Scandinavian-Mediterranean Rail Freight Corridor Status og perspektivering ved implementeringen af Godskorridoren gennem Danmark

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax hcw@trafikstyrelsen.dk Scandinavian-Mediterranean Rail Freight Corridor Status og perspektivering ved implementeringen af Godskorridoren gennem Danmark 1. Anledning I dag den 10. november 2015 er Godskorridoren (Stockholm-Palermo) implementeret. Danmark modtog formandsskabet for Bestyrelsen den 23. marts 2010, og har gennem knap 5 år og 8 måneder været formand indtil i dag. Den reelle implementering af Godskorridoren skete, da Bestyrelsen den 6. november 2015 til EU-Kommissionen afleverede og notificerede sin implementeringsplan med en investeringsdel. Dette notat beskriver de udførte arbejdstemaer og de trufne beslutninger. Alle beslutninger er bilagt notatet. et afsluttes med betragtninger om EU-Kommissionens plan om snarest at vurdere behovet for at revidere Godsforordningen ud fra indhøstede erfaringer med implementeringsfasen. 2. Baggrund Godsforordningen pålægger Bestyrelse og Ledelsesudvalg at færdiggøre implementering af Godskorridoren den 10. november 2015, hvorefter denne sættes i drift. Arbejdet med Godskorridoren har til formål at udvikle et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Alle ni godskorridorer gennem EU skal forsyne jernbanevirksomheder og transportopkø- Side 1 (15)

2 bere med en effektiv jernbanegodstransport med infrastruktur af høj kvalitet. I juni 2012 blev ERTMS-korridor B og Godskorridoren sammensluttet til én Scandinavian-Mediterranean Rail Freight Corridor (herefter benævnt Godskorridoren ). Godskorridoren blev ved den lejlighed forlænget med strækningen fra Napoli til Palermo. I december 2013 blev Norge optaget som medlem af Bestyrelsen. Arbejdet med Godskorridoren er med deltagelse af landene organiseret i tre hovedfora: Bestyrelse, med repræsentanter udpeget af transportministerierne i Sverige, Danmark, Tyskland, Østrig, Italien og Norge samt med en neutral formand og næstformand. Danmark har til i dag den 10. november 2015 varetaget formandskabet. Bestyrelsen fører tilsyn med Ledelsesudvalget og træffer sine beslutninger i enighed. Beslutningerne i medfør af Godsforordningen er juridisk bindende. 1. Østrig støttet af Sverige overtager formandskabet. 2. Ledelsesudvalg, med repræsentanter for infrastrukturforvalterne i de samme medlemsstater og Norge som for Bestyrelsens vedkommende samt infrastrukturforvalteren Øresundsbro. Sverige udskifter bemandingen men fortsætter formandskabet. 3. Koordinationsgruppe, med medarbejdere fra DB Netz og med formering af et antal arbejdsgrupper. Tyskland udskifter bemandingen men fortsætter formandskabet. Efter implementeringen i dag vil Bestyrelsen fortsætte med at føre tilsyn med Ledelsesudvalget. Bestyrelsen vil i lighed med erfaringerne fra de andre seks bestyrelser for jernbanegodskorridorer, der er implementeret den 10. november 2013 skulle indgå i et mere driftsbetonet arbejde sammen med Ledelsesudvalget. De konkrete opgaver for Bestyrelsen vil være: Godkendelse af jævnlige opdateringer af Implementerings- med Investeringsplan for Godskorridoren, Jævnlig opdatering af kanaltildeling for Godskorridoren, Evt. opdatering af de generelle mål for Godskorridoren, såfremt Bestyrelsen ønsker dette, Fremsættelse af bestyrelsesposition, såfremt der opstår uenighed mellem Ledelsesudvalget og dennes rådgivningsgrupper, Bredt samarbejde med EU-Kommissionen og andre godskorridorers bestyrelser for udformning af samarbejde mellem godskorridorerne og TEN-T korridorerne, Bredt samarbejde med EU-Kommissionen og andre godskorridorers bestyrelser for udformning og konsolidering af ensartede regler for kapacitetstildeling for alle godskorridorer, Side 2 (15)

3 Behandling af spørgsmål, der tages op i andre organer, herunder i fora for Single European Railway Area (SERAC) og i fora, der omhandler European Rail Traffic Management System (ERTMS). 3. Danske prioriteringer De danske prioriteringer for arbejdet med den sammenlagte ERTMS- og Godskorridor udmønter sig løbende i den danske positionsgruppe, der træder sammen forud for møder i Bestyrelsen. Efter dagens implementering af Godskorridoren og overgangen til driftsfasen fortsætter den danske positionsgruppe. I positionsgruppen indgår departementet, Trafik- og Byggestyrelsen samt Banedanmark. Grundlæggende har Danmark i Bestyrelsen hidtil arbejdet for: Efterlevelse af Godsforordningens krav om implementeringsresultater, Realisering af beslutningerne om Godskorridorens generelle mål og om Godskorridorens kanaltildeling, At Tyskland inden for ERTMS foretager den fornødne udrulning langs Godskorridoren. Danmark har dog indrettet sig efter, at dialogen med Tyskland herom tages primært af EU-Kommissionen. Efter implementeringen af Godskorridoren i dag forventes følgende danske prioriteringer at udfolde sig: at optimere finansiering af infrastruktur, at sikre rettidighed, at tilgodese og fastholde hensynet til prioritering af passagertransport, at afklare generelle samfundsøkonomiske, banekapacitetsmæssige samt miljømæssige konsekvenser, at fokusere på, at ERTMS udrulles langs de for Danmark betydningsfulde dele af Godskorridoren (særligt de nordtyske strækninger). Danmark nærer således ikke på samme måde som f.eks. Sverige (og delvis Norge) en udpræget strategisk interesse i selve godstransportdelen, da der i disse år kun fragtes begrænsede mængder til og fra Danmark (dog relativt meget mellem Danmark og Italien). 4. De brede temaer Afgørende er det, at Implementeringsplanen er vedtaget den 6. november Alt forudgående arbejde og alle beslutninger, som Bestyrelsen tidligere har truffet, har dannet forudsætningerne for vedtagelsen. Side 3 (15)

4 4.1 De generelle mål Bestyrelsen har i maj 2015 vedtaget General Objectives. Disse Generelle Mål er retningsgivende for udformning og indhold i Implementeringplanen, som er udarbejdet af Ledelsesudvalget og i en efterfølgende samarbejdsproces er godkendt af Bestyrelsen. Efter implementering vil Bestyrelsen skulle føre tilsyn med, at Implementeringsplanen realiseres. De Generelle Mål fokuserer på at understøtte kvalitet og at tildele tilstrækkelig kapacitet til brugere samt systematisk at nedbryde flaskehalse især ved grænserne. De generelle mål er sammenfattet i temaerne: Korridorvision 1 Kvalitetsmål 2 Kapacitetsmål 3 Tilgængelighed Kanaltildeling Bestyrelsen har den 15. maj 2015 vedtaget Kanaltildeling for Godskorridoren for Bestyrelsen er ansvarlig for at udforme principper for kanaltildeling Framework for Capacity Allocation. Bestyrelsen har fremadrettet besluttet, at kanaltildelingen for 2016 skal være en testfase, og at der skal tages højde for den samlede trafik i alle godskorridorerne, når infrastrukturforvalterne tilrettelægger kanaltildeling. Beslutningen træder i kraft med køreplanerne fra 1. januar Forslaget er i store træk en kopi af de gældende principper for kanaltildeling i de øvrige europæiske godskorridorer. Kanaltildelingen er fastlagt med udgangspunkt i fordelingen af banegodskapaciteten, således at de internationale godstransporter skal have den højeste prioritet for på denne måde at sikre, at især banegodstransporter over 1 Corridor vision: A well performing competitive corridor with seamless service and end to end control of train movements and wagons. 2 Quality objectives: 1) Integrated service planning with expedient service to applicants; 2) Coordinated traffic management will ensure operation in line with timetable; 3) Harmonised and user-friendly customer IT interfaces to allow end to end control. 3 Capacity objectives: 1) Supply of high-quality train paths in line with market demand; 2) Good interoperability and operational compatibility to increase commercial speed, pay-load and efficiency; 3) Systematic mitigation of bottlenecks, in particular at national and system borders. 4 Availability objectives: 1) Planned capacity available to applicants/users; 2) Systematic contingency handling of recurrent causes for delays; 3) Aligned business concept with terminals. Side 4 (15)

5 300 km opnår en højere prioritet. Det vil sige, at hyppig færdsel over lange strækninger opnår forrang fremfor anden og mere begrænset færdsel. Tildelingen for 2016 inkluderer imidlertid ikke den kommercielle tildeling af kanaler, og den omfatter heller ikke samfærdsel med krydsende godskorridorer. Kriterierne medfører konkret, at Bestyrelsens beslutning bidrager til at åbne korridorerne hen mod et europæisk net, der vil medvirke til at facilitere en sammenhængende og større andel af jernbanegods. Det er i den danske Jernbanelov 17 fastlagt, at der gives fortrinsret til godstrafik i internationale godstogskorridorer i henhold til Godsforordningen. Sigtet med forordningen er at skabe grundlag for, at der skal ske en væsentlig overflytning af gods fra vej til bane og indre vandveje frem mod 2030 og Sverige har ønsket, at One-Stop-Shop som skal forvalte samlet kanaltildeling langs korridoren ikke blot tilføres kapacitet for godskanaler fra de nationale infrastrukturforvaltere men også modtager anden kapacitet. Især Tyskland og Danmark har modsat sig den idé, fordi passagertrafik i så fald potentielt ville blive nødlidende. Formandskabet har arbejdet for at facilitere, at Bestyrelsen i indeværende år også kan træffe beslutning om kanaltildeling for Der har udfoldet sig en dialog mellem flere korridorer om at udarbejde fælles kanaltildelingskriterier på tværs af korridorerne, hvilket giver god mening, da jernbanevirksomheder, der befærder flere godskorridorer, vil høste fordele ved udmøntning af ensartede principper for kanaltildeling, da enkelte lande disponerer over flere korridorer, og da det står klart, at transport af gods også forløber gennem flere korridorer. På bestyrelsesmødet i april 2015 har Bestyrelsen bl.a. drøftet muligheden for at inddrage kommerciel tildeling af kanaler og samfærdsel med andre godskorridorer inden for en for alle ni godskorridorer fælles køreplan. På bestyrelsesmødet den i juni 2015 var der bred enighed om, at fælles kapacitetstildelingskriterier er at foretrække. Efter implementering i dag vil det tiltrædende formandsskab skulle sikre, at Bestyrelsen holder opsyn med godsregulering, ERTMS implementering, trafikkvalitet og andre forbedringsmuligheder for Godskorridoren. Side 5 (15)

6 4.3 Implementeringsplan (incl. ERTMS) Bestyrelsen har den 6. november 2015 besluttet Implementeringsplanen. Denne er omdrejningspunktet for Godskorridorens implementering den 10. november Implementeringsplanen præsenterer alle tiltag, som skal tages for at etablere Godskorridoren. Den definerer nøglebegreber og orienterer Godskorridorens kunder og EU-Kommissionen samt ressortministerierne om den ramme, inden for hvilken Godskorridoren skal fungere. Især indeholder Implementerings- og investeringsplanen: En beskrivelse af karakteristika for Godskorridoren, inklusive flaskehalse, De væsentlige elementer fra Transportmarkedsstudiet, Formålet med Godskorridoren, især mht. servicekvalitet og godskapacitet, Indikativ investeringsplan, Skridt til implementering af Godsforordningens artikler 12 til 19. Som et væsentligt forarbejde til Implementeringsplanen er et Transportmarkedsstudium blevet udarbejdet for Ledelsesudvalget. Transportmarkedsstudiets primære formål er at give interessenterne en detaljeret analyse af godsmarkedets udvikling, samt en analyse af den fremtidige kundeefterspørgsel langs Godskorridoren. Ledelsesudvalget har udarbejdet udkast til Implementeringsplan. Det seneste udkast til planen blev diskuteret på et fællesmøde mellem Bestyrelsen og Ledelsesudvalget i juni På mødet var der bemærkninger til flere elementer, der er tilrettet. Fra såvel formandsskabets som fra dansk side blev det primært understreget, at der manglede en konkret beskrivelse af udfordringerne i forhold til ERTMS. Her tænkes der særligt på det forhold, at Tyskland ikke planlægger i 2030 at have udrullet ERTMS på sine TEN-T strækninger. Et afsnit herom er som følge af dette forhold indsat i Implementeringsplanen. Bestyrelsen er gennem sin egen Mission Statement forpligtet til at beskrive temaet, fordi Godskorridoren rummer både godsdelen og ERTMS korridor B delen. Et endeligt forslag til denne del blev med støtte fra EU-Kommissionen besluttet på bestyrelsesmøde den i september Side 6 (15)

7 5. Samarbejder I lighed med de øvrige interessenter udfolder Godskorridorens arbejde sig i samarbejde ikke blot med de seks godskorridorer, der implementerede i november 2013 men også med centrale organer især under EU- Kommissionen. 5.1 Samarbejdet mellem korridorerne Godskorridorerne er i den situation, at retsforskrifterne i ringe udstrækning har taget højde for behovet for sammenhæng mellem de enkelte godskorridorer, og for at rullende materiel ikke nødvendigvis begrænser sig til at befærde én godskorridor. Hertil kommer, at en del af årsagen beror på det forhold, at de forskellige korridortyper er initieret af forskellige grene af EU-Kommissionen. Med hensyn til især spørgsmålet om principperne for kanaltildeling har det derfor for alle godskorridorerne været nødvendigt at gennemføre et samarbejde godskorridorerne imellem. Der vil være behov for at videreføre dette og andet tværgående arbejde efter Godskorridorens implementering. De forskellige grene af arbejdet udfolder sig for indeværende i: Single European Rail Area (SERAC), Working Group Corridors. Corridor Group som ledes af EU's ERTMS koordinator, Karel Vinck. Rail Freight Corridors Workshops. Det har været den danske formand, som har indgået i disse fora enten som dansk repræsentant eller som formand for Godskorridoren. Dansk deltagelse i samarbejdet vil fortsat finde sted. 5.2 Samarbejdet med EU-Kommissionen Det danske Formandskab har i fornøden udstrækning samarbejdet med EU-Kommissionen og andre korridorer med henblik på tilrettelæggelse af retning og indhold for gods og på ERTMS. EU-Kommissionen deltager som observatør på bestyrelsesmøderne. Det konkrete samarbejde tager sit udgangspunkt i møderne i Kommissionskomitéen Single European Railway Area (SERAC), Working Group Corridors, hvor samspillet mellem markedsudvikling for jernbanen og udviklingen i sektorens organisering samt opgaver i medfør af Godsforordningen bliver drøftet. Side 7 (15)

8 5.3 Samarbejdet med TEN-T korridoren Scandinavian- Mediterranean Bestyrelsen har gennemført et samarbejde med formanden for Scandinavian-Mediterranean Corridor, Pat Cox, der er tidligere formand for EU- Parlamentet. Denne korridor er i hovedsagen sammenfaldende med Godskorridoren men omfatter alle transportformer, ligesom den er udstyret med betydelige finansieringsmidler. Godsforordningens tekst er ikke blevet ændret af TEN-T forordningen, og der er derfor tale om "sameksistens" mellem to strukturer, som varetager hver sin forordning langs de reelt samme korridorer. Pat Cox har deltaget i bestyrelsesmøde i Godskorridoren. Medlemmerne i Godskorridoren har til Pat Cox leveret omfattende materiale om jernbaneforhold langs Godskorridoren, hvilket indgår i den Transportanalyse, som Scandinavian-Mediterranean Corridor har fremlagt den i december Der holdes med mellemrum forummøder herom med Pat Cox multimodale korridor. Det vurderes, at Godskorridoren som følge af landenes udviste beredvillighed til at levere jernbaneoplysninger til Pat Cox korridor har vundet betydelige fordele og for så vidt angår behov for under kommende runder at opnå EU fondsmidler derfor er bragt i en gunstig situation. Hertil kommer, at der er indledt et samarbejde med EU-Kommissionen om at opnå enighed om en Coordination Model. Rail Freight Corridor with TEN-T Core Network Corridor. Denne indsats har til formål at tilrettelægge en hensigtsmæssig informationsudveksling ud fra den gældende ansvarsfordeling mellem korridortyperne. 6. Beslutninger truffet af Bestyrelsen Efter Godsforordningens vedtagelse finder alle Bestyrelsens beslutninger umiddelbar gyldighed i medfør af Godsforordningen. Nedenfor opregnes de trufne beslutninger. Disse er tillige tilgængelige sammen med mødereferater fra de 23 afholdte møder og andet mødemateriale. Dette sker på Trafik- og Byggestyrelsens dertil indrettede lukkede elektroniske rum, hvor bestyrelsesmedlemmerne har adgang. Corridor B ERTMS: Letter of Intent Corridor B signed 11. juni 2009 Tiltrådt af transportministrene. Side 8 (15)

9 Den 11. juni 2009 underskrev transportministrene, der er tilknyttet korridoren Stockholm Hamborg München Napoli, Letter of Intent, som omhandler ERTMS s udrulning. Dette dokument definerer Bestyrelsens rolle, og derudover støtter det forslaget om en oprettelse af et Ledelsesudvalg, der skal repræsentere infrastrukturforvalterne. Ministrene ønskede at støtte den internationale gods- og passagertransport, mens overvejelserne angående integrationen af vej- og togforbindelserne, der vil være til gavn for den europæiske infrastruktur, finder sted. Ministrene besluttede, at Corridor B er en fundamental europæisk nordsyd godskorridor med en længde på ca km., der skal løbe gennem fem medlemsstater og have implementeret ERTMS. Mission Statement for ERTMS Deployment on Corridor B 23. marts 2010 Besluttet af Bestyrelsen Dette dokument definerer bestyrelsens formål, kompetencer, mandatperiode, organisering og beslutningsprocedure. Det fremgår af dokumentet, at ministeriernes repræsentanter vil handle inden for deres nationale rammer med det fælles mål, at ERTMS skal implementeres på korridoren. En af bestyrelsens væsentligste kompetencer er derfor at indgå aftaler med Ledelsesudvalget især med fokus på at planlægge og implementere ERTMS og i den forbindelse fokusere på de udfordringer, der kan manifestere sig ved de nationale grænser. Derudover skal Bestyrelsen fokusere på korridorens implementeringsplan. Bestyrelsen forbliver som minimum aktiv, indtil implementeringen af ERTMS har fundet sted. Derudover fokuserer dokumentet også på organiseringen af Bestyrelsen: Bestyrelsen skal vælge et medlemsland, der skal påtage sig rollen som formand og dermed styre møderne og agere sekretariat for Bestyrelsen. Formanden vælges for en periode på tre år. Alle beslutninger, der foretages i Bestyrelsen, skal være enstemmige. Corridor B Implementation Plan Marts 2012 Besluttet af Bestyrelsen I de første to år har fokus været på følgende: - At udvikle en plan for implementeringen af ERTMS på Corridor B ved at benytte Corridor A Rotterdam Genua som inspiration. Side 9 (15)

10 - Arbejdsgruppen ERMTS and operational rules har gennemført en dataindsamling og er begyndt at tilpasse processen med de pågældende regler på området. I det første år er det sket fremskridt i forhold til at indsamle informationer om infrastrukturens karakteristika, driftsparametre og investering. Memorandum of Understanding ERTMS 16. april 2012 Besluttet af Bestyrelsen ERTMS er blevet en realitet og er nu implementeret i et stadig voksende antal medlemslande, og det er ligeledes blevet succesfuldt uden for Europa. ERTMS er derfor nu blevet et verdensomspændende signalprogram. ERTMS spiller en afgørende rolle i styrkelsen af konkurrenceevnen og dynamikken inden for jernbanesektoren samt stimuleringen af det europæiske jernbaneudstyr. Dokumentet oplyser, at mere end kilimeter jernbane og mere end køretøjer i EU nu er udstyret med ERTMS/ETCS. Der er allerede underskrevet kontrakter for yderligere kilometer, som skal udstyres med signalprogrammet dette tal vil stige yderligere i løbet af de næste tre år. Rail Freight Corridor 3 Mission Statement for Executive Board Freight Corridor 3 8. juni 2012 Besluttet af Bestyrelsen Korridor B vil fremadrettet blive refereret til som Rail Freight Corridor 3. Dette dokument definerer Bestyrelsens formål, kompetencer, mandatperiode, organisering, hvor ofte bestyrelsen skal afholde møder samt beslutningsprocedure. Formålet med Bestyrelsen er blandt andet at overvåge godsreguleringen, implementeringen af ERTMS, trafikkvaliteten samt andre mulige forbedringer på korridorniveau baseret på oplysninger fra Ledelsesudvalget og årlige reporter til ministerierne. Derudover skal Bestyrelsen støtte Ledelsesudvalgets arbejde, specielt hvis problemer skulle opstå. Bestyrelsen skal også sikre, at Ledelsesudvalget indgår i dialog med jernbanevirksomhederne og samarbejder med de europæiske institutioner, organisationer og komiteer, når dette er nødvendigt. Det fremgår af dokumentet, at ministeriernes repræsentanter vil handle inden for deres nationale rammer mod det fælles mål at etablere Rail Freight Corridor 3. En af Bestyrelsens væsentligste kompetencer er derfor at bede Ledelsesudvalget om at rapportere og præsentere en detaljeret Side 10 (15)

11 ERTMS-implementeringsplan for hele Godskorridoren. I denne skal der tages hensyn til den transportmarkedsundersøgelse, som løbende opdateres af Ledelsesudvalget og definerer rammerne for tildelingen af infrastrukturkapaciteten på Rail Freight Corridor 3. Bestyrelsen vil forblive aktiv i implementeringen af ERTMS langs korridoren, indtil denne er gennemført. Internal Rules of Procedure 5. oktober 2012 Besluttet af Bestyrelsen Definerer medlemskab, formandskab samt mødetilrettelæggelse og mødeforløb med arbejdsprocedurerne for Godskorridor 3 s bestyrelse. Det fastlægges, hvorledes enstemmighed tilvejebringes. Coorperation Framework for Executive Board and Management Board Rail Freight Corridor 3 9. december 2013 Besluttet af Bestyrelsen Dokumentet baserer sig på vigtigheden af, at Rail Freight Corridor 3 bliver implementeret til tiden, og at Bestyrelsen og Ledelsesudvalget samarbejder om dette. Dokumentet beskriver de generelle veje og midler mellem de to udvalg på baggrund af de opgaver, der er beskrevet i Rail Freight Regulation (artikel 6, 9, 11, 14(1), og 22) og Letter of Intent. Bestyrelsen er i samarbejde med Ledelsesudvalget ansvarlig for at definere de generelle mål for Godskorridoren. Ledelsesudvalget er ansvarlig for at udføre de praktiske opgaver, der skal til, før Godskorridoren kan blive etableret, mens Bestyrelsen er ansvarlig for tilsyn med godskorridoren jf. artikel 8(1) i Rail Freight Regulation. Transport Market Study for the Scandinavian Mediterranean RFC Oktober 2014 Besluttet af Bestyrelsen Hovedformålet med Transportmarkedsundersøgelsen er at give infrastrukturforvalterne for Godskorridoren en detaljeret analyse om fragtmarkedsudviklingen samt fremtidig kundeefterspørgsel på Godskorridoren. Analysen fokuserer på de styrker, svagheder, muligheder og trusler, der er forbundet med Godskorridoren og giver et overblik over placeringen af korridoren med dens jernbanestrækninger, havne og terminaler. Rapporten består af 220 sider og 6 bilag. Side 11 (15)

12 General Objectives 15. maj 2015 Besluttet af Bestyrelsen Visionen for Godskorridoren er en velfungerende og konkurrencedygtig korridor med problemfri service og kontrol med togtransport og vogne. Målsætningerne oplyser om kvaliteten, kapaciteten og målene for tilgængelighed af Godskorridoren. Framework for Capacity Allocation (2016) 15. maj 2015 Besluttet af Bestyrelsen Rammeaftalen om kapacitetstildeling omhandler kun køreplanerne for 2016 og beskriver de generelle målsætninger, ikrafttrædelse samt modtagerne. Rammeaftalen vedrører kun den tildeling, der er koblet til de på forhånd bestemte togkanaler. Rammeaftalen bestemmer, at der ydermere skal ansøges hos infrastrukturforvalterne om ret til at opnå kanaltildeling, når der af Bestyrelsen er installeret transparente principper for tildelingsprocessen af de forudbestemte togkanaler og reserveret kapacitet for Godskorridorens One-Stop- Shop. Implementation Plan 6. november 2015 Besluttet af Bestyrelsen Implementeringsplanen udgør Bestyrelsens hovedresultat, da den implementerer Godskorridoren. Implementeringsplanen redegør for Godskorridorens mål samt de tiltag, der er foretaget i forbindelse med etableringen af Godskorridoren frem til 10. november Implementeringsplanen definerer og beskriver ydermere Godskorridorens kernekoncepter og forklarer, hvordan Godskorridoren forventes at kunne tages i brug. Implementeringsplanen fokuserer især på Godskorridorens karakteristika, også med fokus på dens flaskehalse, organiseringen af Godskorridoren med fokus på arbejdsfordelingen mellem Bestyrelsen og Ledelsesudvalget, de centrale elementer fra Transportmarkedsundersøgelsen samt den vejledende investeringsplan. Side 12 (15)

13 Framework for Capacity Allocation (2017) Dato for afstemning afventes. Denne aftale om kapacitetstildeling for køreplanerne for 2017 og harmoniseret med de øvrige otte godskorridorer blev færdiggjort af det danske formandskab i oktober 2015, men afstemningen blev bremset, da Danmark meddelte ikke at være nationalt afklaret til at kunne afgive sin stemme. Da det danske formandskab træder tilbage d.d., er opgaven med at gennemføre kapacitetstildelingen overdraget til det østrigske formandskab. Det afgående formandskab hjælper med at gennemføre afstemning inden udgangen af november Ved senere beslutning vil den ikke kunne implementeres. Forslaget harmoniserer kanaltildeling for alle ni godskorridorer, herunder Godskorridoren, der løber gennem Danmark. Bestyrelserne for godskorridorerne er enige om behovet for, at kanalerne overalt kan tildeles på de samme betingelser. Bestyrelserne besluttede derfor at udarbejde fælles principper for tildeling af internationale kanaler på alle deres godskorridorer. For jernbanevirksomheder og for de lande, der har adgang til mere end én godskorridor, er det erkendt uhensigtsmæssigt at operere med forskellige regelsæt for tildeling af kanaler. Da forslaget den 5. oktober blev fremlagt, anmodede Tyskland, støttet af Italien, i sidste øjeblik om ændringer, hvorfor forslaget inklusive de tyske ændringer den 28. oktober 2015 blev fremsat af det hollandske transportministerium. Danmark oplyste, på grund af det sene ændringsforslag og intern procedure, ikke at kunne afgive stemme den 9. november 2015, men ville afgive stemme senest den 19. november Banedanmark har oplyst, at skulle have de endelige kriterier besluttet senest ultimo november, for at de kan træde i kraft i forbindelse med køreplanen for Rammeaftalen omhandler fordeling af kapacitet og reservekapacitet samt betingelser for ansøgning af kapacitet og tilsyn med tildeling. Kanaltildelingen for køreplanerne i 2017 følger generelt de samme principper som den allerede i Godskorridoren vedtagne kanaltildeling for køreplanerne i Det nye i forslaget er nogle få nye overordnede principper for samarbejdet, som skal gavne samarbejdet mellem alle ni korridorer. Disse nye principper indebærer, at: ønsker en jernbanevirksomhed at ansøge om en godskanal, som krydser flere korridorer, kan jernbanevirksomheden nøjes med at kontakte én af godskorridorernes administrative tildelingsenheder (C-OSS), som dermed vil stå for koordinering med de resterende korridorer. Side 13 (15)

14 begrebet Network PaP (Network Pre-Arranged Path, Netværkskanal) introduceres, hvorefter Godskorridorens Ledelsesudvalg kan udpege bestemte kanaler til at være netværkskanaler i samarbejde med flere godskorridorer, således at jernbanevirksomhederne får sammenhængende kanaler på tværs af korridorer, og at de ledige kanaler udnyttes mest optimalt. Når Danmark har udskudt sin mulighed for afgivning af stemme til medio november 2015, vil Godskorridoren være under pres for at opstille et alternativ, såfremt Danmark skulle modsætte sig forslaget; og der er således kun ganske kort tid til at finde et alternativ. Et alternativ for Godskorridoren er at forlænge de allerede vedtagne principper for køreplanerne for 2016, som dog ikke harmoniserer principperne for alle ni godskorridorer. Så vidt vides hersker der fuldkommen tilslutning blandt alle de øvrige berørte lande i samarbejdet om forslagets principper. Det vil stille både Godskorridoren og Danmark i en udstillet position, såfremt Danmark ikke kan tilslutte sig harmonisering. På grund af enstemmighedsprincippet i Godskorridoren vil denne godskorridor i så fald stå uden for beslutningen. De andre godskorridorer formodes at indlede samarbejde efter de udarbejdede principper. Det vil f.eks. give Tyskland udfordringer, fordi der vil skulle opereres med forskellige principper for kanaltildeling i samme land. 7. Revision af Godsforordningen Trafik- og Byggestyrelsen er i besiddelse af et notat, hvori EU- Kommissionen angiver at forberede en revision af Godsforordningen. Det fremgår, at EU-Kommissionen ønsker den indledende planlægningsdel afsluttet i sidste kvartal af 2015 og at anlægge en udtømmende evaluering af forordningen. EU-Kommissionen konstaterer, at forordningen er udformet med henblik på implementeringsfasen og i mindre udstrækning på driftsfasen og den fortsatte udvikling af godskorridorerne fsva. f.eks. driftsmæssig interoperabilitet, kapacitet og servicekvalitet. Jernbanekorridorerne vurderes fortsat at udgøre rygraden i Core Network Corridors. EU-Kommissionen peger på behovet for, at målsætninger i en driftsfase skal lede til: Koordinerede investeringer langs godskorridorerne. Koordinerede infrastrukturanlæggelser langs godskorridorerne og trafikkoordination. Forsyning af tilstrækkelig kapacitet af god kvalitet. Side 14 (15)

15 Etablering af processer for forbedring og harmonisering af tekniske standarder. Forbindelse til 3. lande. Facilitering af forbindelser til andre transportformer via intermodale terminaler. Etablering af One Stop Shops til applicering af kapacitet. Forøgelse af bredde for ansøgere til kanalkapacitet. Udformning af information for anvendelse af godskorridorer. Definition af procedurer for allokering af kapacitet. Etablering af jernbanestrækninger og terminaler til godskorridorerne. Fastlæggelse af kriterier for modificering og etablering af godskorridorer. Etablering af styringsforum for MS Executive Boards. Etablering af styringsforum for IM Management Boards. Etablering af rådgivningsgrupper RAGs and TAGs. Introduktion af konsulteringsmekanismer for korridorbrugere. Monitorering og publicering af korridorernes formåen. Monitorering og publicering af kundetilfredshed med korridorerne. Sikring af harmoniserede kvalitetsmål, håndtering af regler og tilstrækkelig prioritet for godstog. Sikring af tilsynsorganernes virke. Klogeligt fokuserer EU-Kommissionen på de seks godskorridorer, der blev implementeret i november 2013 og ikke de efterfølgende tre, der skal være implementeret i dag den 10. november EU-Kommissionen iværksætter en offentlig høring især rettet mod de interessenter, der ikke er involveret i Bestyrelser og Ledelsesudvalg med henblik på at modtage deres vurderinger af godskorridorernes funktionalitet. De første resultater forventer EU-Kommissionen at fremlægge under SE- RAC arbejdsgruppemøde den 10. december 2015, hvori Trafik- og Byggestyrelsen deltager. Først og fremmest drøftes temaet forinden under European Rail Freight Day den 4. december 2015, hvortil Trafik- og Byggestyrelsen er tilmeldt. Side 15 (15)