Læseundervisning. Leder - At læse og forstå. TEMA om Læseundervisning. Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseundervisning. Leder - At læse og forstå. TEMA om Læseundervisning. Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem"

Transkript

1 Månedsmagasinet Skolen ISSN: Læseundervisning Juni 2009 Redaktør Tine Østergaard 4 Fra redaktøren Leder - At læse og forstå Hunden si damer. Næste udgivelse August 2009 Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard Forsidebillede Colorurbox Illustrationer Pia Olsen / Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Hovedgaden Faxe Ladeplads Tlf Abonnementssalg Tlf TEMA om Læseundervisning Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem af Holger Juul Lydbilledlæsning på Byhaveskolen af Jesper Ege og Erik Witten MÅNEDENS kommentar Set fra en lærerstuderendes stol af Ida Skov Fougt Børnestavning er en barndomsven af Anni Løndal de Lichtenberg Giv eleverne adgang til læsning af Louise Rønberg MÅNEDENS artikel Læsemakker et redskab til at skabe læselyst og læseglæde af Tine Lerche Hvordan kan it bruges i undervisningen af elever med læse- og skrivevanskeligheder af Helga Hansen 14 SÆTNINGSLÆSEPRØVE 1 DANSK PSYKOLOGISK FORLAG DANSK PSYKOLOGISK FORLAG DEBAT I den butik kager. 3. Den ene d bageren. 4. Damerne kirke. 1. Drengen, d tand. 2. Han græd på blusen. 3. Nu har ha 4. Han smile tænder. Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone web Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller MÅNEDENS profil Profil af Vester Mariendal Skole af Grethe Andersen og Tine Østergaard Manglen på lærere til en nedbrudt arbejdsplads af Vagn Madsen 24 Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit Nemt at leve op til kommissionens råd af Steen Hjorth Kryds & Tværs DEN INDVENDIGE BAGSIDE Nyt fra MånedsmagasinetSKOLEN Er stress noget man får eller tager af Karsten Mellon 30 3

2 At læse og forstå Tine Østergaard Redaktør Sommerferien nærmer sig hastigt og vi er nok mange, som ser frem til en dejlig, lang og forhåbentlig varm sommer. I denne juni udgave af Månedsmagasinet Skolen er temaet: Læseundervisning. For hvordan står det til i lille Danmark med læsningen? Er der tiltag og projekter i gang på skolerne? Hvad skal der til for at knække læsekoden? Hvorfor er det så vigtigt at læse godt? Hvad kan vi gøre for at motiverer de svage elever eller dém der har mistet gejsten? Hvad er en PIRLS undersøgelse? Og hvordan læser de danske elever egentlig? Disse og mange andre spørgsmål kan du få svar på, hvis du læser vores spændende artikler i denne udgave af Skolen. Vores tema artikler handler om: Børnestavning, lydbilledlæsning på Byhaveskolen, PIRLS undersøgelse på fjerde klassetrin, Skriftsproglig udvikling - et nyt læseprøvesystem fra Center for Læseforskning. Vi omtaler også bogen Læsevanskeligheder og IT. Månedens artikel handler om projekt læsemakker og i Månedens kommentar giver én lærerstuderende sin mening om læseundervisning. Månedens Profil er om Vester Mariendal Skole herunder interview med skolens leder Grethe Andersen. Vi har tre debat artikler som handler om: Motion i skolen, folkeskolen som en nedbrudt arbejdsplads samt DEN INDVENDIGE BAGSIDE om fænomenet stress. Efter sommerferien vender vi stærkt tilbage med temaet skoleparathed - et højaktuelt tema i august, hvor mange nye og forventningsfulde børn starter i børnehaveklasse. I september bliver vores tema om nydanske børn og unge i folkeskolen. Send mig gerne en mail hvis du har spørgsmål til temaer, artikler, deadlines eller andet. Tilbage er der blot at sige rigtig god sommerferie og læselyst. 4

3 Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder men med en prøve, hvor opgaverne og betingelserne er ens for alle, får man både et fast grundlag for sine vurderinger og konkrete resultater, som man kan tale med eleverne og deres forældre om. Ikke mindst når man vil vide om en elev eller en klasse er gået frem i løbet af skoleåret, er det værdifuldt at kunne se på en udvikling i prøveresultater. Af Holger Juul, lektor ved Center for Læseforskning Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør man gøre sig klart hvad det egentlig er der belyses af den læseprøve man bruger. Og det er selvfølgelig en god ide at vælge en prøve der belyser det man er mest interesseret i at vide noget om. Skriftsproglig Udvikling er et nyt læseprøvesystem der giver flere valgmuligheder til lærere der ønsker at følge den skriftsproglige udvikling hos elever fra børnehaveklassen til sjette klasse. Prøverne er udviklet af Lene Møller og mig selv på initiativ af Dansk psykologisk Forlag, der ønskede at søsætte et moderne alternativ til de gængse OS- og SL-prøver. Her vil jeg fortælle lidt om de tanker der ligger bag prøvesystemet. normalt at læseprøver til viderekomne er baseret på læsning af tekster (der kræver både afkodning og forståelse), mens læseprøver til begyndere er baseret på læsning af enkeltord (der primært kræver afkodningsfærdighed). Men også blandt viderekomne kan det være interessant at se isoleret på afkodningsfærdigheden, fx for at afklare om en elevs begrænsninger i læseforståelse kan skyldes en afkodningsmæssig usikkerhed. Og også blandt begyndere kan det være interessant at se på tekstlæsning: Bringer eleven sin afkodningsfærdighed i anvendelse sådan at (simple) tekster læses med god forståelse? Læsning af ord, sætninger eller tekst? Læsning handler som bekendt både om afkodning og forståelse. Jo længere man når i sin læseudvikling, jo mere betyder forståelseskomponenten. Det er derfor Læsning handler som bekendt både om afkodning og forståelse 5

4 TEMA om læseundervisning Skriftsproglig Udvikling giver mulighed for at lægge fokus hvor man finder det mest relevant, idet systemet omfatter prøver af både ordlæsning og tekstlæsning samt som en mellemløsning sætningslæsning. Både for ord- og sætningslæsning findes der en prøve til begyndere (til anvendelse i klasse) og en sværere prøve der kan anvendes helt op til 5. klasse. Til vurdering af tekstlæsning findes der otte forskellige prøvehæfter med stigende sværhedsgrad. De ord og sætninger der skal læses, bliver gradvis længere og sværere i løbet af prøverne Følsomme prøver Prøverne af ord- og sætningslæsning gennemføres med en tidsgrænse, og der er så mange opgaver at en elev normalt ikke vil kunne nå dem alle sammen. Det gælder således ikke om at blive først færdig, men om at løse opgaver så godt (og så hurtigt) man kan, i den tid der er til rådighed. De ord og sætninger der skal læses, bliver gradvis længere og sværere i løbet af prøverne. Hvis man lader eleverne skifte farve med jævne mellemrum, viser prøverne dermed ikke bare hvor mange rigtige svar eleverne når at score, men også om de begynder at lave flere fejl eller at arbejde langsommere når de kommer til opgaver med en bestemt sværhedsgrad. Sætningslæseopgaverne er en ny type, hvor man om hver læst sætning skal angive om den passer eller ikke passer til et givet billede. Ordlæseopgaverne er den velkendte type med billedvalg. Billederne i disse opgaver er imidlertid valgt så man er nødt til at læse hele ordet for at være sikker på at finde det rigtige billede. Som man kan se i eksemplerne fra Ordlæseprøve 1, er det ikke nok at vælge huse smil kano 70 Eksempler på opgaver fra Ordlæseprøve 1. Eleven skal markere det billede der passer til ordet. 76 løve 6

5 TEMA om læseundervisning Hunden sidder og venter på de to damer. 2. I den butik sælger de brød og kager. 3. Den ene dame har købt brød hos bageren. 4. Damerne kommer ud af en hvid kirke. Eksempel på opgave fra Sætningslæseprøve 1. Eleven skal markere om hver enkelt sætning passer eller ikke passer til billedet Drengen, der smiler, har tabt en billede ud fra første bogstav i ordet. Fx er der for målordet kande billeder af en kasse, en kam og en kano. prøverne er ikke bare at vise om eleverne har pro- at gøre dem så følsomme som muligt. Formålet med tand. Det betyder at man kan falde i hvis man får for meget fart på i forhold til sit læseniveau. Formålet er at give et pålideligt billede af præcis blemer med læsning, eller om de læser godt nok. hvor Formålet er at give et pålideligt billede af præcis hvor langt eleverne er nået i deres udvikling 2. Han langt græder, eleverne så tårerne nået i deres løber udvikling. ned på blusen. Bogstavkendskab og stavning Når vi har kaldt systemet Skriftsproglig Udvikling (og ikke bare Læseudvikling), skyldes det at det også omfatter har prøver han af kun stavning en eneste og bogstavkendskab. tand. (Se Alle de nævnte egenskaber ved prøverne har til formål 3. Nu oversigt). 4. Han smiler, så man kan se hans tænder. DANSK PSYKOLOGISK FORLAG SÆTNINGSLÆSEPRØVE

6 TEMA om læseundervisning 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. Bogstavprøve 1-2 Ordlæseprøve 1 Sætningslæseprøve 1 Staveprøve 1 Ordlæseprøve 2 Sætningslæseprøve 2 Staveprøve 2 Tekstlæseprøve 1-8 Staveprøve 3 Oversigt over prøverne der indgår i Skriftsproglig Udvikling. Staveprøve 1 viser om eleverne kan bruge skriftens lydprincip, mens Staveprøve 2 og 3 følger elevernes videre udvikling frem til beherskelse af bl.a. konsonantfordobling og nutids-r. Bogstavprøverne kan anvendes til sprogvurdering ved skolestart og fokuserer hhv. på kendskab til bogstavernes navn og form (Bogstavprøve 1) og på kendskab til bogstavernes lyd (Bogstavprøve 2). Også i 1. klasse kan det give god mening at afprøve om eleverne har disse vigtige forudsætninger for den senere læseudvikling er på plads. Et normeret prøvesystem Alle prøverne i Skriftsproglig Udvikling afprøves på 30 repræsentativt udvalgte skoler fra hele landet både forår (februar) og efterår (september). Resultaterne herfra vil kunne tjene som referencepunkter, sådan at man kan se en elevs resultater i forhold til hvad der er normalt for aldersgruppen. Når referencepunkterne ligger ved starten af hvert halvår i skoleåret, er det fordi en vurdering af elevernes færdigheder kan bruges mest fremadrettet ved starten af et undervisningsforløb. Man kan dog også bruge prøverne på andre tidspunkter af året. med eleven om bagefter. Vores håb er at dansklærerne med disse prøver vil føle sig velinformerede om deres elevers skriftsproglige udvikling når (eller hvis) de itbaserede nationale test fra Skolestyrelsen engang bliver færdige. Holger Juul født 1965 har en ph.d. i sprogvidenskab, er lektor ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Han er sammen med Lene Møller forfatter til prøvesystemet Skriftsproglig Udvikling (under udgivelse, Dansk psykologisk Forlag). Bogstavprøverne udkommer primo august. De øvrige prøver udkommer i foråret Forfatter til undervisningsmaterialet Sikker stavning (Gyldendal, foreløbig findes der hæfter til 2. og 3. klassetrin). Læs mere på: Vi har forsøgt at tilvejebringe et vurderingsredskab der både er pålideligt og baseret på enkle midler nemlig opgaver i hæfter som man kan bladre i og tale 8

7 Lydbilledlæsning på Byhaveskolen Artiklen handler om en særlig læsemetode, som bruges til elever der har svært ved at lærer at læse, - den kaldes lydbilledemetoden og på Byhaveskolen i Svendborg har de rigtig god erfaring og succes med at bruge denne metode. Af Jesper Ege læselærer og Erik Witten skoleleder I Danmark og mange andre lande har der i mange år været udkæmpet en krig. Den såkaldte læsekrig mellem på den ene side tilhængere af en helheds metode og på den anden side tilhængere af en lydmetode. Som i alle krige, bliver ofrene de svageste. I dette tilfælde den gruppe børn, som ikke lige lærer at læse. Det kan være børn på en specialskole, eller børn i normalskolen. I dag regner man med at antallet af elever med læsevanskeligheder er på ca.15%. Heraf udgør gruppen af elever med massive læsevanskeligheder de ca.5%. Der er ingen tvivl om, at de seneste års massive indsats på læseområdet har haft en positiv effekt for læsning generelt, men det har været svært at få øje på de gode resultater for de elever, der har de største vanskeligheder. I dag regner man med at antallet af elever med læsevanskeligheder er på ca.15% På Byhaveskolen i Svendborg, underviser vi i læsning efter en såkaldt syntetisk lydmetode, som vi kalder Lydbilledlæsning. Jeg får kendskab til den i begyndelsen af dette årti, fordansker den og fra 2002 begynder vi at bruge metoden, som går ud på at lære eleven den kode, der er mellem lydene i det danske talesprog og de bogstaver der repræsenterer disse lyde. Logikken i dette er, at skriftsproget blev udviklet på basis af talesproget, sådan at forstå, at man i begyndelsen lavede et skriftsprog, hvor man viste hver lyd i talesproget med hver sit grafiske billede, et bogstav. Det danske skriftsprog har desværre udviklet sig væk fra udgangspunktet, så der i dag er et meget lidt overensstemmelse mellem tale og skrift. Det betyder, at når vi skal læse en tekst, så skal vi vide hvilken lyd vi skal sige, når vi ser et bogstav. Læsning handler nemlig om at vide, hvilke lyde bogstaverne repræsenterer og så sætte disse lyde sammen for at danne ord. Hvis vi nu tager et bogstav som e, så har vi lært, at bogstavet hedder e og at det siger e. Måske har vi også lært, at når det står sidst i et ord siger det ö som i løbe. 9

8 TEMA om læseundervisning Men virkeligheden er, at bogstavet e kan vise lydene e som i en æ som i eng i som i de og ö som beskrevet ovenfor. Desuden indgår e sammen med andre bogstaver i lydbilleder, der består af to bogstaver, som i jeg og lej, hvor henholdsvis eg og ej repræsenterer lyden ai. Er er et andet lydbillede, som har én lyd i ordet er en anden lyd i her og en tredje lyd når det står sidst i et ord med flere stavelser, løber. På Byhaveskolen i Svendborg, underviser vi i læsning efter en såkaldt syntetisk lydmetode, som vi kalder Lydbilledlæsning Det er denne uregelmæssighed nogle elever, f.eks. de ordblinde ikke fatter og derfor skal undervises systematisk og struktureret i. Og det er med det udgangspunkt, vi har undervist de sidste 7 år, med det resultat, at hvor der for 10 år siden var ca.10% af vores elever der lærte at læse, så er det i dag ca.75%. Fordelen ved at bruge Lydbilledmetoden er, at den tidligt fanger, de elever der har svært ved at lære at læse, hvilket betyder at man hurtigt kan sætte ind med den nødvendige hjælp, så de kan følge med deres kammerater, så vi undgår de negative følgevirkninger af ikke at kunne det, som alle de andre i klassen kan. Metoden kan også bruges til ældre elever, som sidder rundt omkring på skolerne, og som endnu ikke har formået at knække den vanskelige læsekode. Ovenstående er ikke bare min påstand. En større videnskabelig undersøgelse i Clarkmannashire i Skotland viser præcis det samme, som vi har erfaret her på Byhaveskolen, efter at vi er begyndt at bruge Lydbilledmetoden. Sidste år blev Svendborg kommune i forbindelse med udarbejdelsen af en rapport om indsatsen for elever med massive læsevanskeligheder, opmærksom på de resultater vi opnåede med Lydbilledlæsning. Det medførte at man i rapporten foreslog, at der blev indledt et samarbejde med Byhaveskolen for at få indført metoden. For 10 år siden var det ca.10% af vores elever der lærte at læse i dag ca.75% Begyndelsen på det samarbejde blev, at vi i den første uge af sommerferien 2008, holdt en sommerskole for otte elever, som hverken kunne læse eller stave, samt for fem lærere som skulle lære metoden. Undervisningen varede fra 9-13 i fem dage og de sidste 45 minutter blev hver dag brugt på at lave tegnediktat, som er et andet af Byhaveskolens fyrtårne og som er med til at indøve koncentration og opmærksomhed og som er en del af vores skriftlige undervisning. Resultatet af undervisningen var, at alle eleverne havde lært noget de ikke havde kunnet tidligere og lærerne gav udtryk for, at der var sket en markant positiv udvikling. 10

9 TEMA om læseundervisning Byhaveskolens målgruppe er et bredt udsnit af børn med særlige behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte: elever med generelle indlæringsvanskeligheder i forskellige grader, elever med kommunikative vanskeligheder, elever med multiple funk-tionsnedsættelser, elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og elever med socio-emotionelle problemer. Byhaveskolens målgruppe er et bredt udsnit af børn med særlige behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte Skolen er organiseret ud fra en høj grad af specialisering. Inddelingen af elever sker dels på baggrund af henvisningsårsagerne, dels på baggrund af nøje pædagogisk udredning på skolen. Skolens klasser dannes i hovedprincippet efter alder. Derudover findes der en række ikke aldersopdelte klasser (funktionsklasser): -- Mh-klasser for elever med svære generelle indlærings-/kommunikationsvanske-ligheder -- A-klasser for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser -- TTT-klasser for elever med store kommunikative vanskeligheder med behov for massiv tegn/ tale understøttelse -- AKT-klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med store socio-/emotionelle vanskeligheder Byhaveskolen har 140 elever med forskellige former for handicaps, og har derfor valgt at føre en højt specialiseret pædagogik. Det er muligt men økonomisk krævende at gennemføre holddelinger ud fra en meget nøje diagnosticering af eleverne. Pædagogikken tilrettelægges nøje efter den enkeltes særlige behov, og man har mulighed for at samle nogle elever med ens behov i grupper. Der gøres meget ud af, at hverdagen tilrettelægges struktureret, og både elever og lærere er mentalt forberedt på det, der skal ske. Byhaveskolen har en høj specialiseret struktur og en stor diagnostisk viden, så den enkelte elev kan fanges ind i det felt, der giver størst mulighed for udvikling. 11

10 Set fra en lærerstuderendes stol Citeret mail fra redaktøren:.. det kunne være interessant, at få en lærer studerendes holdning til læseundervisning. Det står dig frit for hvad artiklen skal omhandle, så længe det har relation til læseundervisning blandt børn og unge i den danske folkeskole og så sidder man der og har sagt ja til at bidrage midt i opgaveskrivning, eksamen og jobsøgning! Kan du huske fornemmelsen fra din egen skoletid, når der var fristil og man pludselig ikke anede, hvilket emne man ville skrive om? eller frilæsning; hvordan vælge lige præcis dén bog, jeg har lyst til at læse, som vil udvide min horisont og give mig sug i maven, når der er så mange fantastiske bøger at vælge imellem?? Af Ida Skov Fougt, 4.årsstuderende ved UCSJ læreruddannelsen i Holbæk Min helt umiddelbare reaktion på redaktørens mail var at tænke på Carsten Elbro, 1Merete Brudholm, Keinicke og Byskov og på at nyere forskning peger på, at man med fordel kan gå fra skrivning til læsning. At skrivning understøtter eleverne i processen med at knække koden, så det er vigtigt at skrive tekster lige fra starten. Ligesom i skolens øvrige fag er der en dynamisk syntese-effekt af de forskellige delelementer i indholdet i dansk. Læsning er ikke en entydig størrelse; der er mange måder at læse på højtlæsning, frilæsning, faglig læsning er bare nogle eksempler; forskellige læsestrategier skal indlæres at koble bogstav med lyd og betydning, skimning, scanning, nær - og genrelæsning. Og så er der alt det andet, man også skal medtænke i sin undervisningsplanlægning og praksis: fælles mål, klassens sammensætning, gruppedannelse, dansk som andetsprog, social baggrund, samspillet mellem hjem og skole og eleverne imellem, nationale test og meget andet. Pædagogikken og didaktikken skal der også reflekteres over, for hvordan ramme alle elever, åbne verden og gøre stoffet interessant og fængende for dem? Personligt synes jeg at dansk er spændende i sig selv, men det er måske ikke alle elever der kan se det og slet ikke hver dag. Jeg har i februar været på konference i Tyrkiet, hvor vi var ca. 60 studerende og undervisere samlet for at lære om kreativitet i fremmedsprogsundervisning. TiFoLa-projektet ligger under Erasmusprogrammet i EU, og et hovedmål med konferencen er hvert år at man udgiver en cd med deltagernes undervisningsforløb og refleksioner, således at andre kan få gavn af det og tankerne bagved bredes ud. Der var deltagere fra 12 forskellige europæiske lande, og generelt var indtrykket at Danmark var pænt fremme i skoene i forhold til at tænke kreativitet ind i undervisningen. Det skal selvfølgelig ikke give anledning til at hvile på laurbærrene! 12

11 MÅNEDENS kommentar Personligt synes jeg at dansk er spændende i sig selv, men det er måske ikke alle elever der kan se det Kreativitet er også at bruge forskellige vinkler i tilrettelæggelsen af undervisningen der er også en pointe i at bruge både den induktive og den deduktive tilgang. Carsten Elbro er nok den, der på dansk grund mest systematisk har samlet viden om hvad der virker, og der ligger materiale og undervisningsvejledninger på undervisningsministeriets hjemmeside og skolekom, men der udvikles hele tiden nye tanker og programmer og her er det den velkvalificerede underviser der har den ekstra viden, der skal til for at sortere skidt fra kanel. I øvrigt er det jo ikke meningen, at man bare bevidstløst skal overtage en lærebog eller en anden lærers idéer eller årsplanlægning uden at gøre sig sine egne tanker, vurdere hvad man kan bruge og hvor man selv skal finde materialer, evt. selv fremstille dem. I øvrigt er det jo ikke meningen, at man bare bevidstløst skal overtage en lærebog eller en anden lærers idéer dansklæreren, skal og må medtænke dimensionen dansk som andetsprog i tilrettelæggelsen af undervisningen et friskt eksempel er et oplæg på den netop afholdte skolebogsmesse i Roskilde om faglig læsning i matematik. Især fra mellemtrinnet og frem kommer der virkelig meget tekst, eleverne skal igennem og skal kunne uddrage essensen af, for at løse en opgave og det gælder alle fag. Nu, hvor jeg står som næsten-færdiguddannet-lærer og tænker på, hvad der venter mig i den virkelige verden i skoleregi, når jeg skal vælge, hvilken bog jeg vil bruge i hvilken klasse, er alt det jeg lige har gennemgået, det jeg forbinder med læsning og læseundervisning. Det kan virke overvældende, men jeg glæder mig til at tage udfordringerne op. Litteraturliste: Brudholm, Merete; Læseforståelse hvorfor og hvordan?, Alinea, 2002 Elbro, Carsten; Læsning og læseundervisning, Gyldendal, 2006 Gitz-Johansen, Thomas; Den multikulturelle skole integration og sortering, Roskilde Universitetsforlag, 2007 Keinicke, Marianne og Jonna Byskov Nielsen, Læs bøger med hoved hænder hjerte, Dansklærerforeningen, 2005 I forhold til tosprogede elever er det vigtigt at se deres ekstra sprog og viden som en ressource og ikke kun fokusere på hvad de evt. mangler på dansk noget, der er behandlet flere steder, men her vil jeg nøjes med at anbefale Thomas Gitz-Johansen. Der er efterhånden ved at være fokus på at alle faglærere, ikke kun 13

12 Børnestavning er en barndomsven, som selv en mor holder af Et benspænd er fjernet. De røde du-har-lavet-fejl streger, som kunne gøre lige så ondt som et slag med linealen, være lige så demotiverende som en streng pottetræning, og få ethvert barn til at falde i skiveblokeringsgrøften, er sendt på pension i den sorte skole. Af Anni Løndal de Lichtenberg debattør, blogger og borgerjournalist samt mor til Sebastian født 1999 Børnestavningens fødsel I slutningen af 90 erne blev begrebet børnestavning dannet. Selve pædagogikken bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling samt hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring. Da lille i tabte sin prik Jeg vidste ikke meget om børnestavning, men jeg havde lånt en bog Da lille i tabte sin prik og den satte min søn på den gang 5 år i gang med at børnestave og mig i gang med at snakke om, at bogstaver både har et navn og mindst én lyd. Min hensigt var, at han skulle lære at læse, men for ham handlede det om at kunne skrive. Jeg vil påstå, at han skrev før han læste. MOR! Han forstår hvad jeg skriver og han svarer mig!! At multitaske mens man spiller online skak med overskudsvoksne Han spillede skak på TV2 s website, hvor der er en chatfunktion. Jeg husker stadig da han kom styrtende ud til mig og med tindrende øjne fortalte: MOR! Han forstår hvad jeg skriver og han svarer mig!! Jeg styrtede ind til computeren, og mange tanker om pædofili og den slags fór igennem mit hoved. Jeg flåede tastaturet til mig og skrev til manden: Hvem er du? Ved du, at du chatter og spiller skak med en 5 årig? Det vidste manden godt og det var så min søns første Cyberspace-ven. Vel og mærket en ven, som lærte min søn mere på den halve daglige time de spillede skak, end jeg ville have kunnet lære ham på en hel uge. For det var vigtigt for min søn, at han kunne læse, hvad Cyberspacemanden skrev. Ret dog de stavefejl din tumpe Da han gik i første klasse oprettede han både en blog og en website, hvor han lagde sine børnestavede historier ud. Han blev virkelig tændt, da han så, at hans historie lå på side ét på Google. Senere viste jeg ham, hvordan han via indtastning af søgeord/tags kunne få mange til at læse hans historier, såfremt han stavede ordene på voksenmåde. Arbejdet med søgeordene fandt min søn spændende og så måtte vi have fat i synonymordbogen, hvilket har øget hans ordforråd. Kombinationen af teknik, ord, dialog med Verden og det flotte resultat går rent ind. 14

13 TEMA om læseundervisning jeg for at putte gengangerne blandt de børnestavede ord ind i vor chat på messenger og på fx Habbo.dk og facebook og jeg kan se, at det virker. På habbo.dk benyttes børnestavning flittigt og det bekymrede mig, for hvordan skulle min søn så se, hvordan ordene skulle staves? Men af en eller anden grund, så gør de andres børnestavning ikke min søn dårligere til voksenstavning. Og han har jo også hørt mig skraldgrine, når en af de ubehagelige profiler, fx kaldte mig kæling eller Gey, for vil man være fræk, så gør man klogt i at voksenstave, hvis man vil undgå boomerangeffekten. Da han gik i første klasse oprettede han både en blog og en website, hvor han lagde sine børnestavede historier ud. En dag spurgte han mig, hvorfor de røde streger kom, når han skrev sine historier i Word. Jeg forklarede ham, at Word ikke kendte børnestavning kun voksenstavning. I starten interesserede stavekontrollen ham ikke, men måske på grund af et par kradse kommentarer på hans blog i form af Ret dog de stavefejl din tumpe begyndte han at bruge stavekontrol og online retskrivningsordbogen. Ret dog de stavefejl din tumpe Hvad man i barndommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer Selv læser jeg hans historier med henblik på at finde de ord, som han gentagne gange børnestaver. For jeg er en smule bekymret for, at et børnestavet ord skal sætte sig for godt fast, og at han derfor skal bruge for megen energi på at få det børnestavede ordbillede ud af hovedet og det voksenstavede ind. Jeg noterer mig gengangerne. Børnestavning gør udtalefejl synlige En dejlig sidegevinst ved børnestavningen er, at forkert udtalte ord lettere opdages. Fx skrev min søn ikke igen og simpelthen men igeng og simpelshen. Vi fik rettet udtalen og dermed også stavefejlen. En del er fordomsfulde og sætter evnen til stavning lig med intelligens, dannelse og uddannelse Folk der ikke kan stave er dumme! Af mange grunde ser jeg det som vigtigt, at være en god staver. Her blot et par grunde: -- en del af befolkningen er så detaljeorienteret, at stavefejl forstyrrer dem i en grad, så de glemmer budskabet i det skrevne -- en del er fordomsfulde og sætter evnen til stavning lig med intelligens, dannelse og uddannelse -- det tager mindre tid at læse noget, der er korrekt skrevet -- at køre stavekontrol og rette stjæler tid -- stavefejl kan medføre de mest absurde misforståelser Kort sagt: Hvis du gerne vil forstås og have andre til at læse og huske dine skriblerier for budskabet, så gør du klogt i at stave korrekt. Konklusion Det kræver en hel landsby, at opdrage bare ét barn. Link til min søns blog bemærk de kradse kommentarer Grimme ord skal staves rigtigt I dag, hvor han snart er færdig med 2. klasse, sørger Link til Viden om læsning og skrivning 15

14 Giv eleverne adgang til læsning Danske elever på mellemtrinnet læser godt. De kan læse for at lære og læse for at få en læseoplevelse. Sådan tegner det overordnede billede sig for danske elever i 4. klasse dokumenteret i PIRLS 2006 men under overfladen gemmer der sig store forskelle mellem elever og mellem klasser. Skal afstanden mellem elevernes færdigheder udlignes, må læreren kende sine elevers læsemæssige udfordringer. Af Louise Rønberg DPU, audiologopæd og ph.d. stipendiat ved Center for Grundskoleforskning En solstråle har ramt historierne om læsefærdigheder i de danske klasseværelser, skrev Politiken 1 for godt et år siden, da resultaterne fra den internationale læseundersøgelse PIRLS blev offentliggjort. Og det var måske det, der var brug for, når man kender forhistorien om danske skolebørn i 3. klasse, der læste langsommere og mere usikkert end de fleste i verden (Mejding, 1994). Og om skolen og dens lærere, der altid må stå for skud i pressen. I dag godt 15 år efter undersøgelsen i 1991 læser størstedelen (85 %) af de danske elever i 4. klasse med godt udbytte. De kan læse for at finde oplysninger og bruge dem til noget og læse for at fordybe sig i en god historie, og flere læser endda på ganske højt niveau (Mejding & Rønberg, 2008). Men hvad er det for en læsekompetence PIRLS vurderer, og er der slet ikke malurt at spore i bægeret? PIRLS vurderer læseforståelse PIRLS vurderer elevernes samlede kompetence i aktivt at søge efter mening i autentiske tekster. Det er forståelsen og udbyttet, der er under lup. Jamen, det står jo ingen steder kan være en typisk 1 Politiken 29. november 2007 kommentar fra en elev, der er ved at løse en PIRLStest. For svaret er ikke nødvendigvis at finde direkte. Svarene ligger i mødet mellem læser og tekst. Gennem forståelsesspørgsmålene inviteres eleverne til at gå i lag med teksterne, hvorved der åbnes et vindue ind til forståelsen. Klasserne i Danmark varierer lige så meget som samtlige lande i undersøgelsen Store forskelle fra klasse til klasse 15 % af eleverne i 4. klasse reagerer imidlertid på tekster på et niveau langt under deres kammerater. Dertil kommer, at der også mellem klasserne er store forskelle i læsekompetence. Klasserne i Danmark varierer lige så meget som samtlige lande i undersøgelsen. Det kan man se i figuren. Det betyder billedligt talt, at hele klasser på vandringen ud i læselandskabet ikke når længere end en tur rundt om parkeringspladsen, mens andre når til bakkens top og får udsigt og horisontudvidende oplevelser med sig. Der kan være flere årsager til, at det ikke lykkes at forstå en tekst. Løsningen på læsevanskeligheder er afhængig af, at man kender årsagerne. 16

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

100 antal 80 60 % 40 20 0 mænd kvinder i alt * en respondent har ikke opgivet køn Antal elever fordelt på antal klasser 30 25 antal elever 20 15 10 5 0 0 1 4 8 5 5 5 12 17 7 6 3 3 3 1 1 1 antal klasser

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

LÆSEPÆDAGOGEN NUMMER 3 >> 57. ÅRGANG >> JUNI 2009

LÆSEPÆDAGOGEN NUMMER 3 >> 57. ÅRGANG >> JUNI 2009 LÆSEPÆDAGOGEN NUMMER 3 >> 57. ÅRGANG >> JUNI 2009 >> Lydbilledlæsning en anderledes lydmetode >> Læselæring og læselyst >> Undervisning af unge med læse- og skrivevanskeligheder >> Den nye arbejdsdeling

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Skriv og læs med ørerne

Skriv og læs med ørerne Skriv og læs med ørerne En guide til undervisning med CD-ORD som læremiddel på begyndertrinnet pædagogisk mediecenter Guiden er udarbejdet af: Birthe Tipsmark (lærer på Højvangskolen) Christina Tagmose

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere