Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Foulum-anlæg skal øge dansk forskning i biogas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2007. Foulum-anlæg skal øge dansk forskning i biogas"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Foulum-anlæg skal øge dansk forskning i biogas

2 KONDENSERENDE BAXI GASKEDEL WGB-K15 C Med indbygget 60 ltr. varmtvandsbeholder Den Kondenserende WGB Gaskedel fra BAXI - har nu for fjerde gang modtaget høj kvalitets bedømmelse fra Stiftung Warentest (Det tyske Forbrugerråd) BAXI koncernen er langt fremme med produktionen og udviklingen af kondenserende gaskedler. Følgende styrker fremhæves ved gaskedlen: Indbygget vejrkompensator som standard. Elektronisk, styret cirkulationspumpe. Avanceret Siemens styring, der kan indstilles efter det enkelte anlæg. Meget lydsvag og servicevenlig. Meget let og enkel at betjene. BAXI Gaskedlen er A-mærket og lever op til de skærpede krav i bygningsreglementet Smedevej 6880 Tarm Telefon Fax Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 6 december årgang Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Leder: Næste generation Kort nyt Synspunkt: Frit brændselsvalg? Minikraftvarme i Danmark Dejligt at arbejde med gaskedler DGF temadage om gasledninger Cheminova erstatter naturgas med brint På vej mod VE-fremtiden ERFA-konferencen om Gasmåling Nyt koncept for nødforsyning Gasforeningen har fortsat en vigig rolle Øget dansk forskning i biogas Dansk brændselscelleprojekt på finansloven Billeder fra årsmødet Branchenyt IGU er her lidt endnu Næste generation Tak for et godt DGF årsmøde november på Nyborg Strand. Og tak til de delegerede på generalforsamlingen for valg til yderligere to år på formandsposten. Det er spændende og udfordrende at være formand for en forening indenfor energiområdet i netop disse år. Energi og miljø ligger i top på både den hjemlige og den globale politiske dagsorden. Sektoren er under hastig forandring markedsmæssigt, organisatorisk og teknologisk og sættes under større og større pres på miljøfronten. Og vores brændsel - naturgassen - er i fokus som det brændsel, der skal give den mest miljøvenlige overgang til VE-fremtiden. Men er der naturgas nok, og kan den komme frem? Forsyningssikkerhed er igen blevet et hovedspørgsmål omfattende både gasressourcer og gasforbindelser på tværs af landegrænserne. Vi står både i Europa og i resten af verdenen over for enorme investeringer i infrastruktur for at følge med det stigende energibehov. Er der tilstrækkelig kapital, materialer og ressourcer hos forsyningsselskaber og entreprenører til at gennemføre de nødvendige nyanlæg til tiden? Spørgsmålene hober sig op, og hertil kommer i vores hjemlige gasverden et helt nyt aspekt, nemlig bemandingssituationen. Den danske gasverden står over for et generationsskifte, som er ganske ekstraordinært. Rigtig mange medarbejdere, som har været med fra gasprojektets start i begyndelsen af 80 erne nærmer sig hastigt pensionsalderen. De udgør det danske gassystems videnfundament, et fundament der gerne skulle stå intakt også efter generationsskiftet. Da de oprindelige gasfolk er blevet ældre, så at sige i takt med gasprojektet, bliver generationsskiftet meget mere koncentreret, end man oplever det i andre samfundssektorer. Samtidig risikerer vi, at pressede økonomier ikke altid tillader det nødvendige bemandingsmæssige overlap. Problemet kan findes både i gasselskaberne, hos leverandørerne og installatørerne. Og naturligvis skal vi også tænke på generationsskiftet i DGF både i medlemskreds, bestyrelse og ledelse. Oven i denne specielle situation kommer udfordringen med at rekruttere de nye talenter på et presset arbejdsmarked med færre unge. Heldigvis er energi og miljø et populært område, hvilket alt andet lige skulle tiltrække flere unge. Hvorledes kan DGF bidrage til at lette situationen? Vi kan sætte fokus på problemstillingen og tænke den ind i vores udannelses-, møde- og informationsaktiviteter. Det vil jeg arbejde for i mine næste to år som formand og dermed forhåbentlig hjælpe med til at bane vejen for næste generation. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Forskningscenter Foulums nye biogas-forsøgsanlæg (Foto: Flemming Nielsen, Agrofoto) Gasteknik nr

4 K o r t n y t Læk i gasskab skyld i eksplosion En læk i et naturgasskab uden på huset var skyld i en eksplosion, som 14. november lagde et beboelseshus i Limhamn i Sverige i ruiner. Det er den forklaring, som politi, brandvæsen og naturgasleverandør E.ON Gas har konstrueret på basis af vidneudsagn, observationer og tekniske beviser.»politiet har konstateret, at gaslækagen sandsynligvis stammer fra det skab, som sidder på husets facade,«oplyser direktør Bengt Ekenstierna, Eon Gas. Derfra er gasskyen listet ind gennem et åbent vindue nogle meter oven for skabet. Og da koncentrationen blev tilstrækkelig høj, er den blevet antændt. Husets beboere havde forinden forladt huset og ringet til alarmcentralen. Redningsfolkene nåede dog kun hen i en afstand af 150 meter, da sten og glas blev spredt ud over området. Som følge af eksplosionen har E.ON Gas besluttet at intensivere kontrollen med kommende installationer. Kilde: CO 2 udslip går amok Beregninger fra Det Internationale Energiagentur, IEA, viser at verdens energiforbrug og CO 2 -udslip frem til 2030 vil stige henholdsvis 50 og 57%, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Rapporten har specielt undersøgt udviklingen i energisituationen i Kina og Indien, som kommer til at stå for 45 procent af stigningen i verdens energiforbrug frem til Olieforbruget i de to lande vil firedobles frem til 2030, og det får IEA til at tvivle på, at om den forventede stigning i olieproduktionen overhovedet kan følge med efterspørgslen. Ti år til at afværge klimakatastrofe Hvis ikke vi får halveret udledningen af drivhusgasser inden for de næste ti år, så vil vi formentlig stå over for en økologisk katastrofe. Det siger FN s udviklingsprogram UNDP i sin årsrapport. Det er den hidtil skarpeste advarsel fra UNDP om de varige skader, som klimaforandringerne påfører jorden. Vi kan være på nippet til at opleve den menneskelige udvikling blive skruet tilbage for første gang i 30 år, siger Kevin Watkins, der er en af forfatterne til rapporten. Information om ny CO 2 -kvoteordning 1. januar 2008 begynder CO 2 - kvoteordningens anden periode, der løber frem til udgangen af I forhold til 1. periode, der løber fra 2005 til 2007, sker der en del ændringer, blandt andet i reglerne for tildeling af gratiskvoter og reglerne for opgørelse af CO 2 -udledning. Energistyrelsen har derfor lavet nye udgaver af to elektroniske publikationer om ordningen, nemlig Kort & Godt om CO 2 -kvoter og Vejledning om CO 2 -kvoteordningen. Begge kan hentes på styrelsens hjemmeside, Omkring europæiske produktionsenheder, der står for tæt ved halvdelen af Europas CO 2 -udledning, er omfattet af kvoteordningen. Ca. 380 af produktionsenhederne er danske. De omfattede pr. 1. september 2007: el- og varmeproducenter indenfor industrien m.m. - 7 fra offshoresektoren De virksomheder, der er etableret før kvoteordningens indførelse, tildeles kvoter på baggrund af udledningen/produktionen i en basisperiode. For perioden tildeles kvoterne på grundlag af den gennemsnitlige CO 2 -udledning i Var CO 2 -udledningen i 2004 højere end gennemsnittet, bruges dog Fra 2008 er kvotetildelingen noget reduceret. Mens der i første periode blev tildelt og solgt i alt 33,5 mio. kvoter årligt, tildeles der i anden periode kun 24,5 mio. kvoter. Den reducerede tildeling skal dog ses i lyset af, at kvotevirksomhederne i anden periode forventes at have en lavere udledning af CO 2 end i første periode. Den forventede udledning fra de omfattede virksomheder er i på 29,7 mio. ton CO 2 årligt. Elproducenter får således tildelt 57 % af de historiske udledninger mod hidtil 83 %. Øvrige, brændselsrelaterede udledninger reduceres fra 100% til 87%. Øvrige, procesudledninger reduceres fra100% til 98%. Samarbejdsaftale om dansk-polsk gasledning Energinet.dk, det polske olie- og naturgasselskab PGNiG og det polske gastransmissionsselskab Gaz System har indgået en samarbejdsaftale om at fortsætte undersøgelserne af grundlaget for en gasledning - Baltic Pipe - mellem Polen og Danmark. Den endelige beslutning om at realisere Baltic Pipe-projektet ventes taget i løbet af Projektets præcise fysiske rammer vil dog først blive fastlagt i forbindelse med myndighedsbehandlingen i de respektive lande. Baltic Pipe-projektet hænger sammen med et andet igangværende projekt - Skanled-projektet - hvor Energinet.dk sammen med PGNiG og en række andre deltagere i et konsortium analyserer mulighederne for at få norsk naturgas til Danmark via et sørør fra Norge til Sverige og Danmark. Med Baltic Pipe bliver det muligt at føre den norske gas videre til Polen og at handle gas fra Polen til Danmark. Baltic Pipe vil blive etableret så der på længere sigt kan leveres gas i begge retninger, og Baltic Pipe vil således kunne øge Danmarks forsyningssikkerhed af gas og øge konkurrencen på gasmarkedet til fordel for forbrugerne, siger planlægningsdirektør Peter Jørgensen, Energinet.dk.. Han tilføjer, at både Skanled og Baltic Pipe projekterne er en naturlig følge af Energinet. dk s samfundsmæssige ansvar for forsyningssikkerheden og et velfungerende marked for gas. En udbygning af gasinfrastrukturen er nødvendig for at skabe adgang til nye gasreserver, når den danske gasproduktion i Nordsøen klinger af efter Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Danmark når næppe Kyoto-mål Danmark, Spanien og Italien, når næppe deres Kyoto-mål, fremgår det af EU-Kommissionens statusrapport, der blev offentliggjort 27. november. Kyoto-protokollen forpligter EUlandene til i at sænke deres udledning af drivhusgasser med i gennemsnit 8%, målt i forhold til 1990-udledningen. Danmark og Tyskland har forpligtet sig til at reducere med hele 21%, selv om udgangspunktet er udledningen i 1990, der var udsædvanligt for Danmark, fordi vi det år købte betydelige mængder strøm fra Sverige og Norge, baseret på vandkraft. Det nye Kløvermarken Gasværk på Amager kan køre ubemandet. Bygas2 sparer tons CO 2 om året Helt som planlagt udfasede Københavns Energi i dagene november det 41 år gamle Sundby Gasværk til fordel for det nye Kløvermarken Gasværk på Amager, som fremover forsyner byens bygas-kunder og yderligere ca på Frederiksberg med den miljøvenlige bygas2, baseret på en blanding af naturgas og luft. På det hidtidige værk blev bygassen produceret som spaltegas fra letbenzin. I forhold til at anvende el i husholdningerne sparer bygas2 ca tons CO 2 om året, ligesom den nye bygas2 ikke indeholder kulilte og derfor ikke er giftig. 65 mio. billigere end ventet Samlet har projektet været noget billigere at gennemføre end forventet, nemlig ca. 130 mio. kr. i forhold til budgettet på 195. mio. kroner, oplyser Marianne Nielsen, der har været kommunikationsansvarlig for bygas2- projektet. Af det samlede beløb udgør tilskud til udskiftning af bl.a. kogegrej hos ca kunder en væsentlig post. Tilsvarende har kunder hos Frederiksberg Forsyning fået udskiftet komfur. Undervejs har alle kunder gennem de seneste tre år været besøgt for at sikre, at deres apparater levede op til kravene fra Sikkerhedsstyrelsen. Problemer hos enkelte Vi har dog efterfølgende konstateret, at enkelte apparater - trods DG-godkendelse som algas-apparater - ikke har kunnet fungere med bygas2 før de er blevet ombygget eller justeret. Vi har kontakt med samtlige kunder, der har henvendt sig med problemer og hjælper hver enkelt med at finde en løsning, oplyser Marianne Nielsen. For 720 kunder har det været nødvendigt at afbryde tilslutningen fordi det - trods gentagne rykkere og besøg - ikke været muligt at få kontrolleret deres apparater. Det var færre end ventet. I forhold til spaltegas er bygas2 væsentligt billigere for Københavns Energi at producere. Det nye anlæg kan således køre ubemandet fordi det kan styres af en enkelt medarbejder via en fjernopkoblet computer, oplyser Københavns Energis gaschef Erik Keis. Indtil videre vil kunderne dog ikke mærke de lavere udgifter, da besparelsen i første omgang skal anvendes til af finansiere omlægningen. Danmark udleder mest CO 2 i EU En ny opgørelse over udledningen af C0 2 udhuler Danmarks hidtidige påstand om, at klimaet kan beskyttes uden at det går ud over den økonomiske vækst. Hvis man regner skibsfarten med, er vores CO 2 -udledning nemlig steget lige så meget som bruttonationalproduktet, skriver Politiken. Dermed har Danmark den største CO 2 - udledning per indbygger i Europa - ja, faktisk ligger vi efter alt at dømme i top-10 i verden. Hedegaard presser Mærsk Flammerne fra overskydende gas ved platforme i Nordsøen er med til at forværre klimaet på kloden. Derfor har den tidligere miljøminister Connie Hedegaard (K) afkrævet Mærsk Olie og Gas en forklaring på, hvorfor der afbrændes mere gas fra de danske gasfelter end fra de norske. Mærsk har henvist til sikkerhedshensyn. Det må de godtgøre. Bevisbyrden ligger hos Mærsk, sagde miljøministeren ifølge Ritzau på et møde i Folketingets Europaudvalg 26. oktober. Ny klima- og energiminister Regeringsomdannelsen efter valget betød udnævnelse af Connie Hedegaard (K) til ny klima- og energiniminister. Områderne miljø, trafik, energi og klima har vokset sig så store, at det var nødvendigt at splitte dem i flere forskellige ministerier, forklarer Connie Hedegaard. Hun understreger, at der er behov for stor fokus på de internationale klimaforhandlinger frem mod topmødet i København i Gasteknik nr. nr

6 S y n s p u n k t Af Peter Vadstrup Jensen, adm. direktør, Naturgas Midt-Nord Frit brændselsvalg? Rimeligt at stille krav om, at man søger at gennemføre de projekter, der rent samfundsøkonomisk bidrager mest til miljøforbedringen. I Folketinget er der enighed om, at anvendelsen af biobrændsler skal fremmes på bekostning af fossile brændsler, heriblandt naturgas. I sit udspil til en fremtidig energipolitik opererer regeringen med at reducere anvendelsen af fossile brændsler med 15% - men det tal bliver sandsynligvis højere. Hensigten er som bekendt blandt andet at bidrage til at reducere CO 2 -udledningen. Hvad er mere nærliggende når der nu skal fortrænges naturgas end at lade markedskræfterne råde og give mulighed for et frit brændselsvalg, så man bliver fri for den snærende og begrænsende regulering. Når det oven i købet er således, at frit brændselsvalg umiddelbart vil øge forbruget af grøn energi, kan det være svært at forstå, at ikke alle betragter frit brændselsvalg som den oplagte vej til et bedre miljø. Styres af afgifter Fjernvarmeværkerne synes naturligvis, at frit brændselsvalg er det eneste rigtige, og der igangsættes biobrændselsprojekter i et sådant omfang, at man skulle tro, at frit brændselsvalg er en realitet. Men nu ved vi jo alle sammen måske kan vi glemme det i vores iver for at lyde grønne nok at det er pengene, der driver værket. Det er også tilfældet her. For fjernvarmeværkernes store interesse for biobrændsler skyldes selvfølgelig, at biobrændslerne er billige. Og de er billige af én eneste grund, nemlig at de ikke er pålagt energiafgift som naturgas. Afgiftsforskellen gør biobrændsler langt billigere end naturgas. Bruger- eller samfundsøkonomi Men lad os gå ud fra, at Folketinget beslutter at øge anvendelsen af biobrændsler betydeligt. Spørgsmålet kunne så være, om frit brændselsvalg er en særlig hensigtsmæssig metode, når det drejer sig om indfasning af denne mængde biobrændsel? Det overordnede mål er jo at reducere CO 2 -udledningen. Det må derfor være rimeligt at stille krav om, at man søger at gennemføre de projekter, der rent samfundsøkonomisk bidrager mest til miljøforbedringen. Da biobrændslerne er subsidierede, må det være på sin plads, at samfundet kræver en vis prioritering. Hvis der bliver tale om frit brændselsvalg, vil der ske det, at det alene er brugerøkonomien, der driver omstillingen fra naturgas til biobrændsel. Allerede i dag, hvor der dog er tale om et reguleret marked, ser man mange projekter, der har en elendig samfundsøkonomi og en ringe miljømæssig effekt. Uhyrlige CO 2 -skyggepriser Når vi som gasselskaber gør indsigelser mod projekter, hvor naturgas fortrænges, bliver vi ofte opfattet som betonkommunister, der ikke har forstået tidsånden. Det, man imidlertid ofte glemmer, er helt banalt at der følger store investeringer med omstillingen. Derfor ses der CO 2 - skyggepriser af uhyrlig størrelsesorden, langt over 1000 kr. pr. ton, hvor den samfundsmæssige referencepris og markedsprisen er i størrelsesordenen 200 kr. pr. ton. At det kan lade sig gøre at få kød og blod på den slags projekter, skyldes alene, at de kan finansieres af en afgiftsfritagelse. Tvivlsom miljøgevinst Miljømæssigt taler det heller ikke til fordel for disse biobrændselsprojekter, at de ofte må gennemføres på bekostning af en kombineret el- og varmeproduktion. Det vil nemlig sige, at man går fra en høj energieffektivitet til en lav energieffektivitet, og den mistede elproduktion må erstattes på en eller anden måde, måske med en elproduktion, baseret på kul! Den danske kraftvarmeudbygning opfattes med rette som en unik løsning, når det drejer sig om en effektiv energiudnyttelse, og den fremhæves som et eksempel til efterfølgelse for andre lande. Så det ligner en selvmodsigelse, at man er parat til at opgive dette system for at opnå fordelen ved et frit brændselsvalg nemlig muligheden for at kunne købe et afgiftsfrit brændsel. Brug biomasse på kraftværker På spørgsmålet om, hvorvidt frit brændselsvalg er en hensigtsmæssig metode til at sikre en effektiv indfasning af biobrændsler, kan man konkludere, at det er frit 6 Gasteknik nr

7 S y n s p u n k t brændselsvalg ikke. Der er behov for regulering. Måske i den form, der anvendes i dag eller måske mere hensigtsmæssigt i form af, at man som udgangspunkt fastlægger, at for eksempel kraftværker skal anvende biobrændsler. Herved opnår man den store fordel, at der ikke slækkes på kravet til energieffektivitet, fordi elektriciteten her produceres på basis af dampturbiner. Det skal selvfølgelig starte med de kulfyrede værker - ikke de gasfyrede. Det vil selvfølgelig være en meget utilfredsstillende løsning for fjernvarmebranchen, herunder branchens leverandører og rådgivere men utilfredsheden kan i så fald ikke udspringe af miljømæssige begrundelser. TEC 24 gasmåler fra RMG Meßterchnik GmbH med integreret korrektor, inkl. måling af tryk og temperatur Egenskaber: DONG Energys Herningværket er et eksempel på et kraftværk, som udnytter biomasse til både el- og varmeproduktion. (Foto: Preben Stentoft) Gasteknik nr

8 M i n i k r a f t v a r m e Af Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, og Jens Banke, EC Power, Hinnerup Minikraftvarme i Danmark I denne artikel beskrives mulighederne for gasfyret minikraftvarme i Danmark. Er der overhovedet et marked og kan det betale sig? Selvom Danmark ligger i top internationalt med anvendelse af kraftvarme, resterer der fortsat et antal mulige installationssegmenter. Artiklen belyser de bedst egnede installationssegmenter og giver et konkret eksempel på en nyere minikraftvarmeinstallation. Installationssegmenter DGC gennemførte for et års tid siden med hjælp fra Energistyrelsen en kortlægning af, hvorvidt der er et marked for mini-kv i Danmark. Det var væsentligt for kortlægningen, at varmeproduktionen ikke fortrængte kraftvarmebaseret fjernvarme. Undersøgelsen koncentrerede sig derfor om individuelt naturgasforsynede huse, samt olieopvarmende huse i det åbne land. Det var en betingelse for at indgå i undersøgelsen, at husene var: Helårsanvendte huse Havde vandbåret varmesystem Med disse kriterier var der da tale om i alt huse med individuel naturgasforsyning samt ca huse i det åbne land, formentlig mestendels olieforsynede. Energistyrelsen har et estimat for netto-varmeforbruget i disse huse. Med udgangspunkt heri blev det beregnet, hvor stort et kraftvarmeanlæg, der ville kunne installeres, hvis dette skulle have ca årlige fuldlast driftstimer. Følgende potentiale for installation af KV anlæg i effektområdet 5-15 kwe blev fundet: Det ses af tabel 1 og 2, at der ligger et antals- og MW-mæssigt Tabel 1 Kategori gasområdet Rest potentiale Egnet anlægsstørrelse, gennemsnit Antal mini- KV anlæg MWe kwe Erhverv/Industri Etageejendomme 62 17, Hotel og service 18 12, Døgninstitution 11 8, Kulturhuse 10 8, I alt Tabel 2 Kategori det åbne land Rest potentiale Egnet anlægsstørrelse, gennemsnit Antal mini- KV anlæg MWe kwe Erhverv/landbrug , Erhverv/Industri 69 13, Kontor/Handel 43 12, Hotel og Service 17 11, I alt betragteligt teknisk potentiale for øget udnyttelse af mini-kraftvarme i såvel naturgasområdet som det åbne land. Er der produkter? Der findes et antal minikraftvarmeprodukter på markedet i effektområdet 5-20 kwe. I /1/ er angivet en række af disse. De fleste kommercielt tilgængelige enheder er baseret på motorteknologi. Der er gjort meget ud af at opnå lange serviceintervaller, let service når det skal udføres, samt naturligvis gjort meget ud af støjdæmpning. En række af disse produkter er udenlandske, men der er også et par danske produkter på markedet. Hvordan er afregningsreglerne? Man har i dag mulighed for egen el-produktion. Man er normalt fortsat koblet til elnettet så import/eksport af el er mulig. Der vil for mini-kv anlæg normalt opnås bedst økonomi, hvis man sparer dyr (afgiftsbelagt) el. Dette forudsætter så, at det brændsel, man anvender, er afgiftsbelagt. Hvis man eksporterer el, vil man som lille producent næppe få høj betaling for det eksporterede; faktisk kan det hænde, at man får udgifter, da salg af el skal ske gennem en godkendt produktionsbalance trader. Så bedst driftsøkonomi opnås, hvis man kan køre sit anlæg styret efter det aktuelle el-forbrug, og dermed fortrænge maksimal indkøb af el. 8 Gasteknik nr

9 M i n i k r a f t v a r m e Denne driftsform giver ikke nødvendigvis den maksimale kraftvarmedækning af bygningens varmebehov, men er den bedst mulige i relation til gældende afregningsregler. Anlægget skal have en størrelse, så man opnår et højt årligt driftstimetal. Derfor er et godt kendskab til el- og varmeforbrugsprofiler meget nyttig i relation til planlægning af anlægget. De bedste installationssteder vil ud fra et driftsøkonomisk synspunkt være, hvor man indkøber fuldt afgiftsbelagt el, f.eks. institutioner, sportscentre, svømmehaller, skoler, rådhuse, boligforeninger, mv. (Se evt. Et konkret eksempel Et af de danske produkter på markedet er de motorbaserede mini- KV-enheder fra firmaet EC Power i Hinnerup ved Århus. Mange af enhederne herfra går til eksport til europæiske lande, hvor prisforholdet mellem el og gas er mere favorabelt end i Danmark. Der er dog også i Danmark stillet et antal enheder op, som viser, at man ved fornuftigt valg af anlægsvært og et velfungerende produkt kan få en fornuftig driftsøkonomi ud af sådanne minikraftvarmeanlæg. Et sådant anlæg er opstillet på Vallekilde Højskole og opstartet den 3. april Dette anlæg har således været i drift i mere end et år. Anlægget har det første år Fyrrummet på Vallekilde Højskole hvor minikraftvarme-anlægget er opstillet. præsteret en el- og total virkningsgrad på henholdsvis ca. 27 og 92%. Det samlede antal driftstimer har det første år været i alt 7356 med en samlet elproduktion på kwh. Dette svarer til en gennemsnitlig last på ca. 11½ kwe, dvs. tæt på fuldlast. Elproduktionen fra anlægget dækker ca. 60% af højskolens elforbrug. Resultatet har det første år været et driftsoverskud for skolen på ca kr. Dette giver en simpel tilbagebetalingstid på lidt over 5 år. Man har mht. service valgt en fastpris serviceaftale pr. driftstime, der inkluderer alt. Udgiften på denne post er dermed budgetsikker. De forudgående beregninger og budgetter for driften af anlægget ligger tæt på det realiserede. Der var påregnet ca årlige driftstimer, en årlig elproduktion på kwh og et årligt driftsoverskud på kr. Øvrige fordele Der opnås en CO 2 -fordel ved anvendelse af minikraftvarme. Ved implementering af ca MWe vil et forsigtigt bud være en national netto CO 2 -reduktion på ca. 1 mill. ton. Danmarks samlede CO 2 -emission er ca. 55 mill. tons, så det vil kunne ses i regnskabet. Se mere vedr. miljøforhold og forudsætningerne for den anførte CO 2 - reduktion i /1/. Installeres et større antal decentrale KV-anlæg vil bekostelig el-udbygning måske kunne undgås, og der vil foreligge en mulighed for egenforsyning ved strømafbrydelser, samt foreligge mulighed for at tilbyde udbud af hurtig balancekraft på nettet. Konklusion Det ses, at der fortsat ligger et betragteligt teknisk potentiale for installation af minikraftvarme i Danmark, også uden dermed at fortrænge kraftvarmebaseret fjernvarme. Den realiserede drift for det beskrevne anlæg (Vallekilde Højskole) viser, at der med velvalgt anlægsvært kan opnås fornuftig økonomi ved delvist at basere sin energiforsyning på kraftvarmeegenproduktion af el og varme på et mini-kv-anlæg. Referencer: /1/ Mini- og mikrokraftvarme; Teknologi, potentiale og barrierer, DGC rapport 2006 /2/ Driftsregnskab for Vallekilde højskole MKV, EC Power A/S Gasteknik nr

10 G a s j o b b e t Af Jens Utoft, Gasteknik Dejligt at arbejde med gaskedler Børge Iwers fra Haderslev har arbejdet med naturgasinstallationer siden gasprojektets start for 25 år siden - afbrudt af en periode i et boligselskab. Det bedste ved jobbet er, at jeg kan gå og passe mig selv. Men det kan selvfølgelig også være stressende, hvis der er noget der driller. 44-årige Børge Iwers har ikke et øjeblik fortrudt, at han for snart otte år siden vendte tilbage til vvs-branchen med ansættelse i installationsfirmaet B. Reymond Jørgensen i hjembyen Haderslev. Her er de fem ansatte, hvoraf Børge Iwers som den eneste ud over sin chef Kim Reymond Jørgensen har A-certifikat. Det erhvervede han på Helsingør Tekniske Skole umiddelbart efter sin ansættelse i firmaet. Selv om det betød, at jeg sammenlagt skulle være hjemmefra i seks uger, var det godt at få ro til at læse, fastslår Børge Iwers. Forinden havde han i en periode på knapt 8 år været ansat som ejendomsfuktionær i et af byens boligselskaber - primært fordi det i den periode var svært at finde anden beskæftigelse. Jeg er glad for at være tilbage i branchen. Det giver flere udfordringer og mere personlig udvikling fordi jeg hele tiden møder nye mennesker, siger Børge Iwers. Han bruger ca. 3/4 af sin arbejdstid med gasinstallationer, hvoraf hovedparten anvendes på serviceeftersyn på gasfyr. Færre nyinstallationer Der er ikke så mange nyinstallationer mere, selv om der fortsat er enkelte, der skifter fra oliefyr eller elopvarmning. Sammenlagt regner Børge Iwers med, at han gennem årene har stået for installation af ca. 75 gaskedler - altså i gennemsnit ti om året. Vi møder ham i en villa i landsbyen Hoptrup syd for Haderslev, hvor Børge Iwers for knapt et halvt år siden installerede en ny gaskedel. Det er en Milton kondenserende, A-mærket - HR24 (7-30 kw), der dog sjældent kører max. ydelse. Allerede dengang opdagede han, at der var tæring i rørinstallationerne til gulvvarmen i husets køkken. Men dengang var forsikringsselskabet ikke indstillet på at betale en undersøgelse. Det har nu vist sig at være en fejldisposition, for det nye anlæg begyndte kort efter installationen at tabe vand. Og så var der ikke andet for end at brække gulvet op og udskifte rørene. Udannet blikkenslager Ved nyinstallationer laver Børge Iwers selv alt arbejdet, herunder også rørinstallationer. Oprindeligt er han nemlig uddannet bygningsblikkenslager. Hvis der er en gammel kedel, der skal fjernes, får han dog normalt hjælp af en eller to kolleger. Firmaet sværger til de kondenserende gasfyr fra Milton (Nefit), hvor Børge Iwers gennem årene har været på flere kurser i firma- Formodningen om en rørskade i dette hus i Hoptrup viste sig desværre at holde stik. 10 Gasteknik nr

11 G a s j o b b e t Et service-eftersyn tager normalt Børge Iwers halvanden til to timer, alt efter, om der er dele, der skal udskiftes. ets afdeling i Kolding for at blive opdateret, når der kommer nye kedeltyper på markedet. Vi sælger kun Milton, som vi kan stå inde for. Hvis kunden ønsker andre kedler, henviser vi til kolleger, siger Børge Iwers. Mester står for rådgivening af kunder om valg af anlæg. Børge Iwers får så kopi af tilbuddet og udleveret de nødvendige dele, når installationen skal foretages. Service-eftersyn Hovedparten af sin arbejdstid bruger Børge Iwers på at gennemføre serviceeftersyn. De skal udføres med 1-3 års mellemrum, alt efter kedlens beskaffenhed og aftaler med kunden. Jeg spørger normalt kunderne, om de har oplevet porblemer siden sidst. Derefter starter jeg med målinger for at se, hvordan kedlen brænder, inden jeg begynder at skille den ad. Han foretager derefter røggasmålinger, måling af dysetryk, tilslutningstryk og kedelydelse i kw. Ud fra disse målinger kan han se, om kedlen er beskidt. Derefter udskifter han de slidte eller defekte dele, men det er langt fra hver gang, der bliver skiftet dele. Men han foretager normalt altid indregulering, og derefter en røggasmåling igen for at tjekke, at indgrebene har haft den ønskede effekt. Et serviceeftersyn tager normalt halvanden til to timer. Børge Iwers udfører service på alle typer gaskedler. Hans firma er nemlig med i en vagtordning sammen med andre firmaer i området, så folk kan tilkalde hjælp på alle tider af døgnet og i weeekender, hvis deres gasfyr skulle svigte. Det betyder, at Børge Iwers har tilkaldevagt hver femte uge i en uge ad gangen. Heldigvis er der ikke så mange konventionelle kedler tilbage. De er godt nok billigst i anskaffelse, men dyrest i længden. Vi foretrækker, at kunderne køber noget der virker, fastslår Børge Iwers. Tilfredse kunder De fleste kunder er glade for deres naturgasfyr. Folk synes det er nemt at have med at gøre. Hvis de oplever problemer, er det som regel, at de skal fylde vand på anlægget for tit. Det kan skyldes rørskader, men også problemer med en ekspansionsbeholder eller utætte radiatorer. Rørskader er de fleste forsikret for, men ikke altid, og så kan det godt blive en bekostelig affære. Hjemme i privaten har Børge Iwers dog aldrig overvejet at installere naturgasfyr. Han fyrer selv med skovtræ i biobrændselsanlæg, som han selv har installeret med lagertanke og styringsanlæg, så der ikke bruges mere træ end nødvendigt. Derfor kan han nøjes med udgift på kr. årligt til opvarmning af et hus på ca. 200 kvadratmeter. Det kan naturgassen altså ikke konkurrere med, fastslår Børge Iwers. Gasteknik nr

12 G a s t r a n s p o r t Af Michael Ørtenblad, Dansk Gasteknisk Center a/s DGF temadage om gasledninger Arrangementet bød på interessante foredrag lige fra introduktion af Bygas2 til korrosion på stålledninger forårsaget af elektrisk interferens. Dansk Gas Forening var igen i år vært for to velbesøgte temadage om gasledninger, der fandt sted på Byggecentrum i Middelfart den 1. og 2. november. Programmet for årets temadage var meget varieret, og deltagerne hørte spændende foredrag, der alle var relateret til arbejdet med og omkring gasledninger. De første deltagere mødte op i god tid og kunne nyde en kop kaffe og rundstykker inden formanden for gasselskabernes fagudvalg for gastransport (FAU GT), Stig Elholm, DONG Energy, bød alle deltagerne velkommen. Dagens første foredragsholder var Henrik Bjerregaard fra Københavns Energi. Han fortalte om, hvordan konverteringen til Bygas2 har medført opførelsen af en helt ny gasblandestation på Amager. Henrik fortalte om byggeriet fra tegning og dimensionering til driftklar blandestation, der i nær fremtid tages i brug og skal forsyne københavnerne med Bygas2. Styret boring Næste aktør var Nils Wilhjelm, Københavns Energi Vand, der fortalte om kontrolordningen for styret boring og gennempresning, og om hvordan den er med til at sikre bedst mulig kvalitet i forbindelse med ledningers etablering. For at være med i ordningen skal firmaer dokumentere en række procedurer og arbejder, ligesom de er underlagt løbende kontrol. Der er i øjeblikket syv virksomheder, der er tilsluttet ordningen. Flere graveskader Dansk Ledningsejerforum var sidste emne på programmet inden frokost. Det var Jesper V. Kristensen fra Dansk Energi, der fortalte om aktiviteterne i Dansk Ledningsejerforum (det gamle FULS). I hans foredrag hørte deltagerne blandt andet om de forskellige undergrupper, og fik et indblik i indholdet på Dansk Ledningsejerforums hjemmeside, der blandt andet indeholder undervisningsmateriale med en række testspørgsmål. Efter en god og fortjent frokost satte deltagerne sig til rette igen. Denne gang for at høre om de mange graveskader, der desværre stadig sker dagligt i hele landet. Bent Houborg, DONG Energy, viste nogle nedslående statistikker og havde medbragt en lang række eksempler på graveskader, som han har indsamlet over en årrække. Statistikkerne viser et stadigt stigende antal graveskader, selvom der løbende informeres og føres kampagner for at nedbringe antallet af pågravninger. Brint i gasnettet Herefter tog Carsten Rudmose, Naturgas Midt-Nord over. Han fortalte om en række spændende brintaktiviteter, der er i gang i øjeblikket, og kom blandt andet ind på muligheden for at distribuere brint i naturgasnettet og de udfordringer, der ligger heri. Et eksempel herpå er projektet NATURALHY, der skal klarlægge alle aspekter omkring transmission, distribution, slutforbrug, sikkerhed og samfundsmæssige forhold ved introduktion af brint i vores energisystem. Carsten Rudmose kom også ind på en række kedelafprøvninger med brint, der er udført i samarbejde mellem naturgasselskaberne og DGC. Naturgaskvalitet Efter en kort pause og lidt itproblemer gav Stig Elholm ordet til Tine Lindgren, Energinet.dk, som holdt et spændende indlæg om nye naturgaskvaliteter i det danske naturgasnet. Med udbygningen af energinettene i Europa og skift i forsyningsforhold, er muligheden for fysisk import af naturgas med en anden kvalitet til Danmark til stede i fremtiden. Tine fortalte også om de nye ledningsstrækninger, der er under konstruktion eller på tegnebrættet, og hvilke udfordringer de nye forsyningsveje og ny gaskvalitet bidrager med. Odorantmåling Bjarne Kock, DONG Energy overtog herefter ordet med et foredrag om odorantmåling. Naturgasselskaberne gennemfører årligt en række målinger hos slutforbrugerne for at sikre, at der tilsættes tilstrækkeligt odorant til naturgassen. Bjarne fortalte 12 Gasteknik nr

13 G a s t r a n s p o r t Deltagerne på ERFA-konferencen blev præsenteret for dette rædselskabinet med gasledninger, der var ødelagt ved graveskader. om erfaringer fra målinger, der viser, at det faktisk er muligt at sænke odorantniveauet en smule og dermed mindske miljøpåvirkningen. Mere om Bygas2 Derefter handlede det igen om Bygas 2 projektet. Gert Hebeltoft, Københavns Energi, fortalte levende om hele projektet for omstillingen til Bygas2. Han fortalte i detaljer om hele processen og kampagnen for kommunikation med kunderne, registreringen af apparater og i sidste ende udskiftning af apparater eller lukning af målere. En meget lang og svær proces, som må siges at være lykkedes meget flot. Forhøjelse af gastrykket Dagens sidste foredragsholder, Helge Schmidt, HNG, fortalte om et igangværende pilotprojekt, der har til formål at hæve driftstrykket i et udvalgt distributionsnet. Projektet har været længe undervejs på grund af en tung dokumentationsdel, men nu ser det ud til, at den faktiske trykøgning kan ske i nær fremtid. Et projekt, der følges af mange i gasselskaberne, og som har stor prioritet i FAU GT. Efter en lang dag var der inden middagen arrangeret ølsmagning ved Indslev Bryggeri. Her fik deltagerne blandt andet mulighed for at smage bryggeriets nye juleøl. Efter ølsmagningen nød alle en god middag i restauranten, hvor der ivrigt blev diskuteret og udvekslet erfaringer. Kurser for tilsynsførende Fredagens program var noget kortere, og Stig Elholm startede dagen med at opsummere fra dagen før, inden han overlod scenen til Bjarne H. Jensen, Naturgas Midt-Nord. Han kunne fortælle om det nye format for gasselskabernes tilsynsførerkursus, der er blevet ændret for at imødekomme ønsker om et kortere kursusforløb med et mere konkret indhold. En af ændringerne består i, at en del af kursets generelle indhold er flyttet til AMU skoler. Interferens i stålledninger Kan interferens på stålledninger give korrosionsproblemer? Dette spændende spørgsmål stillede Lars Vendelbo Nielsen, MetriCorr med henvisning til et GERG projekt med dansk projektledelse. Projektet forsøger at påvise sammenhænge og afklare forhold omkring interferenskorrosion. I projektet undersøges interferens fra både jævnstrøms- og vekselstrømskilder samt en kombination af disse. De første resultater indikerer, at katodisk beskyttelse mod den ene type interferens kan være med til at øge risikoen for den anden, og omvendt. Pas på gasledningerne Sidste foredragsholder var John Thorn, HNG, der holdt et foredrag om afstandskrav, Ledningsejerregistret (LER) og folderen Pas på gasledningerne!, der netop er udkommet i en revideret udgave. Foredraget koncentrerede sig om det arbejde, der lægges i at informere om ledninger i jorden og de krav, der ligger til søgning af ledningsoplysninger, inden der graves. John Thorn fortalte om de vigtigste ændringer i Pas på gasledningerne! og viste billeder fra en aktuel boreskade i Gladsaxe den 31. oktober, der viste, hvor aktuelt emnet er. Stig Elholm afrundede temadagene med at takke både foredragsholdere og deltagere for et par spændende og udbytterige dage. Der var stor ros til det meget varierede og bredt favnende program, der har været spændende for alle deltagerne. Hvis nogen skulle være blevet interesseret i et eller flere af emnerne på baggrund af ovenstående, kan der findes mere information på DGF s hjemmeside, hvor alle præsentationerne fra de to dage er nu lagt ud. Gasteknik nr

14 E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Henrik Larsen, konstruktionschef, Cheminova Cheminova udnytter brint fra produktionen Kemi-koncernen sparer årligt energi for 8 millioner kroner for en tilsvarende investering - samtidig spares miljøet for en stor mængde CO 2. På Cheminova har vi, siden vi startede fremstilling af glyphosat i 1993, haft en biproduktion af brint. Dengang var produktionen af glyphosat cirka en femtedel af, hvad vi producerer i dag, og biproduktionen af brint tilsvarende lavere. Derfor var der ikke basis for at udnytte brinten, som i stedet blev ført ud til det fri via en skorsten, hvor det på grund af selvantændelse blev brændt af. Med øget kapacitet på vores glyphosatanlæg har vi også fået større brintproduktion. Derfor har der været forskellige overvejelser om anvendelsen af brinten. Alle overvejelser er nu endt med, at vi fremover vil fremstille damp af vores overskudsbrint. Til det formål har vi etableret en ny dampkedel på det centrale kedelanlæg, som producerer damp, henholdsvis ved 12 og 21 bar, til hele fabriksområdet. Vi har i forvejen installeret 95 MW varmeeffekt i kedelhuset, hvilket nu suppleres med 10 MW installeret effekt på brintkedlen. Brintkedlen skal producere damp ved 12 bar og vil primært blive anvendt som energikilde til vort interne fjernvarmeanlæg. Resten anvendes til procesanlæggene via 12 bar ledningsnettet. Sikkert projekt At få anvendt vores overskudsbrint opnås ikke alene ved at etablere en ny dampkedel. Brinten skal føres sikkert ud af glyphosatanlægget. Der skal laves en konditionering/tørring af brinten, der er etableret en buffertank for at sikre stabile driftsbetingelser for brintkedlen, og endelig er der lavet en forsyningsledning frem til kedelhuset. Disse delopgaver har vi selv projekteret og udført med vore egne erfarne håndværkere. Specielt sikkerheden har haft en høj prioritet. Vi har i en del år været vant til at håndtere brint med godt resultat, og brugt erfaringerne til de nye installationer. Speciel kedel Dampkedlen med en speciel brintbrænder er dog købt færdiginstalleret hos firmaer, der er specialister i kedelanlæg, og som har erfaring med brintbrændere. Brint er væsentligt anderledes end for eksempel naturgas. Det har en væsentligt højere brændværdi pr. kg, men til gengæld er vægtfylden meget lavere. Flammen i en brintkedel er også anderledes end for en tilsvarende naturgasflamme. Det har blandt andet gjort, at den installerede kedel er en del større, end hvad der kræves for en naturgasfyret kedel med samme indfyringseffekt. Kedlen med den specielle brintbrænder er mig bekendt den eneste, der indtil videre er installeret i Danmark. To kilometer rørledning Forsyningsledningen fra glyphosatanlægget er udført i en knap to kilometer lang jordlagt gasledning. Vi har valgt at lægge ledningen i yderkanten af fabriksområdet, hvor der er mindst anlægsaktivitet og mindst risiko for at grave ledningen over. Ledningen er lavet som en plastledning på samme måde, som man fremfører fire bar naturgasledninger, men den er lidt speciel. Naturgasledninger er fremstillet efter Gasreglementet, men da vi har en anden gasart, nemlig brint, er vores fremstillet i henhold til trykbeholderdirektiverne. Mig bekendt er det første gang, at en plastledning er fremstillet efter disse regler. Stor energibesparelse Til etablering af brintlagertanken og ændringer på glyphosatanlægget er der investeret to millioner kroner, og til etablering af brintkedlen er der investeret seks millioner kroner. Energibesparelsen forventes årligt at være MWh. Reduktionen i naturgasforbruget er 300 Nm 3 /h. Det svarer til varmeforbruget i husstande. Investeringen på ca. 8 mio. kroner tjener sig hjem i løbet af et år. Herefter kan vi så hvert år ved meget lille indsats hente besparelsen og altså tilsvarende øge vores konkurrenceevne. Det er miljømæssigt et meget positivt projekt. Brinten er CO 2 - neutral og vil i fremtiden reducere virksomhedens CO 2 -udledning med cirka tons pr. år. Selv om vi nu uden problemer selv kan bruge al den brint, vi kan producere, vil vi gerne støtte planerne om et brinttog på den lokale VLTJ-jernbane ved salg af den forholdsvis lille mængde brint, dette projekt vil kræve. 14 Gasteknik nr

15 VI PRODUCERER ENERGI - EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende, at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for miljøet. Især CO 2 som belaster det globale klima. Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt. Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks. vindmøllerne. undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge olieudvindingen. Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft. Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget. Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver god adgang til el og varme. Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet på at reducere kraftværkernes CO 2 -udslip yderligere bl.a. ved at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brændsler som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre. Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan rense kraftværkernes røg for CO 2. Den udskilte CO 2 kan lagres i Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for miljøet. Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion. Læs mere på dongenergy.com DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner.

16 D G F å r s m ø d e Af Jens Utoft, Gasteknik På vej mod VE-fremtiden Naturgassen har fortsat en lys fremtid, fremgik det af flere indlæg på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg. Alle taler om vedvarende energi som løsning på fremtidens energiforsyning. Men de første mange år udgør den ikke noget reelt alternativ til fossile brændsler, hvor især kul og naturgas vil spille en stigende rolle. Det fastslog bl.a. vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi i sit indlæg på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg med henvisning til den seneste prognose fra det Internationale Energi Agentur, IEA. Ifølge denne prognose vil det globale energiforbrug stige 2% om året frem til Det betyder, at forbruget af olie vil stige 37%, naturgas 67% og kul hele 73%. Vedvarende energi vil stige endnu mere, men det fylder så lidt, at det slet ikke er nok til at dække den stigende efterspørgsel, fastslog Lars Aagard. Tre store udfordringer Den store opgave er at balancere bæredygtighed (miljø), med forsyningssikkerhed, globalisering og markedsåbning. Løsningerne skal respektere alle tre udfordringer. Verdens energiforbrug stiger fortsat, især på grund af udviklingen i den 3. verden. Kul udgør den største reserve - det findes over hele verden i store mængder. Der er et enormt gab mellem den CO 2 -udledning, som sikrer at temperaturen kun stiger 2 grader og så den, som vil følge af den forventede stinging i energiforbruget. Lars Aagard advarede mod danske særregler, der blot vil øge importen hvis kulbaseret dansk elproduktion udelukkes. Brug ny teknologi Det vil være helt afgørende, at finde løsninger på lagring af CO 2, men alle muligheder skal i spil, og den industrielle kraft skal spændes for klimavognen. Her kan Danmark gøre en forskel ved at understøtte nye teknologiske løsninger i stedet for som hidtil, hvor danske politikere har fokuseret på national planøkonomi (regulering). Det var måske godt nok for 30 år siden, men skal nu tænke internationalt og markedsorienteret. Vi sparer ingen CO 2 ved at forbyde kulfyring eller ved at spare på strømmen. Kvoterne er nemlig fordelt. Så hvis vi sparer, bliver de brugt (solgt) til et andet sted. Lad EU fastsætte vilkårene Lars Aagard mente, at energipolitikken skal skilles ad så EU styrer støtte-niveauerne og målsætningerne. Det er helt bagvendt at lave en dansk energiaftale inden vi kender EU-rammerne, som kommer i januar. Markedet reguleres af EU, og derfor skal vi sætte præg på EUrammerne. Nationalt skal vi have lavet en oprydning i krav om brændselsvalg og energiafgifter, som er lavet før vi fik CO 2 -kvoterne. For udviklingen af VE-markedet er det afgørende, om man kan få lov til at etablere anlæg, at infrastrukturen er på plads, om vi er gode nok til innovation og kan vi få gode nok folk, om vi kan fremme intelligent forbrug, og at vi finder ud af, hvad skal vi bruge overskydende vindkraft til? Når andre bliver billigere, skal vi være smartere. Lad økonomien styre Ifølge Lars Aagaard er det afgørende at lade økonomien styre udviklingen. Det er nødvendigt, at der også kan tjenes penge på vedvarende energi. Energibesparelser bliver kun gennemført, hvis de kan betale sig. I Europa diskuterer vi, om vi skal satse på vedvarende energi eller CO 2 -neutral energiproduktion (A-kraft). Jeg tror ikke vi får a-kraft i Danmark, men VE er så hundedyrt, at a-kraft har en stor fremtid i andre lande. Lars Aagard tror ikke på personlige CO 2 -kvoter. Kender vi CO 2 -påvirkningen af alle produkter, og hvordan skal vi styre det? Jeg tror mere på intelligent forbrug, der afpasses efter fx produktion af vindkraft. Kamp om naturgassen Hans Henrik Lindboe, fra EA Energianalyse gav sit bud på naturgassens rolle i fremtidens energisystem, hvor den danske Nordsø-produktion i 2006 begyndte at falde og i 2007 ventes at være mindre end forbruget. Også de europæiske reserver daler. Tidligere er de globale re- 16 Gasteknik nr

17 D G F å r s m ø d e Lars Aagaard, Dansk Energi server steget mere end forbruget. Det er ændret de seneste fem år, og nærmer sig nu 60 års forbrug. Vi skal kæmpe om den russiske gas med kineserne, der ganske vist har meget kul, men af miljømæssige årsager satser massivt på gas. IEA forudser 70% større gasforbrug i 2030, men kun 11% i Europa, 10% i Kina og 4% i Indien. Presset af nye afgifter Gaspriserne ligger stadig betydeligt under oliepriserne, men aktuelt er naturgassen under pres som garant for høj kraftvarmeandel ved, at der indføres CO 2 -afgift på brændsel til elproduktion på mindre værker, og at der indføres NO x -afgift, ligesom eltilskuddet på 8 øre/kwh fjernes. Det betyder, at marginalomkostningerne på kraftvarmeværker stiger med øre. Det vil sikkert medføre frit brændselsvalg samt at gassen erstattes af flis, træpiller eller anden biomasse, som er afgiftsfri, fastslog Henrik Lindboe. Hvis det betyder, at samproduktion af el og varme falder, vil elektriciteten i stedet blive erstattet af kondens-produktion i andre EU-lande, og så er man miljømæssigt faktisk dårligere stillet. Naturgas er en knap og ædel ressource, der skal reserveres til områder, hvor alternativet er dyrest. Vi skal bruge mindre naturgas til ren varme og i stedet bruge flere varmepumper, solvarme, fjernvarme, træpiller osv. Anders Stouge, Energi Industrien I stedet skal vi bruge mere naturgas til kraftvarme og transport. Mere energi-teknologi Direktør Anders Stouge, Energi Industrien, der omfatter store danske industrivirksomheder, i9ndenfor udvinding, transport, teknologi, viden og rådgivning, har vind i sejlene. Sidste år beløb eksporten sig til 46 mia kr. - en stigning på 300% siden Sammen med energiproduktionen udgør den nu 90 mia. kr. af den samlede eksport. Danmark er det land i EU, hvor energiindustrien vokser næstmest (efter Italien) og udgør den højeste andel (20%). Hvis udviklingen fortsætter, vil eksporten vokse til 200 mia. og kræve nye medarbejdere. Det er ikke realistisk. Vi må forvente, at en øget andel produceres i udlandet. Besparelser er billigst Anders Stouge erkendte at EUs energimålsætning for 2020 er nem at huske, men den er ikke særlig intelligent. Vi burde i stedet fokusere på, hvor det samfundsøkonomisk betaler sig bedst at reducere CO 2 - udslippet, nemlig ved besparelser. Vedvarende energi er dyrest. EU har nu en VE-andel på 7% - målet er 20% i 2020, målt i energienheder af et stigende forbrug. I Danmark er andelen 15-16%. Derfor vurderes det nu, hvor der er størst potentiale (Vind, biogas, solenergi osv.), når andelene skal fordeles på de enkelte lande. Torkil Bentzen, EUDP EU vurderer det optimale potentiale i DK til 25%. Dansk Industri foretrækker, at vi køber vores andel i lande, hvor VE er billigst at gennemføre. Derfor bør vi have et kvotehandelssystem, baseret for dokumenteret produktion. Potentialet er størst i Tyskland, Storbritannien og Fankrig. Især biogas har et stort potentiale. Teknologi nøglen til VE-fremtid Torkil Bentzen, formand for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, advarede mod at tro, at teknologi kan løse alle problemer. Den største udfordring er politisk at skabe de globale rammer. EUDP skal understøtte de energipolitiske målsætninger og fremme realisering af de store erhvervspotentialer på områderne: Forsyningssikkerhed Klima/renere miljø Omkostningseffektivitet EUDP skal yde tilskud til udvikling og demonstration, forskning, der peger frem mod udvikling og demonstration, og teknologiudvikling i projekter hvor danske virksomheder er med, og desuden fremme offentligt/privat samarbejde. For gasbranchen ligger mulighederne indenfor transport, brændselsceller og kulfortrængning, og på infrastruktur til transport af biogas og brint. Alle indlæg på årsmødet kan findes på Gasteknik nr

18 G a s m å l i n g Af Henrik Andersen og Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center a/s ERFA-konferencen om gasmåling Det liberaliserede gasmarked i Europa er en stor udfordring for aktørerne på gasmåleområdet. Leverandørskift, fjernaflæsning og datakvalitet er i centrum. De gladeste smileys blev flittigt brugt ved evalueringen af årets udgave af DGF`s ERFA-konference om Gasmåling. Succesen skyldes, at over 40 veloplagte deltagere og indlægsholdere deltog i arrangementet på Hindsgavl Slot den 31. oktober Tilslutningen afspejler stor aktivitet på afregningsområdet, hvor både liberalisering og teknologisk udvikling har givet dynamik og inspiration til et varieret konferenceprogram. Allerede aftenen inden konferencen bød mødeleder John H. Mølgaard, DONG Energy, velkommen til et kig ind i energifremtiden. Energi 2022 Anders Bjerre, Institut for Fremtidsforskning gav sit bud på energifremtiden set i lyset af de megatrends, som styrer udviklingen: Et meget stort globalt behov for energi må forudses idet der samtidig vil være fokus på miljøforhold og CO 2 -udledning. Anders Bjerre forudså, at en Clean Tech bølge understøttet af teknologiske landvindinger, intelligente huse og energisystemer samt en udbredt brug af trådløs kommunikation vil drive udviklingen på energiområdet. Forbrugerne vil via fx personlige CO 2 -kvoter og udstrakt brug af fjernaflæsning blive udsat for en række adfærdsregulerende tiltag. Hvis medarbejderne i energibranchen synes, der er travlt nu, så går de en hård fremtid i møde. Forudsigelsen var, at kommercialisering samt endnu hurtigere introduktion af nye teknologier og (for)brugervenlige systemer vil give en mere kompleks arbejdssituation med megen brandslukning. Anders Bjerre forudså også, at aldersudviklingen i samfundet vil gøre det vanskeligt at tiltrække nye medarbejdere til branchen. Således opmuntret overgik deltagerne til aftenens sociale samvær og til næste dags tekniske program. Besvær med tysk liberalisering Marcus Böske fra Stadtwerke Lübeck fortalte om erfaringerne med liberaliseringen af energimarkedet i Tyskland: Den korte konklusion var, at liberaliseringen ikke har gjort noget som helst hverken enklere, billigere eller nemmere! Blandt andet fordi en del af synergieffekten ved at være multiforsyningsvirksomhed forsvinder pga. nye krav til datahåndtering og håndtering af kundeskift. Der er p.t. stor opmærksomhed på mulighederne for at skifte energileverandør i Tyskland, hvor nye handelsselskaber hele tiden kommer på banen. En anden genvordighed i Tyskland er, at der foruden den nationale TSO også er forskellige lokale reguleringer i de enkelte delstater. Flere danske aktører Christian Meiniche Andersen fra Energinet.dk tog temperaturen på liberaliseringsprocessen i Danmark. Antallet af aktører er steget fra 15 til ca. 30 i perioden , hvor også antallet af leverandørskift er steget markant. En tendens som ventes at fortsætte. Der er nu et fælles regelsæt for gasdistribution og et nyt nødforsyningskoncept trådte i kraft per 1. oktober Der arbejdes forsat for etablering af en egentlig gasbørs i regi af Nordpool. Generelt er Danmark godt undervejs i det liberaliserede energimarked, og Energinet.dk arbejder p.t. med introduktionen af EU s tredje liberaliseringspakke, som bl.a. sigter mod en bedre adskillelse mellem net- og salgsselskaber samt nemmere leverandørskift. Lige vilkår efterlyses Finn Smith, DONG Energy, havde et ønske om ensartede europæiske regler. I dag har DONG Energys større udenlandske konkurrenter alt for gode vilkår i Danmark, samtidig med at DONG Energy ikke har tilsvarende let adgang til de udenlandske markeder. Gasbørsen mente Finn Smith skal ligge der, hvor markedet er: Forbruget i Danmark og i Nordpool-området er for lille til en gasbørs. Endelig efterlystes mere transportkapacitet over grænserne i Europa: Det vil få markedet til at fungere bedre og på mere lige vilkår målepunkter fjernaflæses Bjarne Jægerskou, Roskilde Kom- 18 Gasteknik nr

19 G a s m å l i n g View over konferencen om gasmåling med Finn V. Smith, DONG Energy som foredragsholder. (Foto: John H. Mølgaard) mune fortalte En succeshistorie fra det virkelige liv om indførelse af fjernaflæsning på flere forsyningsarter i Roskilde og Hillerød. Teknologi og det nære samarbejde med Kamstrup om målertyper og kommunikation fyldte selvfølgelig en del, men det markante i projektet er den inddragelse og forankring, som projektet har fået i kommunernes driftsafdelinger. Per oktober 2007 er der månedlige aflæsninger af målepunkter, og projekterne afsluttes i 2009 i Roskilde og i 2010 i Hillerød. MID giver ændringer Poul Claudi Johansen, DANAK, gav en meget pædagogisk gennemgang af konsekvenserne af måleinstrumentdirektivet (MID), som trådte i kraft medio MID vedrører måling af masse eller volumen, men ikke af energi hvilket bl.a. betyder, at brændværdikorrektion ikke er omfattet. Ligeledes omfatter MID ikke de industrielle gasforbrugere, og grænsen mellem små og store gasforbrug er fremover bestemt af forbrugstypen og ikke af målerstørrelsen dette tolkes individuelt i de forskellige EU-lande. Poul Claudi Johansen forudså, at det i løbet af ret kort tid bliver nødvendigt at revidere MID, bl.a. fordi et nyt EU-direktiv giver problemer i forhold til afregning af forbrugsmålere vha. fjernaflæsning. Coriolis-målere til gasmåling Klaus Petersen, Emerson, forklarede om Coriolis-målepricippet og de fordele, der er ved at måle massestrøm i stedet for volumenstrøm. Coriolis-måleren udmærker sig ved ikke at have bevægelige dele og ved ikke at kræve særlige installationsforhold. Målenøjagtigheden er høj, når densiteten af mediet er høj. For gasmåling betyder det, at trykket skal være over 4 bar. Emerson har installeret mere end Coriolis-målere langt de fleste til forskellige procesformål. På sigt kan Coriolis-måleren godt tænkes anvendt til nøjagtig afregning af større gasforbrugere. Datakvalitet Mads Nørager, HNG, og Henrik Andersen, DGC, flyttede deltagernes fokus fra markedet og de praktiske målinger over på alle de data, der skabes, når man måler gas. Især var der fokus på mulige fejl i både måle- og datahåndteringsprocessen. Emnet datakvalitet blev gennemgået: Hvor gode er distributionsselskaber og transmissionsselskaber til at udveksle data? Hvor rigtige er de data, der udveksles? Og hvad betyder det egentlig for markedet? Et lille område i den store gasverden, men efter flere deltageres mening også et overset område. Så foredragsholderne blev opfordret til at arbejde på at gøre området endnu mere synligt i fremtidens gasverden. Import af tysk gas Jesper Bruun, Energinet.dk, gennemgik gasforsyningssituationen og de aktuelle planer mht. nye store infrastrukturprojekter med gasforsyning fra Norge og Rusland. Helt aktuelt er der efter 20 år med gasflow sydpå nu mulighed for at få tysk gas til Danmark. Markedssituationen for gas i Europa har i sommer presset gassen nordpå, og i en periode var der 0-flow over den tysk-danske grænse. Muligheden for at få tysk gas i Sønderjylland og på sigt i hele Danmark har medført, at gasselskaberne har igangsat en undersøgelse af både sikkerhedsog afregningsmæssige forhold i forbindelse med dette. At situationen kræver ekstra opmærksomhed skyldes dels gassens sammensætning, som har betydning for såvel wobbetal, brændværdi og PTZ beregning, dels det faktum, at tysk gas i mange tilfælde vil ligge uden for specifikationerne i Gasreglementet. Dermed kræver situationen også vurdering af de legale aspekter omkring aftaleforhold. John H. Mølgaard, DONG Energy, kunne herefter konkludere, at konferencen havde budt på både interessante og lærerige indlæg, hvilket bl.a. kunne aflæses i den store spørge- og diskussionslyst, som deltagerne havde udvist. Alle indlæg kan ses på www. gasteknik.dk Gasteknik nr

20 G a s t r a n s p o r t Af Marcus Hansen, Energinet.dk Nyt koncept for nødforsyning Afprøvet første gang under stormen 8. november, hvor leverancerne fra Nordsøen måtte indstilles. Da der torsdag d. 8. november pga. storm blev lukket for forsyningerne af naturgas fra Nordsøen til Danmark, blev Energinet. dk s nødberedskab iværksat for første gang i mange år. Samtidig skulle et nyt nødforsyningskoncept stå sin prøve. En af Energinet.dk s vigtigste lovbundne opgaver er at sikre, at forsyningen af naturgas til de danske forbrugere uden alternative brændselsmuligheder eksempelvis villakunder, kan opretholdes, hvis de normale forsyninger af gas til Danmark afbrydes eller begrænses. Disse situationer kaldes nødforsyningssituationer. Forsyningen af det danske gasmarked er i stort omfang baseret på kun én fysisk forsyningskilde, nemlig de danske gasfelter i Nordsøen, og én forsyningsrute (Tyra-Nybro gasledningen). Derfor er nødforsyningsstrategien bygget op omkring at sikre gasforsyninger til Danmark i forhold til afbrud fra Nordsøen. Livrem og seler Energinet.dk s overordnede nødforsyningsmålsætninger bygger på at sikre gas til det uafbrydelige danske marked, selv i meget alvorlige nødforsyningssituationer. Energinet.dk råder således over tilstrækkelige værktøjer til at opretholde forsyningen af naturgas til danske forbrugere, hvis leverancerne fra den vigtigste forsyningskilde/rute bliver afbrudt eller kraftigt reduceret, enten under ekstreme temperaturforhold eller i meget lang tid. Beredskabet er baseret på to dimensionerende hændelser: Tre-døgns-hændelsen: 3 døgns forsyningsudfald ved -14 grader (en gennemsnitlig døgntemperatur på 14 grader i 3 døgn er statistisk en 20 års hændelse) 60-døgns-hændelsen: 60 døgns forsyningsudfald i et vejrmæssigt normalår (eksempelvis som følge af søledningsbrud - statistisk års hændelse) Energinet.dk s redskaber til at sikre nødforsyningen af gas omfatter blandt andet leverancer fra de to danske naturgaslagre, leverancer fra Harald-feltet via Syd Arne ledningen (bl.a. anlagt til nødforsyningsformål), leverancer fra Tyskland samt ved at begrænse behovet for gas med (nød)afbrydelige forbrugere. Sikkerheden koster, og Energinet.dk bruger årligt i omegnen af 250 mio. kr. på nødforsyningsydelser. Disse omkostninger bliver dækket via systembrugernes betaling for nødforsyning. Afbrydelig nødforsyning Muligheden for at afbryde de største gasforbrugere er et af Energinet.dk s vigtigste fleksibiltetsværktøjer i nødforsyningssituationer. Uden de nødafbrydelige forbrugere har Energinet.dk ikke mulighed for at løfte nødforsyningsforpligtelsen. Derfor er det meget vigtigt, at konceptet for afbrydelig nødforsyning på den ene side er gennemsigtigt og driftssikkert, og på den anden side tilstrækkelig fleksibelt, fair og økonomisk attraktivt for de afbrydelige forbrugere. Energinet.dk havde indtil oktober 2007 ikke indblik i, hvilke konkrete forbrugere, der skulle afbryde forbruget af naturgas i nødforsyningssituationer. For den enkelte forbruger manglede der samtidig sammenhæng mellem betaling for nødforsyning og de bagvedliggende omkostninger, og der var begrænset fleksibilitet i forbindelse med afbrud - afbrud skulle ske fuldstændigt og inden for en time efter erklæring af nødforsyningssituationer. Disse forhold var de vigtigste årsager til at ændre konceptet. Det nye koncept 1. oktober 2007 indførte Energinet.dk et nyt koncept for afbrydelig nødforsyning. Et koncept der er udarbejdet over to år i samarbejde med gasforbrugere og kommercielle gasselskaber. Alle forbrugere garanteres som udgangspunkt uafbrydelig forsyning af gas i selv meget alvorlige nødforsyningssituationer, jf. de to dimensionerende hændelser, men de største forbrugere kan vælge afbrydelig nødforsyning. Konceptet svarer til en forsikring, og præmien betales via betalingen for nødforsyning. De største forbrugere har mulighed for at fravælge hele eller dele af denne forsikring for uafbrydelig nødforsyning mod en rabat på præmien. Som noget nyt har Energinet.dk indgået aftaler direkte med de enkelte afbrydelige forbrugere. De vigtigste nye elementer i det 20 Gasteknik nr

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.baxi.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en indlysende god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Lederudvikling Direktion og chefgruppe gennemgår i første halvår af 2014 et lederudviklingsforløb ved Mercuri Urval. Forløbet afvikles som individuelle timer/enkeltdage ved

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere