Læseundervisning. Leder - At læse og forstå. TEMA om Læseundervisning. Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseundervisning. Leder - At læse og forstå. TEMA om Læseundervisning. Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem"

Transkript

1 Månedsmagasinet Skolen ISSN: Læseundervisning Juni 2009 Redaktør Tine Østergaard 4 Fra redaktøren Leder - At læse og forstå Hunden si damer. Næste udgivelse August 2009 Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard Forsidebillede Colorurbox Illustrationer Pia Olsen / Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Hovedgaden Faxe Ladeplads Tlf Abonnementssalg Tlf TEMA om Læseundervisning Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem af Holger Juul Lydbilledlæsning på Byhaveskolen af Jesper Ege og Erik Witten MÅNEDENS kommentar Set fra en lærerstuderendes stol af Ida Skov Fougt Børnestavning er en barndomsven af Anni Løndal de Lichtenberg Giv eleverne adgang til læsning af Louise Rønberg MÅNEDENS artikel Læsemakker et redskab til at skabe læselyst og læseglæde af Tine Lerche Hvordan kan it bruges i undervisningen af elever med læse- og skrivevanskeligheder af Helga Hansen 14 SÆTNINGSLÆSEPRØVE 1 DANSK PSYKOLOGISK FORLAG DANSK PSYKOLOGISK FORLAG DEBAT I den butik kager. 3. Den ene d bageren. 4. Damerne kirke. 1. Drengen, d tand. 2. Han græd på blusen. 3. Nu har ha 4. Han smile tænder. Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone web Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller MÅNEDENS profil Profil af Vester Mariendal Skole af Grethe Andersen og Tine Østergaard Manglen på lærere til en nedbrudt arbejdsplads af Vagn Madsen 24 Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit Nemt at leve op til kommissionens råd af Steen Hjorth Kryds & Tværs DEN INDVENDIGE BAGSIDE Nyt fra MånedsmagasinetSKOLEN Er stress noget man får eller tager af Karsten Mellon 30 3

2 At læse og forstå Tine Østergaard Redaktør Sommerferien nærmer sig hastigt og vi er nok mange, som ser frem til en dejlig, lang og forhåbentlig varm sommer. I denne juni udgave af Månedsmagasinet Skolen er temaet: Læseundervisning. For hvordan står det til i lille Danmark med læsningen? Er der tiltag og projekter i gang på skolerne? Hvad skal der til for at knække læsekoden? Hvorfor er det så vigtigt at læse godt? Hvad kan vi gøre for at motiverer de svage elever eller dém der har mistet gejsten? Hvad er en PIRLS undersøgelse? Og hvordan læser de danske elever egentlig? Disse og mange andre spørgsmål kan du få svar på, hvis du læser vores spændende artikler i denne udgave af Skolen. Vores tema artikler handler om: Børnestavning, lydbilledlæsning på Byhaveskolen, PIRLS undersøgelse på fjerde klassetrin, Skriftsproglig udvikling - et nyt læseprøvesystem fra Center for Læseforskning. Vi omtaler også bogen Læsevanskeligheder og IT. Månedens artikel handler om projekt læsemakker og i Månedens kommentar giver én lærerstuderende sin mening om læseundervisning. Månedens Profil er om Vester Mariendal Skole herunder interview med skolens leder Grethe Andersen. Vi har tre debat artikler som handler om: Motion i skolen, folkeskolen som en nedbrudt arbejdsplads samt DEN INDVENDIGE BAGSIDE om fænomenet stress. Efter sommerferien vender vi stærkt tilbage med temaet skoleparathed - et højaktuelt tema i august, hvor mange nye og forventningsfulde børn starter i børnehaveklasse. I september bliver vores tema om nydanske børn og unge i folkeskolen. Send mig gerne en mail hvis du har spørgsmål til temaer, artikler, deadlines eller andet. Tilbage er der blot at sige rigtig god sommerferie og læselyst. 4

3 Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder men med en prøve, hvor opgaverne og betingelserne er ens for alle, får man både et fast grundlag for sine vurderinger og konkrete resultater, som man kan tale med eleverne og deres forældre om. Ikke mindst når man vil vide om en elev eller en klasse er gået frem i løbet af skoleåret, er det værdifuldt at kunne se på en udvikling i prøveresultater. Af Holger Juul, lektor ved Center for Læseforskning Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør man gøre sig klart hvad det egentlig er der belyses af den læseprøve man bruger. Og det er selvfølgelig en god ide at vælge en prøve der belyser det man er mest interesseret i at vide noget om. Skriftsproglig Udvikling er et nyt læseprøvesystem der giver flere valgmuligheder til lærere der ønsker at følge den skriftsproglige udvikling hos elever fra børnehaveklassen til sjette klasse. Prøverne er udviklet af Lene Møller og mig selv på initiativ af Dansk psykologisk Forlag, der ønskede at søsætte et moderne alternativ til de gængse OS- og SL-prøver. Her vil jeg fortælle lidt om de tanker der ligger bag prøvesystemet. normalt at læseprøver til viderekomne er baseret på læsning af tekster (der kræver både afkodning og forståelse), mens læseprøver til begyndere er baseret på læsning af enkeltord (der primært kræver afkodningsfærdighed). Men også blandt viderekomne kan det være interessant at se isoleret på afkodningsfærdigheden, fx for at afklare om en elevs begrænsninger i læseforståelse kan skyldes en afkodningsmæssig usikkerhed. Og også blandt begyndere kan det være interessant at se på tekstlæsning: Bringer eleven sin afkodningsfærdighed i anvendelse sådan at (simple) tekster læses med god forståelse? Læsning af ord, sætninger eller tekst? Læsning handler som bekendt både om afkodning og forståelse. Jo længere man når i sin læseudvikling, jo mere betyder forståelseskomponenten. Det er derfor Læsning handler som bekendt både om afkodning og forståelse 5

4 TEMA om læseundervisning Skriftsproglig Udvikling giver mulighed for at lægge fokus hvor man finder det mest relevant, idet systemet omfatter prøver af både ordlæsning og tekstlæsning samt som en mellemløsning sætningslæsning. Både for ord- og sætningslæsning findes der en prøve til begyndere (til anvendelse i klasse) og en sværere prøve der kan anvendes helt op til 5. klasse. Til vurdering af tekstlæsning findes der otte forskellige prøvehæfter med stigende sværhedsgrad. De ord og sætninger der skal læses, bliver gradvis længere og sværere i løbet af prøverne Følsomme prøver Prøverne af ord- og sætningslæsning gennemføres med en tidsgrænse, og der er så mange opgaver at en elev normalt ikke vil kunne nå dem alle sammen. Det gælder således ikke om at blive først færdig, men om at løse opgaver så godt (og så hurtigt) man kan, i den tid der er til rådighed. De ord og sætninger der skal læses, bliver gradvis længere og sværere i løbet af prøverne. Hvis man lader eleverne skifte farve med jævne mellemrum, viser prøverne dermed ikke bare hvor mange rigtige svar eleverne når at score, men også om de begynder at lave flere fejl eller at arbejde langsommere når de kommer til opgaver med en bestemt sværhedsgrad. Sætningslæseopgaverne er en ny type, hvor man om hver læst sætning skal angive om den passer eller ikke passer til et givet billede. Ordlæseopgaverne er den velkendte type med billedvalg. Billederne i disse opgaver er imidlertid valgt så man er nødt til at læse hele ordet for at være sikker på at finde det rigtige billede. Som man kan se i eksemplerne fra Ordlæseprøve 1, er det ikke nok at vælge huse smil kano 70 Eksempler på opgaver fra Ordlæseprøve 1. Eleven skal markere det billede der passer til ordet. 76 løve 6

5 TEMA om læseundervisning Hunden sidder og venter på de to damer. 2. I den butik sælger de brød og kager. 3. Den ene dame har købt brød hos bageren. 4. Damerne kommer ud af en hvid kirke. Eksempel på opgave fra Sætningslæseprøve 1. Eleven skal markere om hver enkelt sætning passer eller ikke passer til billedet Drengen, der smiler, har tabt en billede ud fra første bogstav i ordet. Fx er der for målordet kande billeder af en kasse, en kam og en kano. prøverne er ikke bare at vise om eleverne har pro- at gøre dem så følsomme som muligt. Formålet med tand. Det betyder at man kan falde i hvis man får for meget fart på i forhold til sit læseniveau. Formålet er at give et pålideligt billede af præcis blemer med læsning, eller om de læser godt nok. hvor Formålet er at give et pålideligt billede af præcis hvor langt eleverne er nået i deres udvikling 2. Han langt græder, eleverne så tårerne nået i deres løber udvikling. ned på blusen. Bogstavkendskab og stavning Når vi har kaldt systemet Skriftsproglig Udvikling (og ikke bare Læseudvikling), skyldes det at det også omfatter har prøver han af kun stavning en eneste og bogstavkendskab. tand. (Se Alle de nævnte egenskaber ved prøverne har til formål 3. Nu oversigt). 4. Han smiler, så man kan se hans tænder. DANSK PSYKOLOGISK FORLAG SÆTNINGSLÆSEPRØVE

6 TEMA om læseundervisning 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. Bogstavprøve 1-2 Ordlæseprøve 1 Sætningslæseprøve 1 Staveprøve 1 Ordlæseprøve 2 Sætningslæseprøve 2 Staveprøve 2 Tekstlæseprøve 1-8 Staveprøve 3 Oversigt over prøverne der indgår i Skriftsproglig Udvikling. Staveprøve 1 viser om eleverne kan bruge skriftens lydprincip, mens Staveprøve 2 og 3 følger elevernes videre udvikling frem til beherskelse af bl.a. konsonantfordobling og nutids-r. Bogstavprøverne kan anvendes til sprogvurdering ved skolestart og fokuserer hhv. på kendskab til bogstavernes navn og form (Bogstavprøve 1) og på kendskab til bogstavernes lyd (Bogstavprøve 2). Også i 1. klasse kan det give god mening at afprøve om eleverne har disse vigtige forudsætninger for den senere læseudvikling er på plads. Et normeret prøvesystem Alle prøverne i Skriftsproglig Udvikling afprøves på 30 repræsentativt udvalgte skoler fra hele landet både forår (februar) og efterår (september). Resultaterne herfra vil kunne tjene som referencepunkter, sådan at man kan se en elevs resultater i forhold til hvad der er normalt for aldersgruppen. Når referencepunkterne ligger ved starten af hvert halvår i skoleåret, er det fordi en vurdering af elevernes færdigheder kan bruges mest fremadrettet ved starten af et undervisningsforløb. Man kan dog også bruge prøverne på andre tidspunkter af året. med eleven om bagefter. Vores håb er at dansklærerne med disse prøver vil føle sig velinformerede om deres elevers skriftsproglige udvikling når (eller hvis) de itbaserede nationale test fra Skolestyrelsen engang bliver færdige. Holger Juul født 1965 har en ph.d. i sprogvidenskab, er lektor ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Han er sammen med Lene Møller forfatter til prøvesystemet Skriftsproglig Udvikling (under udgivelse, Dansk psykologisk Forlag). Bogstavprøverne udkommer primo august. De øvrige prøver udkommer i foråret Forfatter til undervisningsmaterialet Sikker stavning (Gyldendal, foreløbig findes der hæfter til 2. og 3. klassetrin). Læs mere på: Vi har forsøgt at tilvejebringe et vurderingsredskab der både er pålideligt og baseret på enkle midler nemlig opgaver i hæfter som man kan bladre i og tale 8

7 Lydbilledlæsning på Byhaveskolen Artiklen handler om en særlig læsemetode, som bruges til elever der har svært ved at lærer at læse, - den kaldes lydbilledemetoden og på Byhaveskolen i Svendborg har de rigtig god erfaring og succes med at bruge denne metode. Af Jesper Ege læselærer og Erik Witten skoleleder I Danmark og mange andre lande har der i mange år været udkæmpet en krig. Den såkaldte læsekrig mellem på den ene side tilhængere af en helheds metode og på den anden side tilhængere af en lydmetode. Som i alle krige, bliver ofrene de svageste. I dette tilfælde den gruppe børn, som ikke lige lærer at læse. Det kan være børn på en specialskole, eller børn i normalskolen. I dag regner man med at antallet af elever med læsevanskeligheder er på ca.15%. Heraf udgør gruppen af elever med massive læsevanskeligheder de ca.5%. Der er ingen tvivl om, at de seneste års massive indsats på læseområdet har haft en positiv effekt for læsning generelt, men det har været svært at få øje på de gode resultater for de elever, der har de største vanskeligheder. I dag regner man med at antallet af elever med læsevanskeligheder er på ca.15% På Byhaveskolen i Svendborg, underviser vi i læsning efter en såkaldt syntetisk lydmetode, som vi kalder Lydbilledlæsning. Jeg får kendskab til den i begyndelsen af dette årti, fordansker den og fra 2002 begynder vi at bruge metoden, som går ud på at lære eleven den kode, der er mellem lydene i det danske talesprog og de bogstaver der repræsenterer disse lyde. Logikken i dette er, at skriftsproget blev udviklet på basis af talesproget, sådan at forstå, at man i begyndelsen lavede et skriftsprog, hvor man viste hver lyd i talesproget med hver sit grafiske billede, et bogstav. Det danske skriftsprog har desværre udviklet sig væk fra udgangspunktet, så der i dag er et meget lidt overensstemmelse mellem tale og skrift. Det betyder, at når vi skal læse en tekst, så skal vi vide hvilken lyd vi skal sige, når vi ser et bogstav. Læsning handler nemlig om at vide, hvilke lyde bogstaverne repræsenterer og så sætte disse lyde sammen for at danne ord. Hvis vi nu tager et bogstav som e, så har vi lært, at bogstavet hedder e og at det siger e. Måske har vi også lært, at når det står sidst i et ord siger det ö som i løbe. 9

8 TEMA om læseundervisning Men virkeligheden er, at bogstavet e kan vise lydene e som i en æ som i eng i som i de og ö som beskrevet ovenfor. Desuden indgår e sammen med andre bogstaver i lydbilleder, der består af to bogstaver, som i jeg og lej, hvor henholdsvis eg og ej repræsenterer lyden ai. Er er et andet lydbillede, som har én lyd i ordet er en anden lyd i her og en tredje lyd når det står sidst i et ord med flere stavelser, løber. På Byhaveskolen i Svendborg, underviser vi i læsning efter en såkaldt syntetisk lydmetode, som vi kalder Lydbilledlæsning Det er denne uregelmæssighed nogle elever, f.eks. de ordblinde ikke fatter og derfor skal undervises systematisk og struktureret i. Og det er med det udgangspunkt, vi har undervist de sidste 7 år, med det resultat, at hvor der for 10 år siden var ca.10% af vores elever der lærte at læse, så er det i dag ca.75%. Fordelen ved at bruge Lydbilledmetoden er, at den tidligt fanger, de elever der har svært ved at lære at læse, hvilket betyder at man hurtigt kan sætte ind med den nødvendige hjælp, så de kan følge med deres kammerater, så vi undgår de negative følgevirkninger af ikke at kunne det, som alle de andre i klassen kan. Metoden kan også bruges til ældre elever, som sidder rundt omkring på skolerne, og som endnu ikke har formået at knække den vanskelige læsekode. Ovenstående er ikke bare min påstand. En større videnskabelig undersøgelse i Clarkmannashire i Skotland viser præcis det samme, som vi har erfaret her på Byhaveskolen, efter at vi er begyndt at bruge Lydbilledmetoden. Sidste år blev Svendborg kommune i forbindelse med udarbejdelsen af en rapport om indsatsen for elever med massive læsevanskeligheder, opmærksom på de resultater vi opnåede med Lydbilledlæsning. Det medførte at man i rapporten foreslog, at der blev indledt et samarbejde med Byhaveskolen for at få indført metoden. For 10 år siden var det ca.10% af vores elever der lærte at læse i dag ca.75% Begyndelsen på det samarbejde blev, at vi i den første uge af sommerferien 2008, holdt en sommerskole for otte elever, som hverken kunne læse eller stave, samt for fem lærere som skulle lære metoden. Undervisningen varede fra 9-13 i fem dage og de sidste 45 minutter blev hver dag brugt på at lave tegnediktat, som er et andet af Byhaveskolens fyrtårne og som er med til at indøve koncentration og opmærksomhed og som er en del af vores skriftlige undervisning. Resultatet af undervisningen var, at alle eleverne havde lært noget de ikke havde kunnet tidligere og lærerne gav udtryk for, at der var sket en markant positiv udvikling. 10

9 TEMA om læseundervisning Byhaveskolens målgruppe er et bredt udsnit af børn med særlige behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte: elever med generelle indlæringsvanskeligheder i forskellige grader, elever med kommunikative vanskeligheder, elever med multiple funk-tionsnedsættelser, elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og elever med socio-emotionelle problemer. Byhaveskolens målgruppe er et bredt udsnit af børn med særlige behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte Skolen er organiseret ud fra en høj grad af specialisering. Inddelingen af elever sker dels på baggrund af henvisningsårsagerne, dels på baggrund af nøje pædagogisk udredning på skolen. Skolens klasser dannes i hovedprincippet efter alder. Derudover findes der en række ikke aldersopdelte klasser (funktionsklasser): -- Mh-klasser for elever med svære generelle indlærings-/kommunikationsvanske-ligheder -- A-klasser for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser -- TTT-klasser for elever med store kommunikative vanskeligheder med behov for massiv tegn/ tale understøttelse -- AKT-klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med store socio-/emotionelle vanskeligheder Byhaveskolen har 140 elever med forskellige former for handicaps, og har derfor valgt at føre en højt specialiseret pædagogik. Det er muligt men økonomisk krævende at gennemføre holddelinger ud fra en meget nøje diagnosticering af eleverne. Pædagogikken tilrettelægges nøje efter den enkeltes særlige behov, og man har mulighed for at samle nogle elever med ens behov i grupper. Der gøres meget ud af, at hverdagen tilrettelægges struktureret, og både elever og lærere er mentalt forberedt på det, der skal ske. Byhaveskolen har en høj specialiseret struktur og en stor diagnostisk viden, så den enkelte elev kan fanges ind i det felt, der giver størst mulighed for udvikling. 11

10 Set fra en lærerstuderendes stol Citeret mail fra redaktøren:.. det kunne være interessant, at få en lærer studerendes holdning til læseundervisning. Det står dig frit for hvad artiklen skal omhandle, så længe det har relation til læseundervisning blandt børn og unge i den danske folkeskole og så sidder man der og har sagt ja til at bidrage midt i opgaveskrivning, eksamen og jobsøgning! Kan du huske fornemmelsen fra din egen skoletid, når der var fristil og man pludselig ikke anede, hvilket emne man ville skrive om? eller frilæsning; hvordan vælge lige præcis dén bog, jeg har lyst til at læse, som vil udvide min horisont og give mig sug i maven, når der er så mange fantastiske bøger at vælge imellem?? Af Ida Skov Fougt, 4.årsstuderende ved UCSJ læreruddannelsen i Holbæk Min helt umiddelbare reaktion på redaktørens mail var at tænke på Carsten Elbro, 1Merete Brudholm, Keinicke og Byskov og på at nyere forskning peger på, at man med fordel kan gå fra skrivning til læsning. At skrivning understøtter eleverne i processen med at knække koden, så det er vigtigt at skrive tekster lige fra starten. Ligesom i skolens øvrige fag er der en dynamisk syntese-effekt af de forskellige delelementer i indholdet i dansk. Læsning er ikke en entydig størrelse; der er mange måder at læse på højtlæsning, frilæsning, faglig læsning er bare nogle eksempler; forskellige læsestrategier skal indlæres at koble bogstav med lyd og betydning, skimning, scanning, nær - og genrelæsning. Og så er der alt det andet, man også skal medtænke i sin undervisningsplanlægning og praksis: fælles mål, klassens sammensætning, gruppedannelse, dansk som andetsprog, social baggrund, samspillet mellem hjem og skole og eleverne imellem, nationale test og meget andet. Pædagogikken og didaktikken skal der også reflekteres over, for hvordan ramme alle elever, åbne verden og gøre stoffet interessant og fængende for dem? Personligt synes jeg at dansk er spændende i sig selv, men det er måske ikke alle elever der kan se det og slet ikke hver dag. Jeg har i februar været på konference i Tyrkiet, hvor vi var ca. 60 studerende og undervisere samlet for at lære om kreativitet i fremmedsprogsundervisning. TiFoLa-projektet ligger under Erasmusprogrammet i EU, og et hovedmål med konferencen er hvert år at man udgiver en cd med deltagernes undervisningsforløb og refleksioner, således at andre kan få gavn af det og tankerne bagved bredes ud. Der var deltagere fra 12 forskellige europæiske lande, og generelt var indtrykket at Danmark var pænt fremme i skoene i forhold til at tænke kreativitet ind i undervisningen. Det skal selvfølgelig ikke give anledning til at hvile på laurbærrene! 12

11 MÅNEDENS kommentar Personligt synes jeg at dansk er spændende i sig selv, men det er måske ikke alle elever der kan se det Kreativitet er også at bruge forskellige vinkler i tilrettelæggelsen af undervisningen der er også en pointe i at bruge både den induktive og den deduktive tilgang. Carsten Elbro er nok den, der på dansk grund mest systematisk har samlet viden om hvad der virker, og der ligger materiale og undervisningsvejledninger på undervisningsministeriets hjemmeside og skolekom, men der udvikles hele tiden nye tanker og programmer og her er det den velkvalificerede underviser der har den ekstra viden, der skal til for at sortere skidt fra kanel. I øvrigt er det jo ikke meningen, at man bare bevidstløst skal overtage en lærebog eller en anden lærers idéer eller årsplanlægning uden at gøre sig sine egne tanker, vurdere hvad man kan bruge og hvor man selv skal finde materialer, evt. selv fremstille dem. I øvrigt er det jo ikke meningen, at man bare bevidstløst skal overtage en lærebog eller en anden lærers idéer dansklæreren, skal og må medtænke dimensionen dansk som andetsprog i tilrettelæggelsen af undervisningen et friskt eksempel er et oplæg på den netop afholdte skolebogsmesse i Roskilde om faglig læsning i matematik. Især fra mellemtrinnet og frem kommer der virkelig meget tekst, eleverne skal igennem og skal kunne uddrage essensen af, for at løse en opgave og det gælder alle fag. Nu, hvor jeg står som næsten-færdiguddannet-lærer og tænker på, hvad der venter mig i den virkelige verden i skoleregi, når jeg skal vælge, hvilken bog jeg vil bruge i hvilken klasse, er alt det jeg lige har gennemgået, det jeg forbinder med læsning og læseundervisning. Det kan virke overvældende, men jeg glæder mig til at tage udfordringerne op. Litteraturliste: Brudholm, Merete; Læseforståelse hvorfor og hvordan?, Alinea, 2002 Elbro, Carsten; Læsning og læseundervisning, Gyldendal, 2006 Gitz-Johansen, Thomas; Den multikulturelle skole integration og sortering, Roskilde Universitetsforlag, 2007 Keinicke, Marianne og Jonna Byskov Nielsen, Læs bøger med hoved hænder hjerte, Dansklærerforeningen, 2005 I forhold til tosprogede elever er det vigtigt at se deres ekstra sprog og viden som en ressource og ikke kun fokusere på hvad de evt. mangler på dansk noget, der er behandlet flere steder, men her vil jeg nøjes med at anbefale Thomas Gitz-Johansen. Der er efterhånden ved at være fokus på at alle faglærere, ikke kun 13

12 Børnestavning er en barndomsven, som selv en mor holder af Et benspænd er fjernet. De røde du-har-lavet-fejl streger, som kunne gøre lige så ondt som et slag med linealen, være lige så demotiverende som en streng pottetræning, og få ethvert barn til at falde i skiveblokeringsgrøften, er sendt på pension i den sorte skole. Af Anni Løndal de Lichtenberg debattør, blogger og borgerjournalist samt mor til Sebastian født 1999 Børnestavningens fødsel I slutningen af 90 erne blev begrebet børnestavning dannet. Selve pædagogikken bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling samt hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring. Da lille i tabte sin prik Jeg vidste ikke meget om børnestavning, men jeg havde lånt en bog Da lille i tabte sin prik og den satte min søn på den gang 5 år i gang med at børnestave og mig i gang med at snakke om, at bogstaver både har et navn og mindst én lyd. Min hensigt var, at han skulle lære at læse, men for ham handlede det om at kunne skrive. Jeg vil påstå, at han skrev før han læste. MOR! Han forstår hvad jeg skriver og han svarer mig!! At multitaske mens man spiller online skak med overskudsvoksne Han spillede skak på TV2 s website, hvor der er en chatfunktion. Jeg husker stadig da han kom styrtende ud til mig og med tindrende øjne fortalte: MOR! Han forstår hvad jeg skriver og han svarer mig!! Jeg styrtede ind til computeren, og mange tanker om pædofili og den slags fór igennem mit hoved. Jeg flåede tastaturet til mig og skrev til manden: Hvem er du? Ved du, at du chatter og spiller skak med en 5 årig? Det vidste manden godt og det var så min søns første Cyberspace-ven. Vel og mærket en ven, som lærte min søn mere på den halve daglige time de spillede skak, end jeg ville have kunnet lære ham på en hel uge. For det var vigtigt for min søn, at han kunne læse, hvad Cyberspacemanden skrev. Ret dog de stavefejl din tumpe Da han gik i første klasse oprettede han både en blog og en website, hvor han lagde sine børnestavede historier ud. Han blev virkelig tændt, da han så, at hans historie lå på side ét på Google. Senere viste jeg ham, hvordan han via indtastning af søgeord/tags kunne få mange til at læse hans historier, såfremt han stavede ordene på voksenmåde. Arbejdet med søgeordene fandt min søn spændende og så måtte vi have fat i synonymordbogen, hvilket har øget hans ordforråd. Kombinationen af teknik, ord, dialog med Verden og det flotte resultat går rent ind. 14

13 TEMA om læseundervisning jeg for at putte gengangerne blandt de børnestavede ord ind i vor chat på messenger og på fx Habbo.dk og facebook og jeg kan se, at det virker. På habbo.dk benyttes børnestavning flittigt og det bekymrede mig, for hvordan skulle min søn så se, hvordan ordene skulle staves? Men af en eller anden grund, så gør de andres børnestavning ikke min søn dårligere til voksenstavning. Og han har jo også hørt mig skraldgrine, når en af de ubehagelige profiler, fx kaldte mig kæling eller Gey, for vil man være fræk, så gør man klogt i at voksenstave, hvis man vil undgå boomerangeffekten. Da han gik i første klasse oprettede han både en blog og en website, hvor han lagde sine børnestavede historier ud. En dag spurgte han mig, hvorfor de røde streger kom, når han skrev sine historier i Word. Jeg forklarede ham, at Word ikke kendte børnestavning kun voksenstavning. I starten interesserede stavekontrollen ham ikke, men måske på grund af et par kradse kommentarer på hans blog i form af Ret dog de stavefejl din tumpe begyndte han at bruge stavekontrol og online retskrivningsordbogen. Ret dog de stavefejl din tumpe Hvad man i barndommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer Selv læser jeg hans historier med henblik på at finde de ord, som han gentagne gange børnestaver. For jeg er en smule bekymret for, at et børnestavet ord skal sætte sig for godt fast, og at han derfor skal bruge for megen energi på at få det børnestavede ordbillede ud af hovedet og det voksenstavede ind. Jeg noterer mig gengangerne. Børnestavning gør udtalefejl synlige En dejlig sidegevinst ved børnestavningen er, at forkert udtalte ord lettere opdages. Fx skrev min søn ikke igen og simpelthen men igeng og simpelshen. Vi fik rettet udtalen og dermed også stavefejlen. En del er fordomsfulde og sætter evnen til stavning lig med intelligens, dannelse og uddannelse Folk der ikke kan stave er dumme! Af mange grunde ser jeg det som vigtigt, at være en god staver. Her blot et par grunde: -- en del af befolkningen er så detaljeorienteret, at stavefejl forstyrrer dem i en grad, så de glemmer budskabet i det skrevne -- en del er fordomsfulde og sætter evnen til stavning lig med intelligens, dannelse og uddannelse -- det tager mindre tid at læse noget, der er korrekt skrevet -- at køre stavekontrol og rette stjæler tid -- stavefejl kan medføre de mest absurde misforståelser Kort sagt: Hvis du gerne vil forstås og have andre til at læse og huske dine skriblerier for budskabet, så gør du klogt i at stave korrekt. Konklusion Det kræver en hel landsby, at opdrage bare ét barn. Link til min søns blog bemærk de kradse kommentarer Grimme ord skal staves rigtigt I dag, hvor han snart er færdig med 2. klasse, sørger Link til Viden om læsning og skrivning 15

14 Giv eleverne adgang til læsning Danske elever på mellemtrinnet læser godt. De kan læse for at lære og læse for at få en læseoplevelse. Sådan tegner det overordnede billede sig for danske elever i 4. klasse dokumenteret i PIRLS 2006 men under overfladen gemmer der sig store forskelle mellem elever og mellem klasser. Skal afstanden mellem elevernes færdigheder udlignes, må læreren kende sine elevers læsemæssige udfordringer. Af Louise Rønberg DPU, audiologopæd og ph.d. stipendiat ved Center for Grundskoleforskning En solstråle har ramt historierne om læsefærdigheder i de danske klasseværelser, skrev Politiken 1 for godt et år siden, da resultaterne fra den internationale læseundersøgelse PIRLS blev offentliggjort. Og det var måske det, der var brug for, når man kender forhistorien om danske skolebørn i 3. klasse, der læste langsommere og mere usikkert end de fleste i verden (Mejding, 1994). Og om skolen og dens lærere, der altid må stå for skud i pressen. I dag godt 15 år efter undersøgelsen i 1991 læser størstedelen (85 %) af de danske elever i 4. klasse med godt udbytte. De kan læse for at finde oplysninger og bruge dem til noget og læse for at fordybe sig i en god historie, og flere læser endda på ganske højt niveau (Mejding & Rønberg, 2008). Men hvad er det for en læsekompetence PIRLS vurderer, og er der slet ikke malurt at spore i bægeret? PIRLS vurderer læseforståelse PIRLS vurderer elevernes samlede kompetence i aktivt at søge efter mening i autentiske tekster. Det er forståelsen og udbyttet, der er under lup. Jamen, det står jo ingen steder kan være en typisk 1 Politiken 29. november 2007 kommentar fra en elev, der er ved at løse en PIRLStest. For svaret er ikke nødvendigvis at finde direkte. Svarene ligger i mødet mellem læser og tekst. Gennem forståelsesspørgsmålene inviteres eleverne til at gå i lag med teksterne, hvorved der åbnes et vindue ind til forståelsen. Klasserne i Danmark varierer lige så meget som samtlige lande i undersøgelsen Store forskelle fra klasse til klasse 15 % af eleverne i 4. klasse reagerer imidlertid på tekster på et niveau langt under deres kammerater. Dertil kommer, at der også mellem klasserne er store forskelle i læsekompetence. Klasserne i Danmark varierer lige så meget som samtlige lande i undersøgelsen. Det kan man se i figuren. Det betyder billedligt talt, at hele klasser på vandringen ud i læselandskabet ikke når længere end en tur rundt om parkeringspladsen, mens andre når til bakkens top og får udsigt og horisontudvidende oplevelser med sig. Der kan være flere årsager til, at det ikke lykkes at forstå en tekst. Løsningen på læsevanskeligheder er afhængig af, at man kender årsagerne. 16

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Det vil jeg fortælle jer om i dag Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 8. & 10. FEBRUAR 2016 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2016 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Kladde til informationsdias

Kladde til informationsdias Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Biblioteket som medspiller i børns sprog- og læseudvikling Anvendelse af letlæsningsbøger i praksis. Den halve time Præsentation Før: projekt nu: hverdag Teorien bag projektet Teori og projekt men hvordan

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Oversigt over oplægget i dag

Oversigt over oplægget i dag Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver

Læs mere

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Læseprofil. 1. - 4. Årgang

Læseprofil. 1. - 4. Årgang Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Bogstavprøver ved skolestart

Bogstavprøver ved skolestart Bogstavprøver ved skolestart Af Holger Juul, lektor, ph.d. Center for Læseforskning, INSS, Københavns Universitet Amager juul@hum.ku.dk - lektor ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2014-15 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere