Tine Lindhardts bibelfortælling Helligtrekongers søndag 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tine Lindhardts bibelfortælling Helligtrekongers søndag 2010"

Transkript

1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Vi begynder med begyndelsen. Vi begynder med dengang, det hele begyndte, og virkeligheden fortæller Bibelen to historier om, hvordan det hele begyndte. To skabelsesberetninger. Man tænker ikke altid over det. Ofte læser vi dem bare i sammenhæng, som om den ene kom efter den anden, men hvis man får øje på det, kan man godt se, at der faktisk er to. Vandet spiller en stor rolle i begge beretninger, men på en meget forskellig måde. Det er et problem begge steder, men på hver sin måde. I den første beretning er vandet et problem, fordi der simpelthen ikke er andet end vand. Der er kun et mørkt kaos. Et urdyb. Så mørkt, som sådan et hav kan være, når man fuldstændig er ved at blive kvalt i det. Så mørkt er der, og der er intet andet end dette kaos og denne tomhed. Jo, der er en ting, som vi hørte i talekoret. Der er Gud. Gud er der med sit liv og med sin ånd, og da Gud begynder at skabe, så er det første, han siger: "Der skal blive lys." Og Gud skaber lyset, og lyset kiler sig ind i mørket og flækker det. Ganske som da man var barn - jeg ved ikke, om I kan huske det - og man måske havde gemt sig for sine forældre eller skjult sig på en eller anden måde og sad inde i et mørkt rum og måske håbede på ikke at blive fundet. Og alligevel håbede man også, mon der dog ikke er nogen, der finder mig? Så kommer ens mor, og forsigtigt åbner hun døren, og så kiler lyset sig ind i mørket og flækker det. Og man bliver alligevel glad, fordi der er mere end det mørke, der omgiver en. Sådan er det på skabelsens første dag, at lyset kiler sig ind i mørket og flækker det, og Gud ser, at lyset er godt. Han kalder det for dag, og mørket kalder han for nat. Det er den første dag. På skabelsens anden dag skaber Gud himmelhvælvingen, og så presser han alt vandet op på den ene side af himmelhvælvingen, og han stemmer med sine fødder, sådan at alt vandet kommer ned på den anden side. Og så presser han på den måde kaos væk. Urhavet, urdybet holdes på afstand af Guds ord. Og sådan er det. Det er Guds ord, der holder kaos på afstand, og der skabes på den måde et rum, hvor vi mennesker kan være til. Dyr, mennesker og planter. På Guds ord. Sådan som vi jo godt kender det fra vores egne ord. Når han eller hun siger: "Vi hører sammen altid." Eller: "Jeg tilgiver dig." Eller: "Jeg elsker dig." Så skabes der et rum omkring os. Så holdes kaos på afstand, og så er det sådan, at i det rum kan vi være til. Hvis han eller hun tager ordene tilbage, lyder der et brag, og så falder vores verden sammen. På Guds ord skabes det rum, vi mennesker kan være til i. Gud ser, det er godt, og sådan er det på den anden dag, hvor himmelhvælvingen bliver skabt. Så tager Gud og samler alt vandet nede under himmelhvælvingen på nogen bestemte steder. Der bliver søer, der bliver have. Det tørre land kommer til syne, og Gud siger, at nu skal der også være planter, og det spirer frem med græs, blomster, træer og buske. Og der kommer dyr. Der kommer fugle på himlen og fisk i havet. Der kommer dyr på landjorden, og Gud sætter sol, måne og stjerner på himmelhvælvingen. Og så på den allersidste dag siger Gud, at nu vil han skabe mennesker. "Lad os skabe mennesker," siger Gud. "Lad os skabe mennesket i Guds billede." Og i Guds billede skaber Gud mennesket, så de står der som mand og kvinde. På en gang skabt. Begge skabt i Guds billede, og begge skabt i en akt. Og begge skabt, så de ligner ham. Ikke noget med, at den ene er skabt først, eller at den anden er skabt bagefter, som den anden historie om skabelsen har det. I ved, der hvor Adam skabes først, og så skabes Eva ud af Adams ribben. Det er der jo kommet en køn historie ud af gennem tiden med, at Adam skal være overordnet, og kvinden skal være underordnet. Han skal være nummer et, og hun skal sådan være en nummer to sekundavare, eller hvad man nu siger. Det behøver man overhovedet ikke at beskæftige sig med eller bekymre sig om i denne her første beretning, fordi der skabes de på en gang i en akt og står der jævnbyrdige og ligeværdige over for hinanden. Begge skabt i Guds billede, så de ligner ham. Det der med att Adam bliver skabt først og Eva bagefter, som det er i den anden beretning, og som man jo har tolket sådan, at Adam skal være overordnet og kvinden underordnet, sådan behøver man jo slet ikke at tolke det.

2 Jeg ved ikke, om I ved, hvordan Karen Blixen ser på dét med, at Adam bliver skabt først? Karen Blixen siger, at ja, selvfølgelig måtte Gud begynde med at skabe Adam, fordi Vorherre jo først skulle øve sig, før han kunne skabe det fuldkomne væsen! Men som sagt, den slags overvejelser behøver man overhovedet ikke at komme ud i i den første beretning. Der står mand og kvinde skabt jævnbyrdige, ligeværdige over for hinanden. Nu er hele verden blevet skabt på seks dage, og på den syvende dag hviler Gud. Først klapper han lige sig selv på skulderen og kigger så ud over hele verden og siger: "Det er godt. Det er endda rigtig godt, det, der er skabt." Og så hviler han sig på den syvende dag. Se, det er den første beretning om, hvordan verden bliver skabt. I den anden beretning er der også et problem med vandet, men det er der et problem, fordi der overhovedet ikke er noget vand, og derfor er det første, Gud må gøre i den beretning, at skabe en kilde. Og Gud skaber en kilde, der er som en flod, der breder sig ud i alle fire verdenshjørner, og den vander jorden. Og ud af det, der kommer ud af det, tager Gud så en klump jord, og så danner han et menneske. Former det, som om det var en lerfigur. Den er død og bliver først levende i det øjeblik, Gud puster sin livsånde ind i menneskets næsebor. Og så står Adam der. Han får navnet Adam, fordi han er taget af jorden. Jord hedder på hebræisk adamah, og Adam er taget af agerjorden. Adam er taget af adamah. Han er ganske enkelt en jordisk. Jeg har godt nok hørt nogen, der mente, at det skulle betyde, at han havde jord i hovedet, men det kan jeg ikke forestille mig, skulle være pointen. Han er jordisk for at sige, at vi mennesker er jordiske. Vi er taget af jorden, og vi hører jorden til. Det her er vores sted. Vi er ikke engle. Vi er ikke himmelvæsener. Vi hører jorden til. Adam, som nu er blevet skabt, bliver sat i en have, og så bygges hele verden så at sige op om ham. På den måde kommer der dyr til, og Adam får ovenikøbet til opgave at navngive dyrene. Og han navngiver dem: "Nå, der har vi en giraf - og nu kommer der en elefant. Små mus er der dér og edderkopper!" Og Adam finder en stol, fordi edderkopper er ikke lige hans kop te. Men heldigvis kommer der også en kat, og der kommer en hund, og alle dyrene får navne. Men Adam keder sig hjerteligt, så en dag da Gud kommer forbi, beder Adam om der ikke godt kunne komme en, han kunne tale med - og sådan set også kunne noget mere med. Så siger Gud: "Læg dig til at sove." og Adam lægger sig til at sove, og ud af Adams ribben skaber Gud så kvinden. Hun får senere navnet Eva. Det betyder 'mor til alt levende'. Da Adam ser hende, siger han: "Hun er ben af mine ben. Hun er kød af mit kød." Og jeg tror, at Adam dermed siger: "Hun er ligesom mig. Vi to er et og det samme. To alen af et stykke." Men som jeg sagde før, er der nogen, der har tolket det helt anderledes, som om det skulle betyde, at manden skulle være overordnet, og kvinden være underordnet. Sådan fortælles om skabelsen i den anden beretning, og I kan skkert godt høre, at det er to meget forskellige historier. Den ene fortæller om et urhav, hvor vandet er et problem, fordi der er alt for meget af det, og hvor mennesket bliver skabt til sidst. I den anden beretning er vandet et problem, fordi der ikke er noget, og dér skabes mennesket som det allerførste, og verden bliver bygget op omkring det her menneske. Man kunne spørge sig selv, hvorfor i al verden mon Bibelen har to meget forskellige beretninger lige der i begyndelsen om, hvordan verden er blevet til? Det er jo ikke til at vide. Men måske fordi man derved vil sige, at det vigtige i de historier er såmænd ikke, om verden er skabt på den ene eller den anden måde. Nej, det vigtige i de her to historier er, at der bliver sagt noget sandt, noget virkeligt om det at være menneske. Der bliver sagt noget om, hvad det vil sige at være et menneske. Der bliver sagt noget om vores verden, noget om vores tilværelse. Der bliver sagt noget om vores grundvilkår. Der bliver sagt noget om Gud. Det er det vigtige i de her historier. Det er ikke så meget, om det nu er sket sådan, eller det er sket sådan. Det kunne være sket på så mange andre måder, en tredje, en fjerde, en syvende eller en tiende. Men det vigtige, sandheden i de her historier er ikke, hvordan det er sket, men at der siges noget sandt, noget væsentligt om os og vores liv. Og det gør der, for de er faktisk, så forskellige de to fortællinger end, meget meget enige om at understrege, at denne her verden er en god verden. Gud er med i den. Han vil den. Han har

3 skabt den. De er også meget enige om at sige, at mennesket er skabt. Vi skal ikke skabe os selv. Vi er så at sige skabt. Det er jo en utrolig lettelse især for alle dem, vi færdes sammen med, at vi ikke skal begynde med at skabe os selv forfra. Vi er så at sige noget, også før vi overhovedet åbner munden for første gang, så er vi noget. Uanset hvad vi gør, eller hvad vi siger, så er vi noget, bare i og med at vi er til. Vi skal ikke skabe os selv forfra. Vi har en værdi, i og med at vi er skabt. De to beretninger er også meget meget enige om at sige, at der er et særligt forhold mellem mennesket og Gud. Ganske vist er vi jordiske, vi er skabte og deler vilkår med alt andet, der er skabt, men der er en helt særlig forbindelse mellem os mennesker og Gud. Det siges i den ene beretning ved, at vi er skabt i Guds billede, og i den anden beretning siges det ved, at man har Guds livsånde blæst ind i sine næsebor. Nok er vi jordiske. Nok er vi ikke himmelvæsener. Nok er vi ikke engle. Vi er bundet til jorden. Det er vores sted. Men, siges det, Gud binder sig til os. Han binder sig til os med sit liv og med sin ånd, og det er da noget af en livline at have! Men se, faktisk er vi overhovedet ikke kommet til vores verden endnu. Faktisk er vi næsten kun lige begyndt og slet ikke ankommet til den verden, vi kender. Hvordan vi ankommer til den verden, skal vi høre mere om. Men først skal vi synge den næste salme. (Menigheden synger Kærligheds og sandheds Ånd) Se, verden er skabt godt. Gud vil det bedste. Han vil verden. Han vil sit menneske. Han vil livet. Men mennesket vil ikke. Mennesket vil sig selv langt mere, end det vil det, som Gud vil. Der indtræder med andre ord en krise mellem Gud og mennesker. Det er ikke Gud, der kommer i krise, men mennesket kommer i krise, fordi det vil sig selv og ikke vil Gud. Ikke vil den verden, Gud har skabt. I Bibelen kaldes den krise for synd, og det er ikke bare, fordi det er synd og skam, at mennesket ikke vil det, som Gud vil, og ikke vil den verden, som Gud vil. Men det kaldes synd, fordi synd betyder afstand, og det, der sker, er, at mennesket kommer på afstand. Kommer påafstand af det, det skulle være. Kommer på afstand af Gud. Kommer på afstand af verden. Der kommer afstand ind, hvor der ellers skulle være sammenhæng. Afstand ind mellem mand og kvinde. Afstand ind mellem mennesker i det hele taget. Mellem brødre, mellem søskende. Mellem dyr og mennesker. På alle leder og kanter kommer der afstand ind. Der sker et fald. Ud af denne gode verden, som Gud har skabt, falder mennesket, og der kommer den afstand. Faldet, krisen indtræffer i flere akter, og den allerførste af de akter foregår på følgende måde: Mennesket er nu i Edens Have, skabelsen, den ode skabelse. Man er der, og man må alt. Alt er tilladt. Man må spise af alle træer, man må drikke af alle kilder. Man må tage af alle frugter, man må plukke alle bær. Man må alting. Man må gå alle steder. Der er kun en ting, man ikke må. Man må ikke spise af Kundskabens Træ. Men undskyld mig - herreste gud! Er det noget problem? Når man nu må en million ting, så er det da fuldstændigt ligegyldigt, om der er en ting, man ikke må? Men nej, det er ikke ligegyldigt, for sådan, siger historien, er vi mennesker indrettet, at om så vi kan og må hele verden... Hvis der er en ting, vi ikke kan, eller en mulighed, der ikke står åben for os, så reagerer vi som små søm: "Der er sandelig ikke nogen, der skal begrænse min livsudfoldelse! Der er sandelig ikke nogen, der skal sætte grænser for mit liv på nogen som helst måde. Ikke tale om!" Og så går vi målrettet og målbevidst efter den ene ting, vi ikke kan og ikke må, i stedet for at se på alt det, vi kan, og alle de muligheder, der er. Og sådan, fortæller Bibelen, er det også med de to første mennesker, Adam og Eva. De kan hele verden, men den ene ting, de ikke kan og ikke må, nemlig at spise af Kundskabens Træ, bliver pludselig det eneste vigtige for dem, og derfor er de meget, meget nemme at lokke, da slangen en dag kommer hen til dem og siger: "Er det virkelig sandt, at Gud har sagt, at I ikke må spise af noget træ i hele haven?"

4 Og det er jo ikke sandt. Gud har faktisk sagt, at de må spise af alle træer i hele haven. Der er bare et, de ikke må spise af. Men ved at stille sit spørgsmål på den måde, snedigt og slesk, får slangen så at sige mennesket til at se: Der er noget, jeg ikke må. Der er noget, jeg ikke kan. Der er grænser for mit liv her, for min udfoldelse. "Er det virkelig sandt, at Gud har sagt, at I ikke må?" Og pludselig bliver Gud en forbudsgud i stedet for en Gud, der giver muligheder, giver liv og åbner for verden. Og da først den tanke har taget form inde i mennesket, er det nemt for dem at plukke af frugten på træet, sætte tænderne i og spise. Først kvinden og bagefter manden. Det er fortalt med en dyb, dyb ironi. Nu har man spist af Kundskabens Træ. Nu skulle man jo forestille sig, at ens øjne åbnede sig, så man kunne se til verdens ende og ned til dens dybder og virkelig ud til dens vidder. Men hvad er det, man opdager? Man opdager, at man ikke har tøj på. At man er nøgen. Det er jo virkelig ironisk. Her står man klædt af til skindet i al sin jeg-vil-selv-bestemmehed. Sin ingen-skal-sætte-grænser-for-mit-livhed. Sin der-er-ikke-nogen-der-skal-begrænse-minudfoldelsehed. Der står man klædt af til skindet. De finder nogle figenblade, men der skal nogen figenblade til at skjule den nøgenhed. Og så kommer Gud om aftenen og spørger: "Hvorfor gemmer I jer?" (for de har gemt sig) "Vi opdagede, vi var nøgne." "Har du spist af det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?" "Det var ikke mig. Det var kvinden, som du for øvrigt selv har sat ved min side. Det var hende, der gav mig, og så spiste jeg," siger Adam. "Hvad er det, du har gjort?" "Det var ikke mig. Det var slangen. Den lokkede mig." Kan I høre det? Allerede her indtræder der en afstand. Ansvarsforflygtigelsen. Ikke mit bord! Det er en andens skyld! Det er ikke mig! Dommen falder. Meget kort. Meget kontant. Slangen skal næsten blive til støv igen. Den skal krybe i støvet. Den skal æde støv alle sit livs dage. Kvinden skal føde børn med smerte, og hendes mand skal herske over hende. Og manden, Adam, skal arbejde i sit ansigts sved, og jorden skal nu ikke længere give ham frugtbarhed. Den skal spire med tjørn og tidsel. Det skal være hårdt for ham, men det værste er, at de nu ikke længere kan være i Paradisets Have. De bliver lukket ud udenfor. Ud i det åbne, grænseløse. Det var det, de gerne ville, men der udenfor er der en ny grænse, nemlig døden. De er taget af jord, og de skal nu blive til jord igen. Det er den nye begrænsning, der indtræder i deres tilværelse. Og så bliver de ellers smidt ud af Paradisets Have. Men dermed er ikke alt sagt, for lige inden de bliver smidt ud, så sker der noget pudsigt: Gud giver dem tøj på. Det er jo egentlig en pudsig detalje. Hvorfor gør han det? Er det, fordi det er koldt, snestorm eller væmmeligt eller regnvejr der udenfor? Måske. Men måske ligger der også noget andet i det tøj, at når Gud fremover ser på sit menneske, ser han ikke klædt-af-til-skindetheden, oprørskheden, jeg-vil-selvheden, ingen-skalbegrænse-mit-livheden. Men han ser det tøj, som han selv har givet os på. En kærlighedens kåbe, der skjuler en mangfoldighed af synd. Og når vi fremover ser på hinanden, ser vi heller ikke klædt-af-til-skindetheden, oprørskheden, jeg-vil-selvheden, men vi ser det tøj, som Gud har givet os på. Kærlighed, tilgivelse, anderledes sagt. Eller sagt med endnu andre ord: Når vi spejler os i den her historie, så ser vi os selv, hvis vi ellers tør, klædt af til skindet. Men vi ser ikke bare det, vi får også lov til at se os selv med tøj på igen. Vi får lov til at se os selv som set på med kærlighedens øjne, og det er vel først sådan set, at man virkelig kan leve som menneske. Her er kommet den første afstand ind, og nu er mennesket kommet ud uden for haven, uden for Paradis. Men der sker endnu mere. Der er to mennesker. Kain og Abel. De er brødre, og de har det som brødre har det: de vil gerne være i kridthuset hos deres forældre og endnu mere Gud. De vil gerne være der, hvor det sker. Der, hvor det sner. Der, hvor solen skinner. Der, hvor der er rart at være. Der, hvor man virkelig kan mærke, at nu rykker det, nu gør man en forskel. Der,

5 hvor - som I sikkert kender - man, når man kommer gående med sin bakke i kantinen, sætter sig, fordi man kan mærke, der er godt at være. Der vil de gerne begge to være. Og der er Abel. Solen skinner, og Abel har det rigtig godt. Han ofrer til Gud, og Gud ser nådigt til ham og hans offer. Men Kain står ved siden af. Han har også ofret til Gud, og Gud har ikke set nådigt til ham eller til hans offer. Kain er udenfor. Han vil også gerne være der, hvor tingene sker, men der er han ikke. Der, hvor Kain er, er der koldt, der er klamt, og der er mørkt. Der er ubehageligt. Der er ikke nogen, der lige slår en vej forbi og siger: "Giver du en kop kaffe?" Eller "Kom over til en øl." Der er ingen. Der er bare tomt og ensomt, og Kain længes af hele sit hjerte efter at komme derhen, hvor Abel er, hvor solen skinner. Men han kan ikke komme derhen, og da vokser den misundelsens slange i ham, der siger: "Hvorfor kan jeg ikke være der, hvor Abel er? Måske, fordi Abel står og fylder? Måske er det bare så enkelt, at hvis jeg får Abel ud, så kan jeg selv komme ind?" Den tanke sætter sig fast i Kain, og næste dag ude på marken tager han en sten og slår sin bror Abel ihjel, ud fra den tanke, at 'bare jeg får ham ud, så kan jeg selv komme ind'. Men der gør han regning uden vært, for intet menneske kommer ind i livet ved at smide et andet menneske ud af livet. Gør man det, så kommer man kun endnu længere ud, end man nogensinde før har været. Og helt derud kommer Kain. Til Jordens alleryderste egne. Han bliver flygtning. En fremmed. Forladt af alt og alle. Selv Gud, og enhver kan slå ham ihjel. Og igen er så ikke alt sagt. For da Kain råber sin fortvivlelse ud og siger: "Det kan jeg ikke bære!", så sætter Gud sit mærke på ham. Han er mærket som den brodermorder, han er. Men mærket er også et beskyttelsestegn. Guds tegn på, at Gud er med ham, også som den brodermorder, han er, og også i den tilværelse, han nu skal ud at leve, og således mærket kan Kain drage ud og leve det liv, han skal, på Jordens yderste egne. En sidste historie om afstanden, der kommer ind i menneskets liv, om, hvordan det er, hvilke vilkår der er i vores verden. Det er historien om, at menneskene opfører sig så tåbeligt, så forfærdeligt, at Gud siger: "Det dur ikke. Jeg må begynde forfra." Og så sender han en kæmpe vandflod, en syndflod, ned over hele verden. Lidt plat sagt: Han holder storvask. Nu skal der vaskes rent. Nu skal alt det snavs væk, al den ondskab væk, som menneskene bringer på Jjrden, og det er kun Noa, hans familie og et par af hvert dyr, der overlever i en ark. Og så lander efter lang, lang tid arken - alle er druknet i vandfloden, og vandet er forsvundet igen - og arken lander på tør grund. Og Noa går ud sammen med de andre. Han ofrer til Gud, og så kommer det ganske, ganske besynderlige, at Gud siger, mens han indsnuser den herlige duft: "Umm, hvor er det dejligt med det her offer." Og så siger han: "Men mennesket er ondt. Sådan har det altid været, og sådan vil det for øvrigt altid være. Ondt." Det er jo virkelig ganske mærkeligt. Nu er Gud lige begyndt forfra. Han har lige så at sige renset det hele og skabt en ny skabelse, for at det kunne blive rent, for at det kunne blive ordentligt, for at det kunne blive godt, og så konstaterer han, at mennesket er ondt, og sådan vil det altid være. Men så siger han en ting til: "Men selvom det er sådan, så vil jeg aldrig mere begynde forfra igen, sådan som jeg har gjort nu. Jeg vil aldrig mere sende en vandflod ned over Jorden igen for at begynde forfra. I kan stole på mig. I kan regne med, at selvom I er, som I er, så vil jeg stadigvæk være jeres Gud. Og her skal I se! I får regnbuen som et tegn på det." Og så sætter Gud regnbuen på himlen som et tegn for os mennesker og for sig selv. "Det er rigtigt, at jeg har husket, at selvom de er, som de er, så har jeg lovet, at jeg aldrig mere vil øelægge dem og udslette Jorden, som jeg gjorde dengang med syndfloden." Hvis man skal sammenfatte og sige, hvad det er, der fortælles gennem de her historier, ja, så er det vel historien om, at det hele begyndte godt, var tænkt godt, men at der indtræffer en krise. Mennesket kommer i krise, fordi det vil sig selv og ikke den gode skabelse, som Gud vil. Mennesket kommer ud og lever det liv, som vi kender med død og mørke. Det, som er vores vilkår. Vi lever på jorden. Vi er taget af jorden. Vi skal blive til jord igen, men dermed er ikke alt sagt. Gud er nemlig med også ude i den verden, vi lever i. Han er ikke kun i Paradiset. Han er også med i det liv, vi lever her og nu. Det er tøjet et tegn på. Det er kainsmærket et tegn på. Det er regnbuen et tegn på.

6 Der er et lys. Skabelsens lys, det der bliver skabt på den første dag, som er langt mere end sol, måne og stjerner. Skabelsens lys, der følger os også her i vores verden. Skabt på den første dag i ugen, ganske som der påskemorgen på den første dag i ugen bliver skabt et lys ind i dødens mørke. Det skabelsens lys bærer os. Det har vi i ryggen. Det løfter os, og det følger os og lyser for os og kaster lys over os også her i den verden, vi lever i nu, med død, med mørke, men der er noget mere at sige, nemlig Gud, nemlig lyset. Skabelsens lys. Amen.

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog Tema 5 Begyndelse og urhistorie Du skal tilegne dig en grundlæggende viden om urhistorien i Bibelen. Det er jødedommens og kristendommens forståelsen af Gud som alle tings skaber i verden og af menneskelivet

Læs mere

Undervis! Religionshistorie. Hvorfor vil Gud drukne menneskene? I hvilke religioner redder Noa dyrene og sin familie?

Undervis! Religionshistorie. Hvorfor vil Gud drukne menneskene? I hvilke religioner redder Noa dyrene og sin familie? Fortællinger fra Bibelen 2: Fra Adam & Eva til Babelstårnet QUIZ OG BYT Side 1 Undervis! Hvis eleverne kan læse, kan du bruge denne metode, når I har været igennem alle historierne fra bogen: Forberedelse:

Læs mere

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Klokkeringning intro prælud. m. procession Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen svar Indledning om høst Læsning: Gud sagde:»jorden

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Syng. Nr. 44 i March og lejr. Tekst. Kaj Munks digt fra 1940 ( Der skinner et lys ) - mens du holder billedet på bagsiden, så lederne kan se det.

Syng. Nr. 44 i March og lejr. Tekst. Kaj Munks digt fra 1940 ( Der skinner et lys ) - mens du holder billedet på bagsiden, så lederne kan se det. ledere Den krig, den krig Der skinner et lys fra en stjerne igennem natten herned. Der lyder en tone fra himlen til jorden om fred om fred. Hernede er lysene stænget i mørket høres kun skrig, som truer,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 9. klasse Syndefaldet 1. Fælles gennemgang: Start med at forklare eleverne hvad syndefaldet er, og hvor i biblen det står. (1. mosebog)du kan evt. også snakke

Læs mere

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre genren faktion. Faktion er en betegnelse for tekster, der

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere

v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Studiekreds: Ondskaben og den kristne tro Forår 2014 Ved domprovst Poul Henning Bartholin & sognepræst Henrik Grøndal Lund ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække.

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden DDS 448 Fyldt

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2)

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2) GUD SKABER VERDEN (Første Mosebog 1-2) begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. I Først var der var ikke noget på jorden, for den var ikke færdig endnu. Guds ånd bevægede sig hen over det mørke, dybe vand.

Læs mere

1. søndag i fasten II, Ølgod 9.00, Bejsnap

1. søndag i fasten II, Ølgod 9.00, Bejsnap Det er ikke altid nemt at være den store. Det er især ikke nemt at være storebror har jeg ladet mig fortælle. Der er så tit en lillebror eller -søster, der forsøger at gøre én rangen stridig. Pladsen som

Læs mere

Forældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle.

Forældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle. I min barndom skulle man spise op. Hvis man sad med mad på tallerkenen, som man ikke orkede at spise, så sagde forældrene: Tænk på de sultne i Afrika. Jeg spekulerede en del over hvordan vi kunne sende

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28 1 4.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 18. december 2016 kl. 10.00. Salmer: 90/gloria og 80/76,v.1-2/91//86/439/71/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /93. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

1.Mos.1.v.1. Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys.

1.Mos.1.v.1. Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. 1.Mos.1.v.1 Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen,

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Maria Bebudelsesdag Prædiken til Maria Bebudelsesdag Tekst: Luk. 1,26-38.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Maria Bebudelsesdag Prædiken til Maria Bebudelsesdag Tekst: Luk. 1,26-38. Lindvig Osmundsen. Side 1 02-04-2017. Tekst: Luk. 1,26-38. To billeder. Manden med leen og Madonnaen med barnet. Vi nærmer os påske men mødes her på Maria Bebudelsesdag af en juletone. Sådan som også salmerne

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl

RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl 1 RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl. 16.00 Emne: Kærlighed Præludium: Aldrig går du fra mig Indgangsbøn - FS3 105: Jeg undres over hans kærlighed hilse på hinanden (med musik fra klaver (+ band))

Læs mere

15. s.e.trinitatis 1. txt-række

15. s.e.trinitatis 1. txt-række 15. s.e.trinitatis 1. txt-række Salmer: 3 29 653 // 41 28 375 Jesus sagde:»ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Side 3.. Bålet. historien om Kain og Abel.

Side 3.. Bålet. historien om Kain og Abel. Side 3 Bålet historien om Kain og Abel 1 To sønner 4 2 En bror 6 3 På marken 8 4 Tak til Gud 10 5 De to bål 12 6 Gud taler 14 7 Kain dræber Abel 16 8 Kain lyver 18 9 En hård straf 20 10 Et nyt land 22

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer:

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: 129 102 125-111 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: I begyndelsen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren.

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren. 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 14. februar 2016 kl. 16.00. Prædikenskitse, stikordsagtig. Salmer: 624/45/439/336/634 Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere