Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI

Transkript

1 BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Borger uden bolig EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER UDARBEJDET AF JETTE KAAE ROSENDAHL OG RACHEL MØLLER STUDIENUMMER ET29101 og et32118 STUDERENDE VED UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK (ERGOTERAPEUT UDDANNELSEN) HOLD E32 7. SEMESTER MODUL 14 AFLEVERINGSDATO 6:6:2014 VEJLEDER MALENE BIRK ANTAL ANSLAG INKL. TEKSTBOKSE Foto: Simonovics, Man stands on a pier. Shutterstock.com. Lokaliseret d. 2:6:2014

2 Resumé Titel: Borger uden Bolig Et kvalitativt studie om hjemløses hverdagserfaringer og hverdagserfaringernes betydning for en ønsket fremtid, set ud fra en hjemløs perspektiv. Problembaggrund: Hjemløshed falder ofte sammen med andre problematikker, såsom misbrug og psykiske lidelser og øger risikoen for social udstødelse. En undersøgelse om tidligere hjemløse viser at hverdagen for en hjemløs i perioder er kaotisk. Misbrug og isolation har indsnævret aktiviteterne i hverdagen til at omhandle misbrug, sove og spise. Ergoterapi handler om at gribe forandrende ind i borgerens hverdag og muliggøre aktiviteter. Formål: At bidrage med ny viden om hjemløses hverdagserfaringer og disses betydning for opnåelse af en ønsket fremtid. En ny viden der skal bidrage til forbedring af kvaliteten af de tilbud der er til hjemløse, og til udvikling af ergoterapeutisk praksis. Problemformulering: Hvordan erfarer hjemløse deres hverdag? Hvordan mener hjemløse at deres hverdagserfaringer har betydning for en ønsket fremtid? Metode: Et datastyret kvalitativt projekt med en fænomenologisk tilgang til dataindsamling og analyse. Empiriske data blev indsamlet via deltagerobservationer i forskellige hverdagssituationer på et forsorgshjem. 5 semistrukturerede livsverdensinterview blev udført, heraf et pilotinterview. Databearbejdningen blev foretaget efter Kirsti Malteruds tillempning af Amadeo Giorgis fænomenologiske analyse. Resultater: De hjemløse erfarer deres hverdag som kedelig og har erfaringer med et tidligere tab af arbejde, bolig og fritidsinteresser på grund af misbrug. Deres fremtidsønsker omhandler ny bolig-, misbrugs- og jobsituation. Bevidstheden er rettet mod et boligønske væk fra misbrugsmiljøet og mod den personlige udvikling. Analysen resulterede i dannelse af 2 nye begreber personlig udviklingsintentionalitet og miljøintentionalitet der beskriver denne rettethed. Konklusion: De hjemløse mener, at personlig udviklingsintentionalitet og miljøintentionalitet er vigtig for at kunne opnå den ønskede fremtid. Perspektivering: Det kan være interessant at inddrage resultaterne i forbindelse med byplanlægning, for at se på muligheden for at skabe bedre vilkår for de hjemløse. Eller at undersøge om de nye begreber kan anvendes eksempelvis i forbindelse med målsætninger hvor der er behov for at opnå kendskab til borgerens eget syn på og opfattelse af personlig udvikling. Søgeord: Hjemløs, hverdag, erfaring, fremtid, misbrugsmiljø Antal ord: 336 Side 2 af 53

3 Abstract Title: "Citizens without Housing" - A qualitative study of the homeless everyday experiences and of the importance of everyday experiences in relation to a desired future, as seen from a homeless perspective. Problem Background: Homelessness is often associated with other problems, such as alcohol or substance abuse and mental illness, thereby increasing the risk of social exclusion. A study of previous homeless people shows that the everyday life of homeless is - at times - chaotic. Alcohol or substance abuse and social isolation have narrowed down the activities of everyday life to consist of abusing, sleeping and eating. Occupational therapy is about intervening with the citizens everyday life and to permit activities. Objective: To contribute with knowledge about the homeless everyday experiences and its impact on the achievement of a desired future. A new knowledge that will contribute to improving the quality of the offers given to homeless and to the further development, of occupational therapy practices. Problem Statement: How do homeless experience their daily lives? How do homeless think that their everyday experiences affect their desired future? Method: A data-driven qualitative project with a phenomenological approach to data collection and analysis. Empirical data was collected through participant observation in various everyday situations in a shelter. 5 semi-structured lifeworldinterviews was conducted including 1 pilot interview. Data was processed according to Kirsti Malteruds adaptation of Amadeo Giorgi's phenomenological analysis. Results: The homeless experience their everyday lives as boring and have experience with a previous loss of work, home and leisure activities because of alcohol or substance abuse. Their wish for the future revolves around a new housing, abuse and job situation. Their consciousness is directed towards a wish for housing away from the abuse environment, and to personal development. The analysis resulted in the creation of two new concepts: personal development-intentionality and environment-intentionality that describes this directedness. Conclusion: The homeless believe that personal development-intentionality and environmentintentionality are important in order to achieve their desired future. Perspective: It would be interesting to include the results in the context of urban planning, to look at the possibility of creating better conditions for the homeless. Or to study if the new concepts can be used in relation to objectives where it is needed to acquire knowledge of the individual's own views and perceptions of personal development. Keywords: Homelessness, daily life, experience, future, abusive environment Number of Words: 395 Side 3 af 53

4 Forord Denne opgave er vores afsluttende bachelorprojekt ved uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, fra Professionshøjskolen University College Syddanmark (UCSyd) Bachelorprojeketet er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Rachel Møller og Jette Kaae Rosendahl i perioden 17/3-6/ Projektet er et fænomenologisk studie over hvordan hjemløse erfarer deres hverdag, samt hvordan de hjemløse selv mener at deres hverdagserfaringer har betydning for en ønsket fremtid. Bachelorprojektet henvender sig primært til ergoterapeuter der arbejder indenfor dette felt, - dog kan andre faggrupper med interesse for emnet have glæde af at læse opgaven. Vi vil gerne rette en særlig stor tak til vores informanter for at have afsat tid til interviews og for at have fortalt åbent omkring deres liv og erfaringer. Ydermere vil vi gerne takke følgende personer; Ann-britt Lilleøre, dagligleder på Esbjerg Forsorgshjem; for tilladelse til at gennemføre vores undersøgelser, utallige mailkorrespondancer og for helt fra start at have vist engagement og interesse for vores projekt. Medarbejderne på Esbjerg Forsorgshjem; for god modtagelse, hjælp til udvælgelse af informanter og hjælp til det praktiske under vores interviews. Jan Christiansen, vicecenterleder på Center for Misbrug; for din interesse i vores projekt, fagligt møde, og ideer til fagligt litteratur. Malene Aagaard Birk, adjunkt, lektor ved UCSyd, intern metodisk vejleder; for vejledning og hjælp under hele forløbet. Esbjerg d.6/ Rachel Møller Jette Kaae Rosendahl Side 4 af 53

5 Læsevejledning Dette projekt er udformet efter gældende regler fra University College Syddanmark, ergoterapeutuddannelsen. Forfatterne af dette projekt har et fælles ansvar for udformning og indhold. Alle afsnit er skrevet i fællesskab. I starten af hvert afsnit vil der være en kort metatekst, der beskriver hvad det følgende afsnit vil indeholde. Enkelte lange begreber og teorier forkortes. Første gang begrebet eller teorien nævnes i et afsnit bliver det skrevet i sin fulde længde og herefter anvendes forkortelsen. Gennemgående i projektet anvendes benævnelsen informanter om de personer der har deltaget i interviews og deltagerobservationer. Informanterne er i projektet anonymiseret på følgende måde; K for kvinder, M for mænd med efterfølgende tal (Fra 1-7). Deltagerobservationerne er inddraget i analysen. Citater fra informanter, der er anvendt i projektet, vil ikke fremstå fuldstændig ordret, men være omformuleret til skriftsprog, dette da det talte sprog kan virke usammenhængende når det kommer ned på skrift. Alle informanter er anonymiseret og har givet skriftligt samtykke til deltagelse i projektet. I analyse afsnittet er kodegrupper markeret med hver deres farve, dette for at overskueliggøre processen for læseren. Ligeledes er der ved hvert af de 4 analysetrin indsat skema hvor kodegruppe og subgrupperne fremgår igen for at gøre processen læsevenlig. Oversigt over bilag er placeret efter referencelisten. Her findes også en bilagsfortegnelse over de bilag vi har valgt at gøre synlige i opgaven. Litteraturhenvisninger er udarbejdet efter Harvard modellen. I teksten er forfatternavn og år anført i parentes. Referencelisten er opstillet alfabetisk efter forfattere. Vi har efter aftale med den daglige leder af Esbjerg Forsorgshjem og vicecenterleder fra Center for Misbrug fået lov at nævne dem i vores projekt. God læselyst. Rachel Møller & Jette Kaae Rosendahl Side 5 af 53

6 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Velfærdsstaten Danmark Samfundsrelevans Tilbud til hjemløse Forsorgshjem Hverdagen Ergoterapirelevans Afgrænsning Formål Målgruppe Problemformulering Forforståelse Metode Forskningsmetode & forskningstype Videnskabsteori Induktiv Litteratursøgning Søgeprofil Søgestrategi Dataindsamlingsmetode Deltagerobservationer Semistruktureret livsverdensinterview Interviewguide Udvælgelse af informanter Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusions- og eksklusionsskema Kontakt til informanter Databearbejdning Transskribering Analysemetode Systematisk tekstkondensering Side 6 af 53

7 Analysens 4 trin Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering Sammenfatning Etiske overvejelser Oversigt over informanter Resultatafsnit Dagligdag Dagligdagen før Dagligdagen nu Egen person Personlig udviklingsintentionalitet Ønsker Relationer Familierelation Andet netværk Misbrug Misbrugserfaring Miljøintentionalitet Sammenfatning af resultater Resultat af analysens ambitionsniveau Teori Valg af teori Hverdagsliv Modellen for menneskelig aktivitet Vanedannelse Omgivelser Diskussion Metodediskussion Forskningsmetode Deltagerobservation Interview Informanter Side 7 af 53

8 8.1.5 Analysemetode Resultatdiskussion Præsentation af artikler Resultater diskuteret op imod udvalgt teori Hverdagsliv Modellen for menneskelig aktivitet Nye begreber Ekstern validitet afrundet Konklusion Perspektivering Referencer Bøger Web-kilder Artikler Bilagsoversigt Side 8 af 53

9 1. Baggrund Dette bachelorprojekt er udarbejdet med henblik på at opnå viden omkring hjemløses hverdag, hvad deres fremtidsønsker er, samt opnå forståelse for hvordan hjemløse selv mener, deres hverdagserfaringer har betydning for opnåelse af en ønsket fremtid. Her præsenteres baggrunden for projektet, afgrænsningen af det valgte emne, formålet og målgruppen for projektet. 1.1 Velfærdsstaten Danmark Ifølge (If.) Søren Juul 1 benævnes Danmark (DK) som en velfærdsstat med et etableret system, der skal sikre borgerne forsørgelse og trivsel. Målsætningen for velfærdsstaten omhandler at sikre gode leveforhold for alle borgere. Der arbejdes på at skabe et trygt og retfærdigt samfund, hvor alle borgere har både civile, politiske og sociale rettigheder, der skal sikre lige muligheder for alle (Juul, 2006). Alligevel mener Rådet for Socialt Udsatte 2, at der er en gruppe socialt udsatte, der ikke har mulighed for at drage nytte af det moderne sundhedsvæsens tilbud i samme grad som den øvrige befolkning (2003, s. 20). En del af de socialt udsatte lever uden fast bolig og kan betegnes som hjemløse. 1.2 Samfundsrelevans Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har gennem en årrække udarbejdet rapporter over hjemløshed i DK. Her tages der udgangspunkt i følgende definition af hjemløshed: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (eget eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. (Benjaminsen & Lauritzen, 2013 s.19). Denne definition er baseret på den europæiske hjemløshedsklassifikation European Typology on Homelessness and Housing Exclusion (ETHOS), udarbejdet af European Federation of 1 Søren Juul: Cand.mag. i historie, sociologi og samfundsfag, underviser og forsker i solidaritets- og anerkendelsesformer i velfærdsstaten, samt tidligere ansat ved Socialforskningsinstituttet. 2 Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt råd under Social-, Børne- og Integrationsministeriet, der blev grundlagt I Rådet skal fungere som talerør for social udsatte (Rådet for Socialt Udsatte, 2014). Side 9 af 53

10 National Organisations Working with the Homeless (FEANTSA), men er tilpasset dansk kontekst. (Benjaminsen & Laurtizen, 2013). SFI s rapport Hjemløshed i Danmark 2013 National kortlægning anslår, at der på årsbasis er mellem borgere, der rammes af hjemløshed i DK. Antallet er steget med 16% i løbet af 4 år (Benjaminsen & Lauritzen 2013). Hovedårsagen til denne stigning vurderes at omhandle den tiltagende mangel på boliger med en realistisk husleje i forhold til den hjemløses betalingsevne (Ibid). Hjemløshed bør ses som et mangetydigt fænomen, der ofte falder sammen med en række andre problematikker end blot mangel på bolig. Misbrug, psykiske lidelser, vold, kriminalitet, manglende socialt netværk eller (el.) ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er nogle af de problemfelter, der ofte er i spil i forbindelse med (ifm.) hjemløshed (Geerdsen, 2005 kap. 1). If. SFI s kortlægning fra 2013 har 65 % af de hjemløse i DK et misbrug (Benjaminsen & Lauritzen 2013). Socialt udsattes sygelighed og trivsel er markant ringere end den øvrige befolknings sundhedstilstand og forværres trinvist, i takt med at antallet af belastende livsomstændigheder stiger (Pedersen, 2012 s.11; Rådet for Socialt Udsatte, 2013). Rådet for Socialt Udsatte (2013) har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed foretaget en undersøgelse, der viser, at socialt udsatte i gennemsnit dør 22 år før den gennemsnitlige dansker. 1.3 Tilbud til hjemløse If. dansk lovgivning har personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation ikke krav på at få stillet en bolig til rådighed, dog er der i servicelovens 110 en forpligtelse til at tilbyde midlertidigt ophold på en af de såkaldte 110 bosteder, der henvender sig til socialt udsatte med behov for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp (Ministeriet, 2014). 1.4 Forsorgshjem Esbjerg (Esb.) Forsorgshjem er et 110 botilbud, der optager personer over 18 år med behov for akut hjælp. Der er tale om hjemløse, ofte misbrugende el. sindslidende personer. En af målsætningerne for forsorgshjemmet er at hjælpe borgeren med at finde ressourcer til at genetablere sig i en acceptabel livssituation i civilsamfundet (Esbjerg Kommune, 2013). If. den daglige leder på Esb. Forsorgshjem, Ann-Britt Lilleøre har op mod 90 % af de hjemløse tilknyttet forsorgshjemmet et massivt misbrug, der er med til at fastholde dem i hjemløshedssituationen, da det sociale netværk ofte begrænses til andre misbrugere. Side 10 af 53

11 1.5 Hverdagen En rapport udarbejdet af Jonas M. Lindstad (2008) sætter fokus på, hvordan tidligere hjemløse klarer sig i hverdagen, og hvad der har haft betydning for, at de nu kan klare sig i egen bolig. Lindstad beskriver blandt andet nogle af årsagerne til, at de hjemløse opsøgte hjælp på et herberg 3 (Ibid.). De har haft et hverdagsliv, der gennem perioder har været kaotisk, hvor misbrug, sindslidelse og isolation har indsnævret aktiviteterne i hverdagen til at handle om at misbruge, sove og spise.de har ikke været i stand til at håndtere betingelserne for deres hverdagsliv. (Lindstad, 2008 s.50). Lindstad karakteriserer hverdagslivet for en hjemløs som værende kaotisk uden struktur og mening. Fravær af beskæftigelse, tilstedeværelse af misbrug og dårlige sociale relationer er nogle af de betingelser, der påvirker den hjemløses aktiviteter i hverdagen (Lindstad, 2008). 1.6 Ergoterapirelevans I de seneste år er der indenfor sundhedsvæsnet sket et paradigmeskift, hvor man er gået fra at se borgeren som passiv modtager af hjælp til nu i langt højere grad at se borgeren som en aktiv medspiller i eget. Formålet er, at den enkelte forbliver selvhjulpen og aktivt deltagende i eget liv (Jessen-Winge, 2013 kap. 2). Dette går i spænd med det ergoterapeutiske aktivitetsparadigme, hvor man gennem aktiviteter søger at udvikle individets autonomi således, at den enkelte bliver aktiv deltager i eget liv (Ibid). Ergoterapi handler om at sætte fokus på den betydning, som menneskets aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet har for den enkeltes sundhed og trivsel. Udover at genoptræne færdigheder i at udføre daglige aktiviteter kan ergoterapeuter hjælpe med hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af hverdagens aktiviteter, samt forebyggelse af begrænsninger i udøvelse af hverdagsaktiviteter (Brandt, 2013, kap.1). Da hjemløshed ofte er forbundet med flere problematikker i hverdagen er det særligt relevant med et ergoterapeutisk perspektiv, hvor fokus ligger på at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagen. Ergoterapeut Bente W. Jochumsen har tidligere været ansat på et forsorgshjem. Hun skriver i artiklen, Ergoterapeut på et forsorgshjem, at man ved at arbejde med ergoterapeutiske redskaber, kan fremme aktivitet og skabe forandring hos den hjemløse (Jochumsen, 2007). 3 If. Projekt Udenfor (en organisation der arbejder landsdækkende og tvær europæisk med hjemløse) skelnes der ikke mellem begreberne forsorgshjem og herberg. Der er blot tale om forskellige navne grundet boformernes tilblivelseshistorie (Projekt Udenfor, 2014). Side 11 af 53

12 Ved at se på sammensætningen af aktiviteter og deltagelse i det sociale og samfundsmæssige liv i samarbejde med borgeren, drejer ergoterapi sig om at gribe forandrende ind i borgerens hverdagsliv (Borg, 2013, kap.3). 1.7 Afgrænsning Vi har valgt at sætte fokus på hjemløse der opholder sig på et midlertidigt botilbud. Derved gør vi det lettere at finde informanterne, idet vi har kendskab til deres midlertidige opholdssted, hvilket havde været problematisk, hvis vi havde fokuseret på hjemløse på gaden. Desuden kan vi drage nytte af personalets viden om eventuelle problematikker, der bør tages hensyn til ifm. dataindsamlingen. I ergoterapi er det centralt at skabe et ligeværdigt samarbejde, hvor man arbejder ud fra fælles målsætninger. Borgeren respekteres som værende ekspert på eget liv, herunder hvad der er nødvendigt, betydningsfuldt og muligt i dennes hverdagsliv. Der tages udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov og samlede livssituation (Brandt, 2013 kap. 1). Projektet er afgrænset til at omhandle de hjemløses egne erfaringer og fremtidsønsker. Vi betragter den hjemløse som ekspert i eget liv og tager udgangspunkt i hans/hendes livssituation. 1.8 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at få indblik i, hvilke erfaringer hjemløse gør sig i deres hverdag, og hvordan de mener, hverdagserfaringerne har betydning for deres fremtidsønsker. Vi forventer, at projektet kan medvirke til udvikling af ergoterapeutisk praksis, idet undersøgelsen belyser de hjemløses perspektiv og dermed kan bidrage med ny viden til området. En viden som ergoterapeuter, og andre fagprofessioner indenfor området fremover kan anvende i arbejdet med hjemløse. For eksempel (f.eks.) ifm. klientcentreret praksis, således at der samarbejdes om, at målsætninger, handleplaner og interventioner planlægges ud fra den hjemløses egne hverdagserfaringer og ønsker. If. Malterud (2011 s.31-33) kan kvalitative forskningsmetoder danne grundlag for forhandlingsalternativer, som man ikke havde tænkt på til at starte med. Det er et formål med dette projekt at bidrage med ny viden, der kan hjælpe til at forbedre kvaliteten af de tilbud, der gives til hjemløse og andre, der oplever lignende problematikker. Vi forventer, at resultaterne kan være med til at danne grundlag for nye handlemuligheder eller forhandlingsalternativer, der endnu ikke er sat fokus på eller blot vise vigtigheden i at sætte fokus på området. Side 12 af 53

13 1.9 Målgruppe Udover at henvende sig til ergoterapeuter der arbejder med hjemløse, henvender opgaven sig også til andre fagpersoner, der arbejder på og med 110 boformer. Personer der arbejder med kommunale aktivitetstilbud til hjemløse, kan ligeledes drage nytte af vores resultater, da disse kan anvendes til at kvalitetsudvikle allerede eksisterende tilbud. 2. Problemformulering Hvordan erfarer hjemløse deres hverdag? Hvordan mener hjemløse, at deres hverdagserfaringer har betydning for en ønsket fremtid? 3. Forforståelse I dette afsnit beskrives vores forforståelse i forhold til problemformuleringen og selve emnet. Forforståelsen er ofte en vigtig del af forskerens motivation for et særligt projekt og kan beskrives som den rygsæk vi tager med os ind i forskningsprojektet. Indholdet i rygsækken består af erfaringer, hypoteser, faglige perspektiver og teoretiske referencerammer, der påvirker måden, hvorpå vi forstår og læser data (Malterud, 2011 s.40-42). I den kvalitative forskningsmetode er det væsentligt, at man arbejder aktivt med og identificerer forforståelsen. Dette gøres blandt andet ved at nedskrive forforståelsen, så man bliver bevidst om sine blinde pletter og undervejs i forskningsprocessen kan gribe ind, hvis og helst inden denne bliver dominerende (Ibid). På trods af vores individuelle liv og erfaringer afviger vores forforståelse indenfor dette område ikke markant fra hinandens. Årsagen hertil må være, at vores forforståelse er blevet påvirket under vores uddannelse, så vi har samme faglige perspektiv og har opnået en ensartet forforståelse for menneskets mange facetter. Vi arbejder begge ud fra et holistisk menneskesyn med det formål at fremme meningsfulde aktiviteter for den enkelte borger, med udgangspunkt i at den enkelte er ekspert i eget liv. Vi har tidligere haft et praktikforløb på Esb. Forsorgshjem, hvor vi fik et indblik i hverdagens forløb, hvilket skabte interessen for dette projekt. Gennem praktikken oplevede vi, at vores egen forforståelse blev ændret. I starten havde vi mange fordomme og vi havde skabt os et visuelt billede af en hjemløs, samt hvilke problematikker og ressourcer de hjemløse måtte Side 13 af 53

14 have. Det gik dog op for os, at vores egne forestillinger ikke stemte overens med virkeligheden, og at vores opfattelse af hjemløse var stigmatiserende. Vi ser derfor ikke længere på hjemløse som værende misbrugere, i mangel af personlige ressourcer, med ringe kendskab til arbejdslivet. I stedet ser vi dem som borgere med mange personlige ressourcer, men har en formodning om, at de ikke selv er bevidste omkring disse ressourcer. Vi ser på de hjemløse som personer med en arbejdsmæssig baggrund, der af en eller anden årsag er havnet i økonomiske problemer, der har bevirket, at de nu står uden bolig. Vi har en teori om at størstedelen af hjemløse har et misbrugsproblem, men mener ikke det er misbruget, der kendetegner den hjemløse. Med andre ord, ser vi hjemløse som borgere, der udover at have samme hverdagsproblematikker som alle andre også oplever midlertidige problematikker ifm. misbrug og økonomi. Vores forforståelse blev altså ændret meget under praktikopholdet, og denne viden tager vi med ind i projektet og forventer at møde beboere med et åbent sind, der kan være med til at lukke op for nye spørgsmål. At vi har tidligere erfaringer fra Esb. Forsorgshjem kan både have en negativ og en positiv indflydelse på vores projekt. Der kan være ting, vi allerede ved og måske tager for givet, hvilket kan bevirke, at vi ikke får stillet de rigtige spørgsmål. Vores viden fra tidligere kan muligvis være svær at lægge væk i mødet med velkendte beboere. Sidst vi var på forsorgshjemmet var det med et andet formål, hvilket kan skabe en forvirring både hos beboere og personale. Vi ser det dog som positivt, at vi har kendskab til huset, personalegruppen og strukturen på stedet. Personalet, oplever vi, har en tillid til os, og vi kan frit komme og gå, som det passer os, hvilket giver en større fleksibilitet. Vi forventer, at vi for nogle af beboerne er velkendte ansigter, hvilket kan bevirke en større gensidig tillid og respekt. Vi har en formodning om, at projektet vil vise, at mange af de hjemløse har en omvendt døgnrytme, der bærer præg af misbrug og manglende betydningsfulde aktiviteter. Vi forventer at de erfarer hverdagen på forsorgshjemmet som værende kedelig, men tror ikke at deres fremtidsønsker bærer præg af et boligønske. Det er vores opfattelse, at mange hjemløse på forsorgshjemmet har dårlige familierelationer, og at deres netværk er begrænset til at omhandle mennesker i samme situation som dem selv. Vi forventer, at dette projekt vil vise, at de hjemløse har mange hverdagserfaringer, der omhandler misbrug, men har en formodning om, at de ikke selv forbinder disse erfaringer med opnåelse af en ønsket fremtid. Side 14 af 53

15 Malterud (2011, s.97) pointerer vigtigt heden i at sætte forforståelsen i parentes. Vi har nu beskrevet vores forforståelse og vil herefter forsøge at sætte den i parentes under dataindsamlingen og analysen. 4. Metode Her præsenteres den valgte forskningsmetode og videnskabsteori, og der argumenteres for disse valg. Ydermere redegøres for design af dataindsamling og måden hvorpå vi har håndteret vores databearbejdning. Sidst i afsnittet redegøres for etiske overvejelser. 4.1 Forskningsmetode & forskningstype If. Thisted 4 (2013 kap.5) findes der 4 overordnede forskningstyper, der adskiller sig fra hinanden, idet de søger forskellige typer af viden. Den forstående forskningstype søger at forstå aktuelle sammenhænge, der gør sig gældende i undersøgelsesfeltet. Der er fokus på de forhold, der har betydning og mening for de personer, undersøgelsen fokuserer på. Denne forskningstype adskiller sig fra de andre forskningstyper, idet formålet er via undersøgelse at opnå forståelse af de involverede personers opfattelser af liv og handlinger ifm. den belyste problemsituation (Ibid.). Vi anvendte den forstående forskningstype til at belyse, hvordan de hjemløse erfarer deres hverdag, samt hvordan de mener, at deres hverdagserfaringer har betydning for en ønsket fremtid. Vi satte derved fokus på de forhold, der har betydning og mening for de hjemløse, der deltog i projektet. Forskningstypen gør brug af den kvalitative forskningsmetode primært ved brug af kvalitative interviews med fokus på at afdække informanternes livsverden eller handlingsverden (Thisted, 2013 kap.5). If. Malterud 5 bygger kvalitative metoder på teorier om menneskelig erfaring og fortolkning. Målet er at udforske meningsindholdet i kulturelle og sociale fænomener, som de involverede oplever (Malterud, 2011 kap.2). Kvalitative metoder kan anvendes til at opnå en større viden omkring menneskelige egenskaber, såsom oplevelser, erfaringer, forventninger, motiver, holdninger og tanker. Ligeledes kan kvalitative metoder give en større forståelse af, hvorfor mennesker handler, som de gør (Ibid). Ved anvendelse af den forstående forskningstype, arbejdede vi således kvalitativt med det formål at forstå hjemløses livsverden, herunder hverdagserfaringer med henblik på at skabe forståelse for deres handlinger. 4 Jens Thisted: videnskabelig assistent for Institut for Kultur og Samfund. 5 Kirsti Malterud: professor i almenmedicin i Bergen og i medicinsk kvindeforskning i Oslo, der igennem mange år har beskæftiget sig med kvalitativ forskning. Side 15 af 53

16 4.2 Videnskabsteori Fænomenologien er en filosofisk retning, der blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Edmund Husserl ( ). Ordet fænomenologi stammer fra de græske ord phainomenon og logos og betyder læren om det der viser sig (Jacobsen, 2010 kap.9). Denne retning er knyttet til mennesket som et bevidst væsen og søger at beskrive handlinger og begivenheder, som de viser sig for os. Et centralt begreb er intentionalitet, med andre ord bevidsthedens rettethed mod det der erfares (Thisted, 2013 s.54-55). Begrebet er vigtigt for fænomenologien, fordi spørgsmålet om tingenes betydning for os bliver et spørgsmål om vores bevidstheds rettethed mod et objekt, altså hvilken synsvinkel det bevidste subjekt anlægger et objekt (Ibid). I fænomenologien ses livsverdenen som fundamental for menneskets virkelighed (Thisted, 2013 s.54-55). Livsverdenen er den virkelighed, vi er fortrolige med, når vi træffer beslutninger, og som vi i det daglige tager for givet. Det er den konkrete virkelighed, vi erfarer (Jacobsen, 2010 kap.9). Det centrale i fænomenologien er at belyse fænomener, som de er i sig selv, således at man søger at se bort fra stereotyper, ideer og indtryk, man har med sig, og som man normalt tillægger fænomenerne. Man bør aldrig tage det for givet, at man ved, hvad andre tænker, ønsker eller føler (Jacobsen, 2010 kap.9). Når fænomenologien anvendes ifm. kvalitativ forskningsmetode, drejer det sig om at beskrive verden ud fra informanternes perspektiv. Dette er ud fra antagelsen om, at det mennesket opfatter, er den vigtige virkelighed (Ibid). Vi valgte at være fænomenologiske under dataindsamling og analyse, da det var vigtigt for os at få de hjemløses perspektiv på hverdagen og fremtidsønskerne. Hensigten var at undersøge fænomener, der spiller en vigtig rolle i de hjemløses livsverden. De udvalgte informanter afgjorde således hvilke fænomener der blev centrale at arbejde med set i forhold til vores problemformulering. Vi ønskede at opnå en forståelse for informanternes livsverden og havde den opfattelse, at det, de oplever og erfarer, er den vigtige virkelighed. 4.3 Induktiv If. Malterud repræsenterer et forskningsprojekt en blanding af deduktiv og induktiv tilgang, idet man ikke kan have et enten eller skel imellem dem. Et forskningsprojekt kan dog hælde mere til det ene end det andet. De fleste kvalitative studier har en induktiv ambition, hvor der arbejdes datastyret og ud fra en Bottum-up tilgang, hvor man med udgangspunkt i empiriske data går nedefra og op, for at finde svar (Malterud, 2011 s ). Da vi valgte at lave et Side 16 af 53

17 kvalitativt studie med en fænomenologisk tilgang, hvor vi tog udgangspunkt i informanternes fortællinger, var vores studie rettet mod den induktive tilgang. 4.4 Litteratursøgning Vi startede med at søge litteratur, der kunne hjælpe med at afgrænse området samt sikre, at den valgte problemstilling var relevant. Senere i processen lavede vi en ny søgning med henblik på at bringe ny viden til de resultater, vi kom frem med, der kunne indgå i diskussionsafsnittet. De 2 søgninger beskrev vi i en søgeprotokol, hvor søgeord, antal hits og antal relevante hits blev noteret (Bilag 1.). For at finde frem til relevante søgeord og sikre, at vi foretog korrekte søgninger, fik vi 1 times vejledning ved en bibliotekar på UC Syddanmark. Vi har gjort brug af systematisk litteratursøgning, kædesøgning og usystematisk søgning. Herunder ses vores søgeprofil med anvendte søgeord, for uddybning henvises til søgeprotokol (Bilag 1) Søgeprofil Primær emneord 1. Sekundær emneord Primær emneord 2. Sekundær emneord søgning 1 søgning. Søgning 2. Søgning -Hjemløs -Activities of daily -Hjemløs -Aktivitet* -Hjemløs* living -Hjemløs* -Daglidag* -Homeless -Occupational -Homeless -Erfaring* -Homeless person therapy -Social -Homeless person -Experience Equality -Future plans -Inclusion (fritekst) -Future perspektive -Exclusion (fritekst) -Daily living -Activity of daily -Experience, life living or motor -Activity of daily activity living Vi anvendte følgende søgestrategi omhandlende anvendte databaser og kriterier for afgrænsning; Søgestrategi Anvendte databaser: Bibliotek.dk, PubMed, Cinahl, OTseeker, Etf.dk, PsycINFO. Sprog: Engelsk eller dansk. Side 17 af 53

18 Kilder: Danske eller udenlandske. Geografi: Ved mange resultater afgrænses søgningen til Europa og USA. Tid: Prioriter nyeste forskning. Alder: Voksne inkluderes. Børn, teenagere og ældre ekskluderes. For at udvælge relevant litteratur læste vi abstractet og hentede dokumentet i fuldtekst, når vi fandt det interessant i forhold til vores problemstilling. Vi foretog derefter en overfladisk læsning for yderligere at frasortere irrelevant litteratur og lavede til sidst en kritisk vurdering af det materiale, vi ønskede at inddrage. Til dette anvendte vi Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier (Law, 1998). 4.5 Dataindsamlingsmetode I dette afsnit beskrives valg af dataindsamlingsmetode, interviewguide og udvælgelse af informanter samt inklusions- og eksklusionskriterier Deltagerobservationer Del.obs.er er en kvalitativ metode (Kvale & Brinkmann 2009, s. 27) og et kendt begreb indenfor det antropologiske feltarbejde (Wind, 2012 s ). Som feltarbejder er det vigtigt at være tæt på feltet. Man bør deltage aktivt, og derved blive en del af det felt, der undersøges. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på de fysiske omgivelser. (Ibid.). Feltarbejderen fungerer som et instrument til indhentning af data, der er relevant for undersøgelsen. Så vidt det er muligt, deltages i begivenheder og situationer, der er interessante at undersøge og observere. Gennem erfaringer skabes en forståelse for de situationer og begivenheder, der finder sted (Ibid.). If. Malterud (2011, s ) kan man anvende deltagende observation som en primær strategi, el. man kan bruge det som et forarbejde for at styrke forståelsen af et miljø el. et fænomen, inden man gennemfører interviews. Vi anvendte del.obs.er, for at få en forståelse for den kontekst vores informanter indgår. Vi planlagde at foretage del.obs.er inden vores interviews for derved at anvende observationerne til at kvalificere interviewguiden. Vi deltog i forskellige situationer og skrev efterfølgende feltnoter om det, vi observerede og snakkede med beboerne om. Dette for at anvende feltnoterne som empiriske data i analysedelen. Hensigten med del.obs.erne var desuden at skabe gensidig tillid til beboerne. Malterud beskriver den deltagende observatør som værende en krævende rolle, der både kræver refleksion og observation. Formår forskeren at etablere en autentisk rolle og få indsigt Side 18 af 53

19 i den reelle situation uden at forstyrre naturlige aktiviteter for meget, opnås et førstehånds indtryk af det, der sker i feltet. Dog er der altid flere mulige versioner af en observation eller oplevelse (Malterud, 2011 s ). For at gøre vores del.obs.er mest muligt troværdige besluttede vi, at vi begge skulle deltage og observere. Hensigten var således, at få begges versioner af det observerede. Desuden ønskede vi begge at skabe en god relation til beboerne. Vi skrev vores feltnoter i fællesskab, dette for at gøre hinanden opmærksomme på ikke at blive fortolkende men forblive fænomenologiske. Vi gjorde os tanker omkring tidspunkt, sted, hvem vi skulle observere og i hvilke situationer. Vi mødte op på Esb. Forsorgshjem i forskellige tidsrum for således at få et bredere indblik i hverdagens forløb. Vi havde et ønske om, at vores del.obs.er ikke kun skulle være på selve forsorgshjemmet, da vi gerne ville have et fyldestgørende billede af de hjemløses hverdag. Nogle af de beboere vi lavede del.obs.er med indgik også i vores interview. Hensigten med dette var, at muliggøre uddybende spørgsmål til det observerede. Vi valgte ikke at fastlægge antallet af del.obs.er fra starten, da vi på forhånd ikke var klar over, hvor mange observationer vi havde behov for, for at opnå datamætning Semistruktureret livsverdensinterview Interviews som metode er langt mere effektiv end de fleste andre metoder til at belyse menneskers erfaringer (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s.34). For at indhente viden omkring informanternes hverdagserfaringer og fremtidsønsker valgte vi at anvende interview. Semistruktureret livsverdensinterview er et planlagt og fleksibelt interview, hvis formål er at indhente beskrivelser af informantens livsverden og opnå en forståelse for den oplevede betydning heraf (Kvale & Brinkmann 2009 s.44 & s.353). Man forsøger ud fra informantens perspektiv at forstå temaer fra den daglige livsverden. Interviewet har karakter af en hverdagssamtale, dog med et formål - en særlig tilgang og teknik, der gør det til et professionelt interview. Formen er præget af åbenhed, hvad angår rækkefølge af spørgsmål, og gør det derved muligt at forfølge specifikke svar. Der anvendes en interviewguide med fokus på bestemte emner (Kvale & Brinkmann, 2009 s.45 og s.144). If. Tanggaard og Brinkmann er interaktionen imellem informanten og intervieweren afgørende for, hvilken viden man opnår. En erfaren interviewer vil som oftest være i stand til at tilpasse sin stil efter målgruppe og interviewaktionens forløb (Tanggaard & Brinkmann, 2010 s.33). For at gøre interviewet ensartet og sikre intern validitet i vores data, besluttede vi, at alle 4 interviews skulle udføres af samme person. Vi skulle begge være til stede under Side 19 af 53

20 interviewene, den ene som interviewer og den anden som observatør. Tanken med dette var at give intervieweren mulighed for at koncentrere sig om interaktionen med informanten. For at skabe trygge rammer og undgå unødige forstyrrelser er det vigtigt, at informanten er med til at vælge tidspunkt og lokale for interviewet (Danielson, 2012 s. 169). Vi valgte bevidst ikke at fastsætte et tidspunkt samt sted for interviewet, men traf beslutningen i samråd med den enkelte informant Interviewguide For at sikre at interviewet kom ind på relevante temaer for vores problemformulering, valgte vi at udarbejde en interviewguide (Thisted, 2013 s.170). En Interviewguide formuleres med åbne spørgsmål/ spørgeområder og anvendes under interviewet som en støtte. Spørgsmålene bør ikke være for detaljerede, da det kan bevirke, at intervieweren lader sig styre af guiden, hvilket kan ødelægge interaktionen (Danielson, 2012 s. 165). Da vi ikke er garvede interviewere, valgte vi at udarbejde en interviewguide med uddybende temaer og mulige spørgsmål (bilag 2). Guiden fik os til at reflektere over forskellige typer af spørgsmål i forhold til, hvornår vi kunne anvende hvilke typer. If. Kvale & Brinkmann (2009 s ) er der 9 forskellige spørgsmålstyper, der kan være nyttige at anvende i et interview. Vi diskuterede disse spørgsmålstyper indbyrdes i forhold til vores interviewguide og afprøvede dem på hinanden forud for interviewet. Dette for at sætte intervieweren i stand til at anvende dem under selve interviewet. Hensigten med interviewguiden var at sikre, vi kom omkring vores udvalgte temaer dog uden at være fastlåste af guiden. Det skulle således være muligt for intervieweren at springe imellem temaer og spørgsmålstyper alt efter interviewaktionens forløb. Den konkrete interaktion med interviewpersonen kan netop kræve, at man forfølger den fortælling, som interviewpersonen er mest optaget af at fortælle. (Tanggaard & Brinkmann, 2010 s. 38). Vi udarbejdede guiden for at skabe overblik, men ønskede at bruge den på en sådan måde, at vi stadig kunne holde fokus på informantens fortælling. Her ses de overordnede temaer i interviewguiden: - Informanten - Hverdagen - Fremtiden Side 20 af 53