Kommuneplan Forudsætningsredegørelsen

Transkript

1 Kommuneplan 2009 Forudsætningsredegørelsen

2 Kolofon: Redaktion: Teknik og Miljø, Byplan Layout og tryk: Grafisk, Horsens Kommune Foto: Horsens Kommune Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. 1992/ KD Kort- og Matrikelstyrelsen Redegørelse - Kommuneplan

3 Forudsætningsredegørelsen Status og prognoser Udviklingen i Horsens Kommune har været meget positiv i de seneste år. Der har været høj vækst i befolkningstallet, beskæftigelsen og byggeri samt frem til efteråret 2008 stor nedgang i ledigheden med et historisk lavt niveau til følge. Samtidig er der i kraft af en række strukturelle forhold også væsentlige udfordringer, som skal tages op, hvis den positive udvikling skal fastholdes og fremmes yderligere. Udfordringer som bl.a. udspringer af erhvervssammensætning og uddannelsesniveau. I det følgende er en række væsentligste strukturelle forhold og udfordringer nærmere beskrevet. 1. Status - befolkningsudvikling Horsens Kommunes befolkning er vokset betragtelig i de seneste år. Fra 2008 til 2009 er befolkningstallet steget med 1,8 %, hvorved Horsens Kommune ligger i top blandt de øvrige østjyske kommuner (tabel 1). En væsentlig del af væksten er tilflytningen fra andre kommuner. Tabel 2 viser, at det er fra Århus, Skanderborg og Odder, at der er sket den største nettotilflytning til Horsens. Tabel 1. Befolkningsudvikling i Horsens og udvalgte kommuner Vækst Horsens ,8 % Vejle ,9 % Hedensted ,9 % Randers ,6 % Silkeborg ,7 % Skanderborg ,1 % Århus ,4 % Hele landet ,7 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Tabel 2. Flyttebalance. De 10 kommuner med højest nettotilflytning til Horsens i Tilflytning Fraflytning Flyttebalance Århus Skanderborg Odder Vejle Norddjurs Holstebro Syddjurs Odense Fredericia Sønderborg Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Redegørelse - Kommuneplan

4 Det er især de årige og deres børn - de 0-6-årige som bidrager til nettotilflytningen, dvs. de unge familier (tabel 3). Tabel 3. Aldersfordeling - tilflytning og fraflytning 2008 Tilflytning Fraflytning Nettotilflytning 0-6 år år år år år år år Over I alt Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 1. Pris pr. m2 på parcel- og rækkehuse (opgjort 4. kvartal) Kr. pr. m En blandt flere faktorer, som påvirker tilflytningen, er prisniveauet for ejerboliger. Her viser opgørelserne, at Horsens Kommune fortsat har et konkurrencedygtigt prisniveau i forhold til Århus, Skanderborg og Odder (figur 1) kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2008 Vejle Horsens Randers Silkeborg Skanderborg Århus Hedensted Odder Kilde: Realkreditrådet Redegørelse - Kommuneplan

5 2. Fremtidig befolkning I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, udarbejdet i 2009, forudsættes den høje vækst i Horsens Kommune at fortsætte i de kommende år. Ifølge fremskrivningen vil befolkningstallet i Horsens Kommune i 2030 være 22% højere end i 2009, og Horsens ligger også her højest i forhold til de øvrige østjyske kommuner (tabel 4). Tabel 4. Befolkningsfremskrivning sammenligning med øvrige østjyske kommuner Index =100 Horsens Hedensted Silkeborg Skanderborg Randers Århus Vejle Hele landet Kilde: Befolkningsfremskrivning Danmarks Statistiks Statistikbank. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning er baseret på den udvikling, som har fundet sted i de forudgående år. Fremskrivningen tager således ikke højde for det fremtidige boligbyggeri, men tager afsætning i den historiske udvikling heri. Derfor udarbejder Horsens Kommune selv en befolkningsprognose, hvor der tages udgangs- punkt i det forventede boligbyggeri. Prognosen muliggør tillige opdeling af prognosen på skoledistrikter og øvrige områdeinddelinger, som er vigtige i planlægningen. Det er vigtigt at pointere, at prognosen er en beregning, som foretages på baggrund af en række forudsætninger om boligbyggeri, flyttemønstre, fertilitet og dødelighed. Holder forudsætningerne ikke, så vil prognosen heller ikke holde stik. Boligbyggeriet er den vanskeligste faktor at forudsige, da et meget stort antal forhold spiller ind på aktiviteten i boligbyggeriet. Samtidig er det en meget central forudsætning med stor betydning for, hvilket befolkningstal prognosen ender ud med. Prognosen skal derfor anvendes som et bud på, hvordan befolkningen vil udvikles under givne forudsætninger. Befolkningsprognose 2009 fordelt på aldersgrupper er vist i tabel 5. Alle aldersgrupper forventes at stige i prognoseperioden. Den procentuelt største vækst forventes i aldersgrupperne år og år. I tabel 6 er vist den forventede udvikling i antallet af 6-16-årige, fordelt på skoledistrikterne. Heraf fremgår at udviklingen i aldersgruppen forventes at være meget forskellig på tværs af distrikterne. I Gedveds, Midtbyens og Vestbyens distrikter forventes en stor vækst i antallet af 6-16-årige, mens der forventes et fald i antallet i distrikterne Bankager, Stensballe, Egebjerg og Højvang. Redegørelse - Kommuneplan

6 Tabel 5. Horsens Kommunes befolkningsprognose fordelt på aldersgrupper Tabel 6. Horsens Kommunes befolkningsprognose 6-16 årige fordelt på skoledistrikter Faktiske tal Prognosetal Aldersgrupper år år år år år år år år I alt Kilde: Horsens Kommunes befolkningsprognose 2009 Faktiske tal Prognosetal Skoledistrikt Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Endelave Skole Gedved Hattingskolen Hovedgård Skole Højvangskolen Langmarkskolen Lundskolen Midtbyskolen Nim-Underup Skole Sdr. Vissing Skole Stensballeskolen Søndermarkskolen Søvind Torstedskolen Vestbyskolen Østbirk Ukendte adresser I alt Kilde: Horsens Kommunes befolkningsprognose 2009 Redegørelse - Kommuneplan

7 3. Boligbyggeri Den høje vækst i befolkningstallet i Horsens Kommune i forhold til de øvrige viste kommuner afspejles ikke så klart i omfanget af fuldført boligbyggeri (tabel 7). En mulig årsag hertil er, at der i Horsens relativt er bygget mange parcelhuse, hvor husstandsstørrelsen er noget højere end i etageboliger og rækkehuse. Effekten af nybyggeri vil tillige afhænge af hvor stor ledighed der er i den eksisterende boligmasse. Derfor er der ikke en lineær sammenhæng mellem befolkningsvækst og boligbyggeri. Tabel 7. Fuldført boligbyggeri (nybygninger og til/-ombygninger) Horsens Vejle Heden sted Randers Silkeborg Skander borg Århus Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Redegørelse - Kommuneplan

8 4. Erhverv og beskæftigelse Erhvervssammensætningen i Horsens Kommune er karakteriseret ved en stor andel af beskæftigede i industrien (tabel 8). Blandt de viste kommuner i det østjyske område har kun Hedensted en højere beskæftigelse i industrien end Horsens. Omvendt er antallet af beskæftigede i offentlige og private tjenester lavere i Horsens (og Hedensted) end de øvrige viste kommuner. Tabel 8. Beskæftigede med arbejdssted i Horsens Kommune 2008 Med det store antal beskæftigede inden for fremstillingsvirksomhed er der relativ stor følsomhed over for konjunktursvingninger i Horsens Kommune. Det afspejles i de seneste ledighedstal (figur 1). Hvor Horsens Kommune i forhold til de øvrige østjyske kommuner i en periode har ligget blandt de kommuner, der har lavest ledighed, viser opgørelserne fra sidste del af 2008 og fremefter en relativ større stigning i ledigheden i Horsens. Det betyder, at Horsens Kommune med en ledighed på 3,4% i marts 2009 har den højeste ledighed blandt de viste kommuner. Horsens Vejle Hedensted Randers Silkeborg Skanderborg Århus Hele landet 1. Landbrug, gartneri og 3 % 4 % 5 % 3 % 3 % 3 % 1 % 3% skovbrug 2. Industri 24 % 15 % 28 % 18 % 17 % 20 % 9 % 14% 3. Energi og vandforsyning 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % 0% 4. Bygge og anlæg 7 % 7 % 10 % 7 % 7 % 8 % 5 % 7% 5. Handel, hotel og restauration 20 % 22 % 16 % 21 % 21 % 21% 20 % 19% 6. Transport, post og tele 5 % 5 % 5 % 5 % 3 % 5 % 7 % 6% 7. Finansiering og forretningsservice 11 % 13 % 8 % 10 % 16 % 12 % 20 % 16% 8. Offentlige og personlige tjenester 29 % 34 % 27 % 36 % 32 % 31 % 37 % 35% 9. Uoplyst aktivitet 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0% I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100% Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Redegørelse - Kommuneplan

9 Figur 1 Figur 1. Fuldtidsledige i % af arbejdstyrken 6 Ledige i % af arbejdsstyrken M M M M M M M M M M M M11 Måned 2008M M M M M M M M03 Horsens Vejle Hedensted Randers Silkeborg Skanderborg Århus Hele landet Kilde: Danmark Statistiks Statistikbank. 5. Pendling Der er stort set balance mellem indpendling og udpendling i Horsens Kommune. Dermed adskiller Horsens sig fra de øvrige østjyske kommuner, som - bortset fra Vejle og Århus i stor udstrækning er bosætningskommuner med en betragtelig udpendling (tabel 9). Der er stor pendling mellem Horsens og Hedensted, Århus, Vejle og Skanderborg (tabel 10) Tabel 9. Nettoudpendling udvalgte kommuner 2008 Vejle Hedensted Horsens Randers Silkeborg Skanderborg Århus Udpendling Indpendling Forskel Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Redegørelse - Kommuneplan

10 Tabel 10. Pendlermønsteret for Horsens Kommune 2008 kommuner med størst indog udpendling til/fra Horsens Udpendling fra Horsens Indpendling til Horsens Århus Århus Hedensted Vejle Vejle Skanderborg Skanderborg Silkeborg 751 Silkeborg 567 Odder 723 Kolding 396 Ikast-Brande 359 Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank 6. Uddannelsesniveau Horsens Kommune har et lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet. Det afspejles i, at kun 21 % af borgerne i Horsens har en videregående uddannelse mod 25 % på landsplan (tabel 11). Hvad angår andelen af årige med videregående uddannelse i det østjyske område placerer Horsens sig på over niveauet i Hedensted og Randers men under niveauet i Århus, Vejle, Skanderborg og Silkeborg (tabel 12). Tabel 11. Aldersgruppen år - højeste fuldførte uddannelse 2008 Hele landet Horsens Grundskole 31% 34% Almengymnasial uddannelser 6% 4% Erhvervsgymnasial uddannelser 2% 2% Erhvervsuddannelser 33% 34% Korte videregående uddannelse 5% 5% Mellemlange videregående uddannelser 12% 12% Bachelor 2% 1% Lange videregående uddannelser 6% 3% Forskeruddannelser 0% 0% Uoplyst 3% 4% Uddannelse i alt alder år 100% 100% Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Redegørelse - Kommuneplan

11 Tabel 12. Andel årige med videregående uddannelse Horsens 22% 22% 23% Hedensted 19% 20% 20% Silkeborg 25% 26% 27% Skanderborg 28% 29% 30% Vejle 25% 26% 26% Randers 20% 20% 21% Århus 30% 31% 31% Hele landet 25% 25% 26% Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Redegørelse - Kommuneplan

12 7. Indkomstforhold Gennemsnitsindkomsten i Horsens Kommune er lavere end i de øvrige viste østjyske kommuner - bortset fra Randers (tabel 13). Over de viste år har der været forskelle i stigningen fra år til år mellem de enkelte kommuner. Horsens har i perioden haft den største vækst, men udviklingen i de øvrige kommuner ligger tæt herpå. Det betyder, at Horsens Kommunes placering i forhold til de øvrige kommuner kun er ændret marginalt. Tabel 13. Gennemsnitsindkomster Kr kr kr. Stigning i % fra 2004 til kr. Stigning i % fra 2005 til kr. Stigning i % fra 2006 til 2007 Stigning i % fra 2004 til 2007 Horsens ,7% ,7% ,5% 14,6 % Vejle ,2% ,5% ,6% 13,8 % Hedensted ,7% ,3% ,8% 14,4 % Randers ,9% ,6% ,3% 13,4 % Silkeborg ,0% ,4% ,0% 14,1 % Skanderborg ,4% ,8% ,7% 14,5 % Århus ,3% ,6% ,0% 13,6 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Redegørelse - Kommuneplan

13 8. Byudviklingsbehov til bolig og erhverv Ud fra de foregående afsnit er der, som grundlag for vurderingen af de fremtidige behov for nye byudviklingsarealer udfærdiget tre tabeller med tilføjelse af data for hele planperioden frem til 2021 samt de 8 forudgående år. Tabel 14. Befolkningsudviklingen i planperioden og de forudgående 8 år Tabellerne består af forskellige datatyper og kilder, og er således ikke en dokumentation, men skal ses som grundlag for et kvalificeret skøn over behovet for arealer til byudviklingen år år år år år år år år Kilder: , Statistikbanken, , Befoklningsprognose 2008 for Horsens Kommune, , Statistikbanken Tabel 15, Udviklingen i forventet salg af nye erhvervsarealer i planperioden samt de forudgående 8 års salg Antal solgte m² erhhvervsjord Antal forventede solgte m² erhvervsjord er estimat svarende til det gennemsnitlige årlige salg i perioden , er det kommuneplanlagte nyareal fordelt på årene Tabel 16, Behovet for nye boliger i planperioden og de forudgående 8 år Parcelhuse Række/ kædeog dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kilder: , Statistikbanken, Befolkningsprognosens boligbyggeprogram Redegørelse - Kommuneplan

14 Detailhandelen i Horsens Kommune Indledning Horsens Kommune udvikler sig i disse år meget betydeligt og ikke mindst byudviklingen med tilflytning af nye virksomheder og borgere har været, er, og forventes fortsat at være markant indenfor hele kommunens geografi. Disse forhold sammenholdt med bl.a. den almindelige stigning i velfærden, den løbende strukturforandring i detailhandelen med nye butikskoncepter og stigende omsætning, ændringer i indkøbsvaner, branceglidning og behov for markedstilpasning m.m. ligger til grund for detailhandelsplanlægningen for Horsens Kommune. Beregninger foretaget for Kommunen af Planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS for perioden peger på at omsætningen og behovet for yderligere bruttoetageareal til butiksformål i Horsens Kommune vil være stigende af bl.a. ovennævnte grunde. Byrådets strategi for udviklingen Det er Byrådets opfattelse, at den beskrevne butiksstruktur, såvel den eksisterende som planlagte, understøtter Kommuneplanens mål og strategi for detailhandelen som beskrevet i Strategi 2007 for Kommuneplan og Agenda 21 og ikke er i modstrid med denne. Strategien er dog efterfølgende blevet suppleret med en foroffentlighed, hvori der blev stillet mere specifikke spørgsmål. Horsens i den regionale konkurrence Horsens ligger som handelsby traditionelt i konkurrence med nabobyerne Århus, Vejle og til dels Kolding. De to førstnævnte er enten landsdelscenter eller en del af et sådant. Århus er, alene i kraft af sin størrelse, i en liga for sig. Senest har Århus ved landsplandirektiv fået tilladelse til at udvide sine aflastningscentre i Skejby og Tilst. Særligt sidstnævnte kan være af betydning for Horsens, da afstanden på E45 fra Horsens midtby og til Tilst kun er ca. 50 km eller omtrent det samme som afstanden til Kolding Storcenter. Samtidig er der for nylig åbnet to nye butikscentre i Vejle hvoraf det ene, set med regionale briller, er meget stort. Set i lyset heraf er det af vital betydning for Horsens by og Kommune, at kunne styrke sin position på detailhandelsområdet for derved at kunne opretholde den regionale balance, sikre en god tilgængelighed til indkøb for borgerne og ydermere undgå unødigt transportarbejde i forbindelse hermed. En kommune i vækst Egnscenter Horsens er i dag en god handelsby for hele sit opland - dvs. ud over Horsens Kommune også Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner samt dele af Ikast-Brande kommune. Horsens Kommune har de senere år i lighed med de fleste øvrige kommuner indenfor Horsens bys opland og i Østjylland i øvrigt, haft en markant vækst i nye borgere og virksomheder. Uagtet en nedgang i økonomien forventes denne tendens at fortsætte grundet den generelle vandring fra vest mod øst i Jylland og det faktum at de fleste nye arbejdspladser skabes i det østjyske bybånd. Kommunen forventes således at nå indbyggere indenfor planperioden ( pr. 1/1 2008). Den største tilvækst ventes naturligt at ligge i Horsens by, men også i Brædstrup og mellembyerne (bysamfund mellem indbyggere) forventes vækst, bl.a. som følge af en stigende bosætning af pendlere her. Særligt disse forhold, men i høj grad også de forhold nævnt i de foregående afsnit, peger på at detailhandelen i Horsens Kommune som helhed skal styrkes. Horsens Kommune har fået udarbejdet analysen Detailhandelen i bydelene i Horsens Kommune af Planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS. Detailhandelsanalysen rækker dog kun en tredjedel ind i planperioden, hvilket der er korrigeret for ved udlæg af udbygningsrammer. Analysen viser bl.a. at der er behov for en øget ramme for butiksudbygningen i Horsens bymidte for at kunne fastholde Horsens by som regional handelsby med et tilfredsstillende butiks-og serviceudbud for borgerne. Ligeledes peger detailhandelsanalysen på, at der særligt i Brædstrup skal være mulighed for yderligere at kunne udvikle detailhandelen, herunder særligt udvalgsvarehandelen, hvorfor der er behov for en øget ramme for butiksudbygningen for at fastholde og udvikle byens status som egnscenter i kommunens vestligste del. Detailhandelsanalysen peger endvidere på behovet for en udvidelse af butiksudbygningen i flere bydele. Hertil kommer øvrige planmæssige overvejelser Redegørelse - Kommuneplan

15 der til dels rækker ud over analysens forudsætninger. Den mere detaljerede begrundelse for planlægningen af de enkelte byområder er angivet i afsnittet Udbygningsrammer for detailhandelen. Indsats på detailhandelsområdet På baggrund af nedenstående mål for detailhandelen samt ovenfor omtalte faktorer og udarbejdede analyser vedr. detailhandel i Horsens Kommune har Byrådet planlagt og udpeget de områder i Kommunen, hvor butiksudviklingen kan finde sted samt angivet, i hvilket omfang butikker kan udvides indenfor de enkelte udpegede områder. Baggrunden for denne planlægning er en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for den centrale del af Horsens og for bydele og lokalcentre fordelt på hovedbutikstyper og deres omsætning. Herudover er det fremtidige nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål vurderet. Et betydeligt bidrag til ovennævnte vurdering er udarbejdet af Planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS. I vurderingsgrundlaget indgår desuden befolkningsudvikling, nybyggeri til boligformål generelt samt forventninger til fremtidigt boligbyggeri i de enkelte eksisterende byområder og nyudlagte byvækst områder i Kommunen, ændringer i indkøbsvaner, den almindelige stigning i velfærden, den løbende strukturforandring i detailhandelen med nye butikskoncepter og stigende omsætning, branceglidning og behov for markedstilpasning. Målene for detailhandelen i Horsens Kommune Det er Byrådets målsætninger på detailhandelsområdet at, fremme et stærkt og varieret butiksudbud i Kommunen samt sikre balance i butikslokaliseringen således at der opnås nærhed og god tilgængelighed for borgerne, især for dem uden bil, den lokale dagligvarehandel, især i de mindre bysamfund, kan opretholdes og styrkes, skabe udvikling og gode levevilkår i landdistrikterne ved at der fortsat kan etableres butikker her, butikker placeres centralt i byerne (bymidten) henholdsvis centralt i bydelene (bydelscentrene) og skal søges placeret centralt i lokalcentrene. Undtaget herfra er mindre butikker, der alene betjener et begrænset byområde (lokalområde), sommerhusområde eller landsby samt butikker der forhandler særligt pladskrævende varer, udviklingen på detailhandelsområdet skal være med til at sikre at såvel bymidten som bydelscentrene i hovedbyen Horsens samt de øvrige bymidter og lokalcentre er levende og velfungerende og at udviklingen sker på et miljø- og samfundsmæssigt bæredygtigt grundlag, Horsens bys rolle i det østjyske bybånd og som dynamisk og bærende egnscenter for hele det naturlige og vidtstrakte handelsopland Horsens egnen, skal udbygges. Dette med såvel nye egnscenterfunktioner bl.a. udvalgsvarebutikker over m 2, som egentlige landsdelscenterfunktioner således at borgerne på Horsens egnen opnår et tilfredsstillende serviceniveau i regional balance med landsdelscentrene Århus og Trekantsområdet, Brædstrup bys rolle som hovedby i kommunens vestligste del skal opretholdes og udbygges. Handelsoplande Udover handel fra oplandet genereres handel/ omsætning i kommunen fra borgere fra mere fjernt beliggende kommuner, bl.a. via pendling, fra den gennemkørende trafik og fra turismen. Handelsoplandene er: Butikkerne i Horsens Bymidte Butikkerne (eksisterende og planlagte) i Horsens bymidte udgør for en stor andels vedkommende en del af de egnscenterfunktioner, der må kunne forventes i en by af Horsens størrelse. Butikkerne betjener i overvejende grad Horsens by og handelsopland. Dette udgøres primært af Horsens kommune, de østlige dele af Ikast- Brande kommune og en stor del af Hedensted kommune. Det sekundære opland udgøres af Odder og Skanderborg kommuner samt den resterende del af Hedensted kommune. Butikkerne i Brædstrup bymidte Butikkerne (eksisterende og planlagte) i Bræd- Redegørelse - Kommuneplan

16 strup bymidte betjener i overvejende grad Brædstrup by og handelsopland. Dette udgøres primært af den vestligste del af Horsens kommune, den østlige del af Ikast-Brande kommune, den sydlige del af Silkeborg kommune og den vestlige del af Skanderborg kommune. Butikker i øvrige bymidter Butikkerne i bymidterne i hovedbyerne Østbirk, Gedved, Hovedgård, Lund og Egebjerg betjener primært de respektive byer samt disses umiddelbare opland. Butikker i bydelscentre Butikkerne i bydelscentrene i Horsens by betjener primært de respektive bydele. Butikker i lokalcentre Butikkerne i lokalcentrene i mellembyerne (bysamfund mellem indbyggere) betjener primært de respektive lokalcentre og disses umiddelbare opland. Butikker til lokal forsyning Enkeltstående butikker til lokal forsyning i de lokale områder, herunder gårdbutikker og lignende, dækker primært de lokale daglige behov. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper I Horsens bymidte samt i tilknytning hertil, i industrikvarteret Horsens Syd, Fuglevangsvej og Lund Syd - Øst er udpeget arealer til butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Butikker i disse områder betjener Horsens by og handelsopland. I Brædstrup bymidte ved Vestervangen er der udpeget et areal til Særligt Pladskrævende Varegrupper. Butikker her betjener Brædstrup by og handelsopland. I Østbirk og Hovedgård er der udpeget arealer til Særligt Pladskrævende Varegrupper. Butikker her betjener primært de respektive byer samt disses umiddelbare opland. Særligt pladskrævende varegrupper er defineret udtømmende i Planloven. Disse er i dag butikker der alene sælger biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. For møbler gælder dog at disse butikker først skal søge placeret i bymidten eller evt. i et bydelscenter. Se i øvrigt i retningslinjerne. Planlægning for detailhandel og den Kommunale hovedstruktur Detailhandelen behandles som en integreret del af den øvrige fysiske planlægning og byudvikling, med vægt på attraktive og levende bymiljøer med god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter. Områder til detailhandel udlægges i forbindelse med eksisterende bysamfund, kommende byvækstområder, trafikstruktur herunder kollektiv trafikbetjening samt skolestruktur under hensyntagen til andre temaer og i overensstemmelse med øvrige målsætninger i kommuneplanens hovedstruktur. Byrådet sikrer med denne kommuneplan mulighed for en decentral butiksforsyning for indkøb af især dagligvarer i de enkelte byer, bydele, lokalcentre og i et vidst omfang også i landsbyerne og landdistrikterne. Dette gøres bl.a. ved at sikre rummelighed i rammerne for nyudlæg til butiksformål (udbygningsrammen), ved at tilpasse afgrænsningerne til butiksformål (arealudlæg) og ved i øvrigt at give de nødvendige planmæssige muligheder gennem retningslinjer og rammer for lokalplanlægning. Ved gennem udbygningsrammer og arealudlæg således at understøtte en lokal butiksstruktur, opretholdes en balancetilstand internt i kommunen mellem hovedcentret Horsens og hovedbyen Brædstrup samt mellembyerne og lokalcentrene. Derigennem skabes grundlaget for et varieret udbud af varer, dels i Brædstrup og til dels i mellembyerne samt for en lokal dag- Redegørelse - Kommuneplan

17 ligvareforsyning helt ned på lokalcenterniveau. Denne struktur sikrer nærhed og minimerer afstandene og transportarbejdet i forbindelse med de daglige indkøb. Ved at sikre et stærkt, dynamisk og konkurrencedygtigt egnscenter gennem tilstrækkelige udbygningsrammer samt muligheder for nye butikstyper tilstræbes en regional balancetilstand på detailhandelsområdet i forhold til de øvrige omkringliggende landsdelscentre, Århus, Vejle/ Kolding. Derigennem optimeres borgernes adgang til et varieret og bredspektret vareudbud samtidig med at denne struktur minimerer det regionale transportarbejde i forbindelse med indkøb. Horsens Kommune tilstræber en styrkelse af detailhandelen og livet i bymidter, bydelscentre og lokalcentre gennem arealudlæg, udbygningsrammer og placering af butikker. Hermed er der skabt gode etablerings- og driftsforhold for butikkerne i Horsens og Brædstrup bymidte, i de øvrige bymidter og i bydelscentre og lokalcentre, hvorved mulighederne for at opretholde og nyskabe et levende bymiljø i områderne forbedres. Den beskrevne eksisterende og planlagte butiksstruktur understøtter således målene for den Kommunale hovedstruktur, herunder målene for detailhandelen. Tilgængelighed Bymidten i Horsens er velforsynet med kollektiv trafik på højt niveau, herunder en centralt placeret jernbanestation på hovedlinien Ålborg - København. Denne er tilknyttet en busterminal til lokale og regionale busser, hvilket giver god mulighed for omstigning. Såvel jernbanestation som busterminal ligger umiddelbart op til bymidten, hvorfor borgere uden bil har let adgang til transport og indkøb mm. i bymidten. Ligeledes er Brædstrup bymidte generelt let tilgængelig for samtlige trafikarter. Byens busterminal ligger i umiddelbar forbindelse med bymidten ligesom der er gode forhold for gående og cyklende og gode parkeringsmuligheder. Centralt i de øvrige mindre bymidter samt i 2 af de store lokalcentre med en god detailhandelsdækning, er der foretaget afgrænsninger til butiksformål, der understøtter gående og cyklende trafik samt vurderes at belaste lokalområdet mindst muligt, hvad angår kørende trafik. I de øvrige lokalcentre er afgrænsningen lig afgrænsningen for kommuneplanens rammer, da dagligvaredækningen her er mangelfuld eller ikke eksisterende. Butikker skal dog søges placeret i lokalcentrets centrale del og/eller nær andre faciliteter som eksempelvis skole, børnehave og lignende. Lokalcentrene er forsynet med kollektiv trafik på varierende niveau. Såvel Horsens som Brædstrup har centralt beliggende områder til Særligt Pladskrævende Varer i eller nær bymidten. De fleste områder hertil er dog, af naturlige pladsmæssige årsager, placeret i udkanten af byerne, men har stadig en god tilgængelighed også for borgere uden bil. Eksisterende og fremtidigt butiksareal Efterfølgende er redegjort for omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og omsætningsforhold. Oplysningerne er baseret på tal fra 2007 og tager udgangspunkt i Detailhandelen i bydelene i Horsens Kommune udarbejdet for Horsens Kommune af planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS. Rapporten har ligeledes været anvendt ved beregning/vurdering af behov for evt. tildeling af ny udbygningskvote for detailhandelen i de enkelte bymidter, bydele og lokalcentre. Detailhandelsanalysen rækker dog kun en tredjedel ind i planperioden, hvilket der er korrigeret for ved udlæg af udbygningsrammer gennem en fremskrivning af behovstallene. Rapporten angiver ydermere nogle tal for behov for vækst i butiksareal. Disse angiver udelukkende et nettobehov for nyt butiksareal og tager således ikke højde for forskydninger mellem dagligvare- og udvalgsvarehandelen. Man kan med andre ord ikke antage at eksempelvis nedlagte udvalgsvarebutikker erstattes med dagligvarebutikker, da særligt arealbehovet her er vidt forskelligt. Således forventes det også at der i planperioden nedlægges detailhandelsareal. I vurderingerne er endvidere anvendt Landsplanredegørelse 2006, Kommuneplanerne for Redegørelse - Kommuneplan

18 de tre tidligere kommuner Horsens, Brædstrup og Gedved samt løbende opgørelser over tilflytning, befolkningstilvækst i øvrigt, nybyggeri samt forventninger til nybyggeriet i de enkelte eksisterende og nyudlagte byvækst områder i Kommunen. Hertil kommer ændringer i indkøbsvaner, den almindelige stigning i velfærden, den løbende strukturforandring i detailhandelen med nye butikskoncepter og stigende omsætning, branceglidning og behov for markedstilpasning. Resultatet af den samlede vurdering er angivet nedenfor og kommenteret kortfattet. For yderligere oplysninger henvises til Rapporten. Udbygningsrammer for detailhandelen Status over det samlede eksisterende Bruttoetageareal til butiksformål pr.: Samlede bruttoetageareal i m² 1/ I dele af lokalcenter byerne er antallet af butikker mindre end 3, hvorfor tal for omsætningen og selvforsyningsgraden af hensyn til fortroligheden dermed ikke må oplyses. Omsætningstal i tabellerne er i mio. kr. inkl. moms og i 2007 kroner. Omsætningstal for Horsens bymidte Horsens midtby Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i Horsens midtby peger på et behov for en udbygningsramme i bymidten på m 2 indenfor den 12-års planperiode. Udbygningsrammen for detailhandel skal bl.a. ses i lyset af Horsens betydning for hele handelsoplandet (egnscenterfunktion) og for bevarelsen af den regionale balance på detailhandelsområdet i forhold til Århus og Trekantsområdet. Derfor øges bydelens udbygningsramme fra de eksisterende med i alt m 2 til m 2 der fordeles med til bymidten og til bydelscenter Vestergade. Der har været, og er fortsat, stort fokus på Horsens fra butiksudviklernes side. De seneste år har byen således oplevet stor aktivitet på butiksområdet og der er fortsat forventninger om stigende omsætning i byen og oplandet grundet tilflytning til byen og oplandet, borgernes forøgede forbrugsmuligheder mm. Hertil kommer, at omsætningen pr. kvadratmeter er meget høj i bymidten og er steget markant siden sidste planperiode. Dette indikerer, at der er et væsentligt behov for mere areal i bymidten. Konkret er der et ønske fra flere sider om at få etableret et butikscenter på det gamle slagterigrunds areal ved banegården. Området har derfor været sendt i konkurrence og udbud medio Byggeriet af et integreret butikscenter, børnekulturhus og bibliotek forventes igangsat Dette center er en del af en stor midtbyplan, der skal være med til at knytte banegårdskvarteret sammen med gågadeområdet og havneområdet, der står for en omfattende omdannelse. Etablering af butikscentret skal sikre balancen i den regionale detailhandel mellem Horsens og de omkringliggende landsdelscentre jf. foregående afsnit. Herudover får Horsens Kommune med nærværende kommuneplan mulighed for op til 3 udvalgsvarebutikker over m 2. Dette indebærer at butikskæder og koncepter, der ikke tidligere har været at finde i Horsens sandsynligvis vil søge at lokalisere sig her. Bydelscenter Vestergade ændrer status fra lokalcenter til bydelscenter og tildeles en udbygningsramme på m 2. Delvist indenfor bymidteafgrænsningen er der udpeget et område til lokalisering af butikker med Særligt Pladskrævende Varegrupper øst for Høegh Guldbergs Gade, jf. hovedstrukturen og rammedelen. Dette tildeles en udbygningsramme på m 2 bruttoetageareal til butikker der forhandler Særligt Pladskrævende Varer. Horsens midtby Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i ,9 578, , ,2 Forventet Omsætning i ,0 655, , ,1 Ændring i % Redegørelse - Kommuneplan

19 Syd - Østlige bydel Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i den Syd - Østlige bydel peger på en tilbagegang i detailhandelen på 400 m 2 frem mod Dette skyldes en forventet nedgang i udvalgsvarehandelen, hvorimod dagligvarehandelen forventes at stige. Den eksisterende ramme i den Syd Østlige bydel er stort set opbrugt. Butiksforsyningen i bydelen er geografisk skævt fordelt med placering i bydelscentrets vestlige del. De store boligområder samt byudviklingsområder øst for Bjerrevej er således i dag uden butiksforsyning. Udbygningsrammen for bydelscenter Strandkærvej-Bjerrevej hæves derfor med m 2 til i alt m 2 indenfor den 12-års planperiode for derved at styrke dagligvarehandelen i bydelens nordlige og østlige dele. Samtidig udlægges et nyt bydelscenter på m 2 i forbindelse med de store byvækstområder nord og syd for Bollervej i bydelens nord - østligste del. For ligeledes at understøtte lokalsamfundet og den kommende boligudbygning ved Ørnstrup Møllevej i bydelens sydligste del opretholdes bydelscenter Ørnstrup Møllevejs eksisterende udbygningsramme på m 2, hvormed der sikres balance i butikslokaliseringen og målsætningen om nærhed og bæredygtighed understøttes. Omsætningstal for den Syd - Østlige bydel Syd Østlige bydel Dagligvarer Tekstil Andre wudvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i ,0 24,0 45,9 379,9 Forventet Omsætning i ,6 21,0 38,4 386,0 Ændring i % Syd - Vestlige bydel Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i den Syd Vestlige bydel peger på et behov for at øge udbygningsrammen med m 2 indenfor den 12-års planperiode. Den eksisterende ramme er opbrugt. Derfor tildeles bydelen en udbygningsramme på i alt m 2, der fordeles med m 2 til hvert af de 2 bydelscentre Sønderbrogade - Vejlevej nord og Vejlevej Syd - Torstedalle. Omsætningstal for den Syd Vestlige bydel Der er i bydelen udpeget 2 områder til lokalisering af butikker med Særligt Pladskrævende Varegrupper, Horsens Syd ved Vestvejen samt Fuglevangsvej, jf. hovedstrukturen og rammedelen. Områderne indeholder i dag ikke nogen butikker. Der kan her placeres m 2 bruttoetageareal til butikker der forhandler Særligt Pladskrævende Varer i Horsens Syd og m 2 ved Fuglevangsvej. Syd Vestlige bydel Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i ,8 3,0 246,4 400,2 Forventet Omsætning i , ,7 537,3 Ændring i % Redegørelse - Kommuneplan

20 Nord - Vestlige bydel Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i den Nord Vestlige bydel peger på en tilbagegang i detailhandelen på 600 m 2 frem mod Der udlægges ikke nye arealer til butiksformål i bydelen indenfor den 12-års planperiode. For at understøtte lokalsamfundet og den kommende boligudbygning nord for Bygholm sø i bydelens vestligste del opretholdes bydelscenter Silkeborgvejs eksisterende udbygningsramme på m 2, hvormed der sikres balance i butikslokaliseringen og målsætningen om nærhed og bæredygtighed understøttes. Østlige bydel Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i den Østlige bydel peger på et mindre behov for at udvide udbygningsrammen indenfor den 12-års planperiode. Den eksisterende ramme i Bydelscenter Sundvej er opbrugt. For at give butikkerne i bydelscentret en vis fleksibilitet tildeles bydelscenter Sundvej en udbygningsramme på 500 m 2 indenfor den 12-års planperiode. Eksisterende ramme på m 2 i Bydelscenter Langmarksvej opretholdes. Omsætningstal for den Nord Vestlige bydel Nord - Vestlige bydel Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i ,7 0 19,5 129,2 Forventet Omsætning i ,9 0 12,2 132,1 Ændring i % Omsætningstal for den Østlige bydel Østlige bydel Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i ,4 0 12,7 115,1 Forventet Omsætning i ,8 0 12,4 128,2 Ændring i % Stensballe Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i Stensballe peger på et behov for at øge udbygningsrammen med 500 m 2 indenfor den 12-års planperiode. Omsætningstal for Stensballe Den eksisterende ramme er opbrugt. Derfor tildeles bydelen en udbygningsramme på i alt 500 m 2 til bydelscenter Oddervej Bygaden. Stensballe Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i , ,9 Forventet Omsætning i , ,0 Ændring i % Redegørelse - Kommuneplan

21 Brædstrup Note: I udarbejdelsen af detailhandelsrapporten af planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS blev datakørsler i momsopgørelsen hos Danmarks statistik, foretaget med tidl. Brædstrup kommune som en enhed. En opdeling af udbygningsrammen for tidl. Brædstrup kommune er herefter foretaget i samarbejde mellem Horsens Kommune og planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS. Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i Brædstrup peger på et behov for en udbygningsramme på m 2 indenfor en 12-års planperiode. Brædstrup er en af kommunens to hovedbyer samt center for den vestligste del af Horsens Kommune og dertil fokusområde for by- og befolkningsvækst. Derfor betragtes det som vitalt for denne del af kommunen at Brædstrup styrkes og sikres optimale udviklingsvilkår i tråd med Byrådets mål. Ligeledes har Byrådet et særligt fokus på lokalcenter byen Sdr. Vissing. Denne har skole- og institutionsfunktion, men Omsætningstal for Brædstrup grundet sin beskedne størrelse og placering ude af en trafikal hovedlinje er det vigtigt, at Sdr. Vissing tildeles en ramme, der gør lokalisering af en dagligvarebutik realistisk. Hvad angår en realistisk ramme gælder det samme for lokalcenter Nim. Den eksisterende ramme i Brædstrup by er opbrugt, hvorimod der fortsat er m 2 til lokalog sommerhusområder. Derfor tildeles bydelen en udbygningsramme på m 2 for bydelen generelt inkl. den eksisterende ramme. Udbygningsrammen fordeles med m 2 til hovedbyen Brædstrup, m 2 til lokalcenter Sdr. Vissing og m 2 til lokalcenter Nim. Der er i Brædstrup udpeget og udvidet to områder til lokalisering af butikker med Særligt Pladskrævende Varegrupper ved Vestervangen (eksisterende bebygget område, hvor der i dag er lokaliseret et byggemarked) og ved Virkefeltet, jf. hovedstrukturen og rammedelen. Vestervangen tildeles en udbygningsramme på m 2 og Virkefeltet en udbygningsramme på m 2 til butikker der forhandler Særligt Pladskrævende Varer. Brædstrup Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i ,8 30,3 78,7 317,8 Forventet Omsætning i ,5 30,0 80,0 360,5 Ændring i % Gedved Note: I udarbejdelsen af detailhandelsrapporten af planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS blev datakørsler i momsopgørelsen hos Danmarks statistik, foretaget med tidl. Gedved kommune som en enhed. En opdeling af udbygningsrammen for tidl. Gedved kommune er herefter foretaget i samarbejde mellem Horsens Kommune og planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS. Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i Gedved peger på et behov for en udbygningsramme på m 2 indenfor den 12-års planperiode. Den eksisterende ramme på m 2 til hver af byerne Gedved, Hovedgård og Søvind består. I Søvind er der tillige blevet tilbageført 600 m 2 til udbygningsrammen. Af den eksisterende ramme på m 2 i Østbirk resterer 450 m 2. For at understøtte Byrådets mål om decentral butiksforsyning, er der særligt fokus på de mellemstore bysamfund i bydelen også kaldet mellembyerne. Byrådet ønsker at sikre disse fordelagtige rammer for butiksudvikling for at understøtte lokalsamfundene og sikre balance i butikslokaliseringen i tråd med Byrådets målsætninger. Samtidig ønsker Byrådet på denne måde også at understøtte de infrastrukturelle investeringer, der er foretaget her samt at tildele en ramme, der gør lokalisering af en dagligvare- Redegørelse - Kommuneplan

22 Omsætningstal for Gedved Gedved Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i ,9 3,2 27,4 226,5 Forventet Omsætning i ,6 0 29,7 265,3 Ændring i % butik realistisk. Derfor tildeles bydelen en udbygningsramme på til m 2 for bydelen generelt inkl. den eksisterende ramme. Udbygningsrammen fordeles således med m 2 til hver af byerne Østbirk og Hovedgård, m 2 til Gedved, 1000 m 2 til hvert af lokalcentrene Søvind og Tvingstrup. Der er ved Sattrupvej i Østbirk og ved Ørridslevvej i Hovedgård udpeget 2 områder til lokalisering af butikker med Særligt Pladskrævende Varegrupper, jf. hovedstrukturen og rammedelen. Der kan indenfor hvert område placeres m 2 bruttoetageareal til butikker der forhandler Særligt Pladskrævende Varer. Der er i dag ingen butikker i området. Hansted - Egebjerg Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i Hansted - Egebjerg peger på at der ikke er et behov for at øge den eksisterende udbygningsramme indenfor den 12-års planperiode. Omsætningstal for Hansted - Egebjerg Indbyggernes indkøb i bydelen i % af deres forbrug er imidlertid meget lavt i forhold til andre bydele, hvilket kan indikere at indkøbsmulighederne er utilstrækkelige. For at understøtte lokalsamfundet og sikre balance i butikslokaliseringen i tråd med Byrådets målsætninger øges bymidtens eksisterende udbygningsramme på med 513 m 2 til m 2. Da der er store byudviklingsarealer omkring Egebjerg der står foran en realisering og da der udlægges nye byudviklingsarealer her, ændrer Egebjerg samtidig status fra lokalcenter til bymidte, så der kan etableres en dagligvarebutik større end de m 2. Hansted - Egebjerg Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i 2007 / 0 0 / Forventet Omsætning i 2013 / 0 0 / Ændring i % / : Omsætning kan ikke oplyses af hensyn til fortrolighedskravet Redegørelse - Kommuneplan

23 Omsætningstal for Lund Lund - Vinten Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i , ,6 Forventet Omsætning i , ,2 Ændring i % Lund - Vinten lokalcenter Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i Lund - Vinten peger på at der ikke er et behov for at øge den eksisterende udbygningsramme indenfor den 12-års planperiode. Da der udlægges nye store byudviklingsarealer omkring Lund - Vinten ændrer denne status fra lokalcenter til bymidte, så der kan etableres en dagligvarebutik større end de m 2. For at understøtte lokalsamfundet og sikre balance i butikslokaliseringen i tråd med Byrådets målsætninger opretholdes bymidtens eksisterende udbygningsramme på m 2. Der er i Lund udpeget et område til lokalisering af butikker med Særligt Pladskrævende Varegrupper, ved Silkeborgvej, jf. hovedstrukturen og rammedelen. Der kan her placeres m 2 bruttoetageareal til butikker der forhandler Særligt Pladskrævende Varer. Der er i dag ingen butikker i området. Hatting lokalcenter Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i Hatting peger på at der ikke er et behov for at øge den eksisterende udbygningsramme indenfor den 12-års planperiode. For at understøtte lokalsamfundet og sikre balance i butikslokaliseringen således at der opnås nærhed og god tilgængelighed for borgerne, især for dem uden bil samt at udviklingen sker på et miljø- og samfundsmæssigt bæredygtigt grundlag opretholdes lokalcentrets eksisterende udbygningsramme på m 2. Omsætningstal for Hatting Hatting Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i , ,7 Forventet Omsætning i , ,4 Ændring i % Redegørelse - Kommuneplan

24 Omsætningstal for Sejet Sejet Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i 2007 / 0 0 / Forventet Omsætning i 2013 / 0 0 / Ændring i % / : Omsætning kan ikke oplyses af hensyn til fortrolighedskravet Sejet lokalcenter Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) i Sejet peger på at der ikke er et behov for at øge den eksisterende udbygningsramme indenfor den 12-års planperiode. Indbyggernes indkøb i bydelen i % af deres forbrug er imidlertid meget lavt i forhold til andre bydele, hvilket kan indikere at indkøbsmulighederne er utilstrækkelige. For at understøtte lokalsamfundet og sikre balance i butikslokaliseringen i tråd med Byrådets målsætninger opretholdes lokalcentrets eksisterende udbygningsramme på m 2. Endelave lokalcenter Ændring i status: Beregning og vurdering af behov for butiksudbygning inkl. usikkerhed (25 %) på Endelave peger på at der ikke er et behov for at øge den eksisterende udbygningsramme indenfor den 12-års planperiode. For at sikre butiksforsyningen for borgerne og understøtte øsamfundet og turismen på Endelave opretholdes lokalcentrets eksisterende udbygningsramme på m 2. Omsætningstal for Endelave Endelave Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer Sum/ gennemsnit Butiksareal i m² Omsætningen i 2007 / 0 0 / Forventet Omsætning i 2013 / 0 0 / Ændring i % / : Omsætning kan ikke oplyses af hensyn til fortrolighedskravet Redegørelse - Kommuneplan