Nr September-Oktober årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3594 September-Oktober 2009 125. årgang"

Transkript

1 Nr September-Oktober årgang 105

2 106 Sneglerup Møllevej 6-10 B 4571 Grevinge Tlf Fax Mobil

3 Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Bestyrelse Jens Søndergaard (formand), Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved tlf Søren Hansen, (næstformand) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf Per Gliese (sekretær), Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted, tlf Kirsten Jervelund (Kasserer) Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf Eva Carlsen Parkvej 66, 2830 Virum, tlf privat. Susanne Jervelund Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf Peter Castberg Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf Giro SE nr.: Fra formanden Kære medlemmer, prøv at hjælpe vores kasserer, når i indbetaler kontingent. Husk at jeres indbetaling, uanset hvilken måde det sker på, giro, netbank eller andet, altid skal være påført navn og adresse, så vores kasserer kan se hvem indbetalingen er fra. Der kommer desværre mange indbetalinger uden navn og adresse, og så er der ingen mulighed for at krydse jer af på medlemslisten, og ligeledes kan vi ikke se hvem vi skal rykke for betaling. Vi kan ikke i år (2009) lave om på systemet, men vi må konstatere, at vi sender blade ud til flere end dem der har betalt kontingent, og det er vi lidt kede af, for det går ud over økonomien. Det kan naturligvis ikke fortsætte, derfor vil vi fra 1. januar 2010 være Nye medlemmer Vi siger velkommen til: opmærksomme på hvem der har betalt kontingent til tiden. Er kontingentet ikke indgået til tiden vil der blive fremsendt en rykker med fastsat betalingsdato, og betales der ikke vil man blive slettet som medlem, og udsendelse af bladet ophører. Jeg ved godt det lyder hårdt, men vi er tvunget til det for foreningens udgifter bliver ikke mindre. Der har været store stigninger på papir, trykning og porto, og disse bliver sikkert ikke mindre i fremtiden. Indholdsfortegnelse Fra formanden Snart drejer vandhjulet på Stenager Mølle Sommermøde for fynske møllelaug Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf Redaktionsudvalget: Per Gliese Næstvedvej 241 E, 4100 Ringsted tlf Eva Carlsen Parkvej 66, 2830 Virum, tlf privat. tlf. på arbejde arbejde. Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 300 kr. Henvendelse til Kasserer Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg, Tlf Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 700 kr. 3/4 side: 550 kr. 1/2 side: 425 kr. 1/4 side: 250 kr. 1/8 side: 150 kr. Bestilling af ekstra blade. Medlemmer som ønsker ekstra blade til møllelaugsmedlemmer, f.eks. er prisen for ekstra numre af Møllen 150 kr. pr år. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: 550 Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Tommy Rolf Nielsen Martens 5800 Nyborg Kjeld Marius Nielsen 3390 Hundested Mogens Steensen 2100 København Ø Møllebygger Jens Jørgensen 4654 Fakse Mie Klitkou, Vollerslev 4100 Ringsted Nørholm Vandmølles restaurering er godt på vej Historien om en stubmølle på Møn, der blev til talerstol Lidt mere om Lillemølle Urte Mølle Bestyrelsesmøde på Lumby Mølle Møllenoter Fra læserne Ny webside fra Dansk Møllerforening Boganmeldelse Mærkedage Billederne på for- og bagside: Forsidefoto: Ulbølle Mølle på Fyn, hvor der i høsten indvejes over tons korn. Foto: Susanne Jervelund Bagsidefoto: Stenager Mølle ved Vejle fik sit nye vandhjul monteret den 21. august. Afholdt stiftende generalforsamling den 27. august, og indvielse den 13. september2009. Læs mere inde i bladet. Foto: Marta Rasmussen 107

4 Snart drejer vandhjulet på Stenager Mølle Af: Marta Rasmussen Den 80 årige smed Verner Carlsen, (til højre) sønnen Bo og Jørg selv, er i fuld gang med opmåling til akslen. Foto: Marta Rasmussen Der er travlhed på møllen, vores mange årige ven, den 80 år gamle smed Verner Carlsen og hans søn Bo, har været forbi adskillige gange i de seneste uger, de har arbejdet med opmåling af hvor møllehjulsakslen skal sidde, isætning af bolte hvor akslen skal fastgøres, spændebånd laves og påsættes og meget mere. Verner har fulgt vores liv her på møllen igennem alle årene og har ofte drillet Jørg med, at det såmænd aldrig blev til noget med det møllehjul! Egetræs-slidsken (malekarmen) til fremføring af vandet til hjulet er ved at være færdig, og i dæmningen er der nedlagt en jernkasse, hvori træslidsken skal lægges. Det er næsten ikke til at vente længere, luften vibrerer af nervøs uro, går alt nu efter planen? Selv svalerne syntes at fornemme at der er noget særligt på færde, i hvert fald klatter de mere end sædvanligt på gulvet i møllen hvor de har deres rede med det andet kuld unger i år. Fredag d. 21. august oprandt så dagen for møllehjuls levering og opsætning. Allerede kl ankom håndværkerne fra Billund Savværk, Verner smed og sønnen Bo var ligeledes ankommet i god tid og Jørg havde været oppe og i gang i et par timer, kunne vist slet ikke sove længere af bar spænding, og præcis kl kørte vognen med møllehjulet ind på gårdspladsen og - hold da helt op - hvor så hjulet stort ud som det lå der på ladet. Møllehjulet blev hejst på plads med en kran og 6 mand fik ved fælles hjælp skubbet akslen ind i hjulet og lejehusene blev langsomt sænket ned over boltene og aksel og hjul var på plads. Alle tilstedeværende drog en lettelsens suk, alt var forløbet som planlagt og hjulet hænger nu på møllehusgavlen og ser så nydelig - ja - næsten smukt ud, i al sin jomfruelighed! Da alle er taget af sted igen vandrer vi nybagte møllehjulsejere rundt i haven, op på dæmningen og et smut op på vinmarken for at beskue hjulet fra den vinkel, vi går en tur ud på landevejen og -jo vi synes at det ser godt ud, stolthed og glæde fylder os. Nu skal vi se at få det sidste arbejde fra hånden, stolperne som skal holde slidsken mangler at blive sat op, og så skal have og hus have en grundig omgang inden indvielsesfesten d. 13. september hvor vi bliver små 100 mennesker som skal overvære at hjulet bliver sat i gang og drejer rundt ved vandkraft. Vandhjulet ankommer på blokvognen. Foto: Marta Rasmussen Men inden da skal vi afholde stiftende Generalforsamling d. 27. august, og også den del af projektet er der vist stor interesse for. Vi er glade for at Dansk Møller- 108

5 Vandhjul på vej Foto: Jørg Rasmussen Det kræver sin mand at skubbe akslen på plads i hjulet. Foto: Marta Rasmussen forening har givet tilsagn om deltagelse ved Søren Hansen. Vi forventer at Foreningen Stenager Mølles Venner, bliver en realitet og at vi derefter kan komme i gang med foreningsarbejdet, få lavet aktivitetsprogram og søge fondsmidler m. v. Fremover vil det blive muligt for alle interesserede at melde sig ind i foreningen og vores håb er at den ad åre vil vokse til en funktionsdygtig og aktiv forening. Så er hjulet på plads, vi mangler bare at løsne stropperne. Foto: Jørg Rasmussen 109

6 Sommermøde for fynske møllelaug Af: Søren Hørslev Hansen Lørdag d. 11. juli, var der for andet år i træk sommermøde for mølleejere og møllelaug på Fyn. Igen i år blev mødet afholdt på Grubbe Mølle ved Fåborg, der netop er i fuld gang med en restaurering af vandmøllen. Et meget spændende projekt der blev fremvist af Niels Erik Jervelund, og som gerne skulle afsluttes i løbet af I år var der deltagelse af 14 personer fra 6 møller: Øxnebjerg Mølle, Sdr. Broby Mølle, Dyrehavemøllen, Bagenbjerg Mølle, Grubbe Mølle og Lumby Mølle, mens Uggerslev Mølle desværre blev nødt til at melde fra i sidste øjeblik p.g.a. høst. Efter kort velkomst, fremlagde hver mølle kort hvad der var sket det sidste år, og hvilke aktiviteter der var planlagt for det kommende år. Her var det med stor glæde at høre, at både Bagenbjerg Mølle og Dyrehavemøllen, havde fået store tilskud fra bl.a. A.P. Møllers fond. Det er håbet at dette kan være en inspiration for flere fynske møller til, at starte en restaurering, så flere af de tilbageværende fynske møller bevares for eftertiden. Efter gennemgangen sørgede Niels Erik Jervelund for rundvisning i både vand- og vindmøllen, hvor også den gamle dieselmotor blev startet til stor glæde for deltagerne. Møllesnakken gik livligt for sig, og gode ideer udvekslet, mens vingerne drejede på den smukke mølle ved Fåborg. Efter rundvisningen var der frokost, hvor møllesnakken fortsatte. Under frokosten orienterede Søren Hansen fra Dansk Møllerforening om, hvilke opgaver man arbejdede med for tiden. Efter frokosten, holdt Ellen Warring fra Odense Bys Museer, et lille foredrag om hendes arbejde med bevaring af kulturhistoriske værdier i forbindelse med omlægning af åer og vandløb. Hun fortalte om det store arbejde med at sikre Ellen Warring fortæller de fremmødte om sit arbejde med vandmøller, og bevaring af kulturhistorien. Foto: Kirsten Jervelund vand til vandmøllerne, og om hvor svært det var at trænge igennem til politikerne. Det er besynderligt at lystfiskerne har så stor magt til at få anlagt passager for at sikre en bestand af fisk, som ikke tidligere har været i åen/vandløbet. Det blev drøftet, hvordan mølleejerne bedst kunne gøre deres indflydelse gældende, og man snakkede om at Dansk Møllerforening kunne spille en større rolle i en påvirkning af politikerne. Ellen Warring fortalte om muligheden for at indbringe kulturhistoriske sager for KulturarvFyn, som er et nævn oprettet af fynske museer. Hvis man har en formodning om at kulturarven er truet af tiltag, er det altid en god ide at handle så hurtigt som muligt. Det er vigtigt at inddrage kulturhistoriske museer og Kulturarvsstyrelsen. Til sidst blev der drøftet hvordan man kunne få flere mølleejere/møllelaug til at deltage i disse årlige møder. Det største problem er nok tidspunktet, der er midt i sommerferien og i starten af høstperioden. Derfor blev det besluttet at flytte mødet frem til sidste lørdag i juni, hvor høsten i hvert fald endnu ikke skulle være i gang. Næste års møde bliver afholdt på Bagenbjerg Mølle, der gerne skulle have hat på til den tid. Deltagerne fra de forskellige møllelaug på Fyn, lytter intenst. Foto: Kirsten Jervelund 110

7 Nørholm Mølle som den så ud inden restaureringen for alvor gik i gang. Foto: Magne Andersen Nørholm Vandmølles restaurering er godt på vej Af: Magne Andersen Samskrevet af redaktionen/p.g. Den historiske gamle vandmølle ved Varde Å, gennemgår i disse tider en gennemgribende restaurering. En længere proces, men lige så spændende som møllens lange og spændende historie. Vandmøllen har altid været tilknyttet herregården Nørholm, som i tidligere tider var et befæstet borganlæg. Møllens opførelsesår vides ikke, men den er antagelig fra den tidlige middelalder. Den nævnes første gang i I 1683 nævnes at møllen har to underfaldshjul med en diameter på 7 alen (4,3 meter) og to kværne. Møllens opland var dengang ret stort, idet den malede for 215 gårde og 41 huse omfattende i alt tdr. land. I 1796 får møllen indlagt grubbeog pilleværk, møllen og slusevær- ket forbedres, og engene drænes. I 1916 måtte det ene underfaldshjul vige pladsen for en moderne turbine, som leverede strøm til sognets elektricitetsværk i Thorstrup. Ved møllen var der tillige en smedje, en overgang også et bageri, sidstnævnte ophørte i år Alle disse aktiviteter udgjorde et naturligt samlingssted for egnens bønder. I forbindelse med udvidelsen af Karlsgårde Vandkraftstation under 2. Verdenskrig, blev Varde Å gennem en 10 km lang kanal fra Ansager forlagt til Karlsgårde Sø, således at Varde Å fra 1945 ikke længere afgav vand til vandmøllen og mølleriet blev nedlagt. Møllen har siden dengang været holdt tæt på tag og fag og vedligeholdt af Nørholms ejere. Møllen er bygningsfredet og Nationalmuseets Mølleudvalg prøvede da også engang i 1960-erne at gennemføre en restaurering af møllen. Dette lykkedes dog aldrig helt. Men nu er forholdene ændret radikalt, idet Karlsgårde Vandkraftstation nedlægges og Varde Åens vand føres tilbage til sit oprindelige løb, udrettede åslynger genetableres, og vandmøllens tidligere forsyningskanal genskabes, hvilket gør det ønskeligt også at genskabe forholdene ved og i møllen. I 2008 blev Nørholm Vandmøllelaug så en realitet. Vi havde stiftende generalforsamling den 12. januar og vi havde store forhåbninger til at det ville lykkes at få samlet tilstrækkeligt med midler til at gennemføre møllens restaurering. Midlerne kom, takket være en del store og mindre donationer fra forskellige fonde. Vi er meget taknemmelige og glade over at det lykkedes at samle de nødvendige midler til møllens istandsættelse. Den vil uden tvivl blive en kulturperle 111

8 Møllebygger Jens Jørgensen arbejder med stigbord på Nørholm Vandmølle. Foto: Magne Andersen af stor betydning i vores lokalområde, fortæller Magne Andersen, der er formand for møllelauget. Vandmøllelauget er meget interesseret i at give den besøgende den rigtige oplevelse, enten det er private, skoleelever eller turister i almindelighed. Vandrere og naturelskere der allerede bruger den anlagte natursti, vil få en berigelse af deres oplevelser, når møllen arbejder. Men det helt store bliver den dag hvor der kommer vand i tilløbskanalen, og møllehjulene drejer igen. Nørholm Vandmøllelaug tæller i dag omkring 50 støttemedlemmer. Det første spadestik Det næste skridt til at møllehjulene igen kan fungere, er genopretningen af åen, og det var det der startede hele idegrundlaget for at få møllen i drift igen. Den 20. august 2009 var dagen, hvor det første spadestik til genopretningen af Varde Å, blev en realitet. Mange mennesker var mødt op for at følge begivenheden. Der var køer af biler på begge sider af broen over Varde Å. De mange To store egebjælker på 50 gange 50, er blevet til to vandhjulsaksler. Foto: Magne Andersen 112

9 mennesker ventede på, at genslyngningen af Varde Å endelig kunne gå i gang. Skovrider Ulrik Lorenzen fra Skov- og Naturstyrelsen bød velkommen til det første spadestik. Når man taler spadestik, så er der sket meget siden gamle dage, smilede han. Det fik de mange fremmødte at se da miljøminister Troels Lund Poulsen (V) efterfølgende trådte op i den store hvide gravemaskine. Med lidt hjælp gravede ministeren et stort hul i marken ved åen, hvorefter han sprang ned igen til store klapsalver. Herefter var der taler af forskellige prominente personer fra amt, kommune, teknik og miljø m.m. Efter talerne var der røget hellefisk til alle gæsterne. Den tidligere formand for teknik og miljø i Ribe amt, nævnte i sin tale, snæblen, fisken som har været årsag til megen debat i medierne i forbindelse med projektet omkring genopretningen af Varde Å og Nørholm Mølle. Han sluttede med at rette sin største tak til fisken snæblen. Det er den fisk, som bl.a. fik EU til at åbne pengekassen og hjælpe med at sætte gang i genslyngningen. Restaureringen af møllen er godt i gang både ude og inde. Der sættes nye kamme i de 2 gravhjul og de to aksler til vandhjulene er lavet og lagt på plads. Når begge vandhjul er færdigmonteret, forhåbentlig i løbet af september måned 2009, vil der blive monteret en lille elmotor til hvert hjul. Grunden er, at vandmængden som skal til for at hjulene kan køre optimalt, først bliver aktuel i sommeren 2011 når genopretningen af åen er på plads. Hjulene vil indtil da stå i ca. en halv meter vand og hvis ikke de drejer, vil de rådne i den del der står under vand. Det der var på vej til at blive en (fredet ruin) kommer nu til at fremstå som en perle i landskabet. Restaureringen af Nørholm Mølle foregår i samarbejde med Varde museum, Kulturarvsstyrelsen, Fredningsmyndigheder, Skov og Natur, Naturorganisationerne og møllebygger Jens Jørgensen, Fakse Ladeplads. Kilder: Varde Museum, Jydske Vestkysten og Magne Andersen Nye kamme i det ene af møllens to gravhjul. Foto: Magne Andersen Det første spadestik til genopretningen af Varde Å, tages med hjælp fra den store gravemaskine, med miljøminister Troels Lund Poulsen (V) ved styrepinden. Foto: Magne Andersen 113

10 Historien om en stubmølle på Møn, der blev talerstol Af Per Gliese Den enorme stubmølle i Lendemarke på Møn, fotograferet lige inden lynnedslaget i år Foto: Per Glieses postkortsamling Nederst i Lendemark Hovedgade på Møn, lå Lendemarke Mølle - en stubmølle, der malede korn for de lokale bønder. Der fortaltes at man havde visse problemer med Lendemarke Mølle. Skyggerne som møllevingerne kastede på gaden, skræmte hestene når man kom kørende og det kunne til tider være svært at få hestene til at passere møllen når den var i gang. Men møllen fungerede og malede korn op til omkring år 1900, da møllen blev skadet ved en brand efter et lynnedslag. Møllen blev nedrevet i Kun navnet Møllebakken vidner i dag om at der tidligere i starten af Lendemark Hovedgade lå en stubmølle. Den store egestamme som dannede kærnen i møllen blev solgt til den tidligere Venstreleder, Frede Bojsen på Rødkilde Højskole i Stege, hvor den i første omgang skulle skæres op til brædder. En dag kommer der en besøgende til skolen som får øje 114 på denne egekævle, og spørger Bojsen om den ikke kan købes. Umiddelbart vil Bojsen ikke give slip på kævlen, men da han hører at træet skal bruges i forbindelse med indretning af den nye folketingssal, skænker han træet til dette formål. Træet fra den store egekævle fra Møn, blev således brugt til folketingets talerstol. Selve arbejdet med at lave talerstolen, blev udført af Danmarks første kvindelige snedkermester, Anni Berntsen-Burre, (datter af en kendt snedkermester ved navn, Klaus Berntsen). Anni Berntsen-Burre udfører opgaven af talerstolen uden brug af hverken søm eller skruer i konstruktionen. Folketingets talerstol er altså bygget af den første kvindelige snedkermester i Danmark, en talerstol som kvinder først havde fået adgang til, små tre år før. Anni Berntsen-Burre havde bl.a. lært at arbejde i træ på Richardts Stubmøllens store egekævle er her klar til afsendelse fra Rødkilde, Det er Frede Bojsen der står bag kævlen iført kasket. Foto og Copyright: Lokalarkiv for Møn. Arkivsamvirket i Vordingborg Kommune

11 Sløjdinstitut, skole for tegning, kunstindustri og sløjd. Skolen var oprettet af Poul Richardt, søn af digteren Chr. Richardt. Skolen havde stor søgning af foregangskvinder, som var med til at bryde mændenes dominans inden for især arbejde med træ. Frede Bojsen havde ved afleveringen af den store egekævle i 1916, denne kommentar: Her er en kævle; nu kan I kævle videre på den. Kilder: Lokalarkiv for Møn, Arkivsamvirket i Vordingborg Kommune. Snedkermester Anni Berntsen-Burres svendestykke, talerstolen i folketinget, udført af stubben fra Lendemarke stubmølle. Foto:Folketinget Møllesø, dæmning og møllehus. Foto: Rudolf Foustad Lidt mere om Lillemølle lillebroderen til Bindesbøl Mølle Af Rudolf Foustad For nylig besøgte jeg så igen Mogens og Poul Erik i Tarm og på Lillemøllen. Stadig lidt spændt på hvad det hele vil udvikle sig til og hvad havde de to mænd egentlig tænkt sig med deres projekt? Og det fik jeg lidt efter lidt svar på ikke direkte; men det gik op for mig sådan pø om pø. Man vil tilsyneladende skabe et slags oplevelsescenter, hvor folk kan få nogle oplevelser trave en tur i naturen 115

12 ad anlagte stier. Tænde bål på en dertil indrettet bålplads. Overnatte i shelters som der er lavet 2 stk af. I området er der også bygget to broer over en bæk og en dalsænkning. Dertil kommer at Poul Erik i en del af sin privatbolig har lavet en rigtig møllerstue med køkken og toiletter. Her kan interesserede samles til foredrag, møder o.l. samt til en kop kaffe. Kun fantasien sætter grænser. Men det var jo møllen det skulle dreje sig om. Ja de har jo bygget et hus til den. Dæmmet møllesøen op og lavet en kanal under huset hvori drivhjulet skal anbringes. Da det kan knibe med at sikre det nødvendige vand til møllen, leder man det brugte vand ud i en ny sø, hvorfra man så kan pumpe det tilbage til sø nr. ét. Alt dette er i orden og tilbage står så kun at montere drivhjul og stille en kværn op og det gør man jo bare lige sådan eller hvad? ja det er jo her jeg kommer ind i billedet. For jeg er jo sagkyndig på kværne! Nåh ja jeg kan bilde en kværn og så er jeg tillige en rimelig god håndværker, der er vant til at løse de opgaver bønder og maskinstationer stiller til deres maskinhandler. Og det er lidt af hvert skulle jeg hilse og sige. Og både min gamle læremester og det firma jeg tjente de sidste 25 år af mit arbejdsliv havde følgende motto: Det vanskelige laver vi med det samme det umulige tager lidt længere tid! Men tilbage til møllen. Mogens og Poul Erik har købt en gammel Hjerm kværn, der ser ud til at være tip top i orden. Så nu er det bare drivhjul og aksel der venter på at blive fremstillet (ja for disse dele ligger jo ikke færdigfremstillet på et lager, hvorfra vi kan bestille det hjem) og monteret. Fortalte jeg at begge de to herrer, og for resten også undertegnede, er folkepensionister. Det sætter sine begrænsninger både økonomisk og m.h.t. tempo. Men det nærmer sig fuldendelsen og når den tid kommer, hvor møllen maler sit økologiske mel under kundens eget opsyn, er der bygget en lille café, hvor man kan nyde en kop kaffe og måske få en lille sludder, inden man drager hjem med sit nyindkøbte friskmalede økologiske mel. Jeg vil indrømme at jeg var lidt skeptisk fra starten; men er endt med at blive bidt af projektet, hvoraf møllen ikke er det vigtigste; men blot et nødvendigt led i hele oplevelsescentret. Drivhjulet til møllen, venter på montering. Foto: Rudolf Foustad Mit beskedne bildeværktøj. Foto: Rudolf Foustad 116

13 Urte Mølle som den så ud i Foto: Per Gliese Urte Mølle Af: Claus Schou I slutningen af 1980-erne flyttede jeg ind i et bofællesskab på Nielstrupvej i nærheden af Ollerup på Sydfyn i en nedlagt vandmølle ejet af Hvidkilde gods. Jeg blev meget interesseret i vandmøller og fik kontakt med Kristine og Christian, som tidligere havde beboet og arbejdet på stedet. I tidligere tider var der flere møller langs Syltemade Å, fra starten ved Hvidkilde Sø til udmundingen ved Ballen. Nu er der kun Hvidkilde Mølle også kaldet Røde Mølle og netop Urte Mølle tilbage. Denne er meget gammel. I 1372 blev den kaldt Woltemølle. Det er dette navn som siden hen er blevet til Urte Mølle. Ifølge bogen Svendborg amts bebyggelsesnavne fra 1958, betyder navnet en mølle, hvori kornet males med valser. Lokalhistorikeren Otto Jonasen beskriver i bogen Købstadsliv i enevældens barndom, hvordan mølleren på Urte Mølle, Eggert Møller, i 1673 var en central person i en større sag om organiseret tyveri og hæleri. I den sag var mølleren på Ulbølle Mølle også involveret. De bindingsværksbygninger, der er på stedet i dag, er givetvis fra første halvdel af 1800-tallet. I en brandforsikringspolice fra 1813 kan læses, at møllen på dette tidspunkt havde tre vandhjul, to kværne samt en skalkværn. Midt i 1800-tallet havde møllen kun to hjul, men havde alligevel fået en ekstra kværn. Dette er formentlig et udtryk for, at møllens indre maskineri er blevet ændret fra, at et vandhjul fast nedefra har trukket en enkelt kværn til, at man har fået to overliggende stjernehjul i hvilke kværnenes drev efter behov kunne sættes i indgreb kværnene formalede hver især en bestemt kornsort, og fra sidst i århundredet formalede man også korn som dyrefoder. Den nye møllebygning I slutningen af 1800-tallet var møllen og de øvrige bygninger noget forfaldne. På opfordring fra ejeren, som var greven på Hvidkilde, afgav forskel- 117

14 lige håndværkere tilbud på, hvad en istandsættelse ville koste. Resultatet blev, at i 1893 blev den nordligste del af stuehuset ud mod åen revet ned. De fem fag havde indeholdt bryggerset med den gamle murede bageovn og to bryggerkedler samt pigekammer, saltekælder og mælkestue. Den grundmurede bygning, der i dag indeholder møllen, blev ved samme lejlighed bygget som en skal udenom den gamle mølle i bindingsværk. I den nye bygnings kælder fik man nærmest beboelsen plads til en af de to bryggerkedler fra det nedrevne bryggers. De to forholdsvis lave men brede vandhjul fik overdækning. Vandhjulets højde var 2.30 meter og bredden var 1.60 meter. Dette, og at der var vand til at et vandhjul kunne køre 6-8 timer dagligt, oplyser den daværende greve i 1918 i et brev, som ligger i Lehns godsarkiv i Landsarkivet for Fyn. Danmarks største vandhjul på Rødkilde vandmølle har derimod en enorm diameter, men er forholdsvis smalt, det er selvfølgelig vandmængde og faldhøjde, der er bestemmende. I slutning af 1940-erne blev der etableret en vandretliggende såkaldt Francisturbine fra De Smithske Fabrikker i Ålborg. Denne turbinetype blev opfundet ca.1880 af amerikaneren Francis. De mindre turbiner, der blev installeret i mange danske vandmøller har formentligt været af denne type. Vandtilstrømningen kunne reguleres udefra med nogle bevægelige ledeskovle rundt om løbehjulet. I et vandkraftværk kunne en Francisturbine have en diameter på mange meter. I Urte Mølle havde den vandretliggende turbine en effekt på 11 hk. Den gik med 300 omdrejninger i minuttet, og vandgennemstrømningen var da ca. 300 liter i minuttet - tegningerne ligger på Egebjergs lokalhistoriske arkiv. I et par år bibeholdt man samtidigt det bageste vandhjul Det er fra denne tid den nuværende lidet klædelige ombygning af møllen stammer. Den karakteristiske overdækning forsvandt og efterlod et dybt ar i bygningen. Gulvene blev hævet, for indvendigt at gøre plads for ny mekanik. Turbinen, hvis ledeskovle og dermed vandgennemstrømningen kunne reguleres udefra, trak via kileremme en tyk, lang aksel i kælderens dyb. Kværne, hejseværk mv. blev så drevet af fladremme fra denne aksel. Der blev kun opsat to af kværnene, og disse havde nu atter undertræk. Døre og vinduer blev flyttet eller delvis blændet. Møllen flytter I 1918 begyndte man på Urte Mølle Man fornemmer den dag i dag, stadig atmosfæren ved møllen. Foto: Per Gliese 118

15 De to stigbord blev hævet og sænket med kæder, når de respektive træaksler blev drejet inde fra møllen med drejekors. Stigbordene åbnede og lukkede for vandet til de to overfaldsvandhjul, som var overdækkede for at beskytte mod sommerens sol og vinterens is. Hjulene var forholdsvis brede og lave h 2,3 b 1,6, dette er afhængigt af faldhøjde og vandmængde vandhjulet på Rødkilde vandmølle har f.eks. en meget stor diameter, men er forholdsvis smalt. Foto: Anders Jespersens arkiv. at drive korn- og foderstofvirksomhed. I begyndelsen af 1960-erne var pladsen blevet for trang på møllen. En del af virksomheden blev flyttet til Ollerup. Her blev bygget siloer samt rensnings- og tørringsanlæg, der var heller ikke så meget vand mere. Svendborg Vandværks boringer havde sænket grundvandsspejlet noget. I 1974 var det helt slut på Nielstrupvej, og møllerfamilien flyttede nu ind i et nybygget parcelhus ved siden af virksomheden i Ollerup. Senere blev Urte Mølle i Ollerup sammenlagt med Ulbølle Mølle. Denne virksomhed blev siden hen købt af Fyns Andels Foderstof. Møllen på Nielstrupvej, som er emnet for denne historie, er siden blevet lejet ud til privat beboelse. På et tidspunkt blev der lavet et forsøg med at få turbinen til at producere strøm til eget forbrug, ellers er selve møllebygningen kun blevet brugt til afholdelse af julestue og fester samt opmagasinering af beboernes overskydende møbler og lignende. Nu om dage bliver den store varmemæssigt temmelig uøkonomiske beboelse opvarmet af et halmfyret fjernvarmeanlæg, som Hvidkilde Gods har etableret. En lystfiskerhistorie Dengang jeg boede på møllen fyrede vi fortrinsvis med brænde fra skoven. Hver vinter fældede vi træer, som skovfogeden havde udpeget. Når de var blevet savet i den rigtige brændelængde, kørte vi stykkerne hjem i en tohjulet JF-landbrugsvogn forspændt en Bolinder-Munktell Krabat. Den lille traktor var rigtig god til at komme omkring i skoven med, og volvomotoren arbejdede ihærdigt. Selvom brændet fik lov til at tørre i to år, kom der alligevel en del sod i den store skorsten fra centralfyret i møllens kælder, fordi det i løbet af en vinter var store mængder træ, der blev brændt af. En dag havde skorstensfejeren oppe fra møllens tag set en stor fisk svømme rundt i mølledammen. Den unge mand, der var lystfisker, fortalte, da han igen kom ned, om kæmpekarpen. Det var hyggeligt at tale med ham. Selvom han var tysker, talte han alligevel vældigt godt dansk. Jeg fornemmede også, at vi havde en del tilfælles, da han fortalte, at han i sin barndom også havde boet ved en å. Han stammede nemlig fra Hamborg, og åen var Elben! Skorstensbrand Det var ikke nok, at skorstenen blev fejet en gang om året. Derfor havde man i bofællesskabet fundet ud af, at hvis der blev fyret godt op med egebrænde iblandet nogle stykker zink blev skorstenen helt ren pga en kemisk reaktion. Det var vi i gang med, da Frances henne fra nabobofællesskabet i Nielstrups hovedbygning, med stor fart i bil kom kørende ind i gården, hvor jeg gik og arbejdede. Hun sagde, at da hun kørte forbi, havde hun set, at vi havde skorstensbrand. Jeg var sikker på, at det var den giftige gule røg fra skorstensrensningen, hun havde set. Lidt flov fik jeg hende beroliget og sagde, at alt var under kontrol. Efter at vi havde sludret lidt om vejr og vind, kørte hun. Endelig kiggede jeg op på skorstenen, flammer blev blæst ovenud. Jeg fik alarmeret de andre, lufttilførslen blev lukket i kælderen. Vi havde ingen stige, men angsten gav mig åbenbart uanede kræfter, og alene bar jeg en meget tung trappe fra et af udhusene over til stuehusets stråtag, og via stråtaget kunne jeg komme over til skorstenen på møllen. Man fik en haveslange op til mig, og jeg sprøjtede vand ned i den brændende skorsten. Nogle gnister landede ovre i stråtaget, som begyndte at ryge, dette var dog ret nemt at få stoppet med haveslangen. Jeg fik rakt en blikplade op, som jeg kunne lægge over skorstenen. Bagefter kunne vi konstatere, at Bag kværnen ses Christians far (møller Niels Peter Frederiksen) og en af Kristines og Christians sønner. Det forreste vandhjul drev de to nærmeste kværne via den mørke lodrette træaksel i midten af billedet og stjernehjul og kværndrev over loftsbjælkerne. Den tynde jernaksel under loftet på tværs af bygning kunne trække en rundsav i gården via en remskive. Det bageste vandhjul drev den knap synlige tredje melkværn og en skalkværn i gulvet samt valsen helt til højre via remtræk. Stjernehjulet var her placeret under loftsbjælkerne, mens opgearingen til skalkværnen var over. Foto: Anders Jespersens arkiv. 119

16 ikke så meget som en dråbe vand havde nået skorstens bund. Da jeg senere vaskede den sømandssweater, jeg havde haft på, opstod der store huller, fordi jeg åbenbart havde lagt maven mod storstenens varme yderside. Greven syntes, at det var flot, at vi selv havde klaret skorstensbranden at vi selv havde været den direkte årsag til den, blev fortiet. Godsets murer kunne konstatere, at skorstenens Isokern næsten ikke havde taget skade, og at den nu var helt fri for sod. Turbinehuset En dag iførte jeg mig waders og stavlygte, kravlede ned i åen og ind under turbinekammeret af beton. Der var ca. en meter fra vandoverfladen op til bunden, udefra havde jeg set, at sugerørets tynde metal var rustet og knækket af jeg havde ofte set, hvordan en turbine så ud på billeder, nu ville jeg se, hvordan en sådan så ud i virkeligheden. På turbinen udnyttes hele faldhøjden ved at der efter turbinen kommer et rør, der fører vandet helt ned i bagvandet, således at hele det sug, faldhøjden giver, udnyttes. Hullet, hvor sugerøret havde siddet, var knapt 40 centimeter i diameter, jeg stak hovedet op og lyste: der sad turbinen helt ubeskadiget af tidens tand og millionvis af omdrejninger. Et såkaldt løbehjul kan kun være lejret i den ene ende. Lejet er af pokkenholt, som er en træsort med ualmindeligt stærkt ved. Vandstanden i turbinekammeret var meget lav, fordi det meste af vandet nu blev ledt gennem bagløbet, og de to brøstfældige stigbord fra vandhjulenes tid hindrede i nogen grad vandets adgang. Ved brug af turbinen skal vandstanden i turbinekammeret være i niveau med mølledammen for at sikre det rette tryk. På deres vej fra Hvidkilde Sø til Sargassohavet var flere store ål gået galt i mølledammen, så de i stedet for den rigtige vej via bagslusen var havnet i blindgyden i turbinekammeret - for store til at komme videre gennem turbinen. Vi gjorde stigbordene mere tætte, Urte Mølle har stadig en kværn bevaret. Foto: Per Gliese og vandstanden i kammeret sank yderligere - til ca. 15 cm. Vi satte en stige ned, og jeg kravlede ned ad den. Et hyttefad blev hejset efter, og jeg kunne begynde at fange ålene med de bare næver, hvis én smuttede fra mig, kunne jeg jo blot fange den på ny. Ålene blev røget og smagte dejligt på et stykke brød efterfulgt af en snaps eller en slurk køligt øl. Bagefter har jeg tænkt på, om ålene ikke skulle være sluppet fri i hvert tilfælde er jeg temmelig træt af grådigheden og forslugenheden i samfundet, jeg er træt af ildestinkende svinefarme, træt af menneskenes myrderier af alt levende, for nylig hørte jeg én i radioen, som med den største selvfølgelighed sagde, naturen er jo til for os mennesker. Svalereden På en ret detaljeret grundplan af bygningerne, som blev lavet i forbindelse med byggeriet i 1893, kan man få en fornemmelse af dyreholdet på møllen. Der var seks hestebåse. Selvom der ikke har været så mange heste, så viser det i hvert tilfælde, at der er blevet kørt med to møllervogne. Der var plads til et par køer og et antal grise. Der har sikkert også været hund og kat. Svalerne kommer hvert forår troligt flyvende fra det sydlige Afrika for at nyde godt af de gode steder 120

17 at bygge rede og overfloden af myg og fluer. Så snart de har fået stillet den værste sult, går de i gang med redebyggeriet, de lægger æg og opfostrer unger. Normalt bliver landsvalernes åbne reder bygget inden døre, på møllen blev der bygget i vores værksted og i vognporte, men der blev også bygget en enkelt rede under møllens tagskæg ud mod gårdspladsen. Ungerne var blevet store, men endnu ikke flyvefærdige, så faldt reden ned. Den havde siddet et sted, hvor afstanden til jorden har været en 6-7 meter, men ungerne havde ikke taget skade af det store fald nu var gode råd dyre. Efter at vi så tappert tidligere havde bekæmpet skorstensbranden, havde vi godsets lange aluminiumstige liggende, jeg satte svalereden i en blomsterskjuler af flettet bast og steg til vejrs. Oppe under tagskægget sømmede jeg blomsterskjuleren fast. Svalemor og svalefar accepterede den nye rede. Måske sidder blomsterskjuleren der stadig og er blevet brugt af mange svaler gennem årene. Fiskeelevatoren En dag i et forår var min familie fra Langeland på besøg anledningen husker jeg ikke. Efter maden fangede min nevø fisk i åløbet ved turbinehuset og i bagløbet. Ved bagløbet, hvor der nu om dage er mest vandgennemstrømning, stod en mængde fisk ved mølledammens sluse, hvor de ikke kunne komme videre op i åsystemet for at gyde i Hvidkilde Sø. Han fangede et par stykker med hænderne og satte dem op i mølledammen. De ville så blot nå til den næste forhindring: Røde Mølle lige før den eftertragtede sø. Dengang var det ikke blevet så almindeligt som nu først og fremmest at omregne alt i penge, men biologerne i Fyns Amt var slemme til at argumentere med, at hvis der kom fisk op i åerne, ville det betyde så og så mange tyske lystfiskere, turister i almindelighed, penge til fynboerne og til den slunkne betalingsbalance det må have været før, der kom gang i Nordsøolien. Glemt var de kulturhistoriske værdier, vandmøllerne stod for. Her i Sdr. Broby, hvor jeg nu bor, er der en meget flot istandsat vandmølle, derfor og pga. ejerens ihærdighed blev der lavet et meget dyrt og ikke særligt pænt arrangement, så fiskene kunne komme videre op i Odense Å. Da jeg boede på Urte Mølle, fik jeg den ide, at de gydeivrige fisk kunne løftes op i mølledammen af en elevator, der blev drevet af et lille møllehjul og åens eget vand. Arrangementet kunne stilles op efter, hvornår fiskene havde behov, det kunne være en midlertidig eller en permanent løsning. For nogle år siden hørte jeg, at Anders Jespersen havde givet udtryk for det samme så helt tosset var min ide måske ikke! Tilbage til virkeligheden Jeg vil slutte denne historie. Vi kører op ad Nielstrupvej. Efter hundrede meter må vi holde tilbage for trafikken på landevejen mellem Svendborg og Faaborg det er virkeligheden, som fører så mange steder hen. For mig blev Urte Mølle lidt et drømmeslot, men vi mennesker har også brug for drømme, ellers kan vi ikke længere orientere os i virkeligheden. Bestyrelsesmøde på Lumby Mølle den 19. august 2009 Af: Susanne Jervelund Dansk Møllerforenings bestyrelse var samlet til bestyrelsesmøde onsdag den 19. august for at drøfte nogle få dagsordenspunkter. Første punkt var afklaring af opbevaringsforhold for resterne af A. Jespersens bogsamling, der sommeren over har været opbevaret på Lumby Mølle. Imidlertid er stedet ikke egnet til længere tids opbevaring af de mange bøger. Det blev derfor besluttet at den ene halvdel flyttes hjem til Per Gliese og den anden halvdel flyttes til Grubbe Mølle. Alle bøger vil blive registreret i en database, ligesom der indhentes oplysninger om de resterende bøger der dels er på Lille Mølle, dels er afhentet af Nationalmuseet. Jubilæumsbogen er blevet meget positivt modtaget og der sælges jævnt. Der gives rabat til Møllelaug der køber fem bøger eller mere pr. gang. Den nye kasserer, Kirsten Jervelund har et stort arbejde med foreningens regnskab, og ikke mindst de (for mange) indbetalinger af kontingent der er sket uden at betaleren oplyser hverken medlemsnummer eller navn. Der indføres rykkerprocedure i 2010, så der kan blive større orden i regnskabet. Arbejdet med annoncer er overtaget af Eva Carlsen, og det er hensigten at der skal udarbejdes en oversigt over muligheder for annoncering. Det nye er annoncer på foreningens webside, hvor det besluttes at prisen for et år bliver 250, - kr., hvis der samtidigt annonceres i Møllen. For øvrige bliver prisen pr. år. 500,- kr. Peter Castberg og Per Gliese arbejder med mølletur i efteråret 2010 til Holland. Per Gliese arbejder med en møllekalender 2010, så det bliver en fast årlig udgivelse. Arbejdet med den nye internetside er undervejs. Per Gliese, Søren Hansen og Susanne Jervelund har delt opgaven mellem sig og vi håber at siden kan udvikle sig positivt. 121

18 Julegaveide 2010 Julegaveide 2010 Dansk Møllerforenings Møllekalender 2010 Vi gentager succesen med kalenderen fra Så derfor, forudbestil allerede nu møllekalenderen for Kalenderen er i foldet A3 format i farver samt omslag. Prisen er kr. 100 inklusiv porto og forsendelse. Bestilles hos Per Gliese via tlf eller mail: Møllenoter lers Fond til almene Formål kan projektet lykkes. Møllen på Frilandsmuseet i Maribo reddet i sidste øjeblik Museum Lolland-Falster har fået bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål til istandsættelse af museets stubmølle fra Fejø Museum Lolland-Falster glæder sig over en stor og generøs bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål til istandsættelse af museets stubmølle fra Fejø. Stubmøllen fra Fejø har stået på frilandsmuseet i Maribo siden museets åbning i Den gamle stubmølle fra Fejø har igennem mange år været frilandsmuseet i Maribos vartegn. I de senere år er den blevet stærk medtaget af vind og vejr, senest har museets medarbejdere måtte pille mølle- Stubmøllen fra Fejø Det daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseums formand amtsforvalter Holck ønskede sig en mølle til det frilandsmuseum, han i 1920erne var i gang med at anlægge ved Maribo Søndersø. Han fik i 1924 mulighed for at købe den gamle stubmølle, som oprindeligt stammer fra Vesterby på Fejø, hvor den havde været i samme slægts eje i 3 generationer, helt tilbage til Den havde været i brug frem til Det vides ikke med sikkerhed, hvor gammel møllen er, men den er mindst 250 år. En stubmølle er, som navnet siger, rejst på en stub. Ideen var, at hele møllehuset kunne drejes om denne lodrette midtstolpe, således at møllehuset med vingerne til enhver tid var placeret bedst muligt i forhold til vinden. redigeret af: Per Gliese 122 Stubmøllen på frilandsmuseet i Maribo, som nu er reddet for fremtiden. Foto: Møllens arkiv vingerne af, af hensyn til museets gæsters sikkerhed. Det har derfor længe været et stort ønske at få møllen istandsat og ved samme lejlighed flyttet nogle meter ud til kanten af museet, hvor den vil kunne fange vinden og derved male mel. Takket være midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møl-

19 Da møllen skulle på museum, manglede den ene vinge, men det lykkedes Holck at skaffe en fra en vindmølle på Lolland. Møllens kværnsten faldt i havnen under transporten fra Fejø og blev således erstattet af én fra en anden mølle. Museets medarbejdere ville meget gerne på jagt efter den originale møllesten, der formodentlig stadig ligger i havnen på Fejø. Møllebyggeren går i gang hurtigst muligt. Restaureringen af stubmøllen udføres af firmaet Møllerbygger John Jensen ApS ved Michael Jensen, som skal stå for arbejdet i samarbejde med arkitekt Jesper Herbert- Nielsen. Arbejdet går i gang hen over sommeren. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formåls bevilling er på 4,7 mio. kr. Fonden er således ene om at støtte istandsættelsen af møllen. Kilde: den 5. juli 2009 Alle fredede bygninger skal gennemgås For første gang i 100 år skal samtlige 9000 fredede bygninger i Danmark gennemgås. Og fremover skal der være klageadgang Regeringen vil tage initiativ til, at der sker en systematisk gennemgang af alle fredede bygninger i Danmark, og samtidig forbedre retsstillingen for de som bor i fredede ejendomme, oplyser Kulturministeriet. Baggrunden er en ny rapport om bygningsbevaring i Danmark, som lægger op til en gennemgang af alle de ca fredede bygninger i hele landet. Gennemgangen skal herefter udmønte sig i handlingsplaner for hver enkelt bygning, men skal også vurdere, hvorvidt de enkelte bygninger skal bevare deres fredningsstatus. Det er første gang i 100 år, at der foretages en detaljeret beskrivelse af fredningsværdierne for landets fredede bygninger. Regeringen vil endvidere arbejde for, at ejernes retsstilling styrkes. Det skal ske ved, at der laves en klageadgang for afgørelser om ændringer i fredede bygninger. I dag er det Kulturarvsstyrelsen, der træffer afgørelse i høj grad baseret på et skøn. Og denne skønsmæssige afgørelse er der i dag ikke mulighed for at få prøvet hos en 2. instans. Kulturminister Carina Christensen siger: - Vores fredede og bevaringsværdige bygninger udgør en meget væsentlig og synlig del af vores fælles kulturarv. Nu er det på tide, at vi efter 100 år får dannet et grundigt overblik over de fredede bygninger i Danmark og får belyst, hvad der er væsentligt at bevare, og om der måske findes bygninger, som ikke længere bør have status som fredede. Desuden glæder jeg mig over, at der lægges op til, at retsstillingen forbedres for alle de danskere, der bor i fredede bygninger. Arbejdet med rapporten om bedre bygningsbevaring blev sat i gang på baggrund af en beretning fra Folketingets Kulturudvalg. I 2007 nedsatte regeringen et bredt sammensat udvalg med repræsentanter fra bl.a. Miljø- og Finansministeriet, KL, Danske Regioner samt en række interesseorganisationer og faglige miljøer. Udvalget fik til opgave at belyse bygningsbevaringsindsatsen i Danmark og komme med forslag til fremtidige bevaringsstrategier. Kilde: 21/08/2009 DKNYT. DK Historisk mølle skal gerne male videre Da ægteparret Tejlmand i 1994 kom til Kelddal Mølle, var det synet af en ruin, der mødte dem. Men i stedet for at rive ruinen ned og starte forfra, valgte parret den hårde og lange vej for at vække den gamle mølle til live igen. Fem år senere var der opstået et lille møllelaug med lokale ildsjæle, som hjalp med det omfattende arbejde, og i 1999 malede Kelddal Mølle for første gang efter en pause på år. Nu har ægteparret Tejlmand holdt møllehjulet i gang i ti år, og mens møllen nu kan holde tempoet i måske hundrede år fremover, erkender Karen og Helge, at deres virkeperiode er lidt mere begrænset. Derfor har vi sat møllen til salg. Det haster ikke, og vi venter gerne på den rigtige køber, nemlig en der både kan og vil drive møllen videre under en eller anden form, siger Karen og Helge Tejlmand. Karen arbejder på deltid som rosenterapeut og Helge driver også en mindre besætning af økologisk Galloway kødkvæg, og selvom vi hjælper hinanden med haven og møllens udenomsarealer, så har vi erkendt at opgaverne godt kan blive for krævende i fremtiden. Den næsten 500 år gamle vandmølle, som nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1512, har her for nylig hold mølledag for tiende år i træk, hvor mere end 100 interesserede gæster fandt vej til den smukt beliggende vandmølle i det nordjyske. Gangtøjet er også stort set intakt, dog venter møllens skallekværn på at få en overhaling, men det står ikke lige først på programmet. Vi havde nu aldrig tænkt os at skulle drive en vandmølle, men sådan er det så blevet, og det har beriget vores liv på alle andre måder end økonomisk, smiler Karen Tejlmand. Men skal møllen sælges, skal det være til den rette, og som sagt helst en, der er interesseret i møller. Støtteforeningen står fortsat parat med råd til en eventuel ny ejer, men det ligger fast, at den nye møller på gården ikke nødvendigvis køber støtteforeningen med. Og jo, der har været interesserede for at kigge på møllen efter, at den er sat til salg. Men endnu ingen, der har kunnet overbevise ægteparret Tejlmand eller deres bank om en sikker fremtid for den gamle mølle. Kilde: Nordjyske Stiftstidende den 25. juli

20 Vennebjerg Mølle har fået ondt i den ene vinge. Foto: Susanne Jervelund Vennebjerg Mølle har det svært Vennebjerg Mølle har det ikke så godt, som den har haft. Der er gået svamp i en af vingerne, og nu leder fonden bag møllen efter midler, så den kan blive sat i stand. - Det er ærgerligt. Der er gået svamp i vingen. Det er indvendig råd, og vi har fået taget prøver af det, siger Svenning Christensen, som er formand for Fonden til Vennebjerg Mølles bevarelse. - Vi har fået at vide, at det vil koste kr. at få den lavet, og de penge har vi simpelthen ikke, så det hele står i stampe i øjeblikket, fortsætter Svenning Christensen. Vennebjerg Mølle er intakt indeni med al indmad. Den kan male - hvilket også sker ved ganske særlige lejligheder. Møllen er opført i 1861 og hed oprindeligt Dale Mølle. Vennebjerg Mølle blev lukket i Det var et stort ønske, at møllen skulle bevares og ikke omdannes til sommerrestaurant eller lignende. Møllen blev købt af kunstmaler Johannes Hofmeister, som købte den sammen med den hvidkalkede møllerbolig i bindingsværk ved siden af møllen. De næste årtier forsøgte kunstneren at vedligeholde møllen, men det var en kostbar affære. I slutningen af 80 erne foreslog Svenning Christensen, som er nabo til møllen, at den skulle repareres. Hofmeister svarede, at han ville forære Svenning møllen, og i 1987 blev Fonden til Vennebjerg Mølles Bevarelse stiftet. Det lykkedes at indsamle kr. til materialer og ved hjælp af frivillige og en række langtidsledige fra Hjørring Kommune blev møllen sat i stand, så den i 1993 kunne genindvies - og male igen. - I mange år havde vi tidligere tømrermester Erik Fihl til at pleje og passe møllen, men han døde desværre for nogle år siden. Vi vil ønske vi kan finde en, der vil passe og se efter den, siger Svenning Christensen. Fonden vil også gerne finde nogen, der kunne tænke sig at male møllen, så den kunne blive lige så fin og intakt udenpå, som den er indeni. Kilde: Mindemalerne i gang med arbejdet. Foto: Jørgen Lund Christiansen Mindeanlægget for Anders Nielsen ved Svejstrup Østergaard renoveret Du gav som sæd til Danmarks jord din ild, din tro, din varme røst. Nu spirer kernen i dit spor med rige fold til fremtids høst. Sproget er lidt fortidigt og dog: De to sætninger er lige til at rappe! Ordene står på én af fire sten i et mindeanlæg på Svejstrup Østergaards marker ud til vejen mellem Skanderborg og Ry. Den indhugge- 124

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET Rigtig godt nytår til alle vore medlemmer. Vi bliver stadig flere. Vi har nu registreret 989 medlemmer, og bestyrelsen håber, at vi når 1000 inden generalforsamlingen onsdag den 21. marts 2012 (se nærmere

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

MØLLEPOSTEN November 2010 * Møllepost nr. 31

MØLLEPOSTEN November 2010 * Møllepost nr. 31 MØLLEPOSTEN November 2010 * Møllepost nr. 31 Majbølle Møllelaug har brug for dig! Vi har brug for flere medlemmer, der vil være med til at støtte op om Majbølle Mølle og gøre en forskel! Som medlem af

Læs mere

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus præsenterer her vores hidtil største program. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på hjemmesiden

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Næst efter en korrekt bildning er kværnens hastighed afgørende for optimal ydelse.

Næst efter en korrekt bildning er kværnens hastighed afgørende for optimal ydelse. Opgave: Hvor hurtigt skal vingerne eller vandhjulet dreje rundt for at kværnene fungerer optimalt? Næst efter en korrekt bildning er kværnens hastighed afgørende for optimal ydelse. For at kunne finde

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

DANSK VINDØ KLUB. NR. 8 Januar 2004. Vindøtræf i Fåborg

DANSK VINDØ KLUB. NR. 8 Januar 2004. Vindøtræf i Fåborg DANSK VINDØ KLUB NR. 8 Januar 2004 Vindøtræf i Fåborg DANSK VINDØ KLUB NR. 7 December 2002 rigtig mange kom sejlende til. Vi FORMANDEN HAR havde vejret med os, hvilket gav os en pragtfuld grillaften ned

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe. Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,

Læs mere

Generalforsamling 2016 Bøstrup Strand grundejerforening Lørdag d 18. juni 2016

Generalforsamling 2016 Bøstrup Strand grundejerforening Lørdag d 18. juni 2016 Virksund d 20. juni 2016 Generalforsamling 2016 Bøstrup Strand grundejerforening Lørdag d 18. juni 2016 Dagsorden ifølge lovene: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Generalforsamling 2012. Hej alle sammen. Det er skønt at se så mange kønne ansigter. Velkommen, der skulle være kaffe og brød på bordene, så værs god.

Generalforsamling 2012. Hej alle sammen. Det er skønt at se så mange kønne ansigter. Velkommen, der skulle være kaffe og brød på bordene, så værs god. Generalforsamling 2012. Hej alle sammen. Det er skønt at se så mange kønne ansigter. Velkommen, der skulle være kaffe og brød på bordene, så værs god. Vi skal først ha valgt en dirigent, vi foreslår som

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar I FORENINGEN - SPOR 0 Nr.17 Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar Den Københavnske S-bane har fra 1. oktober overtaget de 2 MJ rangerlokomotiver fra DSB.

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer Fabrikken En historie fra Tidløse 7 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken 14. årgang Kære Venner af Fortet Dette FORTNYT er en udgave med forskellige praktiske informationer til medlemmerne; først og fremmest invitationen til udflugten til Beredsskabsbunkeren i Bernstorffparken.

Læs mere

I årets løb er den nye møllehat færdigkonstrueret og transporteret til møllegrunden på Fejø. Ca. 5.000 møllespån er indkøbt og imprægneret.

I årets løb er den nye møllehat færdigkonstrueret og transporteret til møllegrunden på Fejø. Ca. 5.000 møllespån er indkøbt og imprægneret. Fejø Møllelaug Generalforsamling 2010 Formandens beretning for 2009 Fejø, den 20. marts 2010 1. Byggeprojektet Gennemførte opgaver, 2009 Fase 5 Projektets fase 5 A er gennemført i 2009. I årets løb er

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

SKULDERBLADET. I lyst og nød. 23. Årgang nr marts - 1. april 2013 IS

SKULDERBLADET. I lyst og nød. 23. Årgang nr marts - 1. april 2013 IS 23. Årgang nr. 3 1. marts - 1. april 2013 IS 0906-6519 SKULDERBLADET for Nørre Søby og omegn I lyst og nød Når man i denne tid passerer det gamle plejehjem Humlehaven, bliver man let lidt trist til mode

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere