug igen. Jeg kan træffes på Steven_Malik@hotmail.com ellers Netværk for Dansk Fiskeavl Disclaimer Råvareprisindex Råvareprisindexet er udtrykt som gennemsnitlige priser og vil derfor altid kun være vejledende. Der anvendes kun NON-GMO råvarer til råvareprisindexet. Råvareprisindexet er baseret på råvarepriser leveret til Skandinavien, hvorfor diverse fragtrater fra andre verdensdele også kan spille en rolle i indexet. Råvareprisindexet er udarbejdet på baggrund af priser i Euro, hvorfor eventuelle udsving på valutamarkedet i forhold til denne valuta, kan have en vis betydning. Det skal bemærkes at en lang række af råvarerne handles i udenlandsk valuta. Man skal være opmærksom på at det fysiske marked på råvare ofte reagere anderledes end de priser der realiseres på eventuelle råvarebørser. En priskorrektion på børsen er ikke altid lig med en korrektion i det fysiske marked og omvendt Råvareprisindexset tager ikke højde for eventuelle finansielle omkostninger der måttet blive pålagt råvarens pris Råvareprisindekset udarbejdes, på foranledning af fiskefoderproducenterne i Danmark, af firmaet Holtermann i Norge, der er et stort anerkendt norsk handelshus indenfor forskellige råvarer til fiskefoder industrien. Med venlig hilsen Fiskefoderproducenterne i Danmark Vi har nu stiftet netværket for Dansk Fiskeavl med deltagelse af Snaptun, Aquapri, Musholm, og AquaSearch.

6 Positive nettoinvesteringer Dele af pressen, herunder især Børsen, har i flere artikler påpeget, at dansk erhvervsliv i en årrække har realiseret negative netto investeringer. Det gælder dog ikke for dansk akvakultur. Danmarks Statistik opgør investeringer og afskrivninger i den årlige regnskabsstatistik for dansk akvakultur, og vi bringer i nedenstående tabel en oversigt over resultatet (t.kr.) for dambrug og havbrug Investeringer Afskrivninger Netto Det fremgår heraf, at de to brancher under ét har haft positive nettoinvisteringer i hele perioden 2004 til 2011, om end 2009 var på kanten Randzoneloven NaturErhvervstyrelsen har bekræftet, at dambrugenes produktionsanlæg såsom fødekanaler, produktionsenheder, vandbehandlingsenheder og rensningsenheder, ikke er omfattet af randlovens bestemmelser. Dette fremgår også af den seneste Vejledning om randzoner fra november 2012, at produktionsanlæg, som fx. dambrugsbassiner, ikke er omfattet af randzoneloven. Dog er vandløb, der løber forbi eller gennem dambrug, oftest omfattet af vandløbsloven og dermed randzonebestemmelserne. De aktiviteter, der ikke er tilladt efter randzoneloven, er dog ikke aktuelle for dambrugsdrift (gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning jf. lovens 1). Ligesom formålet med udlægning af randzonen dvs. tilbageholdelse af næringsstoffer fra dyrkede arealer ligeledes ikke er relevant for arealer omfattet af dambrugsdrift. I situationer, hvor det ikke er klart, om en del af et dambrug er omfattet af de nævnte undtagelser, vil der kunne søges om dispensation efter randzonelovens 6. Der er ingen tidsbegrænsning med hensyn til at søge en sådan dispensation. Offentlighedens adgang er reguleret af naturbeskyttelsesloven, og randzoneloven giver ikke offentligheden en forøget adgang til arealerne. Randzoneloven indeholder alene en adgang til at kunne dispensere fra offentlighedens adgang i tilfælde, hvor en lodsejer bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af offentlighedens adgang, fx. hvis der er tale om en særlig bynær beliggenhed. Offentligheden har kun adgang til arealer i randzonen, der henligger som naturområder. Såfremt der er tvivl om et areal anvendes som produktionsområde til et dambrug eller henligger som naturområde, kan arealet evt. indhegnes eller der kan opsættes et skilt. Ny Rapport Projekt Rapporten Global certificering er nu offentliggjort og kan findes på vores hjemmeside under Forskning og Udvikling. Rapporten beskriver den globale proces omkring udvikling af ASC standarder for ferskvandsørred og laks samt den videre proces. Desuden er standarderne vurderet i forhold til dansk produktion i dambrug og havbrug. Derudover er undersøgelse af behovet og mulighederne for certificering af øvrige opdrættede arter i Danmark vurderet. Vandløbsforum Naturstyrelsen har nedsat et vandløbsforum, som har til formål at forbedre det faglige grundlag for planlægning og prioritering af vandløbsindsatsen forud for den politiske stillingtagen af næste generationsvandplaner, samt at styrke dialogen med interessenterne om det faglige grundlag for vandplanerne frem mod næste vandplanperiode. Vandløbsforum skal også behandle emner, der omfatter samtlige vandløb i Danmark. Vandløbsforum er opdelt i 5 arbejdsgrupper. Arbejdsgruppen om: 1. Grundlag for prioritering af en styrket vandløbsindsats gennem en vurdering af danske vandløbs naturværdi 2. Kriterier for udpegning af stærkt modificerede vandløb 3. Virkemidler, herunder alternative virkemidler, til forbedring af de fysiske forhold i vandløb 4. Vandplanindsatsernes samspil med klimatilpasning, og 5. Om vandløb generelt. Dansk Akvakultur har indtil videre bedt om en plads i alle arbejdsgrupper. Såfremt du ønsker information om vandløbsforum, er du velkommen til at henvende dig til Lisbeth Jess Plesner på telefon

7

8