Kernehuset v. Landsbyordningen i Østerild. Evaluering af læreplaner for 2007 / -08

Transkript

1 Kernehuset v. Landsbyordningen i Østerild Evaluering af læreplaner for 2007 / -08 Kernehusets pædagogiske læreplan er en beskrivelse af vores arbejde med børns læring. Vi måler ikke på det enkelte barns færdigheder, men på det pædagogiske arbejde med læring. Vi opstiller mål for, hvilke kompetencer og erfaringer børnene skal have mulighed for at tilegne sig, og beskriver hvordan vi i praksis vil arbejde for at nå disse mål. Herudover tages der stilling til, hvordan udsatte børns læring understøttes. Kernehuset har valgt at arbejde med syvkantsmodellen som metode og ramme. Denne indeholder flg. overskrifter til beskrivelse: Indhold. det overordnede emne, samt beskrivelse af hvad der skal laves de pågældende dage eller i et længere forløb Ramme. Materialer, fordeling af børn og voksne, og fordeling af arbejdsopgaver Arbejdsrum. Lokaler, ude, hjemme m.v. Mål. Hvilke færdigheder ønsker vi børnene generelt tilegner sig Tegn. Hvorledes ser vi at børnene profiterer af arbejdet Forudsætning, herunder tilførelse af viden, forberedelse, hvem skal være til stede m.v. Flg. 6 temaer er overskrift for arbejdet med læreplanerne, og definitionerne her ligger til grund for vores arbejde i Kernehuset: Barnets alsidige personlige udvikling: Dette tema drejer sig om, at barnet skal lære sine egne personlige grænser og ønsker at kende, samtidig med at det indgår som en del af et større fællesskab. Det skal have mulighed for at udfolde sig, tilegne sig færdigheder til at blive selvhjulpen, at lege frit og at afprøve sig selv i forhold til omgivelserne. Sociale kompetencer: Sociale kompetencer omfatter empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Barnet skal lære at knytte venskaber til andre børn og at fungere som en del af en gruppe. Evnen til at udtrykke egne følelser og samtidig forstå og respektere andres følelser skal udvikles, så barnet får et godt grundlag for at indgå i nære relationer til andre mennesker.

2 Sprog: Sproget omfatter mange forskellige kommunikationsformer; både det talte og det skrevne sprog, kropssprog, billedsprog m.m. Barnets ordforråd skal udvikles, og interessen for bogstaver og skriftsprog skal styrkes. Barnet skal trænes i at tale, lytte, stille spørgsmål og give svar, så evnen til at udtrykke sig og kommunikere med andre styrkes. Krop og bevægelse: Motorik og sanser er en vigtig del af barnets udvikling, og børn lærer meget om deres omverden gennem bevægelse. Dette tema handler derfor om, at barnet skal støttes i at udfolde sig fysisk og i aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger. Barnet skal desuden lære at mærke sine egne kropslige behov og grænser, så det bliver i stand til at forstå og respektere både sig selv og andre mennesker. Vi arbejder med krop og bevægelse som et vigtigt fundament for udvikling af de sproglige kompetencer Naturen og naturfænomener: Barnet skal opleve og udforske naturen, årstidernes skiften, forskellige vejrtyper, landskaber og dyreliv. Gennem praktiske erfaringer med naturen kan barnet lære om sammenhænge og fænomener, som ellers kan være svære for små børn at forstå; f.eks. modsætninger, og rækkefølger. Barnet skal have mulighed for at stille spørgsmål og få svar og forklaringer på naturfænomener, så det kan lære interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Ligesom sprog kan omfatte mange forskellige udtryksformer, er kultur også et meget bredt og omfattende begreb. Barnet skal møde en mangfoldighed af kulturoplevelser, så det får en bred forståelse af verden, andre mennesker og sig selv. Gennem kunst og kultur udtrykker mennesker deres forståelse af verden, og barnet skal lære selv at udtrykke sig og udfolde sig kreativt. Ved at opleve mange forskellige kulturelle udtryksformer, kan barnet desuden lære sine egne kulturelle rødder at kende, og samtidig lære, at der også findes andre værdier og måder at se verden på. I indeværende periode er der arbejdet med flg. temaer: Efteråret 2007: Sprog og Motorik: Lillegruppen, jvf. Sprog Musik: Mellemgruppen, jf. kulturelle udtryksformer og værdier Omsorg: Storegruppen, jf. Sociale kompetencer

3 Foråret 2008: I perioden 1. jan 31 marts arbejder hele institutionen med modtagelse af nye børn og klargøring af store børn til start i tidlig SFO I forbindelse med arbejdet med værdigrundlaget for hele institutionen blev det besluttet at vores børnegruppe i fremtiden skal opdeles i 2 faste grupper, hvortil der er tilknyttet faste medarbejdere. Disse grupper skal også være basisgrupperne når vi arbejder med læreplaner. Dette sættes i gang pr. 1. april April juni 2008 Hele institutionen arbejder med kunst projekt, jf. Kulturelle udtryksformer og værdier Flg. er eksempel på arbejdet med læreplaner Overvejelser omkring og beskrivelse af Kernernes kunst-projekt Rullebilleder: Vi startede op med en samarbejdsøvelse, hvor stor og lille gik sammen. Først skulle der findes i alt 3 forskellige farver maling. Efter at have hældt lidt af hver farve på et stykke karton, der lå i en kasse, lægges der 3 4 kugler oven i malingen. Nu skal samarbejdet stå sin prøve, for i fællesskab skal man få kuglerne til at trille rundt i malingen, så der derved opstår et mønster. Langt de fleste kunne finde ud af dette, og der kom nogle flotte resultater ud af det. Specielt nogle af de små 3 årige var meget gode til at lure teknikken af med at hæve og sænke deres ende af kassen. Hensigten med sæbespånemalingen var at give børnene en sansemæssig oplevelse. Først var alle børnene med til at blande Jettes sæbe med varmt vand, så vi fik en tyk, grødagtig sæbespånemasse. Herefter blev der blandet maling i, så der var forskellige farver at vælge imellem og så skulle der males. Børnene gik til opgaven på forskellig måde. Nogle startede forsigtigt med en enkelt finger mens andre hurtigt valgte at bruge hele hånden. Enkelte børn krævede nogen overvindelse og hjælp, før de turde stikke fingrene i det lune og dejligt bløde maling. En af de ting vi synes var vigtige i arbejdet med kunst var at børnene lærte noget om grundfarverne. Derfor blev næste skridt at trylle med farver. Hvert barn måtte vælge en af tre farver: rød, gul eller blå, hvorefter vi voksne gav dem en anden af de tre farver. Vi kunne også have valgt at lade børnene selv vælge de to farver, men af erfaring ved vi, at børn ofte vælger farver efter hvad sidemanden vælger. Så idet at vi ønskede at børnene skulle opleve at trylle de 3 nye farver frem blev dette altså en lidt styret opgave, hvad farver angår. Efterhånden som børnene fik blandet farverne bredte forundringen sig, for det var nu fantastisk at opleve at man ved at blande 2 farver kan få en helt tredje. Her, et stykke tid efter, er der (heldigvis) stadig mange børn der kan huske, hvilke farver man tryller frem ved at blande 2 grundfarver. I modsætning til sæbespånemalingen malede vi denne gang med pensler. Kunstværk på lærred: For at arbejde lidt videre med trylleriet havde vi valgt, at hvert barn skulle lave deres eget kunstværk på lærred. Denne gang fik hvert barn selv lov til at vælge hvilke to farver de ville have. Enkelte ville kun bruge én farve, hvilket også var ok. Lærredet blev malet med en svamp, for at børnene kunne prøve at bruge et nyt redskab til at male med. Efterfølgende

4 tegnede hvert barn en dreng / pige med blyant på et stykke papir i samarbejde med en voksen. Herved fik vi snakket lidt anatomi / kropsbygning med hver enkelt, på hvert deres niveau. Til sidst blev tegningen tegnet igen, denne gang med tusch på det malede lærred. På en inspirationstur i skoven snakkede vi om de kunstnere der lavede træskulpturer. Efterfølgende tog vi udgangspunkt i skildpadden og snakkede lidt om dens opbygning; et skjold, et hoved og to ben på hver side. Tilbage i børnehaven var det igen børnenes tur til at lave deres egen skildpadde. Denne gang i nyt materiale nemlig saltdej. Børnene var meget optaget af at blande dejen og de fleste havde efterfølgende godt styr på, hvordan det nu var en skildpadde var sat sammen. Som afslutning på værket skulle skildpadden males i de rigtige farver: grøn og brun. For at give børnene en kulturel oplevelse og indblikket i at man som god kunstner kan få penge for sine værker valgte vi at tage på kunstudstilling. Som optakt til dette havde vi lånt en billedbog på biblioteket, der tager udgangspunkt i forskellige værker, som vi tolkede sammen med børnene. Og så gik turen til Thisted. Børnene var meget optaget af at se de udstillede billeder og de synes også at det var stort at man kunne få mange penge for sine billeder. Hjemme igen var det så deres tur til at lege kunstnere igen. Denne gang skulle de prøve at tegne nogle af de billeder de havde set i Thisted igen med nyt materiale i hånden nemlig fedtfarver. Men det er altså svært at omsætte noget man har set på papir, men en del heste og dame i bad tegninger blev det dog til. Efter at have arbejdet en del med den indendørs kunst var tiden nu kommet til at gå udendørs. Her ville vi gerne prøve at inddrage de 4 elementer og derfor startede vi med perlebrænding. Først skulle der trilles ca. 5 lerperler, efterfølgende kunne man lave mønster på men en tandstik, og så skulle de ned i blikdåsen. Denne blev fyldt med savsmuld, som vi havde hentet på savværket og så ind og stå i glødebålet, ind til savsmuldet var brændt væk. Desværre var der enkelte perler der ikke kunne holde til at blive brændt, men heldigvis havde alle børn mindst en perle at trække på snor. Ingen tvivl om, at det var nogle meget stolte børn, der gik hjem med hjemmelavede perler om halsen den dag. Nu havde vi arbejdet med ild og jord og så var tiden kommet til vand og vind elementerne. Valget faldt derfor på at lave et vindspil, der kan pryde børnehavens legeplads. Derfor tog vi til Malle strand og samlede sten, skaller og tang. Vejret var godt og det benyttede vi os af, så selvfølgelig skulle tæerne lige dyppes også. Dejligt var det også at opleve at de børn, der sidste sommer havde tema om stranden, godt kunne huske navnene på kniv og blåmuslingene. Noget vi dengang arbejdede meget med. Tilbage i børnehaven skulle skallerne sættes på snore og efterfølgende hænges på rammen. Kunsttemaet skulle sluttes af med endnu et kunstværk. Men vi ville gerne give børnene en oplevelse af at kunst ikke altid bliver lavet med fingrene. Et fodmaleri blev det derfor til. Endnu engang en sjov, sansemæssig oplevelse, der for enkelte børn var for grænseoverskridende. Langt de fleste synes dog det var sjovt at få maling mellem tæerne. Maleriet blev afsluttet med en personlig håndtrykssignatur fra hvert barn. Vi har i dette tema oplevet en meget engageret børnegruppe, der interesseret har fulgt med i og deltaget i det vi nu har igangsat. Mange børn har ligefrem eftersprugt, hvornår vi skulle i gang. Vi har forsøgt at give børnene et lille indblik i, hvad kunst egentlig er og kan være. At børnene så har taget det til sig og har været opmærksom på kunsten omkring dem kom tydeligt til udtryk på vores

5 tur til Thisted, hvor et af børnene pludselig stopper op foran et vindue i en sidegade og stolt siger: Der er der også noget kunst. (I vinduet var der en privat udstilling af malerier og keramik). Evalueringspunkt: Vi har gennem hele perioden haft vanskeligt ved at se syvkantsmodellen som et fremadrettet og godt arbejdsredskab. Vi oplever syvkantsmodellem som et omstændigt og ensformigt arbejdsredskab, og har behov for at afprøve en ny form. Dokumentation for arbejdsgangene findes her i institutionen i form af billedreportager og skrigtlige forberedelser og evalueringer På den baggrung beslutter vi at gennemføre en væsentlig ændring i formen, hvilket betyder at ½ af personalet i perioden op til sommerferien sætter sig ind i en ny arbejdsform. Dette for at vurdere formen og i fald den fungerer, videregive den til resten af personalet. Derved kan hele huset arbejde udfra den samme model, og med fukus på en fremadretet indsats omkring læreplaner. dette med særlig fokus på evaluering. Beslutning: Vi tager afsæt i EVAs Tegn på læring sådan gør vi, og Tegn på læring sådan gjorde vi Baggrund: Dette materiale indeholder flg. arbejdsgange og - redskaber. Læringsmål tegn på læring Hvad gør vi hvem gør hvad Evalueringsspørgsmål Dokumentation metode Dokumentationsindsamling Hvem gør hvad Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål Hvad har vi lært af forløbet Hvad tager vi med os fremover Læringshjul en visuel vurdering der afspejles i læringshjulet. Indsamling af erfaring i arbejdet med Tegn på læring. I perioden uge er der arbejdet med temaet Kunst i hele institutionen. Kernerne har taget udgangspunkt i EVAs model. Dokumentation herfor findes i institutionen. Konklusion: På baggrund af indhentede erfaringer beslutter personalegruppen at implementere EVAS arbejdsform. Kommende Evalueringer: Arbejdet evalueres dec. 2008, samt maj 2008