Kortbølge- Amatørens Haandbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortbølge- Amatørens Haandbog"

Transkript

1 Udgivet af EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIO AMATØRER Afdeiing af: INTERNATIONAL AMATEUR RADIO UNION I. A. R. U. Nr Aargang E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Konbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages enhver Kortbølgeinteresseret, saavel Sende- som Modtageamatør. Kontingentet, som er 3,50 Kr. pr. Kvartal eller 12 Kr. pr. Aar (København 4,50 og 16,00), kan indbetales paa Girokonto Første Gang betales tillige et Indskud paa 3,50 Kr., som bl. a. dækker Tilsendelsen af Foreningens Emblem i Bronce. E. D. R.s Blad OZ, som er Danmarks eneste specielle Kortbølge-Tidsskrift, tilsendes Medlemmerne den 15. i hver Maaned. Alle Oplysninger gives ved Henvendelse til E. D. R., Postbox 79, København K. eller helst direkte ril Landsforeningens Sekretær. Kortbølge- Amatørens Haandbog I et Hjørne af Bogreolen, næsten skjult mellem andre, større Bøger, staar en lille beskeden Bog af Størrelse som en almindelig Lommebog; Bindet er slidt og Bogen bærer i det hele taget Præg af at være brugt, flittigt brugt endda. Det er EDRs første Haandbog. Den udkom i 1930 og kostede 50 Øre! Der havde indtil da ikke paa Dansk været nogen Publikation fremme, der udelukkende beskæftigede sig med Kortbølgeradio. Det var derfor et Savn, der blev afhjulpet, da ledende Mænd indenfor EDR tog Initiativet til Udsendelsen af denne Bog. Der var stor Interesse for Bogen, og Udgiverne kunde glæde sig ved, at den hurtigt blev udsolgt. Glæden var ogsaa stor blandt danske Kortbølge-Amatører, der nu for første Gang og samlet paa faa Sider netop fik det, en Amatør havde Brug for, og der er ingen Tvivl om, at Bogen var med til at øge Interessen for Kortbølge- Amatørradio, der i de Aar var i rivende Udvikling. Faa Aar senere begyndte andre, initiativrige Medlemmer indenfor EDR at forberede Udsendelsen af en endnu større og bedre Kortbølge-Haandbog. Ogsaa denne Gang blev Bogen Sukces, idet der nu var medtaget mere og bedre Stof, end der havde været Plads til i den første lille Lommebog. Salget gik straalende, ja, saa hurtigt blev Bogen udsolgt, at en ny Udgave snart fremkom, og denne Haandbog var i flere Aar Amatørernes Leksikon. Men et Leksikon er det end aldrig saa godt og paalideligt ved Udsendelsen kan blive forældet. Saaledes ogsaa med denne Haandbog. Men da EDR altid har haft den Lykke, at der stod Mænd med Fremsyn og Initiativ i Spidsen for Foreningen, varede det ikke længe, inden Tanken om Udsendelse af en helt ny Haandbog fremkom; det skulde være en Haandbog i Ordets alleregentligste Forstand. Det var i en meget svær og vanskelig Tid, denne Bog skulde forberedes; Krigen havde i flere Aar været os tæt inde paa Livet, Amatørsending var ikke tilladt, og andre Restriktioner gjorde sit til, at Amatørerne havde meget vanskelige Kaar. Alligevel blev Bogens Udsendelse vedtaget og Arbejdet med at samle Stoffet paabegyndt. Fra Begyndelsen saa det hele ret straalende ud, men Vanskelighederne begyndte snart at melde sig for tilsidst at kulminere i Bogens Ødelæggelse lige før Fuldendelsen. Men atter viste det sig, at de Mænd, der havde paataget sig et Arbejde for EDR, ikke lod sig bevæge til at opgive det hele. Nej, nu skulde der rigtig tages fat! Ikke lang Tid gik, før Bogen var færdig, og i Dag staar den ved Siden af den første Haandbog i Hjørnet af Bogreolen, parat til at give Svar paa de Spørgsmaal, Amatørerne kan stille. EDR kan være stolt af sit sidste Værk, og der skal gennem,.oz lyde en Tak til de, der paatog sig Arbejdet med Haandbogen. Med saadanne Folk i Spidsen for Foreningen kan denne og Medlemmerne med Fortrøstning og Tillid se Fremtiden i Møde. A. C. 1

2 Maalinger paa Distancemodtagere Af Civilingeniør Leif Christensen, Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni (Fortsat) Støjens Fordeling i Modtageren. Modtagerens Egenstøj er dels Kredsstøj, dels Rørstøj. Kredsstøjen skyldes, at Elektronerne i de afstemte Kredse udfører uordnede Svingninger paa Grund af deres Varmeenergi; Støjspændingen over en Kreds er proportional med Kvadratroden af den ohmske Del af Kredsimpedansen, altsaa normalt Resonansmodstanden. Rørstøjen skyldes lignende tilfældige Svingninger i Tætheden af Elektronstrømmen gennem Røret. For bekvemt at kunne sammenligne Rørstøjen med Kredsstøjen opgiver man Rørets ækvivalente Støjmodstand, der defineres saaledes: Hvis man forbinder en Kreds med Resonansmodstand = den ækvivalente Støjmodstand mellem Rørets Styregitter og Katode, vil Støjen fra denne Kreds give en Støjkomponent i Anodestømmen, der er lige saa stor som Rørets egen Støj. Den samlede Støj i et Trin afhænger derfor af Summen af Kredsmodstanden og Rørets ækvivalente Støjmodstand. Man kan vise, at ved optimal Kobling af Antennen er Støjforholdet uafhængigt af første Kreds Modstand, naar denne er større end første Rørs Støjmodstand. Forøges Kredsmodstanden, stiger Signal og Støj lige meget, men gøres Kredsmodstanden mindre end Rørets Støjmodstand, bliver Støjforholdet daarligere. Det gælder derfor om, at Kredsen støjer mere end Røret. Endvidere er det klart, at hvis de paafølgende Kredse og Rør ikke skal give noget nævneværdigt ekstra Bidrag til Støjen, maa Støjen fra Indgangskredsen forstærkes saa meget i første Trin, at den overdøver Støjen i det følgende Trin. For skønsmæssigt at undersøge, om disse Krav er opfyldt, kan man benytte følgende Metode: Vi tænker os for Eks. en Super med et Trin HF, Blandingsrør o.s.v. Antennen tages ud, og Lydstyrkekontrollen drejes helt op, saa man hører et kraftigt Sus i Højttaleren. Man kortslutter nu Indgangskredsen, hvorved Støjen skal falde kraftigt som Tegn paa, at den overvejende kom fra Indgangskredsen. Den tilbageværende Støj skyldes første Rør og de følgende Trin, hvor den vigtigste Støjkilde er Blandingsrøret. Kortslutter man derfor dettes Gitterkreds, skal Støjen atter falde kraftigt som Tegn paa, at den forstærkede Støj fra første Rør er betydelig kraftigere end Suset fra Blandingsrøret, der nu giver den resterende Støj. Hvis Støjen ikke synker første Gang, er første Kreds for daarlig eller første Rør ikke støjfrit nok; hvis Støjen ikke synker anden Gang, er der ikke nok Forstærkning i første Trin. Denne Metode, der har den Fordel ikke at kræve Maaleinstrumenter, giver ikke desto mindre et udmærket Skøn over, om Modtagerens Indgangstrin er rigtigt konstrueret i støjmæssig Henseende. I Forbindelse med Følsomhedsmaalingen skal til Slut omtales Maaling af de enkelte Trins Forstærkning. Dette kunde man maaske tænke sig at gøre ved at maale Indgangsspænding og Udgangsspænding for hvert Trin med et Rørvoltmeter. Men derved vilde man forstemme Kredsene og derfor maale forkert. Den rigtige Metode er følgende: Man maaler først 50 mw-følsomheden paa normal Maade. Derpaa tages Kunstantennen af Maalesenderen, og denne sluttes til første Rørs Gitter. Man maaler nu den Spænding, der paa dette Sted er nødvendig for at give 50 mw Udgangseffekt. Ligeledes paa Blandingsrøret. Paa Mellemfrekvensrørenes Gitre maales paa samme Maade, men med Maalesenderen indstillet til Mellemfrekvensen. Endelig maales Følsomheden paa Detektordiodens Anode. (I de fleste Tilfælde maa man forbinde en Kondensator paa 100 pf i Serie med Maalesenderen for ikke at kortslutte Gitterforspændingen eller Diodens Belastningsmodstand). Det enkelte Trins Forstærkning finder man nu ved at dividere Følsomheden paa det følgende Trin med Følsomheden paa det paagældende Trin, som vist i nedenstaaende Eksempel: 50 mw-følsomhed: Antennen: 0,8μV. Kredsforstærkning: 1 : X HF Gitter: 1,6μV HF Forstærkning: 15 X Bland. Gitter:. 24μV Blandingsforst.: 90 X MF Gitter: 2,1 mv MF. Forsærkning: 14 X Dioden: 300 mv Lavfrekvensforstærkningen maales med Tonegenerator og Rørvoltmeter. Selektivitetsmaaling. For en Distancemodtager er Selektiviteten en mindst lige saa vigtig Egenskab som Følsomheden, specielt for en Modtager, der skal arbejde paa de (i normale Tider) overfyldte Amatørbaand. Man skelner som bekendt*) mellem Modtagerens Sidebaandsselektivitet og Selektiviteten over for Signaler, hvis Frekvens ligger længere fra det ønskede Signals Frekvens (Spejlselektivitet m. m.). Sidebaandsselektiviteten afhænger først og fremmest af Modtagerens afstemte Kredse. Den Dæmpning, som disse giver et Signal, der er forstemt i Forhold til Kredsenes Resonansfrekvens, bestemmes ved Selektivitetsmaaling med eet Signal. Maalesenderen, hvis Signal er moduleret 30 % med 400 Hz, indstilles til den Frekvens, hvor man vil maale Selektiviteten, og Modtageren afstemmes til Signalet. Dettes Styrke Eo skal være saa lille, at Modtagerens eventuelle AVC ikke er i Funktion. Lydstyrkekontrollen indstilles, til Outputmetret viser et passende Udslag. Derpaa forstemmes Maalesenderen i passende Spring, og for hver Forstemning indstilles (*Se f. F.ks. OZ Jan. 1942) 2

3 Signalstyrken E saaledes, at man faar samme Udslag paa Outputmetret som før. Forholdet E/E 0, der angiver den relative Kredsdæmpning, afsættes i Afhængighed af Forstemningen, hvorved man faar Kurver som vist paa Fig. 10. Modtagerens Ikke-Linearitet, og deres Indflydelse er størst ved store Signalstyrker. Derved forklares bl. a., at en lokal Sender kan genere stærkt, selv om man efter Modtagerens Selektivitetskurve skulde tro, at Kurve 1 viser saaledes Selektiviteten ved 1000 khz af en almindelig 4½ Rørs Super. Kurve 2 viser Selektiviteten for Mellemfrekvensdelen alene; her forbinder man Maalesenderen (uden Kunstantenne) til Blandingsrørets Styregitter og indstiller den til Mellemfrekvensen, men benytter iøvrigt samme Fremgangsmaade som før. Forskellen mellem de to Kurver viser Forkredsens Indflydelse paa Selektiviteten. Paa Kortbølger er denne Indflydelse som bekendt meget lille, og de to Kurver vil derfor praktisk talt falde sammen. Dette er meget behageligt, da det ofte kan være vanskeligt at aflæse nogle faa khz Forstemning paa Maalesenderens Skala ved de høje Frekvenser. For en Kortbølgesuper kan man derfor i Almindelighed nøjes med at optage Selektivitetskurven for Mellemfrekvensdelen alene. Kurve 3 viser Slektiviteten i Mellemfrekvensdelen af en Kortbølgesuper for Telegrafi med Kryfilter. Kurven er saa spids, at Maalesenderens 400-Hz-Modulation vil blive stærkt paavirket. Man maa derfor enten sætte Modulationsfrekvensen ned til f. Eks. 40 Hz eller indskyde et Mikroamperemeter i Serie med Diodens Belastningsmodstand og holde Udslaget paa dette konstant i Stedet for Udslaget paa Outputmetret. Kurverne kan karakteriseres ved Baandbredden for forskellige Værdier af Dæmpningen, f. Eks. 3 db, 6 db eller 20 db (betegnes B3db, B6db o.s.v.), eller ved Dæmpningen (Selektiviteten) ved forskellige Forstemninger, f. Eks. S+10kHz, S+20kHz o.s.v. Da Kurven sjældent er helt symmetrisk, vil S + 10kHz være forskellig fra S-10kHz; ' Gennemsnittet betegnes SiokHz- For Kurve 1 er saaledes B6db = 6 khz, SiokHz = 40 db. Modtagerens AVC skal som nævnt være ude af Funktion. Man kunde maaske tro, at dette var overflødigt, da man holder Udgangseffekten og dermed Spændingen paa Detektordioden konstant. Men hvis Højfrekvensspændingen til AV6-Dioden, som det ofte er Tilfældet, tages fra sidste Mellemfrekvenstransformators Primærside, vil AVC-Spændingen stige betydeligt ved Forstemning, Maalesenderens Signal maa forøges tilsvarende mere, og man maaler derfor for god Selektivitet. Desuden kan AVC-Spændingen ændre de regulerede Rørs Kapaciteter, hvorved Kredsene forstemmes. Eet-Signal-Kurverne viser kun de afstemte Kredses Bidrag til Selektiviteten. Men denne paavirkes ogsaa af en Række andre Faktorer, hvoraf de vigtigste, saasom Krydsmodulation, er betinget af, at der er to Signaler til Stede i Modtageren, nemlig et ønsket og et forstyrrende, hvilket jo ogsaa svarer til de praktiske Forhold. De nævnte Faktorer betegnes under eet som den f. Eks. vilde blive dæmpet over 100 db, hvis blot den laa mere end 40 khz fra det ønskede Signal. Vil man derfor have et korrekt Billede af Modtagerens Selektivitet, maa man maale med to Signaler i Stedet for eet. (Fortsættes). KDD1 Som kombineret Detektor og: Udgangsrør Som omtalt i OZ Nr. 8, 1944, under Modtager SW2B, var der en vis Mulighed for at anvende Dobbelttrioden KDD1 som Detektor og Udgangsrør med 1,5 Volts Glødespænding. Jeg har nu undersøgt Sagen, og det viser sig, at KDD1 svarer til de Forventninger, der blev stillet til den. Med 1,3 Volts Glødespænding og 80 Volts Anodespænding fik man praktisk talt samme Resultat i den beskrevne Modtager, som naar man anvendte det amerikanske Rør 1G6G. Røret, der blev benyttet til Forsøgene, var af Tungsram Fabrikat. Har man Besværligheder med Tilbagekoblingen, kan det anbefales at forøge Vindingstallet i Koblingsspolen fra 60 til 80 Vindinger. KDD1 har lidt større Tilbøjelighed til Instabilitet end det anvendte amerikanske Rør, men ved at sætte en Kondensator paa 5000 pf fra Udgangsrørets Anode og til Minus, skulde denne Kalamitet været klaret. 9R. 3

4 Ohmmetret... Lidt om dets Beregning og»justering i populær Form Af Paul Størner, OZ1EU Den nemmeste og hurtigste Maade at maale en Modstand paa er at maale den med et Ohmmeter. Det er ikke den mest nøjagtige Maade; hertil maa vi anvende en Maalebro, men i de allerfleste Tilfælde vil Nøjagtigheden være fuldt tilstrækkelig for Amatøren, Servicemanden og Teknikeren. Der har i Radiopressen, ogsaa i OZ, været adskillige Universalinstrumenter fremme, der ogsaa har været beregnet til Ohmmaaling, men man har aldrig rigtig gaaet nærmere ind paa selve Skalategningen, og det er det, jeg i det følgende skal forsøge at udrede lidt for den ikke særligt videnskabelige Amatør. Dog først lidt om selve Ohmmetrets Konstruktion. Der er forskellige Maader at lave et Ohmmeter paa, en af de simpleste og lettest fattelige er vist her. Det samme er vist i EDR s Lærebog Side 65. Man sætter et Milliamperemeter i Serie med en Spændingskilde, en kendt Modstand og den ukendte Modstand, der skal maales. Af den Strøm, der vil gaa igennem Instrumentet, kan man saa beregne den ukendte Modstands Størrelse. Ohmmetre er gerne beregnede til flere Maaleomraader for at kunne maale en hvilken som helst Modstand fra omkring 1 Ohm til flere Megohm, og en saadan Udførelse er ogsaa vist i Diagrammet. Der er her fire Maaleomraader. Skalaværdierne gange henholdsvis 1, 10, 100 og Ved de tre første Omraader anvendes til Maalespænding en 4-Volts Akkumulator, og til Omraadet X 5000 anvendes Lysnettets 220 Volts Jævnstrøm, eller hvis man har Vekselstrømsinstallation Spændingen fra en lille Ensretter. Som Basis for Opstillingen og Skalategningen lægger vi Omraadet X 100, idet der ved dette Omraade forbruges den mindste Strømstyrke. Forbruget fastlægges efter det Instrument, man har til Raadighed, og jeg skal i to Eksempler her vise, hvorledes et Par af de almindeligst forekommende Instrumenttyper anvendes. Selve Instrumentet er ved Omraadet X 100 shuntet med Modstanden R, idet vi ser bort fra den variable Modstand R 1, der er beregnet til Justering for faldende Batterispænding. Den tænkes kortsluttet, idet vi som laveste tilladelige Batterispænding ved en 4-Volts Akkumulator sætter Spændingen 3,8 Volt. Modstanden R 6 skal nu være dimensioneret saaledes, at Instrumentet faar fuldt Udslag med Rx som 0 Ohm. Den samlede Modstand af denne Forlagsmodstand og Instrumentmodstanden, shuntet med R, kaldes Ohmmetrets karakteristiske Modstand, og vil altid være den Værdi, man aflæser midt paa Ohmskalaen. Gaar vi ned paa de andre Omraader, vil man let kunne forstaa, at denne Modstand ved Omraadet X 10 vil være 10 X saa lille og ved Omraadet X 1 vil der være 100 X saa lille som ved X 100. Da vi bruger den samme Batterispænding, vil det altsaa sige, at Strømforbruget vil stige i samme Forhold. Ohmværdierne paa Skalaen er afsat efter X 1 Omraadet, og Skalaen vil altsaa passe paa alle Omraaderne. naar man ganger med henholdsvis 10 og 100 som Følge af de førnævnte Fakta. I de omhandlede Eksempler anvendtes et Instrument med en Modstand paa 118 Ohm og et Forbrug paa 0,85 ma ved fuldt Udslag samt et Instrument paa 50 Ohm og et Forbrug paa 2 ma. Som Basis for Ohmmetrets Beregning blev Forbruget ved X 100 Omraadet ved det første Instrument saa fastlagt til 1 ma og ved det sidstnævnte til 2,5 ma. R regnes saa let ud til at være henholdsvis 667 Ohm og 200 Ohm. Spændingerne over begge Instrumenter ved fuldt Udslag vil i begge Tilfælde være 0,1 Volt. R 3 og R 2 regnes saa ogsaa let ud, idet vi hele Tiden husker, at den samlede Instrumentmodstand, shuntet med R, vil være henholdsvis 100 og 40 Ohm, og altsaa ved de lavere Omraader vil være 10 eller 100 Gange saa smaa. Forlagsmodstandene R 6, 7 og 8 regnes ogsaa ud som Følge af de forskellige Forbrug, eller ogsaa vil det være nemmest at sige 3.8 Instrumentspændingen 0,1 = 3,7. Altsaa skal vi ved 1 ma Forbrug have en Modstand paa 3700 Ohm (R 6), o. s. v. Til at maale de større Modstande er anvendt en Maalespænding paa 220 Volt, dog er der ved Beregningerne brugt 210 Volt, idet vi maa tage Hensyn til, at Netspændingen vil kunne synke til denne Værdi. Med de anvendte Instrumenter kunde det ikke lade sig gøre at anvende et Omraade X , hvad der vilde have været det behageligste, idet Forbrugene ved fuldt Udslag i begge Tilfælde saa skulde have andraget mindre Værdier end Instrumenternes ved fuldt Udslag. Saa her maa vi altsaa nøjes med at anvende et Omraade X Hvis man derimod havde et Instrument til f. Eks. 0,5 ma ved fuldt Udslag og vilde anvende et Forbrug ved fuldt Udslag paa 100 Omraadet paa 1 ma, vilde der ikke være noget i Vejen for at kunne faa Skalaen til at passe ved et Omraade X Men tilbage til Omraadet X For at beregne 4

5 30 Modstandene til dette Omraade behøver vi blot at se paa Tallet, der staar midt paa Ohmskalaen, altsaa ved 25-Stregen med en Skalainddeling paa 50 Streger. Saa ganger man dette Tal med 5000 og har nu den samlede Modstand i Ohmmetret, altsaa i dette Tilfælde praktisk talt den Modstand, R 5 skal have. For at beregne Shunten R 4 regner vi saa blot Forbruget ud; det er 210 divideret med den samlede Modstand, som vi fandt før, og naar vi nu har dette Tal og vi jo kender Instrumentforbruget, regnes R 4 let ud. Til Støtte skal jeg opgive de beregnede Data for de to forskellige Typer Instrumenter. Instrument Nr. 1. 0,85 ma og 118 Ohm. R Ohm R 2 1 R 3 11 R 667 R R kohm R Ohm R R 8 37 Instrument Nr ma og 50 Ohm. R Ohm R 2 0,4 R 3 4,35 R 200 R R 5 76 kohm R Ohm R 7 147,6 R 8 14,8 Saa kommer vi til selve Skalategningen, men er Instrumentet forsynet med 50 Delestreger, hvad der er det mest almindelige, foregaar ~den forholdsvis nemt. Vi maa her tage en Række Værdier og regne dem ud enkeltvis. Vi kan nemmest gaa ud fra selve de Tal, vi skal have afsat paa Skalaen, altsaa X 1 Omraadet. Maalespændingen var 3,8 Volt og Ohmmetrets karakteristiske Modstand kender vi ogsaa, den kalder vi Rk. Instrumentet nu vil vise. Men for at gøre det endnu nemmere, kan vi regne med en anden Formel, som vil give os det direkte Tal i Delestregerne. Ved In- et Eksempel med Instrument Nr. 1. Vi skal regne ud, hvor vi har Stregen for 10 Ohm. Vi faar saa Et Eksempel med Instrument Nr. 2. Vi skal ogsaa her have Stregen for 10 Ohm. Vi faar Tager man lige Tallene paa en Regnestok, er det et Øjebliks Sag at regne f. Eks. Værdierne for 40 forskellige Ohmstørrelser ud. Selv paa Papiret vil det ikke tage ret meget over en halv Times Tid. Til Slut viser jeg to Skalaer, regnet ud til de nævnte Instrumenttyper og med de nævnte Data. Skala 1 for Instrument Nr. 1 og Skala 2 for Instrument Nr. 2. Som man vil se, er der med Instrument Nr. 1 ved Omraadet X 5000 god Aflæsning op til 25 Megohm, medens man med Instrument Nr. 2 ikke godt aflæser meget over 10 Megohm. Til Gengæld kan man med Instrument Nr. 2 faa en bedre Aflæsning paa de lavere Ohmværdier, saa det afhænger af, hvad hver især specielt har Brug for, hvilket Instrument man skal vælge, eller til syvende og sidst hvad man har. Amatørernes metalarbejde Af H. Lykke Jensen OZ5Y OZ paabegynder i Dag en Serie smaa Artikler om Metalarbejde, specielt Chassis er, der kan udføres med det Værktøj, der findes i enhver Amatørs Husholdning. Vi vil begynde med et Chassis til den af 9R i Decbr.- Nr. beskrevne Forstærker. Materialet til Forstærkeren: 2 Transformatorer, Gitterbatteri paa 45 Volt, fire Rørsokler samt Stikdaaser til Mikrofon, Grammofon og Højttaler er anskaffet, og vi stiller Komponenterne op paa Bordet for at faa Chassis ets Størrelse bestemt; dette maa gøres omhyggeligt og med Tanke paa Ledningsføring og Anvendelse. I dette Tilfælde er det ikke svært, vi vælger at bygge Forstærkeren paa et langt Chassis, akkurat som den er tegnet paa Diagrammet. Chassis et kommer derfor til at se saaledes ud: 5

6 Ultrakortbølgernes Anvendelse I de sidste Aartier er det udnyttede Bølgeomraade blevet udvidet betydeligt. I Tiden før forrige Verdenskrig foregik der ingen Trafik under 200 m Bølgelængde. De kortere Bølger ansaas for at være værdiløse, idet man havde klarlagt, at en Senders Jordbølge dæmpedes hurtigere, jo kortere Bølgelængden var. Man maatte imidlertid hurtigt revidere sin Opfattelse. Senderamatørerne, som var blevet forvist til Kortbølgeomraadet, opdagede nemlig Muligheden for netop med Kortbølger at opnaa verdensomspændende Rækkevidder. Forklaringen er, at den næsten udæmpede Rumbølge brydes i Ionosfæren og tilbagekastes Af Civilingeniør Ove Norell Ved Velvilje fra Hr. Ingeniør Otto Ring, FARAD, kan OZ bringe denne Artikel, med tilhørende Illustrationer. Oversat fra det svenske TEKNISK TIDSSKRIFT til Jordens Overflade igen i en vis Afstand fra Senderen. Gaar man nu over til meget korte Bølger, ophører disse Ionosfærereflektioner imidlertid, hvorfor man her henvises til de Rækkevidder, som Jordbølgen (den direkte Bølge) kan give. Disse Radiobølger kaldes ultrakorte, og analogt kaldes de tilhørende Frekvenser ultrahøje. Grænsen til Kortbølgeomraadet sættes al- Vi lader en Blikkenslager bukke Pladerne, da det er umuligt for en Amatør at bukke en Jernplade af bare nogenlunde Længde (Zink kan ikke faas i Øjeblikket), det varer kun 2 Minutter i en Bukkemaskine, naar blot der er taget Hensyn til dens Begrænsning, dette vil vi komme tilbage til senere. Vi skal have en Plade, stor nok til Chassis og 2 Endestykker af en Tykkelse paa fra 1 til 1,5 mm. Under 1 mm maa det ikke være, da det saa ikke kan blive stift nok, og over 1,5 mm er unødvendig og meget vanskeligere at arbejde i, da de fleste almindelige Bukkemaskiner ikke kan tage Plader over 1,5 mm Tykkelse. Opmærkningen efter Tegningen eller Beregningen, man har gjort, foretages med en spids Syl (en gammel ikke for tyk Rundfil, der er slebet en slank Spids paa, er særlig god), tillige maa man have en Vinkel, en Lineal og en Stikpasser. Opmærkningen maa gøres nøjagtigt, alle Huller mærkes paa Oversiden, og Stregerne, hvorefter der skal bukkes, skal være paa Undersiden. Læg Mærke til hvor der skal trækkes Pladetykkelse fra (evt. lægges til). Pladerne skæres ud med Nedstryger og Løvsav (husk Metalsavklinger til Løvsaven og smaa Tænder paa Nedstrygerklingen). Man maa ikke klippe Pladen af, da en Saks krøller Kanten, d. v. s. Kanten strækkes og kan ikke rettes. Dersom Pladen er saa stor. at man ikke kan komme til at save, maa den klippes eller hugges over, men i saa Fald maa den være 5 6 cm større end Tegningen og derefter saves til. Hullerne bores med en Boremaskine, evt. et Borsving, store Huller til Lampesokler og Stikdaaser etc. saves ud med Løvsav, eller der bores en Række smaa Huller ca. 3 mm lige indenfor Opmærkningen og saa tæt, at de rører hinanden, Skiven kan da let trykkes ud; skulde der være en lille Rest imellem Hullerne, kan denne hugges bort med en smal Mejsel paa en plan, tung Jernklods, men læg et Stykke Plade imellem for ikke at ødelægge Jernklodsen. Pladerne laves helt færdige, alle Huller bores og tilpasses, og Kanterne files rene, forinden Pladerne bukkes. Enderne skrues fast med 1 / 8 Skruer, og de afklippede Hjørner vender ind i Chassis'et. Hvis Pladerne er 1,5 mm, kan man skære Gevind i saavel til Samlingen som til Fastspænding af Komponenterne, saa sparer man Møttrikkerne, Skruerne kan være kortere, Stelforbindelserne bliver bedre, og det er lettere at paamontere de forskellige Dele. Husk at smøre med lidt Skæreolie eller Linolie baade naar der saves, bores og skæres Gevind. Da det er vanskeligt at faa Plade i Dag. vil vi i de fleste Tilfælde komme ud for at bruge gammelt, og skulde vi faa en Cylinder, maaske en gammel Gulvspand, hvor Bunden er ødelagt, skal man kun skære den fri for Enderne og skære den igennem paa langs, saa tæt ved Samlingen som muligt, hvis en saadan findes, og saa lade Blikkenslageren rette den; dette gøres ved at køre den igennem en Valsemaskine, det varer ogsaa kun faa Minutter, lad være med selv at rette Pladen ud ved at banke paa den! De opnaar blot, at Pladen bliver fjedrende, som Bunden paa en Smørekande. 6

7 Fig. 1. Ultrakortbølgeomraadets Beliggenhed i Spektret mindeligvis ved en Bølgelængde paa 10 m (F = 30 MHz). En skarp Grænse er imidlertid absolut ikke fysisk motiveret, idet Brydningen og Reflektionen i Ionosfæren ikke udelukkende beror paa Frekvensen, men ogsaa paa den varierende Elektron- og Ionkoncentration, Lagets Højde m. m. Den praktiske nedre Bølgelængdegrænse for driftssikker Kommunikation med Rumbølger ligger om Dagen mellem 14 og 18 m og om Natten ved. ca. 25 m. Man bør dog gøre sig klart, at ogsaa de længere Ultrakortbølger (2 = 5 10 m, F = MHz) kan brydes ned mod Jordoverfladen igen ved særlig gunstige ionosfæriske Forhold og saaledes foraarsage et maaske ikke ønsket Langdistancesignal. Saaledes har Fjernssynssenderen i Berlin (λ = 6,77 m) givet en maalelig Feltstyrke i Grækenland, og Fjernssynssenderen i London (λ = 6,67 m) har givet ganske tydelige Billeder i U.S.A., hvor samme Senders Lydkanal (λ = 7,23 m, Effekt = 3kW) undertiden har givet en Feltstyrke paa henved 100 μv/m. Saadanne Reflektioner forekommer imidlertid ikke saa regelmæssigt, at en Ultrakortbølgeforbindelse kan baseres paa Kommunikation over Rumbølgen. Der foreligger derimod altid en vis Risiko for Langdistanceforstyrrelser og Aflytning via reflekteret Rumbølge, saalænge man arbejder med Bølgelængder, som er længere end ca. 5 m. Den nedre Grænse for Ultrakortbølgeomraadet angives f. Eks. af H. E. Hollman ved ca. 1 mm Bølgelængde (F = MHz). Ogsaa denne Grænse er udflydende og betinges nærmest af, at Teknikken ved Frembringelse og Behandling af Bølgerne her efterhaanden overgaar fra de elektriske og radiotekniske Metoder til de rent optiske. I amerikansk Litteratur sigter man med Ultrakortbølger til Meterbølgerne og de længere Decimeterbølger. Bølgelængder under ca. V-2 m betegnes da Mikrobølger. Fig. 1 viser i logaritmisk Skala et Bølgelængde- og Frekvensdiagram for forskellige Arter elektromagnetisk Straaling. Som det ses, optager de ultrakorte Radiobølger et Omrade, som regnet i Frekvens er ca Gange større end det, som optages af alle de andre Radiobølger tilsammen! I Ultrakortbølgeomraadet kan man ikke uden videre anvende den indenfor Kortbølgeomraadet sædvanlige Teknik. Der har bl. a. maattet udvikles nye Rør, Koblingselementer og Kredse, som i flere Tilfælde bygger paa helt nye Principper. I de sidste ti Aar er der rundt om i Verden blevet udført et intensivt Arbejde paa at fremstille mere effektive Sendere og mere følsomme Modtagere. Den forcerede Udvikling maa for en væsentlig Del anses for at bero paa den store militære Betydning af nogle af den nye Tekniks Produkter. Af militære Aarsager hemmeligholder man derfor som Regel alle Fremskridt strengt, og tekniske Beskrivelser offentliggøres kun i de Tilfælde, hvor man med Sikkerhed ved, at alt allerede er velkendt for Fjenden. Hvor langt Teknikken i Virkeligheden er naaet i Dag, kan man derfor kun gætte sig til, men blot de kendte Resultater er ogsaa imponerende nok. Ekkoradio. Ekkoradioen er et af den nuværende Krigs hemmelige Vaaben og maaske det hidtil mest betydningsfulde. Til Trods for, at den ikke er et Vaaben i Kontrolbord for 16 Blindlandingssendere. 7

8 egentlig Betydning, men kun et Hjælpeinstrument, maa dens Indvirkning paa Krigsførelsen anses for fuldstændig epokegørende, navnlig for Søstridskræfter, Kystforsvar, Luftværn og Natjagere. Ved Ekkoradioens Hjælp kan man kontinuerligt faa Oplysning om baade Retning til og Afstand fra reflekterende Maal, f. Eks. Skibe eller Flyvemaskiner. Paa Grund af Radiobølgens Karakter virker Ekkoradioen foruden i Mørke ogsaa i Taage. Snetykning og lignende, hvor de optiske Instrumenter selv i Kombination med Lyskastere ei uanvendelige. Særlig ved nedsat Synsvidde er Ekkoradioen saaledes til uvurderlig Nytte for Observation. Ildledning og Navigation. Man har derfor i større Nationer ikke skyet nogen Omkostning for at naa frem til Apparater med bedre og bedre Maalenøjagtighed, Rækkevidde og Driftssikkerhed Detailler om de fremkomne Konstruktioner er selvfølgelig blevet strengt hemmeligholdt, men baade den engelske..radio Locator og den amerikanske Radar (Radio detecting and ranging), der i Begyndelsen turde have været udviklet ret uafhængigt af hinanden, er i den sidste Tid begyndt at figurere baade i Ord og Billeder i Fagpressen (Fig. 2). Tyskerne har derimod foretrukket at være mere tavse om deres Funkmessgeräte. Det vides ikke. i hvilket Land man først havde et praktisk anvendeligt Apparat færdigt. Sandsynligvis var de nævnte Nationer, men ogsaa Japan og Rusland naaet temmeligt langt allerede ved Krigens Udbrud. Allerede i 1934 demonstreredes en Radar for U.S.Signal Corps, men det varede helt til 1938, før der installeredes en Udrustning om Bord paa New York paa Prøve, hvilket resulterede i, at et Antal Radar-Anlæg blev bygget til Flaaden. At man ikke satte fuld Fart paa Udviklingsarbejdet allerede fra Begyndelsen, har man sikkert angret efter Pearl Harbour. Ifølge britisk Opfattelse vilde en Rekognoscerings-Radar have umuliggjort det japanske Anfald. Angriberne havde i saa Fald sikkert faaet en helt anden Modtagelse, og Skadernes Omfang vilde være blevet reduceret betydeligt. Da det tyske Luftwaffe i satte sine voldsomme Angreb ind mod England, var Britterne udrustet med Ekkoradio, og netop takket være disse kunde de altid advarede Jagerflyvemaskiner føre deres dramatiske Kamp til en heldig Afslutning. Da den engelske radio-locator-pioner, Sir Robert Armstrong Watson-Watt, kort efter ved Besøg i U.S.A. gav de amerikanske Militærchefer detaillerede Informationer om sit System og dets Muligheder, tør man antage, at Udviklingsarbejdet i de to Lande er blevet koordineret. At man paa ingen Maade havde slaaet sig til Taals med de nu opnaaede Resultater, viser nogle i 1944 offentliggjorte Tal. Det øverste amerikanske Organ for den militære Forskning, Office of Scientific Research and Development, som beskæftiger henved 6000 Videnskabsmænd, bruger pr. Aar ca. 135 Millioner Dollars, og heraf sluger Radar stadigvæk ubetinget den største Post, nemlig 30 Millioner Dollars. Som Nr. 2 kommer Ultralydforskningen for U-Baades Bekæmpelse med 19 Millioner Dollars, og først længere nede paa Siden kommer Arbejderne med nye eksplosive Stoffer, Projektiler, Vaaben etc. De kolossale Tal interesserer i denne Sammenhæng ikke saa meget som deres indbyrdes Forhold. Efter 10 Aars Arbejde er Radar stadigvæk Forskningsproblem Nr. 1. Ekkoradioens Muligheder for at se gennem Mørke og Taage beror paa, at man ved Radiobølger ligesom ved Lys- og Lydbølger kan faa Reflektioner eller Ekko. En Forudsætning herfor er det imidlertid, at man anvender en Bølgelængde, som er af samme Størrelse eller helst mindre end den Genstand, der skal reflektere Bølgen. Flyvemaskiner og Skibe frembyder navnlig under visse Vinkler saa smaa Maalflader, at kun Ultrakortbølger kan komme paa Tale. Desuden kan man kun ved Ultrakortbølger give de for Retningsbestemmelserne og Maalvalget nødvendige Retningsantenner rimelige Dimensioner. En betydelig Fordel ved Ekkoradioen beror paa, at den udnytter Bølger, der registrerer det, der kommer ind i Synsfeltet ligesaa hurtigt som Lysbølgerne. De for Flyvemaskinelokalisering tidligere anvendte Lytteapparater arbejdede med Lydbølger fra Flyvemaskinens Motor og i en Afstand paa 10 km varer det et halvt Minut for disse Lydbølger at naa frem, men i et halvt Minut har en moderne Flyvemaskine fløjet 5 km. At det er svært i Praksis at drage Nytte af saadanne Stillingsbestemmelser siger sig selv, og Lytteapparaterne maa derfor efter Ekkoradioens Fremkomst anses at have udspillet deres Rolle. Et Ekkoradioanlæg bestaar af en Sender og en Modtager med hver sin Retningsantenne eller med en fælles Retningsantenne. Afstandsbestemmelsen sker sædvanligvis efter den fra Ionosfæreforskningen kendte Impulsmetode. Senderen udsender et kort Signal over Retningsantennen henimod den Genstand, til hvilken Afstanden skal maales. Efter meget kort Tids Forløb faas i Modtageren et Ekko fra Genstanden, og ved Hjælp af en Katodestraaleoscillograf kan man maale Tiden mellem Signal og Ekko. Eftersom denne Tid er proportional med Afstanden, kan Oscillatoren forsynes med en Skala, som direkte angiver Afstanden. Fig. 2. Fabrikation og Kontrol af Radar-Stationer. 8

9 Det Billede, som faas, er vist paa Fig. 3. Paa Grund af, at Ekkotiden er betydelig kortere end ved Undersøgelse af Ionosfæren, maa Ekkoradioens Impulser gøres særlig kortvarige, for at Ekkoet ikke skal flyde sammen med det udgaaende Signal. Dersom den kortest maalelige Afstand skal være 200 m, maa Impulsen ikke vare længere end 1 μ s. Fig. 3. Billedet, der faas paa Katodestraaleoscillografens Billedskærm ved Ekkoradiomodtagere efter Impulsmetoden. Afstanden til flere Maal kan aflæses samtidig. En anden Metode til Foretagelse af Afstandsmaalingen er Interferensmetoden, som oprindelig blev anvendt ved Højdemaaling fra Flyvemaskiner. Ved denne Metode udsendes kontinuerligt et Signal, hvis Frekvens hele Tiden forskydes mellem givne Grænser. Til Modtageren indkommer der da samtidig to Signaler, det ene direkte fra Senderen og det andet som Ekko fra Maaleobjektet. Paa Grund af Forskellen mellem disse to Signalers Udsendelsestid har de forskellig Frekvens. Ved Interferens i Modtagerens Indgangstrin frembringes en Differensfrekvens, som er proportional med Afstanden til den reflekterende Genstand. Efter Modtagerens Forstærker indkobles et Frekvensmeter, som direkte viser Afstanden. Der findes flere andre Maalemetoder, men de her beskrevne maa anses for at være de almindeligste. Impulsmetoden kræver et mere kompliceret Apparatur, men har bl. a. den Fordel, at man i Impulsøjeblikket momentant kraftigt kan overbelaste Senderrøret, hvorfor man med en given Røreffekt faar langt den største Rækkevidde med denne Metode. Til Retningsbestemmelsen er en eller flere Retningsantenner nødvendig. Flere Metoder er anvendelige. Man kan f. Eks. tænke sig den Mulighed, at man med Haanden indpejler Antennesystemet i den Retning, som giver størst Signalstyrke. Drejer det sig om et bevægeligt Maal, vil sædvanligvis de Intensitetsvariationer, som faas paa Grund af Maalets Bevægelse, være saa hurtige, at de ikke kan adskilles fra dem, der faas ved Antennens Pejlebevægelse. Derfor henvises man til hurtigere elektriske Pejlemetoder, ved hvilke et Instrument direkte angiver Retningen til Maalet i Forhold til Antenneretningen. Ved Hjælp af dette Instrument kan Antennen da rettes saaledes ind, at man uden Pej lebevægelser kontinuerligt følger Maalet. Ekkostationens Rækkevidde beror ikke alene paa Sendereffekten, Modtagerens Følsomhed og Antennens Effektivitet, men ogsaa i høj Grad paa Stationens Opstillingshøjde, Terræn et og Maalets Størrelse, Beskaffenhed og Højde. De Tal, som er blevet offentliggjort, er af Propagandahensyn den maksimale Rækkevidde, som kan opnaas under gunstige Forhold. En indflyvende Bombeeskadre i 7000 m Højde ligger allerede over Horisonten paa 300 km Afstand. I et saadant Tilfælde er den almindeligvis angivne Radarafstand paa 200 km ikke overdrevet, men en Landstations Rækkevidde f. Eks. overfor en Motortorpedobaad maa anses for kun at være en Brøkdel af denne Værdi. Paa Grund af Ultrakortbølgefeltets Interferenskarakter maa man, naar det drejer sig om Flyvemaskiner, regne med visse Zoner, i hvilke Radioekkoet er betydeligt svækket. Som Regel er Rækkevidden dog saa stor, at Ekkoradioen selv i fuldt Dagslys og under god Sigtbarhed er af overordentlig Værdi som Supplement til de optiske Instrumenter. Saasnart et Vaaben bliver taget i Brug, begynder Arbejdet paa at skaffe effektive Modvaaben. Saaledes er det ogsaa gaaet med Ekkoradioen. For at Modvaabnene skal blive effektive, kræves der indgaaende Kendskab til Fjendens Apparater, og det kan derfor ikke undre, at Englænderne endog organiserede særlige Kommandoraider mod de tyske Funkmess -Anlæg paa den franske Kyst for nærmere at kunne studere disse. Det er dog ingenlunde let at finde paa en rationel Forstyrrelsesmetode. De i Pressen omtalte Staniolstrimler, som i stor Mængde kastes ud fra de allierede Bombemaskiner under Angrebene mod Kontinentet, giver sikkert Anledning til ubehagelige Reflekser, ikke blot for Ekkoradioen, men ogsaa for Personalet ved de optiske Apparater, men det er ikke udelukket, at en dreven Ekkoradiomand kan kende dem fra Reflektionerne fra Bombeplanerne. Et Krigsfartøj, som er udrustet med Ekkoradio, røber sig ikke saa meget ved Brug af denne som ved Brug af Lyskaster. Men det røber sig dog. Et fjendtligt Fartøj kan ved Hjælp af en Modtager opfange Impulserne fra Ekkoradiosenderen og bestemme Retningen til denne langt før, end Ekkoradiomodtageren har Mulighed for at registrere det ufattelig meget svagere Ekko. Paa lignende Maade kan et Bombeplan i god Tid opfatte modflyvende Natjagere eller Rekognosceringsstationer paa Marken. Teoretisk er det ikke udelukket, at man med Kendskab til de anvendte Bølgelængder kan konstruere en refleksdæmpende Anordning, der vilde gøre et Maal usynligt for Ekkoradioen. Maalfladen maatte i saa Fald udføres saaledes, at den absorberer Energien fra Radiobølger paa omtrent samme Maade, som en til en Ledning tilpasset Modstand absorberer Energien fra Ledningen uden at give Anledning til Reflektion. I Praksis maa det dog anses for at være vanskelig gennemførligt blot mærkbart at formindske Reflektionerne f. Eks. fra et Skib. (Fortsættes) 9

10 E. D. R.s nye Haandbog I lang Tid har de danske Kortbølgeamatører gaaet i Spænding og ventet paa den Dag, da E.D.R.s nye Haandbog var færdig alt for lang Tid, synes mange, men vi lever jo i unormale Tider, som har bevirket, at Terminerne for Bogens Udsendelse Gang paa Gang er overskredet, men man vidste, at Bogen vilde komme, og den kom! Der skulde desværre ske noget ekstraordinært, før der rigtig blev Fart i Bogens Færdiggørelse, men da den første Forskrækkelse havde lagt sig, blev der taget fat igen med friske Kræfter. Der blev arbejdet og arbejdet haardt, nu skulde Bogen være færdig, og paa forholdsvis kort Tid lykkedes det. I Dag er Haandbogen allerede ude over det ganske Land, og mange Amatører glæder sig ved at være Ejer af dette store og statelige Værk. Haandbogens Forbillede har været de amerikanske Haandbøger hvis hele typografiske Opsætning afviger meget fra tidligere danske Haandbøger. Teksten er sat tospaltet, hvad der letter Læsningen, men desværre er det i mange Tilfælde gaaet ud over de ledsagende Diagrammer, der for fleres Vedkommende er meget utydelige, medens andre f. Eks. Principdiagrammer og Kurver godt kunde have været noget mindre. Dette er dog kun Bagateller i Sammenligning med Bogens øvrige Indhold. Der begyndes med en Oversigt over Kortbølgeamatørernes Historie fra den allerførste Begyndelse og til i Dag. En Del af dette Afsnit har været set før, men det hører sig vel nu en Gang med i en Haandbog! I et andet Afsnit, der sikkert vil blive læst med større Interesse, fortæller Helmer Fogedgaard, hvorledes man starter som Kortbølgeamatør. Derefter er der et Kapitel af Henrik Nielsen: Elementær Elektro- og Radioteknik. At gaa i Enkeltheder i Omtalen af dette Afsnit er ikke gørligt. Men her er alt, hvad en Kortbølgeamatør har Brug for. I Afsnittet om Kortbølgemodtagere ligeledes af Henrik Nielsen er der hele fem Konstruktioner: en Detektormodtager, en 3-Rørs Super, en 3½-Rørs Super, en 4½-Rørs Super, en 9-Rørs Super og OZ7SNs 7-Rørs Super. Disse sidste to Modtagere er beregnet for Viderekomne, men vi tipser alligevel, at det bliver en af disse to Modtagere, der kommer til at præge Amatørernes Stationer den Dag, vi atter kommer i Gang! Lavfrekvensforstærkere bliver behandlet grundigt af H. C. Jørgensen. I dette Kapitel er der tre Konstruktioner: en Indgangsforstærker for Kondensatormikrofon, en Mikrofon- og Grammofonforstærker samt en Kraftforstærker. Derefter følger et Par Kapitler af Mathias Paulsen og Per Kjeldberg Jacobsen. Max Hansen skriver om forskellige Modulationsmetoder og J. Gravenhorst om Frekvensmodulation. Dette Kapitel vil sikkert til sin Tid give Anledning til mange Forsøg og Diskussioner. Strømforsyning er grundigt gennemgaaet af Sv. Bech Hansen, der slutter med en Del Diagramkonstruktioner. Kortbølgeamatørens Maaleapparater er selvfølgelig ogsaa omtalt i et særligt Afsnit. Steen Hasselbalch giver adskillige Konstruktioner, som ogsaa nok vil vise sig rundt om hos Amatørerne, Katodestraaleoscillografen dog hos de færreste! Ultrakortbølger har sit særlige Kapitel, skrevet af Per Kjeldberg Jacobsen. De sidste Afsnit vil være af stor Interesse for de mange E.D.R.-Medlemmer, der er kommet til Foreningen efter Bo Brøndum-Nielsen giver en udtømmende Vejledning i Stationsbetjening og slutter med en Fortegnelse over internationale Kendingsbogstaver. Af Kapitlet: Danske Amatører i Aktivitet skrevet af E.D.R,.s Formand, OZ3U, vil OZ bringe et Uddrag. Gamle Amatører vil sikkert ved Læsningen heraf sige: Ak ja, det var den Gang medens nye, der endnu ikke har været i Gang, med'endnu større Utaalmodighed vil se hen til den Dag, da de selv kan faa Lejlighed til at være med i Eventyret om de korte Bølger. Som Tillæg bringer Haandbogen et Afsnit af Kaj Prytz: Paddingkondensatorens Beregning. Alle danske Kortbølgeamatører maa glæde sig over, at det er lykkedes for E.D.R. at fremkomme med denne Haandbog, et Værk, der ikke paa Dansk har sit Sidestykke. Og der er ingen Tvivl om, at Haandbogen vil være medvirkende til at højne Amatørernes tekniske Stade og da er dens Formaal naaet! A. Clausen, OZ5AC. Kassereren meddeler! Den længe ventede Haandbog kom saa tæt op imod Jul, at sikkert ikke alle Medlemmer, der havde bestilt Bogen, naaede at faa den paa Julebordet men Skylden er nu ikke min, da frankerede Adressekort paa alle de forudbestilte Haandbøger allerede den 6. December var afsendt til Trykkeriet i Aarhus for at spare Tid ved at udsende Bøgerne direkte derfra; Færdiggørelsen trak imidlertid af ukendte Grunde lidt ud, saaledes at Pakkerne først blev afleverede paa Postkontoret i Aarhus den 20. December. Værst har det været for de Medlemmer, der sendte en Bestilling til mig, efter at OZ var udkommet! Det Lager af Bøger, som jeg modtog i første Omgang, var saa ringe, at det hverken forslog helt eller halvt, hvorfor de sidst indgaaede Bestillinger først er ekspederet den 3. Januar, da en ny Sending endelig naaede frem. Der har været en Del Duplikat-Bestillinger, som jeg dog i nogle Tilfælde har kunnet gennemskue, men det er nu ikke let for en Kasserer at regne ud, at et Medlem, der to Gange med faa Dages Mellemrum bestiller en Haandbog, kun ønsker eet Eksemplar! Naa, det er jo Smaating, som kan ordnes igen ved Henvendelse til mig. Som omtalt i sidste OZ vil Bogen kunne købes paa Ratebetaling med 4 Kr Øre i Porto ved Modtagelsen og derefter i to derpaa følgende Maaneder: 4 Kr. + Porto til Opkrævning 30 Øre. Fra den 1. Februar 1945 er min Adresse: Postboks lo

11 24, Næstved. Indtil nævnte Dato er Adressen stadigvæk: Postboks 24, Maribo. (Det er altsaa kun Bynavnet, som ændres fra !). Alle Indbetalinger til Foreningen bedes foretaget til Girokonto: 22116, Postboks 79, København K. Bilagene derfra gaar nemlig direkte til mig. Det hænder efterhaanden re: ofte, at Indbetalinger adresseres til samme Gironummer, men til mit eget Navn, hvilket medfører, at Girokontoret automatisk retter Nr til mit private Gironummer, saaledes at jeg selv skal girere til EDR s Konto altsaa en Masse Besvær, som le: kan undgaas! Det giver ogsaa Besvær, naar Kontingent rn. m. sendes pr. Postanvisning til Adressen Postboks 79, Kbh. K.; send altid Indbetalingerne pr. Giro. Og husk saa for alt i Verden at opgive Medlemsnummer; dette sidste gælder forresten ved alle Henvendelser til Foreningens Bestyrelse, da det letter Sagernes Ekspedition, mere, end de fleste tror! O. Havn Eriksen, Boks 24, Maribo. * FRA LÆSENE * Kortbølge amatør Radio amatør. Der skrives saa meget om Konstruktionerne i OZ, bl. a. skrives der om at faa nogle Konstruktioner af almindelige Radiomodtagere o. s. v. Den Slags Diagrammer synes jeg ikke, vi skal stræbe saa meget efter, disse kan man finde i andre Radio-Tidsskrifter og kan derfor med Rette betragtes som Fyldstof i OZ. Nej, skal vi have noget i OZ om Modtagerkonstruktioner, saa lad os faa noget om transportable Kortbølgemodtagere til Batteridrift, herunder Rævemodtagere o. s. v. Det er jo udelukkende Kortbølger, der har vor Interesse, og som Følge deraf maa OZ da ogsaa beskæftige sig med Artikler, der har Medlemmernes Interesse, saafremt man da er Kortbølgeamatør; for Radioamatørerne 1^ Vedkommende kan der maaske siges, at OZ ikke har saa stor Interesse, men vi skulde jo gerne have det saadan, at vi er klar til at begynde med Senderen, naar Forholdene tillader det, og her kunde det være af Interesse for os, som er kommet forsent med, at faa nogle Konstruktioner om Sendere og dertilhørende, ligeledes kunde der jo f. Eks. være et mindre Afsnit om Betjening af Korbølgestationen samt Pasning af en saadan; ligeledes kunde det jo være gavnligt med et mindre Kursus i det rent mekaniske i Opbygningen af en Modtager, som OZ7JQ hentyder til. Altsaa! man kan udmærket finde noget nyttigt at sætte i OZ, som hører til vore Interesser, uden at man behøver at citere Konstruktioner, som ikke har hjemme i Kortbølge - Bladet OZ. E. Gunner Pedersen, OZ-DR 675. * FRA AFDELENINGERNE * Den københavnske Afdeling Afdelingens Møder afholdes normalt i Wisbechs Selskabslokaler, Haveselskabets ej 3, og begynder Kl. 20. Formandens Adresse: Erik Langgaard, OZ8O, Duntzfeltz Allé 10, HElrup Mandag den 15. Januar er der som altid den sidste Mandag, før OZ kommer, Klubaften. Maalesenderen bestilles ved Henvendelse til OZ3E eller Formanden. Mandag den 22. Januar fortsætter vi den tekniske Samtale om moderne Amatørmodtagere, denne Gang taler vi om den praktiske Side af Sagen, se OZ7Ts Indledning i November OZ. Mandag den 29. Januar fortæller OZ2Q om det elektriske Sikringsanlæg i dansk Modeljernbaneklubs Modeljernbane, saaledes som han lovede ved sit sidste Foredrag om Relæer. Der bliver Lysbilleder, og i Forbindelse med Foredraget ararrangeres et Besøg i Klubbens Lokale, hvor vi vil faa Anlægget at se i Drift. Dette Besøg er planlagt til den 19. Februar, nærmere om Adgangskort og Tid vil blive meddelt ved Foredraget. Mandag den 5. Februar holder vi Auktion over medbragte Radiodele, se efter i Skuffer og Skabe og lad os faa alle de Dele, som De har liggende og ruste, frem paa Markedet til Hjælp for dem, der arbejder paa at faa Modtageren klar til de Tider, der kommer. Mandag den 12. Februar er der atter Klubaften, om Maalesenderen gælder det samme som ovenfor. vy 73 de OZ8O. AALBORG Den 16. Decbr. afholdtes den sædvanlige Julefest med god Tilslutning. Opmærksomheden henledes paa, at der fra Nytaar er Møde hver Onsdag Aften Kl. 20. Ing. Thomsen vil Onsdag den 17. Januar vise en Film med Foredrag om Cementens Tilblivelse. D.R RANDERS Det sædvanlige Maanedsmøde afholdes Lørdag den 20. Januar hos Radiotekniker Walther Pedersen, Hobrovej 33, Randers. Af Hensyn til Arrangementet bedes Deltagelse senest den 18. Januar meddelt Bankassistent Berg Madsen, Handelsbanken, Randers, Tlf DR319. QRA-RUBRIKKEN Nye Medlemmer Aa. Christensen, Thordals Alle 15, Fruens Bøge Palle Nielsen, Hanehoved pr. Frederiksværk Ernst Søndergaard, Venusvej 15, Søborg Ejlif Christensen, Kirkeby St., Svendborg Sv. Nielsen, Møllegaarden, Egebjerg, Svendborg Johs. Petersen, Kastaniealle 15, Svendborg Poul A. C. Jensen, Vanløse Alle 34, Kbh. F E. B. Håkansson. Danmarksgade 90, Aalborg J. C. Petersen, Bispeengen 1, Kbh. N Benny Hansen, Duevang pr. Havndal Arne Olesen. Finlandsgade 42, Esbjerg Arthur Jensen, Haandværkerhaven 16, 2., Kbh. NV Bent Johansen, Keddelsmedstræde 8, Svendborg Kjeld Johansen, Hulgaardsvej 10 A., Kbh. F Th. Budolfsen, Bjergby pr. Hjørring Bent Ruben Petersen, Præstevænget 4, Svendborg V. Bech Bille, Fjordgaarden pr. Roskilde Chr. Plum Larsen, Strandgade 42, 2., o. G., Kbh. K Martin Andreasen, Aale C. E. Johnsen, Galten pr. Galten J V. A. Hein, Svanevej 16, Kid., Kbh. NV W. Stilborg, Kempsvej 1, Rødovre pr. Vanløse Fløe Sørensen, Nordgade 17, Randers. 11

12 Slettet af Medlemslisten A. Andersen, Ulfborg. A. Christiansen, OZ1NW, Aalborg. P. Scheller, OZ4FT, Gentofte. S. Jespersen, Holstebro. Johs. Hansen, OZ4AC, Rønne. Aa. Kock, OZ2LX, Risskov. Udmeldt. H. Pedersen, OZ7HP, Kbh. S. B. Andreasen, Aalborg. Arne Sindal, Aarhus. A. Warrer, Kbh. 0. Udmeldt. W. Schwartz, Vejle. H. Lund, Kbh. Valby. Sv. Christensen, OZ2FL, Randers. H. Jørgensen, OZ3HJ, Ørsted. A. Agergaard, Kbh. V. E. Hein, OZ6O, Odense. Udmeldt. P. Th. Kragelund, Herning. J. Bjørnbak Gunnermann, Kbh. V. Wm. Sørensen, Kolding. Edm. Milbo, Kbh. S. J. Welch Nelson, Hellerup. P. V. Johansen, Odense. Udmeldt. V. Frandsen, Brønderslev. Aa. M. Larsen, Holme-Olstrup. W. Eilert Rasmussen, Kbh. V. H. W. Olesen, Kbh. S. Udmeldt. Erling Olsen, Odense. Tage Houlberg, Aalborg. W. A. Schwalbe, Randers. E. Schimmer, Kbh. Ø. E. Tejlø, Kbh. V. Udmeldt. A. Schiøttz-Christensen, Aalborg. Udmeldt. Elkær Olsen, Præstø. E. Birch, Kbh. S. Udmeldt. P. Hammelev Jørgensen, Kbh. S Udmeldt P. E. Sørensen, Randers. Lodahl Ellegaard Therkildsen, Løgten. L. Fastrup. Linde pr. Spentrup. C. Sørensen, Sønderborg. Udmeldt M. Hansen, Odense. Udmeldt. Th. Madsen, Aarhus. Fr. Aa. Almegaard. Kbh. V. Ove Mortensen, Vejle. Verner Christoffersen, Kbh. S. Fr. Sallingboe, Aabenraa. H. Westergaard, Børkop. Nye Adresser Kn. Aagaard Petersen, OZ8Z, Kildehuset, Bjerrevej 34. Dagsnæs, Horsens. S. P. Nielsen, OZ3Q, Tesdorfsvej 77, Kbh. F. Hans Madsen, Webersgade 1, 2. tv., Kbh. Ø L. Clausen, OZ7CN, Strandgade 9, Rudkøbing. S. V. Boers, OZ5RD, Amalie Skramsallé 33. Kbh. Valby. E. Rørvig, Ved Bjerget 29, Sønderborg. (OZ7UN) Aa Vilsbøll, OZ2AV, Dronningholmsvej 17, Svendborg. E. Christensen, Spøttrupvej 20, St. tv., Kbh. F. Wm. Franks, Griffenfeldtsgade 39 C., 4., Kbh. N. E. Rifbjerg-Madsen, c/o Gdr. I. Rasmussen, Skørping. Flakkebjerg. J. Nielsen, OZ7US, c/o Pension Rex. Palægade Kbh. K. K. A. Nielsen, Horsevænget 34, Vanløse. K. V. Leer, Ingemannsvej 3, Rosenvang, Aarhus. H. A. Rasmussen, Hans Havesvcj 4, Kolding. Th. Andersen, Kristinelundsvej, Præstø. K. Clausen Mejer, Strandvænget 35, Dragør. Sv. Aa. Rasmussen, Slotsgade 15, Slagelse. Erik Petersen, Vidtskue, Vinding pr. Vejle. H. Mikkelsen, Ulrikkenborg Alle 35, 3., Lyngby. Børge Hansen, Aaskovgaard, Refs-Vindinge. P. Madsen, Strandbygade 28, Esbjerg. Sv. Bagge, c/o V. Bagge, Kristianiagade 14, 2.. Kbh. Ø. M. Poulsen, Ikast. J. E. Nielsen, Fuglsangsallé 51, Aarhus. Ivan Soelberg, Kongensstræde 38, Fredericia. 12 FOR 10 AAR SIDN Januar 1935 OZ, 7. Aargang, Nr. 1: Lederen handler om Ham Spirit. Modtagerstation Nr. 200 er nu indregistreret som DR- Amatør. Der er nu kommet Svar paa E.D.R.s Resolution til Generaldirektoratet. Svaret gaar ud paa, at Radioinspektørerne kan hjælpe Amatørerne med at anbringe støjdæmpende Midler paa de Lytteres Modtagere, som forstyrres af Amatørsendere. Dog maa Amatørerne selv afholde Udgifterne, men optræder Forstyrrelserne senere, fordi Lytteren indfører Ændringer i sin Modtager, er Amatøren ikke pligtig til at lade foretage yderligere Foranstaltninger. Nytaarsstævnet i Odense havde samlet godt og vel 50 Deltagere fra hele Landet og blev ved sit store Program meget vellykket. Spørgetimen, hvor man skriftligt og anonymt kunde stille Spørgsmaal, blev yderst fornøjelig, fordi der ikke blot var tekniske, men ogsaa vittige Spørgsmaal med satirisk Brod. De blev dog alle besvaret! Ved Auktionen over Radiomateriel solgtes en hel Sender for 3,30 Kr. Der herskede en mægtig Travlhed paa 80 m Baandet Julenat, ikke mindst i København, hvor Telefoni-Amatørerne sendte Julehilsener fra alle Kanter af Byen. Maanedens eneste nye licenserede Station er OZ3U. OZ4LM, 7JM og 8NH spiller Skak pr. Radio om Aftenen. Der er startet en E.D.R.-Afdeling i Roskilde med foreløbig 5 Medlemmer. Et nyt amerikansk Amatørblad med Navnet R9 har set Dagens Lys som en Konkurrent til QST. OZ7F W. Enevoldsen, c/o E. Sørensen, Gimsing pr. Struer H. Høedholt, Søndergade 7, Struer Eigil Pedersen, Tillerup, Gelsted K. Rossing Andersen, c/o A. Andersen. Guldborg L E. Christensen, Kirkeby St Sv. Nielsen. Stenstrup. Atter Medlem Henry Nielsen, V. Alle 1, Silkeborg O. G. Thomsen, Thistedvej 66, Nr. Sundby Poul Olsen, Tryggelev H. Bolinder, Godthaabsvej 30, Kbh. F. OZ udgives af Landsforeningen EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIOAMATØRER, Postboks 79, København K. Hovedredaktør (ansvarlig overfor Presseloven): A. Clausen, Enighedsvej 30, Odense. Telefon Hertil sendes alt Stof, som ønskes optaget i Bladet. Redaktionen slutter den 5., og Klichéer bestilles den 1. i Maaneden Sekretær: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. Tlf. Damsø Hertil sendes al Korrespondance vedr. Foreningsforhold. Kasserer: O. Havn Eriksen, Maribo. Hertil sendes alt vedrørende Indmeldelser, Adresseændringer og Pengesager. (Giro Nr ). Efter 1. Februar er Adressen: Næstved. QSL-Ekspeditør: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. Tlf. Damsø QSL-Kort kan sendes til Box 79, København K. Giro Nr DR-Leder: Knud E. Lægring, Søndre Ringgade 19, Aarhus. Annoncechef: Kaj Nielsen, Ulrik Birchs Allé 17, København S. Tlf. Amager Amatør-Annoncer sendes til Kassereren og betales forud. Ekspedition: Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus. Klager vedrørende Tilsendelsen af OZ rettes til Postvæsenet og hvis det ikke hjælper da til Kassereren. Eftertryk af OZ s Indhold er tilladt mod tydelig Kildeangivelse. Afleveret til Postvæsenet Mandag d. 15. Januar. Trykt i Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus.

Fremtiden sikret. Nr. 10. 17. Aargang 1 5. Oktober 1945

Fremtiden sikret. Nr. 10. 17. Aargang 1 5. Oktober 1945 Udgivet af: EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIO AMATØRER Afdeling af : INTERNATIONAL AMATEUR RADIO UNION I. A. R. U. Nr. 10. 17. Aargang 1 5. Oktober 1945 E. D. R. er den danske Afdeling- af International Amateur

Læs mere

Foran et nyt Arbejdsaar.

Foran et nyt Arbejdsaar. E. D. R. er dee danske Afdeling af Internationa! Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945.

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945. EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. Forord. Som en af de ældre Medlemmer af E.D.R. havde jeg længe næret Ønske om at der blev oprettet en Afdeling i Roskilde; men det viste

Læs mere

Skal Kortbølgeamatørerne gøre Nytte?

Skal Kortbølgeamatørerne gøre Nytte? E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO Oplag: 1 1 OO Eksemplarer TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO E.D.E. er den danske Afdeling af»international Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik

Læs mere

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 Indhold Information 2 Leder 3 Forsidebilledet 4 Ny bestyrelse 4 Campingvogn 5 Hjemmesiden 5 Fordrag

Læs mere

Potentiometer i Skærmgitteret. Koblingskondensatoren

Potentiometer i Skærmgitteret. Koblingskondensatoren E.D.R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Amatører og dog Specialister.

Amatører og dog Specialister. E. D. R. er den danske Afdeling af Internationa! Amateur RadioUnion, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

RØDOVRE SKAK KLUB. Nr10/11 Oktober -November 1989. 26. Argang. Sæsonen 1989/90 er godt igang, og INTERNE TRÆK er atter tilbage i rampelyset

RØDOVRE SKAK KLUB. Nr10/11 Oktober -November 1989. 26. Argang. Sæsonen 1989/90 er godt igang, og INTERNE TRÆK er atter tilbage i rampelyset RØDOVRE SKAK KLUB INTERNE TRÆK Nr10/11 Oktober -November 1989 0 26. Argang Sæsonen 1989/90 er godt igang, og INTERNE TRÆK er atter tilbage i rampelyset INTERNE TRÆK PROGRAM-ÆNDRING. Grundet Kommunevalget

Læs mere

Bedre Kvalifikationer paa Bekostning af Frisind?

Bedre Kvalifikationer paa Bekostning af Frisind? E. D. R. er den danske Afdeling af,,international Amateur RadioUnion, hvis Formaa! er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørs endernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

RADIKAL VEDTÆGTSÆNDRING

RADIKAL VEDTÆGTSÆNDRING Oplag: 1 100 Eksemplarer TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO E.D.R. er den danske Afdeling af»international Amateur Radio Union«', hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik

Læs mere

Amatørsendere kontra Radiofonilyttere.

Amatørsendere kontra Radiofonilyttere. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Af Istvan Zarnoczay OZ1EYZ 29. august 2008 Krav/ønsker osv. Inden man går i gang med sådan et projekt skal man gøre sig klart

Læs mere

Amatør-Forstyrrelser og Lytter-Vrede.

Amatør-Forstyrrelser og Lytter-Vrede. E.D.R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HULE LAMPE Byg EN HULE LAMPE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge

Læs mere

Modtagelse af Antenne TV i Danmark

Modtagelse af Antenne TV i Danmark Modtagelse af Antenne TV i Danmark Efter at det analoge sendernet i Danmark blev slukket d. 1. november 2009 og erstattet af et nyt digitalt terrestrisk sendernet, har der generelt været meget få problemer

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Universal-Antenne til alle Bølgebaand. Effektiv Udstraaling fra Antenner af vilkaarlig Længde.

Universal-Antenne til alle Bølgebaand. Effektiv Udstraaling fra Antenner af vilkaarlig Længde. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

40 eller 60-Prøven. Nr. 8. 17. Aargang 1 5. August 1 945

40 eller 60-Prøven. Nr. 8. 17. Aargang 1 5. August 1 945 Udgivet af: EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIO AMATØRER Afdeling af : INTERNATIONAL AMATEUR RADIO UNION I. A. R. U. Nr. 8. 17. Aargang 1 5. August 1 945 E. D. E. er den danske Afdeling al International Amateur

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Farer, som truer Kortbølgearbejdet

Farer, som truer Kortbølgearbejdet E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder. 1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne

Læs mere

Naar Hovedstadspressen laver Radio-Sensationer,

Naar Hovedstadspressen laver Radio-Sensationer, TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGETEKNIK OG AM ATØR-RADSO. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage

Læs mere

SIKOM SikkerDanmark Samsøvej 17 DK-8382 Hinnerup Tlf. 8764 6000 www.sikom-as.dk. Bi-Way billetluge anlæg

SIKOM SikkerDanmark Samsøvej 17 DK-8382 Hinnerup Tlf. 8764 6000 www.sikom-as.dk. Bi-Way billetluge anlæg SIKOM SikkerDanmark Samsøvej 17 DK-8382 Hinnerup Tlf. 8764 6000 www.sikom-as.dk Bi-Way billetluge anlæg Introduktion Bi-Way billetluge anlægget er designet til effektiv kommunikation mellem billetluge

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lokalafdelinger og Distriktrepræsentanter.

Lokalafdelinger og Distriktrepræsentanter. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur RadioUnion, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

En 10-aarig Mærkedag passeres.

En 10-aarig Mærkedag passeres. B. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes interesser. Som Medlem optages

Læs mere

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 19. AARGANG. OKTOBER

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 19. AARGANG. OKTOBER oz TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 19. AARGANG. OKTOBER 1947 Æresretten. E. D. R. s Generalforsamling nedsatte i September 1945 en Æresret, hvis Opgave var at undersøge saadanne Sager mod Personer, hvis

Læs mere

En storsuper. TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 20. AARGANG - DECEMBER 1948 NR. 12. Af OZ7HL.

En storsuper. TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 20. AARGANG - DECEMBER 1948 NR. 12. Af OZ7HL. oz TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 20. AARGANG - DECEMBER 1948 NR. 12. En storsuper. Af OZ7HL. Der er mange forhold at tage i betragtning, når en stor super skal bygges, og hver amatør har sin ganske bestemte

Læs mere

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 23. maj 2007. HELGE SANDER / Susanne Mahler

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 23. maj 2007. HELGE SANDER / Susanne Mahler Bekendtgørelse nr. [xxx] af 23. maj 2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om auktion over landsdækkende tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser i radiofrekvensbåndet 3410-3800 MHz 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Elektronisk Belaster.

Elektronisk Belaster. Elektronisk Belaster. Den her beskrevne elektroniske belastning er fremstillet for at kunne belaste batterier og strømforsyninger. Belasteren kan belaste og kontrollere om et batteri kan holde sit spændings

Læs mere

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af hvad der er sket på klubmøder samt foredrag. Artikelserien om Legi onærudgaven 1919 fortsættes. 2

Læs mere

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager Interferens Interferens er et alvorligt problem for short range enheder, men der er muligheder for at teste resistensen over for interferensen. I denne artikel beskrives nogle af de konsekvenser og scenarier,

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

HF- bredbånds PA med TX/RX skift, til SDR og andre sendere

HF- bredbånds PA med TX/RX skift, til SDR og andre sendere Af OZ5WK, Karl Wagner Ærholm 9 6200 Aabenraa HF- bredbånds PA med TX/RX skift, til SDR og andre sendere Denne konstruktion er primært bygget til min SDR sender, men kan anvendes hvor der er brug for HF

Læs mere

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT ALM. BRAND ALM. BRAND NETBANK SÅDAN STARTER DU NETBANKEN Gå ind på hjemmesiden www.almbrand.dk Vælg Netbanken under Genveje nederst

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Lokalafdelinger og Distriktrepræsentanter.

Lokalafdelinger og Distriktrepræsentanter. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur RadioUnion", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

LEIF KOCH A/S - Rugvænget 31-2630 Taastrup - Fon: 70 23 98 98 - Fax: 70 20 41 01 - mailto@leifkoch.dk - www.leifkoch.dk

LEIF KOCH A/S - Rugvænget 31-2630 Taastrup - Fon: 70 23 98 98 - Fax: 70 20 41 01 - mailto@leifkoch.dk - www.leifkoch.dk Brugermanual AQUA M100 D Side 1 af 11 I N D H O L D S I D E Beskrivelse 3 1.1 Alment 3 2. Data 3 2.1 Tekniske Data 3 2.2 Indhold i sættet 4 3. Grafik 4 3.1 Display 4 3.2 Beskrivelse af centralenheden 5

Læs mere

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Medlemsblad for EDR Horsens Afdeling, Gasvej 21, 2. sal, 8700 Horsens Pr. 1/2-2005: Kildegade 8-10, 8700 Horsens 3 Nytårshilsen Indhold 4 Nye lokaler, Kildegade 8-10

Læs mere

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE NR. 94 SEPTEMBER 2005 Skibslaget er en afdeling af Det Danske Spejderkorps og styres af gruppestyrelsen. Gruppestyrelsen består af 7 personer

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Rangliste 25 m Standardpistol

Rangliste 25 m Standardpistol Rangliste 25 m Standardpistol Forening max max2 max3 Snit. % Dame Pia Villemoes Søværnets IF, København 546 545 544 545,0 95, 2 Anja Christensen Skytteklubben DSB/ASF Århus 55 54 3 Dorte Thorsen IF Flyvestation

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Vi bygger en S16D bil

Vi bygger en S16D bil Vi bygger en S16D bil Af Carsten Grønnemann Jeg vil i denne artikel serie se på hvad der skal til for at bygge en top-notch S16D bil. Blovstrød SlotCar Racing Club April 2007. Chassis Jeg har valgt et

Læs mere

Tilmelding til faglæreruddannelse

Tilmelding til faglæreruddannelse Ayoub Saidi Københavns Tekniske Skole Rebslagervej 11 2400 København NV onsdag 24-06-2015 00:00 GF 2 Workshop torsdag 25-06-2015 00:00 Digitale undervisningsmaterialer Jens Larsen Københavns Tekniske Skole

Læs mere

De høje Priser paa Radiomateriel

De høje Priser paa Radiomateriel E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Repræsentantskabet. Lokalafdelinger:

Repræsentantskabet. Lokalafdelinger: Håndbog Afsnit: 2.0. FSF s Organisation Dato: 13. maj 2010 Side 1 Repræsentantskabet erne Forretningsfører Forretningsudvalget FSF Aalborg Afdeling Lokalafdelinger: Aalborg, Vendsyssel og Thy-Mors FSF

Læs mere

De slumrende Forsøgskredse.

De slumrende Forsøgskredse. TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGETEKNIK OG AMATØR-RADIO. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage

Læs mere

Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129

Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129 1 Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129 Advokater udpeget af MIDTJYLLAND: Advokat Dorte Guldbrøn Advokatfirmaet Guldbrøn Toldboden 3, 1. sal th., D 8800

Læs mere

Så ruller vi igen... printservice@wexoe.dk ny mulighed. Snapfram en praktisk løsning. WIS installationsstander. Ny indsats fra Harting

Så ruller vi igen... printservice@wexoe.dk ny mulighed. Snapfram en praktisk løsning. WIS installationsstander. Ny indsats fra Harting SIDE 2 SIDE 4 SIDE 6 SIDE 7 WIS installationsstander printservice@wexoe.dk ny mulighed Snapfram en praktisk løsning Ny indsats fra Harting TIDSSKRIFT OM ELEKTRONIK OG EL-TEKNIK / NR. 3 Så ruller vi igen...

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Rangliste 25 m Standardpistol

Rangliste 25 m Standardpistol Rangliste 25 m Standardpistol Dame Pia Villemoes Søværnets IF, København 55 530 2 Dorte Thorsen IF Flyvestation Karup 543 3 Sarah P. Madsen Lunde Skytteforening 59 Herre René Vogn Hesselager Forenede Sportsklubber

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

Stærk. tømrerløsning. Nye flotte tagrender på en weekend. Gør det selv og spar over 8000,-

Stærk. tømrerløsning. Nye flotte tagrender på en weekend. Gør det selv og spar over 8000,- Gør det selv og spar over 8000,- LET SVÆRT SVÆRHEDSGRAD: Ved du, hvordan du betjener din overfræser, er der ingen problemer i jobbet her. Øv dig evt. på en stump plade i forvejen. TIDSFORBRUG: Du skulle

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening Referat fra Faaborg By s Antenneforening Ordinær generalforsamling Mandag den 20. april 2009 kl. 19:00 På restaurant Klinten i Faaborg Fremmøde: Bestyrelsen: Erik Andersen, Per Smith, Finn Junker og Ib

Læs mere

Hvorfor vi arrangerer Udstilling.

Hvorfor vi arrangerer Udstilling. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal ér at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121 Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013 Afholdelsessted Hotel Faaborg Fjord Startdato 15/08-13 Slutdato 16/08-13 Mødetid Kursusleder AMUkursus Fuldt booket Leif M. Larsen, Gitte

Læs mere

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Quick guide til evolution wireless serie 100

Quick guide til evolution wireless serie 100 Quick guide til evolution wireless serie 100 Tillykke med dit nye evolution wireless sæt. Nedenfor finder du en Quick-guide, som sætter dig istand til at anvende dit evolution wireless sæt meget hurtigt.

Læs mere

Gothersgade 137, 1123 København K. Telefon 3313 4131, Giro 9004890, e-mail: mail@dfbkbh.dk, hjemmeside: www.dfbkbh.dk

Gothersgade 137, 1123 København K. Telefon 3313 4131, Giro 9004890, e-mail: mail@dfbkbh.dk, hjemmeside: www.dfbkbh.dk Nr. 1 Maj 2011 41. Årgang KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN Gothersgade 137, 1123 København K. Telefon 3313 4131, Giro 9004890, e-mail: mail@dfbkbh.dk,

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Stornos ukendte produkter

Stornos ukendte produkter Stornos ukendte produkter - lidt Storno produkthistorie Storno huskes jo først og fremmest som en af de førende europæiske producenter af mobiltelefoner, og der nok kun få, som erindrer, at Storno også

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Forsømmelser i europæisk Rørfabrikation.

Forsømmelser i europæisk Rørfabrikation. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

BeoLab 7-1 BeoLab 7-2. Vejledning

BeoLab 7-1 BeoLab 7-2. Vejledning BeoLab 7-1 BeoLab 7-2 Vejledning Forholdsregler! Sørg for, at højttaleren placeres og tilsluttes i overensstemmelse med instruktionerne i denne vejledning. Forsøg aldrig at skille højttaleren ad. Alle

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Jyske Veteran Mesterskaber i bordtennis

Jyske Veteran Mesterskaber i bordtennis Jyske Veteran Mesterskaber i bordtennis 8. marts 2006 ULVEHØJHALLEN MØLLEVANGSVEJ 7 HASLUND RANDERS VELKOMMEN TIL ULVEHØJ - HALLEN På Jysk BordTennis Unions vegne vil vi hermed byde velkommen til de jyske

Læs mere