Sammenfatning af to analyser om. revalideringsindsatsen i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning af to analyser om. revalideringsindsatsen i Nordjylland"

Transkript

1 2012 Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland

2 1. Baggrund Beskæftigelsesregion Nordjylland bad i starten af 2011 mploy A/S om en analyse af de nordjyske kommuners anvendelse af revalideringsordningen med særligt fokus på gennemførte revalideringsforløb. Analysen var klar i april 2011 og viste bl.a., at jobeffekten af gennemførte uddannelsesrevalideringer og virksomhedsrevalideringer udgør ca. 50 og 30 pct. i de tre medvirkende kommuner (Aalborg, Hjørring og Morsø). Det er en høj effekt, da målgruppen for revalidering er personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Analysen åbnede imidlertid en række nye spørgsmål om de revalideringsforløb, som ikke gennemføres som planlagt: Hvor stort er frafaldet fra revalideringsforløb? Hvad er årsagen til frafaldet, og kan kommunerne modvirke frafald gennem en præventiv indsats? Beskæftigelsesregionen bad derfor mploy A/S om en analyse af frafaldsproblematikken, som giver svar på disse spørgsmål. Analysen tager udgangspunkt i indsatsen i Aalborg og Hjørring kommuner og er afleveret ved udgangen af Beskæftigelsesregionens sigte med analyserne er at synliggøre perspektiverne i revalideringsindsatsen. Det er således Beskæftigelsesregionens ønske, at de to rapporter giver brugbar viden og inspiration til jobcentrene i tilrettelæggelsen af en målrettet revalideringsindsats over for udsatte grupper på arbejdsmarkedet. For at sikre et samlet overblik over de to analyser har Beskæftigelsesregion Nordjylland bedt om nærværende sammenfatning af hovedresultater fra begge analyser. Sammenfatningen vil give svar på følgende spørgsmål: Hvordan udvikler omfanget af revalideringsindsatsen sig i kommunerne? Hvem tilbydes revalidering, og hvem afbryder deres revalideringsforløb? Hvordan anvender kommunerne revalidering som redskab i beskæftigelsesindsatsen? Hvad er effekten af hhv. gennemførte og afbrudte revalideringsforløb? Hvad er årsagen til at nogle revalideringsforløb afbrydes før tid? Hvilke initiativer kan kommunerne tage for at modvirke frafaldet? Hvordan kan kommunerne styrke anvendelsen af revalidering i beskæftigelsesindsatsen? Sammenfatningen henvender sig især til politiske og strategiske aktører i den nordjyske beskæftigelsesindsats, som ønsker et hurtigt overblik over de to analyser. Vækker et eller flere hovedresultater interesse for et mere detaljeret indblik i kommunernes anvendelse af revalidering, henvises til de to rapporter, som begge findes på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside: Sidst i sammenfatningen er der et kort metodeafsnit, som redegør nærmere for den dataindsamling, som er gennemført i de to analyser. : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 1

3 Morsø Rebild Frederiksh./Læsø Thisted Vesthimmerland Brønderslev Jammerbugt Mariagerfjord Aalborg Hjørring Nordjylland Hele landet 2. Kommunernes anvendelse af revalidering er faldende Antallet af revalidender i Nordjylland er faldet fra ca fuldtidspersoner i 2004 til ca fuldtidspersoner i august Det svarer til, at 0,39 pct. af den nordjyske befolkning mellem 18 og 64 år var i revalidering i august Tilbagegangen i Nordjylland er med 30 pct. mindre end tilbagegangen i hele landet, som er på 45 pct. Medvirkende årsager til tilbagegangen kan være ændrede regler på sygedagpengeområdet og i ungeindsatsen samt ændringer i kommunernes aktiveringsøkonomi. Endelig kan etablering af jobcentrene i 2007 have medvirket til at fjerne fokus fra revalideringsordningen. I perioden august 2008 til august 2011 er antallet af revalidender faldet med 9 pct. i Nordjylland, jf. figur 1. Sammenlignet med udviklingen på landsplan er 9 pct. et relativt beskedent fald. Det kan bl.a. kan forklares med en fremgang i antallet af revalidender på hhv. 11 pct. og 13 pct. i Aalborg og Hjørring kommuner. Samlet udgør antallet af revalidender i de to kommuner ca. halvdelen af alle revalidender i Nordjylland i august Figur 1: Den procentvise udvikling i antallet af revalidender i de nordjyske kommuner fra august 2008 til august 2011 Procent Procent Ifølge ledere og medarbejdere på det Kilde: Jobindsats.dk gennemførte seminar er fremgangen i Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner Aalborg og Hjørring Kommuner udtryk for en politisk og administrativ opprioritering af revalideringsindsatsen. I de øvrige nordjyske kommuner er der i samme periode sket et fald i antallet af revalidender på mellem 2 pct. (Jammerbugt Kommune) og 51 pct. (Morsø Kommune). 3. Kendetegn ved revalidender Den typiske nordjyske revalidend er en kvinde mellem 30 og 49 år af dansk herkomst Langt flere kvinder (63 pct.) end mænd får tilbud om revalidering i Nordjylland. Det er måske ikke så overraskende, da der også er flere kvinder end mænd, som modtager sygedagpenge, kontanthjælp/starthjælp og ledighedsydelse. Dog adskiller revalidenderne sig ved, at andelen af kvinder er endnu større end ved de øvrige forsørgelsestyper. Opdelt på aldersgrupper udgør de årige med 67 pct. en større andel end de øvrige aldersgrupper. Kun få personer af anden herkomst deltager i revalidering (4 pct.). Ca. 2/3 af revalidenderne i de to kommuner har en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Aalborg disse revalidender sig ligeligt på erhvervsfaglige og videregående uddannelser, mens der i Hjørring er flest faglærte. : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 2

4 Mere end 40 pct. af de nordjyske revalidender har tidligere været ansat i en offentlig virksomhed, mens 17 pct. har været ansat inden for industri og 12 pct. inden for bygge og anlæg. Hovedparten af revalidenderne kommer fra sygedagpenge Der kan afgives revalideringstilbud til personer, der modtager dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, førtidspensionsydelse, SU eller lønindkomst. På trods af denne brede målgruppe kommer 75 pct. af revalidenderne i Nordjylland fra sygedagpenge og flere end halvdelen har modtaget sygedagpenge i mere end et år umiddelbart før deltagelsen i revalidering. Ca. 10 pct. af revalidenderne kommer fra kontanthjælp, og yderligere 10 pct. har været selvforsørgende. De fleste revalidender i de medvirkende kommuner har således en nedsat arbejdsevne pga. fysiske begrænsninger (typisk arbejdsskader og nedslidning) eller fysiske sygdomme. Det gælder for ca. 85 pct. af uddannelsesrevalidenderne og 70 pct. af virksomhedsrevalidenderne. En lidt højere andel af virksomhedsrevalidenderne ser således ud til at have psykiske og sociale begrænsninger i arbejdsevnen. Der kan ikke udpeges særlige risikogrupper for frafald Sammenlignes gruppen af alle revalidender med gruppen af frafaldne revalidender er der blandt de frafaldne revalidender en lidt større overrepræsentation (ca. 10 %-point) af kvinder, personer over 50 år og sygedagpengemodtagere. Forskellen giver dog ikke grundlag for at udpege pejlemærker eller særlige risikogrupper, som jobcentrene kan anvende ved tilkendelse af revalidering. Med andre ord er det den løbende kontakt og dialog med revalidenderne, som er afgørende for at identificere personer, der har risiko for at afbryde revalideringen. 4. Kommunerne anvender revalidering forskelligt I Hjørring Kommune afgives hovedsageligt tilbud om uddannelsesrevalidering (ca. 70 pct.), mens der Morsø Kommune primært afgives tilbud om virksomhedsrevalidering (ca. 80 pct.). I Aalborg Kommune er fordelingen mellem uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering mere lige med hhv. 60 og 40 pct. Uddannelsesrevalidering har i hovedparten af forløbene i Hjørring til formål at omskole revalidenderne til nye arbejdsområder eller funktioner, mens tilbuddenes formål i Aalborg både retter sig mod omskoling og opkvalificering. Virksomhedsrevalidering har i Hjørring oftest til formål at arbejdsoptræne personer med arbejdsskader eller andre fysiske begrænsninger. På Mors er det primære formål at omskole revalidenderne til nye arbejdsområder, og forløbene har ofte et afklaringssigte. I Aalborg har de fleste tilbud til formål at omskole personerne til nye arbejdsområder. Der afgives desuden oftere tilbud med et opkvalificeringssigte end i de to øvrige kommuner. 5. Effekten af revalideringsforløb følger konjunkturerne Mange revalidender finder ordinært arbejde i forlængelse af revalideringen. Som alle andre på arbejdsmarkedet er jobmulighederne dog afhængige af konjunkturerne. Jobeffek- : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 3

5 Vesthimmerland Rebild Morsø Jammerbugt Aalborg Brønderslev Mariagerfjord Hjørring Frederikshavn Thisted Nordjylland Hele landet ten af revalideringsindsatsen er i Nordjylland således faldet med ca. 25 pct. siden midten af 2008, hvor den aktuelle lavkonjunktur satte ind. I nedenstående belysning af effekter skelnes mellem afsluttede, gennemførte og afbrudte revalideringsforløb. De afsluttede forløb, som er summen af gennemførte og afbrudte forløb, er i Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland belyst via jobindsats.dk. De gennemførte forløb er belyst via DREAM-data i samme analyse, mens de afbrudte forløb er belyst via DREAM-data i Frafald fra revalideringsordningen i Nordjylland. Flere end hver tredje kommer i job efter afsluttet revalidering Med Jobindsats.dk som kilde er det muligt at opgøre jobeffekten af afsluttede revalideringsforløb (målt på selvforsørgelse og fleksjob) fordelt på de nordjyske kommuner, jf. figur 2. Procent 45 Der er stor spredning i jobeffekterne af revalideringen i de enkelte kommuner: Jobeffekten varierer fra 27 pct. i Vesthimmerland til 42 pct. i Frederikshavn og Thisted. Der er desuden stor forskel på, hvor stor en andel af revalidenderne der finder ordinær beskæftigelse eller fleksjob: Andelen af revalidender, der finder ordinære job, varierer fra 17 pct. i Thisted til 38 pct. i Hjørring og Frederikshavn. Samtidig varierer andelen, der finder fleksjob, fra 0 pct. Rebild Kommune til 26 pct. i Thisted Kommune. De store forskelle imellem de nordjyske kommuner afspejler efter alt at dømme, at kommunerne bruger revalideringsordningen forskelligt. Lidt flere end 60 pct. af de genbeskæftigede revalidender finder arbejde inden for offentlige brancher. Denne fordeling afspejler først og fremmest, at langt de fleste revalidender kommer fra et offentligt job og har deres kompetencer inden for dette fagområde. Derfor vil revalideringen ofte sigte på at bygge ovenpå disse kompetencer og øge jobmulighederne i andre jobfunktioner inden for det offentlige område. Gennemførte revalideringer har en jobeffekt på ca. 40 pct. Figur 2: Andelen af revalidender, der er i job ½ år efter afsluttet forløb i de nordjyske kommuner Selvforsørgelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort for forløb afsluttet i perioden 2. kvartal 2009 til 1. kvartal Læsø er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er registreret afsluttede forløb i perioden Figur 3: Andel af revalidender, der er i job ½ år efter gennemført revalideringsforløb fordelt efter køn og revalideringstype (lyse farver angiver beskæftigelse i fleksjob) Fleksjob Procent : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 4

6 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Ca. 40 pct. af de personer, som gennemfører et revalideringsforløb, kommer i job eller fleksjob i forlængelse af deltagelsen i ordningen, jf. figur 3. Effekten er størst hos de personer, der har gennemført en uddannelsesrevalidering, hvor ca. halvdelen efterfølgende er i ordinært job. Stort set ingen af uddannelsesrevalidenderne kommer i fleksjob. Effekten er i øvrigt størst af de uddannelsesrevalideringer som har mere end et års varighed (55 pct.) Procent Kilde: Opslag i jobcentrenes kildesystemer, DREAM og egne beregninger Ca. hver tredje af virksomhedsrevalidenderne finder beskæftigelse, men for de flestes vedkommende er det i form af et fleksjob. Effekten er størst af de korte virksomhedsrevalideringer: I forløb af under et halvt års varighed er effekten ca. 50 pct., hvorefter den falder til ca. 30 pct. på forløb af 6-12 måneders varighed. Jobeffekten af uddannelsesrevalideringen er ens for mænd og kvinder. Det er ikke tilfældet for virksomhedsrevalideringen, hvor de mandlige deltagere i højere grad end kvinderne finder job efter gennemført revalidering (dog oftest et fleksjob). På tværs af revalideringstyperne er der tale om, at ca. en tredjedel af de genbeskæftigede personer har fundet job udenfor det brancheområde, som revalideringen oprindeligt sigtede på. Det kan siges at være uhensigtsmæssigt, hvis det er udtryk for, at de pågældende uddannelsesrevalidender ikke kan finde anvendelse af den gennemførte uddannelse, som der kan være investeret flere år i. Omvendt kan konjunkturerne have påvirket revalidendernes jobmuligheder efter endt revalidering, og derfor kan nogle uddannelsesrevalidender have taget job, mens de venter på en jobåbning inden for det område, de er revalideret til. Afbrudte revalideringer har også en relativ høj jobeffekt Et afbrudt forløb er ikke nødvendigvis ensbetydende med en tilbagevenden til offentlig forsørgelse, jf. tabel 1: Tabel 1: Effekt af afbrudte revalideringsforløb opdelt på kvinder og mænd i de to kommuner 12 måneder efter afbrydelsen Kvinder Mænd Selvforsørgelse 12 pct. 27 pct. Ordinær uddannelse 5 pct. 0 pct. Fleksjob 5 pct. 18 pct. I alt 22 pct. 45 pct. Anm: DREAM, sagsgennemgang og mploys beregninger (n=144 fordelt på 102 kvinder og 42 mænd). Samlet er lidt under 30 pct. af de frafaldne revalidender i selvforsørgelse, ordinær uddannelse eller fleksjob 12 måneder efter revalidering Ordinært job Fleksjob Procent 70 Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering I alt : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 5

7 Som i de gennemførte forløb er jobeffekten af afbrudte revalideringsforløb højere blandt mænd end kvinder: Ca. 45 pct. af mænd med afbrudte revalideringsforløb er enten selvforsørgende 1 eller i fleksjob, mens det gælder knap 20 pct. af kvinderne. Enkelte kvinder er desuden i ordinær uddannelse 12 måneder efter afbrudt revalidering. 6. Ca. 20 pct. af revalideringsforløbene afbrydes før planlagt Det kan diskuteres om et frafald på 20 pct. er højt eller lavt set i lyset af, at ca. 30 pct. af de frafaldne kommer i job, fleksjob eller ordinær uddannelse. Effekten vil bl.a. afhænge af formålet med revalideringen. I praksis vil revalidering som regel sigte på at afprøve, optræne eller opkvalificere borgeren, og er formålet primært at afklare revalidenden i forhold til job, kan det påvirke effekten i nedadgående retning. Under alle omstændigheder kan der være et potentiale i at reducere antallet af afbrudte revalideringsforløb, som kan påvirke den enkelte deltagers selvopfattelse i negativ retning. Set fra en beskæftigelsespolitisk synsvinkel kan langvarige revalideringstilbud, som afbrydes før tid, desuden fastlåse deltagerne i en situation, hvor der ikke aktivt søges job. De gennemførte revalideringer varer længere end de afbrudte Den gennemsnitlige varighed af de gennemførte uddannelsesrevalideringer er 23 måneder heraf varer ca. 40 pct. mere end to år. De afbrudte uddannelsesrevalideringer varer i gennemsnit måneder. Imidlertid er den oprindeligt planlagte varighed af forløbene væsentligt længere med måneder i gennemsnit. De gennemførte virksomhedsrevalideringerne er kortere end de gennemførte uddannelsesrevalideringerne. I gennemsnit deltager personerne i virksomhedsrevalidering i forløbet 13 måneder heraf varer lidt under 20 pct. i mere end to år. De afbrudte virksomhedsrevalideringer afviger ikke markant fra dette billede. Sygdom eller faglige krav er de hyppigste årsager til frafald Den hyppigste årsag til frafald fra revalidering er, at revalidenden sygemeldes. Der ligger sygdom bag ca. 40 pct. af alle afbrudte revalideringsforløb, når man spørger de frafaldne personer. Desuden viser analysen, at mange af de afbrudte forløb i uddannelsesrevalidering skyldes, at deltagerne finder gennemførelsen af uddannelsen for krævende (ca. 30 pct.). Ofte har deltagerne svært ved at honorere de faglige krav i uddannelsen eller mister interessen for uddannelsen eller fagområdet, som uddannelsen retter sig mod. Omvendt peger ca. 30 pct. af frafaldne fra virksomhedsrevalidering, at der ofte er for få udfordringer i deres praktikforløb i virksomhederne. Ca. 20 pct. har mistet interessen for fagområdet, som forløbet retter sig mod. En styrket tilkendelsesproces kan reducere frafaldet 1 Selvforsørgende kan også være selvstændige eller personer, som af andre grunde ophører med at modtage offentlig forsørgelse : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 6

8 En del af de frafaldne fra revalidering peger på, at en styrket tilkendelsesproces kunne have øget sandsynligheden for, at de havde gennemført deres revalidering. Det gælder ca. 20 pct. af de frafaldne uddannelsesrevalidender og 50 pct. af de frafaldne virksomhedsrevalidender. Blandt de frafaldne virksomhedsrevalidender oplever omkring halvdelen ikke, at de har været fuldt afklaret om deres beskæftigelsesmål, mens en tredjedel ikke oplever, at de har været fuldt afklaret om indhold i revalideringsforløbet samt hvilke krav, forløbet ville stille til dem. Citater fra fokusgruppeinterviews: Jeg tænkte: Nu er det ved at være alvorligt, når jeg skal skrive under på min De frafaldne uddannelsesrevalidender er generelt lidt mere positive i deres vurdering jobplan, uden at jeg helt ved, hvad forløbet af tilkendelsesprocessen: Hver fjerde var går ud på ikke fuld afklaret om deres beskæftigelsesmål, og lidt færre var ikke fuldt afklaret om indhold samt krav i deres revalidering. Lidt under halvdelen af de frafaldne angiver at have deltaget i en forrevalidering, som bl.a. kan anvendes til at afklare beskæftigelsesmål (f.eks. snusepraktik) eller at blive arbejdsafprøvet i forhold til de indholdsmæssige aktiviteter og krav. Det er markant færre end i de gennemførte forløb. Med andre ord peger en betydelig del af de frafaldne på, at en grundigere afklaringsproces forud for forløbet kunne have medvirket til, at de havde gennemført deres revalidering. Synspunktet ligger i direkte forlængelse af, hvad pct. af personerne med gennemførte revalideringsforløb peger på som de væsentligste årsager til, at de gennemførte deres forløb: Hvis jobcenteret gjorde mere ud af afklaringsprocessen, ville det betyde, at færre revalideringsforløb blev afbrudt Hvis jeg havde været i forrevalidering, havde jeg aldrig startet i uddannelsen Klar sammenhæng mellem (revaliderings-) indsatsen og de jobmuligheder, som indsatsen målrettes mod En grundig forventningsafstemning om indhold i forløbet inden opstart. Desuden skal det nævnes, at mellem 25 og 50 pct. af de frafaldne revalidender vurderer, at de ikke har haft nok indflydelse på tilrettelæggelse af deres revalidering (især virksomhedsrevalidering). Dette forhold kan selvsagt påvirke motivationen for at gennemføre revalideringstilbuddet. Mange efterlyser mere støtte fra jobcenteret under forløbet : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 7

9 60 pct. af deltagerne i gennemførte revalideringsforløb peger på jobcenterets tætte opfølgning under deres forløb som en af de væsentligste årsager til, at de gennemførte deres forløb. En tilsvarende andel vurderer, at jobcenteret rent faktisk gav den rette støtte til dem. Ca. 50 pct. af de frafaldne revalidender vurderer derimod ikke, at de har fået den rette støtte fra jobcenteret under revalideringstilbuddet. En lige så stor andel af de frafaldne virksomhedsrevalidender peger på, at netop tæt opfølgning kunne have hjulpet dem til at gennemføre deres forløb blandt de frafaldne uddannelsesrevalidender gælder det ca. 20 pct. De frafaldne peger især på, at de kunne have haft gavn af mere dialog med jobcenteret især i starten af forløbet. Ganske vist har ca. 70 pct. af revalidenderne deltaget i Citater fra fokusgruppeinterviews: samtaler med jobcenteret, men indholdet i samtalerne har i al for lille udstrækning haft et helhedsorienteret fokus på revalidendens samlede livssituation. Desuden efterspørger flere af de frafaldne revalidender en mere intensiv støtte i udslusningsfasen af forløbet dvs. overgangen til næste fase hvad enten det er job eller et andet aktiveringstilbud. Mentorstøtte bliver primært anvendt til virksomhedsrevalidering. Tilbagemeldingerne fra fokusgruppeinterviews kunne tyde på, at der med fordel kunne tilknyttes mentorer til flere uddannelsesrevalideringer. Langt de fleste af de frafaldne revalidender (ca. 80 pct.) vurderer, at de har fået den rette støtte fra uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne under forløbet. Flere kontakter fra jobcenteret i starten af uddannelsen vil betyde, at problemer kan løses, inden de vokser sig for store. Eller at forløbet bliver afbrudt tidligere Opfølgningen på mit praktikforløb handlede kun om at jeg skulle op i fuld tid. Jeg synes, at sagsbehandlerne i stedet skulle tage udgangspunkt i det hele menneske Der må gerne være meget mere fokus på overgangen fra revalidering til næste fase. Det kunne f.eks. være en virksomhedskonsulent, som kunne hjælpe med at finde og søge job En mentor kunne have været en stor hjælp under opstarten på min uddannelse. Men det ville ikke nødvendigvis have medført, at jeg havde gennemført uddannelsen En mentor kunne have været en Jesper Fårekylling, som kunne give mig et prik, når jeg havde brug for det 7. Indsatsmæssige perspektiver Mange revalidender kommer i arbejde enten i ordinære job eller fleksjob. Jobeffekterne er høje, når man tager i betragtning, at målgruppen for revalidering er personer med nedsat arbejdsevne. Samtidig indebærer revalideringen ofte en stor investering i de personer, som deltager i lange uddannelses- eller virksomhedsrevalideringer. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis resultatet er en efterfølgende varig tilknytning af revalidenden til arbejdsmarkedet. Men i de tilfælde, hvor f.eks. en uddannelsesrevalidend har tilegnet sig kompetencer, som ikke anvendes efterfølgende, eller hvor en revalidering efter en længere periode afbrydes af andre årsager end job, fleksjob eller ordinær uddannelse, kan det overvejes, om revalide- : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 8

10 ring var det rette tilbud. Det samme gælder, hvis et korterevarende aktiveringstilbud kunne have understøttet revalidenden i at komme i job eller uddannelse På baggrund af de to analyser kan der peges på et behov for at drøfte og fastlægge en politisk/strategisk brug af ordningen i de enkelte kommuner. Der kan med fordel tages stilling til hvilket omfang ordningen skal have, hvilke målgrupper ordningen skal rettes mod, og hvilket sigte ordningen skal have. Der kan f.eks. være behov for at overveje, om ordningen skal bredes ud til andre målgrupper med nedsat arbejdsevne, så de gode effekter kan komme disse borgere til gode. I nedenstående peges der på en række overordnede perspektiver for brugen af revalideringsordningen. Opfølgningsplan for alle revalideringsforløb Analysen viser, at tilbuddet om revalidering ofte gives med henblik på at afprøve arbejdsevnen hos sygemeldte borgere. Så længe ordningen bruges til dette formål, må man imidlertid være indstillet på et vist frafald fra revalideringen, da deltagelsen netop skal vise, om revalidenden kan gennemføre forløbet. Med andre ord tyder analysen på, at omfanget af frafald fra revalideringsordningen bl.a. afspejler, at jobcentrene i vid udstrækning bruger ordningen til afprøvning af sygemeldte borgere. Det betyder ikke i sig selv, at ordningen ikke kan bruges til at afprøve sygemeldte borgere på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Det betyder derimod, at man med fordel kan udarbejde en plan B sammen med revalidenderne, som fastlægger de næste skridt i forbindelse med et eventuelt frafald. De adspurgte borgere i undersøgelsen efterlyser således mere langsigtede planer for deres aktivering. Bredere visitering til ordningen Analysen viser, at der er en overrepræsentation af kvinder blandt revalidenderne. Samtidig viser analysen, at mændene generelt får et større udbytte af revalideringen end kvinderne, når udbyttet opgøres i form af udslusning til job. Det er derfor en relevant overvejelse, om målgruppen for revalideringsforløb med fordel kan bredes ud i forhold til i dag, herunder bl.a. til mænd eller til borgere med anden forsørgelse end sygedagpenge. De medvirkende ledere og medarbejdere fra jobcentrene ser et potentiale i at udvide visiteringen til ordningen og peger bl.a. på følgende målgrupper: Uddannelsesrevalidering til korttidsledige med risiko for at blive marginaliseret Uddannelsesrevalidering til kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2. Virksomhedsrevalidering til ikke-uddannelsesegnede dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i alle matchkategorier Virksomhedsrevalidering til ikke-vestlige borgere, der har brug for at afprøve eller opkvalificere deres uddannelseskompetencer til danske forhold. En eventuel udvidelse af målgruppen for revalidering bør blandt andet ske på baggrund af en afvejning af de øgede kommunale udgifter til og den forventede effekt af udvidelsen på både kort og langt sigt. Herunder bør det overvejes, om nogle målgrupper hurtigere vil : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 9

11 kunne få en varig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked ved anvendelse af andre og mere kortvarige aktiveringstilbud end revalidering. Afklaring af deltagerne forud for revalideringsforløbet Mange af de frafaldne fra revalideringsordningen giver udtryk for, at de er blevet overraskede over indholdet i forløbet eller over de faglige krav i forløbet. Analysen peger på, at der er et potentiale for at begrænse frafaldet fra ordningen via en grundigere afklaring af deltagerne og en mere aktiv involvering af deltagerne forud for forløbet. De frafaldne peger selv på, at man kunne have haft gavn af en større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres revalideringstilbud og dermed et bedre overblik over indhold i tilbuddet og de krav, det vil stille til dem især ved uddannelsesrevalidering. Samtidig retter de frafaldne en vis kritik mod systemet, hvor der bl.a. peges på mange sagsbehandlerskift og forskelle i sagsbehandlernes fortolkning af reglerne, myndighedsudøvelse og lydhørhed. Meldinger fra deltagerne tyder således på, at frafaldet fra ordningen kan reduceres via en mere intensiv tilkendelsesproces, som bl.a. omfatter en større anvendelse af forrevalidering til at afdække kompetencer, beskæftigelsesmål, skånebehov, støttebehov, faglige krav til deltagelsen mv. Derved kan tilrettelæggelsen af indholdet i revalideringen kvalificeres, og forventningerne hos de involverede parter afstemmes.. Denne opfattelse deles af de medvirkende ledere og medarbejdere fra jobcentrene, som ser en række muligheder for at styrke tilkendelsesprocessen. Der peges bl.a. på følgende elementer i afklaringen forud for deltagelsen: Afvikling af trekantsamtaler, hvor borgeren, sagsbehandleren og en virksomhedskonsulent i samarbejde fastlægger jobsigtet for revalideringen og skaber grundlag for at finde en passende virksomhedsrevalidering. En større inddragelse af borgeren i udarbejdelsen af jobplanen og/eller ressourceprofilen, f.eks. gennem deltagelse i jobklublignende aktiviteter Øget anvendelse af forrevalidering og/eller snusepraktik til at afklare beskæftigelsesmål for deltageren, skåne- og støttebehov i forbindelse med revalideringsforløbet, kompetencekrav til deltagelsen mv. En grundigere afklaring og/eller afprøvning af helbredsmæssige problemer inden påbegyndelsen af revalideringen evt. med inddragelse af lægelige kompetencer i afklaringen, samtaler mv. Mere dialog om forventninger, faglige krav til deltagelsen og en tydeligere beskrivelse af indholdet i revalidering samt beskæftigelsesmålet for revalideringen i jobplanen. En kontinuerlig sagsbehandling med færre sagsbehandlerskift og en øget tilgængelighed til sagsbehandleren forud for forløbet. Forebyggende støtte under revalideringsforløbet En stor del af de frafaldne fra revalideringen peger på, at de har haft behov for mere støtte fra jobcenteret under deltagelsen i revalideringsforløbet. Der efterlyses mere kontakt, mere dialog og mere kontinuitet i dialogen med jobcenteret under forløbet. Deltagerne peger på, at der ofte er brug for en tættere sparring med jobcenteret i opstartsfasen af revalideringen og i udslusningsfasen af revalideringen. : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 10

12 Resultaterne af analysen peger på, at der kan være gode perspektiver i en styrket dialog, opfølgning og støtte til deltagerne undervejs i revalideringsforløbet. Potentialerne kommer til udtryk ved, at sagsbehandlerne i større grad og hurtigere får viden om evt. problemer eller behov for støtteforanstaltninger i revalideringsforløbet, og at flere deltagere får en målrettet støtte, når behovet er der. Det kan have betydning for, at flere af deltagere gennemfører den planlagte revalidering, eller at revalideringen afbrydes væsentlig tidligere, end tilfældet er i dag (hvor der ofte går 7-14 måneder før forløbet afbrydes). Behovet for en øget kontakt under deltagelsen skærpes af, at der ifølge analysen ikke kan udpeges deciderede risikogrupper for frafald ved tilbudsgivningen. Med andre ord er den løbende kontakt og dialog afgørende for at identificere personer, der har risiko for at afbryde revalideringen. Ledere og medarbejdere i jobcentrene peger på, at der er behov for at styrke dialogen mellem jobcenteret og uddannelsesinstitutionen undervejs i uddannelsesrevalideringen, så man hurtigere får identificeret problemstillinger eller risiko for frafald. I den forbindelse peges på, at der i større grad kan indgås aftaler om gensidige varslinger, tilbagemeldinger mv. Desuden peger de medvirkende ledere og medarbejdere på, at jobsamtalerne under revalideringsforløbene i højere grad bør foregå personligt, hvor de i dag ofte foregår digitalt. En personlig samtale øger mulighederne for at afdække evt. problemer tidligere i de lange forløb i uddannelsesrevalidering. De medvirkende ledere og medarbejdere peger på, at der med fordel etableres en styrket dialog undervejes i revalideringen med fokus på en mere kontinuerlig dialog og støtte til deltagerne. Der peges bl.a. på følgende muligheder: Faste kontaktpersoner i jobcenteret, som kontinuerligt følger op på forløbet Løbende dialog med uddannelsesinstitutionerne om støtteforanstaltninger for deltagerne i uddannelsesrevalideringen Flere personlige jobsamtaler under revalideringen Intensiv opfølgning i opstartsfasen af forløbet Anvendelse af mentorstøtte til personer med risiko for frafald Fastlæggelse af delmål for progressionen af arbejdstiden i revalideringsforløb, hvor der gennemføres arbejdsoptræning og bedre dialog med virksomhederne om delmålene. Øget fokus på udslusning fra revalideringsforløbet (job eller overgang til noget andet) Etablering af akutberedskab til brug for situationer, hvor uddannelsesinstitution, virksomhed eller deltagerne giver varsel om problemer. Styrket varslingssystem mellem parterne i revalideringen Udvikling af fleksible revalideringsforløb En del medarbejdere fra jobcentrene efterlyser, at der udvikles eller tilvejebringes mere fleksible former for uddannelsesrevalidering. Der efterspørges bl.a. muligheder for at sammensætte kortere og mere fleksible uddannelsesforløb for den enkelte borger, der f.eks. veksler mellem kortere uddannelsesforløb og praktikker. I dag visiteres oftest til mere traditionelle uddannelsesforløb. : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 11

13 Etableringen af fleksible modeller for uddannelsesrevalidering rummer flere perspektiver. Det giver mulighed for at indarbejde en afklarings- eller afprøvningsfase tidligt i forløbet, som kan afdække kompetencekrav, kompetencebehov, skånebehov mv. Der vil være mulighed for at inddrage deltageren på en mere aktiv måde, og der skabes mulighed for refleksion i bl.a. opstartsfasen, om der er et passende match mellem kompetencer, interesser, krav og forudsætninger for deltagelsen, og om der er behov for forebyggende foranstaltninger undervejs, f.eks. målrettet mentorstøtte i givne perioder af forløbet. Desuden vil indbyggede praktikperioder indebære, at der løbende fastholdes et jobperspektiv i uddannelsesrevalideringen og hos deltageren, da man løbende får mulighed for at afprøve de opnåede kompetencer i konkrete arbejdssituationer. De medvirkende ledere og medarbejdere i jobcentrene peger på, at en etablering af mere fleksible former for uddannelsesrevalidering vil forudsætte en tættere dialog med uddannelsesinstitutionerne om udbuddet af og tilrettelæggelse af forløb. 8. Metode I begge analyser er der både indsamlet registerbaserede og kvalitative data: De registerbaserede data er primært hentet fra Jobindsats.dk og DREAMregisteret, som er Beskæftigelsesministeriets database over offentlige forsørgelsesydelser. De medvirkende kommuner har gennemført sagsopslag på et antal CPR-numre for at afdække, om borgerne har deltaget i et afbrudt revalideringsforløb, om dette forløb var uddannelses- eller virksomhedsrevalidering, deres telefonnumre, mv. Efterfølgende er disse data samkørt med DREAM for at afdække andre kendetegn på revalidender (køn, alder, herkomst, mv.) og effekt af indsatsen. De kvalitative data har i begge analyser bestået af en telefoninterviewundersøgelse for at belyse revalidendernes vurderinger af jobcentrenes tilkendelsesproces samt opfølgning og støtte under revalideringsforløbet mv. I den første analyse medvirkede 115 personer i telefoninterview, mens det tilsvarende antal i den anden analyse udgjorde 70 personer. Det relativt beskedne antal i den seneste analyse skyldes, at der iht. kommunernes sagsopslag var en overraskende lille andel forløb, som er afbrudt (ca. 20 pct.). De relativt få gennemførte telefoninterview i begge analyser gør det nødvendigt med en vis varsomhed i afrapporteringen, og af samme grund skal resultaterne af telefoninterview nærmere ses som tendenser frem for egentlige konklusioner. I analysen af de afbrudte revalideringsforløb er der desuden gennemført fokusgruppeinterview med frafaldne revalidender og et heldagsseminar for ca. 20 ledere og medarbejdere i de to medvirkende kommuner, som i deres dagligdag arbejder med revalideringsindsatsen. I fokusgruppeinterviewene har deltagerne medvirket til at uddybe og fortolke resultatet af telefoninterview, mens seminaret primært er anvendt til at perspektivere resultaterne i forhold til en styrket indsats på revalideringsområdet. Analysen af revalideringsindsatsen i Nordjylland er udarbejdet i starten af 2011 og omfatter påbegyndte revalideringsforløb i Analysen af frafald fra revalideringsordningen er : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 12

14 udarbejdet i 2. halvår 2011 og omfatter påbegyndte revalideringsforløb i 2010 og de første 3 måneder af Mploy har gennem opslag i jobindsats.dk undersøgt, om de to forskellige perioder påvirker muligheden for at sammenholde data fra de to analyser, og det vurderes ikke at være tilfældet. Begge analysers metoder og resultater er præsenteret for og drøftet med en styregruppe bestående af repræsentanter fra Beskæftigelsesregion Nordjylland og de medvirkende kommuner. : Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 13

Revalideringsindsatsen i Nordjylland. d. 21. juni 2012 Fuldmægtig Anne Birk

Revalideringsindsatsen i Nordjylland. d. 21. juni 2012 Fuldmægtig Anne Birk Revalideringsindsatsen i Nordjylland d. 21. juni 212 Fuldmægtig Anne Birk Disposition Metode Hvilke spørgsmål finder vi svar på? Udvikling Revalidendernes kendetegn Forskelle i brugen af revalidering Effekter

Læs mere

Analyse af frafald fra revalideringsordningen

Analyse af frafald fra revalideringsordningen 212 Analyse af frafald fra revalideringsordningen i Nordjylland Forord Beskæftigelsesregion Nordjylland har bedt mploy a/s om en analyse af frafaldet fra revalideringsforløb i de to nordjyske kommuner:

Læs mere

Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland. April 2011

Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland. April 2011 Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland April 211 Forord Beskæftigelsesregion Nordjylland har i samarbejde med de tre nordjyske kommuner Morsø, Hjørring og Aalborg bedt mploy a/s om en analyse

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet BILAG 2 Oktober 2018 J.nr.: 00.01.00-A00-304-18 Nøgletal på førtidspensionsområdet Resumé Det overordnede billede, som udfoldes i dette bilag, er følgende: Frederiksberg Kommune har en andel af ydelsesmodtagere

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND. 3. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND. 3. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND 3. kvartal 2008 december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Udkast Beskæftigelsespolitikken

Udkast Beskæftigelsespolitikken 1 Udkast Beskæftigelsespolitikken 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er vo Visionen konkretiseres gennem Plan- og Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Revalidering på vej ud eller på vej ind igen?

Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Anvendelsen af revalidering er faldet med 40 fra 2005 til 2011. Skyldes det mantraet om den korteste vej til job, at anvendelsen af revalidering er faldet,

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune 212 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Rebild Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...2 2. UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE...7 3. UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord september 2016 Status på unge RAR Nordjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun.

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord December 20 1 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted 4. kvartal 4. kvartal Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Indledning...

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere