Nyt off-gasmålesystem. optimering af bundbeluftning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt off-gasmålesystem. optimering af bundbeluftning"

Transkript

1 Nyt off-gasmålesystem til optimering af bundbeluftning 2015

2 Titel: Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning Redaktion: Peter Andreasen (DHI) Udgiver: Naturstyrelsen Foto: Peter Andreasen År: 2015 ISBN: Naturstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Naturstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Naturstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Naturstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

3 Indhold Forord 4 Sammenfatning 5 Optimering og energibesparelser ved brug af off-gas målinger 6 Summary 7 Optimization and energy saving using off-gas measurements 8 1. Indledning og baggrund 9 2. Behov for data om beluftningssystemer Måling på beluftning er vigtig Off-gasmålinger Anvendte forkortelser og deres betydning Optimeret drift af beluftningsudstyret Sønderborg Renseanlæg - Udskiftning af beluftningssystem Juelsminde Renseanlæg - Rengøring af diffusorer Boeslum Renseanlæg - Årlig rensning af diffusorer Holstebro Renseanlæg - Rengøring med syredosering til diffusorer Herning Centralrenseanlæg - Revurdering af blæserstyring og døgnvariation i αsote Egå Renseanlæg med variation i iltudnyttelsen og optimeret beluftning efter NO Optimering ved brug af off-gasmålere Kriterier for at forbedre beluftningssystem Ændringer af iltningseffektiviteten Energiforbrug til beluftning Konklusion Litteraturliste 34 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 3

4 Forord Der bliver i dag stillet store krav til effektivitet i forsyningsselskaberne. Energiforbruget er en væsentlig parameter, og ingen anlæg kan i dag forvente at blive energineutrale eller få lave nøgletal for energiforbruget per PE med mindre, at beluftningen er effektiv. Det er ikke enkelt at få viden om beluftningens effektivitet, der er behov for nye målinger for at få tal for funktionen herunder energiforbruget per kwh, som forsyner renseprocesserne med ilt. Sønderborg Forsyning, Hedensted Spildevand, Herning Forsyning, Stjernholm og DHI har fået støtte fra MUDP til at vurdere anvendelsen af off-gasmålinger til at tilvejebringe konkrete data for effektiviteten af bundbeluftning, som er det mest udbredte beluftningssystem i Danmark og i udlandet. 4 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

5 Sammenfatning Beluftningens energiforbrug udgør 40-70% af et renseanlægs samlede energiforbrug, hvilket bør gøre processen til en af de vigtigste for ejerne at have viden om og være sikker på rent faktisk er effektiv. Tendensen i 2015 er, at forsyningsselskaberne arbejder mod at have et lavt energiforbrug og dermed, at større renseanlæg fremover vil være bundbeluftede anlæg. Driftspersonalet har sædvanligvis begrænsede data om deres systems effektivitet. De har indikationer i form af lave nøgletal såsom energiforbrug per person, kwh/pe/år, og lavt procentvis forbrug til blæserne (% el til blæser af samlet effekt forbrug). Den eneste måde at få viden om effektiviteten på er, at opsamle og måle på den luft, som har leveret ilt til processen ved opstigning fra diffusorerne. Det kaldes en off-gasmåling, som giver driftspersonalet information om udnyttelsen af den ilt, som er tilført diffusorerne under procesforhold (benævnt OTE), og αsote, som er OTE omregnet til standard iltkoncentration 0 mg ilt/l. Flowmålinger af luftmængden og effektmålinger på blæserne sammen med iltudnyttelsen indgår i beregninger af energieffektiviteten - kg ilt/kwh under procesforhold. Iltudnyttelsen skal vurderes i forhold til boblernes stigehøjde. Beluftning i en dybere tank kan levere en højere iltudnyttelse end i en mindre dyb tank. Off-gasmålere kan ligeledes levere oplysninger om tilført ilt per m3 luft (OTR og αsotr). Det er nu muligt at købe en sensor, som leverer data om effektiviteten af beluftningen ud fra off-gasmåling. Projektet bygger på målinger, som stammer fra off-gasmålere udført hos projektets partnere. Alle har afprøvet off-gasmåling som metode til at opnå viden om bundbeluftning. Nedenstående figur opsamler anvendelsen af off-gasmålinger til optimering af vedligehold, maskiner og styring af bundbeluftningssystemer og deres effektivitet. Figur 1 Områder med et potentiale for optimering er vist i cirklerne. I firkanterne er angivet parametre, der kan opstilles kriterier for ved en optimering. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 5

6 Optimering og energibesparelser ved brug af off-gas målinger Hvilke forventninger kan man have til energibesparelser ved brug af off-gasmålinger enten i form af spotmålinger eller on-line målinger? Der vil så godt som altid kunne findes mindre forbedringspotentialer for energiforbruget til beluftning på 10%, og i dette projekt er der målt forbedringer over 50%. Potentialerne er altid anlægsspecifikke men baseret på de resultater der er fremkommet i forbindelse med nærværende projekt forventes, at det ligger mellem 10 og 50%. Generelt er beluftningssystemer ikke drevet, styret eller konstrueret energioptimalt. I det følgende har vi baseret på erfaringer fra projektet opstillet besparelsespotentialerne for fysisk rengøring, syretilsætning, udskiftning af udstyr og forbedret styring. Der er kun tale om få anlægsspecifikke eksempler, men DHI har i kampagnemålinger målt på andre anlæg med tilsvarende talstørrelser og effekter. Derfor er der ikke tale om usædvanligt positive eksempler. Tiltag Effekt Energibesparelse via reduceret luftflow, ca Bemærkninger Udskiftning af ikke effektivt beluftningssystem Rengøring Syredosering Ændret beluftningsstyring Øget αsote Lavere Wh/Nm3/m Øget αsotr Øget αsote Øget αsotr Øget αsote Øget αsotr (reduceret modtryk forventet men ikke registreret) Øget OTE Øget AOTR per døgn 40% Anlægsspecifikt 10-70% Anlægsspecifikt og variation med luftflow 20% Anlægsspecifikt OTR øget med op til 90%, da luftflowet øges sammen med OTE 20% Anlægsspecifikt Såfremt der på renseanlæggene opstilles mål for effektiviteten af iltningsprocessen, vil det med stor sandsynlighed resultere i energibesparelser. Såfremt der opstilles et mål om αsote > 4-5 %/m, og et energiforbrug på blæseren lavere end 4,5 Wh/Nm3/m stigehøjde, er omtrent det højeste der vil kunne opnås med de teknologiske løsninger der findes på markedet i dag. Kriterier for et forbedret beluftningssystem Et effektivt beluftningssystem til et aktiv slamanlæg med αsote/m på 5%/m kan have et energiforbrug omkring 12 kwh/pe/år til beluftning, mens et mindre effektivt system med lavere αsote/m på 2,5% og mindre effektiv blæser kan have et forbrug på omkring 30 kwh/pe/år. Sidstnævnte specifikke energiforbrug er i samme størrelsesorden som ved anvendelse af overfladebeluftere. Energiforbruget stiger således kraftigt såfremt, at systemet ikke er effektivt. Når αsote bliver mindre end 2% bør man overveje at udskifte diffusorerne, Dersom blæsernes energiforbrug (tilført effekt) er større end 5-5,5 Wh/Nm3/m bør blæserinstallationen tilsvarende genovervejes. Falder iltudnyttelsen over tid mere end 10-20% bør årsagen undersøges, da energiforbruget stiger tilsvarende. 6 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

7 Summary Aeration of activated sludge accounts for 40-70% of the total energy consumption at wastewater treatment plants. With this consumption, it is important for the operator to know the efficiency of this process. The tendency in Denmark in 2015 is that utilities aim at having a low energy consumption, and this results in choosing technology of fine bubble aeration which has the lowest energy consumption. Operators have limited data of the efficiency of their aeration system. Usually they have indications only of performance key figures such as kwh/pe/year (PE person equivalent) and a low percentage of aeration consumption relative to total consumption. Collection of air at the water surface and measuring the amount and oxygen content is the only way to get information about the efficiency of the aeration system. The method is named off-gas measurement and it delivers data of oxygen transfer efficiency (OTE), which is the percentage of the oxygen supplied to the diffusors that is delivered to the process during the travel of bubbles from the diffusors to the surface. Oxygen transfer rate (OTR) is calculated from OTE and airflow, which gives an important key figure, kg O2/kWh under process condition. Both OTE and OTR can be calculated to process standard condition with no oxygen in the water and αsote and αsotr are obtained. OTE depends on the distance from the diffusor to the surface. Aeration in a deep tank delivers more oxygen than in a shallow tank. OTE/m and αsote/m are important to know and follow over time. Physical and chemical cleaning of diffusors can be implemented if OTE becomes too low. Other optimization factors are shown below. Items that can be optimized are shown in circles. The data to be used for evaluation of optimization potential is shown in boxes It is now possible to implement a sensor that delivers these important data, and measures the efficiency of the aeration. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 7

8 Optimization and energy saving using off-gas measurements What are the expectations to energy savings using off-gas measurements, either as spotmonitoring or as online measurements? In most cases you will be able to identify minor improvement potentials for energy consumption of aeration of 10%, and in this project improvements exceeding 50% have been identified. Potentials are always plant specific, but you may expect between 10 and 50%. Generally, aeration systems are not operated, controlled or constructed with a view to energy optimization. It is not possible without measuring to state efficiency figures. In the following based on experiences from the project we have listed saving potentials for physical cleaning, acid dosing, replacement of equipment and improved control. It is based on a few plant specific examples, however, result from measuring at other locations shows corresponding figures and effects. Initiative Effect Energy saving by reduced air flow ca Remarks Replacement of non-efficient aeration system Increased αsote Lower Wh/Nm3/m Increased αsotr 40% Plant specific Cleaning Acid dosing Modified aeration control Increased αsote Increased αsotr Increased αsote Increased αsotr (lowe back pressure expected but not registered) Increased OTE Increased AOTR per døgn 10-70% Plant specific and variation with air flow 20% Plant specific OTR increased by up to 90% since air flow increases with OTE 20% Plant specific Setting up goals for aeration efficiency and starting to measure efficiency by off-gas measurements will most likely result in energy savings. Setting up a target of αsote > 4-5 %/m and energy consumption of less than 4.5 W/Nm3/m will be hard to comply with for most current aeration systems. Criteria for an improved aeration system An effective aeration system of blower and diffusers having an αsote/m of 5%/m can obtain a specific energy consumption of 12 kwh/pe/y, whereas a less effective system having αsote/m of 2,5% and a less effective blower might have a specific consumption of 30 kwh/pe/y. The energy consumption increases significantly if the system is inefficient. There is a need for evaluating an exchange of diffusers when αsote is less than 2%/m. In case the electricity consumption for aeration is more than 5-5,5 Wh/Nm3/m the aeration system ought to be reevaluated. If the aeration efficiency is reduced more than 10-20% over time the cause for this should be evaluated as the energy consumption will increase correspondingly. 8 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

9 1. Indledning og baggrund Nærværende rapport indeholder en fremstilling af resultaterne opnået i forbindelse med projektet Nyt off-gasmålesystem til optimering af bundbeluftning. Projektet er støttet af Naturstyrelsen, og de enkelte forsyninger har indkøbt og installeret off-gasmålere med tilhørende dataopsamling i deres SRO systemer. Projektdeltagerne er: Herning Vand A/S Hedensted Spildevand A/S Sønderborg Forsyning A/S Aarhus Vand A/S Stjernholm A/S DHI Hovedformålet med projektet er at undersøge optimeringspotentialet ved at anvende offgasmåler i driften af aktiv slamanlægs bundbeluftningssystem. Projektets mål kan opdeles i følgende delspørgsmål. Tabel 1 Delmålene kan samles i to hovedgrupper: Vedligehold og styring Optimeret drift og vedligehold af beluftningsudstyret Hvornår skal diffusorer udskiftes Hvornår bør diffusorerne rengøres og herunder syredosering til luften I hvilken grad påvirker slamkoncentrationen iltoverførslen fra bobler til vandfasen Kan omrører og den hastighed de forårsager optimere iltoverførslen Optimeret styring af beluftningsudstyret Hvordan måler man, at iltudnyttelsen og dermed energiudnyttelse kan optimeres Tyder et uændret tryk fra kompressoren over tid på god virkningsgrad Skyldes driftsproblemer i form af høj ammoniumkoncentration eller lav iltkoncentration en dårlig iltoverførsel (overfladeaktive stoffer) eller høj belastning Hvorledes kan off-gasmålinger indgå som parametre i en optimeret styring af kompressorer og ventiler, samt i en styring af de biologiske processer Det er væsentligt at skelne imellem en optimeret iltudnyttelse med baggrund i processer og deres styring, og iltudnyttelsen i forbindelse med vedligehold. Optimeret drift af beluftningsudstyret har fokus på vedligehold af diffusorer, herunder opstilling af kriterier for rengøring og udskiftning. Optimeret styring af beluftningsudstyret har fokus på at forøge iltudnyttelsen samtidig med et lavt energiforbrug per tilført Nm3 luft. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 9

10 2. Behov for data om beluftningssystemer Har driftspersonalet data for deres beluftningssystemets effektivitet? Her er svaret nej. Driftspersonalet har alene indikationer i form af lave nøgletal såsom kwh/pe/år og lavt procentvis forbrug til blæserne (% el til blæser af samlet effektforbrug). Eksempelvis kan energiforbruget under normal drift stige med 30%, uden at det er muligt at give forklaring. Den iltkoncentration der anvendes til at styre efter er fastholdt, men blæserne bruger 30% mere effekt uden årsagen umiddelbart kan afklares. Det kan skyldes øget belastning, tilstopning eller tilledning af stoffer som mindsker iltoverførslen. Figur 2 Systemet har med samme styring og iltsetpunkt øget energiforbruget med 30%. Hvad er årsagen? Belastningen steget? Tilstoppede diffusorer? Overfladeaktive stoffer? De fleste forsyningsselskaber har købt et iltningssystem bestående af blæser og bundbeluftning, som har funktionskrav til iltningskapacitet og iltoverførsel i rent vand. Leverandøren har ofte stillet garanti for iltningseffektiviteten i form af kg ilt/kwh i rent vand i et eller to forudbestemte driftspunkter f.eks og Nm3 luft/time. Det er en god garanti at få og der kan laves eftervisning med en rentvandstest. Testen er ret krævende at udføre og bliver ofte købt som en éngangsydelse hos et specialistfirma. Efter en test har man data for, om leverandøren har levet op til garantistillelsen. Måling af itningseffektivitet (kg ilt/kwh) kan sammenlignes med afstanden, som en bil kan køre per liter brændstof. Er målingen foretaget under standardbetingelser svarer det til den afstand bilen kører på en standard rute og med ens betingelser for alle producenter. Spildevandsrensning er ikke en rentvandsproces. Tværtimod er der slam og spildevandsstoffer i vandet, som reducerer iltoverførslen ganske meget sammenlignet med iltning i rent vand. Iltningseffektiviteten under procesforhold vil generelt være halveret sammenlignet med effektiviteten i rent vand, og energibehovet i kg ilt er tilsvarende mindst fordoblet. Uden vedligeholdelse vil iltoverførslen blive reduceret væsentligt med alderen af diffusorerne, idet membraner i beluftningssystemet stopper til og bliver stive med tiden. Nogle diffusorer kan næsten opnå fuld iltningseffektivitet efter vedligehold, mens andre skal skiftes efter nogle års drift. Derfor er det stort set umuligt at vedligeholde systemet optimalt, hvis ikke der udføres målinger. 10 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

11 2.1 Måling på beluftning er vigtig Der er adskillige grunde til, at måling på et beluftningssystem er vigtig: 1. Det er målinger på en af de vigtigste processer i renseanlæg, da beluftning tilfører den helt nødvendige ilt til renseprocesserne. 2. Beluftningens energiforbrug udgør 40-70% af et renseanlægs samlede energiforbrug med tilhørende høje omkostninger. 3. Lovgivningens krav om effektiv drift med lave omkostninger gør beluftning til en af de vigtigste processer at have effektivitetsdata for. 4. Beluftningens effektivitet skal kunne dokumenteres og kontrolleres for at undgå at energiforbruget hertil stiger. 5. Luftforsyningens energiforbrug bestemmes af luftmængden. En ineffektiv processtyring, herunder blæserstyring, kan ødelægge et anlægs nøgletal på trods af effektive diffusorer. Aktiv slamanlæg styres i dag hovedsageligt ved hjælp af ammonium- og nitratsensorer i kombination med iltmålinger. Det giver gode muligheder for at styre kvælstoffjernelsen; men sensorerne giver ikke information om, hvorvidt beluftningsudstyret er effektivt. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 11

12 3. Off-gasmålinger Den eneste måde at få tal for bundbeluftningens effektivitet på er ved at opsamle den luft, som har passeret vandfasen og analysere på den. Ved at placere en måleenhed direkte på vandoverflade, kan man opsamle den luft er til overs fra de luftbobler, som har leveret ilt til det aktive slam ved opstigning fra diffusorerne til overfladen. Målinger på denne luft kaldes offgasmålinger. Den kan give driftspersonalet information om udnyttelsen af den ilt, som er tilført diffusorerne under procesforhold. Off-gasmåling er en kendt teknik til måling på beluftningsudstyr. Teknikken er ikke udbredt, heller ikke i Danmark. Det kan skyldes, at der er få aktører på markedet, som anvender eller leverer off-gasmåleudstyr. Måleudstyret har specielt tidligere krævet hyppig kalibrering, og derfor alene været anvendt i forbindelse med målekampagner, hvor man i en kort periode foretager målinger. Iltmålere og flowmålere er blevet langt mere stabile, og derfor kan producenter i dag sælge stabile off-gasmålere til kontinuerlig drift, der kræver forholdsvis begrænset vedligeholdelse for at måle. En anden væsentlig årsag til den begrænsede anvendelse er begrænset baggrundsviden om beluftningssystemer. Tidligere har iltning ofte været styret som simpel tænd og sluk styring for en mekanisk rotor eventuelt med to hastigheder. Dermed er viden om fintboblet bundbeluftning ikke så udbredt. Off-gasmålinger bliver anvendt til måling af iltning under procesforhold, som er de faktiske driftsforhold iltningsprocessen foregår ved, se figur 3. Dermed adskiller den sig fra rentvandstest, som udstyrets specifikationer er leveret med. Der er ganske stor forskel mellem de to målinger, og omregning mellem de to metoder er vanskelig. Figur 3 Kampagnemåling med off-gasmåler på Skagen Renseanlæg. Producenterne får enten oplyst eller må antage en såkaldt alfafaktor, som korrigerer for iltning i rent vand til iltning i spildevand med aktiv slam. Figur 4 illustrerer, hvorledes iltoverførslen fra bobler foregår, og hvordan den delvis forbrugte luft opsamles på overfladen, hvorefter den kan blive analyseret. Ilt (gas) fra en luftboble diffunderer ud og opløses i et vandlag omkring boblen. Det iltede vandlag (vandopløst ilt) rives af ved boblens opstigning, og vandlaget blandes med det øvrige vand og forsyner bakterier med 12 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

13 vandopløst ilt. Figur 4 Bobler stiger op fra fint boblet diffusorer (nederst venstre) og den resterende luft bliver opsamlet på overfladen og analyseret (øverst venstre). Boblerne har leveret 5-30% af den tilførte lufts iltindhold (højre). Stigehastigheden er for en isoleret boble omkring 0,3 m/s. Stor lufttilførsel kan give en ekstra opadgående hastighed, som mindsker opholdstiden og iltudnyttelsen. Man kan naturligvis ikke se boblerne under vandet i en aktiv slamtank, og derfor er Figur 4 en illustration med bobler i rent vand under vandoverfladen, mens off-gasmåleren er på overfladen. Hvis man måler på iltoverførslen i rent vand og under procesforhold, kan man beregne en såkaldt alfafaktor (α) som kan variere fra 0,1-1. Faktoren angiver den reducerede iltoverførsel under procesforhold. mg ilt Iltoverførsel procesvand, 0 α = l mg ilt Iltoverførsel rent vand, 0 l α-faktoren er alene forårsaget af forskellen mellem iltning af spildevand/aktiv slam sammenlignet med iltning af rent vand, men ellers under samme betingelser. Beregning af α-faktoren kræver målinger for både rent vand og under forhold. Off-gasmålinger er beskrevet i mange kilder (se f.eks. /1/, /2/). Det er derfor ikke formålet med denne rapport at beskrive, hvordan beregningerne udføres, eller hvordan det anvendte måleudstyr måler og beregner iltudnyttelse, luftflow og iltoverførsel. Formlen for iltoverførslen er vigtig for vurdering af energibesparelser: AOTR OTE*Q*296 g ilt/nm 3, hvor Q er luftflowet. OTE kan ændres med tiden som følge af ælde eller belægninger på diffusormembraner. Dette udtrykkes ved en fouling faktor F, som kan have værdien 0,1-1. Efter rengøring eller syrebehandling af diffusorerne kan fouling faktoren bliver øget, hvormed iltoverførslen tilnærmer sig start situationen uden belægning. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 13

14 Antager vi, at energiforbruget per Nm 3 luft er konstant vil energiforbruget være E=Q,luft*Wh/Nm 3. Det er vigtigt at vide, at falder OTE2 skal luftflowet øges: Q2=Q1*OTE1/OTE2, hvormed energiforbruget øges til med OTE1/OTE2. Eksempelvis falder OTE med tiden 20% stiger energiforbruget mindst til: 20%/16%*Q1=125% af det oprindelige flow, da luftflowet skal ændres med denne faktor. Hvis omvendt OTE stiger f.eks. 20% falder energiforbruget til: Q2=20%/24%*Q1=5/6*Q1, ca.83% af det oprindelige Overordnet måles iltudnyttelse og iltoverførsel ved forskellen mellem ilt tilført til diffusorerne og den ilt, som forlader overfladen. Luftflowet bliver målt og procesbetingelserne omregnet til standard forhold, herunder iltkoncentration 0 mg ilt/l, en atmosfæres lufttryk og en vandtemperatur på 10 eller 20 C. Der er i dette projekt anvendt off-gasmålere fra firmaet Stjernholm A/S, som leverer en offgasmåler til permanent installation. Der er anvendt forskellige tilnærmelser, som bevirker at udstyret kan anvendes kontinuert. Lufttrykket beregnes f.eks. altid som 1 atmosfære, blæserens indsugningsluft har en relativ luftfigtighed på 60%, og off-gassens vandindhold er ca. 100% relativ luftfugtighed. Udstyret omregner ikke til standardbetingelser, blandt andet fordi alfa-faktoren ikke er kendt. DHI har anvendt en modificeret udgave af Stjernholms måler, som er lettere flytbar og beregnet til kampagnemålinger. Derudover har den sin egen database, der kan anvendes til målt relativ luftfugtighed og aktuelt lufttryk. Derudover kan der tilkoble flere iltmålere og andet måleudstyr. Som det fremgår ovenfor er det således i dag muligt at købe/leje udstyr en sensor som giver information om bundbeluftningens ydelse og funktion således, at effektiviteten kan blive vurderet. 3.1 Anvendte forkortelser og deres betydning Det er enklere at skrive forkortelser til de relativt lange navne på faktorer, som indgår i måling på off-gas: OTE: αsote: Oxygen transfer efficiency, % ilt, iltudnyttelse. OTE viser den procentvise udnyttelse af den tilførte ilt til diffusorer Standard Oxygen transfer efficiency. Iltudnyttelse under procesforhold ved 0 mg ilt/l. OTE omregnes til 0 mg ilt/l, % ilt. OTE aftager med stigende iltkoncentration og en omregning til standard iltkoncentration gør sammenligninger enklere. AOTR (OTR): Actual oxygen transfer rate, kg O 2/h/m 2 (kan ved divison med stigehøjden give overførslen per m 3 )- AOTR måler aktuel iltoverførsel hastighed til aktiv slam per beluftet areal. AOTR bliver ofte kaldt OTR. αsotr: Standard Oxygen transfer rate, kg O 2/h/m 2, måler iltoverførselen omregnet til 0 mg ilt/l. Iltoverførsel aftager med iltkoncentrationen i vandfasen og en omregning til standard iltkoncentration gør sammenligninger enklere. AE: αsae: SAE: Aeration effiency, kg O 2/kWh, måler iltningseffektivitet under aktuelle forhold. AE omregnet til 0 mg ilt/l, kg O 2/kWh. AE aftager med iltkoncentrationen og en omregning til standard iltkoncentration gør sammenligninger enklere. Standard aeration efficiency, kg O 2/kWh (standard iltningseffektivitet i rent vand, og standard betingelser). 14 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

15 4. Optimeret drift af beluftningsudstyret 4.1 Sønderborg Renseanlæg - Udskiftning af beluftningssystem Arbejdsmetoden på Sønderborg Renseanlæg har indledningsvis været en kampagnemåling. Efterfølgende er der i forbindelse med dette projekt opstillet en off-gasmåler med tilhørende databasesystem, som har moniteret over en længere periode. Sønderborg Renseanlæg er belastet med omkring PE. Anlægget har tre ens aktiv slamtanke (af typen OCO). Som følge af et højt energiforbrug per PE blev DHI bedt om at foretage en off-gasmåling på bundbeluftningssystemet. Målinger på anlægget viste en iltudnyttelse i form af αsote på under 2% per meter stigehøjde for luften. Den samlede iltudnyttelse var under 10% ved en dybde på 5,5 meter. Ilttilførslen var derudover ikke tilstrækkelig, og der var brug for større kapacitet for at opnå en iltkoncentration på mindst 2 mg/l. Elforbruget var op til 50% højere end, hvad man kan forvente af et nyt effektivt beluftningssystem. Et nyt beluftningssystem blev installeret med optagelige pladediffusorer og med en kapselblæser per aktiv slamtank, hvilket gav en forbedring af renseresultater for ammonium samt ca. 40% energibesparelse til beluftningen og en mere regulerbar luftforsyning. Figur 5 Beluftning i OCO anlæg sker i en ydre halvcirkel og vises med hvide bobler. Anlægget er desuden styret via målinger af ammonium og ilt, som indgår i beluftningsstyringen. Off-gasmåleren, OXxOFF er placeret i udgangen af iltningszonen. En omrører skubber vandet igennem beluftningszonen. Beluftningstanken er usædvanlig, idet iltbehovet, som er størst uden for beluftningszonen, tilføres ved pumpning af aktiv slam igennem beluftningszonen og til resten af aktiv slamtanken, Figur 5. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 15

16 mg/l, % Pumpningen foregår med en omrører. Et stort iltbehov i den øvrige del af tanken kan gøre det nødvendigt at øge iltindholdet op til 6 mg/l i udgangen af beluftningszonen On-line målinger i forbindelse med regn 0 19:12 00:00 04:48 09:36 14:24 19:12 00:00 Tid NH4 NO3 O2 OTE Figur 6 Udvikling i online målinger ved højt tilløbsflow i forbindelse med regnhændelse. Data er fra on-line off-gasmåler og ammonium og nitrat i en af tre procestanke. Offgasmålerens resultater opsamles sammen med SRO anlæggets målinger i en ekstern database til præsentation og beregninger. Figur 6 viser et eksempel, hvor en stigning i belastningen under regn giver en stor stigning i ammoniumkoncentrationen og dermed iltbehovet. Processtyringen mindsker beluftningspauser og øger iltindholdet, som her er målt under off-gasmåleren. OTE, iltudnyttelsen starter ved 24%, som ved øget luftflow i en beluftningsfase falder til 22%. Dette er væsentligt højere end det udstyr, som blev udskiftet, hvor OTE var under 10%. Samling af data, som ses i figur 6, giver et godt grundlag for procesvurderinger. αsote (altså under driftsforhold men ved 0 mg ilt/l) er i størelsesordenen 5-6 %/m stigehøjde, hvilket er en høj udnyttelse, som giver mulighed for et lavt energiforbrug til beluftningen. Nøgletallet for det samlede energiforbrug på anlægget udtrykt som kwh/pe/år var lavt omkring 28. Data er for SRO anlægget, og man skal gøre sig klart, at OTE målinger alene giver mening under beluftning. I de perioder, hvor iltindholdet er 0 mg/l, er der ingen iltning, og OTE tallene skal derfor ikke anvendes i disse perioder. OTE målingen fremkommer ved, at det fortsat er muligt at måle på iltindholdet af den luft, som er opsamlet under off-gasmåler. OTE stiger til knap 30% kl. 15 som følge af, at iltindholdet falder og iltgradienten er mere favorabel for iltningen. Samtidig falder slamkoncentrationen, som dog ikke er vist, da en del af slammet i reaktoren flyttes til efterklaringstanken, hvorved slamkoncentrationen falder i aktiv slamanlægget. Viskositeten bliver mindre, og iltningen forbedres, når slamkoncentrationen falder. Slamkoncentrationen stiger gradvis mod kl. 00, hvilket kan være årsagen til at OTE falder. Off-gasmåleren måler desuden luftflowet af den opsamlede luft, se Figur Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

17 Nm3/h/m Målt luftflow mod blæserens VLT Hz y = 0,2848x - 3,5904 R² = 0, Hz Figur 7 Eksempel på måling i en iltningsperiode opsamlet luftflow mod blæserens regulering i Hz. Off-gasmålingen måler ændringer i luftflowet, som er forårsaget af blæserens ydelse, og regulerer omdrejninger via VLT. Luftflowet udviser relativ stor spredning. En forklaring på variationen for en given frekvens er selve måleprincippet (differenstryk omsat i pitot-rørsberegning til luftflow) og, at boblerne kommer op i større antal i områder, og disse flytter sig rundt i tanken. Denne variation i bobletæthed kan man ofte se på overfladen, hvor boblerne bølger og flytter sig rundt i tanken. I præsentationer kan der med fordel foretages en filtrering af flowsignalet, f.eks. som glidende middel. Der er ikke i projektet gjort yderligere med hensyn til opfølgning af fald i iltudnyttelsen med øget alder. Effektforbruget er ikke øget. Iltningseffektiviteten og effektforbruget vil øges i højt belastede situationer, hvor OTE falder, som følge af højt iltindhold i beluftningszonen. Såfremt vandflowet igennem beluftningszonen øges, vil OTE i beluftningszonen stige på grund af iltkoncentrationen blive lavere end ved lang opholdstid. Et større vandflow vil kræve en større omrører med større effektforbrug. Denne mulighed er sandsynligvis alene relevant, hvis gennemsnitsbelastningen stiger væsentligt. 4.2 Juelsminde Renseanlæg - Rengøring af diffusorer Arbejdsmetoden på Juelsminde Renseanlæg har indledningsvis været kampagnemålinger selvom udstyret har været permanent opstillet. Spildevandet er meget belastet fra en industri, som bevirker at diffusorerne påvirkes, hvilket ændrer iltudnyttelse og dermed falder effektiviteten. Hedensted Spildevand har testet effekten af fysisk rengøring af diffusorer. Iltudnyttelsen er målt med off-gasmåler før og efter rengøring med højtryksspuler. Stigehøjden er 4 meter. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 17

18 Figur 8 Vedligeholdelse af diffusorer, hvor iltudnyttelsen forøges væsentligt ved rengøring med højtryksspuling. Iltudnyttelsen stiger fra 9% til 35% ved højeste luftflow. Årsagen til den gradvise tilstopning (iltoverførslen reduceres med en fouling faktor F) er en industritilledning, hvor stoffer i spildevandet giver udfældninger og biologiske aflejringer på diffusorerne. Et fald i OTE på 5% øger energiforbruget med ca. 30%, da modtrykket stiger i diffusorer og luftrør. αsote er i størrelsesordene 4,5-5,5%/m stigehøjde ved rengjorte diffusorer og falder til 3-4,5 %/m stigehøjde. Tilstopningerne har efterfølgende forårsaget, at typen af diffusorer er udskiftet, og den nye type pladebelufter har mindre tendens til tilstopning, og dermed er behovet for vedligehold mindre. In-line dosering af myresyre er efterfølgende etableret. 4.3 Boeslum Renseanlæg - Årlig rensning af diffusorer Arbejdsmetoden på Boeslum Renseanlæg har været kampagnemålinger. Syddjurs Forsyning har ligeledes testet effekten af rengøringen af rørdiffusorer. Målingerne er udført af DHI. En gang årligt optages diffusorrammerne, ristegods fjernes og diffusorerne rengøres med kost. Stigehøjden er ca. 4 meter. Figur 9 Boelsum Renseanlæg. Effekten af årlig rengøring af diffusorer på αsote. Luftmængden er ikke kendt, men beluftningen øges i trin. 2 er laveste flow og 5 højeste flow. 18 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

19 Årsagen til den gradvise tilstopning (ilt overførslen reduceres med en fouling faktor F) er især ristestof. Iltudnyttelsen øges ikke ved rengøringen ved det laveste beluftningstrin, men øges op til 70% ved det højeste trin, figur 9. Trin 3 og 4 er mest anvendt og rengøringen vil give en forbedring på 23-40% i iltudnyttelsen og mindske effektforbruget ca. 20 og 30%. Rengøringen har således en stor og væsentlig effekt. αsote er 3-4%/m stigehøjde og falder til 2-3%/m. 4.4 Holstebro Renseanlæg - Rengøring med syredosering til diffusorer Arbejdsmetoden på Holstebro Renseanlæg har været kampagnemålinger. Målingerne er udført af DHI. Renseanlægget modtager en betydelig mængde industrispildevand. Gradvist bliver iltningen mindre effektiv og der er behov for en rengøring, som foretages in-line med myresyre. Årsagen til den gradvise tilstopning (ilt overførslen reduceres med en fouling faktor F) er sandsynligvis industritilledning, hvor stoffer i spildevandet giver udfældninger på diffusorerne. Effekten af dosering af myresyre til luftstrømmen til diffusorerne har en væsentlig effekt. Figur 10 αsote for nye diffusorer, 9 månder gamle og 9 måneder gamle efter syredosring til tank 3. Driftstryk og ventilstilling er angivet. Iltudnyttelsen falder knapt 20% efter 9 måneders drift, som næsten stiger til udgangspunktet efter dosering. Stigehøjden er knapt 5 meter, hvorved αsote er i størrelsesorden 4%/m. Før syredoseringen stiger iltoverførslen kun mindre ved øget åbning af luftventilen i manifolden. Ilttilførslen er mindre end behovet. Der tilføres myresyre til luftforsyningen til tanken, hvorefter iltoverførslen αsotr øges ved syredoseringen. Både iltudnyttelsen og luftmængde stiger, og dermed stiger iltoverførslen betydeligt omkring 90%, se Figur 11. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 19

20 Figur 11 Udviklingen i iltoverførslen αsotr, g/m 2 /h efter dosering af myresyre, ventilstilling for manifold og driftstryk er angivet for målingerne. Det er en fælles manifold med et driftstryk, som forsyner fire luftningstanke med luft fra en blæserinstallation. Det er en flowmåling på forsyningsrørene til de fire tanke, som måler, om lufttilførslen er tilstrækkelig; såfremt dette ikke er tilfældet bliver blæsertrykket øget. Flowmålerne lukker ventilen, såfremt luftflowet overstiger det tilladte flow til diffusorerne. 4.5 Herning Centralrenseanlæg - Revurdering af blæserstyring og døgnvariation i αsote Arbejdsmetoden på Herning Centralrenseanlæg har været fast installation af off-gasmåler i en tank, som har været moniteret i en længere periode, og der er udført test for ændret blæser styring. Figur 12 Herning Centralrenseanlæg er et to-trins anlæg med en forrensning af spildevandet inden biologisk rensning i et aktiv slamanlæg. Off-gasmåleren er placeret i en tank i et tanksæt, som driftsmæssigt skifter mellem nitrifikation og denitrifikation. Anlægget har to aktivslam-linjer. 20 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

21 Gennemgang af off-gas data og data for ammonium og nitrat antydede, at beluftningen med fordel kunne optimeres. Der er målt perioder, hvor luftforsyningen ikke kunne følge med iltbehovet, hvilket viser sig i form af stigende koncentrationer af ammonium i tanken. Figur 13 Grafen viser et eksempel på en periode, hvor iltkoncentrationen er lav. OTR er på højre Y-akse, og de øvrige værdier på den første y-akse. Figur viser en periode med høj belastning, hvor beluftningen med fordel kunne reguleres anderledes. Der er en høj OTE, lavt luftflow, men iltoverførslen burde måske kunne være øget ved at øge luftflowet. Iltudnyttelsen er høj, knap 25% til 23%. Mellem kl og 10 øges iltoverførslen væsentligt, idet luftflowet bliver knapt fordoblet. Ammonium er høj i hele perioden, og kunne være reduceret, hvis lufttilførslen var øget tidligere. Data for blæserstyringen viste, at der eksempelvis ved opstart efter beluftningspauser kan optimeres på beluftningen, idet lufttilførslen de første ca. 20 minutter er lav for herefter at blive øget, se Figur. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 21

22 Figur 14 Screendump af on-line styringen, som viser, at luftforsyningen (blå) først stige til 3500 m 3 /time efter ca. 20 minutter inde i en beluftningsfase. Iltkoncentrationen (gul) er lav indtil ca. 20 minutter ind i fasen. En hurtigere opstart af fuld kapacitet i blæserstyringen øgede iltningskapaciteten. Dette mindskede samtidig en stigning i ammonium, som der generel optrådte med den oprindelige styring og som var vanskelig at få reduceret. Iltoverførslen aftager med tilførslen af overflade aktive stoffer. I spildevandet er der overfladeaktive stoffer i form af f.eks. detergenter, og disse bliver sammenmed den øvrige belastningen ikke udledt jævnt men følger den udledningen til kloaksystemet. Off-gasdata viser, at der er vis cyklus i målingerne af OTE og αsote, se Figur. Figur 15 Off-gasmålinger af iltudnyttelsen mod luftflow. Glidende middel af αsote er vist i sort. 22 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

23 Fem dages målinger, Figur, viser, at der er en cyklisk tendens i iltudnyttelsen. I store træk er der tale om nogenlunde ens driftsforhold, selvom der er dage, hvor ilttilførslen er højere, hvilket tilskrives en lidt højere belastning. Både OTE og αsote svinger i en døgncyklus, hvor iltudnyttelsen er størst omkring middag kl. 12. Årsagen til de målte døgnvariationer kendes ikke, men vi antager, at når luftflow tilnærmelsesvis er ens, kan tilledningen af overfladeaktive stoffer, som bremser iltoverførslen fra bobler til vandfasen, være en årsag. Rengøring i industrien sker ofte efter kl. 16, og måske derfor kommer en større tilledning af sådanne overfladeaktive stoffer senere på dagen. Opholdstiden af spildevandet er lang, omkring et døgn, hvorfor effekten varer længe. Stofferne bindes til slammet eller nedbrydes, og effekten er tilsyneladende mindst og αsote højest hen på formiddagen. Det er forventet, at itludnyttelsen aftager med øget luftmængde per diffusor, hvilket leverandører af diffusorer beskriver i deres produktblade, hvor målingerne er udført i rent vand. Under procesforhold for hårdt belastede anlæg vil kurver for αsote mod flowet, figur 16, afhænge af, hvornår på dagen målingerne er taget. Det er således vigtigt, at være opmærksom på, at Alfa-faktoren, som viser ændringen i iltoverførslen ved beluftning i spildevand i forhold til rent vand, ikke er konstant! Svingninger i faktoren kan tolkes som en øget belastning, da der kræves mere luft for at overføre tilstrækkeligt ilt til at holde ilt- eller ammonium-set-punkt. Figur 16 αsote afbildet mod luftflow. Der er to kurver: En for høj iltoverførsel (høj alfa), og en ved lavere iltoverførsel (lav alfa). Figur viser at αsote aftager med øget luftflow, som det er forventet. Der er to kurver, som afspejler effekten om der aktuelt er lav eller høj alfaværdi (overfladeaktive stoffer). αsote varierer relativt meget på Herning Centralrenseanlæg - fra 13-25%. Stigehøjden er 4 meter, hvormed αsote per meter ligger mellem 3 og 6%. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 23

24 4.6 Egå Renseanlæg med variation i iltudnyttelsen og optimeret beluftning efter NO 3 - Arbejdsmetoden på Egå Renseanlæg har været en fast installation af off-gasmåler, som er moniteret over længere tid. Off-gasmåleren er flyttet således, at det har været muligt at måle i alle fire tanke. Off-gasmålinger er sammenkoblet med SRO anlæggets øvrige monitering. Der er udført flere test over en længere driftsperiode. Egå Renseanlæg er et aktiv slamanlæg med en kapacitet på PE. Anlægget har bundbeluftning i fire beluftede tanke. Vandet løber fra tank 4 til tank 1, hvor der er udløb. Figur 127 Screen dump fra SRO anlægget på Egå Renseanlæg. Der er tilløb i tank 4 og udløb i tank 1. Anlægget har både en anaerob tank og en hydrolysetank til sikring af biologisk fosforfjernelse. Anlæggets tank 4 er betydeligt hårdere belastet end tank 1. Tank 4 er altid beluftet og ammoniumkoncentrationen er sædvanligvis højere end 10 mg NH 4 + /l. Styring efter nitratindholdet i de øvrige tanke sikrer kvælstoffjernelsen. Antallet af diffusorer er dobbelt så højt i tank 1 og tank 4. Luftforsyningen består af en kombination af blæsere, som giver et stort reguleringsområde fra lavt og til højt flow. 24 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

25 Figur 13 Fem døgns måling af OTE i tank 1 med fastlåst luftflow viser en klar cyklus i data, øverst. En døgnkurve er vist nederst. Iltudnyttelsen er højest mellem kl. 07 og 09 og lavest lidt før midnat. Iltindholdet er lavt, hvorfor OTE og αsote er næsten ens. Iltudnyttelsen αsote varierer fra 14-17% i tank 4 og stiger til 22-34% i tank 1. Forskellen kan tilskrives en forventet større koncentration af overfladeaktive stoffer i tank 4. αsote per m stigehøjde (5,3 m) varierer fra 2,6 til 6,4%/m. Tank 1 har en mere karakteristisk form med aftagende iltudnyttelse med øget flow. I tank 2 er kurveforløbet vandret, hvilket måske skyldes, at antallet af diffusorer er færre, hvormed belastningen per diffusor er højere. Der er ligeledes forskel på, hvor i døgncyklussen målingerne er taget (høj eller lav alfa). Figur 14 Eksempel på variation af SOTE mod luftflow for tank 1 og tank 2. Aarhus Vand har evalueret mulighederne for en optimering af energiforbruget ved at kunne øge iltforbruget i de tanke med de højeste iltudnyttelser, dvs. i tank 2-4. Vurderingerne er, at der kan opnås en højere OTR, men der er ikke taget højde for de procesmæssige parametre Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 25

26 som ammonium og nitrat, hvorfor f.eks. fuzzy- regulering af OTE alene uden hensyntagen til processerne ikke er realistisk. Indstilling af reguleringen af ammoniumstyringen giver derimod en optimeringsmulighed, idet reguleringen bliver blødere og en stigning i ammonium resulterer ikke i en tilsvarende hurtig opregulering af luftmængden. Der er for tank 1 og 2 vurderet en reduktion op til 20%, figur 20. En hurtige regulering f.eks. i form af øget iltsetpunkt ved en stigning i ammonium er ikke den bedste løsning, og en betydelig overiltning er forventet. Figur 20 Reduktion af luftforbrug i tank 1 og 2 efter ændret styring mod mere blød regulering af iltningen. Det er ikke lykkedes at opstille en on-line styring, som inkluderer OTE, hvilket måske ikke er så overraskende, når man tager i betragtning at on-line styringer baseret på ammonium, nitrat og ilt er meget enkle. Der er behov med mere erfaring og test med en kombination af OTE-, og ammonium- og nitratmålinger. Modtrykket, som er nødvendigt for at levere den luft, som styringen åbner for, stiger kun lidt med tiden. Ændringer i anlæggets konfiguration har gjort, at der ikke er vurderet en større stigning i form af nødvendigt driftstryk, mbar/år. Diffusorerne viser ikke tegn på behov for rengøring eller syrebehandling. 26 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

27 5. Optimering ved brug af offgasmålere Indledningsvis skal det nævnes, at der ikke findes publicerede artikler, som systematiserer offgasmålings anvendelse til optimering. De erfaringer og data, som kommer fra partnerne, har DHI i det følgende samlet i nogle områder med forslag til anvendelse af off-gasmålinger, se 1. Figur 21 Områder (cirkler)og registreringer for optimering af driften af bundbeluftning (kasser) via off-gasmålinger. Drift og vedligehold Behovet for rengøring kan måles som fald i iltudnyttelse og iltoverførsel. Partnere har set, at effekten af både fysisk rengøring og kemisk rengøring i form af syredosering øger effektiviteten. Det er individuelt om der er behov for rengøring, og både Egå og Sønderborg renseanlæg har drevet deres beluftning i mange år uden rengøring, og uden at der tilsyneladende har været nedsat funktion eller stigning i effektforbrug. Andre anlæg har brug for rengøring med syre ganske hyppigt, f.eks. en gang om måneden. Data fra off-gasmålingerne kan vise, om der er et behov, idet αsote og αsotr falder. Behovet for rengøring er ikke generelt fremhævet af alle leverandører, og tiltag for syredosering kan med fordel medtages i en leverance af et iltningssystem. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 27

28 Vedligehold af beluftningssystemet i form af udskiftning af diffusorer kan vise sig nødvendigt, hvis det ikke er muligt at opnå tilfredsstillende forbedring ved rengøring. Etablering af bedre riste i indløbet kan i nogle tilfælde erstatte en fysisk rengøring, hvis ophobning af ristegods er et problem. Styring Regulering af iltoverførslen, OTR, kan optimere og nedsætte effektforbruget ved at øge iltudnyttelsen OTE, således at der skal tilføres mindre luft til diffusorerne. Regulering af OTE vil nedsætte iltkoncentrationen i vandet. En stor forskel mellem SOTE og OTE antyder, at der er et potentiale for optimering. De optimale reguleringer, hvor der sker en sammenkobling af f.eks. OTE og ammonium, er endnu ikke afprøvet, men ud fra erfaringerne fra nærværende projekt kan man forvente, at egentlige on-line styringer med brug af OTE målingen vil indgå i mere avancerede on-line styringer. Styring af omrøring, som pumper vandet hen over beluftningsfelter, vil i nogle tilfælde kunne optimere og øge OTE ved at indkoble større omrøringseffekt eller flere omrørere. For anlæg med alternerende beluftning bør omrøringseffekten nedsættes under denitrifikation. En kortere opholdstid over beluftningsfeltet vil mindske iltindholdet over beluftningsfeltet og øge OTE. Det skal fremhæves, at iltkoncentrationen over beluftningsfeltet er noget ganske andet end iltkoncentrationen uden for beluftningsfeltet. DHI har på flere anlæg lavet målinger, der dokumenterer, at vandet ikke pumpes rundt med tilstrækkelig hastighed i en tank, og i visse tilfælde at vandet nærmest står stille. Dermed vil en iltsensor placeret før beluftningsfeltet fortsat registrere en lav iltkoncentration på trods af, at iltkoncentrationen er høj i selve beluftningsfeltet. Omrøring og placering af sensorer kan således være afgørende for at opnå en høj iltningseffektivitet og dermed et reduceret energiforbrug til beluftning. Styring af lufttilførslen er meget vigtig at medtage i optimeringerne. Det anbefales at omregne nøgletallet for tilførsel af luft (Wh/Nm 3 /m stigehøjde). Såfremt dette tal ikke holdes lavt og gerne omkring 4-4,5 Wh/Nm 3 /m, er der mulighed for optimering af energiforbruget til beluftning. Beluftningen bør om muligt være med fuldt åben ventil, således at der ikke skabes et trykfald alene for at regulere luftflowet. Dermed vil trykket være en variabel i styringen. Der har ikke været tilfælde, hvor kontrollen af en mindre stigning af blæserens afgangstryk har været anvendt til at indikere behov for rengøring eller syredosering til diffusorerne. Iværksættelse af syredosering er typisk først sket, når trykfaldet er øget med 0,5 meter vandsøjle. Anvendelse af et målesystem for tryk i luftsystemet og luftflowmålinger vil supplere offgasmålinger i udpegning af behovet for tiltag. Nye turboblæsere har eksempelvis en god beregning af luftflow, som ofte kan aflæses direkte via SRO anlægget. Iltudnyttelsen falder med øget slamindhold. DHI har i laboratoriet målt et fald til ned til 15% ved 15 kg SS/m 3 sammenlignet med 3 kg SS/m 3, hvilket skyldes slammet øger viskositeten ved et højere indhold. Slamkoncentration over 5 kg SS/m 3 bør undgås, da der er brug for et større luftflow for at levere den samme iltmængde. I nogle tilfælde kan der muligvis være en positiv effekt af et højt iltforbrug i slammet (ved samme slamkoncentration), da slam omkring boblerne forbruger iltindholdet, og dermed øger koncentrationsforskellen mellem vandfasen og boblen, hvilket øger iltoverførslen. 28 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

29 Teknologi nyt udstyr Såfremt ovenstående optimeringsmuligheder ikke er tilstrækkelige til at give et lavt og regulerbart energiforbrug, vil der være behov for teknologiskift i form af nye diffusorer, luftflowmåler, ventiler, rør og effektiv blæsere. Iltudnyttelse målt som SOTE/m skal være høj ved det forventede driftspunkt, og det kræver lavt luftflow per diffusor. Effektforbruget Wh/Nm 3 luft/m luft skal være lavt 3,7-4,5 Wh/Nm 3 /m. Blæsersystemet skal bestå af den rigtige sammensætning af blæsere med forskellig størrelse, således at systemet er specielt effektivt i driftspunktet (50-70% af driftstiden) og ilttilførslen kan reguleres effektivt ved lav og høj belastning. Optimering og energibesparelser ved brug af off-gas målinger Generelt er beluftningssystemer ikke drevet, styret eller konstrueret energioptimalt. Det er ikke muligt uden målinger at oplyse tal for effektiviteten. I det følgende har vi baseret på erfaringer fra projektet opstillet besparelsespotentialerne for fysisk rengøring, syretilsætning, udskiftning af udstyr og forbedret styring. Der er kun tale om få anlægsspecifikke eksempler, men DHI har i kampagnemålinger målt på flere anlæg med tilsvarende talstørrelser og effekter. Derfor er der ikke tale om usædvanligt positive eksempler. Tabel 2 Optimeringer og besparelser som er diagnosticeret og vurderet via offgasmålinger hos projektpartnerne. Tiltag Effekt Energibesparelse via reduceret luftflow, ca Udskiftning af ikke effektivt beluftningssystem Rengøring Syredosering Ændret beluftningsstyring Øget αsote Lavere Wh/Nm3/m Øget αsotr Øget αsote Øget αsotr Øget αsote Øget αsotr (laver modtryk forventet men ikke registreret) Øget OTE Øget OTR per døgn Bemærkninger 40% Anlægsspecifikt 10-60% Anlægsspecifikt og variation med luftflow 20% Anlægsspecifikt OTR øget med op til 90%, da luftflowet øges sammen med OTE 20% Anlægsspecifikt 5.1 Kriterier for at forbedre beluftningssystem Diffusorsystemer vil næppe være relevante for dybder under 3 meter. En beluftningstank med en dybde på 3 meter vil skulle bruge dobbelt så mange diffusorer som en tank med 6 meters dybde. Iltudnyttelsen αsote/m stigehøjde vil variere med fabrikat og type, og den samlede αsote stiger naturligvis med dybden, se tabel 3. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 29

30 Tabel 3 Niveauer af αsote/m mod dybde fra 3til 6 meter vanddybde giver stor forskel i den samlede iltudnyttelse αsote for boblernes samlede stigehøjde. Både dybde og αsote/m er afgørende for mængden af luft. Niveau 4 vil være for den maksimalt effektive diffusor med endog meget høj alfa-faktor (tæt på 1) for iltning i spildevand. niveau 1 niveau 2 niveau 3 niveau 4 Dybde % αsote/m % αsote % αsote/m % αsote % αsote/m % αsote % αsote/m % αsote Som det fremgår af tabel 3 kræver den samme iltoverførsel ved 3 meters stigehøjde og 2% αsote et 6 gange så stort luftflow som ved 6 meters stigehøjde og 6% αsote (αsotr= αsote*luftflow*300 g ilt/nm 3 ). Energiforbruget stiger dog kun med en faktor 3 på grund af det mindre vandtryk. Antallet af diffusorer og deres areal er meget afgørende for iltudnyttelsen, og et stort antal eller areal giver en høj iltudnyttelse. Et iltningssystem med blæsere og diffusorer kan med fordel udlægges for en normal driftssituation, hvor iltudnyttelsen i 50-70% af tiden er høj (niveau 3) og energiforbruget per Nm 3 er lavt (4-4,6 Wh/Nm 3 /m). I driftspunktet er det realistisk at få nyt udstyr med effektive design αsote i niveau 3. Niveau 4 kan i særlige tilfælde opnås, men antallet af diffusorer vil blive meget højt og sandsynligvis økonomisk urealistisk. Ud over disse parametre er det samtidigt vigtigt, at blæserne kan reguleres i det normale driftsområde. Det er ikke usædvanligt at blæserydelsen er udlagt for højt, og derfor ikke kan regulere tilstrækkeligt langt ned. Dermed bliver luftflowet per diffusor unødigt højt med lavere OTE til følge, og samtidigt bliver iltoverførslen væsentligt højere end der er behov for. Dermed er det nødvendigt at køre med tænd sluk drift af blæserne for at undgå at iltkoncentrationen stiger over et ønsket setpunkt. På langt de fleste anlæg vil det være fordelagtigt eller ligefrem nødvendigt at have mindst to forskellige størrelse blæsere i et beluftningssystem for at kunne regulere luftflowet optimalt i forhold til blæsernes driftspunkt. I de fleste beluftningssystemer er der en manifold til forsyning af flere tanke eller sektioner. Fordelingen styres via ventiler. Valget af ventiler til systemet er en afgørende for muligheden for at kunne regulere lufttilførslen uden for stort tryktab. Spadeventiler vil umiddelbart være bedre i en regulering af luftflowet. En sammenligning af iltudnyttelser mellem renseanlæg skal enten være for samme dybde, eller man skal sammenligne iltudnyttelsen per meter stigehøjde, αsote/m. Opnåelse af lave energinøgletal forudsætter at iltudnyttelsen ved design og drift er høj, og man bør ligge omkring niveau 3 (jf. tabel 3) med αsote 6-7%. Hvorvidt dette kan opnås kan ikke vurderes ud fra leverandøroplysninger, da det afhænger af α-faktoren for iltningen. Denne bør derfor enten måles ellers må man gå efter den højest mulige SOTE, og få designet og placeret diffusorarrangementet for mindst mulig turbulens. 30 Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning

31 5.2 Ændringer af iltningseffektiviteten I den følgende figur er der et forslag for vurdering af ændringer i iltudnyttelse og iltoverførsel efter enten driftstid, hvor tilstopning og aflejringer nedsætter iltoverførslen eller efter styringsændring. Man starter med at registrere driftsforholdene og måle iltudnyttelsen og iltoverførslen for udgangspunktet, hvorefter man gentager dette efter det udførte tiltag, og beregner de procentvise ændringer. Man skal se på det samlede billede og her bør andre on-line målinger som ammonium- og nitratkoncentrationer indgå. Et fald i iltudnyttelsen på 20% øger effektforbruget med mindst 20%, da luftmængden skal øges tilsvarende. Effektforbruget vil sandsynligvis stige yderligere, da modtrykket ved det højere luftflow stiger (hvis beluftningskapaciteten er til stede). Omvendt falder energiforbruget f.eks. 20%, hvis iltningseffektiviten stiger med 20%. Figur 22 Figur for % ændring af αsote (100%* (αsote, før-αsote, efter)/αsote, før) og αsotr (100%* (αsotr, før-αsote, efter)/αsotr, før). X-aksen er start situationen før ændringen, og Y-aksen er den procentvise ændring i iltudnyttelse eller iltoverførsel. Positiv effekt er såfremt forholdet stiger, da funktionen er bedre efter end før. Negativ effekt er, hvis efter målingen er lavere end før. Figur 22 er et forsøg på at opstille vurderingskriterier for off-gasmålinger. Grønne områder er positivt for effektiviteten, uden det dog her er vurderet, om den kan være endnu bedre. Røde områder er driftssituationer, som næppe skal accepteres; mens gule områder bør vurderes nærmere inden der tages endelig beslutning. Områder markeret med gråt indikerer, at resultatet er usikkert, idet resultatet ligger udenfor det normale område. I dette projekt har der været tilfælde, hvor ændringerne har resulteret i positive som negative ændringer over 50%, hvormed energiforbruget kan reduceres eller stige med ca. samme procenter! Eksempelvis bør start iltudnyttelsen før ændringer ikke være for lav, da teknologien som udgangspunkt ikke er tilstrækkelig effektiv. Såfremt udgangspunktet er væsentligt under 2%/m bør man overveje et teknologiskift mod højere iltudnyttelse. Dernæst kan effekten være så negativ over en driftstid, at diffusorerne ikke længere er tilstrækkeligt effektive, og der er behov for tiltag som rengøring eller udskiftning. Indregulering af et for højt luftflow om natten kan resultere i at det er nødvendigt helt at standse blæserne. Naturstyrelsen / Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning 31

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -

Læs mere

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest

Læs mere

Energioptimering af beluftningssystemer

Energioptimering af beluftningssystemer Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 20 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk www.danva.dk ISBN:

Læs mere

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S SPAR MERE END 50% ENERGI VED AT SKIFTE FRA OVERFLADEBELUFTNING TIL BUNDBELUFTNING! SPAR MERE END 30% VED AT VÆLGE DEN RIGTIGE

Læs mere

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S 1 Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S Disposition Aalborg Renseanlæg Øst - status 2012 Dimensionering af iltningsudstyr

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Siemens Turbomachinery Equipment A/S

Siemens Turbomachinery Equipment A/S Siemens Turbomachinery Equipment A/S Luft er dyr: Energibesparelses muligheder gennem optimering af beluftningsudstyr, fra kompressor til iltoverførsel i vandet. Answers for clean air, clean water and

Læs mere

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 4. Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 3 og 4 viser koncentrationer af lattergas, som ligger i niveauet under 1 ppm til få ppm. Der er

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode 3.2.2 Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode Emissionen fra en aktiv slamtank på Marselisborg Renseanlæg med bundbeluftning

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg

Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg DANVA EnergiPrisen 2010 Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg v. Per Overgaard Pedersen, Århus Vand A/S Indhold 1. Baggrund og projektformål 2. Præsentation af Case: Egå Renseanlæg 3. Forstudie

Læs mere

Elbesparelse ved integreret optimering af processer og bundbeluftning i kommunale og industrielle renseanlæg

Elbesparelse ved integreret optimering af processer og bundbeluftning i kommunale og industrielle renseanlæg Elbesparelse ved integreret optimering af processer og bundbeluftning i kommunale og industrielle renseanlæg Energistyrelsen, ENS Journalnr. 127-0031. Område: Produkter og industrielle processer Endelig

Læs mere

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1 Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg. [Serietype og nummer]

Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg. [Serietype og nummer] Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg [Serietype og nummer] August 2016 Redaktion: Styrelsen for vand- og Naturforvaltning

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Mikkel Holmen Andersen Unisense A/S Monitorering og minimering af lattergasemission fra

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den : 7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Velkommen til den gyldne standard inden for beluftning SANITAIRE GOLD MEMBRAN DIFFUSORER

Velkommen til den gyldne standard inden for beluftning SANITAIRE GOLD MEMBRAN DIFFUSORER Velkommen til den gyldne standard inden for beluftning SANITAIRE GOLD MEMBRAN DIFFUSORER Vil du spare energi? Beluftning står for 35 65 % af det samlede energiforbrug på et typisk rensningsanlæg. At sikre

Læs mere

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Rapportering om opnåede resultater og målopfyldelse Sammenfatning ved Peter Andreasen, DHI QA af samlerapporten er udført af Ditte Krogh Bak

Læs mere

AirJet. går under overfladen LANDIA AIRJET SVARET PÅ DINE BELUFTNINGSBEHOV

AirJet. går under overfladen LANDIA AIRJET SVARET PÅ DINE BELUFTNINGSBEHOV AirJet går under overfladen LANDIA AIRJET SVARET PÅ DINE BELUFTNINGSBEHOV AirJet systemer til beluftning og opblanding af spildevand og slam samt til renholdelse af tankbund i regnvandstanke Enestående

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Industriens tomgangs-elforbrug er stigende - nyt værktøj vil vise, hvordan virksomhederne selv afdækker og reducerer dette uproduktive elforbrug

Industriens tomgangs-elforbrug er stigende - nyt værktøj vil vise, hvordan virksomhederne selv afdækker og reducerer dette uproduktive elforbrug 3. maj 2 MJ/Haan Industriens tomgangs-elforbrug er stigende - nyt værktøj vil vise, hvordan virksomhederne selv afdækker og reducerer dette uproduktive elforbrug Af Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

BILAGSMAPPE - OPTIMERET DRIFT OG PROCESREGULERING AF BELUFTNINGSSYSTEM

BILAGSMAPPE - OPTIMERET DRIFT OG PROCESREGULERING AF BELUFTNINGSSYSTEM BILAGSMAPPE - OPTIMERET DRIFT OG PROCESREGULERING AF BELUFTNINGSSYSTEM DIN Forsyning Rens Midt Frederik Christensen og FMS Esbjerg Niels Bohrs Vej 3 D. 7/12-2018 Indholdsfortegnelse for bilagsmappe Bilag

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

OVERVÅGNONG OG REGULERING VARIABLE FREKVENSDREV (VARIABLE FREQUENCY DRIVES)

OVERVÅGNONG OG REGULERING VARIABLE FREKVENSDREV (VARIABLE FREQUENCY DRIVES) OVERVÅGNONG OG REGULERING VARIABLE FREKVENSDREV (VARIABLE FREQUENCY DRIVES) Ensartet kunstvanding Når man arbejder på at effektivisere kunstvanding, er det vigtigt at forstå betydningen af ensartet kunstvanding.

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

MBR et paradigmeskifte indenfor spildevandsrensning også i Danmark? Per Elberg Jørgensen

MBR et paradigmeskifte indenfor spildevandsrensning også i Danmark? Per Elberg Jørgensen MBR et paradigmeskifte indenfor spildevandsrensning også i Danmark? Per Elberg Jørgensen Indhold MBR princip Specielle driftsforhold for MBR anlæg Hva koster det? Markedsudvikling Er MBR anlæg interessante

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014

Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014 Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie Per Henrik Nielsen VandCenter Syd phn@vandcenter.dk Det energiproducerne anlæg Hvorfor dette ønske? VandCenter Syd ønsker at være

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Velkommen til den gyldne standard inden for beluftning

Velkommen til den gyldne standard inden for beluftning Sanitaire Gold membran diffusorer Velkommen til den gyldne standard inden for beluftning Vil du spare energi? Beluftning står for 35 65 % af det samlede energiforbrug på et typisk rensningsanlæg. At sikre

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

TUR s Krankonference 28 april 2010

TUR s Krankonference 28 april 2010 TUR s Krankonference 28 april 2010 Nyt maskindirektiv pr 29-12-2009 Ny kran-standard EN 12999 Ved: Jens Poulsen, Teknisk chef SAWO A/S, Medlem af DS/S-353 Nyt maskindirektiv pr. 29-12-2009 Nyt maskindirektiv

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden LARS HOUBORG REGIONAL R&D/APPLICATION MANAGER 26. MAJ 2016 CIP optimering og fødevaresikkerhed Når man optimerer CIP-processen for at opnå besparelser,

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

E-PAD Bluetooth hængelås E-PAD Bluetooth padlock E-PAD Bluetooth Vorhängeschloss

E-PAD Bluetooth hængelås E-PAD Bluetooth padlock E-PAD Bluetooth Vorhängeschloss E-PAD Bluetooth hængelås E-PAD Bluetooth padlock E-PAD Bluetooth Vorhängeschloss Brugervejledning (side 2-6) Userguide (page 7-11) Bedienungsanleitung 1 - Hvordan forbinder du din E-PAD hængelås med din

Læs mere

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version

Læs mere

Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48

Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48 Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48 INSA 2 / 48 Hvordan man bygger en flowvogn Målsætning: at udnytte tidligere erfaringer med bygning af flowvogne. Fokus på kompakt design

Læs mere

LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR

LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR Side Afsnit 8 2 ECO-Oxy 3 ECO-Oxy 4 Luftsten 5 AIR-Set 6 Lufttilbehør 7 Diffusere 8 Spindrifter 9 OXY-Light 10 Spindrifter dræn og hætte Afsnit 8 side 1 Mere luft - med mindre

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone Special VFR - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone SERA.5005 Visual flight rules (a) Except when operating as a special VFR flight, VFR flights shall be

Læs mere

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse BRUGER MANUAL * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse 1 Tak fordi du har valgt vores automatiske pumpestation. Læs venligst denne bruger manual grundigt, inden

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8

Læs mere

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 Instruktion Installation 7340041 IMP Pumper erklære at disse produkter er i overensstemmelse med følgende EU-direktiver: CE Overensstemmelseserklæring

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

DIVAR VIGTIGT! / IMPORTANT! MÅL / DIMENSIONS. The DIVAR wall lamp comes standard. with 2.4 m braided cord and a plug in power supply (EU or UK).

DIVAR VIGTIGT! / IMPORTANT! MÅL / DIMENSIONS. The DIVAR wall lamp comes standard. with 2.4 m braided cord and a plug in power supply (EU or UK). DIVAR VIGTIGT! / IMPORTANT! VIGTIGT læs vores anvisninger før du bruger produktet. Har du problemer med den elektriske installation, skal du kontakte en elektriker. Sørg for at altid slukke for strømmen

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Vandeffektive mejerier. Projekter mellem Arla Foods og Ecolab

Vandeffektive mejerier. Projekter mellem Arla Foods og Ecolab 1 Vandeffektive mejerier Projekter mellem Arla Foods og Ecolab Optimisation of TCO (Total Cost of Operations) 2 3 TCO Project Model TASK FORCE ANALYSIS OPTIMIZATION VALIDATION Prioritization of projects

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere