De langelandske striber LKF Vejmarkering A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De langelandske striber 1963-2013 LKF Vejmarkering A/S"

Transkript

1 De langelandske striber LKF Vejmarkering A/S De langelandske striber LKF Vejmarkering A/S Søren Federspiel

2

3 INDHOLD 5 forord 6 Struktur for fremstillingen 7 Indledning 9 1. Forhistorien Den familieejede virksomhed Den koncernejede virksomhed Sammenfatning 93 Appendiks

4 De langelandske striber LKF Vejmarkering A/S Søren Federspiel

5 Familien Hammerum foran ejendommen i Tullebølle i begyndelsen af 1900-tallet. I midten med skæg og et barn på armen blikkenslagermester Christian L. Hammerum. Til højre en vinduesudstilling af blikkenslagervarer. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv 4

6 forord I år fylder LKF Vejmarking A/S 50 år. Derfor er det mig en stor glæde, som nuværende direktør, at kunne præsentere en bog, der skildrer LKF s historie. På de følgende sider kan I læse om virksomhedens til tider turbulente historie, om dens op- og nedture og om dagliglivet i virksomheden. De små anekdoter fortæller om dagliglivet i virksomheden og om de mennesker, som i sidste ende udgør»kulturen«. At en virksomhed fylder 50, er i sig selv ikke så usædvanligt. Mange andre har haft den glæde, men det er en klar anledning til at kigge tilbage, til at reflektere og til at fejre. I en tid, hvor man konstant hører udtrykket»udkants Danmark«, er det en speciel glæde, at vi her på Langeland har en velfungerende og succesfuld virksomhed. Det kan vi takke gunstige konjunkturer for, tidligere ledelsers modige beslutninger og den generelle vækst i trafikken over alt, både i Danmark og i udlandet. Vores kunder skylder vi stor tak. Deres villighed til at bruge vores produkter, nye som kendte, ude i det ganske Europa er forudsætningen for vores vækst. Vi er glade for vores kunder, mange har vi kendt i årevis, og de ved, hvad LKF og vore produkter står for. Men mest af alt skylder vi tak til en dygtig og dedikeret medarbejderstab, som loyalt og med stort engagement har, ikke blot udviklet og nytænkt, produkter, men også produceret og udlagt dem til vores kunders tilfredshed Vi ønsker alle LKF Vejmarkering A/S tillykke med fødselsdagen med håb om mange succesfulde år i fremtiden. Nis Ravnskjær Administrerende direktør 5

7 Struktur for fremstillingen LKF s historie fra 1963 til 2013 kan inddeles i to overordnede perioder efter ejerforholdene: LKF Den familieejede virksomhed LKF Den koncernejede virksomhed De to overordnede perioder kan igen opdeles i en række faser: I Etableringsfasen 1962/ Med køb af andelsmejeriet og stationsbygningen i Sdr. Longelse Med etablering af produktion af begemulsion og champignon som forløbere for termoplast Med de første arbejder med afstribning på Fugleflugtslinjen II Opbygningsfasen /70 Med etablering af entreprenørafdeling og de første udlæggermaskiner Med udvidelsen af entreprenørafdelingen og arbejder i Danmark og udlandet, bl.a. Tyskland Med vidtstrakt eksport og etablering af licensfabrik i Skotland Med en direktør, der etablerer egen produktion af termoplast, tager ca. halvdelen af medarbejderne med sig til Aalborg og underbyder LKF på urimelige vilkår III Ny begyndelse 1970/ Med ny direktør og delvist sammenfald mellem direktion og ejerskab Med en ny begyndelse og ny struktur Med et nyt produkt PREMARK, der bliver udgangspunkt for et nyt opsving IV Ekspansion 1981/ /90 Med PREMARK, termoplast og salgs- og entreprenøraktiviteter Med udvidelse af produktionen og eksport V Fusion og inkorporering i svensk koncern Med adskillelse af direktion og ejerskab Med familien Hammerums exit som ejere VI Opbygning under koncernens vinger /96 Med etablering af selskab og fabrik i USA VII Ekspansion Med ny direktør Med satsning på eksport af PREMARK og etablering af salgskontorer i Vesteuropa Med oversøisk eksport VIII Konsolidering 2000 Med salg af den amerikanske fabrik Med LKF som eneste producent af vejmarkeringsmateriale på det danske marked Med LKF s entreprenørafdeling i en ledende position på det danske marked Med fortsat ekspansion i Danmark og Vesteuropa. 6

8 Indledning LKF Vejmarkering blev grundlagt den 18. marts 1963 som Langelands Kemiske Fabriker A/S i Sdr. Longelse. Den petrokemiske industri repræsenterede spydspidsen i det moderne industrielle gennembrud efter krigen og signalerede fremskridt og teknologisk innovation og det var lige, hvad der var tale om. Det moderne industrieventyr var kommet til Langeland med LKF. Langelands Kemiske Fabriker havde fremtiden for sig men også rødder tilbage i tiden til det første industrieventyr i årene omkring Bag begge eventyr stod familien Hammerum, der var begyndt med et blikkenslagerværksted i 1899 i Tullebølle. Det industrielle gennembrud sidst i 1890 erne fulgte efter en landbrugsrevolution og en infrastrukturrevolution tidligere i 1800-tallet. Den første jernbane i kongeriget daterede sig fra 1847 og gik mellem København og Roskilde. Langeland fik sin jernbane i Landbrugsrevolutionen kom med de første andelsmejerier det første i Hjedding i Vestjylland i Langeland fik sit første andelsmejeri i 1885 i Lindelse. To år senere i 1887 kom andelsmejeriet i Sdr. Longelse som ét af de 15, der i 1887 blev oprettet i Svendborg Amt. Jernbaner og andelsmejerier bidrog afgørende til at modernisere Danmark, og antallet af mejerier og jernbanestrækninger voksede frem til efter 2. verdenskrig ( ). Derefter var det slut med det tidlige industrieventyr, og et nyt kunne begynde. 7

9 Andelsmejeriet i Sdr. Longelse med mælkevogne og udsmykning 1937 i anledning af 50-års jubilæet. Mejeriet blev oprettet i 1887, udvidet i 1915 og nedlagt i Samme år erhvervede Brødrene Hammerum mejeriet. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv 8

10 1. Fo r h i sto r i e n Longelse Sogn I 1950 erne henlå Longelse Sogn med byerne Nr. Longelse og Sdr. Longelse stadig i landlig idyl. Sdr. Longelse bar præg af landbrugsrevolutionen: Foruden andelsmejeriet, der var blevet ombygget i 1915, var der skolen fra 1876 med sognebogsamlingen fra 1927; forsamlingshuset, indrettet 1934 i den tidligere fattiggård med sognerådslokale; kommunekontor; frysehus; postkontor og jernbanestation. 1 Den private Langelandsbanen forbandt Rudkøbing med Spodsbjerg og Bagenkop. Langelandsbanen åbnede den 4. oktober 1911 og lukkede den 29. september Mejeriet var lukket i marts På en generalforsamling den 8. marts 1962 vedtog andelshaverne at likvidere mejeriet og acceptere et tilbud fra Chr. L. Hammerum og Sønner om at overtage mejeriet for kr.»dette beløb omfatter køb af mejeriet med bygninger, maskiner og øvrigt inventar, samt bestyrerboligen.«2 Den 5. april 1962 kørte mælkekuskene for sidste gang til mejeriet i Sdr. Longelse med andelshavernes mælk. Dagen efter, den 6. april, gik turen til herregårdsmejeriet i Skrøbelev. Lukningen af de to vigtige arbejdspladser, stationen og andelsmejeriet, der havde skabt liv i Sdr. Longelse og forbundet byen med omverdenen, truede med at isolere og i værste fald helt affolke det lille samfund. Netop den frygt lå bag salget til Hammerum:» en stærkt medvirkende årsag til salget var, at man forventer, der anlægges en fabrik i Longelse. Og en sådan vil jo give omsætning i kommunen, som den mister ved mejerinedlæggelsen«hed det i Langelands Folkeblad den 5. april Hvad det var for en fabrik, stod hen i det uvisse, men firmaet Chr. L. Hammerum og Sønner havde ry for at være et driftigt foretagende, og der blev knyttet store forventninger til de nye ejere. Der var engang Som alle gode eventyr begynder fortællingen om LKF med der var engang. Der var engang en maskinfabrik i Tullebølle. Den var ejet af Christian L. Hammerum og fremstillede maskiner og ostekar til mejerierne. Det havde maskinfabrikken gjort i mands minde, men i årene omkring 1960 så Hammerum og Sønner, hvor det bar hen med de mange små andelsmejerier og dermed kunderne. De lukkede på stribe. Da turen i 1962 kom til andelsmejeriet i Sdr. Longelse, købte Brødrene Hammerum mejeriet. Det måtte kunne bruges til noget andet. Da stationen over for mejeriet også blev nedlagt, tog brødrene den med i købet. 1. Trap (1957), s Langelands Folkeblad, 9. marts

11 Stationen i Sdr. Longelse Stationen var en del af Langelandsbanen, der åbnede i 1911 og forbandt Rudkøbing med Spodsbjerg i øst og Bagenkop i syd. Banen blev nedlagt i 1962 og samme år blev stationen i Sdr. Longelse købt af Brødrene Hammerum. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv Fabrikken i Tullebølle havde gennem generationer været leverandør af udstyr til mejerierne, og Hammerum havde gode forbindelser til mejerisektoren. Forbindelser, som firmaet mente at kunne udnytte 10

12 under det nye industrielle eventyr, der tegnede sig med en ny infrastruktur veje, broer og tunneler og nye transportmidler motorcykler, personbiler, lastbiler og varevogne og en ny type forbrug privatforbruget. Udviklingen var tydelig også på Langeland, hvor den nye infrastruktur i begyndelsen af 1960 erne for første gang i historien gjorde øen landfast med Fyn. Langelandsbroen blev indviet den 10. november Siødæmningen var blevet åbnet i 1960 og Svendborgsundbroen blev opført fra 1963 til Der var grøde i luften over Langeland. Hammerums osteknive Brødrene Hammerum var anden generation i en blikkenslagervirksomhed, der var startet i 1899, da deres far Christian L. Hammerum slog sig ned i Tullebølle. Den driftige blikkenslager begyndte ved siden af mere traditionelt blikkenslagerarbejde at fremstille ostedelere til mejerierne. Det blev begyndelsen til en innovativ vekselvirkning mellem blikkenslagerværkstedet og andelsmejerierne, der varede ved, indtil det andet industrielle gennembrud omkring 1960 lagde de mange små andelsmejerier i graven. Christian L. Hammerum fortalte til Langelands Avis, at begyndelsen blev gjort, da to mejerister i Tranekær og Tullebølle præsenterede ham»for nogle tilsyneladende forhistoriske redskaber, som havde til opgave at findele ostemassen. Det var jernrammer, hvorpå der var loddet ståltråd med temmelig uregelmæssige mellemrum disse instrumenter kunne ikke holde; trådene gik løs og jeg var nærmest ked af, at man brugte hver anden dag for at reparere dem Jeg lavede så et sæt til hver af dem et par dage efter kom de til mig, de var ovenud begejstrede over mine osteknive; de er søren jensemig gode, det er lige det, vi trængte til «3 Efter opfordring deltog Hammerum med sine nykonstruerede ostedelere på mejeriudstillingen i Odense i Det blev ikke umiddelbart nogen succes, men tre til fire dage efter at være kommet hjem til Tullebølle fik Hammerum en henvendelse fra firmaet Laurits Andersen & Co. i Odense, der ville have eneforhandling af Hammerums osteknive over hele landet. En kontrakt blev underskrevet og»på en gang blev mit navn kendt på alle osteproducerende mejerier i landet,«udtalte Christian L. Hammerum. 4 Så kom bestillingerne på osteknive, og det blev begyndelsen til et langelandsk industrieventyr, der kom til at strække sig i mange retninger og over flere generationer. I 1936 overtog sønnerne Frantz og Christian Hammerum firmaet. De var begge oplært hos faderen og tog over på et tidspunkt, hvor rustfrit stål for alvor kom på markedet. Det førte brødrene ind på en produktion af tanke og kar i rustfrit stål til mejerierne. Det blev noget nær en guldgrube for Brødrene Hammerum, indtil»anden verdenskrig satte en delvis stopper for produktionen af kar og forme«fortalte Frantz Hammerum til Langelands Avis. 5 Krig og besættelse skabte mangel på råvarer, og produktionen måtte indskrænkes. I stedet slog brødrene sig på produktion af tørv, der gik som varmt brød under og lige efter krigen som 3. Langelands Avis, 19. maj Langelands Avis, 19. maj Langelands Avis, 26. maj

13 Bil og motorcykel omkring 1930 tilhørende familien Hammerum. I mellemkrigstiden fik biler og motorcykler et gennembrud i Danmark. Familien Hammerum i Tullebølle var med på noderne. Fra venstre Christian L. Hammerum, fru Hammerum. Ved bilen sønnerne Frantz Hammerum (bagerst) og Christian Hammerum, på motorcyklen datteren Karen Hammerum (bagerst). Rudkøbing Byhistoriske Arkiv følge af mangel på kul. Brødrene Hammerum købte en tørvemose, hvor der på højden var ansat 80 mand. Efter krigen var det slut med tørvene, og produktionen af beholdere m.m. til mejerierne begyndte at skrante. Skurken var en uhåndgribelig karl: strukturen i mejerisektoren. Centralisering lukkede efterhånden de mange små andelsmejerier, og Brødrene Hammerum måtte igen sadle om. Det førte til to nye initiativer. 12

14 Ekspansion i Rudkøbing og Sdr. Longelse I 1960 købte de foretagsomme brødre de bygninger, der havde rummet Motorfabrikken Danmark, i Ahlefeldtsgade i Rudkøbing. Motorfabrikken hed oprindeligt Rudkøbing Jernstøberi og var åbnet helt tilbage i Jernstøberiet blev Rudkøbings første moderne industrivirksomhed. I Ahlefeldtsgade begyndte Brødrene Hammerum at producere vaskemaskiner af det svenske kvalitetsmærke Wascator. De 30 medarbejdere kunne fremstille ca. 50 vaskemaskiner pr. dag. Det andet initiativ kom i 1962 med købet af mejeriet i Sdr. Longelse. Vaskemaskineproduktionen i Rudkøbing gik så godt, at den blev udstrakt til Sdr. Longelse. Den 24. april 1962 kunne Langelands Folkeblad meddele, at Hammerum og Sønners nye virksomhed i Sdr. Longelse skulle beskæftige 90 mand. De skulle instrueres af svenske teknikere fra moderfabrikken i Sverige, som det var sket i Rudkøbing. Mejeriets omdannelse til vaskemaskinefabrik ville betyde en fordobling af Hammerum og Sønners produktion af vaskemaskiner og de to virksomheder i Rudkøbing og Sdr. Longelse ville tilsammen blive en af Langelands største. Men træerne vokser ikke ind i himlen, heller ikke på Langeland.»Da markedet efterhånden blev oversvømmet af billige vaskemaskiner, holdt vi op med den fabrikation«fortalte Frantz Hammerum. 6 I stedet begyndte man på en produktion af begemulsion,»det sorte stads«blev brugt som rustbeskyttelse af olietanke, der skulle graves ned, til tætning af skibsplanker og tage m.m. et alsidigt produkt. Frede Hansen blev i 1966 ansat på LKF, hvor hans bror Poul havde arbejdet fra starten. Frede Hansen arbejdede på LKF i mere end 40 år og fik i 2012 Den kongelige Belønningsmedalje. Frede Hansen, der blev ansat som arbejdsmand på LKF den 8. marts 1966, fortæller:»der blev ansat en Ebbehartsen, som skulle stå for salget af begemulsionen, men det gik ikke så godt. Herning Kommune skulle bruge 500 kg, men han sendte 5 tons, resten kom retur. Så røg han ud og med ham begemulsionen. Ostehylderne blev brugt til at dyrke champignon. I sæsonen var alle byens damer inde at plukke champignon.«7 Frede Hansens bror Poul, der havde arbejdet i LKF fra starten, anbefalede Frede til førstemanden Knud Vestergaard. Vestergaard havde været mejerist i Lindelse, før Hammerum ansatte ham i LKF. Familien Vestergaard havde sommerhus ved Spodsbjerg Strand ved siden af Frede og Pouls forældre, og Vestergaard kendte de to drenge derfra. På den måde blev først Vestergaard og siden brødrene Hansen ansat i LKF. Efter fiaskoen med begemulsion»satte brødrene Hammerum et stykke i avisen:»har I ideerne, så har vi pengene«. Så kom der én fra Sjælland, Carl Johansen, han havde fået en idé med fra Kristianstad, fra Cleanosol, der fremstillede vejstribemasse«fortæller Frede Hansen. Frede blev oplært på fabrikken men arbejdede også på vejene. Han blev en del af et moderne in- 6. Langelands Avis, 26. maj Interview. 13

15 Fodgængere og biler mødes på Langelandsbroen den 10. november 1962 i anledning af broens indvielse. Langelandsbroen var et led i den nye infrastruktur, der blev bygget op og bandt Danmark sammen på nye måder under industrialiseringen efter 2. verdenskrig. Langelandsbroen, Siødæmningen fra 1960 og Svendborgsundbroen fra 1966 forbandt for første gang Langeland med omverdenen. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv 14

16 dustrieventyr på»strivefabrikken«, som LKF hed på Langeland. Fredes historie er i sig selv et eventyr, han fik ganske vist ikke prinsessen og det halve kongerige, men han afstribede det halve kongerige og fik Den Kongelige Belønningsmedalje for lang og tro tjeneste. Det blev fejret ved en højtidelighed den 8. juni 2012 hos LKF i Sdr. Longelse. Biler, veje og striber Biltrafikken og udbygningen af vejnettet gennemgik en eksplosiv vækst efter 2. verdenskrig. Besættelsestidens mangel på snart sagt alt førte over i en berusende drøm om forbrug og frihed. Drømmen blev til virkelighed, og friheden på fire hjul kørte forbruget ind i de danske hjerter og hjem. Transportrevolutionen var begyndt i mellemkrigstiden, men blev afbrudt af verdenskrigen for at rulle igen fra 1950 erne, formidlet af en gigantisk økonomisk saltvandsindsprøjtning i form af Marshall-hjælpen. Det amerikanske hjælpeprogram pumpede fra 1948 til 1953, hvad der svarede til 1,7 mia. kr. ind i dansk økonomi eller 17,5 pct. af landets samlede nettoinvesteringer. Det fik en ganske betydelig indflydelse på hastigheden af Danmarks genopbygning som industriland. Sigtet med Marshall-hjælpen var netop at genrejse det krigshærgede Europa og vaccinere europæerne mod kommunisme. Europæerne tog med kyshånd mod alt det moderne og adopterede en amerikansk livsstil centreret omkring forbrug. Den amerikanske bil,»dollargrinet«blev indbegrebet af forhåbninger til fremtiden og kombinerede det ultimative forbrug med den ubegrænsede frihed. Tidsrummet fra 1950 erne til 1970 erne var bilismens gyldne år, der faldt sammen med velfærdsstatens guldalder. 8 Antallet af personbiler steg eksponentielt, det samme gjorde udbygningen af vejnettet og antallet af trafikulykker. Trafikulykkerne rettede søgelyset mod trafiksikkerheden og de myndigheder, der stod for vejenes udbygning og vedligeholdelse. Det blev kort sagt baggrunden for den vejmarkering, der begyndte med afstribning på midten af vejen og fortsatte med afstribning ved vejkanten, afstribede forgængerovergange m.m. Den eksplosive vækst i biltrafik og vejudbygning fortsatte ubekymret, indtil oliekriserne i 1970 erne satte spørgsmål ved fornuften i den ubegrænsede vækst. Den første oliekrise i 1973/74 sendte prisen på olie og benzin på himmelflugt. Det førte til»bilfrie søndage«det moderne samfunds»hellige ko«måtte blive i garagen, hvad blev det næste, spurgte mange sig selv. Det blev den anden oliekrise i 1979, der fandt Danmark bedre forberedt. Alligevel røg olieprisen igen til tops, men der kom ikke flere»bilfrie søndage«. 8. Viby Mogensen (2010) bd. 1, s

17 16 Udlægning af termoplast med håndsko på Longelsevej foran LKF s fabrik det tidligere mejeri i Sdr. Longelse. Pilen på vejen er en skabelon, der blev udfyldt med termoplast en forløber for de præfabrikerede vejsymboler, som LKF begyndte at producere i I baggrunden købmandsbutikken.

18 2. Den familieejede virksomhed Fra begyndelsen i 1963 til 1990 var LKF en familieejet virksomhed med familien Hammerum som eneaktionær frem til Det år blev Frantz Hammerums svigersøn Jørn Thorup medejer og direktør, hvorved ejerskab og direktion blev delvist sammenfaldende for første gang i LKF s historie. LKF det første tiår Brødrene Hammerum havde fornemmelse for, at noget nyt var undervejs og prøvede sig frem med vaskemaskiner og vejstriber. Brødrene havde måske ikke forudset udviklingen, men vejstriberne var en fantastisk opfindelse, der udviklede sig i takt med udbygningen af en helt ny infrastruktur. Langelands Kemiske Fabriker blev»first mover«på sit felt. Det gav LKF et enestående og afgørende forspring i kapløbet om at trafiksikre gader, veje, broer og tunneler med hvide striber. Positionen blev udbygget, og LKF etablerede sig som den centrale aktør inden for vejmarkering i tiåret fra starten i 1963 til omkring Produktionen af vejstriber blev fra 1964 suppleret med udlægning af vejstriber med egne maskiner først lokalt, siden landsdækkende og endelig i europæisk og oversøisk målestok. Licens med Cleanosol AB Det svenske firma Cleanosol og firmaet Chr. L. Hammerum og Sønner kom i forbindelse med hinanden i oktober 1962, og det nye vejmarkeringsmateriale blev afprøvet i krydset ud for Brugsen i Sdr. Longelse sidst i oktober:»en lang snor var lagt ud for at markere, hvor striberne skulle gå, den flydende plasticmasse blev strøget på og et halvt minut senere var massen hærdet og klar til at køre på Hvad der blev vist i lørdags i Longelsekrydset kan slet ikke måle sig med, hvad der ellers er og vil blive præsteret af firmaet [Cleanosol], og fra nu af i samarbejde med Chr. L. Hammerum og Sønner, men den lille»smagsprøve«gav alligevel én et fingerpeg om, at det drejer sig om et markeringsmateriale, der skulle have en fin fremtid ikke alene herhjemme, men måske endogså i udlandet. Derfor kan det kun glæde os, at det er langelændere, der har taget initiativet til samarbejdet med det svenske aktieselskab, og at der herved opstår en ny langelandsk virksomhed.«9 Etableringen af LKF A/S den 18. marts 1963 og licensaftalen med det svenske firma Cleanosol AB havde sin baggrund i, at biltrafik og vejudbygning 9. Langelands Folkeblad, 30. oktober

19 Cleanosols hovedkontor i Kristianstad i Skåne med biler og udlæggervogne. Cleanosol var grundlagt af Erik Magnusson i 1948, få år efter krigens afslutning. Det neutrale Sverige, der selv producerede biler, udbyggede tidligt den tilsvarende infrastruktur og forsynede den med vejstriber for at øge trafiksikkerheden. var længere fremme i Sverige, hvor den type vejmarkering ikke var noget helt nyt i begyndelsen af 1960 erne. Licensaftalen gjorde LKF til den første fabrik, der producerede den type vejstriber i Danmark.»Før vi begyndte, var der firmaer som Scan Reflex i Korsør og Dan Striben i Køge, der begge sprøjtede termoplast ud i et tyndt lag. Københavns Asfalt Kompagni brugte også sprøjteplast, og det gjorde Dansk Asfalt Kompagni også«fortæller Jørn Thorup. 10 Jørn Thorup, der i 1971 blev direktør for LKF, havde lært familien Hammerum at kende, mens han gik på Odense Teknikum sammen med Kristian Hammerum, søn af Frantz Hammerum. Jørn Thorup blev senere gift med Kristians tvillingsøster Inger Hammerum. Han fortæller om starten på LKF:»Jeg kan huske, at Inger og jeg i 1962 kørte ned for at se, hvad der foregik i Sdr. Longelse. Det var så nyt og spændende. Vi gik ind i mejeriets bestyrerbolig, der sad to mand med en masse flasker på bordet. De fik frygtelig travlt med at få os ud de var lige i gang med et vigtigt møde. Det var de to, som bragte min svigerfar i kontakt med Cleanosol. Den ene havde arbejdet som sælger for Cleanosol. Det mundede ud i en licensaftale med Cleanosol på produktion af termoplastisk vejstribemateriale i Danmark. Termoplast som vejmateriale var ret nyt på det tidspunkt. Før var det hovedsageligt malede striber, de holdt ikke ret længe og var dårligt synlige om vinteren, når man har mest brug for dem.«11 Vejstriberne skulle både produceres og lægges ud på vejene, og LKF udviklede egne maskiner og forbedrede termoplastmaterialet, fortæller Jørn Thorup:»Man brugte et af Karl Krøyers produkter synopal, et hvidt stenmateriale i termoplastmaterialet. Synopal blev produceret af Karl Krøyer i Thisted og indgik som en af ingredienserne i termoplasten. Det var et tilsvarende svensk produkt, der indgik i licensaftalen med Cleanosol. Men Krøyers var meget bedre, mere slidstærkt end det svenske. Så de danske striber blev lidt bedre end de svenske. Det hele startede op i 1962 og i marts 1963 dannede man aktieselskabet Langelands Kemiske Fabriker. 10. Interview. 11. Interview. 18

20 Aktionærerne var de to brødre Hammerum og en sagfører i Rudkøbing. LKF startede med en aktiekapital på kr.«12 Beskeden start LKF var først med de nye vejstriber, men starten i det tidligere andelsmejeri i Sdr. Longelse var beskeden:»med tre fast ansatte, en museumsgenstand af en blandemaskine og en stor spand til at opvarme massen i kom en fabrikation i gang.«13 Frede Hansen fortæller:»råvarerne kom ind til mejeriet i Sdr. Longelse og blev bearbejdet der. Synopal fik vi fra Thisted i løs vægt. Sandet fik vi fra Spodsbjerg strand, og det skulle tørres. Det foregik i en stor tromle med varmerør, sandet blev så harpet og dryssede ned på opvarmede riste, hvorfra det i tør form løb ned i en stak. Så var der en særlig olie, som vi købte fra Cleanosol. Den var ret dyr. Så var der titan-pulver i sække, som gjorde massen hvid. Endelig var der harpiks, som vi fik fra Kina, i store tromler. Alt det skulle blandes med håndkraft. Harpikstromlerne skulle knuses med hakke og skovl og blandes med det andet. Det var hårdt arbejde, og vi var godt svinet til, når vi skulle hjem. Senere fik vi lavet en hånddrevet knuser.«14 Udlægningen af vejstriber var sæsonbestemt og produktionen fulgte udlægningen, idet begge dele i begyndelsen blev udført af de samme mennesker, fortæller Frede Hansen:»Når en ordre kom ind lavede vi stribemassen, som vi så lagde ud på vejene. Vi havde ikke noget på lager dengang, det var altid frisklavet. Frede Hansen på fræser ved Kolding Efterhånden som vi fik flere ordrer, kom der en arbejdsdeling, så nogle lavede materialet hjemme på fabrikken, og andre hold lagde det ud på vejene. Det skiftede nok sidst i 1960 erne. Indtil da lavede vi alt muligt. Vi rev også hylderne til champignonproduktionen ned og ligeså med karrene til begemulsion. Vi skulle have plads til gryderne, hvor termoplastmasse blev opvarmet. Det var et stort arbejde at rive det ned. Vi murede og tømrede og kalkede mejeriet fint hvidt med kalk. Vi lavede alt. Det gjorde man dengang. Vi var på vejen fra tidligt forår, indtil der kom sne og is på vejene. Så gik man hjemme to til tre måneder om vinteren, gik til kontrol i fagforeningen og fik understøttelse.«15 Produktionen af begemulsion og champignon blev efterhånden fortrængt af stribeproduktionen. Jørn 12. Interview. 13. Langelands Avis, 26. februar Interview. 15. Interview. 19

21 Forskellige typer håndsko til manuel udlægning af stribemasse opstillet ved lastbil fra Langelands Kemiske Fabriker. Logoet på bildøren med en zebra og en fodgængerovergang var Cleanosols logo. Thorup fortæller:»driftslederen var rigtig glad, da man holdt op med champignon, så skulle han ikke op og plukke kl. tre om morgenen de skulle jo plukkes lige på det rigtige tidspunkt.«16 Udlægningen af striber tog fart i løbet af 1960 erne i takt med udbygningen med motorveje og broer det store H. Det store H og lovgivningen Det store H blev den mest afgørende forudsætning for LKF s succes og position. Både selve H et og de mange tilkørselsveje var et stort tænkt net af motorveje med rødder i mellemkrigstidens trafikplanlægning: En overordnet motorvej gennem Jylland og én over Sjælland, Falster og Lolland forbundet med en tværgående forbindelse mellem Vest- og Østdanmark. Det store H var udtænkt af vejentreprenører før krigen, men blev først realiseret i ful udstrækning i årene efter. 16. Interview. 20

22 LKF s afstribning af det store H eller dele af det blev indgangen til succes. Vejmarkering var kommet på den politiske dagsorden i 1950 erne i takt med den stigende biltrafik og et stigende antal trafikulykker. Noget måtte gøres, og bekendtgørelse nr. 225, af 1. juli 1955 om vejmarkering m.v. fra Ministeriet for offentlige Arbejder gjorde noget ved det, men det tog tid, og mange var skeptiske. Vejstriber lød som noget fra et eventyr for børn, men striberne var ikke så eksotiske, som de lød. De havde et konkret praktisk formål, nemlig at øge trafiksikkerheden. Trafikulykkerne steg selv i fodgængerfelter. I formiddagsavisen BT hed det:»til bekæmpelse af ulykker i fodgængerfelter har en svensk fabrik opfundet zebrastribede fodgængerfelter, der lyser, når bilernes lyskegler rammer dem. En dansk fabrikant, Carl Johansen, Longelse på Langeland, har taget ideen op. Han vil i morgen forelægge ideen for Københavns færdselschef, politiinspektør Groes-Petersen.«17 Frede Hansen fortæller om starten på LKF s entreprenørvirksomhed:»man tog ud og lavede forsøg med striber i København og Birkerød og forskellige andre kommuner. Så fik LKF til opgave at lave et stykke motorvej på Fugleflugtslinjen. Svenskerne fra Cleanosol kom over og hjalp os i gang. Det var et større projekt og Cleanosol kom med maskiner, som vi ikke havde dengang. Fugleflugtslinjen fra Maribo til Rødby var blandt de første motorvejsstrækninger, der blev anlagt, og der lagde LKF striber på. Min bror Poul var med til det. Han var ansat i LKF fra starten.«18 Ministeriet og Vejdirektoratet stod bag udbygningen af det store H, hvis ene ben Fugleflugtslinjen blev markeret med LKF s nye vejstriber og indviet i maj Det blev i bogstavelig forstand en flyvende start for LKF. Fugleflugtslinjen skulle forbinde Danmark/ Skandinavien med det europæiske kontinent, og den og resten af det store H skulle med diverse tilkørselsveje blive en væsentlig indenlandsk forudsætning for LKF s ekspansion. De nye vejstriber var teknologisk overlegne i forhold til de hidtil påmalede vejstriber: De tørrede på et til to minutter malingen på et par timer. De havde en holdbarhed, der var ca. seks gange større end malingens. De var kun ca. tre gange så dyre som maling. Trods fordelene forholdt de lokale danske vejmyndigheder sig mere tøvende over for de nye vejstriber end de tilsvarende myndigheder i nabolandene. Det blev udgangspunkt for en dobbelt forretningsstrategi i LKF: Eksport af vejstriber. Etablering af egen entreprenørafdeling. Vejmyndighedernes tøven over for den nye teknologi var dels strukturelt, dels teknologisk betinget. Vejmyndigheden var delt mellem kommuner, amter og det overordnede statslige Vejdirektorat. De forskellige myndigheder arbejdede hver for sig. Kommunerne tog sig af de mindre kommuneveje mens amternes vejvæsner stod for de overordnede amtsveje. Vejdi- 17. BT, 9. januar Interview. 21

23 »Den overskårne Renault«i aktion på hovedvej 18:»Beboerne i Fredericias opland kan i disse dage se en mærkværdig maskine køre rundt på hovedvej 18 mellem Fredericia og Vejle. Ved nærmere eftersyn viser det sig at være en ældre Renault 4 CV, der er skåret midt over og malet orangefarvet.«dagbladet 6. juli 1964 rektoratet stod for den landsdækkende trafikplanlægning som fx Fugleflugtslinjen. Helt frem til omkring 1980 arbejdede LKF hovedsageligt for kommunerne og Vejdirektoratet, mens amterne, der havde deres egne vejvæsener, med enkelte undtagelser selv stod for afstribningen og typisk benyttede maling. LKF s entreprenørafdeling Mange af de mindre kommuner havde ikke kapacitet, hverken teknologisk eller økonomisk, til at udlægge vejstriber. Det var en del af baggrunden for LKF s entreprenørafdeling, der blev etableret i I skrivelse af 16. april 1964 fra politimesteren i Rudkøbing fik LKF tilladelse til at benytte en vejafstribningsmaskine, der var blevet afprøvet af bilinspektøren i Faaborg den 14. og 15. april Bemeldte motorredskab bestod af en undervogn og bageste del af karrosseriet med motor fra en Renault 4 CV»en overskåret Renault«der var plomberet til en maksimal hastighed på 30 km/t. Efter godkendelsen af denne vejafstribningsmaskine fik LKF eneret på at»nedlægge vejstriber«i Vejle Amt.»Den overskårne«, kaldet en udlæggermaskine, kunne præstere ca. otte km om dagen:»de såkaldte vejstriber markeres af det langelandske firma med en hvid harpiksmasse, der tørrer i løbet af et minut. Herved opnår man den fordel, at vejfarende straks kan passere over de steder, hvor striberne er lagt modsat de malede striber, hvor det er nødvendigt at foretage betydelige afspærringer i et par timer Harpiksmassen lægges i en tykkelse af ca. to millimeter, og fabrikken garanterer en holdbarhed på tre til fem år. Materialet er ca. tre gange så dyrt som malingen for enhedsprisen, men til gengæld er holdbarheden en halv snes gange større.«19»den overskårne Renault«havde et svensk forbillede men blev designet og opbygget på Hammerums Maskinfabrik i Rudkøbing. Den er et eksempel på den frugtbare vekselvirkning mellem Hammerums virksomheder. Frede Hansen fortæller:»hammerum og Sønner havde en maskinfabrik i Rudkøbing. Den lavede de håndsko, der skulle bruges til udlægning, og vi fik lavet en maskine på fabrikken. 19. Dagbladet

Fint besøg. Direktør Ole Rask

Fint besøg. Direktør Ole Rask udtalte brandinspektør Erik Schou:»Var branden sket om natten, var tagkonstruktionen formentlig gået til i den kraftige blæst.«det var ikke noget voldsomt indgreb i produktionen, selv om det selvfølgelig

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen En glad Erik Fogh Nielsen. Billedet er taget ved den sidste Pinseudstilling Erik Fogh Nielsen deltog i.

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sdr. Harritslev Mejeri mejeriudsalget til venstre.

Sdr. Harritslev Mejeri mejeriudsalget til venstre. Lene Jakobsen Der har altid været noget fascinerende ved mejerier, og for mig specielt Sdr. Harritslev, som altid har været et privatmejeri. Jeg er årgang 1948, så det første, jeg husker, er fra midt i

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Reportage sponsorer. DM3 i Næstved.

Reportage sponsorer. DM3 i Næstved. Reportage sponsorer. DM3 i Næstved. Årets to første afdelinger af DM for nitro og large scale var vejret ikke med kørere. Det var regnfuldt, men denne weekend sidst i juni måned var vejret varmt og solrigt.

Læs mere

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Tekst: Karen Grøn, Sys Matthiesen Illustration og layout: Stine Sørensen Redaktør: Thomas B. Wilckens Bogen er sat med Arial Designeventyr Lær og leg med

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Testkør Ny Eurocargo. Nu med automatisk gearskift.

Testkør Ny Eurocargo. Nu med automatisk gearskift. Over 11.000 modelvarianter & markedets længste serviceintervaller. Ingen lastbil har vundet så mange priser, som Iveco Eurocargo siden den første udgave ramte vejene i starten af 90 erne. Vinderkursen

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

En opfinder bliver til.

En opfinder bliver til. En opfinder bliver til. Hvad er en opfinder, hvem er opfindere, hvordan bliver man opfinder, hvordan ser en opfinder ud? Det er nogle af de spørgsmål mange går og tænker på igennem livet. Der er ikke et

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Safety Rider. Safety Rider fartdæmper 40 km/t. 2 www.daluiso.dk. - trafiksikkerhed for livet

Safety Rider. Safety Rider fartdæmper 40 km/t. 2 www.daluiso.dk. - trafiksikkerhed for livet Fartdæmpere m.m. 1 - trafiksikkerhed for livet Safety Rider Safety Rider er en typegodkendt fartdæmper, beregnet til nedsænkning af hastigheden til max 40 km/t. De flade kanter forhindrer et kraftigt stød,

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter? Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Prædiken til søndag den 23. august 2015. Søndagen som også hedder den 12. søndag efter trinitatis. Ordene i dag handler om ikke at se og høre og tale.

Prædiken til søndag den 23. august 2015. Søndagen som også hedder den 12. søndag efter trinitatis. Ordene i dag handler om ikke at se og høre og tale. Prædiken til søndag den 23. august 2015 Søndagen som også hedder den 12. søndag efter trinitatis. salmer: 392, 564, 538, 367 Ordene i dag handler om ikke at se og høre og tale. At blive ramt af stumhed,

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Rangering ved Saftstationen

Rangering ved Saftstationen I roebanens spor Rangering ved Saftstationen Roebanerne Lidt forhistorie om roeproduktion Produktionen af roesukker startede i Danmark i 1873, men allerede året før forsøgte man en produktion i nærheden

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen StilladsInformation nr. 87 - juni 2008 side 9 manden Navn: John Andreasen, John And eller John Anderledes Bopæl: Hvidovre Alder: 45 Start i branchen: Starten af 1983 Nuværende firma: JG Stilladser, København

Læs mere

Kan det tegnes, kan det laves

Kan det tegnes, kan det laves Kan det tegnes, kan det laves Der er ingen begrænsninger, hvis man vælger teknologien rapid prototyping til sine modeller og prototyper (se nederst fakta om teknologien). Men det betyder ikke, at modellen

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

side 9 manden flemming Dupont StilladsInformation nr. 59 - november 1999 - et jubilæumsportræt Alder: 53 Start i branchen: 1974 Solrød Stilladser

side 9 manden flemming Dupont StilladsInformation nr. 59 - november 1999 - et jubilæumsportræt Alder: 53 Start i branchen: 1974 Solrød Stilladser StilladsInformation nr. 59 - november 1999 side 9 manden flemming dupont - et jubilæumsportræt Navn: Bopæl: flemming Dupont dragør Alder: 53 Start i branchen: 1974 Firma: Solrød Stilladser Den 30. september

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

1. Trafikken før 1953

1. Trafikken før 1953 1. Trafikken før 1953 Rutebiler fra I/S Møens Omnibusser i Damsholte omkring 1925. (Postkort) Fra Møn til omverdenen Fra gammel tid kom man til og fra Møn med postforbindelser, der havde diligencelignende

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation Den tidlige historie 2 Oms 3,9b 00 erne 3 Finanskrisen i 2008 4 Organisation 5 Sanistål i udlandet 6 Tidslinje 7 1 Den tidlige historie Saniståls historie kan føres tilbage til

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

4. generation fører forretningen videre

4. generation fører forretningen videre 1981 2011 4. generation fører forretningen videre 1 Splinterny rustvogn VEJEN: Møbelhandler Søren Fischer Viig, som også driver Fischers Begravelsesforretning i Vejen og P. Brøggers Begravelsesforretning

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere