Gåden om Kong Gorms grav
|
|
- Stine Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gåden om Kong Gorms grav 253 prosaiske aktiviteter. Som Meyer-Zwiffelhoffer selv bemærker det i sin analyse af de bevarede fragmenter af juristen Ulpians skrift om provinsguvernørens pligter (p. 72), så er skatteopkrævningen overraskende fraværende. Det er den også fra Meyer-Zwiffelhoffers analyse, hvilket er uheldigt. Rigsbeskatningen, tributten, var trods alt det primære mål for det romerske styre og dens mest indgribende aktivitet i provinssamfundene. En tilbundsgående analyse af provinsguvernørens funktion kan derfor vanskeligt foregå uden at relatere hans virke til dette fundamentale aspekt af det romerske provinsstyre. Nu må det imidlertid ikke forstås sådan, at der er tale om en deskriptiv snarere end en analytisk fremstilling. Værket er tydeligvis i sin opbygning inspireret af den nye kulturhistorie med dens fokus på nære og stofmættede analyser af fortidigt liv. Dens mange fordele ufortalt, så er svagheden ved den form for historieskrivning imidlertid, at den ofte har haft svært ved for alvor at trænge om bag fænomenerne, men i stedet bliver hængende på overfladen der hvor magtens»teatralske«dimension, for nu at tale Geertzsk, udspiller sig. Det kunne Meyer-Zwiffelhoffer have afhjulpet ved at komplementere sine analyser med en mere tilbundsgående magtsociologisk betragtning. Det ser man fx i diskussion af en prominent egyptisk jordejers og embedsmands problemer med at få provinsguvernøren i tale (p. 252). Episoden daterer sig til sidste halvdel af det 3. århundrede e.kr. og tages straks som udtryk for, at adgangen til statens repræsentanter blev mere vanskelig ved indgangen til senantikken. Den formodning kan man dog vanskeligt underbygge ud fra nogle få enkelteksempler. Hvad der imidlertid må være ret sikkert, er, at hvis guvernørens stab var så relativt begrænset som den var, så må der alle dage have været konkurrence om at få adgang til guvernøren, og mange må være blevet skuffede i deres forventninger. Det behøver læseren af Politiko s archein dog ikke at føle sig. Trods de fremførte indvendinger, så er der virkelig tale om et fremragende og alsidigt portræt af den romerske provinsguvernør. Dette er en bog, man vanskeligt kan komme uden om. Peter Fibiger Bang KNUD J. KROGH: Gåden om Kong Gorms grav: Historien om Nordhøjen i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling 1. Kbh. 1993, udgivet af Carlsbergfondet og Nationalmuseet, Poul Kristensens forlag. 272 sider. 480 kr. KNUD J. KROGH OG BODIL LETH-LARSEN: Hedensk og kristent: Fundene fra den kongelige gravhøj i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling 2. Kbh. 2007, udgivet af Carlsbergfondet og Nationalmuseet. 284 sider. 480 kr.
2 254 Anmeldelser Jellingekomplekset af monumenter fra det tiende århundrede er stort og meget kompliceret. Det består af vidt forskellige komponenter, og dets dokumenterede forskningshistorie rækker tilbage i femtenhundredetallet. Højene er gammelkendte; længe mente man, at dronning Thyra lå i Nordhøjen og Gorm i Sydhøjen, men ved de store udgravninger under krigen, hvor man dels frygtede, at tyskerne i deres germanerbegejstring ville kaste sig over Jellingehøjene, dels havde behov for nogle projekter, hvorved dansk arbejdskraft kunne beskæftiges i Danmark og derved undgå tvangsarbejde i Det Tredje Rige, konstaterede man atter, at Sydhøjen ikke rummede nogen grav. I Nordhøjen var der allerede i begyndelsen af attenhundredetallet konstateret en kammergrav, som var indbygget i en bronzealderhøj og derpå dækket af vikingetidshøjen. Denne grav er siden dendrodateret til 958. Desværre var graven brudt op, og liget, og hvad der måtte have været af gravgaver, var fjernet. Det var således ikke muligt at se, om det var en mandseller en kvindegrav, men da der syntes at have været en opdeling af rummet i to afdelinger, og da man ved Frederik 7.s udgravninger i form af en minegang ind i Sydhøjen ikke havde fundet nogen grav, var det muligt at forestille sig, at Gorm og Thyra var begravet der side om side. Denne tolkning blev kanoniseret i Fra 1976 til 1979 gravede Knud J. Krogh atter i den kirke, der står mellem højene. Den er en romansk bygning fra omkring 1100, men allerede under besættelsen havde udgravningens leder Ejnar Dyggve konstateret spor af tre bygninger af træ, som havde ligget på kirkens plads før den. Han tolkede den ældste af disse bygninger som et hedensk tempel og satte denne bygning i forbindelse med et såkaldt vi, som han mente at have fundet rester af i form af nogle store bautasten, som syntes at afgrænse en trekantet helligplads. Der var blandt udgravningens deltagere røster fremme om, at der nok var tale om en skibssætning i stedet. Sådanne kendte man allerede, for eksempel fra det nærliggende Bække. Siden har Olaf Olsen aflivet enhver tanke om et trekantvi, og stensætningen blev derefter i mange år opfattet som en skibssætning med udgangspunkt i bronzealderhøjen i Nordhøjen. Igangværende udgravninger har imidlertid påvist to rækker bautasten, der mødes lige så langt nord for Nordhøjen som de hidtil kendte mødes syd for den. Disse udgravningers konklusion kan ikke drages endnu, men det ser ud til, at Nordhøjen kan have været centrum i en skibssætning af hidtil uset længde. Hvis det billede, der er ved at tegne sig, holder, har Jellingekomplekset virkelig været monumentalt. Også Dyggves tempel er blevet til noget andet. Stolpehullerne under kirken regnes nu alle for spor af kirker, hvoraf den første var den
3 Gåden om Kong Gorms grav 255 største. Under denne første kirke gjorde Krogh et helt nyt fund. Ved tidligere udgravninger havde man tolket et lag grus som den oprindelige undergrund, og da der ingen nedgravninger sås i det, ventede man ikke at finde noget under det. Laget viste sig imidlertid at være et afretningslag, og under det fandtes en kammergrav. Denne grav rummede treoghalvfjerds af de omkring to hundrede knogler, et menneske består af. De lå ikke i den orden, de havde haft i et legeme med sener og kød på, og det har naturligvis givet anledning til diskussioner om, hvorvidt de er bragt hertil i en pose efter først at have været begravet et andet sted, eller naturforhold i graven, som opstigende vand, kan have forstyrret den orden, som legemet er nedlagt i. Det sidste har navnlig Skalks stifter og mangeårige redaktør Harald Andersen gjort sig til talsmand for. Hvordan får man orden på et kompleks, der rummer så meget, som vi i virkeligheden er så lidt sikre på? Kong Gorm hævder på sin runesten, at han satte disse kumler efter Thyra, og Harald hævder på sin, at han lod dem gøre efter sine forældre Gorm og Thyra. Har de begge ret, hvad var så Gorms kumler og hvad var Haralds? Hvem ligger begravet i kammeret under kirken, og hvem blev først begravet i og siden fjernet fra Nordhøjen? Er det samme person eller to forskellige? Enhver løsning vil være problematisk. Knud Kroghs går ud på, at skeletdelene i kammergraven under kirken tilhører ingen anden end Gorm den Gamle, og at han er flyttet dertil efter i nogle år at have ligget i Nordhøjen, hvor han blev begravet i Hans overordnede idé er, at da Harald Blåtand nogle år efter Gorms død gik over til kristendommen og kristnede danerne, som han i sin runeindskrift hævder at have gjort, ønskede han at tage Gorm med over i kristendommen. Han lod ham derfor udtage af Nordhøjens gravkammer og begrave i kammergraven mellem højene; oven på denne kammergrav byggede han en trækirke, der således i virkeligheden må opfattes som et mausoleum. I forbindelse hermed må der være foregået en form for kristning eller dåb af Gorms jordiske rester. Grundlaget for denne hypotese er i første række det forhold, at indbruddet i Nordhøjen, hvorved den tømtes for såvel den gravlagte som det gravgods, denne måtte have fået med i graven, tilsyneladende er sket under ordnede former, ikke som en røvergravning. Hullet er lukket pænt bagefter, og der er tilmed i højfylden fundet et antal genstande med så klare kristne konnotationer, at de næppe kan have indgået i det oprindelige gravgods og er tabt under tømningen af kammeret. De må i stedet være kommet ind i højen i forbindelse med åbningen og have tjent ved en kristen højtidelighed i den sammenhæng. Det gælder, foruden det kendte Jellingebæger der har givet navn
4 256 Anmeldelser til Jellingestilen, blandt andet et lille hængekors og et vokslys. Krogh formoder tilmed at kunne datere indbruddet i Nordhøjen, og dermed ikke blot kammergraven under kirken, men også selve den første trækirke i Jelling og Harald Blåtands store runesten, idet det alt sammen må stå i forbindelse med Harald Blåtands egen overgang til kristendommen. Grundlaget for dateringen af indbruddet er en såkaldt egetveje, et kløftet redskab af egetræ, som man tidligere opfattede som en stenslæber. Krogh mener i stedet, at det er indgået i en fast konstruktion i forbindelse med indbruddet som en slags anker for et tov. Denne egetveje kan dendrodateres til Gorm skal således kun have ligget i sin høj mellem fem et halvt og seks et halvt år, før han førtes halvtreds meter bort til en kristen grav. Krogh er sig bevidst, at så meget hænger på denne egetveje,»at fortolkningen af dens udsagn kræver overordentlig kritisk opmærksomhed«, hvorfor det forekommer ham»rimeligt at lade de her fremlagte formodninger stå som sådanne, indtil de er konfronteret med de vidnesbyrd, Kong Haralds kristne monumenter den store trækirke med kammergraven, runestenen og Sydhøjen kan bidrage med.«det er en udbredt opfattelse, at arkæologer til forskel fra historikere, der har både levningsslutninger og beretningsslutninger på repertoiret kun arbejder med levningsslutninger. Levningerne er deres kilder. Disse to bind om Nordhøjen i Jelling og om de oldsager, der er fundet i den, viser imidlertid med stor tydelighed, hvor stor en rolle beretninger og beretningskritik spiller i arkæologernes arbejde. Kroghs kildemateriale er i helt overvejende grad beretninger fra dem, der tidligere har gravet i Jelling, lokale folk uden arkæologisk skoling, de officerer, som den arkæologiinteresserede Frederik 7. satte i arbejde med en deling soldater, ældre fagkolleger, som overvågede udgravningerne, men ikke kunne være til stede hele tiden og derfor ofte måtte arbejde med oplysninger om fund, der var gjort i deres fravær. Det er en overordentlig vanskelig opgave på dette grundlag at skrive højens historie, og Knud Krogh har løst den meget grundigt og minutiøst, så minutiøst og detaljeret, at det ofte kan være vanskeligt at bevare overblikket over problemerne. Det indebærer ganske mange små og store revisioner af tidligere opfattelser. Ikke mindst bemærkelsesværdig er en revision af Worsaaes redegørelse for fundene i Nordhøjen. Krogh kan således fastslå, at det kendte Jelling-bæger ikke har været del af det oprindelige gravudstyr, men først er havnet på den plads i gravkammeret, hvor oberst Heide og kaptajn Bloch fandt det i 1820, da gravkammeret styrtede sammen. Det bliver derved en kilde til den kristne ceremoni, Krogh fore-
5 Gåden om Kong Gorms grav 257 stiller sig har fundet sted, da liget toges op af graven. Den kantstillede planke, som efter tidligere opfattelser opdelte den ene ende af gravkammeret som til to begravelser, bliver til en del af loftskonstruktionen; dermed forsvinder grundlaget for spekulationer om, at både Gorm og Thyre lå begravet i Nordhøjens kammer, spekulationer der først fik ende, da knoglerne i kammergraven under kirken viste sig at tilhøre én person. Der er ingen tvivl om, at Knud Kroghs ambition er at give»det endelige svar på de grundlæggende spørgsmål«, som det hedder på omslaget. Den ambition har vel alle forskere, men de fleste ved godt, at det er mere realistisk at yde et konstruktivt bidrag til den fortløbende diskussion. Endelige svar gives ikke på andet end banale problemer. Der er givetvis endnu meget at diskutere, ikke blot i forbindelse med Jellingekomplekset, men også i forbindelse med den historiske kontekst, Krogh vil sætte det ind i. Krogh vil lade en overførelse, en translatio, af Gorm foregå få år efter hans højsættelse, og man må lade, at indbruddet i højen ikke ligner almindeligt gravrøveri. Almindelige gravrøvere ville ikke retablere højen så pænt og hvad skulle de med liget? De havde vel kun interesse i gravgodset. Men hvis liget var det egentlig interessante, er det så rimeligt, at man kun har fået treoghalvfjerds knogler af omkring to hundrede med over i graven under kirken? Kunne så store dele af skelettet blive til støv på blot fem-seks år, at der ikke var mere at hente? Det er også et meget tvivlsomt greb at benytte translatio-begrebet i denne sammenhæng. Det er udelukkende knyttet til helgener, der kan overføres fra deres oprindelige hvilested til et skrin, eller fra et skrin til et andet. I Jelling står vi ikke med en helgen, men med en hedning! Det rejser det yderligere spørgsmål, om tanken om at tage en død hedning ud af graven, døbe hans ben og derefter give dem en kristen begravelse overhovedet har nogen gang på jorden. Sjælen havde jo forladt benene for længst, og hvad kunne man så udrette med dåben? Vor fremmeste kender af middelalderlig liturgi, Knud Ottosen, har taget skarpt afstand fra tanken. Det giver ikke kristen mening at døbe resterne af et afsjælet legeme. Man gjorde det ganske vist ifølge Nestorkrøniken i Kiev i Krøniken fortæller, at»i dette år gravede man de to fyrster Jaropolk og Oleg, Svjatoslavs sønner, op og døbte deres ben; og de blev nedlagt i den hellige Gudsmoders kirke.«oleg var død 977 og først begravet i en høj; Jaropolk blev dræbt af varæger i 980. Kan man forestille sig, at man i Jaroslav den Vises Rusland ikke vidste, at det ikke gav kristen mening, og derfor blot gjorde det? Og kan man forestille sig, at de første kristne i Danmark ikke var så stive i teologien, at de var bundet af
6 258 Anmeldelser den? Ottosen forestiller sig, at man må have fulgt den ritualbog, som netop i disse år udarbejdedes i Mainz, men vi ved jo slet intet om, hvorfra man havde hentet de gejstlige, som medvirkede ved ceremonierne i Jelling. Der er slet ingen grund til at gå ud fra, at de tilhørte den tyske kirke og kom via Hamborg. Et andet problem er den historiske kontekst, Krogh sætter det hele ind i, Harald Blåtands omvendelse til kristendommen. Harald hævder jo selv på den større Jellingesten, at han kristnede danerne, og vi ser normalt begivenhederne for os, således som de er fremstillet af Widukind og på Tamdrup-pladerne. Poppo bærer jernbyrd, og Harald lader sig overbevise og døbe. Widukind hævder imidlertid, at danerne var kristne fra gammel tid. Problemet med dem var blot, at de var synkretister; de mente, at Kristus nok var en Gud, men deres gamle guder var stærkere end ham på nogle områder, og derfor vedblev de at påkalde dem i visse sammenhænge. Poppos indsats, hvad enten han nu bar gloende jern eller ej, gik kun ud på at få dem til helt at opgive de gamle guder. Det lykkedes, Harald lod sig overbevise og forbød dyrkelsen af andre guder end Kristus. Men er det det, der ligger i, at han»kristnede danerne«? Widukind lader jo forstå, at de var kristne fra gammel tid, og han lader ikke kongens dåb følge på Poppos dåd. Det kommer først i senere kilder og fremstilles efter dem på Tamdrup-pladerne. Vi ved ikke, hvornår Harald Blåtand blev døbt. Til vores historiske ramme hører også en forestilling om et stærkt tysk politisk pres på Danmark i forbindelse med den hamborgske kirkes stilling i Danmark. Der blev udpeget bisper til tre danske stifter på en synode i Ingelheim i 948, og i 965 fritog kejser Otto den Store disse bisper fra alle skyldigheder over for kejseren. De må altså have haft nogle forpligtelser over for ham, som de tidligere har opfyldt. Henrik Janson har imidlertid vist, i hvor høj grad forestillingen om Hamborg-ærkestiftets position og indflydelse i Danmark før Knud den Stores tid er en fiktion, som opbyggedes af ærkestiftet i Sven Estridsens tid, i vidt omfang ved hjælp af forfalskninger af kilderne. De bisper, der udpegedes til danske stifter i 948, har næppe nogensinde sat deres ben i disse stifter, og om Otto den Stores diplom gælder, at det er helt unikt blandt tyske diplomer ved at være udstedt til tre stifter under et, endda uden at nævne bispernes navne. Det er udstedt i 965 i Magdeburg, da kejseren vendte hjem til Tyskland fra et flerårigt ophold i Italien, hvor ærkebiskop Adaldag havde ledsaget ham. Kejseren fritager kirkerne i Danmark for skat eller tjenesteydelser»ved vor elskede ærkebisp Adaldags mellemkomst«, og det kan ikke have haft nogen funktion uden for Hamborg; her tjente det til at stive Adaldag af over for kollegaen i Köln, der argu-
7 Letters from Sir James Spens and Jan Rutgers 259 menterede for Hamborgs nedlæggelse og Bremens tilbagevenden til Köln, netop fordi ærkesædet i Hamborg aldrig havde etableret sig med suffraganstifter i Danmark eller det øvrige Skandinavien. Vikingekongernes monumenter i Jelling er planlagt som et firebindsværk, og da første bind udkom, var forventningen, at det næste ville følge snart. Anmelderen besluttede derfor at anmelde de to første bind under et, men kom altså til at vente fjorten år på andet bind. I denne lange periode er Poul Kristensens forlag udtrådt af projektet, så hvor første bind blev trykt i Poul Kristensens trykkeri, der regnes for et af Danmarks fineste, er andet bind trykt hos Ikast Bogtrykkeri, tilmed med en anden skrift. Første bind er sat med den noble, men lidt tunge og sorte Venetian, en moderne version af den antikva, som tyske bogtrykkere i Venezia udviklede i anden halvdel af 1400-tallet, medens andet bind er sat med en moderne italiensk antikva inspireret af Aldus Manutius typografi, Aldus, bogtrykversionen af den populære Palatino fra 1950, der, selv om den i forskellige versioner er blevet meget brugt til bogtryk, egentlig skabtes som accidensskrift. Det har givet den forskel, at man i første bind finder gammel-antikva tal, i andet ny-antikva tal. Begge trykkerier har imidlertid skilt sig særdeles kvalificeret fra den krævende opgave. Der gives ingen prognose for følgende bind. Man må meget håbe, at de to planlagte bind med blandt andet redegørelsen for Kroghs gravninger i kirken og de der fundne oldsager også fremkommer, og, da Kroghs dåbsattest siger 1932, at vi ikke skal vente i fjorten år på dem. Niels Lund ARNE JÖNSSON (red.): Letters from Sir James Spens and Jan Rutgers. The Works and Correspondence of Axel Oxenstierna II:13. Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Riksarkivet. Stockholm sider. SEK 455. Den svenske rikskansler Axel Oxenstierna, der spillede en helt dominerende rolle i nordeuropæisk politik i første halvdel af 1600-tallet, har efterladt sig et meget stort arkiv. Allerede i 1888 begyndte Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien at udgive Oxenstiernas egne breve, og man er i 2007 nået til I seriens anden del udgiver man breve til Oxenstierna, og her er hidtil udgivet 12 bind omfattende en række vigtige svenske og nogle få udenlandske brevskrivere. Seriens 13. bind er udgivet af professor i latin i Lund, Arne Jönsson,
JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk
JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første
Læs mereARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet
Læs mereHærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen
Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen 1 Hærvejen - Jelling - Kongeåen Jelling Ravningbroen Firehøje Kong Rans Høj Randbøl Hede Klebæk Høje Bække Kro Bække Kirke Læborg Kirke Vejen
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Niels Lund : Harald Blåtands dåb Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk 55903_saxo 2006-1.indd 4 3/26/06 10:39:11
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.
Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereI Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os
5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereStod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta
Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der
Læs mereEn god skoletur til Kongernes Jelling
En god skoletur til Kongernes Jelling Velkommen til Kongernes Jelling. Vi vil gerne give jer et kort overblik over alt det I kan opleve, når turen går til Kongernes Jelling. På det store udendørs monumentområde
Læs mereVikingerne Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereANNISSE KIRKEGÅRD MNS BERETNING FOR SONDERENDE PRØVEGRAVNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard
BERETNING FOR SONDERENDE PRØVEGRAVNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard BERETNING FOR SONDERENDE PRØVEGRAVNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Resumé Fund af velbevaret 9. århundredes skålspænde i forbindelse
Læs mereKonge over Danmark al og Norge
1 1.0 INTRODUKTION... 4 1.1 KONGE OVER DANMARK AL OG NORGE... 4 1.2 AFGRÆNSNING... 4 2.0 ARKÆOLOGI, HISTORIE & HISTORIEN... 5 2.1 FAGENE ARKÆOLOGI OG HISTORIE... 5 2.2. KILDERNES FOKUS... 5 2.3 VÆGTNING...
Læs mereArbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev
Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereudgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. august 2014 Kirkedag: 8.s.e.Trin/B Tekst: Matt 7,22-29 Salmer: SK: 408 *447 * 449 * 300 * 672 * 474 * 429 LL: 408 *447 * 300 * 672 * 427 Der er opmærksomhed
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mere2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234
1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereKalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs
Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles
Læs mereN I. Arbejdsark. Orienteringsløb
V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de
Læs mereOpgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge:
Tutankhamon For ca. 3300 år siden blev Tutankhamon farao i Egypten. Hans far, der også var farao, var død, og derfor skulle han nu være den nye farao. Tutankhamon var kun ni år gammel, og han skulle nu
Læs merePrædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs meremeget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres
Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereTale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.
Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereHorsensskatten. En forårsdag lige før påske var heldet med den lokale detektorbruger John Kristensen. På en mark ved Horsens nær Blenstrup
Horsensskatten En forårsdag lige før påske var heldet med den lokale detektorbruger John Kristensen. På en mark ved Horsens nær Blenstrup fandt han en hel håndfuld sølvmønter fra vikingetiden. I løbet
Læs mereTrekantede grave i Blekinge
Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de
Læs mereibelong Er vi fælles om at være alene?
ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mere2. påskedag 28. marts 2016
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs merePlancher Oversigt over historisk og litterære kilder
Oversigt over historisk og litterære kilder Bedste kilde er den samtidige Thietmar, hvor der kun er grundlag for at sætte spørgsmål ved hans overdrevene omtale af kulten men kult i Lejre er nu bevist arkæologisk.
Læs mere4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke
4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.
Læs mere22. Nu bede vi den Helligånd
22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereTrekantede grave i Bohuslän
Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereHvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?
Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mereBeretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018
Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: Skærskovvej Matr. nr.: 14c Ejerlav: Funder By Sogn: Funder Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Fig. 1. Oversigtplan
Læs mereMelgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie
Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet
Læs mere4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
Læs mereMetodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen
Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen
Læs mereMed Ladbyskibet på tur
Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereForlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN
1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle
Læs merenår man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej
Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET
ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereBækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved
Læs mereO, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN
4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.
Læs mereTindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur
1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereStudie. Åndelige gaver & tjenester
Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet
Læs merePrædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2
Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For
Læs mereSalmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter
Tekster: Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Salmer: Lihme 9.00 748 Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Rødding 10.30 748 Nu vågne alle, 313
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereOBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005
OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereMuseet Ribes Vikinger Læringstilbud
2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereMyrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og
Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen
Læs mereb. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem?
Opgaveark til kapitel 1 Romerriget i det første århundrede 1. Læs Luk. 2, 1-7 om Jesu fødsel. a. Hvilke romere nævnes? b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem? 2. Læs Matt.
Læs mereKan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereNordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder
1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mere