Rejseportalen. Informatik Gruppe B333 Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rejseportalen. Informatik Gruppe B333 Aalborg Universitet 29-05-2007"

Transkript

1 2007 Rejseportalen Informatik Gruppe B333 Aalborg Universitet

2 Side 2

3 Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår Informatik Titel: Rejseportalen Tema: Udvikling af et IT-system Projektperiode: 1/ / Strandvejen Aalborg Tlf Fax Projektgruppe: B333 Deltagere: Vejledere: Michael Bønnerup Søren Hugger Møller Thulasika Rasenthiran Rasmus Skjødt Anne Birgitte Bay Tjørnehøj Pirkko Raudaskosi Oplagstal: 10 Sideantal: 81 Bilagsantal og -art: 21 sider Afsluttet den 29/ Synopsis: Denne rapport omhandler tilrettelæggelsen og opbygningen af en rejseportal rettet mod rejselystne danskere. Portalen omhandler informationer om forskellige lande verden over, samt anmeldelser og informationer om det pågældende lands seværdigheder og specielle begivenheder. Dertil giver den forbrugeren mulighed for interaktion med andre brugere. Portalen er udarbejdet på baggrund af oplevelsesdesign med fokus på specielt farvelære, men også funktionalitet og brugervenlighed. Der er anvendt dataindsamlingsaktiviteter i form af fokusgruppeinterviews i forbindelse med udviklingsprocessen. Derudover er der fortaget en række forbilledanalyser. Desuden kommer vi med en række forbedringer på både funktionaliteten og personliggørelsen, som endnu ikke er blevet implementeret i praksis. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4 Side 4

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Vores grundide Rapportstruktur Definition af en portal Oplevelsesøkonomi Oplevelsen Oplevelsens struktur Oplevelsesdesign Delkonklusion Interview Analyse af interviewsvar Teori om layout af en webside Startsiden Navigation og struktur Struktur og opsætning af tekst Til slut HOME RUN Gestaltlovene Farver Additiv farveopfattelse Udviklingsmetoder Prototyping Fokusgruppeteori Forbilledanalyse At rejse er at leve Turen Går Til Opsummering Kravspecifikation Første prototype Afvikling af første fokusgruppeinterview Opsamling Side 5

6 13.1 Forbedringer Oplevelsens struktur Delkonklusion Udformning af prototype Kravspecifikation for anden prototype Oplevelsesdesign på baggrund af strukturen i oplevelsen Realisering Beskrivelser af indhold og funktioner Teknisk beskrivelse af den anden prototype Kort om Director Et kig på Director-koden Et kig på PHP-koden De næste fokusgruppeinterviews Vision for færdiggørelse Perspektivering Diskussion Konklusion Refleksion Litteraturliste Side 6

7 1.0 Indledning Temarammen for vores projekt er Personliggørelse af en hjemmeside. Dette overordnede tema er for informatikstuderende yderligere konkretiseret til en problemstilling, der lyder Analyse, design og realisering af et IT-systems design. Kort kan den generelle opfattelse således konkretiseres i tre trin: analyse, design samt realisering. I modsætning til P1-projektet på første semester, er vi denne gang mere løsningsorienterede med henblik på at udvikle et konkret IT-system, hvor vi tidligere fokuserede udelukkende på analysen af et eksisterende system. Et IT-system er et relativt bredt begreb, som kan dække over mange ting. Det er typisk en kombination af hardware og software, som er designet og realiseret med henblik på at løse en eller flere givne opgaver. Det består således typisk af en række funktioner og en brugergrænseflade til at iværksætte dem. En af fordelene ved IT-systemer er den interaktivitet som der tilbydes, og hvor man som bruger kan interagere med systemet selv og få feedback på eventuelle forespørgsler. Man vil også kunne interagere med andre brugere af systemet i form af eksempelvis diverse forummer. Indenfor valget af IT-system ligger der mange muligheder. Udviklingen har gjort, at IT-systemer i dag stort set er integreret i alle tænkelige sektorer, lige fra udvikling og produktion til undervisning og underholdning. Det er ingen tvivl om, at mulighederne er enorme og markedet stadig stigende som udviklingen eskalerer. Vi har af interessemæssige årsager valgt at beskæftige os med en rejseportal. Fordi rejselysten i Danmark er større end nogensinde før og stadig stigende 1, og ikke mindst fordi folk har fået bedre økonomi de seneste år, men også fordi danskerne er blevet mere individuelle og ønsket ferie med vidt forskelligt indhold. Generelt vil danskerne således have mere unikke produkter, det gør sig også gældende for udenlandsrejser 2. Det betyder, at der skal være gode muligheder for fleksibilitet, men også for personlig indflydelse når rejsen tilrettelægges. Som eksempel kan det nævnes, at interessen for aktive ferier og kulturoplevelser har været i støt stigende fremgang, det ses bl.a. på det samfundsøkonomiske fokus på oplevelsesøkonomi, men også på oplevelsesdesign som de seneste år har fået mere og mere opmærksomhed Rejsekonsulent: Tünde Orban Side 7

8 En rejseportal vil således gennem internettet give et bredt publikum mulighed for at interagere. At skabe et univers, hvor rejselystne danskere kan finde informationer om lige præcis det, der interesserer dem. Personliggørelse og user generated content er meget fremme på internettet. Der findes mange forskellige af de såkaldte Web 2.0 -sites, fx YouTube (filmdeling) og Flickr (billeddeling), som bygger på indhold lavet af brugerne og hvor man har mulighed for at sortere i indholdet alt efter hvilke interesser man har. Dette koncept er endnu ikke udnyttet i rejsebranchen i særlig høj grad. Men der er et potentiale for rejsebranchen. Man kan give folk mulighed for at tilpasse, hvilke rejsemål de vil have information om, lade dem dele deres rejseerfaringer med andre og fx uploade rejsebilleder. Vi har valgt følgende tilgang til vores projekt. Vi har ud fra interesse valgt at beskæftige os med en oplevelsesportal. Men hvordan designer man en portal i dag, som ikke bare bliver endnu en portal på nettet som tusinde af andre? Vi har valgt at fokusere på opgaven ud fra oplevelsesdesign, grundet den stadig stigende fokus på oplevelsesøkonomi. Således vil vi koncentrere os om de ideer og det teori som ligger bag funktionalitet, brugervenlighed og ikke mindst oplevelsesstruktur. 1.1 Problemformulering Ud fra de indledende overvejelser søges følgende problemformulering besvaret: Hvordan kan layoutet/designet og indholdet af en rejseportal personliggøres på en sådan måde, at brugerne føler at portalen er tiltalende på et personligt niveau? 1.2 Problemafgrænsning Vi er enige om, at portalen skal henvende sig til rejselystne danskere, som ønsker at planlægge deres rejser selv, dvs. indhente alt den nødvendige viden gennem diverse undersøgelser, eksempelvis gennem bøger og blade. Det kunne være en lystfisker, som vil planlægge en tur til Canada eller en safariinteresseret som ønsker at rejse i Afrika. Men med dette tiltag rammer vi også en meget stor målgruppe af mennesker i mange forskellige aldre. Dette medfører, at vores målgruppe virker meget uoverskueligt og er svær at arbejde med, dels fordi det er svært at konstruere et design og layout på en oplevelsesportal, som fanger alle typer og aldre. Som en løsning på dette, har vi valgt at arbejde med flere forskellige nicher til portalens brugere, derved opnår vi en segmentering af målgruppen, der betyder at vi kan koncentrere os om en bestemt type Side 8

9 mennesker af gangen, og således se på hvordan vi personliggør siden ud fra deres synspunkter og interesser. For projektet betyder det, at vi kun vil designe og realisere et tema med oplysninger om steder samt alment information, da vi er af den overbevisning, at hvis vi kan realisere en, ville det også kunne lade sig gøre med flere. 1.3 Vores grundide Rejseportalen skal være et sted, hvor rejselystne danskere kan finde oplysninger om det, der interesserer dem indenfor forskellige rejseformer så som safari, bjergbestigning, dykning etc. Den skal kunne angive populære og specielle rejsedestinationer rundt omkring på Jorden, hvor brugerne har mulighed for at holde netop deres fortrukne rejseform. Der skal endvidere være korte fakta om hver enkelt af de forskellige rejsemål. Portalen skal indeholde gode råd i forbindelse med en rejse, det kan være omkring valutakurser, rejseforsikring og vaccination. Brugere skal have mulighed for at oprette en brugerprofil på selve portalen og deraf kunne interagere med andre brugere, der ligeledes er logget ind på portalen. De indmeldte brugere vil - i modsætning til dem, der ikke har en brugerprofil - have mulighed for at tilføje og redigere eget indhold og deltage i debatterne i forummet. Endvidere vil de have mulighed for at dele og offentliggøre deres rejseoplevelser i form af bl.a. rejsefortællinger og uploading af rejsebilleder under brugerens egen brugerprofil. Men intet af indholdet vil være skærmet af, således man skal være logget ind for at kunne se det. Dvs. rejseportalen vil være et åbent sted, hvor man kan gå ind under de forskellige undersider uden at være logget ind, men man vil ikke have mulighed for at komme med input. Undersiderne for de forskellige nicher vil have forskellige farvesammensætninger alt efter hvad de omhandler. Vi vil prøve at få farverne til at symbolisere det tema, brugeren er ved at læse om for at få brugeren til at føle sig bedre tilpas på siden. Kort sagt skal portalen være en del af den oplevelse, det er at rejse. Dels ud fra at den er brugbar når man tilrettelægger sin rejse, men også når man kommer hjem igen, og vil dele sine oplevelser med andre, og på den måde kan være med til at hjælpe andre med at tilrettelægge deres rejser. Således vil den også fungere som netværk for nye bekendtskaber som er opstået i henhold til rejsen. Side 9

10 1.4 Rapportstruktur For at give et bedre overblik over rapporten vil vi her kort skitsere, hvad de forskellige afsnit indeholder. Rapportens opbygning vil kunne ses på skema 1, side fase Første fase omhandler emnevalg, grundlæggende tilrettelæggelse og projektbeskrivelse. 2. fase Anden fase omhandler udformning af projektplan, ideudvikling, indsamling af data og teori samt valg af udviklingsmetode. Portaler Før vi går i gang med at udarbejde vores projekt, er det vigtig at få slå fast, hvad en Internetportal er og hvordan den adskiller sig fra andre hjemmesider på nettet. Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomien har i de seneste år fået større og større politisk fokus. Her ser vi kort på, hvad oplevelsesøkonomi indeholder og hvad den betyder for Danmark. Da oplevelsesøkonomi er i fokus og tydeligvis har stor betydning for samfundet, finder vi det interessant at kortligge, hvad en oplevelse er og hvordan vi udnytter den viden. Oplevelsesstruktur For at forstå hvad en oplevelse er, er det nødvendigt, at man sætter sig ind i oplevelsens struktur. I dette afsnit beskriver vi, hvorledes den menneskelige organisme behandler en oplevelse, både bevidst og ubevidst. Oplevelsesdesign Den vestlige verden bugner af varer og tjenesteydelser, derfor skal der i dag noget særligt til for at fange forbrugerens opmærksomhed. Det betyder også, at det ikke længere er nok, at produktet er funktionelt og brugervenligt. Oplevelsesdesign tager således grundidealerne et skridt videre og bygger på emotionelle relationer til produktet. Side 10

11 Dvs. oplevelsesdesign bygger videre på forudgående designidealer og -principper, som forsøges integreret i designløsninger, såsom funktionalitet og brugervenlige. Derfor har det også været vigtig at undersøge og sætte os ind i teorien herom. Vores projekt er således udarbejdet på baggrund af oplevelsesdesign, men også på funktionalitet og brugbarhed, da de begge er forudsætninger for oplevelsesdesign. Funktionalitet For at øge funktionaliteten af vores produkt, har vi foretaget et kvalitativt interview med en rejsekonsulent, hvor vi har lagt vægt på, hvilke oplysninger forbrugeren ønsker. Desuden har vi foretaget forbilledanalyser af andre portaler. Brugervenlighed For at gøre vores produkt brugervenlig, har vi kigget nærmere på ideer og teorier fremsat af Jakob Nielsen. Desuden arbejder vi med gestaltlovene og teori om brug af skrifttyper. 3. fase Tredje fase omhandler første og anden iteration, som består af opsætning af krav, design med henblik på oplevelser samt interaktion med fokusgruppen og realisering af portalen. Kravspecifikation Ud fra de undersøgelser vi har foretaget, vil det nu være muligt at opstille en række krav, som vi ønsker vores IT-system skal honorere. Ud fra disse påbegyndes designet af første prototype. Prototype 1 Den første prototype bliver designet på baggrund af den gennemgået teori. Portalen vil blive udarbejdet, så den består af en række stilbilleder designet i Photoshop med fokus på layout og farver. Fokusgruppen For at undersøge oplevelsesdesignet vil vi afholde et interview med fokusgruppen, hvor der vil blive lagt stor vægt på de første indtryk og tilbagemeldinger, som deltagerne kommer med. Side 11

12 Kravspecifikation 2 Ud fra de nye undersøgelser vi har foretaget bl.a. i samarbejde med fokusgruppen, vil det nu være muligt, at opstille en række nye krav, som vi ønsker vores IT-system skal honorere. Ud fra disse påbegyndes kodning af prototype 2. Prototype 2 Den anden prototype består af en delvis fungerende portal, hvor det er meningen at brugeren skal kunne danne sig et indtryk af funktionalitet og brugervenligheden på baggrund af oplevelsesdesignet. 4. fase Fjerde fase omhandler afslutningen på projektet. Opsamling Til sidst i rapporten samler vi op på projektet som helhed og hvad vi er nået frem til. Er oplevelsesdesign relevant og kan man designe en portal ud fra det og hvad bør man ellers være opmærksom på. Side 12

13 Rapportens opbygning. 1. fase Grundlæggende ide 2. fase Portaler Oplevelsesøkonomi Oplevelsesstruktur Brugervenlighed Funktionalitet Oplevelsesdesign 3. fase Kravspecifikation Første Prototype Fokusgruppe 3. fase Kravspecifikation 2 Anden Prototype 4. fase Opsamling Skema 1 Side 13

14 2.0 Definition af en portal I dette afsnit tages udgangspunkt i Ali Jafaris bog Designing Portals: Opportunities and Challenges. Fra et leksikons definition af Internet-portal lyder det bl.a.: Portal er betegnelsen for et sted på www der har som formål at være udgangspunkt for brugere, der surfer på Internettet [ ] Hvor en hjemmeside ofte har en relativt begrænset samling nyttige referencer, samler en portal et stort antal referencer og gør dem tilgængelige for brugerne 3. En internetportal adskiller sig altså fra et traditionelt website på flere punkter. Som leksikonet beskriver, kan en internetportal fungere som brugernes udgangspunkt eller startsted for deres videre færden på nettet. Dette gøres ved at tilbyde et stort antal referencer, som er let tilgængelige for brugerne. For at lette tilgangen til indholdet, vil en portal ofte indeholde en søgefunktion, som gør det lettere for brugerne at finde det, de søger. Indholdet gøres altså dynamisk, og på den måde meget mere overskueligt og lettere tilgængeligt. Dette vil sjældent være tilfældet på et mere traditionelt website, hvor indholdet ofte vil være præsenteret i en mere statisk form, og dermed også mere uoverskueligt. Den mere dynamiske tilgang til tilgængeliggørelsen af indholdet, er med til at gøre det muligt for en internetportal at tilbyde et større antal informationer end et traditionelt website. Da sidstnævnte som nævnt ikke vil indeholde de samme muligheder for søgning i indholdet, vil en mængde indhold som den, en portal kan tilbyde, let kunne komme til at virke uoverskuelig. For at få et anderledes og mere unikt produkt kan man inddrage et element af personliggørelse i designet af en internetportal. Ved at inddrage elementer, som tillader brugerne at interagere med portalen, udvider man de muligheder portalen giver for at servicere brugeren. Som tidligere nævnt tilbyder et traditionelt website informationer i form af statisk tekst. Ved hjælp af personliggørelse kan en portal give brugerne mulighed for at involvere sig mere i sitet og dets indhold og dermed kan man give brugerne en unik oplevelse. Personliggørelse af en portal vil typisk inkludere en mulighed for, at brugerne kan logge ind og dermed få vist indhold, som ikke vil være tilgængeligt for brugere som ikke er logget ind. På den måde er det muligt, at de enkelte brugere kan få vist forskelligt indhold ud fra hvilken status de har i systemet. Hvis en brugers status skifter, vil systemet automatisk finde ud af, at der også evt. skal ske ændringer i det indhold, der er tilgængeligt for brugeren. Det kan altså siges at systemet er intelligent. Ud over at systemets administratorer vil have mulighed for at bestemme, hvilket indhold der skal være tilgængeligt for hvilke brugere, kan en portal også give mulighed for at brugerne kan sortere i hvilket indhold der vises, således at de kun får vist det, der netop er relevant for dem, mens de sorterer det mindre relevante fra. En portal 3 IT-lex det store informatik-leksikon, side 305 Side 14

15 er også et overordnet system, som kæder forskellige funktioner i en større helhed. Når en bruger er logget ind via forsiden, vil brugeren også være logget ind, når vedkommende går til fx et debatforum 4. Ud over at sortere i indholdet kunne man også forestille sig, at en portal kunne give brugerne mulighed for at vælge, hvordan de vil have informationer præsenteret for sig. Dette kunne fx ske ved at man lader brugerne foretage små ændringer i portalens layout, for på den måde at få en mere personlig oplevelse. En portal kan altså give mulighed for at den enkelte bruger får en unik oplevelse, når vedkommende besøger portalen. Hvis noget tilsvarende skulle laves med traditionelle websites, ville det kræve et uoverskueligt stort arbejde, da det jo ville kræve at der for hver enkelt bruger skulle oprettes et individuelt site. Der er altså væsentlige forskelle på en internetportal og et traditionelt website. Bogen Designing Portals: Opportunities and Challenges, eksemplificerer det ved at se et traditionelt website som en avis: Enhver som køber avisen får det samme indhold. Forsiden indeholder de samme historier og billeder, uanset hvem der kigger på den. Uanset om man kun er interesseret i en lille del af indholdet, bliver man nødt til at købe hele avisen og dermed hele indholdet. Modsat dette identificerer en portal den besøgende og tilpasser indholdet til denne, man vil altså fx kunne sortere i hvilke former for nyheder, man vil blive orienteret om, og man kan på den måde undgå at skulle spilde en masse tid på at springe over indhold, man ikke har interesse i. Derfor er det selvfølgelig krævet at portalen på den ene eller anden måde genkender brugeren, dette vil typisk sikres ved at brugeren logger ind med brugernavn og kodeord. Indtil nu har vi kigget på de praktiske forskelle på en internetportal og et website, der er imidlertid også tekniske forskelle. Som tidligere nævnt indeholder et traditionelt website statisk information, som er den samme for alle besøgende. Da en portal indeholder dynamisk indhold som tilpasses efter den besøgendes præferencer, stiller et portal også større tekniske krav. Det vil fx i større grad være nødvendigt med en database til at holde styr på indholdet. 5 En internetportals styrker ligger altså i muligheden for at samle store mængder af informationer og gøre dem lettilgængelige for brugerne. Kombineres dette med elementer af personliggørelse, udvides mulighederne yderligere, da brugerne får mulighed for ikke kun at bestemme, hvad de vil have at vide, men også hvordan de vil have det at vide. Alt dette er med til at give internetportaler et stort fortrin i forhold til traditionelle websites, som ikke kan tilbyde den samme service. 4 Designing Portals, side Designing Portals, side 9 Side 15

16 3.0 Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi er en samfundsmæssig orientering mod oplevelser som et legitimt selvstændigt økonomisk mål i forbrugeres tilværelse. 6 Når vi ser på samfundsøkonomien, kan oplevelsesøkonomi forstås som et politisk og økonomisk reaktion på den ændrede forbrugs- og markedsadfærd. Hvor produkter og services tidligere primært skulle dække nyttige eller konkrete funktioner, og senere sociale, psykologiske og kommunikative funktioner, retter oplevelsesøkonomiens tilbud sig mod forbrugernes stigende behov for nydelse, afveksling, (af)spænding og emotionalitet - altså oplevelsesmæssige værdier. Derfor har og er der tale om en økonomisk værdiskabelse centreret omkring oplevelser, fordi oplevelser i stadig stigende grad integreres i eller forbindes med produkter og serviceydelser. Den ændring, vi har overværet i markedsadfærd siden 1945, hænger bl.a. sammen med den øgede velstand, som har kendetegnet samfundsøkonomier i den vestlige verden. Desuden har det relativt store materielle overflod, givet den enkelte forbruger et større rådighedsbeløb til oplevelsesorienteret forbrug. Oplevelsesøkonomi drejer sig således helt fundamentalt om at gøre oplevelser, som hidtil har været en sidegevinst ved produkt og forbrug, til et centralt forretningsgrundlag. Oplevelsesøkonomien bygger derved videre på den allerede veletablerede underholdningsindustri, men udvider forretningsgrundlaget betydeligt, fordi den tilføjer oplevelsesmæssig merværdi til en række varer og tjenester, som hidtil har haft en anden primærfunktion end at generere oplevelser. Desuden har oplevelsesøkonomien ført til en større opmærksomhed omkring udviklingen og fremstillingen af almindelige varer og tjenester, så de tilføjes en oplevelsesmæssig merværdi i tilknytning til deres primære brugsfunktion. Varer og tjenester bliver således designet, så de også frembringer oplevelser hos forbrugeren. En af grundantagelserne i førende oplevelsesøkonomiske fremstillinger er, at alle produkter og tjenester kan få tilført oplevelsesmæssig merværdi, og faktisk at oplevelsesaspekter bør indbygges i almindelige varer og services, hvis udbyderen skal kunne overleve på det fremtidige forbrugsmarked. 6 Side 16

17 3.1 Oplevelsen Definition af en oplevelse er et emotionel 7 og kognitiv 8 bearbejdet sanselig indtryk, som opnås gennem forskellige aktiviteter og påvirkninger fra den materielle og sanselige omverden. Gennem de indtryk en oplevelse således giver, er den med til at skabe erkendelse for individet, da denne opnår større kropslig og sanselig erfaring Oplevelsens struktur Oplevelser frembringes i et samspil mellem ydre impulser på den ene side og på den anden side tilbøjeligheder, behov, motivationer og/eller stemtheder, der stammer fra individet selv. Oplevelsens struktur betegner således den psykologiske, fysiologiske, betydningsmæssige, kulturelle og sociale sammenhæng i individets måde at opsøge, evaluere og erindre de oplevelsesfrembringende impulser på. 10 De tre biologiske lag i oplevelsens struktur 1. Det neurofysiologiske niveau. De sanselige indtryk (impulser), som man opnår gennem direkte omgang med omverdenen. Dvs. oplevelsen af hændelsen, som de opfattes i hændelsesøjeblikket. 2. Det evaluerende niveau. De emotionelle vurderinger, som fortæller individet om impulserne er behagelige eller ej, og derved er handlingsanvisende. Dvs. indholdet af oplevelsen i direkte deltagelse eller iagttagelse af hændelsen. 3. Det vanebaserede niveau. De vaner og rutiner, som opstår i takt med, at man oplever noget, altså en opbygning af erfaring, om impulsen er interessant eller ej. Dvs. den erhvervelse af erfaring som hændelsen giver, og som stammer direkte fra de bearbejdede impulser. De tre niveauer udgør således i princippet oplevelsernes biologiske plan, hvor individet modtager, bearbejder og opsøger impulser, uden at bevidstheden nødvendigvis er impliceret. Hertil kommer der et overordnet refleksivt lag I det refleksive niveau, er man i modsætning til det biologiske plan, tydeligt bevidst. Her er emotioner bearbejdet som minder (fortid), samtidig med at erhvervede oplevelser kan dyrkes for Side 17

18 den sociale anseelses skyld (nutid og fremtid). Dvs. at vi fortæller os selv og vores venner, om det vi har oplevet, fordi det giver mening for os som et fællesskab. Dog er det refleksive niveau stærkt præget af de individuelle forskelle, som skyldes demografiske, kulturelle og andre sociale forhold ved individet. Kendskabet til oplevelsens struktur er således af stor betydning for oplevelsesdesign, da denne viden er essentielt for at specificere kravene til det gode design. Disse krav kan på følgende måde relateres til de fire niveauer 11. I henhold til det neurofysiologiske niveau, handler oplevelsesdesign om at optimere viden om produkter, teknologier og situationer i forhold til individets biologiske grundlag, så nydelsen derved også optimeres. I henhold til det evaluerende niveau, handler oplevelsesdesign om at tilrettelægge tilbud, som udløser positive emotioner hos individet på baggrund af velbehaget. I henhold til det vanemæssige niveau, handler oplevelsesdesign om at udfordre individets eksisterende rutiner, så individet har mulighed for at skabe nye erfaringer. I henhold til det refleksive niveau, handler oplevelsesdesign om at skabe unikke begivenheder, som styrker, ændrer eller udvider individets selvforståelse og billede. Et godt oplevelsesdesign fremmes således af indsigt i oplevelsens struktur. Denne viden kan belyse den mængde af krav og forventninger, som forbrugere stiller til oplevelser. Produkter skal være sansepirrende samt emotionelt og kognitivt udfordrende. Samtidig skal de være behagelige og brugbare i forhold til individet etablerede vaner. De skal være ansporende og forventningsbrydende, men også svare til det selvbillede, som forbrugeren har. De skal kunne henvende sig til manges lyster, men være unikke for den enkelte. Det er en særlig udfordring for oplevelsesdesign, at ny erfaringsdannelse har vanens magt som modstander. Derfor er det vanskeligt at sælge forbrugeren et nyt perspektiv, også selvom produktet giver køberen noget, som vedkommende ikke vidste, han/hun altid havde ønsket sig. 11 Side 18

19 3.3 Oplevelsesdesign Oplevelsesdesign er derfor en metode til at skabe oplevelser for mennesker i alle former for medier. Tilgangen udmærker sig ved de overvejelser, som træffes i henhold til alle tre dimensioner, alle fem sanser, personlige meninger og betydninger, emotionelle situationer og kontekster, produktværdi og kultur. Oplevelsesdesign kan således i vores tilfælde bruges til at designe en hjemmeside med, hvor vi forsøger at integrere medier, sanser, emotioner og kognitioner i et oplevelsesprodukt, der tilbyder mulighed for eksempelvis underholdning, indsigt og erfaringsdannelse. Oplevelsesdesign bygger derfor videre på allerede kendte og meget udbredte designidealer og principper, som forsøges integreret i designløsninger, som skal være teknisk nyttige, brugervenlige og oplevelsesrige. I den forstand skal oplevelsesdesign opfattes som en ny fase i det industrielle designs historie, som fra 1920erne var baseret på funktionalitet, fra 1975erne på brugervenlighed og i de seneste år har oplevelsesnærhed været i centrum 12. Ved produktets funktionalitet ser vi på, om den tekniske side er i orden. Dvs. produktet skal have de rigtige funktioner i forhold til de problemer, som det skal løse - produktet skal være praktisk set i forhold til de specifikationer, som kan udledes af brugeren. Ved produktets brugervenlighed fokuseres der på interfacet mellem bruger og teknik - produktet skal være nemt at bruge, overskue, at gå til eller slippe af med. Ved produktets oplevelsesdesign koncentrerer vi os om, at produktet skal være sjovt at bruge, vi fokuserer derfor på de emotioner, som produktbrugen fremkalder - produktet skal knytte emotionelle bånd til brugeren, således der opnås sanselig eller erfaringsmæssig udbytte af brugen. En afgørende forskel mellem brugervenlighed og oplevelsesdesign er, at brugervenlighed er udarbejdet til, at vi opfatter de pågældende produkter som et redskab, som en bruger anvender for at løse bestemte opgaver. Brugervenlighed udtrykker herved en høj grad af anvendelighed i opgaveløsningen. I oplevelsesdesign opfatter vi imidlertid ikke produkter som kun redskaber, men som objekter, som brugeren har emotionelle relationer til. 12 Side 19

20 Ud fra gennemgangen af oplevelsens struktur, kan vi således definere vores kriterier for god designpraksis. Kort sagt handler oplevelsesdesign om at frembringe interessante, relevante og berigende oplevelsestilbud. Med interessant mener man, at tilbuddet præsenterer den oplevende for et uventet indtryk på det sanselige plan (det neurofysiologiske niveau) Med relevant mener man, at tilbuddet matcher den oplevendes vanemæssige disposition på det adfærdsmæssige plan (det evaluerende og det vanebaserede niveauer) Med berigende mener man, at tilbuddet fører til erfaringsudvikling på det refleksive plan. Det betyder at for et oplevelsestilbud kan være godt, skal det både være nyt (interessant) og kendt (relevant) for at kunne virke berigende. Således handler oplevelsesdesign om at udfordre eksisterende erfaringer hos brugeren. 3.4 Delkonklusion Da vi vil efterstræbe på at vores portal skal være en del af den oplevelse, det er at rejse, har det været vigtig for os at sætte os ind i grundprincipperne, om hvorledes den menneskelige organisme behandler oplevelser. Da et godt oplevelsesdesign fremmes af indsigten i oplevelsens struktur, har det været nødvendigt at gennemgå denne opbygning. Der er da flere ting, man bør være bevidst om ved udarbejdelse af en portal i dag, vi har dog valgt kun at se på det, der skaber nærhed for den enkelte bruger blandt andet ved hjælp af layout, billeder og farver. Portalen bør i henhold til det neurofysiologiske niveau, give brugeren et sanseligt indtryk af, at portalen er gennemarbejdet og uden fejl. Desuden vil vi bestræbe os på at designe siden således, at forbrugeren bliver overrasket over eksempelvis layoutet, header og farve sammensætning, dette leder naturligvis til positive impulser. På det evaluerende niveau, handler oplevelsesdesign om at tilrettelægge portalen således, at den udløser positive emotioner hos forbrugeren på baggrund af velbehaget. På det vanebaserede niveau, handler oplevelsesdesign om at udfordre individets eksisterende rutiner, så forbrugeren har mulighed for at skabe nye erfaringer. Det betyder for os, at vi Side 20

21 skal bryde forbrugerens mønster på nettet, således at det bliver rutine for ham/hende at kontrollere vores portal jævnligt. På det refleksive niveau, handler oplevelsesdesign om at skabe unikke begivenheder, som styrker, ændrer eller udvider individets selvforståelse og billede. Her er det for os vigtig at appellere til forbrugerens behov for social interaktion. Således vil det gennem portalen være muligt, at forbrugeren kan dele sine oplevelser og erfaringer med andre med samme interesse. På baggrund af indsigten i oplevelsesstrukturen, kan vi se nærmere på det design vi ønsker os. Da oplevelsesdesign bygger videre på flere designidealer og er en forudsætning deraf, er det nødvendigt at se på dem alle. Ved portalens funktionalitet ser vi på, om den teknisk side er i orden, dvs. den skal have de rigtige funktioner i forhold til de problemer, som der skal løse desuden skal portalen være praktisk set i forhold til de specifikationer, som kan udledes af brugeren. Vi har valgt at se nærmere på funktionaliteten ud fra: o Et kvalitativt interview o Forbilledanalyser Ved portalens brugervenlighed fokuseres der på interfacet og layoutet, således at produktet bliver nemt at bruge og overskueligt. Vi har valgt at se nærmere på brugervenlighed ud fra: o Teori af Jakob Nielsen o Gestaltlovene samt teori om skrifttyper Ved portalens oplevelsesnærhed koncentrerer vi os om, at portalen skal være fornøjeligt at bruge, vi fokuserer derfor på de emotioner, som brugen af portalen fremkalder portalen skal knytte emotionelle bånd til brugeren, således der opnås sanselig eller erfaringsmæssig udbytte for brugen. Vi har valgt at se nærmere på oplevelsesnærhed ud fra: o Teori om farver Side 21

22 4.0 Interview For at få et indblik i hvilke spørgsmål rejsende har vedrørende deres rejsemål, er det blevet valgt at interviewe en rejsekonsulent fra et rejsebureau. Til dette har gruppen valgt at bruge det kvalitative interview. Denne interviewform har til formål at få indsigt i interviewpersonens livsverden, ved en samtale. Samtalen adskiller sig fra en normal samtale ved at den har et klart formål og specifikke retningslinjer. Intervieweren vil under interviewet spørge ind til de forskellige emner, der skal berøres i interviewet, og vil herved få indsigt i interviewpersonens tankegang vedrørende det specifikke emne. Det kvalitative interview er et delvist åbent interview, som har en række faste spørgsmål, der dog kan ændres undervejs, alt efter hvad der bliver svaret, der er desuden mulighed for at finde på aktuelle dybdegående spørgsmål undervejs. Det vi helt præcist vil benytte os af er det semistruktueret, som er en blanding af et ustruktureret og struktureret interview. Ved et typisk semistruktureret interview vil intervieweren have en overordnet interviewplan, som følges. Det vigtige, som kommer til udtryk under denne form for interview, er at interviewholderen spørger ind til svarene, og følger op på hvert svar. Dette giver nogle afvigelser fra interviewplanen, som sætter krav til intervieweren. Det er vigtigt for intervieweren at følge godt med i svarene, så der kan stilles gode dybdegående spørgsmål, og samtidig have styr på interviewet. Interviewet vil blive styret af interviewholderen ligesom det strukturerede interview. 13 Til selve interviewplanen benyttes de fem kriterier: introduction, warmup, main session, cool-off og closing session. 14 Introduction går ud på at stille og roligt introducere sig og forklare hvem vi er og hvad vi vil med interviewet. Warmup-delen er en række spørgsmål, der ikke er helt så tunge. Main session er den del, hvor de mest interessante spørgsmål for interviewet kommer, det er her de mere alvorlige og tunge spørgsmål hører til. Cool-off er delen hvor man stiller de sidste par spørgsmål som ikke er så vigtige, så den interviewede kan køle lidt ned. Closing session går ud på at afslutte interviewet, ved fx at slukke kamera eller diktafon, og takke for interviewet og sige farvel. 13 Preece, 2002, kap Preece, 2002, kap,13.2 Side 22

23 4.1 Analyse af interviewsvar I dette afsnit opsummeres de vigtige informationer vi fik ud af vores interview med rejsekonsulenten Tünde Orban fra FDM- travels i København. Der er taget nogle kommentar for interviewet ud og derefter uddybet hvorledes vi kan bruge disse i forhold til vores portal, specielt med henblik på krav til information på sitet. Rejsekonsulenten Tünde Orban snakker om at det folk gerne vil vide eller hvad de burde vide er en interaktiv form for rejsen går til, således folk får en god basis viden om selve landet, og ligeledes om de speciale seværdigheder området har at tilbyde. Oplevelserne må man søge lidt selv efter eller ved hjælp af andre folks erfaring finde steder eller få ideer til hvordan man kan få en god oplevelse ud af sin ferie. Fejlkilder I selve databehandlingen af interviewet, er det nødvendigt at man tager forbehold for eventuelle fejlkilder, i dette tilfælde kan de være som følge: Konsulenten kan kun tale ud af egen erfaring og meninger (ingen opbakning til hendes meninger) Vi har kun et firmas meninger, ergo kan det være at oplevelsesrejser er deres mærkevarer, hvor største delen andre firmaer måske sælger charter rejser. Geografisk location kan have en betydning for hvilke informationer kunderne ønsker og hvor de rejser til. Et af problemerne med det afholdte interview er at vi ikke har nogen argumenter der kan opbakke konsulentens ord, og derved bliver vi nød til at godtage det hun siger som korrekt, for at kunne benytte det i projektet. Et andet problem er de komplikationer vi har da vi kun har data på baggrund af et firma, og derved kun information om dettes statistikker og erfaringer med salg af rejser. FDM travel beskæftiger sig hovedsagelig med salg af rejser hvor man enten selv kører eller flyver til destinationen og låner en bil og kører rundt. Dette er dog en form for oplevelsesrejsen, men det er kun en meget lille del af det, og derved har vi ingen idet om hvor meget vores interviewet person ved om andre former og arter af oplevelsesrejser og hvor stor et salg der er af disse. Side 23

24 Da hun arbejder i København er hun præget af den kultur, der ligger til grund for informations søgning og køb af rejser i hovedstadsområdet. Selve Interviewet: aldersgrupper er det nok fra 30 år og op til 50 år. Unge mennesker mellem 25 til 30 køber ofte oplevelses rejser dem der væsentligt gerne vil ha gode anderledes oplevelser er forældre generationen og hvad hedder sådan noget, par med børn, som har råd til det. Men det, jeg tror bare at, i skal nok finde ud i hvilke målgrupper i vil gå efter, fordi I kan næsten ikke tage fra 20 til 60 årige. Eller så skal i dele det op i målgrupper, på hjemmesiden. I vores interview fik vi spurgt om hvilken aldersgruppe der hyppigste købte oplevelsesrejser, hvor de selv hjemmefra organiserer hele rejsen til at være så oplevelsesrig som muligt. Den gruppe der mest gør dette er aldersgruppen fra 30 til 50 år, hvilket passer meget over ens med at folk i den alder har fået et arbejde og er begyndt at have penge mellem hænderne, og derved har penge til at tage på oplevelsesrejser. De unge fra år går mere ind for de billige rejser, men stadig med blik på at de vil have en oplevelse fra udlandet. Tünde Orban fra vores interview arbejder for FDM Travel, hvilket sælger flest store planlagte rejser til de 30 til 50 årige, hvilket vil blive aldersgruppes vi vil fokusere vores hjemmeside og rejsevalg ud fra. Ligeledes skal vi have fokus på de billige men stadig oplevelsesrige billige rejser til de årige, som ikke har mange penge mellem hænderne, men stadig vil ud og opleve verden, for de penge de har. Hvad vil folk vide, når de kommer ind og bestiller sådan en rejse? - Prisen. Hvad koster det? Prisen og hvad der kan lade sig gøre, hænger meget godt sammen. så sådan noget med sikkerheden og hvor sikkert er de forskellige steder. Bare sikkerheden, det er en af de ting der bliver spurgt allermest om lige nu. Og som regel vil folk gerne betale ekstra for tingen, hvis det er mere sikkert og det er bedre og de ved de er under ordentlige forhold. En af de vigtige informationer kunderne ved rejsebureauer er prisen på deres produkt. Kunderne vil have så billige rejser så mulig, dog stadig med hensigt på at sikkerheden skal være i orden. Dette er en af de vigtige faktorer. Kunden vil gerne have billige rejser, men stadig har de fokus på om hvorledes situationen er i landet og hvilket fly selskaber de flyver med. Kunderne har stadig fokus Side 24

25 på at de får en meget sikker rejse, og de betaler gerne lidt ekstra for at flyve med et flyselskab der kan garantere en sikker rejse. Dette er en ting vi skal have fokus på, på vores hjemmeside, så kunden bliver orienteret om hvordan sikkerheden i landet og sikkerheden med rejsen er, idet dette er noget der er meget fokus på. Ligeledes at de får en stor oplevelse ud af rejsen i forhold til prisen. det er meningen folk selv skal købe turen går til et eller andet og så læse, så de har en idé hvis de skal til En ting brochure og rejsebureauer ikke har tid til at informere eller fortælle om til kunden, eller kunden ikke gider bruge tid på, er generel information om landet. Så at lave en form for interaktive rejsen går til i en mere kompakt format, ville være en stor hjælp og interesse for at kunne sælge produktet bedre til kunderne, idet folk som regel ikke har stor viden om kulturen i et land de tager til. 5.0 Teori om layout af en webside Der findes teorier, regler og anbefalinger omhandlende design/layout af websider/websteder, som kan være med til at sikre, at brugerne får en positiv oplevelse af ens websted. Mange af disse kan uden videre overdrages til internetportaler, da en internetportal jo i bund og grund også er et websted, som bare er lidt mere avanceret på det tekniske plan. Usability-guruen Jakob Nielsen har skrevet meget om godt webdesign. Vi vil tage udgangspunkt i teorier, han beskriver i bogen Godt webdesign, i dette afsnit af rapporten Startsiden Ifølge Jakob Nielsen er det vigtigt, at et websted har en præsentabel startside. Startsiden er det første brugerne ser, når de besøger webstedet medmindre de ankommer via en underside, mere om dette senere. Da startsiden, som sagt, er det de besøgende først bliver præsenteret for, er det vigtigt, at denne indeholder informationer om hvilken hjemmeside det er, man befinder sig på. Hvis der fx er tale om et firmawebsite er det vigtigt, at firmaets navn og logo tydeligt vises på startsiden. Derudover er det vigtigt at firmaets produkt(er)/hjemmesidens funktion præsenteres således at brugerne ved, hvad de kan forvente af den hjemmeside, de netop er ankommet til. Især for førstegangsbesøgende er det vigtigt, at startsiden præsenterer webstedets funktioner, så de hurtigt og let kan komme i gang med at bruge webstedet. En startside som indeholder forkerte eller Side 25

26 vildledende oplysninger, fx i form af iøjnefaldende reklamer for produkter, som ikke er relaterede til hjemmesiden, kan være med til at forvirre de besøgende, og måske endda forårsage at de forlader webstedet og forsøger at finde de søgte oplysninger andetsteds. For som Jakob Nielsen meget rammende beskriver det, så er webben det ultimative miljø for kundemagt. Den, der klikker med musen, kommer til at bestemme alting. Det er så let at gå et andet sted hen, da alle konkurrenter i verden kun er et museklik væk. 15 Når man ser på den rutinerede bruger, her menes brugeren som har besøgt webstedet i forvejen, i stedet for førstegangsbrugeren, har startsiden yderligere den funktion at guide brugeren videre rundt på webstedet. Denne funktion har startsiden selvfølgelig også overfor førstegangsbrugeren, men ikke som det allerførste. Afhængigt af webstedets natur, kan startsiden med fordel indeholde genveje til funktioner, som det forventes at brugerne ofte vil anvende. Dette kunne fx gøre sig gældende på et websted for et flyselskab, som i startsiden tilbyder de besøgende at booke billetter. Men ikke nok med at startsiden skal give let adgang til indholdet via links, der bør også være en søgefunktion, således at brugerne kan søge efter det, de søger, uden at skulle klikke gennem en masse links. Som tidligere nævnt er det vigtigt, at startsiden præsenterer firmaets navn og logo for den besøgende. Den optimale placering af navn/logo, er i øverste venstre hjørne af startsiden, i hvert fald på sider på et sprog som læses fra venstre mod hjørne, og der bør være et hyperlink tilbage til startsiden. Logoet/navnet bør have samme placering på undersider, som det har på startsiden og det skal, som sagt, helst fungere som et hyperlink tilbage til startsiden, så brugerne på den måde har let ved at finde tilbage til udgangspunktet. Dette er også med til at sikre at brugere, der kommer til webstedet direkte til en underside, har en chance for at finde ud af hvilket websted de befinder sig på. Undersiderne skal altså ligesom startsiden præsentere brugeren for, hvilket websted vedkommende er havnet på. Men i modsætning til startsiden skal undersiderne ikke indeholde den beskrivelse af webstedet, som blev beskrevet som en vigtig del af startsiden. På samme måde skal undersiderne heller ikke give det overblik over webstedet, som startsiden giver. Undersiderne skal derimod fokusere mere på at præsenter et givent indhold. Der skal dog gøres visse overvejelser. Afhængig af hvor kendt webstedet er, kan det være nødvendigt med en kort beskrivelse af webstedet på undersiderne også. 15 Jakob Nielsen, s. 15, l Side 26

27 5.1.2 Navigation og struktur Når det kommer til navigation på et websted, er der også visse ting, man bør have in mente. Jakob Nielsen opstiller tre spørgsmål som navigationssystemet på et websted skal besvare for brugeren 16 : Hvor er jeg? Hvor har jeg været? Hvor kan jeg gå hen? Hvis disse spørgsmål besvares, gøres brugen af webstedet nemmere for brugeren. Det første spørgsmål kan besvares ved, at den aktuelle underside tydeligt markeres i menustrukturen. Derudover bør undersiderne tydeligt markeres med meningsfyldte overskrifter. Det andet spørgsmål kan besvares ved, at man sikrer sig, at links på webstedet skifter farve eller på anden måde udseende, når brugeren har besøgt den side, linket henviser til. Her er webstedet afhængigt af brugerens browsers historikfunktion. Det tredje og sidste spørgsmål er knapt så simpelt som de to foregående. Det er ikke muligt at lave en særlig teknisk løsning som svar på dette spørgsmål. Brugeren kan finde ud af, hvor det er muligt at fortsætte hen ved at se på de links, der eksisterer på webstedet. Det er altså vigtigt at links og menustruktur er tydeligt markeret for brugeren. Hvad angår selve strukturen af et websted, er der ligeledes ting man bør være opmærksom på. Der er forskellige måder at strukturere websteder på afhængig af hvilket indhold man vil tilbyde. Overordnet er der to forskellige måder. Hierarkisk struktur og tabelstruktur. 17 Tabelstrukturen går ud på, at indholdet sorteres efter nogle specifikke overskrifter. Jakob Nielsen giver et eksempel med et OL-websted, som tilbød at brugerne kunne sortere indholdet efter enten sportsgren, placering osv. Denne form for struktur kan dog give problemer, da den ofte vil resultere i en vis uoverskuelighed pga. de begrænsede sorteringsmuligheder. Den hierarkiske struktur går ud på, at et website inddeles i forskellige niveauer. 18 Et eksempel kan være et firmawebsted som er delt ind i få hovedkategorier, en kunne fx være Produktinformation. Hver af disse hovedkategorier vil så være inddelt i underkategorier, fx forskellige produktfamilier. På næste niveau kan man så fx have en inddeling af de enkelte produkter. Man kan så fortsætte og forestille sig, at der kan være endnu flere niveauer herunder. Selve startsiden siges at være det første niveau, herefter kommer så den første inddeling (med fx Produktinformation ) som er det andet niveau, og sådan fortsætter niveauerne opad i numrene og nedad i hierarkiet. 16 Jakob Nielsen, s Jakob Nielsen, s Jakob Nielsen, s. 206 Side 27

28 Jakob Nielsen nævner, at det vil være fornuftigt at give brugerne en fornuftig oversigt over valgmulighederne på de forskellige niveauer. Det kan altså være en god ide at vise brugeren fx hvilke andre produkter, der findes informationer om. Jakob Nielsen skelner mellem bredde- og dybdefremhævende navigationsstruktur. Den dybdefremhævende struktur sigter mod at præsentere brugeren for genveje til meget af det, der ellers er tilgængeligt på webstedet, men som måske ikke er specielt relevant for den aktuelle side. Den dybdefremhævende struktur går ud på at give brugeren indtryk af, hvor i hierarkiet vedkommende befinder sig. Den breddefremhævende struktur er især nyttig for brugere, som kommer til webstedet uden om startsiden, altså gennem en underside, da de har bedre mulighed for at få et indtryk af, hvad der ellers er at finde på det websted, de er havnet på. Når man arbejder med tekstindhold til en webside, er der visse ting der er anderledes end når det drejer sig om tekst til fx et ugeblad. Mennesker har sværere ved at læse på en skærm. Det går langsommere og er mere ubehageligt. 19 Derfor er det vigtigt, at man er særligt opmærksom på at ens tekster ikke bliver for lange og indviklede Struktur og opsætning af tekst Når folk læser tekster på nettet går det op til 25 % langsommere, end når der læses fra trykt materiale og folk er mere tilbøjelige til at skimme teksten frem for at læse det hele grundigt igennem. 20 Derfor bør man holde sine tekster til nettet væsentligt kortere end man ville have gjort, hvis det var tekster beregnet til tryk. At folk er tilbøjelige til at skimme teksten er ikke noget, der kan laves om på, derfor bliver man nødt til at optimere sine tekster til dette. Dette indebærer fx at teksterne ikke må indeholde for lange og kompakte afsnit og at der skal være mange underoverskrifter, som skal give mening i forhold til indholdet, frem for at være smarte. Andre ting, som kan gavne er anvendelse af punktlister, dette er med til at bryde en ellers ensformig tekst. Ligesom det er vigtigt ikke at have for lange tekstafsnit, er det også vigtigt ikke at have for lange sider. En lang artikel kan således med fordel deles op på flere undersider. Lange sider, som kræver at brugerne skal scrolle meget, kan give indtryk af, at siden er uoverskuelig. På grund af tendensen til at skimme teksten, er det også vigtigt at man anvender den omvendte pyramides princip. Dette går ud på, at teksten skal starte med en kort konklusion, så brugerne får et hurtigt indtryk af hvad siden indeholder. På den måde undgår man, at brugerne går glip af vigtig information, da mange brugere ikke skimmer alle dele af teksten lige grundigt. 19 Jakob Nielsen, s Jakob Nielsen, s. 110 Side 28

29 Som tidligere nævnt er det vigtigt at have meningsfyldte overskrifter. Hvor man i en trykt artikel har mulighed for at være lidt mere fri når det kommer til valg af overskrift, gælder der på nettet om at være så præcis som muligt. Dette skyldes, at der på nettet vil være mulighed for at overskrifterne vises alene, altså uden det relaterede indhold. Dette vil fx være tilfældet i en liste, som henviser til en artikel. Derudover har overskrifterne større brydning på en webside, end i en trykt artikel. Dette skyldes at det, afhængigt af brugernes skærmopløsning, er begrænset hvor meget af siden, der vises ad gangen. Tekstens læselighed er en anden vigtig faktor. Det er vigtigt, at brugerne har let ved at læse teksterne på et websted. Det optimale er sort tekst på hvid baggrund, her opnås en stor kontrast mellem tekstfarve og baggrundsfarve, og det er med til at sikre at teksten er letlæselig. Derudover er det vigtigt at huske at undgå at have for spraglede baggrundsmønstre, hvis der overhovedet skal være et. Størrelsen af skrifttypen er også vigtigt, man skal passe på, at man ikke gør skriften så lille at den bliver svær at læse for folk. Skrifttypen er også vigtig. En type uden fødder (sans-serif) er bedst til mindre tekst på skærm, da det tilgængelige antal pixels går det sværere at præsentere typer med fødder (serif) Til slut HOME RUN Jakob Nielsen går meget op i, at et websteds layout/design bør være så simpelt som muligt. Dette kan fx ses ved, at han lægger meget vægt på at alt skal fremstå tydeligt som muligt. For at holde brugerne på ens websted er det vigtigt, at brugerne let skal kunne finde ud af, hvor de befinder sig, og at de hurtigt skal kunne finde ud af, hvad de kan få at vide. Jakob Nielsen opsummerer sine pointer i forkortelsen HOME RUN 22 som står for Højkvalitetsindhold Ofte opdateret Minimal downloadtid Enkel brug Relevant for brugernes behov Unikt for onlinemediet Netcentreret virksomhedskultur 21 Jakob Nielsen, s Jakob Nielsen, s Side 29

30 HOME-delen af forkortelsen er med til at sikre, at ens websted har chancer for at blive populært. RUN-delen sikrer det, Jakob Nielsen kalder et superwebsted. Det indebærer, at indholdet ud over at være af høj kvalitet, også skal være 100 % relevant for brugerne. Præsentationen af indholdet kan med fordel være unik, dette indebærer at man skal udnytte internettets muligheder for mere overskuelige præsentationer, set i forhold til den fysiske verden. N et i RUN har størst relevans for virksomheders websteder, og går ud på at hele virksomheden skal inddrages i internettets verden. Da dette som sagt primært er et punkt, som er relevant for virksomheder, vil vi ikke gå i dybden med at forklare det. 5.2 Gestaltlovene I forbindelse med udarbejdelsen af rejseportalens design, er det vigtigt at få fremhævet de vigtigste elementer ud af de mange, som portalen vil komme til at bestå af. Gestaltlovene kommer med forslag til, hvorledes elementer kan fremhæves og hvordan der kan skabes sammenhæng mellem forskellige elementer. Disse love er skrevet ud fra perceptionspsykologien, der beskæftiger sig med, hvordan mennesket oplever og tillægger forholdene mellem de forskellige elementer en betydning. Ved at bruge gestaltlovene kan vi sørge for at design og funktionalitet arbejder som en helhed og giver brugeren et hurtigt overblik over rejseportalens indhold. Der er flere forskellige gestaltlove, men vi har valgt at tage udgangspunkt i nærheds-, ligheds- samt lukkethedsloven, idet de er meget anvendelige til opbygning af skærmbilleder. Nærhedsloven Loven om nærhed siger at mennesket vil opfatte elementer, der er placeret nær hinanden, som samhørende, i modsætning til dem, der ikke er anbragt nær hinanden. Informationer der hører sammen, skal altså anbringes tæt på hinanden. Et eksempel på dette kan være et billede og en billedtekst. For at vise at billedteksten hører til billedet, skal billedteksten være placeret tæt på det billede, det refererer til. Som et andet eksempel kan tages Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Figur 1 Nærhedsloven Ifølge nærhedsloven vil mennesket ikke se figur 1 som seks prikker, men som tre grupper af prikker, som det er illustreret med ring omkring. Den første gruppe med tre prikker, den anden med to prikker og den sidste gruppe med en enkelt prik. Side 30

31 Lighedsloven For lighedsloven gælder, at elementer der ligner hinanden opfattes som samhørende. Lighedsloven dækker fx farve, form, størrelse og typografi. Mennesket vil ikke læse Figur 2 som en tilfældig opstilling af henholdsvis krydser og prikker eller som kolonner med skiftevis kryds og prik. Figuren vil opleves som vandrette rækker af prikker og Figur 2 Lighedsloven vandrette rækker af krydser. I henhold til layout, betyder det, at elementer som fx menuer, ikoner, der har den samme betydning, også bør være ens i udseende. Lukkethedsloven Lukkethedsloven siger, at elementer, der er lukket sammen/står i samme ramme, opfattes som sammenhørige, dvs. selvom elementernes former er forskellige, så vil mennesket gruppere elementerne efter rammerne. Lukkethed kan skabes ved hjælp af en ramme omkring elementerne, som det ses på Figur 3 eller en tynd streg. I dette tilfælde vil mennesket se de fire prikker fordelt i tre grupper; de to første prikker ses som sammenhørende pga. rammen omkring dem, mens de to sidste Figur 3 Lukkethedsloven bliver opfattet som individuelle. Lukkethedsloven kan være med til at skabe overblik over de forskellige elementer, og hvor de hver især hører til. Menupunkter vil fx opfattes som sammenhørende, fordi de anbringes sammen i en ramme. Dog skal man også være påpasselig med at elementer, der ikke hører sammen, ikke placeres inden for den samme ramme Brugervenlighed i praksis, s Af Katja Rose og Nina Sørensen Side 31

32 6.0 Farver Farver er nogle af de vigtigste kommunikative virkemidler vi har, og rummer mange potentialer i relation til repræsentation af information. For at kunne personliggøre en hjemmeside er det derfor vigtigt at vide, hvordan de forskellige farver påvirker mennesker og hvilke sindstilstande de får folk i. Det er derfor nødvendigt at undersøge opfattelser af de forskellige farvers symbolik og æstetik 24 Til at begynde med har vi de tre basisfarver rød, blå og gul, der er de eneste farver der ikke kan frembringes ved at blande andre farver. Ud fra basisfarverne og de to akromatiske (farveløse) farver, sort og hvid, kan man blande sig til alle andre farver (i teorien). De tre basisfarver er helt isoleret fra hinanden, hvilket gør, at de er lette at se forskel på. Dette gør at de er gode at bruge som signalfarver, som f. eks til trafiklys, advarselsskilte og reklamer. Renheden af basisfarverne gør desuden at de bliver symbol for højere status og værdighed, som konge-blå og ferrari-rød. Basisfarverne Basisfarverne har hver især deres egne egenskaber som vi her vil beskrive kort. Gul, der er den lyseste farve i farvespektret, er en farve som er hverken varm eller kold. Den symboliserer glæde, blidhed, solskin og energi. Dog har den gule farve også en dobbelt symbolik idet gul ligeledes er falskhedens farve. Som følge af at gul er den mest følsomme af farverne, bliver den let tilsmudset af de andre farver. Den blå farve er den mørkeste af basisfarverne. Blå symboliserer ro, afslappethed, stabilitet, kvalitet men bliver også forbundet med tristhed. Blå er en farve, der er behagelig og afslappende at se på om end den er kold og kontrolleret. Rød er den varmeste og mest intense af farverne. Den symboliserer kærlighed, varme og spænding, men er ligeledes udtryk for raseri og advarsel. Da rød er en meget intens farve, bliver den meget let dominerende i forhold til andre farver. De akromatiske farvers egenskaber er som følgende: Sort symboliserer død, depression og ondskab. Det er en god farve til at fremhæve detaljer og kan virke elegant og stilren. Hvid symboliserer det modsatte af sort, nemlig fred, uskyld, godhed og renhed. Hvis man blander de to akromatiske farver 24 Billedes formsprog. Af Lise Gotfredsen Side 32

33 får man en tredje farve, nemlig grå. Den grå farve udstråler kedsomhed og tristhed, og er ifølge Goethe visdommens farve. Hvis man blander to af de tre basisfarver (også kaldet primærfarverne), får man de sekundære farver som er grøn, orange og violet. Grøn symboliserer håb, fornyelse, friskhed, ungdom, umodenhed og misundelse. Grøn er desuden en beroligende og harmoniserende farve, der frembringer selvkontrol. Orange er et symbol på ild, varme, glæde, sol og livskraft. Orange er en energisk og dynamisk farve. Den sidste sekundære farve opnås ved at blande rød og blå, hvorved man får violet. I kraft af at violet er en blanding af en kold og en varm farve, kan denne farve både virke kold og varm alt efter, hvilken farve den ligger i nærheden af 25. Violet udstråler uro, nervøsitet, mystik, fantasi, spiritualisme og uvejr. Opfattelsen af farver kan dog variere i forhold til kultur, især er opfattelsen af farver i fjernøsten væsentlig anderledes fra den vestlige verden. Et eksempel på dette er farverne hvid og rød. I den vestlige kulturkreds bliver hvid brugt ved bl.a. bryllupper, mens selv samme farve symboliserer begravelse i Indien og sorg i Kina. I det sidstnævnte land er rød glædens farve, mens den i vesten som nævnt bl.a. forbindes med kærlighed, fare, opmærksom etc. 26 Farvekontraster For bedre at kunne sammensætte farver er det vigtigt at vide, hvilke farver der passer sammen og hvordan de reagerer med hinanden. For at systematisere de mangfoldige virkninger farverne kan udtrykke, kan man bruge de syv farvekontraster. 1. Kulde/varme-kontrasten er den kontrast, der opstår, når man lader en kold farve stå overfor en varm farve. Den stærkeste af disse kontraster er den mellem rødorange og blågrøn, da det er den varmeste farve mod den koldeste. De kolde farver har en rolig påvirkning på mennesket og benyttes oftest som baggrundsfarver. De varme farver er bedre til at skabe opmærksomhed og til at fremhæve noget bestemt. Sat op imod hinanden kan varme og kolde farver, (komplementær harmoni) være en god kontrast, men ved at vælge farver, som har meget forskellige bølgelængder, vil det menneskelige øje hele tiden skulle fokusere på begge farver samtidigt. Det kan derfor være en kontrast, der vil blive trættende at se på i længere tid ad gangen Side 33

34 Figur 4 Kolde og varme farver 2. Komplementærkontrasten er de farver, der ligger overfor hinanden i farvecirklen. Disse farver vil fremhæve hinanden og derved blive mere intense. Den stærkeste komplementære kontrast dannes mellem rødviolet og gulgrøn. Ved at benytte dette på en hjemmeside, kan man således fremhæve noget bestemt eller vigtigt frem for noget andet. Figur 5 Komplementærkontrasten 3. Lys og mørkekontrasten vises tydeligst mellem violet og gul, da de er henholdsvis den mørkeste og den lyseste af farverne. Men den største kontrast forekommer dog mellem sort og hvid. Kontrastforholdet mellem lyse og mørke farver kan blive anvendt for at tiltrække opmærksom til de elementer, der er gengivet i lysere farver. Figur 6 Lys og mørkekontrasten 4. Simultankontrasten får man ved at placere en neutral grå på en primær- eller sekundærfarve, da vil den grå farve få karakter af farvens komplementærfarve. Neutral grå på rødt, vil derfor se grønlig ud. Simultankontrasten kan få farver til at ændre karakter. Rødorange på grøn vil se mere rød ud fordi den grønne kalder rødt frem. Samtidig vil den grønne se mere blågrøn ud, da den rødorange kalder blågrønt. Simultankontraster gør billeder meget levende - fordi farverne bliver meget aktive. Side 34

35 Figur 7 Simultankontrast 5. Kvantitetskontrast er farvernes evne til at lyse op i et billede. Hver farve har forskellige lyshedsværdier. Goethe har målt lysværdierne på gul, orange, rød, violet, blå og grøn. For at opnå harmoni skal den dominerende farve udgøre et mindre areal. Hvis vi tager primærfarverne gul, rød og blå, skal forholdet mellem lysværdierne for hver farve være: 3:5:8 (det gyldne snits tal) 27, for at skabe den største harmoni. Når de 3 farver er sat sammen på denne måde overholder de komplementærloven. Figur 8 Kvantitetskontrast 6. Kvalitetskontrasten er kontrasten mellem en ren farve og farvens lysere eller mørkere valør. Dette får man ved at blande den rene farve med enten hvid eller sort. Figur 9 Kvalitetskontrasten 7. Dybdekontrast, her vil de kolde farve træde tilbage i billedet og de varme farver vil træde frem. 28 Figur 10 Dybdekontrast Side 35

36 6.1 Additiv farveopfattelse Når man arbejder med farver, skal man ikke kun se på hvilke farver der passer sammen, men også på hvordan mennesket opfatter dem. Dette blev bl.a. undersøgt af Johan Wolfgang von Goethe, som videreudviklede en farveteori oprindeligt udviklet af Newton, således at den også omhandlede additiv farveopfattelse. Goethe kom frem til, at den menneskelige hjerne tillægger farverne egenskaber, alt efter dens viden og erfaringer om farverne. Han undersøgte hvorledes mennesket blev påvirket af forskellige farver. 29 Opfattelsen af den menneskelige påvirkning af farver er således veldokumenteret og afprøvet. Som tidligere nævnt kan opfattelsen variere i forhold til kultur, og hvor specielt opfattelsen af farver i fjernøsten er væsentligt anderledes fra den vestlige verden. Hvordan farverne kan påvirke brugernes sindsstemning, kommer til at præge vort endelige farvevalg. Her er det vigtigt at have for øje, at farverne hænger sammen og skaber en harmonisk helhed. 30 Men samtidig vil der være et begrænset udvalg af farver, idet vi skal finde de farversammensætninger, der appellerer til en bred målgruppe. Tre farver er altid et godt udgangspunkt, men man skal være påpasselig med hvilke farver eller hvilke farvekontraster, man vælger at anvende. Med en farvekombination af fx blå, lilla og skrigende gul, vil der være en betydelig risiko for, at det hele løber løbsk og de kontrastrige farver vil mere forvirre brugerne, end de ville gavne. De kontrastrige farver er bedre egnet til at skabe opmærksomhed om bestemte elementer. 31 Ved at anvende farverne på den rette måde kan den rigtige stemning blive udtrykket. Når farverne skal vælges, skal man finde de farver, der fx signalerer rejser. En rejse til syden forbindes tit med sol og varme og for at symbolisere dette tema, vil man intuitiv anvende de varme farver som gul og orange. Hvis der i stedet bliver anvendt kolde farver som mørkeblå, ville brugerne sandsynligvis ikke få den samme indlevelse og begejstring af at læse om en rejse til syden. Vi skal altså finde de farver, der udover at hænge sammen også appellerer til en bred målgruppe og samtidig viser kvalitet og indlevelse Stram op på dine websider, s Stram op på dine websider, s. 151 Side 36

37 7.0 Udviklingsmetoder Udviklingen af et system er som regel en kompliceret proces, derfor er det vigtigt på forhånd at have en fremgangsmåde for selve udviklingsprocessen. Så før vi går i gang med udviklingsarbejdet med rejseportalen, skal vi have set på hvilken udviklingsstrategi, vi vil benytte i forbindelse med processen. Tilrettelæggelsen af en udviklingsproces kaldes en udviklingsmodel. En udviklingsmodel kan ifølge Marie Christensen og Louise H. Fischer defineres på følgende måde: En udviklingsmetode indeholder en række retningslinjer og anbefalinger for arbejdet med udførelsen af et digitalt produkt. 32 I tiden før de formaliserede udviklingsmetoders fremkomst, blev der næsten aldrig brugt grafiske hjælpemidler til systembeskrivelserne, der i stedet bestod af omfattende dokumenter, hvor der i ren tekst var detaljerede beskrivelser af systemet. Dette havde den ulempe, at det ofte hændte at dokumenterne blev fejlfortolket af de i udviklingsprojektet implicerede personer, det være sig brugere, kunder eller udviklere. Som følge af de forskellige fortolkninger, kunne det føre problemer med sig i form af at de involverede blev i tvivl om, hvad det var, systemet egentlig skulle kunne og i værste fald blev systemet dårligt struktureret og dermed ikke som ønsket. Endvidere involverede metoderne ikke iterationer, men udviklingsprocessen havde en sekventiel tilgang med fastlåste kravspecifikationer, hvor de forskellige faser en efter en blev godkendt, før man gik videre til den næste i forløbet. I modsætning til i dag, hvor brugerne spiller en aktiv rolle i forbindelse med systemudviklingen, var brugerkontakten dengang ringe og bar præg af envejskommunikation. 33 Siden hen er der kommet mange udviklingsmetoder, der beskriver hvorledes man bedst muligt kan tilrettelægge en udviklingsproces af et produkt i forskellige udviklingssituationer. Med et udviklingsprojekt som vores, vil det være oplagt at arbejde sig frem til en løsning samt inddrage potentielle brugere for at afprøve rejseportalen. Her vil systemudviklingsstrategien prototyping være velegnet, idet den giver muligheden for en mere udforskende tilgang end der er ved traditionelle udviklingsmetoder som for eksempel vandfaldsmodellen. 32 Christensen & Fischer, 2003, s s. 5 Side 37

38 7.1 Prototyping Prototyping er en faseopdelt udviklingsmetode, der bygger på iteration og brug af prototyper som grundlæggende princip. I udviklingsprocessen udføres de forskellige trin, der er henholdsvis analyse, design, implementering og test, iterativt. Disse faser kan overlappe hinanden i et større eller mindre omfang. Prototypen udvikles gradvist og afprøves for at blive forbedret, derfor er der ikke nogen fastlåste krav. I de tidligere iterationer producerer man typisk ikke hele systemet men kun dele af det og først i det sidste gennemløb laves en fuld version af systemet. Som udgangspunkt identificeres der brugerbehov på det påtænkte system på både det designmæssige og indholdsmæssige plan. Disse behov bliver analyseret og deraf opstiller man en kravspecifikation over de funktioner, man ønsker, skal indgå i systemet. Ud fra de overordnede krav kan man nu begynde at lave et abstrakt udmøntning af kravene. Dette sker ved at man går videre til næste fase og designer skitsen af produktet. Prototypen bliver herefter udarbejdet efter den færdige skitse. Genstandsområdet, der er den egenskab, man gerne vil have belyst med prototypen, bliver evalueret i form af fx testpersoner. Hvis testpersonerne i afprøvningen ikke er tilfredse med produktets egenskaber i forhold til de opstillede mål eller oplever problemer, gennemgår prototypen en iteration, hvor man forsøger at forbedre genstandsområdet. Efterfølgende bliver prototypen afprøvet igen. Dette forløb fortsætter indtil brugerne ikke oplever problemer med systemet. I prototyping metoden er der stort fokus på validering, idet design og implementering foregår ved konsultering af brugere. Fordelen er at de alle bliver inddraget i systemudviklingen, og hvor deres meninger og reaktioner løbende bliver medtaget, som følge på at få forbedret systemet og ændret de uhensigtsmæssige, besværlige eller manglende funktionaliteter. Ved at alle parterne inddrages løbende i processen, undgås eventuelle misforståelser mellem udviklere og brugerne. En af hovedfordelene ved prototyping er, at der under udformningen af systemet, bedre kan tages hensyn til ændring i krav, som følge af at der i starten af procesforløbet ikke er nogen fastlåst kravspecifikation. Prototyping søger netop at overkomme nogle af de førnævnte problemer ved at den iterative proces af analyse, design og implementering gentages, indtil prototypen har de egenskaber, der ønskes. Derved høster man flere erfaringer og risikoen for at lave et forkert system mindskes. 34 I forbindelse med vores projekt, vil vi foretage to iterationer. Af studiemæssigt hensyn vil den første være en ikke-kørende prototype i form af en skitse af rejseportalen med et overordnet indhold. Vi 34 og Christensen & Fischer, s Side 38

39 vil starte ud med, at foretage en analyse med henblik på, at få oplysninger om, hvad det er brugerne gerne ser, skal være på en interaktiv rejseportal. De to rejseportaler Turengaartil.dk og At-rejse-er-at-leve.dk vil virke som en inspirationskilde på det både det indholdsmæssige og designmæssige plan. Et interview med en rejsekonsulent medvirker endvidere i dataindsamlingen sammen med diverse teorier om farver, portaler og personliggørelse samt Jakob Nielsens layout teori. Analyseaktiviteten skal bunde ud i, at vi får ideer og et overblik over, hvordan portalens layout skal være, dens overordnede indhold og hvilke muligheder brugere skal have. Med disse oplysninger, kan vi i designfasen udvikle den første prototype af systemet. Da vi primært har fokuseret på nærhed vil den første prototype derfor blive udarbejdet i Photoshop, således vi får et visuelt skitse af portalen. For at få layouten, header og farvevalget testet, vil vi afholde vi et fokusgruppeinterview for at få brugernes syn på systemet. Med den feedback vi får fra brugertesten af den første prototype, kan vi analysere os efterfølgende frem til det indhold og de funktioner, der skal medtages i anden iteration. I modsætning til den første prototype, bliver den næste en funktionelt en. 8.0 Fokusgruppeteori Fokusgruppe er en metode, der kan bruges hvis man skal have indsamlet informationer fra brugere til et projekt der er kørende. Denne metode bliver som regel brugt på sidelinjen, for at kunne justere et produkt hen til hvordan brugerne vil have det, frem for hvordan udviklerne vil have det. Fokusgruppen bliver derfor brugt som et led til at give feedback på produktet og en interaktion der er konstruktiv. Ligeledes er det en god idé evt. at bruge den samme fokusgruppe senere i projektet, og bruge samme spørgsmål således det er lettere og hurtigere at få feedback på ens problemer. I det følgende vil vi beskrive teorien bag fokusgruppe mere specifikt, og senere hen komme ind på hvordan og hvorledes, man eventuelt kan lave en fokusgruppe ud fra vores eget projekt 35. Formål Hvad er formålet med mødet og hvad vil man opnå med undersøgelsen? Før man kan udarbejde de rigtige spørgsmål til interviewet, er det nødvendigt at vide hvad man præcist vil opnå. Dette gøres ved at sætte sig ned i gruppen og klargøre det egentlige formål med undersøgelsen. Når dette er 35 Halkier, Bente. Fokusgrupper Side 39

40 gjort kan det være en fordel at spørge sig selv hvorfor vil vi vide det?, da svaret ofte leder til en endnu bedre formulering af formålet. Spørgsmålene Et fokusgruppeinterview bør afvikles indenfor et par timer, da koncentrationen hos voksne mennesker ofte svækkes efter længere tid. Dette sætter således en naturlig begrænsning på mængden af spørgsmål, da der skal være afsat ca. 15 min til hvert spørgsmål. Desuden er det en god ide at starte med et par opvarmningsspørgsmål, som alle kan snakke med om, da det åbner diskussionen. Derefter stiller man de mere specifikke spørgsmål, som gerne skulle give den fornødne feedback. Deltagere Et af de vigtigste punkter ved at lave en fokusgruppe, er de personer man trækker ind til interviewet, og her skal man være meget kritisk med personvalget. Der er to metoder til at finde mennesker, hvoraf den ene er at kontakte ens yderste personer af ens sociale netværk, og bede dem finde personer til ens fokusgruppe. Dette kan gøres ved man har nogle screening-spørgsmål man giver ens personer i de yderste dele af netværket, og derved lade dem finde personer til ens interview. Den anden metode er at ringe eller sætte forskellige sedler op på udsøgte steder, for at finde tilfældige personer. Dette gøres igen ved hjælp af nogle screenings-spørgsmål for at være sikker på at denne person følger ens kriterier for hvilken slags person man vil have i ens fokusgruppe. Hvilke søgekriterier kan man opstille? Her er det alt fra både køn, over personlige holdninger, til uddannelse der kan ændre sig alt efter hvilke ting der kan have en påvirkning på hvordan personer tænker generelt. F.eks. hvis ens emne er fodbold, kan det være klogt kun at have mænd, da man i fleste tilfælde ved at mænd interesserer sig for dette. Hvis gruppen ikke på forhånd kender hinanden, vil de have et samlet emne og interesse at snakke om, og får derved lettere ved at komme i gang med en diskussion eller lignende, som man kan bruge til noget. Det vigtige ved ens udvælgelse er at vide, at fokusgruppens produktion af viden afhænger af den sociale interaktion. Med denne viden betyder det, at ens gruppe hverken må blive helt homogen eller heterogen. Homogen da det kan skabe for lidt interaktion, og heterogen da det kan skabe for meget unødig interaktion. Side 40

41 Et af de større spørgsmål man skal stille sig selv med hensyn til ens fokusgruppe er, om gruppen skal være segmenteret eller den skal være sammensat. Skal man i nogle grupper vælge at fastholde en af de faktorer man har valgt, da man skulle finde sine personer til fokusgruppen, som f.eks. køn, sociale-status, alder eller arbejde og så videre, eller om man vil blande en gruppe helt med hensyn til disse faktorer, skal man have i baghovedet at det er gruppens interaktion med hinanden der skaber det data man skal bruge. En anden faktor der spiller ind på ens fokusgruppe er personernes alder, sociale baggrund og uddannelse. Dette kan medføre at en person i gruppen ikke føler sig tryg ved at sige noget, da vedkommendes sociale baggrund eller alder er meget forskellige fra de andre i gruppens. Folk i gruppen skal helst føle, at deres erfaringsgrundlag er lige så stort som de andre i gruppen, så personerne føler de har noget at sige, således at de kan indgå i nogle interaktioner. Det samme gælder for grupper, hvor man har folk af forskellige status eller roller (eksempelvis på en arbejdsplads hvor man har de lavere stillede og en chef), dette kan give en presset eller utryg stemning, der kan gøre interaktionen meget akavet og skal, hvis det kan lade sig gøre, undgås. Det er vigtigt at vide om ens deltagere i gruppen på forhånd kender hinanden eller ikke gør. Dette kan have en stor indflydelse på interaktion i gruppen, både negativt og positivt. Hvis man ikke kender personerne kan man blive bange for, at man får noget uventet tilbage i hovedet, man ikke kan svare på og derved føle sig dum. Hvorimod hvis man kender personen, kender man en del til vedkommendes reaktioner og respons på mange områder, hvilket gør det lettere at starte en samtale og holde den kørende. Så der er stor diskussion om det er bedst at have personer der ikke kender hinanden eller kender hinanden, idet resultatet ændrer sig meget drastisk alt efter hvilket man vælger. Antal deltagere Når man snakker om hvor mange deltagere skal bruge med hensyn til ens fokusgruppe, skal man både tænke på hvor mange folk per gruppe man vil have, og om man opretter flere grupper. Desuden er det nødvendigt at argumentere for hvor store grupperne skal være, dette kan gøres ud fra, at en mindre gruppe specielt egner sig til sensitive og følsomme emner, da det således bliver et mere personlige og private interview. Store fokusgrupper bruges som regel til, at få et større perspektiv på et emne. Side 41

42 Valg af location Hvor man vælger at afholde sine fokusgruppe-møder henne, kan have en indflydelse på interaktionen mellem de deltagende. Som regel vælger man, at afholde dette et sted hvor man har mulighed for at optage på video og/eller optage lyd, således at man bagefter kan studere kropssproget på ens deltagere. Dette sted er som regel et neutralt institutionelt sted, hvilke f.eks. kan være et universitet, hvor der er faciliteter til at optage deltagerne. Dog kan man i nogle tilfælde vælge at afholde ens fokusgruppe-møder privat ved en af de deltagende, dog kan dette i nogle tilfælde forhindre optagelse af video. Hvor man afholder fokusgruppe-mødet, skal man bestemme ud fra projektets kontekst. Hvis det f.eks. omhandler spisevaner eller madlavning og lignende, kan det være en mulighed at afholde det privat, idet omgivelser kan give større anledning til samtale om emnet. Hvor et universitet kan virke meget køligt og kedeligt, idet at det ikke er et emnerelateret location. Dog kan man med fordel vælge en location man er emnerelateret, for at det fremkommer mere naturligt for deltagerne at snakke om og diskutere emnet. Interviewets struktur Der er mange ting at tage stilling til, når man skal have sit fokusgruppe-interview struktureret. For det første skal man have valgt hvilket niveau af moderering og strukturering man skal køre efter. Man skal først tage stilling til, hvor mange personer der skal indgå i fokusgruppen, hvem der skal fungere som moderator, hvem der skal være obsevatør og hvem der skal være hjælper. Hvis det er en mindre gruppe man skal interviewe, er det klogt ikke at have mange mennesker med, måske kun to personer, under ens interview, idet flere personer kan overvælde ens deltagere. Et af de store valg man skal tage, er hvor stor involveringen af ens moderator skal være. Dette har ligeledes indflydelse på hvor struktureret ens fokusgruppe-interview skal være. Jo mere struktur man vil have på ens interview, jo mere involvering kræver det af moderatoren. Jo flere spørgsmål og jo mere specifikke spørgsmål man har, jo mere struktureret bliver ens interview. Man taler om tre modeller for hvorledes man kan strukturere et interview. En løs model med få og brede åbningsspørgsmål. En stram model med mange specifikke spørgsmål og måske endda en øvelse. Og sidst tragtmodellen hvor man vælger at starte meget åbent og slutter mere struktureret af. Side 42

43 Den løse model egner sig godt til projekter, hvor man skal bruge interviewet til eksplorativ dataproduktion eller forstudie til et survey, individuelle interviews eller observation. Dog er nogle af ulemperne ved dette, at det er meget svært at bruge som sammenligning med andre grupper, idet grupperne kan være kørt i to vidt forskellige retninger. Den stramme model egner sig bedst til projekter, hvor man kun vil kigge på indholdet af diskussioner i gruppen, frem for udviklingen af interaktionen mellem deltagerne. Den stramme model kræver mere strukturering og moderator-involvering, men kan derved også bruges hvis man vil have mange forskellige synspunkter ud, hvis man f.eks. arbejder med store grupper. Da det som sagt kræver en stor strukturering, kræver det ligeledes også man har en stor viden, idet man som regel vil stille meget specifikke spørgsmål i søgen om specifikke svar. Dog er dette også ulempen ved denne form for strukturering, at man ikke får deltagerens synspunkt på emnet, idet han ikke får lov til at snakke frit, og derved også gør det svært at skaffe sig ny viden. Tragtmodellen bliver derfor oftere brugt, idet de to former komplimenterer hinandens gode og dårlige sider. Man kan ved brug af denne metode derved starte meget åbent, og derved kan man få fat i deltagernes perspektiver om emnet, og stadig se på interaktionen mellem de forskellige medlemmer, samt stadig gøre det muligt at få belyst nogle af ens specifikke spørgsmål man søger efter. Tolkning af resultaterne Efter endt interview, er det vigtigt at få nedskrevet hvordan forløbet er foregået. Først og fremmest således, at man selv kan huske hvad der blev sagt og gjort. Dermed er man også efterfølgende i stand til at lave en tilfredsstillende analyse af interviewet. Derudover er det vigtig, at beskrivelsen stemmer overens med hvad der reelt foregik, så andre har mulighed for at se kritisk på selve udførelsen af fokusgruppeinterviewet. Ved selve analysen er det her vigtigt, at man lægger særligt mærke til holdninger og tilbøjeligheder under mødet. Alt efter typen af fokusgruppeinterview, skelnes der mellem vigtigheden af de forskellige elementer. I et fokusgruppeinterview afholdt på eksempelvis en arbejdsplads, vil det have betydning for hvordan tingene bliver sagt og hvordan stemningen er. I et tilfælde hvor man som udvikler har brug for input, er selve atmosfæren måske knap så vigtig. Her kan der være tale om, at det for udvikleren er langt vigtigere at få en masse ideer diskuteret igennem, der evt. senere kan bruges i designprocessen. Når ovenstående trin er bearbejdet, og resultatet af fokusgruppeinterviewet analyseret og skrevet ned, er det efterfølgende Side 43

44 muligt at bruge resultaterne i praksis. Resultatet kan sammenlignes og kombineres med informationer som er opnået gennem anden analyse og teori. 9.0 Forbilledanalyse Med forbilledanalysen vil vi opnå en erfaring i hvordan en portal kan opbygges. Vi vil se på andre rejseportaler og vurdere dem ud fra en række parametre. De parametre vi har valgte at vurdere portalerne ud fra er: 1. Hvilke informationer tilbyder portalerne? 2. Hvordan formidler portalerne de tilgængelige informationer? 3. Tilbyder portalerne personliggørelse? Og i hvilken grad? 4. Hvordan kan portalernes farveskemaer forventes at påvirke brugerne? Disse parametre er bestemt ud fra teorierne om farver, layout af et websted og om portaler, som findes i afsnit 6.0, 5.0 og 2.0. Derudover tages der selvfølgelig højde for at der er tale om en rejseportal. 9.1 At rejse er at leve At rejse er at leve er udarbejdet af en privatperson, og webstedets indhold, kan derfor tænkes at være udtryk for en enkeltpersons holdning. Vi ser ikke dette som et problem, da vi ikke fokuserer på at vurdere det specifikke indhold. Startsiden på At rejse er at leve 36 indeholder ikke, som det anbefales, en detaljeret beskrivelse af sitets funktion. Startsiden indeholder ganske vist en masse stikord, som måske nok vil give nogle brugere en ide om at webstedet omhandler rejser, men samtidig optræder der også stikord som baggrund, nyheder og artikler. Disse er placeret midt på forsiden, og optager meget plads uden egentlig at have en fornuftig funktion. De fungerer fx ikke som links. Startsiden indeholder ydermere en række bokse i højre side. Startsiden er altså ikke med til at hjælpe brugerne i gang med deres brug af sitet på den mest optimale måde. Dette kan i værste fald være årsag til at de besøgende forlader webstedet for at søge informationer andetsteds. At rejse er at leve er bygget op omkring en række sektioner som kan tilgås gennem en menu i venstre side. Blandt sektionerne kan fx nævnes Noget om Lande, Rejser & Booking og Vejrudsigter. Sitets layout bibeholdes når man går ind på en undersektion, men hvis man følger et 36 at-rejse-er-at-leve.dk Side 44

45 internt link fra en undersektion, hvis man fx vælger et bestemt land under Noget om Lande, ændres layoutet således at den venstre menu pludselig ikke længere er tilgængelig 37. Det kan undre, at hovedmenuen ikke skal være tilgængelig på undersider, det kan virke forvirrende og generende. Fra undersiderne, som ikke indeholder hovedmenuen er der et link tilbage til forsiden, der er imidlertid ikke et link tilbage til den foregående side, fx Noget om Lande. Det vil altså sige at brugere som kommer til webstedet gennem fx et lands underside, ikke har direkte mulighed for at finde informationer om andre lande. Dette kræver en tur gennem startsiden. Ydermere har de besøgende ingen chance for at se, hvor i webstedets struktur de befinder sig, man er tilbøjelig til at tro, at man befinder sig på en direkte underside til startsiden, hvilket jo ikke er tilfældet. De to sektioner Noget om Lande og Rejsebeskrivelser er tilsyneladende helt ens hvad angår indhold, det er endnu en ting som kan virke forvirrende for de besøgende. Generelt er der mange sammenfald af links og informationer på de forskellige undersider, og dette kombineret med den manglende indikation af de forskellige siders placering i strukturen, kan være med til at det kan være svært at finde ud af, hvorvidt man allerede har besøgt en bestemt underside. Webstedet benytter primært farver fra den varme side af spektret. Det være sig rød, orange osv. samt den neutrale gul. De brugte farver ligger alle tæt på hinanden i farvespektret, og dette kan være med til at give et lidt ensformigt indtryk af webstedet. Samtidig er der, som nævnt, primært tale om varme farver, som kan være med til at give de besøgende et rart/hyggeligt indtryk af webstedet. Man kan dog forestille sig at det vil virke forkert for den besøgende hvis vedkommende sidder og læser om fx en skiferie, som finder sted på en kold destination, på en side som primært er bygget om af varme farver. Nogle mere neutrale farver ville måske have været en bedre ide, når man vælger det samme design til samtlige undersider. At rejse er at leve giver ikke brugerne mulighed for at oprette deres egen profil. Webstedet har dog en sektion kaldet Forum-Læserbreve, her er det muligt at stille spørgsmål og komme med tips og forslag til rejser/ferier. Der er dog ikke tale om et rigtigt forum, da der ikke er nogen mulighed for at besøgende kan oprette en brugerprofil. Det er faktisk slet ikke muligt at skrive et indlæg direkte på sitet, i stedet skal man sende en til webmasteren, hvorefter ens indlæg vil blive lagt på sitet. Hvis andre besøgende ønsker at besvare et indlæg skal de ligeledes sende en . Dette 37 Se fx at-rejse-er-at-leve.dk/danmark.htm Side 45

46 giver nogle problemer, da man er afhængig af en anden person, når man vil have sit spørgsmål igennem og det er en kraftig begrænsning af personliggørelsesmulighederne. At rejse er at leve bygger primært på link til eksterne sites som indeholder informationer om givne rejsedestinationer. Sitet indeholder dog enkelte informationer om nogle destinationer. Der findes mange døde links rundt omkring på sitet, endnu en ting som er med til at irritere brugen af sitet. Det kan næsten virke som om sitet ikke opdateres mere, men på den anden side er der dugfriske indlæg i forummet. Det er ikke muligt at booke rejser gennem sitet, der henvises til eksterne rejse-/flyselskaber, og man har heller ikke mulighed for fx at vælge destination på At rejse er at leve-sitet. Der er visse problemer med At rejse er at leve, i hvert fald hvis man kigger på webstedet med Jakob Nielsens briller. Der er ting som er med til at forringe brugervenligheden, og dermed ting som potentielt kan skræmme brugerne væk. Farvevalget kunne have været overvejet en ekstra gang, men det er dog ikke noget der er helt hen i vejret. De manglende muligheder for personliggørelse, kan bruges til at argumentere for, at dette websted måske ikke er det bedste til en forbilledanalyse, men vi har valgt at tage det med, da det var dette websted, der gav os den første ide til projektets udformning. Med hensyn til gestaltlovene klarer At rejse er at leve sig ganske godt. Der er ganske fine markeringer af hvilke elementer der hører sammen, jf. gestaltlovene, afsnit 5.2. Dette ses fx på de bokse der er til højre på forsiden. De er alle markeret med en tydelig ramme og en baggrundsfarve forskellig fra selve sidens baggrund. 9.2 Turen Går Til Turen Går Til 38 er en rejseportal udarbejdet af JP/Politikens Hus A/S, som også udgiver rejsehåndbogsserien af samme navn. Når man besøger webstedet første gang får man vist en boks som svæver over selve webstedets startside. Denne boks informerer om, hvorfor webstedet er blevet til og giver i korte træk en introduktion til webstedets grundlæggende muligheder/funktioner. Ideen med kun at vise boksen 38 turengaartil.dk Side 46

47 ved brugernes første besøg, er god da det jo primært er førstegangsbesøgende der har brug for disse informationer. På den måde spares startsidens plads til andet, måske mere relevant, indhold. Metoden med boksen kan dog have den ulempe at flere brugere på den samme computer, ikke alle får præsentationen af webstedet. Når informationsboksen er lukket præges startsiden af et reklamebanner øverst. Dette banner har ikke samme brede som selve webstedet, og det kombineret med en placering allerøverst, uden at være integreret i designet, gør at det tiltrækker unødig meget opmærksomhed væk fra selve webstedet. Reklamerne er rejserelaterede, så det er ikke sådan at brugerne hyldes ud af deres rejsestemning, men banneret er alligevel med til at distrahere unødigt. Hele den øverste del af startsiden (under reklamen) udgøres af et banner med sidens navn og logo, dette banner fungerer også som link tilbage til startsiden, og findes på alle undersider. Startsiden indeholder en tydelig søgefunktion, som er med til at hjælpe besøgende med at finde det, de søger så hurtigt som muligt. Derudover indeholder startsiden, i venstre side en menu, som giver adgang til en lang række undersider. Udover denne menu er der også en menu i toppen af startsiden, denne menu indeholder kun tre punkter, og det må formodes at det er disse tre punkter udviklerne forventer at flest besøgende vil anvende. Set ud fra dette synspunkt er placeringen af denne menu glimrende, da den er noget af det første brugerne ser. Begge disse menuer er at finde på samtlige undersider. Startsiden indeholder også en række af nyeste artikler. Enkelte af disse er markeret med hvilken kategori de tilhører, men de fleste er bare angivet med overskrift, og en kort introduktion til indholdet. Dette kan være forvirrende, da det ikke umiddelbart er til at gennemskue, hvad for en type artikel man vil bliver ført videre til. Disse artikler brydes af en boks, som giver mulighed for at sammenligne priser for rejser. I denne boks er det muligt at angive afrejsested, destination osv. Afhængigt af brugernes skærmopløsning kan det være nødvendigt, at de scroller lidt ned for at se denne funktion, dette kan evt. udgøre et problem, i hvert fald hvis det forventes at dette vil være en meget brugt funktion. Menuen i venstre side udvider sig, hvis man klikker på et menupunkt med undersider. Er dette tilfældet, markeres hovedmenupunktet, så det tydeligt står ud fra mængden. Hvis et menupunkt ikke indeholder undersider, er der dog ingen form for markering af at det er valgt. Her må brugerne i stedet ty til overskriften på siden og se om de kan finde noget matchende i menuen. I den øverste menu markeres den aktive sektion, således at brugerne på den måde har mulighed for at finde ud af, Side 47

48 hvor på webstedet de befinder sig. En bedre markering af den aktuelle position i den venstre menu, ville have været at foretrække. Med hensyn til portalens farveskema, så er der generelt anvendt neutrale farver. Selve indholdet står med sort tekst på hvid baggrund. Menuen i venstre side, samt rammerne på diverse bokse, er forskellige nuancer af sandfarve. Rundt om banneret er der brugt en mørkerød farve. Rød er traditionelt en farve som bruges til at fange folks opmærksomhed eller at advare. Den røde farve er også baggrund for topmenuen, som indeholder de tre punkter, og igen set ud fra den synsvinkel at disse er de vigtigste kan det være fornuftigt at fremhæve dem med rød baggrund. Det lidt neutrale farveskema kan muligvis få webstedet til at fremstå en anelse kedeligt, men på den anden side undgås det at de anvendte farver henvender sig mest mod en given destination. Turen Går Til tillader de besøgende at oprette en brugerprofil, hvori man kan angive sin foretrukne rejsedestination, sit rejsebudget m.m. Man har også mulighed for at få tilsendt rejsetilbud om sine foretrukne destinationer. Turen Går Til indeholder en sektion kaldet Rejseviden. Den indeholder informationer om rejsedestinationer rundt om i verden, alt sammen skrevet af Turen Går Tils redaktion. De tilgængelige informationer inkluderer bl.a. korte rejsefakta, længere beskrivelser samt info om vejr og klima. Udover det indhold som er genereret af sitets skabere, indeholder Turen Går Til også en sektion kaldet "Læser til læser. I denne sektion har brugerne mulighed for at offentliggøre deres egne rejsedagbøger og billeder. Sitet indeholder også en sektion kaldet Rejsefortællinger, her har brugerne mulighed for at offentliggøre længere artikler om rejser. I modsætning til rejsedagbøger, som kan indtastes direkte på sitet, skal rejsefortællinger sendes med , hvorefter de bedste udvælges og lægges på sitet. Udover de forskellige muligheder der er for at dele sine rejseerfaringer med andre tilbyder Turen Går Til også et debatforum som indeholder en række forskellige kategorier, som fx Storbyferie, Sol og Strand og Grej og pakning. Forummet giver brugerne mulighed for at stille specifikke spørgsmål, som andre bruger så kan svare på. Forummet giver også endnu en mulighed for at brugerne kan dele rejseerfaringer. Turen Går Til indeholder også en nyhedssektion, hvor man kan læse diverse rejserelaterede nyheder skrevet af sitets redaktion, på den måde kan brugerne holde sig opdaterede på rejsefronten. Side 48

49 Ud over at give brugerne mulighed for at finde informationer om rejser og relaterede emner, tilbyder Turen Går Til også at man kan sammenligne priser på rejser. Det foregår på den måde at man vælger afrejsested, destination, samt dato for afrejse og hjemkomst, herefter lister systemet en række mulige tilbud. Det er ikke muligt at købe rejser direkte gennem Turen Går Til, men via prissammenligningen, linkes der til de forskellige rejse-/flyselskabers online bookingsystemer. Den brugerprofil man opretter på Turen Går Til giver adgang til hele sitet. Man skal altså kun oprette en profil. Når man er logget ind, forbliver man logget ind, når man bevæger sig rundt på sitet. Man kan altså fx skrive en historie i Læser til læser og umiddelbart derefter gå direkte ind i forummet og skrive et indlæg. Turen Går Til er en ægte rejseportal. Den opfylder de fleste krav til en portal. Der er visse punkter med hensyn til personliggørelse, der ikke er aktuelle på Turen Går Til, blandt andet er indholdet det samme uanset om man er logget ind eller ej. Når man er logget ind får nogle muligheder for at interagere med sitet, som man ikke har, når man ikke er logget ind. Men selvom den ikke opfylder alle kravene kan den stadig kaldes en portal. Kravene er vejledende, og man må i det enkelte tilfælde vurdere, hvorvidt nogle af kravene bør droppes. På en portal som Turen Går Til vil det måske ikke være hensigtsmæssigt at skjule noget af indholdet for ikke-registrerede brugere, da det muligvis vil skræmme folk væk hvis de skal til at oprette en bruger, bare for at få informationer om en given destination. Der er enkelte problemer med hensyn til layoutet, nogle af dem kan være generende for brugerne, det er dog svært at sige hvorvidt de kan genere i en sådan grad, at de kan få brugerne til at forlade webstedet. På farvesiden er det hele stille og roligt. Dette har sine fordele, men også enkelte ulemper. Gestaltlovene (jf. afsnit 5.2) er på Turen Går Til overholdt i nogen grad. Der er en del bokse som markerer sammenhængende indhold. Der er dog også enkelte problemer. En af boksene indeholder fx både et reklame-banner og links til artikler på Turen Går Til. Placeringen af reklamen, ved siden af de forholdsvis mindre artikellinks, gør at der er risiko for at artiklerne opfattes som reklamer af brugerne. Side 49

50 9.3 Opsummering Hvilke informationer tilbyder portalerne? Hvordan formidler portalerne de tilgængelige informationer? Tilbyder portalerne personliggørelse? Og i hvilken grad? Hvordan kan portalernes farveskemaer forventes at påvirke brugerne? Hvordan er brugervenligheden Oplevelsesdesign At rejse er at leve Kortfattede informationer om destinationer. Bygger primært på links til eksterne websteder. Forum indeholder besøgendes kommentarer/spørgsmål. Al information tilgås gennem menuen, ingen mulighed for at søge efter bestemt indhold Ikke personliggørelse i væsentlig grad. Forum giver mulighed for at stille spørgsmål, dog kun gennem Primært brug af varme farver, uanset indhold. Giver de besøgende en rar, varm følelse. Der er ikke de store gestaltmæssige problemer. Der er problemer med sider som indeholder samme info (dobbeltgængere). Døde links forringer brugervenligheden. Manglende personliggørelse i forum Der er ikke gjort noget særligt for at brugen af webstedet skal være en oplevelse. Det ses bl.a. i den næsten ikke-eksisterende personliggørelse. Turen Går Til Indeholder informationer om destinationer skrevet af redaktionen. Rejsedagbøger og rejsefortællinger skrevet af brugere Informationer kan tilgås gennem menuen. Derudover tilbydes en søgefunktion Ja. Der er mulighed for oprettelse af brugerprofil, og deraf følgende muligheder for at tilføje eget indhold og deltage i debatterne i forummet. Neutrale farver, som ikke giver en speciel følelse af varme eller kulde. De neutrale farver stjæler ikke billedet fra indholdet. Problemer i forhold til gestaltlovene. Ting som ikke bør høre sammen er placeret i umiddelbar nærhed af hinanden. Det at der er mulighed for at oprette brugerprofiler, og dermed interagere med portalen er med til at gøre brugen af portalen til en oplevelse. Side 50

51 10.0 Kravspecifikation Vi har valgt at vores første prototype primært skal fokusere på opbygning/layout, samt valg af farver, og altså ikke selve indholdet. Derfor vil kravspecifikationen til denne første prototype også være bygget op om disse parametre. Kravene i kravspecifikationen er opstillet på baggrund af dels det udførte interview, dels på baggrund af de undersøgte teorier, og dels på baggrund af de udførte forbilledanalyser. Internetportalens opbygning skal være overskueligt og lettilgængeligt for brugerne o Der skal ikke distribueres for mange informationer på for lidt plads, da dette kan gøre siden uoverskuelig o Der skal være hurtig adgang til de forskellige sektioner på portalen o Brugerne skal have let ved at tilgå de funktioner som er relaterede til deres profil, og disse skal være tydeligt adskilte fra resten af portalens funktioner o Startsiden skal give nye førstegangsbesøgende et hurtigt overblik over hvad portalen indeholder. o Brugerne skal let kunne fornemme hvor på portalen de befinder (dvs. hvor i portalens hierarki), og de skal let kunne få indtryk af hvad de ellers kan finde på portalen o Portalen skal anvende en gennemgående opsætning, således at alle undersider anvender det samme layout/den samme opsætning, så brugerne på den måde føler sig hjemme på portalen Side 51

52 Internetportalens farveskema skal være tiltalende for brugerne o Der skal anvendes dynamiske farver, som skal være behagelige for brugerne, både på et funktionelt og på et emotionelt plan o Farvesammensætningerne bør virke harmoniske, igen for at sikre at brugerne får en behagelig oplevelse o Farveskemaet skal kunne ændres, når en bruger vælger sin primære interesse. Dette betyder altså at standardfarveskemaet erstattes af et farveskema som passer bedre til netop den form for rejse, en bruger foretrækker. Dette er forhåbentligt med til at få brugerne til at føle sig hjemme, når de anvender portalen o Startsidens farver skal være neutrale/anonyme, således at de ikke henleder tankerne på et bestemt rejsemål. Dette skal sikre at brugerne ikke får et forkert indtryk af portalens indhold. Retningslinjerne & design Efter at have gennemgået disse teorier, kan vi skabe os en idé om, hvordan vi kan opbygge vores portal. Vi har kunnet konkludere, at der gælder nogle bestemte love omkring opbygningen af en hjemmeside. Blandt andet gælder der andre retningslinjer for skærmtekst end for tekst på print. Ydermere er der regler for, hvordan det menneskelige øje ser og opfatter samhørighed, hvilket giver os ideer, om hvordan man skal og ikke skal placere sine forskellige elementer på en hjemmeside. Vi tager disse retningslinjer med os videre i designfasen. Side 52

53 11.0 Første prototype Til højre ses en skitse af layoutet/opbygningen af den første prototype. Skitsen viser startsiden. Øverst er siden domineret af en header, som indeholder et logo samt portalens navn. Logoet vil være placeret i venstre side af headeren. I umiddelbar forlængelse af logoet vil portalens navn stå. Dette er valgt, fordi det øverste venstre hjørne, ifølge Jakob Nielsen jf. afsnit 5.0, er det sted på en webside som flest brugere ser først. Det er derfor et godt sted at præsentere webstedets navn og logo. Placeringen af navnet tæt på logoet er desuden fuldt ud i tråd med gestaltlovene, som beskrevet i afsnit 5.2, der bl.a. siger at ting som hører sammen skal placeres tæt på hinanden navnet og logoet er tæt relaterede til hinanden. Figur 11 - Skitse af første prototype - startsiden En anden ting, som Jakob Nielsen tillægger stor vigtighed, er at logoet og navnet fungerer som link tilbage til forsiden. Til venstre vil hovedmenuen være placeret. Denne vil indeholde generelle menupunkter, som vil være tilgængelige fra alle sider. En del af hovedmenuen vil skifte alt efter hvilken underside man befinder sig på. Den del af menuen, som indeholder generelle links, vil altid være at finde i hovedmenuen. Dette er valgt for at hjælpe med at give de besøgende et overblik over webstedets indhold. Denne form for menu er med til at give brugerne en fornemmelse af webstedets bredde, hvilket er nyttigt for brugere, som kommer ind på webstedet via en underside. De to dele af hovedmenuen, delen med generelle links og delen med specifikke links, vil være adskilte, fx vha. forskellig baggrundsfarve, således at det er let for brugerne at finde ud af, hvilke dele af menuen der er den ene og hvilken der er den anden. De links, som er relaterede til hinanden vil altså være opstillet på en måde, som får dem til at høre sammen. Hovedmenuen vil altså nærmest fremstå som to menuer i en. Dette er valgt på baggrund af gestaltlovene. Ud over menuen, som er breddefremhævende, vil portalen også anvende brødkrummestruktur (jf. Jakob Nielsen, afsnit 5.0), Side 53

54 som er dybdefremhævende og med til at give brugerne en ide om, hvor i webstedets hierarki de befinder sig. Grunden til at vi har valgt at fokusere på både dybde- og breddefremhævende struktur, er at vores projekt går ud på at lave en personliggjort portal. Jakob Nielsen har argumenter for og imod begge former, men vi har vurderet at en kombination vil være det bedste i vores tilfælde. Personliggørelsen gør, at brugerne har mulighed for at vælge, hvilket indhold de vil præsenteres for, når de besøger webstedet. Det er altså ikke sikkert at alle brugerne, når de har oprettet en profil, ser det samme indhold, og derfor er det nyttigt, at de får en fornemmelse af både webstedets bredde og dets dybde. På den måde har de mulighed for let at finde informationer om emner, som ikke ligger indenfor deres hovedinteresseområde. Det mest dominerende på siden er selvfølgelig indholdsområdet. Her vil alt indholdet på den aktuelle side være at finde. Når brugerne befinder sig på startsiden, og ikke er logget ind, vil der øverst i indholdsdelen være en særlig boks, som giver en kort introduktion til webstedet, hvad ideen med det er, hvordan det bruges osv. Denne boks vil kun være synlig på startsiden, og som nævnt, kun hvis den besøgende ikke er logget ind. Dette er valgt for at give nye besøgende en hurtig introduktion til webstedet. Når en bruger er logget ind, må det formodes at vedkommende ved, hvad webstedet drejer sig om, og der er derfor ikke nogen grund til at belemre dem med informationsboksen. Øverst i indholdsdelen, umiddelbart under headeren, er den såkaldte profilmenu placeret. Denne menu giver brugere, der er logget ind, adgang til diverse funktioner der er relaterede til deres brugerprofil. Placeringen af profilmenuen umiddelbart under headeren, som jo er noget af det første brugerne ser, er også med til at fremhæve denne menu. Dette er en fordel, da denne menu er vigtig for brugerene, da den, som sagt, indeholder de forskellige profilrelaterede links. På den måde adskilles profilfunktionerne fra selve portalens navigationsstruktur, og dette er forhåbentlig med til at undgå forvirring. Hvis brugerne ikke er logget ind, er profilmenuen stadig synlig, den indeholder dog ikke alle profillinks ne. I stedet indeholder den en kort besked, som fortæller at der er udvidede muligheder, hvis der oprettes en profil. På den måde kan brugere, som ikke har oprettet en bruger let få gjort det. Profilmenuen er synlig på alle sider, og det er således også let at få oprettet en bruger, hvis man kommer ind på webstedet via en underside. Adskillelsen af profilmenuen og hovedmenuen er valgt på baggrund af gestaltlovene. De elementer, som omhandler det samme er placeret, så de hænger sammen, og samtidig er de adskilt fra de elementer som de ikke umiddelbart er relaterede til. Side 54

55 Figur 12 - Skitse af profilmenuen, som den vil se ud for brugere der ikke er logget ind Figur 13 - Skitse af profilmenuen, som den vil se ud for brugere som er logget ind En underside er bygget op stort set som forsiden. Den eneste forskel, ud over indholdet selvfølgelig, er at informationsboksen, der fortæller kort om webstedet, ikke er at finde på undersiderne. Dette er valgt, da vi formoder at folk, der kommer til webstedet via en underside må have en fornemmelse for, hvad webstedet drejer sig om, da de sandsynligvis har fulgt et forklarende link, eller har udført en søgning som har bragt dem til undersiden. Som beskrevet tidligere vil den del af hovedmenuen, som ikke indeholder generelle links, ændres efter hvilken underside brugeren befinder sig på. Figur 14 - Skitse af den første prototype - en underside Farvevalg Alle undersider vil anvende det samme layout, men farvesammensætningen vil være forskellige alt efter på hvilken side, brugeren befinder sig på. Rejseportalens sidehoved vil være dækket af et billede. Dette billede vil ligeledes ændre sig, alt efter hvorhenne på portalen man befinder sig. Billedet skal forsøge at vise det tema, brugeren er ved at læse om. Hovedmenuen vil have en farve, der skaber associationer til temaet, og hovedmenuens undermenu vil have en lysere nuance af den til hovedmenuen anvendte farve. Til rejseportalens forside vil vi hovedsageligt gøre brug af neutrale farver 39, for ikke at lede tankerne hen på en bestemt destination. Dette har vi valgt som følge af resultaterne fra forbilledanalysen (se afsnit 9.0) Derfor er der på headeren/sidehovedet som baggrund blevet anvendt et gråhvidt billede af en skyet himmel, og 39 Neutrale farver: grå, beige og brun, Side 55

56 hovedmenuen er holdt i beige/sandfarve med grundlag i de neutrale farver. Vi har valgt ikke at lade hele siden være i gråtoner, da der kan være risiko for at forsiden vil fremstå kedeligt og trist dette ville være i modstrid med det vi med farvesammensætningen gerne vil opnå. For ikke at forfalde til det grå, har vi valgt at holde indholdsområdet i en ren hvid farve. Som følge af lys- og mørkekontrasten vil den hvide farve forekomme skarpere end de neddæmpede neutrale farver, der er blevet anvendt på hovedmenuen og sidehovedet. På venstre side af sidehovedet er vores logo i form af et fly, der flyver omkring Jorden, præsenteret i farverne hvid, blå og grøn. Overskriften på headeren er i en mørkeblå farve, der matcher logoens farver. Da disse farver ligger lige op ad hinanden i farveskemaet, vil det fremstå afslappet og skabe rolighed. Jævnfør de akromatiske farvers egenskaber er profilmenuen holdt i en sort farve for at adskille og synliggøre den blandt de neutrale omgivelser. Endvidere har velkomstboksen fået varme farver Figur 15 Prototype 1 - forside for at skabe opmærksomhed omkring elementet, dette er i tråd med farveteorien, jævnfør kulde- /varmekontrasten, der siger at varme farver er bedre til at skabe opmærksomhed og til at fremhæve noget bestemt. Bjergbestigning Figur 16 Prototype 1 - bjergbestigning Til temaet bjergbestigning har vi gjort brug af den violette farve. Efter farveteoriens afsnit om den violette farve, har vi vurderet den til at være velegnet til at kunne symbolisere bjergbestigning overalt på kloden fra de varme til de kolde egne, hvor det er muligt at bestige bjerge. Først og fremmest fordi den ifølge farveteorien er en farve, der både kan virke kold og varm. Så brugere vil føle at det også er muligt at komme på bjergbestigning under varmere himmelstrøg, fx Spanien end de traditionelle kolde lande. Til at adskille Side 56

57 hovedmenuen og underhovedmenuen er der brugt to forskellige nuancer af violet. Til sidehovedet har vi benyttet os af et billede med grå-violette bjerge. Vi har bevidst valgt et billede hvor man foruden bjergerne kan se den blå himmel. Dette skyldtes at violet kan udstråle uro og nervøsitet, og her kan blå virke som en modsætning, fordi den vil virke afslappende og fremme koncentrationen (se bilag 2, farveskema). For at brugerne skal have en så behagelig oplevelse som muligt, skal blå skabe harmoni og dæmpe den violette udstråling. Dykning Til dykning har vi taget udgangspunkt i havets farve, blå. Hele sidehovedet er fyldt ud med et billede af en dykker omgivet af lyseblåt vand, for at give brugeren indtryk af selv at kunne være der. Hovedmenuen har fået farven turkis/blågrøn. Grunden til der også er kommet en snert af grøn i den blå farve, er for at associere til plantelivet. Med afsæt i de to farvers symbolik og måden de påvirker på, jævnfør skemaet over farvernes betydning - bilag 2, skulle resultatet gerne være, at denne side fremstår kølig, men samtidig forfriskende ( som efter en tur i vandet). Figur 17 Prototype 1 - dykning Safari Figur 18 Prototype 1 - safari I modsætning til dykning, skal safari være karakteriseret ved varme og lyse farver. Vi har valgt at benytte os af de særdeles oplagte farver gul og orange, som jf. farveteorien, afsnit 6.0, kendetegner sol og varme. Derfor har hovedmenuen og dens undermenu fået orange og gule farver, der er tilpas stærke nok til at de ikke virker forstyrrende i forhold til resten af siden, og samtidig virker aktiverende og lader brugeren blive opfyldt af en følelse af sol, varme og glæde. Endvidere er billedet af en løve, der bliver oplyst af sollyset med til at forstærke indtrykket af at der er tale om temaet safari. Side 57

58 12.0 Afvikling af første fokusgruppeinterview Det første fokusgruppeinterview er tilrettelagt således, at det vi primært undersøger, er hvorledes tema/header og farvesammensætning af portalen, påvirker deltagerne på et personligt niveau. Til dette formål bliver prototype 1 40, som er udarbejdet i Photoshop, fremvist og gennemgået for deltagerne. Da vores fokusgruppeinterview har til formål at spørge ind til vores deltagere, om deres personlige mening på et farvepsykologisk niveau, har vi derved sat nogle spørgsmål op til deltagerne. Disse spørgsmål er lavet på baggrund af vores teori om oplevelsens struktur(afsnit 3.2, side 17) og kan ses i bilag 7. Fra vores teori om fokusgrupper(afsnit 8, side 39), har vi valgt at bruge den stramme model. Grunden til vi har valgt at bruge den stramme model frem for en af de to andre nævnte, er at vi vil frem til nogle konkrete svar på nogle specifikke spørgsmål, hvor den stramme model egner sig bedst. Selve afviklingen af interviewet foregik hjemme i Michaels stue, hvor tre personer dannede vores fokusgruppe. De tre personer er alle mindre bekendte af gruppen, aldersmæssig ligger de alle i begyndelsen af vores målgruppe, desuden består gruppen af begge køn, desuden er der en moderator og en skribent tilstede, som henholdsvis ordstyrer og sekretær. Vi valgte at dele interviewet op i to dele, hvor først hovedsiden præsenteres og diskuteres, derefter holder vi en lille pause, efterfulgt af gennemgang af undersiderne og diskussion herom. Fejlkilder Der er desværre nogle fejlkilder i vores fokusgruppe som man skal være opmærksom på. Vores deltagere er alle mere eller mindre bekendte. To af deltagerne kendte hinanden og en var ukendt med hensyn til de to andre. Aldersgruppen i vores målgruppe er år, vores deltagere er omkring 25 år. Vores deltagere havde lidt en tendens til at følge videre på andres udmeldinger. 40 Se bilag prototype 1(bilag ) Side 58

59 Der er mange diskussioner om hvorvidt ens deltagere i en fokusgruppe må være bekendte, eller om skal være ukendte personer man tager ind. Ligeledes også hvad der giver de bedste resultater. Dog skriver Bente Halkier, at i et fokusgruppeinterview er det bedst, at bruge ubekendte personer, idet deres svar ikke er baseret på forholdet mellem deltagere imellem og personer der afholder interviewet. Der er her en komplikation mellem vores fokusgruppeinterview og vores teori, der skal tages hensyn til i vores resultatbehandling. Der er hyppig tendens i en gruppe til at støtte sig op af andre, ved at følge op på deres meninger og udtalelser. Dette er kun et problem i form af, at man ikke får mange vinkler på ens problemstilling i form af de spørgsmål man har sat op. Da to af vores deltagere i forvejen kendte hinanden, kan man derfor stille spørgsmål ved, om den sidste person har følt sig tryg i samvær med de andre, hvilket kunne have haft indflydelse på om han turde, eller haft lyst til at sige sin ærlige mening. Ligeledes omvendt hvis de to foregående bekendte ikke har følt sig trygge, ikke har sagt deres ærlige mening, idet de ikke har haft lysten i selskabet. Alderen på vores deltagere ligger i den laveste ende af vores målgruppe, det er derfor dem der præger portalen, problemet består således i, at det ældre publikum kan have andre synspunkter og vi derfor ikke modtager den nødvendige feedback, som kunne være med til at stille portalen mod et modent publikum. Resultater Her opsummerer vi de højest prioriterede idéer og forslag, vi fik via det første fokusgruppeinterview, hvor det primære formål var at få respons på farvevalg, layout og header på siderne og desuden på de valgte temaer. Vores deltagere var alle af den opfattelse, at vores forside er kedeligt medhensyn til farvevalget, idet de syntes farverne er for neutrale. Desuden syntes de ikke om sidens header, det gråtonet billede af skyer passer ikke ind. En af deltager udbryder Det ser ud som om man skal til et koldt land og en anden Da jeg så den første gang, tænkte jeg et eller andet fra vejrudsigten. Layoutet passer meget godt er alle enige om, dog noget firkantet, men meget upåtrængende. Dog er der for meget tekst på siden, og dette skulle nok erstattes af flere billeder af feriesteder med en lille brød Side 59

60 tekst, der linker videre til en side der giver information om dette, frem for at fylde sitet med for meget tekst, da det kan få siderne til, at virke som de er bygget op i punkt layout. Jeg synes lidt den gule kasse sprænger i øjnene, den skulle være en anden farve hvorimod en anden siger Den gule boks er ganske fin og fremhæver sit budskab. Alle test personer er enige om at menuen er meget simpelt og meget nem at læse, ligeledes er det godt at den markerer hvorledes man er på siden. De efterfølgende undersider er deltagerne enige om er langt bedre, specielt dykning og safari hænger farverne rigtig godt sammen med header og layout. Specielt Safari-siden rammer temaet rigtig godt er alle enige om, farver, layout og header smelter næsten sammen og det virker meget overbevisende. Dykning rammer også temaet nogenlunde, dog skal headeren ændres lidt, da den ikke udtrykker dykning klart nok. Deltagerne er enige om, at bjergbestigning ikke rigtig fænger, en af deltagernes kommentar lyder Jeg tænker ikke på bjergbestigning, men på havet. En anden udtrykker Der burde være nogle mennesker der klatre på billedet, den pointe bakker de andre deltagere op om Opsamling 13.1 Forbedringer På baggrund af det afholdte fokusgruppeinterview er der blevet omtalt flere ting, som man kan argumenteres for om skal ændres eller ej. En ting som alle deltagere var enige om, var at vores forside var kedelig og ikke var fangende. Dette valg er begrundet fra vores side med, at siden er udarbejdet så den er neutral, og derved skal denne ikke være fangende, dog mente alle vores deltagere at den godt måtte være lidt mere fancy ellers indfanger den ikke kommende brugerne, vi har dog alle i gruppen den mening, at vi vil beholde den neutrale farver. Ud over dette var deltagerne tilfreds med prototypen, idet at der ikke var megen kritik til farvevalg og temaer. Ligeledes var deltagerne tilfredse med layoutet. Konklusionen må derfor være, at prototypen opfylder vores opsatte krav på baggrund af den teori, der ligger til grund for den. Side 60

61 Ændringer vi har valgt at tage med til prototype to kan summeres op således: Forside banneret o Billedet af skyerne skal ændres da det frembringer de forkerte associationer. Mindre tekst, flere billeder o Forsiden og generelt information på siden er for tekst tung. Farvesammensætningen til bjergbestignings tema skal ændres o Vores testpersoner er enige om at de anvendte farver til tema ikke symboliserer at bestige bjerge, men mere noget generelt natur. Nogle får følelsen af at det minder mere om et tema til havet, idet menuet havde en forkert farve Oplevelsens struktur For os har det været vigtig at arbejde med specielt de to første niveauer i oplevelsens struktur, da det er her brugeren bearbejder de første sanselige impulser af produktet. Derfor har vores observationer af testdeltagerne under interviewet samt den efterfølgende dialog været med til at give os et billede af hvordan de har opfattet den første prototype og i hvilken grad den har appelleret til dem. På baggrund af dette fremmer vi således oplevelsesdesignet for portalen. Som tidligere nævnt er både funktionaliteten og brugervenligheden en forudsætning for at man kan have et godt oplevelsesdesign. For at abstrahere fra dette, har vi præsenteret vores prototype i stilbilleder. Det har givet os mulighed for at undersøge testpersonernes reaktion i henhold til oplevelsesdesign og herunder hvordan de opfatter vores portal, således man kan se på oplevelsens struktur af selve portalen, ved de forskellige deltagere. I første omgang er det neurofysiologiske og det evaluerende niveau de vigtigste, da det er her brugeren indfanges, derfor har de her og nu tanker og overvejelser som deltagerne har haft ved første øjekast, været en vigtig kilde til eventuelle forbedringer i oplevelsesdesignet. Funktionalitet Brugervenlighed Oplevelsesdesign Figur 19 Funktionalitet på baggrund af oplevelsesdesign. En af deltagernes første association var til vejrudsigten. Hvorfor kan vi spørge os selv, det er tydeligt at vores første billede i prototypen sender impulser til deltagerne, det er bare ikke det vi ønskede. Hvis kommende brugere af portalen sidder med disse associationer, vil de forvente nogle helt andre funktioner på siden. Det i sig selv er Side 61

62 interessant, da det betyder at korrekt brug af oplevelsesdesign på baggrund af oplevelses struktur, kan være med til at sende impulser til brugeren, og derved signalere om funktionaliteten inden portalen realt er taget i brug. Derfor bør man være opmærksom på, om portalen udsender de rigtige sanselige indtryk, som kan skabe associationer hos brugeren, men derudover også signalerer funktionalitet, og derfor hvordan brugeren efterfølgende vurderer impulserne samlet, så der dannes et positivt indtryk af portalen gennem de første sekunders brug. Det betyder at man skal udarbejde det første billede(hovedsiden), således at det vil signalere rejse til en bruger, uafhængig af om vedkommende er Hans på 50 eller Ulla på 30, og om vedkommende er til sne og kulde eller til sol og varme. Og derefter så rent faktisk tilbyder og opfylder disse signaler. Det vil sige at på baggrund af fokusgruppeinterviewet, har det ikke lykkedes os at opfylde de ønskede impulser uafhængig af hinanden. Ved at ændre headeren på siden, kan vi således ændre markant på opfattelsen og individets evaluering af de udsendte impulser og derfor opfattes siden ikke længere kedelig. Således bør man fokusere på portalens og sidernes header, da disse skaber de første associationer, og derefter fokusere på at bygge farverne op herom. Dvs. at headeren på siden kan være en afbilledet dykker i vandet, men udfra de farver vi bygger resten af siden op i, kan vi skabe forskellige følelsesmæssige associationer for brugeren, som udløser positive emotioner hos individet og leder til velbehag, såsom varmen og fornøjelsen ved koraldykning eller kulden og spændingen ved dybhavsdykning. Samtidig med at vi overvejer farvernes følelsesmæssige signalværdig i oplevelsesdesign henseende, bør vi også være opmærksom på, at designet samtidigt overholder kravenen til brugervenlighed Delkonklusion Med brugen af oplevelsesdesign skulle portalen fremstå og være spændende at bruge, hvorfra vi valgte at se nærmere på oplevelsesnærhed på baggrund af farvesammensætningen. Det har vi fået blandede resultater ud af. Side 62

63 Som hovedregel har det været vigtigt for os, at de anvendte farver har kunnet få brugerne til at skabe associationer til de forskellige temaer, og påvirke brugerne emotionelt. Vi har derfor gjort os store overvejelser om, hvilke farver der bedst ville passe til temaerne. Layout-delen, herunder brugen af gestaltlovene, har også været af betydning for hvorvidt det er lykkedes. At dømme ud fra resultaterne fra fokusgruppeinterviewet, ser layouten, på baggrund af Jakob Nielsens teori og gestaltlovene, ud til at være lykkedes ganske godt og virker overskueligt. En stor del af de interviewede var dog utilfredse med undermenuens placering, men accepterede det, idet menuen var fremhævet ved at være angivet i en anderledes farve fra hovedmenuen. Forsiden med de neutrale farver var der generelt ingen, der var specielt vilde med. Den blev kaldt kedelig og ikke fangende. De anvendte farver til bjergbestigning faldt heller ikke i deltagernes smag. Den violette farve til hovedmenuen var for iøjefaldende og virkede forstyrrende. Temaet med dykning fangede til gengæld deltagerne. De kunne lide farverne og farverne relaterede fint til dykning. Safari blev den mest vellykkede, hvis man skal dømme efter deltagernes begejstring. Farverne og billedet var velvalgte og associerede udmærket til temaet. Alle deltagerne fik endvidere lyst til at rejse derned, når de så siden. Herunder kan vi konkludere, at på baggrund af oplevelsens struktur har vi truffet nogle uheldige valg med hensyn til valg af header på forsiden, da den ikke sender de rigtige associationer i forhold til farver og funktionalitet. Ser vi på bjergbestigning har vi også fejlvurderet de ønskede udsendte impulser i forhold til header og til dels også farver. Ved at ændre på de fejlagtige valg burde vi således kunne opnå harmoni i de udsendte impulser og derved ændre brugernes evaluering af siderne Udformning af prototype Kravspecifikation for anden prototype Efter at have fortaget første iteration, kan vi nu arbejde videre med prototype 2, hvor målet er at udarbejde en del af et funktionelt system. På baggrund af det afholdte interview med en rejsekonsulent og dataanalysen fra vores fokusgruppeinterview, er det derfor nødvendigt at opdatere kravspecifikationen til prototype 2. Der tages udgangspunkt i kravspecifikation til prototype 1, men Side 63

64 da vi ikke har testet på funktionalitet og brugervenlighed i første iteration, har vi valgt at antage nogle ting om portalens funktionalitet og brugervenlighed ud fra den teori vi har arbejdet med. Kravene til den første prototype (jf. afsnit 10.0), gælder selvfølgelig også i forbindelse med den anden prototype. Derudover har vi opstillet en række yderligere krav, som skal være opfyldt i den anden prototype. Krav til funktionalitet o Der skal være en søge funktion på siden o Der skal være mulighed for login for den enkelte bruger o Information om de forskellige rejsesteder skal være på siden, ligeledes med hvordan status er i landet med hensyn til terrorisme, indlands eller lignende problemer. Krav til layout o Portalen skal anvende en gennemgående opsætning, således at alle undersider anvender det samme layout/den samme opsætning of brugerne på den måde føler sig hjemme på portalen Krav til farver o Der skal anvendes dynamiske farver, som skal være behagelige for brugerne, både på et brugervenligt og på et emotionelt plan o Banneret på de respektive temaer og forside skal reflektere den samme følelse som emnet for temaet (dykker temaet skal give lysten til at dykke) o Sidemenuens farver skal passe til billedet og derved give samme følelser som banneret gør og passe farvemæssigt sammen Krav til personliggørelse o Det skal være muligt for at brugeren at vælge interesse når han laver sin bruger hvorfra personen derefter kan vælge tema igennem hans interesser(der vil kun være mulighed for at vælge et tema, idet hvis vi kan få det til at fungere med et tema, kan vi også med alle andre) Side 64

65 14.2 Oplevelsesdesign på baggrund af strukturen i oplevelsen Som før omtalt, lagde vi vægt på de to første niveauer i oplevelsesstrukturen i den første prototype, da det hovedsagelig drejede sig om brugerens første indtryk af portalen. I prototype 2 bliver det nødvendigt at se på alle fire niveauer, dvs. det neurofysiologiske, det evaluerende, det vanebaserede og det refleksive niveau. Når brugeren begynder at navigere rundt på portalen er det her nødvendigt, at portalen til stadighed udsender de rigtige impulser til brugeren, både i form af layout og farver som før beskrevet, men nu også i form af funktionalitet og brugervenlighed. Det betyder vi bør være bevidst om de impulser der udsendes fra layout og farver stemmer overens med de impulser som udsendes af brugervenligheden og funktionaliteten. Det evaluerende niveau Således handler det for os om, at bibeholde portalen spændende for brugeren på sådan en måde, at vedkommende finder siden behagelig, således opbygges der en positiv erfaring via de emotioner der evalueres gennem brugen af funktionerne på siden, samtidigt med han/hun bliver stimuleret af de impulser siden udsender i form af tema, header og farver. Vanebaserede niveau Ved at brugeren benytter vores portal, opnår vedkommende ny erfaring, på den måde bryder vi deres eksisterende rutiner på nettet, og således vokser brugerens erfaring gennem brug af navigation på siden og de indtryk vedkommende opnår ved brug af funktioner. Gennem denne erfaringen påvirkes brugeren ubevist, og på den måde får vedkommende til vane at bruge en eller flere af de funktioner portalen tilbyder igen. Således kan man sige at det drejer sig om at få det overordnede evaluerende niveau så tæt på det overordnede vanemæssige niveau for portalen, da man på et givet tidspunkt som bruger, går fra at benytte siden hovedsagelig af spænding til at bruge den hovedsagelig af rutine og socialitet. Evaluerende niveau Vanemæssige niveau Figur 20 De overordnede niveauer skal tæt på hinanden. Side 65

66 Refleksive niveau I sidste ende skulle brugeren gerne sidde med et positiv minde af portalen, der kan ligge grundlag for at vedkommende har lyst til at vende tilbage og bruge siden igen. Dette styrkes endvidere af det sociale netværk og fællesskab, som siden kommer til at understøtte i form af videns deling på kryds af brugerne så som forum, billede og videodeling og ikke mindst muligheden for at sende og skrive mails. Portalens oplevelsesdesign Når vi således har gennemarbejdet alle fire lag i oplevelsens struktur, nærmer vi os et fundament for portalens oplevelsesdesign. Det skal forstås sådan at det er nødvendigt, at vide præcis hvordan et eller flere individer opfatter portalen som den løbende udvikles, både ud fra funktionalitet, brugervenlighed, og den personlige nærhed som vi har forsøgt at implementere, dels via layoutet, headeren og farvesammensætningen. Når alle disse egenskaber smelter sammen til en større enhed, er der mulighed for, at brugeren finder portalen spændende eller på anden måde fornøjelig. På sigt betyder det at der opnås erfaringsmæssigt udbytte for brugeren, som således ikke længere opfatter portalen som et redskab, men et objekt vedkommende knytter emotionelle relationer til. Dette styrkes endvidere af de muligheder der ligger i den sociale interaktion som der tilbydes, og som kan være med til at styrke, ændre eller udvide brugerens selvforståelse Realisering For at kunne leve op til kravspecifikationen kræver det, at der ændres på layoutet og headeren jf. afsnit Ligeledes skal portalen programmeres således, den er fungerende til en vis udstrækning. I dette afsnit vil vi beskrive det af prototypens indhold og funktionalitet, der vil blive implementeret og de funktioner, der vil være til stede i en ikke-fungerende tilstand. Den anden prototype kan forefindes på webadressen: Beskrivelser af indhold og funktioner Hovedmenu For at angive formålet med farvesammensætningen af de forskellige temaer, er tre af forsiderne til de respektive temaer blevet realiseret i rejseportalen. Som følge af tidsmangel er det dog kun safaritemaets underpunkter, der er blevet implementeret. Side 66

67 Gode råd: Som navnet antyder, fører dette underlink brugerne hen til en side, hvor der vil stå nyttige råd i forbindelse med rejser. Alt efter til hvilket kontinent og land, der rejses til vil der stå forskellige brugbare oplysninger omkring hvordan klimaet er de forskellige årstider og toldregler samt links til vaccination og rejseforsikring. Destinationer Under destinationer vil brugeren kunne se et kort over jorden. Afhængig af hvilket tema brugeren befinder sig på, vil kortet vise bestemte lande/kontinenter med røde prikker placeret bestemte steder. Hele ideen med denne funktionalitet er at give brugeren et indtryk af på hvilke destinationer, der egner sig bedst til de enkelte ferieformer. De vil ved hjælp af de røde prikke have mulighed for at vælge mellem de udvalgte steder, de gerne vil vide mere om. Ved fx at klikke på den røde prik, der er anbragt på Kenya, vil der dukke en boks op. Denne boks indeholder en video fra Kenya samt de første 8-10 linjer af hvad der står på undersiden, desuden forefindes farebarometer og prisbarometer her. Finder brugeren oplysningerne interessante og gerne vil læse mere om Kenya, kan vedkommende hurtigt blive stillet om til hele siden, med alle beskrivelserne af safari og Kenya samt en række billeder ved at trykke på læs mere. Bruger-login At oprette en profil skal være nemt og ligetil for brugeren. Muligheden for at starte på oprettelsen af en profil skal ikke være længere end et klik væk fra brugeren. Ved at klikke på det dertilhørende link på profilmenuen, skal brugeren kunne oprette en profil ved i første omgang kun at udfylde de mest basale oplysninger samt angive sit primære interesseområde. Søgefunktionen Søgefunktionen er til for at brugeren kan søge efter et land, destination, anmeldelse, tema osv. som vedkommende ikke umiddelbart kan finde på siden. Ved at søge på et ord, vil søgefunktionen liste de sider frem, hvorpå navnet indgår. Denne funktion er endnu ikke implementeret. Forum Grundet mangel på kompetence, er forum-delen ikke blevet forsøgt implementeret, men er forbleven en ide på papiret. Men planen med forummet var, at der skal være mulighed for interaktion brugerne imellem. Forummet skal da virke som et samlingssted for brugerne, der vil udveksle tanker og ideer omkring rejserelaterede emner samt dele rejseoplevelser og billeder med Side 67

68 de andre. Ved at skabe denne form for informationsveksling mellem brugerne, vil de blive mere involveret i rejseportalen og bidrage med noget. Beskedcenter Gennem denne funktion vil det være muligt at sende forskelligt data brugerne imellem i form af tekst og billeder. Denne funktion vil også komme til at virke som en venneliste på portalen, da det vil kræver at man har accepteret en ansøgning fra en anden bruger, for at frigive funktionen, dette er også med til at sikre beskedernes indhold samt det skaber socialitet. Denne funktion er ikke implementeret. Sikkerhed i landet/flyselskabet Rejsende er meget opmærksomme på om landet er farligt og ligeledes flyselskaberne, derfor vil det være et farebarometer at finde under landet, der ændre sig alt efter situationen i landet, således folk har en idé om, om der er risiko for at tage til dette land nu og her. Dette skal gøre det muligt for brugeren at finde ud af om der er nogen risiko før de tager af sted, således de ikke kommer ned til en situation som borgerkrig, statskup, tsunami eller lignende katastrofe lignende situationer. Dette barometer skal derved være med til at få brugeren til at føle sig tryg og ligeledes sørge for de får en god sikker rejse. Ligeledes kan dette barometer måske også give lidt information om hvorledes væremåden af politiet og folket i landet er, så man har nogle ideer om hvordan man skal agere over for forskellige situationer. Man kunne måske med fordel splitte det op i to, således der er et sikkerhedsbarometer og et aggressions barometer der tager udgangspunkt i landets befolkning Teknisk beskrivelse af den anden prototype Til den anden prototype har vi anvendt Macromedia Director MX Når Director-filer skal afspilles i en webbrowser, kræves der et plugin kaldet Adobe Shockwave Player (tidl. Macromedia Shockwave Player) 41. Dette plugin er gratis og fylder ca. 3 MB at downloade. Det giver selvfølgelig den ulempe, at brugerne er tvunget til at installere dette plugin, hvis de vil have fuld gavn af webstedet. Derudover er Shockwave et tungere plugin end fx Adobe Flash, som ville have været en mere optimal løsning til et kort som det, vi har valgt at lave. En anden ulempe ved Shockwave 41 Side 68

69 plugin et er, at det ikke er tilgængeligt til Linux 42. Vi valgte dog at bruge Shockwave da vi har modtaget undervisning i Macromedia Director MX Ud over Shockwave plugin et kræver webstedet, at brugerne har installeret QuickTime 43 for at kunne se den video, der er tilgængelig på kortet. Derudover kræves det at de besøgende bruger en moderne browser. Det vil sige den seneste version af de mest udbredte browsere på markedet (Mozilla Firefox, Opera, Apple Safari, Microsoft Windows Internet Explorer). Det kræves desuden at brugerne har en skærmopløsning på minimum 1024x768 (og at browseren fylder hele bredden af skærmen) for at webstedet kan vises uden at brugerne skal scrolle til siderne Kort om Director En produktion i Director kaldes en movie, eller en film, og den er bygget op om en tidslinje. På tidslinjen optræder alle de elementer, som er indsat i filmen, som lyseblå blokke. Over blokkene er en tallinje som angiver antallet af frames. Frames kan bruges til at springe mellem forskellige elementer i en film. Et klik på en knap kan fx resultere i at et billede vises. Dette kan klares ved at knappen sender en videre til en senere frame, hvor billedet er indsat. Figur 21 Director tidslinje De enkelte elementer kaldes både Cast members og sprites. Når der i koden henvises til at bestemt element skal man ofte angive sprite x hvor x angiver det nummer det aktuelle element har Et kig på Director-koden Her gennemgås koden som er anvendt til kortet. Selve koden kan ses i bilag 9. Det første stykke kode hører til den klikbare røde prik som markerer Kenya. Koden fortæller at der, når der klikkes på knappen, skal springes til frame nr. 35, hvor det næste indhold, infovinduet, er indsat. Den anden kommando sikrer at filmen ikke automatisk hopper videre til det næste indhold. Luk-knappen i Informations-vinduet springer ganske enkelt tilbage til den første frame, og dermed tilbage til oversigtskortet Side 69

70 Info-vinduet indeholder også et link som fører brugeren videre til en side som indeholder mere info om Kenya. Koden for dette link gør ganske enkelt, at den angivne URL indlæses i brugerens browser, når der klikkes på linket. Når der klikkes på det store billede i infovinduet åbnes en ny boks, som indeholder en video fra Kenya, dette gøres på samme måde som tidligere ved at springe til den frame, hvor boksen er videoplaceret, nr. 70. Videoboksen indeholder tre knapper, som giver brugeren kontrol over videoen. De tre knapper er: Play, Pause og Stop. Koden for play-knappen sætter film-hastigheden af sprite 9 (som er Kenyavideoen) til 1, hvilket vil sige at den kører med normal hastighed. Pause-knappen sætter hastigheden til 0, hvilket medfører at filmen pauses på det sted, den er kommet til. Stop-knappen sætter ligeledes hastigheden til 0, men ud over det, sætter den også film-tiden til 0, hvilket sikrer at filmen nulstilles der springes altså tilbage til starten af filmen. Info vinduet indeholder ydermere to skalaer kaldet Fare-o-meter og Pris-o-meter. På disse skalaer er der to indikatorer, som har den funktion, at en tekst ændres når musen føres over dem. Koden for de to indikatorer er identisk bortset fra, at det er forskellige tekster der ændres. Når musen føres over en af indikatorerne, ændres teksten i et felt til en ny streng. Feltet skal her angives med et navn, og ikke som set andre stedet ved et nummer. Når musen føres væk fra indikatorerne sættes feltets tekst tilbage til den oprindelige Et kig på PHP-koden Uddrag af PHP koderne kan ses i bilag 10. Opret-funktionen Det data som indtastes af brugeren bliver behandlet af filen createuser.php. Det første, denne fil gør, er at sikre, at brugeren har udfyldt alle felter og valgt et interesseområde. Hvis alt er udfyldt, opretter createuser.php forbindelse til database-serveren, ved hjælp af adressen på serveren, samt brugernavn og password. Navnet på den database, der skal bruges angives. Herefter indsættes de oplysninger, brugeren indtastede i tre variable. Herefter indsættes oplysningerne i MySQLdatabasen i en tabel kaldet members2. Herefter sendes brugeren videre og er logget ind. Side 70

71 Login-funktionen Selve login-formen består af to felter til hhv. brugernavn og kodeord. Ved hjælp af filen checklogin2.php tjekkes det om de indtastede oplysninger matcher med indholdet af databasen. Dette gøres ved at der oprettes forbindelse til databaseserveren, på samme måde som i opretfunktionen. Derefter angives navnet på den database som indeholder brugeroplysningerne. Det brugernavn og password om brugeren indtastede på login-siden hentes ind i to variable, og indholdet sammenlignes med indholdet af database-tabellen. Brugerens foretrukne rejseområde (safari, dykning osv.) hentes i databasen. Hvis det indtastede brugernavn matcher indholdet i databasen, sendes brugeren videre. Anden brug af PHP Vi har også valgt at bruge PHP til at styre hvilket indhold der vises på sitet. Dette er gjort fordi det er simplere end at have en masse enkelte html-filer. Ved hjælp af PHP er der en enkelt hovedfil, som indeholder selve sitets opbygning, afhængigt af værdien af en variabel, p, inkluderes forskelligt indhold. Hvis variablen fx har værdien safari inkluderes safari-indholdet. Dette gøres ved hjælp af en række if-sætninger. En lignende metode er anvendt til at bestemme hvilket menupunkt der skal være fremhævet. Fordelen ved at bruge PHP frem for kun HTML er at det er lettere at foretage globale ændringer, altså ændringer som skal indtræde på alle undersider, da man arbejder med en enkelt hoved-fil De næste fokusgruppeinterviews I efterfølgende fokusgruppeinterview, vil der være fokus på funktionernes funktionalitet, og hvordan deltagerne opfatter brugervenligheden der-af. Desuden vil der ligeså løbende, blive lagt vægt på, om portalen udsender de rigtige impulser på baggrund af funktioner, brugervenlighed, farver og temaer. Når man udarbejder en portal med udgangspunkt i oplevelsesdesign, er det en nødvendighed med løbende interviews og test af portalen, da der er en hårfin balance mellem de forskellige impulser portalen udsender og deltagernes refleksioner heraf Vision for færdiggørelse Vores vision med denne hjemmeside er en kombination af vores ideer, og syn på hvordan hjemmesiden skal fungere som helhed, og samtidig også ideer til funktioner der kunne være på vores portal for at kunne forbedre denne. Side 71

72 Vores vision for vores portal er, at kunne lave et sted hvor folk ville bruge denne side både til at kunne bestille og købe rejser, og ligeledes også dele deres erfaringer og oplevelser med andre. Denne side vil derfor både være et værktøj for brugeren og ligeledes også for rejseselskaberne, idet de kan promovere deres tilbud igennem vores portal, og brugeren kan igennem andres erfaringer finde oplysninger, der kan give dem ideer til deres egen oplevelsesrejse. Men det skal ikke kun virke som en salgsmetode for rejseselskaberne, vi vil gerne have at vores brugere ikke kun brugere det til at finde rejser, men også til at skabe kontakt med andre på siden, således det evt. kan blive brugt til noget lignende som arto.dk eller lunarstorm.dk som er direkte kontaktbaserede portaler, dog med henblik på at dele oplevelser og diskutere rejser med andre der har samme interesser. For at kunne realisere dette har vi derved kommet op med nogle ideer som ville kunne hjælpe os til at få vores vision realiseret Perspektivering Under udviklingen af rejseportalen har vi gjort os tanker om, hvilke funktioner, der var nyttige og hvilke der kunne undværes, af hensyn til projekts omfang og ressourcemangel. Af den grund har vi fravalgt at implementere flere af funktionerne til rejseportalen. Hvis det var muligt at realisere Rejseportalen færdigt med vores visioner om hvordan den færdige udgave skal fungere, så vil mange af de ideer, der ikke er indgået i portalen pga. projektafgrænsningen, blive realiseret. I det følgende vil vi komme ind på de funktioner og muligheder, vi gerne vil have implementeret i den færdige udgave af rejseportalen. Ny markedsfunktion Det skal være muligt for rejsebureauer at have en form for specialprofil på vores portal, der kan gøre det muligt for dem at oprette rejse- og oplevelsesforslag, som derved kan blive promoveret på siden og blive lagt ind i vores database. Ved hjælp af dette kan der sørges for at der hurtigt kan blive lagt nye rejser op til forbrugeren, og ligeledes formindske den tid, der bliver afsat af os for at kunne holde hjemmesiden up to date. Dette er både til fordel for forbrugeren, da der hele tiden vil være en strøm af nye rejsemuligheder, og ligeledes for rejseselskaberne, der lettere vil kunne promovere sig selv, idet de vil have et sted, hvor alle deres forskellige rejser vil ligge. Med de variationer, der vil være af rejsemuligheder, vil der automatisk komme flere temaer til, som forbrugeren vil kunne vælge imellem og angive som favorit end de oprindelige fire. Med de vidt Side 72

73 forskellige interesseområder, der vil være tilgængelige, vil portalen også fange en del af den brede målgruppe. Ligeledes skal der laves en funktion på portalen, der viser de nye eller hotte rejser pt. for derved at kunne gøre det mere interessant for brugeren og ligeledes også for rejseselskaberne. Endvidere skal det være muligt hurtigt at finde forskellige seværdigheder der er i området eller landet som er et must see eller eventuelt en oplevelsesbegivenhed. Ved hjælp af dette kan brugeren derved finde steder vedkommende kan lægge ind i sine rejseplaner. Dog skal det ikke kun være store seværdigheder så som Disneyland eller Eiffeltårnet i Paris, men også mere undergrundssteder som kan foreslås af andre brugere. Dette kan for eksempel være gode, billige spisesteder og seværdigheder, man normalt ikke lægger mærke til, steder at gå i byen, jazzklubber og alt hvad hjertet begær. Nye ting med hensyn til interaktion med andre brugere For at gøre det muligt for brugerne at kommunikere med hinanden, har vi flere ideer der kan komme i spil. Vi ville gerne have realiseret et forum. Det har vi måttet udelade på grund af mangel på ressourcer og fordi tiden var knap. Men med et åbent forum vil man kunne inddrage brugerne og danne et interessefællesskab med udgangspunkt i rejser. Det ville kunne gøre portalen mere kompleks og interessant, at brugerne har et sted, hvor alle har mulighed for at skabe diskussioner, ideer, dele oplevelser etc. Dette kræver dog at der skal være personer der har en større status og holder styr på at diskussionerne bliver holdt på et passende niveau, med hensyn til omgangstonen og ikke kommer til at handle om noget andet end selve emnet. Forummet vil kunne bruges til at dele billeder og oplevelser, som det så skal være muligt for brugerne at klikke sig ind på, når de kigger på forskellige rejsemål, således de kan få ideer til hvordan deres rejse skal planlægges. Desuden skal det være muligt at skrive beskeder og mails internt på siderne, for at folk kan kommunikere på et mere privat plan. Galleri-funktion I kombination med evt. forum eller ens profil skal der laves en gallerifunktion, der gør det muligt at dele både video og billeder af ens rejser, og evt. gøre det muligt at lægge billeder op i et galleri under forskellige rejsemål, som kan fungere som en teaser-funktion til rejselystende, der måske stadig overvejer om de skal tage af sted, og derved kan disse teaser-videoer og billeder være det sidste skub til de køber rejsen. Side 73

74 Kalenderfunktion En kalenderfunktion ville være perfekt for alle brugere, således de kan holde styr på deres dagligdag i forhold til køb af rejser. Man kan evt. lave det muligt at hente et program som kan integrere sig med andre kalenderfunktioner i ens styresystem, mobiltelefoner, PDA er og lignende, således at hvis man bestiller en rejse på en dato bliver den automatisk lagt ind i ens kalender, og derved kan synkroniseres med ens andre kalenderfunktioner og spare brugerens tid fra selv at skulle skrive dette ind. Ratingsystem Et ratingsystem, der skal gøre det muligt for brugeren, at give sin mening til kende om forskellige rejsemål, steder, oplevelser og lignende. Dette skal være med til at vise brugernes meninger til andre, således folk måske evt. ikke begår en fejl ved et køb af en rejse eller måske får en god ide til noget de skal opleve, eller kan anbefales at opleve. Man kan eventuelt gøre således at man skal skrive en kommentar for at kunne give en rating, således det er begrundet hvorfor denne person mener dette, og ligeledes skal det også være muligt for en administrator at slette unødvendige kommentarer, således ratingsystemet ikke bliver misbrugt. Impulser Et andet aspekt af rejseportalen, der kunne have været interessant at undersøge, er hvorvidt de impulser, der blev udsendt til brugerne var de rigtige impulser. Til det ville vi gerne have holdt endnu et fokusgruppeinterview. I det første fokusgruppeinterview blev testpersonernes reaktion i forhold til farver og layout testet, men ikke funktionalitet og brugervenlighed, som begge er forudsætninger for at have et godt oplevelsesdesign. Med endnu et fokusgruppeinterview ville vi have testet brugernes navigation på portalen. For når brugeren begynder at navigere rundt på portalen, er det nødvendigt at portalen til stadighed udsender de rigtige impulser til brugeren, både i form af layout og farver, men også i form af funktionalitet og brugervenlighed. Her ville vi gerne have testet hvorvidt de impulser, der udsendes fra farver og layout stemmer overens med de impulser, som udsendes af brugervenligheden og funktionaliteten Diskussion I dette afsnit vil vi diskutere vores valgte systemudviklingsmetode, dernæst hvorvidt vores prototyper har opfyldt vores opstillede kravspecifikationer og til sidst validiteten af vores fokusgruppeinterviews. Side 74

75 Systemudviklingsmetode Vi har været inde over flere forskellige udviklingsmetoder, til sidst besluttede vi os dog for prototyping. Først og fremmest egner prototyping sig godt til udviklingen af en portal, når man skal tage højde for oplevelsesdesign, som foregår i flere faser. Man har således mulighed for at koncentrere sig om impulser på baggrund af layout, farver og header i første iteration og efterfølgende om funktionaliteten og brugervenligheden i en anden. Dette betyder således at prototyping tilbyder stor fleksibilitet som projektet skrider frem, og man derved hele tiden har mulighed for at evaluere sin progression via fokusgruppen. Vi havde i vores projektramme planlagt to iterationer i vores projektramme, en baseret på stilbilleder og en baseret på et til dels fungerende system. Vi nåede dog ikke som planlagt at få feedback via fokusgruppen på den anden prototype, så på sin vis blev anden iteration ikke fuldført. Kravspecifikationernes korrekthed Når man udarbejder kravspecifikationerne, er det nødvendigt at man opstiller testbare krav som det er muligt at få tilkendegivende feedback på, desuden skal man passe på ikke at opstille for mange krav, da det således bliver svære at honorere dem alle. I forbindelse med anvendelsen af en udviklingsmodel, hvor man gennemfører flere iterationer kan man argumentere for, at den enkelte kravspecifikation ikke behøver at være så nøjagtig, da den alligevel bliver ændret løbende mellem de forskellige iterationer. Har man derimod kun en enkelt iteration af forløbet, før det endelige system skal være klar, er kravspecifikationens nøjagtighed mere afgørende. Validiteten af vores undersøgelser Vi har gennemført to dataindsamlingsaktiviteter, i form af kvalitative interview og fokusgruppeinterview. I begge tilfælde er der blevet gennemgået de væsentligste fejlkilder, i det første tilfælde har vi ikke taget forbehold for geografisk location og bureau omdømme, og herunder om bureauets kundekreds stemmer overens med målgruppen, på dette grundlag kan dette input muligvis ikke valideres. I interviewet med fokusgruppen har det feedback der er opnået, været præget af deltagere under 30 år, derfor kan dette input muligvis ikke valideres, da vores målgruppe er år. Generelt kan man sige, at vi burde have gjort os større omtanke med valg af deltagere i vores aktiviteter. Side 75

76 20.0 Konklusion Igennem dette projekt har vi fokuseret på udviklingen af et system. Vi har anvendt forskellige teorier og metoder til at svare på vores problemformulering som lød: Hvordan kan layoutet/designet og indholdet af en rejseportal personliggøres på en sådan måde, at brugerne føler at portalen er tiltalende på et personligt niveau? Indledningsvis har der været flere faktorer, som det har været nødvendigt at undersøge, for at slå fast hvordan vi skulle gribe projektet an. Bl.a. har det været vigtig at finde frem til hvordan funktionaliteten og brugervenligheden af et system, kan ligge fundamentet for en oplevelsesportal og dertil hvordan portalen kan designes med henblik på at være en del af rejseoplevelsen. Dertil har vi overvejet flere designmetoder, hvor prototyping var den mest passende, grundet at der under udformningen af portalen til stadighed kom ændringer til kravspecifikationerne. Vi valgte at gribe projektet an ud fra nogle fastlagte faser, her var en af milepælene at arbejde med og ikke mindst forstå hvordan man bruger oplevelsesdesign. I dette projekt har det således været udgangspunkt for at skabt personalisering for brugeren gennem brug af portalen. På baggrund af dette, udarbejdede vi den første prototype med vægt på de impulser portalen sender på det neurofysiologiske niveau og hvordan brugeren evaluerer dem. Her har Jakob Nielsen, gestaltlovene og Susanne Lists farveteori, været med til at danne rammen for det design vi kom frem til. Under afvikling af det første fokusgruppeinterview fik vi feedback på den første prototype. Et af de mest bemærkelsesværdige svar vi fik, var at en af deltagernes associationer var til en anden funktionalitet end den tilbudte, ud fra de impulser han modtog og evaluerede. Det betyder således at man i designprocessen ikke bare skal være bevidst om sammenspillet mellem layout, farver og billeder men også hvordan impulserne i sig selv kan signalere en anden funktionalitet end den tiltænkte. Oplevelsesdesign på baggrund af indsigten i oplevelsens struktur er meget brugbart, men det er en tidskrævende og bekostelig affære, da det kræver flere iterationer end tidligere, grundet den komplekse designproces på baggrund af de impulser produktet udsender og brugeren modtager og evaluerer. Side 76

77 På baggrund af dette interview påbegyndte vi realiseringen af en fungerende portal, her har specielt interviewet med rejsekonsulent Tünde Orban og de forbilledanalyser vi har foretaget, været med til at inspirere og være grundlag for de ønskede funktioner som portalen tilbyder. Selve systemet er udviklet i PHP og til dels i Macromedia Director MX 2004 på baggrund af den modtaget undervisning. Så den endelige konklusion på vores initierende spørgsmål må lyde: For at opnå en personliggørelse af en portalen er der flere krav der skal opfyldes, det er nødvendigt, at vide præcis hvordan et eller flere individer opfatter portalen som den løbende udvikles, både ud fra funktionalitet, brugervenlighed og den personlige nærhed som vi har forsøgt at implementere, dels via layoutet, headeren og farvesammensætningen. Da disse egenskaber smelter sammen til en større helhed, er der mulighed for, at brugeren finder portalen spændende eller på anden måde fornøjelig. På sigt betyder det at der opnås erfaringsmæssigt udbytte for brugeren, som således ikke længere opfatter portalen som et redskab, men et objekt vedkommende knytter emotionelle relationer til. Dette styrkes endvidere af de muligheder der ligger i den sociale interaktion som der tilbydes, og som kan være med til at styrke, ændre eller udvide brugerens selvforståelse. Side 77

78 21.0 Refleksion Vi vil her reflektere over nogle af de erfaringer, vi har gjort os ud fra de metoder, analyseredskaber med mere, vi har skiftet bekendtskab med og anvendt gennem dette projekt samt komme ind på de fordele og ulemper der har været ved den valgte arbejdsproces. Dataindsamling Der blev foretaget dataindsamling til projektet i form af et kvalitativt interview med en rejsekonsulent, forbilledanalyser af to forskellige rejseportaler og et fokusgruppeinterview med tre deltagere. Det er tre forskellige måde at få indsamlet data på og vi har fra dem alle fået nyttige resultater, som har haft betydning for hvordan projektet videre er forløbet. Udviklingsmetoden prototyping Vi valgte udviklingsmetoden prototyping til udvikling af rejseportalen. Valget på denne iterative udviklingsform skyldtes, at vi skulle producere et IT-systems design og havde brug for noget, hvor brugerne kunne se og teste portalen. Selvom vi kun fik lavet to iterationer, så har det været overskueligt at foretage disse. Vi valgte nemlig at fokusere på specifikke emner og det mener vi har været med til at overskueliggøre udviklingsprocessen om end vi ikke fik nået specielt meget. Ved den første iteration blev der hovedsageligt fokuseret på farver og header til forsiden og de enkelte temaer, samt brugen af Jakob Nielsens layoutteori og gestaltlovene i form af sideopbygningen, altså farvevalg og layout. Den er ikke omfattende indholdsmæssigt, da vi mente det ikke havde videre betydning for det vi ville undersøge. Ved den anden iteration ændrede vi efter fokusgruppens meninger og reaktioner fra første iteration på de dele som ikke fremstod som det skulle med hensyn til farvevalg og oplevelsesdesign. Ved den anden iteration skulle der endvidere implementeres et antal funktioner, så den blev funktionelt. Da ikke alle havde prøvet at implementere et IT-system før, blev det lidt mere tidskrævende at gå fra en prototype i form af stilbilleder til at skabe en fungerende prototype. Så det er kun de allermest nødvendige dele, der er blevet implementeret i den endelige version. Men vi mener at den måde vi har grebet udviklingen af portalen an på, har været okay selvom vi måske kom til fokusere lidt for meget på teori i starten og først lidt sen kom i gang med prototyperne. Side 78

79 Et minus ved vores fremgangsmåde er også, at vi efterfølgende til den anden prototype ikke fik tid til at konsultere fokusgruppen. Det ville have været brugbart, da det var en kørende prototype, der så skulle være blevet testet. Så hvorvidt de ændringer vi har foretaget, har forbedret rejseportalen, kan vi kun forholde os til ud fra hvor meget vi har fulgt fokusgruppens forslag og om teorierne er blevet overholdt. Fokusgruppeinterview Til at finde fejl og mangler i IT-systemet valgte vi at bruge fokusgrupper. Der blev også diskuteret om anvendelse af heuristisk inspektion, men den blev fravalgt, idet vi mente at der i vores tilfælde, ville være flere fordele ved at bruge fokusgrupper. Vores målgruppe for rejseportalen er så stor og bred, at det ikke ville være nok at have 2-3 personer, der lavede en heuristisk inspektion. Der var behov for at kigge på et bredere spektrum og denne mulighed tilbyder fokusgruppeinterview, idet der ikke er nogen grænse for hvor mange deltagere man vælger eller hvor mange grupper man opretter. Men af forskellige årsager fik vi kun fremskaffet 3 deltagere til fokusgruppeinterviewet, her ville det måske have givet et bedre resultat, hvis vi havde haft et par til at deltage mere og derved kunnet få en mere bred og varieret feedback, med stadig på et forholdsvis personligt niveau. Layout Til layoutdelen brugte vi bl.a. Jakob Nielsen. Jakob Nielsen må siges at være en guru indenfor usability/brugbarhed, og hans ord regnes nærmest for at være lov inden for det felt. Da der ikke er personer, der endnu har kunnet give resultater der viser imod hans teori og sagte ord, må vi kunne konkludere ignorant at hans metoder og teorier er oprigtige, og kan bruges uden at stille de store spørgsmål. Dog har der været et par små detaljer, som vi har set igennem fingrene med, såsom placeringen af hovedmenuen. Vi har i dette tilfælde ment at brugerne ville finde det mere brugervenligt, hvis hovedmenuen hele tiden var placeret på den venstre side. Side 79

80 22.0 Litteraturliste Publiceret litteratur på nettet Andet udgivet litteratur Mere end meninger Oplevelsesøkonomiske perspektiver på forbrug - Christian Jantzen & Mikael Vetner Udgivet litteratur Udvikling af multimedier En helhedsorienteret metode - ISBN: Marie Christensen & Louise Harder Fischer - Nyt Teknisk Forlag, Udgave Godt webdesign 2. Udgave - ISBN: Jakob Nielsen - IDG, Udgave Fokusgruppe- interviews (Sociologi/Samfundsvidenskab) 1. Udgave ISBN: Bente Halkier - Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, Udgave Side 80

81 Brugervenlighed i praksis - ISBN: Katja Rose & Nina Sørensen - Frydenlund, udgave Stram op på dine websider - ISBN: Kim Pedersen - Grafisk Litteratur, udgave Billedets formsprog - ISBN: Lise Gotfredsen - Gad, udgave Designing Portals: Opportunities and Challenges - ISBN: Ali Jafari - Idea Group Inc., 2003 IT-Lex, Det store Informatik-leksikon - ISBN Klaus Hansen, editor. - Ingeniøren/bøger, udgave Desuden siger vi tak til: Rejsekonsulent Tünde Orban fra FDM travel Vores vejleder for den gode feedback Til sidst og ikke mindst folkene bag undervisningen i KFD Rejseportalens web adresse: Side 81

82 Bilag 1 Transskribering af telefoninterview. Så er vi klar igen Ja Okay, først det er så spørgsmål 1: hvilken aldersgruppe køber mest oplevelsesrejser? Oplevelsesrejser det er så sådan nogle hvor det ikke bare er charterrejser Så det er egentligt rejser man får lavet som man selv gerne vil? Ja stort set Godt, øøh, jamen nu sidder jeg jo i FDM Travel, og FDM er jo mere sådan målgrupper og kør selv ferier. Gæster fra Europa, som overfører det til USA, så det vil sige aldersgrupper er det nok fra 30 år og op til år. Det er så mest det med. Okay Unge mennesker mellem 25 til 30 køber ofte oplevelsesrejser, men på en anden måde. De går som regel til et andet rejsebureau hvor der er mere fokus på prise, det er billigere. Men jeg tror oplevelser, dem der virkelig gerne vil have gode anderledes oplevelser er forældregenerationen og hvad hedder sådan noget, par med børn, som har råd til det. Ja, altså. Okay. Hvis det er sådan noget i den stil. Så de lidt yngre køber noget lidt billigere? Ja, for ved os køber de måske kun flybilletten, første og anden nat, og så resten ordner de selv, for de ved ikke hvad de skal eller hvor mange nætter de skal være hvor, og så køber de bare på stedet og går ind og køber et eller andet. Ja, det er så en mere åben ferie? Ja. Ja, man må sige at forældre og specielt familier med børn de køber det hele hjemmefra, for de har ikke tid til på deres sommerferie på 14 dage 3 uger, til at skulle ind og lede efter hotel. Så de køber det hele planlagt hjemmefra. Og betaler gerne lidt mere, og så er det en god oplevelse. Ja, du skal ikke tage dig af det der bip, det indikere bare det er optaget. Okay. Det er noget lovmæssigt, så det skal du ikke tage dig af. Ja okay, det er bare i orden. Ja, det var egentligt et godt svar på spørgsmål 1. Så er det spørgsmål 2: hvilket spørgsmål er som regel det mest stillede om rejser? Det er. Hvad vil folk vide, når de kommer ind og bestiller sådan en rejse? Prisen. Hvad koster det? Okay. Ikke noget med attraktioner? Eller noget i området? Eller hvad der er? Side 82

83 Jo altså, lad os sige vi tager udgangspunkt i en sommerferie, og de kommer ind og de har f.eks. tænk sig at tage til USA, de har hørt sådan noget om noget New York og San Francisco, så kan de spørge om, hvad er der ellers at se i USA? Så skal man begrænse hvor vil i gerne hen? for man tager ikke over for at se hele USA. Og når man begrænser dem, vil de gerne hører hvad det koster, cirka, bliver det dyrt? Kan man godt flyve til en by og tage hjem fra den anden by? Sådan nogle spørgsmål kommer der. Hvad kan man opleve de forskellige steder? De forskellige byer? Det fortæller jeg dem ikke, for det er, det gør man ikke med rejsebureauerne på samme måde, det er meningen folk selv skal købe turen går til et eller andet og så læse, så de har en idé hvis de skal til USA, jamen hvad er USA for noget? Ja Men selvfølgelig når de har bestilt noget, rejser, så fortæller jeg dem noget, f.eks. hvor jeg synes de skal gå ind og spise og hvad er det der er værd og opleve, hvad er der lige præcis i San Francisco, hvad er der værd og se som turistmål. Men man skal selv primært have en idé om, hvad er der og se? Så de spørger også for oplevelser, men dem giver man dem ikke i starten, hvis de ikke gider rejsen, dem giver jeg dem først bagefter. Okay. Det er simpelthen fordi, vi har simpelthen ikke tid som rejsekonsulent, og fortælle folk om hvad er der og se her og hvad er der og lave der, det kan man ikke. Ja okay, der er også meget Jamen, det er fordi der er mange ting og hvis folk, i virkeligheden gider de ikke og lytte på en, for hvert fald efter 10 min, så er de trætte, og så går de videre til næste rejsebureau og spørger om det samme, og prismæssigt er vi nogenlunde det samme, alle rejsebureauerne der laver de samme rejser. Så det eneste vi konkurrere på er service. Og det er klart, service er så, ja hvordan man definere det? Første omgang når folk kommer ind, spørger de vi vil gerne de steder ind, og et andet sted, kan det lade sig gøre og hvad koster det? nå okay, men så vil vi gerne se på lidt billigere. Prisen og hvad der kan lade sig gøre, hænger meget godt sammen. Okay. Ja, men sådan noget som at opleve sightseeing og alt sådan nogle ting der, det ved de faktisk, det får de at vide af mig når de har betalt, når de får deres rejsedokumenter. For det er der hvor de først husker, hvad man ellers kan gøre, i de forskellige byer og de forskellige stedet. Men de her folk, vi tvinger folk til at, kigge, læse lidt bøgerne og kigge på nettet. Så har jeg så et tillægsspørgsmål til det. Om det vil være en hjælpe og have en webside hvor der, samler attraktioner for hele verden og så videre, som der er specielt egnet til at netop lige, den rejse de vil ud på. Ja det gør det, ja det vil det, det ville hjælpe, det har vi f.eks. også ved os i FDM Travel, der har vi sådan noget, vi har på kataloger og på internettet, om USA f.eks. og Canada, og fra Australien, New Zealand og nu er vi i gang med østen. Netop fordi vores kataloger er ikke så store, så vi informere ikke så meget igennem kataloget, det gør vi for at tvinge folk til at gå ind på vores hjemmeside og gør det, fordi vi har haft nogle journalister til at beskrive om nogle steder. Og hvad kan man gøre de forskellige stedet, hvad er der, hvad er der og bruge tid på og hvad er der et must og se? Og det står på internettet, på vores hjemmeside. Men det er klart ikke hele verden, men så er der nogle andre steder, bureauer som er specialister i nogle andre lande, de har så en beskrivelse om de lande. Så det har næsten alle store rejsebureauer, det har de sådan noget. Netop fordi man ikke laver så meget, sådan noget i kataloger, fordi katalogerne koster for mange penge, så ligger man det mere på nettet. Så det ville hjælpe, men så igen folk er så, folk i Danmark har ikke tid til at læse så meget. Det har de simpelthen ikke, de vil gerne vide, de har hørt at det er fedt at komme til New York så synes du er det 3 eller 4 nætter jeg skal tage af sted, så kommer de ind og siger sådan noget. Jeg synes du skal tage 4 nætter, fint nok, så er det det de vil ha. Og så 3 uger før de skal af sted, vil de gerne, jamen hvaaaa, hvad skal jeg se i New York? Og så kan jeg fortælle dem hurtigt og give dem nogle peg om hvad de skal se. Men folk har ikke tid til at sætte sig ind i, hvad de skal i deres sommerferie. De læser simpelthen ikke særligt meget om, om de forskellige ting, og det gør jeg heller ikke selv hvis jeg skal af sted, jeg læser også først på vej i flyveren om det sted jeg skal til, som regel. Men det er sådan en mærkelig mani, men det er fordi folk rejser meget mere. Folk booker som regel to lange ferier, en til sommerferien på 3 uger og så til vinterferien på 14 dage. Og når det er booket så booker de som regel sådan forår Side 83

84 og efterår. Så derfor har folk ikke tid til at sætte sig ind i hvad de skal så meget. De har bare hørt om, det der det skal de opleve, ja men, så booker de det der. Og så må det komme hen af vejen. Ja okay, men så Så det er meget godt med massere af informationer, men det er mange gange mennesker har ikke tid til at læse så meget, de vil gerne sådan hurtigt af sted. De har simpelthen ikke tålmodighed til det simpelthen? Ikke tålmodighed og heller ikke tid til det. De skal bruge tid til det hele tiden i deres hverdag. Den bedste opfindelse kunne være at, en sådan en turen går til på bånd. Hvis de havde sådan lige en halv time til at hurtigt og, til at få vide hvad skal man opleve i Frankrig. Måske sådan et multimedie Fuldstændig Se en video eller sådan noget? Ja eller, ja sådan noget, så er det hurtigt og det er med billeder. Og det går stærkt, det skal gå stærkt i dag. Man har ikke sådan masser af tid til at analysere og sætte sig ind i det, det skal bare gå stærkt. Okay, så ville det også være en fordel hvis det hele var på en side? Så de er fri for at rende rundt og på 10 forskellige bøger og Ja, fuldstændig, ja ja, det er det også ja. Ja, men det lyder meget, ja øh. Hvad ligger i vægt på at informere kunderne om? Men det er så mere det med Øøh vægt, vi lægger, det kommer an på hvor i hele verdenen hvor situationen, om de er gale på hinanden, nu er det meget uro rundt omkring, det betyder meget det med terrortrusler. Der er folk meget, der bliver gjort meget ud af det i medierne. Mange sådan skrækscenarier. Det står folk sådan, de skal købe en rejse til Thailand, så, nu har der været bombetrusler, bomber i Thailands centrum, men ikke hvor du skal til. Men de sætter meget vægt på flyselskabernes sikkerhed, er de sikker nok? Hvordan øøøh? Hvilket fly selskaberer det? Om man har bagtanker om det eller om der nogle der kunne støtte dem, en eller anden terror trussel. Ligesom det russiske flyselskab, der er ikke nogen danskere der vil flyve med dem, fordi det simpelthen er så dårligt et flyselskab og dårlig fly og så videre. Og de er bange og fordi de ofte bliver kapret og sådan noget. Så det ved folk godt, så sådan noget med sikkerheden og hvor sikkert er de forskellige steder. Bare sikkerheden, det er en af de ting der bliver spurgt allermest om lige nu. Okay. Folk er bange for, hver gang de tager til et land, tager til et land og hvordan de kommer til det land. Så det tror jeg det er en af, ja sikkerhed. Og som regel vil folk gerne betale ekstra for tingen, hvis det er mere sikkert og det er bedre og de ved de er under ordentlige forhold. Ja okay, det lyder også meget fornuftigt. Ja, ja jaa, ja altså, man kan aldrig forudsige sådan nogle ting, hvor sker den næste terrortrussel eller om hvilket flyselskab er det næste der bliver kapret, det ved man jo ikke. Men folk er, dem der, de flyselskaber der bliver taget, er som regel de samme. Det er derfor folk tager afstand til det. Ja okay. Så har jeg lige et spørgsmål, er der stor forskel på hvilken rejse i sælger til familie eller til par og enlige? Det er det ja, enlige sælger vi egentligt ikke rigtigt mange rejser til. Vi har ikke rigtigt nogle enlige der kommer, det er sjældent, jo det er måske, det er måske lige nogle der skal en tur til Bangkok og tilbage igen. Familier, familier med børn, det skal være ordentligt, det skal virke og det skal være alle mulige aktiviteter for ungerne, så det er en målgruppe, par som har børn som rejser ud, skal måske, skal måske have andre oplevelser og tingene skal være, det skal have flere oplevelser, inden for samme tidsrum, som en familie med to børn f.eks. skal have. Så det er ofte mere aktivitetsferie hos Side 84

85 par, hvor familier med børn er sådan mere afslappede ferie, hvor de måske er samme sted 14 dage og så kører de ud og oplever ting, men det skal være mere afslappede og roligt for ungerne. Og single, der har jeg ikke solgt andet end bare en flybillet. Men det tror jeg altså single, det er et spørgsmål om at, være sammen med nogle andre singler, for at komme til at snakke med nogle, det er det de går primært efter. Okay, sådan nogle interrailers? Ja, ellers hvis det er sådan nogen ældre mennesker, nu ved jeg jo også der er et rejsebureau i Danmark, som arrangerer, som lever af at arrangere rejser for singler. A la charterbureauer. Hvor man simpelthen tager af sted i nogle grupper, de er alle sammen singler. Så ved man dem man er sammen med er singler, nu ved jeg ikke hvad man kalder sådan nogle bureauer i Danmark, men så ved man, hvis man køber rejser hos dem, alle dem der køber rejser, alle kunderne er singler, så man er sikker på der hvor man kommer hen, det er singler og det er danskere, fordi så har man nogle og snakke med, for det er hele pointen med det. For at komme til et land hvor man møder andre mennesker. Ja, andre danskere. Andre danskere og snakke med og få nogle oplevelser med Okay. Har i så nogle af de der hvor i. de kommer ind f.eks. og vil på en tur med flue fiskeri og sådan noget? Sådan nogen specialrejser? Nej ikke fluefiskeri Nej, men sådan uhmm noget andet. Bjergbestigning eller sådan noget. Sådan noget mere, aktivt, adventurerejser. Ja Nej, det har vi ikke. Fordi det er sådan nogle specielle målgrupper. Specielle mennesker. Enten hvis de er helt unge, så rejser de med Kilroy, fordi det er for unge under 35 år og fordi det er, de mennesker der arbejder hos Kilroy, dem ved man, det er sådan nogle backpackers som har rejst, et eller andet sted i verden tyndt, og de ved hvad det betyder og rejse lige præcis i det land, fordi de har selv gjort det. Det er sådan nogle mennesker, hvis det er unge backpackers, så køber de en rejse der, men hvis det er sådan nogen mere erfarende mennesker, som vil bare ha, noget vildt spring, et eller andet sted i New Zealand, så er går de til dem der er specialister på New Zealand. Hvor det kan man sige, det er vi ikke. Der er sådan noget, nej, så vi har ikke nogen, for vi er ikke rejsespecialister på det område. Der er ofte sådan nogle rejsebureauer der er specialister, fordi de selv har prøvet på egen krop. Og folk der køber sådan nogle rejser, spørger efter nogle bestemte ting, på sådan nogle bestemte årstider eller på det tidspunkt på året hvor de rejser efter de her ting. De skal jo snakke med nogle der har været der, som har prøvet det og været der ikke. Ja, Og det har vi jo ikke, vi er jo ganske almindelige rejsebureau, og vi mere specialister i sådan, kør-selv-ferier, enten i USA eller i Europa. Det er så en af de ting vi så gerne vil have på vores hjemmeside, er sådan et forum, hvor folk kan gå ind og snakke med hinanden om forskellige rejser, hvis der nu er nogle der har været det ene sted og så skriver nogle artikler om det sted, selve brugeren på siden. Tro du det er noget der vil hjælpe, folk? Det er noget de er interesseret i? Det vil det. Men det, jeg tror bare at, i skal nok finde ud i hvilke målgrupper i vil gå efter, fordi i kan næsten ikke tage fra 20- til 60-årige. Eller så skal i dele det op i målgrupper, på hjemmesiden. Men det kommer an på hvilke målgrupper i vil ramme. Fordi der er nogle hjemmesider, sådan nogle hjemmesider i Danmark, der er forskellige hjemmesider til hvordan man kan samle rejser, og blandt andet også med backpacker.dk eller sådan et eller andet. Der er et sted hvor man kan dele erfaring med andre mennesker, som har rejst som backpacker eller har oplevet nogle andre ting, eller om kan gå ind og skrive sine oplevelser der, og dele det ud med andre mennesker. Så det kan godt være i måske skal gå ind og kigge på hvordan de har gjort det. Ja, backpacker.dk? Side 85

86 Jamen, jeg tror ikke det hedder backpacker.dk, men jeg fik den fra en kollega her forleden da, hvor det var, hvor det var sådan mere minded på backpacker eller komme med nogle forslag til det, og hvad skal man opleve og ikke opleve. Men nu har jeg slettet den, for jeg tænkte den får jeg aldrig brug for, det var ikke lige mig. Men hvis du går ind på Google, og så skriver backpacker, (blah blah). Fordi det er noget med en backpacker og det er en dansker der står bag ved den. Ja, okay, den skulle være til at finde. Ja, for hun fandt den, såå. Eller så må du sige det til Dennis så, så har jeg den på arbejdet i hvert fald. Så kan jeg få den derfra igen. Men jeg tror ikke det er så svært hvis du går ind på Google. Neej, det skulle være til at finde. Hvor mange rejser sælger i om året cirka, og hvor mange af dem er med oplevelses rejser og hvor mange er charter rejser? Men i har ikke så mange charter rejser? Nej, det har vi ikke, vi sælger ikke charter rejser, kun meget lidt, fordi vi sælger folkeferie.dk s produkter, vi samarbejder med dem, fordi de har nogen, vi har en lille målgruppe som er gamle danskere, som gerne vil have det der charter produkter. Men vi sælger ikke sårligt meget af det, det er måske 0.1% af det. Vi sælger kun individuelle rejser og mini-ferier til Berlin og tilbage igen, enten i egen bil eller og så bare hotellet. Så det er ikke sådan en stor oplevelses rejse. Men der hvor vi laver de store oplevelser med fly og billige, og hotel og hele rundrejse, 3 uger rundt i landet i et eller andet sted, Australien eller USA eller Canada, eller Sydafrika, dem sælger vi nok sådan, omkring 50% af vores omsætning. Men jeg har ikke antal. Nej nej, men der er indtryk af der er flere og flere der går over til sådan nogle oplevelses rejser? Ja, helt klart, sådan som vi kan se, vores Europasalg, den går mere og mere på nettet og du kan også selv booke et fly til rom og tilbage og booke et hotel dernede. Det behøver de ikke og have et rejse konsulent for. Men hvis de skal ud og opleve verden, så ringer de, der er der man bruger et rejsebureau, rejse konsulenter. Så jo, så det er der den største stigning er, på de oversøiske individuelle rejser. Netop fordi folk, fordi folk er gået fra at have en stor rejse om sommeren til to store rejser på et år, nemlig sommer og vinter. Det er minimum 14 dages ferie, endte mellem jul og nytår, eller lige i starten af januar eller februar, men ofte også 3 uger. Ja, der er nogle der kan. Ja, det er overraskende, jeg har bookinger for februar 08, at folk booker nu. Og det kan, man kan knap nok, man kan ikke booke endnu, helt. For flyselskaberne har ikke åbnet op for deres reservationer og så videre, det er lidt for langt i fremtiden, men det vil folk, fordi folk ved de skal af sted de her uger og de skal bare have de her to store rejser, og det skal bare være på plads. Og der er stor stigning, fordi folk har råd, fordi med alt det der sker i samfundet, så får de flere og flere penge mellem hænderne, og folk har hus og har høj friværdi, hvad er det næste man bruger penge på, det er oplevelser. Og oplevelser, det er faktisk meget rejser. Og så er det helt klart, det er en stor stigning i Danmark på, med de her store rejser. Fordi folk nærmest vil jorden rundt på 3 uger. Og det forstår man ikke nogle gange, folk tror de kan se hele Afrika på en måned, og det kan man ikke. Men det er sådan meget det man kender fra Europa, eller japaner der tager til Europa, så ser man de har været i Europa, de har været der i 14 dage i Europa, men så har de set Europa hvert fald. Så det er lidt den tendens, har danskerne også, det er sådan folk er lidt mere af, man har været i Australien, man har været der i 3 uger, men man kan godt sige man har været i Australien, men man har ikke set Australien på 3 uger. Nah, det har man vel ikke. Det tager lidt længere tid og lige, det er alligevel stort. Ja, så folk vil gerne have, flere og flere oplevelser. Så det er klart at oplevelses rejser er den der, de vil gerne have, de skal være mere og mere anderledes, det skal ikke lige være det samme som deres nabo også har oplevet, det skal være mere specielt. Så de vil gerne have sådan nogle, nogle virkelige packed rejser, hvor der er det hele i Det hele i det hele, hvis det er første gang, folk tager en tur til USA, så booker de det hele hjemmefra, fordi de tør ikke andet, fordi de ved ikke helt hvordan forholdene er og der er nogle andre ting de skal koncentrere sig om når de er derovre. Men er det tredje eller fjerde gang, så booker de det ikke hjemmefra, fordi de ved det godt hvordan de skal foreholde sig til tingen derovre. Men tager de til Sydafrika og skal på safari, jamen så er det helt klart, så er de helt booket hjemmefra, hver gang de tager af sted, fordi, det er ikke bare noget man booker dernede, det afhænger også lige af hvad land du tager til, hvordan er sproget dernede, kan du kommunikere med folk, går tingene hurtigt eller går de Side 86

87 langsomt. Tager du til østen, så går tingene ekstremt langsomt, så ved du også godt, så går der en halv dag på at købe dig en rundrejse, eller et eller andet, et eller andet sted. Så gør du det hjemmefra, fordi så ved du at du er ovre det, og du skal ikke bruge tid på det dernede. Så kan det også være en sprogbarriere at du ikke kan kommunikere med dem. Så det er sådan lidt, hvor tager man til hen, og hvor besværligt er det og måske at købe det i det land. I forhold til at købe det her hjemmefra. Men de vil gerne se mere unikke ting, de vil ikke bo på et hotel mere, det skal ikke bare være det samme, de vil gerne bo på en ranch eller ud og prøve nogen nye ting, som er anderledes. Så det er som en cowboyferie i USA Ja fuldstændigt ja, så vil de gerne bo nede i Grand Canyon. Ja, eller så vil de gerne prøve nogle ting. Ja, altså det skal ikke bare være hotel hele vejen igennem, fordi det ikke er noget ved. Okay, men dem sælger i flere og flere af? Ja, det gør man. Ja fordi hvis folk har været der en gang, eller 2 gange, eller 40, så begynder de at spørge mere og mere og unikke, fordi de har hørt om det der, sidst de var derovre, det vil de gerne prøve, eller et eller andet. Eller folk har set det på nettet. Hørt om en eller andet navn, og det skulle man bare prøve, eller hørt det fra nogle venner, som har prøvet det. Side 87

88 Bilag 2 Farvernes betydning Kilde Side 88

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Webintegrator Thomas á Rógvi 221191-2505 Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Tidsplan... 4 Målgruppe... 5 Layout... 6 Design... 7 Fonte... 7 Browser... 7 Bilag... 8 Det

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Katrine Danielle Bjaarnø G2/A AV-formidling: Web ES06

Katrine Danielle Bjaarnø G2/A AV-formidling: Web ES06 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...side 2 2. Teori: 2.1 At designe et websted, der er både brugervenligt og effektivt....side 2 2.2 CIFF For Begyndere.. side 2 3. Usabilitytest: 3.1 Forberedelser til

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie Eksamensopgave 2012 Aarhusportalen Melissa Emilie Indhold Indhold... 1 Aarhusportalen... 2 Projektbeskrivelse... 2 Hvem er kunden... 2 Målgruppe... 2 Hvad ønsker vi at opnå... 2 Temaer... 2 Tidsplan...

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Lundtofte skole 2007/08. Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden.

Lundtofte skole 2007/08. Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden. Det vigtigste Hjemmeside i FrontPageExpress Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden. Lav en mappe til din hjemmeside. Find først din mappe på skolens netværk,

Læs mere

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels Bilag 1 Bilag 2 Projekt 1 - usability test og marketing Gruppe: Senia, Agnete, Andreas, Ninette Website: postdanmark.dk Undersøgelsesområde: navigation og funktionalitet Tests: Brugertest (funktionalitet)

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Indhold. Grafisk workflow 3 Procesbeskrivelse 4 Inspiration 5 Skitser 6 Flowchart 7 Typografi og farver 8 Skelet 9 Storyboard 12 Html, css og seo 16

Indhold. Grafisk workflow 3 Procesbeskrivelse 4 Inspiration 5 Skitser 6 Flowchart 7 Typografi og farver 8 Skelet 9 Storyboard 12 Html, css og seo 16 GRAFISK WORKFLOW Indhold Grafisk workflow Procesbeskrivelse Inspiration 5 Skitser 6 Flowchart Typografi og farver 8 Skelet 9 Storyboard 2 Html, css og seo 6 Grafisk workflow Opgaven At skabe et nyt og

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING 2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING Baggrund Udgangspunktet er projekt 2, dvs. en blog om cupcakes, hvor målgruppe, afsender og modtager allerede er defineret. Du bliver nu bedt om at udvikle et

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skærmlayout på websiden

Skærmlayout på websiden Skærmlayout på websiden Af Kaj Søndergaard En bog i et flot layout er dejlig at få i hånden. Man får lyst til at bladre i bogen for at finde ud af om indholdet ser ud til at være værd at ofre tid på. Hvis

Læs mere

Indledning... 2. Problemformulering... 2. Problemstilling... 2. Spørgeundersøgelse... 2. Projektstyring... 4. Projektgruppe... 5

Indledning... 2. Problemformulering... 2. Problemstilling... 2. Spørgeundersøgelse... 2. Projektstyring... 4. Projektgruppe... 5 Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling... 2 Spørgeundersøgelse... 2 Projektstyring... 4 Projektgruppe... 5 Paramenter på 3 eksisterende teater hjemmesider... 6 Om os... 7 Konkurrencer...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

MANUAL TIL FS PÅ NETTET

MANUAL TIL FS PÅ NETTET MANUAL TIL FS PÅ NETTET Sådan opretter du nyheder og artikler (side 4) Sådan laver du links (side 14) Om tjek ind/ud og publicer (side 20) Sådan uploader du billeder og dokumenter (side 25) Sådan redigerer

Læs mere

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Det kan du med HostedShop Design Manager... 3 1.2 Feature list... 3 2. Design... 4 3. Filer og CSS... 4 3.1

Læs mere

Plant nu - Høst senere

Plant nu - Høst senere 1 Plant nu - Høst senere Af Mohammed & Hussein 2014 Mohammed & Hussein. Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret kopiering eller distribution af dette materiale i enhver form er strengt forbudt. Lovovertrædere

Læs mere

Wordpress 2.7. Manual for redaktør/blogger Webwoman.dk. Denne version er fra 9. marts 2009. Må frit kopieres og distribueres i original version

Wordpress 2.7. Manual for redaktør/blogger Webwoman.dk. Denne version er fra 9. marts 2009. Må frit kopieres og distribueres i original version Wordpress 2.7 Manual for redaktør/blogger Webwoman.dk Denne version er fra Må frit kopieres og distribueres i original version 2 Indhold Gennemgående udtryk, du bør kende... 4 Log ind på din hjemmeside/blog...

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Af Theis Hansen og Morten Hedetoft, 1.3

Af Theis Hansen og Morten Hedetoft, 1.3 Af Theis Hansen og Morten Hedetoft, 1.3 Typografier: Typografier er er punkt inden for design, som omfatter skrifttyper, linjeafstand/opsætning og linjeafstand altså en hel masse inden for skrift eller

Læs mere

PHP kode til hjemmeside menu.

PHP kode til hjemmeside menu. PHP kode til hjemmeside menu. Home Hovedmenu 1 Hovedmenu 2 Hovedmenu 3 Hovedmenu 4 Undermenu 1 Breadcrumb Her vises indholdet af den valgte side Undermenu 2 Undermenu 3 Undermenu 4 Evt. en mulighed for

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Gruppe 9: Besir Redzepi, Jacob Pedersen, Garwun Jeffrey Lai og Sean Rørgren srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Indholdsfortegenelse

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Software Fra design af hjemmesider: har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Wordpress er intet mindre end et genialt program til hjemmesider. For det første er det gratis, og for

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html!

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html! Portfolio redesign Kia Dahlen cph-kd51@cphbusiness.dk 1. semester eksamen MUL-A 2013 www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html Underviserer: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler-Poulsen Jesper Hinchely

Læs mere

foto // billeder fra hjemmesiden Websiden // feriebolig-i-toscana.dk

foto // billeder fra hjemmesiden Websiden // feriebolig-i-toscana.dk GRAFISK DESIGn Webdesign Min chef ville gerne have lavet en webside til firmaets udlejningshus i Italien. Huset på 200 m² er et traditionelt toskansk landhus i tre etager og ligger i gåafstand fra middelalderlandsbyen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Mennesker Succes Udvikling

Mennesker Succes Udvikling Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7.

Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7. Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7 Indledning: Dansk sejlunion er den nationale organisation for kap og fritidssejlads

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE KarriereIndex - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Heidi, Janus, Ulrik, Eyla. Konceptbeskrivelse til

KONCEPTBESKRIVELSE KarriereIndex - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Heidi, Janus, Ulrik, Eyla. Konceptbeskrivelse til Konceptbeskrivelse til 1 Indledning Konceptet omhandler en personlig webportal, som skal kunne hjælpe dens brugere med at finde viden og inspiration til at udvikle deres karriere. Altså er det et webkoncept,

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem.

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem. Indhold Introduktion...2 Hjælp...2 Office knappen...2 Menulinjen...3 Fast værktøjslinje Hurtig adgang...3 Menupunkter...4 Startside...4 Indsæt...5 Sidelayout...5 Referencer...6 Forsendelser...6 Gennemse...6

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

WBS. Inledning. Afsluttende projekt 1. sem

WBS. Inledning. Afsluttende projekt 1. sem MARK KRISTENSEN.DK Afsluttende projekt 1. sem Inledning I denne rapport kan du læse om den udviklingsproces, der ligger til grund for min nye portfolio, de metoder jeg har brugt, mine designvalg og designprincipper.

Læs mere

Designmanual for websider

Designmanual for websider Designmanual for websider 31. marts 2009 Version 1.1. Denne manual beskriver de gældende retningslinjer for Aalborg Universitets websider. Det vil sige websider der benytter aau.dk i domænenavnet er omfattet

Læs mere

IT projekt uge 4 9. Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013

IT projekt uge 4 9. Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013 PHP-Projekt IT projekt uge 4 9 Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013 4-3-2013 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 2 Brainstorm... 2 User stories... 2 Problemformulering...

Læs mere

Gå ind på forsiden til hjemmesiden. Skriv typo3 i adresselinjen og tryk på retur.

Gå ind på forsiden til hjemmesiden. Skriv typo3 i adresselinjen og tryk på retur. Adgang til Back-end Gå ind på forsiden til hjemmesiden. Skriv typo3 i adresselinjen og tryk på retur. typo3 Skriv herefter brugernavn og adgangskode i de respektive felter og klik på Login Den følgende

Læs mere

PROJEKTET LAYOUT IDEUDVIKLING - PROCESS FRA IDÉ TIL PRODUKT

PROJEKTET LAYOUT IDEUDVIKLING - PROCESS FRA IDÉ TIL PRODUKT PROJEKTET Udarbejdelse og idéudvikling af en fiktiv grafisk identitet til Puls Fitness. I denne kernefaglighed fremhæver jeg designet til websitet samt lidt merchandise. Derudover ses et udkast til bl.a.

Læs mere

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM Eksamensprojekt 1. Semester Indledning Dette projekt gik ud på at designe og udvikle sit eget portfolio, hvor indhold fra tidligere projekter, læring, brugerteste og begrundelse

Læs mere

Salg til kommuner - uden udbud

Salg til kommuner - uden udbud Salg til kommuner - uden udbud Stefan Ising, director Væksthus Hovedstaden Den 30. august 2012 www.isingconsult.dk Bygge og anlæg EU-udbud: ca. 37 mio. kr. Licitation efter tilbudsloven: 3 mio. kr. Varekøb

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Visma Rappor tering og Analyse Rapporter der dækker hele virksomhedens behov

Visma Rappor tering og Analyse Rapporter der dækker hele virksomhedens behov Visma Rappor tering og Analyse Rapporter der dækker hele virksomhedens behov Et webbaseret værktøj som gør informationerne og tallene i virksomhedens forretningssystemer tilgængelige for alle ansatte Visma

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011 1. Om 2. Valg af Google som gratis udbyder ved 3. Valg af browser 4. Oprette en mail-adresse (G-mail) og en konto ved Google 5. Hierarkisk opbygning af mappe- og filsystem i Google 6. Oprette mapper i

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

15-11-2013 TANDLÆGE KAMPAGNE. Marc Sztuk, Simon Drabsch og Marcus Rasmussen

15-11-2013 TANDLÆGE KAMPAGNE. Marc Sztuk, Simon Drabsch og Marcus Rasmussen 15-11-2013 TANDLÆGE KAMPAGNE Marc Sztuk, Simon Drabsch og Marcus Rasmussen Forord Vi har tilmeldt os konkurrencen fra Tandlægeforeningen, om at lave en kampagne for at få flere unge til at tage til tandlæge.

Læs mere

primær er informativ og dermed appellerende til fornuften og rationaliteten.

primær er informativ og dermed appellerende til fornuften og rationaliteten. Opgaven Opgaven lød på at fremstille et nyt design til en hjemmeside for udlejning af lokaler, som Mil-tek tidligere har haft online, men som pt er lukket ned. Kunde og ansvar Kunden har været Mil-tek

Læs mere

Dynamicweb Quickguide

Dynamicweb Quickguide Brugervejledning Dynamicweb Quickguide Version: 1.1 2012.03.15 Dansk JURIDISK MEDDELELSE Copyright 2012 Dynamicweb Software A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Dette dokument eller dele heraf må på ingen

Læs mere

Økofarmen. Keywords: Personligt, kvalitet, økologi, helse, nemt, sundt, luksus, brugervenligt, idyllisk.

Økofarmen. Keywords: Personligt, kvalitet, økologi, helse, nemt, sundt, luksus, brugervenligt, idyllisk. Økofarmen Virksomhedsprofil En onlineshop der sælger økologiske og specialvarer. En økologisk gård hvor der bliver dyrket frugt og grønt. Til gården hører et lager, hvor de langtidsholdbare varer opbevares.

Læs mere

Ansvarlig Oprettet 22-11-2011 Projekt: Maskindatabase over forsøgsudstyr Side 1 af 9

Ansvarlig Oprettet 22-11-2011 Projekt: Maskindatabase over forsøgsudstyr Side 1 af 9 Notat Ansvarlig HJB Oprettet 22-11-2011 Projekt: Maskindatabase over forsøgsudstyr Side 1 af 9 Sådan bruger du SharePoint til Maskindatabasen Maskindatabasen er oprettet i et program der hedder SharePoint

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Dokumentation for hjemmeside til Merry Maids Rengøring ApS.

Dokumentation for hjemmeside til Merry Maids Rengøring ApS. Dokumentation for hjemmeside til Rengøring ApS. Udført af U-TURN konsulentfirma. København den 16.11.01 Multimediedesigner 2. semester Lygten 16 København N Vejleder: Peter Askov Gruppe 8: Allan Jonas,

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

få en ny og bedre hjemmeside på få minutter Quick guide Del denne quick guide med alle som har glæde af en ny og bedre hjemmeside

få en ny og bedre hjemmeside på få minutter Quick guide Del denne quick guide med alle som har glæde af en ny og bedre hjemmeside få en ny og bedre hjemmeside på få minutter Quick guide Del denne quick guide med alle som har glæde af en ny og bedre hjemmeside 1 Alle har ret og råd til en professionel hjemmeside på få minutter GoMinisite

Læs mere

REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015

REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015 REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015 Christoffer Møller Jarolics CPH Business Lyngby Multimediedesign Udviklingsprocessen af tilblivelsen af dette projekt redesign af portfolio, vil på de følgende sider

Læs mere

TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling

TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING Brugerdrevet design med et branding perspektiv standarder Motivation Funktionalitet Æstetik Oplevelsesdesign Værdier Usability

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider« P f t r o o i l o 1 H GRAFISK DESIGN»Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«proces For at udvikle annoncen måtte jeg først klarlægge, hvad der

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere