UDKAST TIL BUDGETFORSLAG Specifikke oplysninger

Transkript

1 UDKAST TIL BUDGETFORSLAG - Specifikke oplysninger

2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E materiale Side Økonomiudvalget: 2. Renter Finansforskydninger Lån Tilskud og udligning Skatter Ældreboliger Kommunale ejendomme Brand og Redning Centralfunktioner Fælles formål Tværgående aktiviteter Vej- og Trafikudvalget: 24. Kollektiv trafik Veje Entreprenøropgaver Kultur- og Fritidsudvalget: 34. Kultur og Fritid Børne- og Ungeudvalget: 41. Skoler Børn og Familie Handicap - børn Handicap børneinstitutioner Familie Institutioner Socialudvalget: 51. Social service Socialpsykiatrisk Center Handicap Handicap sociale overførsler Handicap institutioner Social Service institutioner Arbejdsmarkedsudvalget 61. Arbejdsmarked - service Arbejdsmarked - overførsler Sociale overførsler Arbejdsmarked - institutioner Ældre- og Sundhedsudvalget: 71. Sundhedsområdet Ældreområdet Fritvalgsområdet Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: 81. Natur og Miljø Planlægning og Byggemodning

3 ØKONOMIUDVALGET Mission: Økonomiudvalgets mission er gennem overblik og sammenhæng at sætte rammer for drift og udvikling. Vision: Økonomiudvalgets vision er at sikre et bæredygtigt fundament for Silkeborg Kommune, der understøtter service, udvikling og trivsel. I handlingerne udvises tillid, respekt og mod. 1

4 Bevilling 2 Renter Netto 1000 kr. i løbende priser Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender Renter af kortfristet gæld Renter af langfristet gæld Kurstab I alt

5 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 02 Renter Renter af likvide aktiver Løbende priser Netto På denne funktion budgetteres med renteindtægter af penge- og værdibeholdninger. Renteindtægten er budgetteret på grundlag af en gennemsnitlig beholdning på 500 mio.kr. og med en forrentning på 1,5 % Renter af kortfristede tilgodehavender Løbende priser Netto Denne funktion indeholder renteindtægter af kortfristede tilgodehavender og vedrører renter for ikke rettidig indbetaling af kommunale krav Renter af langfristede tilgodehavender Løbende priser Netto Denne funktion indeholder renteindtægter af langfristede tilgodehavender hos borgere og virksomheder, hvor betalingskravet strækker sig over flere år Renter af kortfristet gæld Løbende priser Netto Renteudgifterne vedrører tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter Renter af langfristet gæld Løbende priser Netto Renteudgifterne er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo Kurstab Løbende priser Netto Der budgetteres med et nettokurstab i forbindelse med pleje af kommunens formue. 3

6 Bevilling 3 Finansforskydninger Netto 1000 kr. i løbende priser Forskydninger i likvide aktiver 104 Indskud i Landsbyggefonden Pantebreve Andre langfristede udlån og tilgodehavender Kirkelige skatter og afgifter I alt

7 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 03 Finansforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Løbende priser Netto 104 På denne funktion budgetteres med forskydninger i kassebeholdningen Indskud i Landsbyggefonden Løbende priser Netto Der budgetteres med indskud i Landsbyggefonden for 36 boliger i samt 50 boliger årligt i, og. Grundkapitalindskuddet beregnes med 10 % for årene og 14 % for Pantebreve Løbende priser Netto I er der afsat 0,5 mio. kr. til udbetaling af rente- og afdragsfrit lån Andre langfristede udlån og tilgodehavender Løbende priser Netto Funktionen indeholder indtægter vedrørende tilbagebetaling af lån Kirkelige skatter og afgifter Løbende priser Netto Her budgetteres med forskydninger vedrørende kirkelige skatter. 5

8 Bevilling 4 Lån Netto 1000 kr. i løbende priser Afdrag på lån Optagne lån I alt

9 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 04 Lån Forskydninger i langfristet gæld løbende priser Udgifter Indtægter Anlægsprojekter, lånefinansieret: Energiinv Ældreboliger Netto På denne funktion budgetteres med kommunens låneoptagelse (indtægt) og afdrag på lån (udgift). Låneoptagelse: Der budgetteres med låneoptag/ændret afdragsprofil med henblik på et nettoafdrag svarende til 50 mio. kr. årligt, hvilket reduceres med nedenstående budgetterede låneoptag. Der er forudsat et låneoptag i 10-årige serielån med første ydelse året efter. Til energiinvesteringer er der budgetteret med et låneoptag på 34 mio. kr. i og 30 mio. kr. i. Låneoptagelse i forbindelse med opførelse af ældreboliger på stadiongrunden budgetteres med 76. mio. kr. i og samt 38 mio. kr. i. Afdrag på lån: Afdrag på lån er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo. 7

10 Bevilling 5 Tilskud og udligning Netto 1000 kr. i løbende priser Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Udligning af købsmoms I alt

11 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Løbende priser Netto Tilskuds- og udligningssystemmet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Her budgetteres: Generelle statstilskud. Landsudligning. Udligning af selskabsskat. Hensigten med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er at forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov imellem kommunerne i princippet ikke skal påvirke udskrivningsprocentens størrelse, da sådanne forskelle hovedsagelig ligger uden for det enkelte Byråds indflydelse. Herefter bliver det i højere grad forskelle i kommunernes serviceniveau, der slår igennem i udskrivningsprocenterne, således at et højt serviceniveau normalt betyder et stort udskrivningsbehov og dermed høj udskrivningsprocent. På denne måde bliver der sammenfald mellem Byrådets kompetence og økonomiske ansvar. Kommunerne kan vælge mellem to forskellige budgetmetoder på skattesiden/udligningssiden, nemlig: Selvbudgettering af såvel udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Balancetilskuddet løftes i ekstraordinært med 3 mia. kr. Beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene: Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er anvendt til beregning af tilskuds- og udligningsbeløb i. Til fremskrivning af udskrivningsgrundlagene til er anvendt KL s skøn for udviklingen fratrukket 1 procentpoint årligt som følge af en lavere udvikling i udskrivningsgrundlaget i Silkeborg kommune i de opgjorte år 2008, 2009 og Udviklingen i udskrivningsgrundlaget fra 2010 til 2011 var i Silkeborg kommune på 2,43% mod på landsplan i alt 2,14% og således det første år med vækst over landsgennemsnittet siden Forventet udvikling mellem 2011 og 2012 vil blive analyseret ultimo august og herefter vurderes det om væksten i overslagsårene eventuelt skal korrigeres: År Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) , , , ,8 Udskrivningsprocent, grundværdier vedr. øvrige ejendomme (statsgaranterede), grundværdier vedr. produktionsjord (statsgaranterede) og grundskyldspromille, som indgår i beregningerne, er sat til henholdsvis 25,5 %, ,5 mio. kr., 2.099,2 mio. kr. og 28,26. 9

12 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Beregningen af tilskud og udligning er baseret på et kommunalt bloktilskud på ,7 mio. kr. Heraf udgør det betingede balancetilskud 3 mia. kr. Silkeborg Kommune modtager netto 1.055,2 mio. kr. i. Beløbet er sammensat således (mio. kr.): Landsudligning Statstilskud Statstilskud betinget Overudligning Udligning af selskabsskat 752,9 mio. kr. 240,6 mio. kr. 47,8 mio. kr. 0,1 mio. kr. 13,8 mio. kr. Beløbene fremkommer således: Landsudligning Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. I landsudligningen er udligningsniveauet på 58 pct. Udligningen sker efter følgende beregning: ((beskatningsgrundlag pr. indbygger * skattetryksfaktoren) udgiftsbehov pr. indbygger)* 0,58 * betalingskommune folketal Silkeborg Kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger forventes at blive kr. Til beregning af landsudligningen skal endvidere anvendes skattetryksfaktoren efter Økonomiog Indenrigsministeriets opgørelse. Denne er opgjort til 24,9132%. Udgiftsbehovet pr. indbygger er kr. Til beregning af kommunens tilskud skal ovennævnte multipliceres med betalingskommunefolketallet pr.1. januar. Til beregningen benyttes det befolkningstal, der indgår i statsgarantiberegningen, hvor betalingskommune folketallet er på pr. 1. januar i Silkeborg Kommune. Den samlede beregning er således: ((167,515*0,249132) 56,223) x 0,58 x = 752,870 mio. kr. i. Statstilskud Statstilskuddets størrelse bliver fastsat af Finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Fordeling af statstilskud. Mio. kr. Bloktilskudspulje ifølge Finansudvalgets aktstykke Akt 125 af 14. juni ,7 Tilskud vedr. landsudligningen ,8 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud ,2 10

13 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Regulering vedr. forhøjelse af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, jf. L 582 af 18. juni Regulering vedr. tilskud til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer, jf. L 582 af 18. juni Regulering vedr. tilskud til kommuner, som gennemførte en skattenedsættelse for, jf. L 582 af 18. juni ,1-286,3-85,7 Statstilskud i alt fordelt efter indbyggertal ,6 Heraf betinget bloktilskud vedr. serviceudgifter Betinget bloktilskud En andel af bloktilskuddet på i alt 3 mia. kr. er gjort betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Endvidere kan finansministeren for det enkelte år beslutte, at op til 1 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifterne inden for de aftalte rammer. For er der ikke fastsat et betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifterne. Med hensyn til fordelingen af en eventuel tilskudsnedsættelse indebærer ordningen, at økonomi- og indenrigsministeren kan træffe beslutning om fordelingen af den del af tilskudsnedsættelsen, der vedrører serviceudgifterne. Formålet er, at hvis det betingede bloktilskud ikke fuldt ud kan udbetales, indføres der mulighed for at gøre udbetalingen af det betingede bloktilskud mere individuel, dvs. afhængig af den enkelte kommunes budgetadfærd. Ordningen indebærer, at der i det enkelte år kan foretages en konkret vurdering af baggrunden for, at kommunernes budgetter for serviceudgifterne i det pågældende år samlet overskrider de forudsatte rammer. På grundlag af denne vurdering træffer økonomi og indenrigsministeren beslutning om, hvorvidt den delvise udbetaling af det betingede bloktilskud skal foretages kollektivt til alle kommuner, efter individuelle kriterier eller som en kombination. Nedsættelse af bloktilskuddet, hvis udgiftsrammerne overskrides Med virkning fra og med regnskabet for 2012 er der endvidere indført en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. Nedsættelsen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser. For tager en eventuel regnskabssanktion udgangspunkt i det aftalte udgiftsniveau. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. Beregning af statstilskud i Statstilskud der fordeles efter folketal er ,6 mio. kr. Silkeborg Kommunes andel af det samlede folketal er 1,5933 pct. Statstilskuddet beregnes således som: ,6 * 0, = 288,4 mio. kr., hvor af 47,8 mio. kr. er betinget balancetilskud. Udligning af selskabsskat Der sker en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. 11

14 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Provenu vedrørende selskabsskat pr. indbygger (her benyttes det indbyggertal (89.582) der svarer til statsgarantien) er /89.582= 560 kr., landsgennemsnitsprovenuet er 869 kr. pr. indbygger. Udligningsbeløbet beregnes således: ( ) * 0,5 * = 13,8 mio. kr. Tilbagebetaling af parkeringsindtægt Til imødegåelse af midtvejsregulering i af bloktilskuddet vedrørende tilbagebetaling af parkeringsindtægter er der afsat 5,1 mio. kr Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Løbende priser Netto Udligningsordningerne vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. Kommunerne finansierer disse ordninger under ét således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. I modtager Silkeborg Kommune 32,5 mio. kr. fra ordningen og betaler 60,7 mio. kr. til ordningen Kommunale bidrag til regionerne Løbende priser Netto Her budgetteres grundbidrag vedrørende udviklingsbidraget. Enhedsbeløbet vedrørende udviklingsbidraget er i 125 kr. pr. indbygger, i alt budgetteres udviklingsbidraget til 11,2 mio. kr Særlige tilskud Løbende priser Netto Tilskud til omstilling af folkeskolen Det indgår i aftalen mellem Regeringen og KL, at kommunernes bloktilskud løftes ekstraordinært med 300 mio. kr. i, 600 mio. kr. i og samt 300 mio. kr. i i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt på folkeskoleområdet. Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet fordeles på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer. Udmeldingen af fordelingen af dette tilskud for vil blive udmeldt medio august måned og fremgår derfor pt. ikke af budgetforudsætningerne. Tilskud ældreområdet 12

15 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Her budgetteres Silkeborg Kommunes andel af statstilskuddet vedrørende et generelt løft af ældreområdet (10,2 mio. kr.) samt statstilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen (13,7 mio. kr.). Tilskuddene fordeles efter en demografisk fordelingsnøgle på ældreområdet. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet til Silkeborg Kommune er på 202,0 mio. kr. i. Tilskud til styrket kvalitet i dagtilbud Med finansloven for 2012 blev der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra og frem. Tilskuddet, der i udgør 507 mio. Kr., fordeles ud fra antallet af 0-5 årige i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar. Tilskuddet til styrket kvalitet i dagtilbud er på 8,6 mio. kr. i Refusion af købsmoms Løbende priser Netto Der er budgetteret med tilbagebetalinger vedrørende udligningsordningen f.s.v.a. huslejeindtægter samt afsluttede udstykningsregnskaber. 13

16 Bevilling 6 Skatter Netto 1000 kr. i løbende priser Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt

17 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Kommunal indkomstskat Løbende priser Netto Kommunal indkomstskat Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke alene giver sikkerhed vedrørende skatteindtægterne, men også vedrørende udligningen. Det betyder at der ikke sker efterregulering 3 år efter budgetåret af udskrivningsgrundlag og tilskuds- og udligningsbeløb ved afvigelse fra det budgetterede beløb. I budgetforslag benyttes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for er beregnet ud fra Silkeborg Kommunes udskrivningsgrundlag for 2011, som er opgjort pr. maj til ,2 mio. kr. For at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bedst afspejler det faktiske udskrivningsgrundlag korrigeres udskrivningsgrundlaget i 2011 for større ændringer af skattereglerne siden Korrektionen indebærer at udskrivningsgrundlaget for 2011 hæves til et kunstigt niveau baseret på gældende skatteregler. Der korrigeres for 5 skattelovsændringer: 1. Finanslov for 2012: nedsættelse af loft for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension. 2. Skattereform juni 2012: højere beskæftigelsesfradrag 3. Skattereform juni 2012: ekstra beskæftigelsesfradrag til enligt forsørgere 4. Skattereform juni 2012: afskaffelse af fradragsret for indbetalinger til kapitalpension 5. Finanslov for : Lavere personfradrag (finansierede afskaffelsen af sukkerafgiften) Det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2011 bliver herefter ,7 mio. kr. og fremskrives med den af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte garantiprocent på 11,4 pct. fra 2011 til. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bliver således: ,0 mio. kr. Udskrivningsprocenten er 25,5. Effekterne af korrektionerne for Silkeborg Kommunes skatteprovenu og udskrivningsgrundlag i 2011 er: 15

18 Mio. kr. BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Skatteprovenue 2011 pr. maj 3.090, ,2 1. Nedsættelse af loft for fradragsberettigede 19,3 75,9 indbetalinger til ratepension. 2. Højere beskæftigelsesfradrag -69,0-270,6 3. ekstra beskæftigelsesfradrag til enligt forsørgere -1,8-7,1 4. Afskaffelse af fradragsret for indbetalinger 58,4 229,1 til kapitalpension 5. Lavere personfradrag 14,4 56, korrigeret 3.112, ,7 Udskrivningsgrundlag I nedenstående tabel fremgår KL s forventninger til udviklingen i udskrivningsgrundlagget på landsplan. Udvikling i udskrivningsgrundlag i pct. 2011/2012 2,0 2012/ 6,3 / 3,3 / 3,2 / 2,5 / 2,3 Forventede udskrivningsgrundlag i silkeborg Kommune: Til fremskrivningen af udskrivningsgrundlaget fra og frem til er anvendt KL s procentstigninger for udviklingen i udskrivningsgrundlaget fratrukket 1 procentpoint årligt som følge af en lavere udvikling i udskrivningsgrundlaget i Silkeborg Kommune i årene 2008, 2009 og Udviklingen i udskrivningsgrundlaget fra 2010 til 2011 var i Silkeborg kommune på 2,43% mod på landsplan i alt 2,14% og således det første år med vækst over landsgennemsnittet siden Forventet udvikling mellem 2011 og 2012 vil blive analyseret ultimo august og herefter vurderes det om væksten i overslagsårene eventuelt skal korrigeres. År Stigning Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) 2012 Statsgaranti ,1 Statsgaranti ,1 Statsgaranti ,0 2,2 % ,1 1,5 % ,5 1,3 % ,8 Efterregulering Efterreguleringen for 2011 opgøres i og afregnes i for de kommuner, som har valgt selvbudgettering i Silkeborg Kommune har valgt statsgaranti i årene 2009 til, hvorfor der ikke kommer efterregulering af udskrivningsgrundlaget i årene -. 16

19 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Medfinansiering af det skrå skatteloft: I skattesystemet er indlagt en øvre grænse for, hvor meget der skal betales i skat af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger det skrå skatteloft betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for den skat. Med finansloven for er bundskatten forhøjet med 0,19 procentpoint, og det skråskatteloft hæves parallelt med 0,2 procentpoint til 51,7 procent. Den parallelle forskydning opad af det skråskatteloft sikre at også skatteborgere med høje indkomster og som bor i kommuner med en relativ høj kommuneskat, rammes af den højere bundskat. Ændringen indebærer at grænsen for kommunal medfinansiering af det skråskatteloft stiger til 24,87 procent fra og med. For gælder, at kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis følgende 2 betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87. Medfinansiering af det skråskatteloft vil indgå ved midtvejsreguleringen for. Beregningen af nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten for. Silkeborg Kommune havde i 2007 en udskrivningsprocent på 24,7 og budgetterer med en udskrivningsprocent på 25,5 i altså højere end de 24,86 pct. og udskrivningsprocenten på 25,5 er højere end i Det betyder, at kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft. KL skønner at topskattegrundlaget for Silkeborg i er 1.333,3 mio. kr., hvilket betyder at Silkeborg Kommune skal medfinansiere 0,63 pct. (25,5 24,87) ganget med 1.333,3 mio. kr. lig med 8,4 mio. kr. Skattesanktion og skattepuljer Det indgår i økonomiaftalen for, at den kommunale skatteudskrivning i er uændret i forhold til for kommunerne under ét. Det betyder, at hvis nogle kommuner ønsker at hæve skatten, skal andre kommuner nedsætte skatten tilsvarende. Ellers træder sanktionssystemet i kraft. Det er skatteudskrivningen for kommunal indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift af forretningsejendomme, der samlet er omfattet af skattesanktionen. Ramme på 250 mio. kr. til at hæve skatten Der er afsat en ramme på 250 mio. kr. til, at nogle kommuner kan hæve skatten i. Ordningen indebærer at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for. Det skal i den forbindelse nævnes at hvis der for sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering i bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd her fået en andel af rammen til skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel sanktion. 17

20 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Tilskud til at sænke skatten i inden for en ramme på 250 mio. kr. For at skabe plads til at nogle kommuner kan hæve skatten i inden for en samlet uændret kommuneskat, er der mulighed for at få tilskud til at sætte skatten ned i. Tilskudsrammen er på 187,5 mio. kr. i, 125 mio. kr. i og og på 62,5 mio. kr. i. Tilskuddet vil være på 75 pct. af indtægtstabet i, 50 pct. i og og 25 pct. i. Tilskuddet falder bort, hvis kommunen hæver skatten igen inden for perioden. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Men hvis der gennemføres skattenedsættelser for mere end 250 mio.kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Provenutabet fra den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for kommunen som følge af ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift på erhvervsejendomme. Hvis kommunen i perioden hæver udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift på erhvervsejendomme vil kommunen ikke være omfattet af den såkaldt frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere her nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner ved en skattestigning Selskabsskat Løbende priser Netto Skattepligtig selskabsskat er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 procent. Med Vækstplanen fra april har regeringen fået tilslutning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at sænke selskabsskatten gradvis til 22 procent. Selskabsskattesats 25 24,5 23,5 22,0 22,0 Det er provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2011 der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2011 (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) til mio. kr. Provenuvurderingen i - er baseret på statslige skøn over selskabsindkomsterne i En væsentlig usikkerhedsfaktor her er størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for -17 er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. 18

21 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Tabel 10.1 Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr / / 2012/ 2012/ Vækst i pct. 10,5% 9,4% 2,9% 1,6% Anden skat pålignet visse indkomster Løbende priser Netto Beløbet i er Silkeborg Kommunes andel af dødsboskatten vedrørende afsluttede ansættelser for Grundskyld Løbende priser Netto Der opkræves grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/ Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Grundene bliver kun vurderet hvert andet år, jf. lov nr. 515 af 7. juni Forventede stigninger i grundværdierne: Reguleringsprocent Skønnet landsudvikling / 6,3 5,3 / 6,0 5,0 / 5,5 4,5 / 5,0 4,0 Grundskyldspromillen er sat til 28,26 promille fra 2011 og frem. Grundværdierne budgetteres til ,1 mio. kr. i, heraf udgør 2.213,4 mio. kr. produktionsjord. Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug (produktionsjord). Der gælder særlige regler for beregningen af grundskyld af produktionsjord. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen fratrukket 9,7 pct. dog maksimalt 7,2 promille, som er det nye loft for produktionsjord. Når en kommune har fastsat en grundskyldspromille, som er større end 22, betales der således kun 7,2 promille i grundskyld på produktionsjord (22,0-9,7-5,1=7,2). 19

22 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Kommunerne blev indtil 2012 kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen på produktionsjord fra 12,3 til 7,2. Fra og med tages der højde for landbrugsjordens lavere skatteværdi ved, at produktionsjord indgår med den lavere faktiske skatteværdi i kommunens beskatningsgrundlag. Det giver kommuner med produktionsjord en gevinst i udligningen. Derfor viderefører man ikke det særlige tilskud til kommuner med produktionsjord. De fordelingsmæssige effekter af ændringen kommunerne imellem er håndteret ved samtidig at løfte grænsen for beregning af udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud fra 96,5 pct. til 100 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Ligesom man har nedsat vægten af rejsetidskriteriet i opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov. Der budgetteres med efterreguleringer som følge af klager over vurdering til Skat på i alt 5 mio. kr Anden skat på fast ejendom Løbende priser Netto Dækningsafgift på offentlige ejendomme. Dækningsafgift budgetteres med halvdelen af den promille som grundskylden pålignes statsejendomme samt øvrige ejendomme i kommunen. Forskelsværdien dog højest med 8,75 promille. Dækningsafgiften opkræves i med: 8,75 promille af forskelsværdien, der udgør 314,6 mio. kr. og 14,13 promille af grundværdier, der udgør 116,7 mio. kr. Dækningsafgift på forretningsejendomme. Dækningsafgift på forretningsejendomme opkræves på ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed. Dækningsafgiften svares af sådanne ejendommes forskelsværdi, dog kun hvis den del af forskelsværdien, der vedrører de nævnte formål udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen. Dækningsafgiften er indregnet opkrævet med 3 i budgetforslaget i årene -. 20