Dansk økonomi robust og på sporet. Dansk økonomi robust og på sporet
|
|
- Cecilie Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk økonomi robust og på sporet Regeringen Januar
2 Dansk økonomi robust og på sporet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang, 6 Albertslund Telefon 6 Fax: schultz@schultz.dk Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang 6 Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads. kontor 8 København K Telefon 9 Omslag: Schultz Grafisk Tryk: Schultz Grafisk Oplag:. Pris: Gratis ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:
3 Nyt opsving Der er en forbedring på vej for Danmarks økonomi. I ventes et moderat opsving med stigende beskæftigelse og fald i ledigheden. Regeringens vurdering deles af næsten alle prognosemagere. Det gælder vismændene, LO og de store banker. Og det gælder EU og OECD. Alle har forudsagt, at stigningen i ledigheden ophører og afløses af fald i løbet af. Forventningen om et opsving skyldes navnlig nedsættelsen af indkomstskatten og lavere afgifter at renten er lav, og der nu er mulighed for at tage blandt andet afdragsfrie lån at der er udsigt til bedre internationale konjunkturer Figur a. BNP-vækst i Danmark og euroområdet, Danmark Euroområdet Figur b. Eksportmarkedsvækst og vækst i industrieksporten, Eksportmarkederne Industrieksporten Den ventede, moderate forbedring af konjunkturen i eurolandene vil understøtte fremgangen i Danmark. I USA kom der allerede gang i økonomien i, og der ventes høje amerikanske vækstrater i og 5. Afsætningsmulighederne for dansk industrieksport vil således gå op i og 5. I de foregående tre år var markedsvæksten derimod beskeden, efter at udlandsvæksten fra 99 til havde været særdeles gunstig for udviklingen herhjemme.
4 De danske lønstigninger har siden midten af 99 erne været større end i udlandet. Selv om valutakursforskydninger i enkelte år har virket i den modsatte retning, er der gennemgående sket en forringelse af lønkonkurrenceevnen over for udlandet. Forringelsen har været særlig stor i som følge af faldet i blandt andet dollarkursen. De højere danske lønstigninger er hidtil i vidt omfang blevet opvejet af relativt stor vækst i produktiviteten. Men det aktuelle fald i dollarkursen gør det særlig vigtigt at undgå høje danske lønstigninger af hensyn til mulighederne for fremgang i beskæftigelsen. Der er tegn på begyndende opgang i dansk økonomi. Bilkøbet er stigende. Købet af andre forbrugsgoder og navnlig investeringerne har også vist vækst i tredje kvartal efter en svag start på året. Også industriens, serviceerhvervenes og byggeriets forventninger er klart forbedret i forhold til situationen i foråret. Selv om Danmark selvfølgelig ikke har kunnet undgå en negativ påvirkning fra det internationale tilbageslag, har dansk økonomi vist sig at være relativt robust. Afmatningen har som i andre lande svækket de offentlige finanser og ført til en stigning i ledigheden. Men situationen er på begge områder mere gunstig herhjemme end i de fleste andre EU-lande. Samtidig er der et stort overskud på betalingsbalancen. Inflationen er nu lavere end i de fleste andre EU-lande. Nedsættelserne af afgifterne pr.. oktober og skattestoppet har bidraget hertil. Den lave inflation styrker lønnens købekraft. Selv om ledigheden er steget, er den stadig lav sammenlignet med tidligere. Den er således ikke højere end i foråret 998, hvor den forrige regering besluttede Pinsepakken for at forhindre overophedning. Noget af stigningen i ledigheden skyldes, at antallet af aktiverede er faldet som led i målretningen af aktiveringsindsatsen.
5 Figur a. Den offentlige saldo i Danmark og de andre EU-lande () af BNP, af BNP, Figur b. Ledigheden i Danmark og de andre EU-lande () af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken,5, -,5 -,,5, -,5 -, ,5 FIN DK SWE BEL ESP LUX IRE AUT GRC ITA NLD UK PRT FRA DEU -,5 LUX NLD AUT IRE UK DK SWE PRT BEL ITA FIN GRC FRA DEU ESP Figur c. Inflationen de sidste mdr. i Danmark og de andre EU-lande FIN AUT UK DEU DK BEL LUX NLD SWE PRT FRA ITA ESP IRE GRC Figur d. Betalingsbalancen i Danmark og de andre EU-lande () af BNP FIN BEL LUX SWE DEU DK NLD FRA AUT ITA IRE UK ESP af BNP 8 PRT GRC En varigt høj beskæftigelse er et helt centralt mål for regeringen. Der er gennemført specielle initiativer, der har støttet beskæftigelsen under afmatningen, blandt andet i form af fremrykning af boligbyggeri. Desuden er der gennemført en øget uddannelsesindsats for ledige og ledighedstruede samt særlige projekter for at skaffe ledige akademikere i arbejde. Det ventede opsving skønnes at føre til en ny stigning i beskæftigelsen, og ledigheden ventes at begynde at falde i løbet af, se figur. Det tager erfaringsmæssigt altid nogen tid, fra et opsving sætter ind, til det slår igennem i faldende ledighed. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne i begyndelsen er tilbageholdende med nyansættelser, og at det i starten af et opsving er muligt at udnytte det eksisterende personale mere effektivt. 5
6 Figur. Ledigheden. personer. personer Forudsætningerne for vækst i beskæftigelsen er til stede, og udgangspunktet er godt. Fremgangen i økonomien bliver understøttet af regeringens økonomiske politik. Indkomstskatten er blevet nedsat fra. januar og vil blive sat yderligere ned frem til og med 7. Desuden bidrager skattestoppet til at forøge lønnens købekraft, fordi uændrede stykafgifter dæmper inflationen. Hertil kommer afgiftsnedsættelserne på spiritus, cigaretter og mineralvand pr.. oktober. Boligejerne får gavn af stoppet for stigninger i ejendomsværdiskatten og loftet over grundskylden. Skatte- og afgiftspolitikken bidrager væsentligt til, at der i vil være den største stigning i husholdningernes indkomster efter skat og prisstigninger i de sidste knap ti år. 6
7 De skattepolitiske dispositioner er finansieret inden for de økonomiske rammer, som er opstillet frem mod. I år vil lempelserne af finanspolitikken indebære et positivt bidrag til den økonomiske aktivitet, som skønnes til, pct. af BNP. Det svarer rundt regnet til. arbejdspladser. Oven i kommer en betydelig aktivitetsvirkning fra den lave rente. Hermed er regeringen gået til grænsen. Det vil ikke være forsvarligt at stimulere økonomien yderligere. Virkningerne af yderligere foranstaltninger ville i givet fald sandsynligvis indtræffe på et tidspunkt, hvor økonomien er inde i et opsving. Det ville indebære en risiko for overophedning af økonomien. 7
8 Styr på finanserne De offentlige finanser er i god stand. Der er overskud på statens DAU-budget. Saldoen er historisk høj, når den renses for éngangsposter, som i sagens natur ikke har varig virkning på budgettet. Kun i havde dette overskud et niveau, som når op på de tal, der er præsteret siden regeringsskiftet. Figur. DAU-saldoen med og uden engangsforbedringer Mia. kr. Mia. kr DAU-saldo DAU-saldo ekskl. engangsforbedringer Der er også fortsat overskud på de samlede offentlige finanser, som angiver den samlede stilling for staten, amterne, kommunerne samt de sociale kasser og fonde f.eks. ATP under ét. Det er stillingen på de samlede offentlige finanser, som afgør, om Danmark lever op til EU's konvergenskrav for den offentlige saldo. Konvergenskravet går ud på, at et eventuelt underskud på de samlede offentlige finanser ikke må overstige pct. af BNP. 8
9 Da Danmark har overskud, opfyldes konvergenskravet med en bred margen. Stillingen på de samlede offentlige finanser i Danmark er langt bedre end for eurolandene, bortset fra Finland. Det er nødvendigt med pæne overskud på de offentlige finanser af navnlig to grunde: Stigningen i antallet af ældre i de kommende år gør det nødvendigt at "spare op" nu ellers vil der opstå behov for betydelige fremtidige stramninger De nødvendige overskud sikrer også, at der er bedre handlemuligheder, hvis der skulle komme et alvorligt økonomisk tilbageslag med en kraftig og langvarig stigning i ledigheden til et højt niveau De senere års økonomiske afmatning har reduceret det offentlige overskud. Det er en midlertidig og ønskværdig budgetreaktion. Afmatning medfører lavere skattebetalinger og større udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Det holder borgernes indkomster oppe og mildner dermed afmatningens konsekvenser for efterspørgsel og beskæftigelse. Overskuddet på finanserne har dermed været tilstrækkeligt til, at disse såkaldte automatiske stabilisatorer har kunnet virke fuldt ud, uden at det har truet den finansielle stabilitet. Samtidig har der været plads til en passende lempelse af finanspolitikken, som blandt andet sigter på at øge tilskyndelsen til at arbejde. Hvis ikke der er en tilstrækkelig reserve på de offentlige finanser, kan det stå i vejen for at tillade en økonomisk afmatning at få fuld virkning på de offentlige finanser. Samtidig kan mulighederne for at handle i en krisesituation svækkes. Det ses f.eks. i Tyskland og Frankrig, der undlod at opbygge tilstrækkelige overskud under de tidligere års gunstige konjunkturer. Derfor har de to lande nu ikke råderum til den forringelse af de offentlige finanser, der følger af afmatningen. De må konsolidere 9
10 de offentlige finanser, selv om konjunkturen er svag. Landene står over for store finanspolitiske udfordringer på grund af aldringen af befolkningen. Skattestoppet finansieres af staten Det er ingen kunst at opnå overskud på de offentlige finanser ved at sætte skatterne i vejret. Det succesfulde ved regeringens politik er, at der er overskud samtidig med skattestoppet. Skattestoppet er fastholdt konsekvent, også i kommunerne. Standsningen af tidligere tiders gentagne forhøjelser af skatter og afgifter styrker borgernes indkomster, og gør det lettere at træffe økonomiske dispositioner. Det er staten, der gennem tilskud til kommunerne finansierer skattenedsættelserne på arbejdsindkomst og skattestoppets virkninger på blandt andet ejendomsværdiskat og grundskyld. Afgiftslettelserne finansieres ligeledes af staten. Staten sørger således ved kommuneforhandlingerne for, at kommunerne og amterne under ét har penge til de aftalte udgifter inden for rammerne af skattestoppet. Det sker blandt andet ved reguleringer af de statslige bloktilskud til kommuner og amter. Ved kommuneaftalerne lægges til grund, at brugerbetalingerne i gennemsnit er uændrede. I år giver aftalerne kommuner og amter plads til en yderligere vækst i serviceudgifter m.v. på,7 mia. kr. i forhold til. Den demografiske udvikling og hensynet til beskatningen gør det nødvendigt at bringe væksten i de offentlige udgifter ned i forhold til tidligere. Det er en central udfordring. Også den foregående regering meldte ud, at væksten i udgifterne skulle bringes markant ned. Det ser nu ud til at lykkes. Væksten i udgifterne er bremset væsentligt op i løbet af. For første gang i årevis svarer kommunernes og amternes budgetter til aftalerne både i og, hvor de er indgået med den nuværende regering.
11 Ligeledes flugter den økonomiske balance i finanslovsaftalerne for begge år med regeringens forslag til finanslov. Forligene om finansloven har således ikke svækket budgetdisciplinen. Disse resultater må blandt andet ses i lyset af, at skattestoppet understøtter troværdigheden i udgiftspolitikken. Figur 5a. Aftalt og budgetteret udgiftsvækst i kommuner Figur 5b. Aftalt og budgetteret udgiftsvækst i amter Aftale Budget Aftale Budget Figur 5c. De samlede statslige udgifter Figur 5d. Den offentlige beskæftigelse Mia. kr. (-priser) 7 Mia. kr. (-priser) 7. personer. personer FFL FL På trods af den begrænsede ramme for udgiftsvæksten sker der fortsat en vækst i ressourcerne til offentlig service pr. indbygger inden for en ramme på,7 mia. kr. i. Der er tilført flere ressourcer til borgernære områder som sygehuse, ældreomsorg og øvrig velfærd. Borgernes muligheder for frit valg er øget. Undervisning og forskning er styrket. Med den snævre ramme kræver serviceforbedringerne, at der gennemføres en skarp prioritering af opgaverne og en yderligere effektivisering af indsatsen.
12 Det fortsatte overskud på de offentlige finanser bevirker, at den offentlige gæld falder. Man skal helt tilbage til 98 for at finde en gældskvote, der er lige så lav som i dag. Gældskvoten er den offentlige gæld i forhold til BNP. Gældskvoten ligger betydelig under EU s konvergenskrav, som er 6 pct. af BNP, og den er lavere end i hovedparten af EU-landene. Afviklingen af gælden sker i et tilfredsstillende tempo og er på sporet i forhold til -målene. Figur 6a. Den offentlige gæld i Danmark og de andre EU-lande af BNP 8 6 LUX IRE UK DK FIN ESP SWE NLD PRT FRA DEU AUT GRC BEL ITA af BNP 8 6 Figur 6b. Den offentlige gæld og gældskvoten (ultimo året) Mia. kr. af BNP Offentlig gæld Gældskvote (h.akse) Det er gælden målt i forhold til BNP, der er det mest velegnede udtryk for gældsbyrden, fordi renterne skal betales ud af indkomsterne i samfundet, som vil vokse med udviklingen i produktionen.
13 Familierne og skatten Danskerne får betydelig gavn af den stigning i lønnens købekraft i år, der følger af nedsættelsen af indkomstskatten og den lave inflation. Som omtalt vil stigningen i indkomsterne efter skat og prisstigninger i være den største i mange år. Det kan mærkes direkte og konkret. Som et eksempel kan man se på en familie, der bor i ejerbolig, bestående af to voksne LO-medlemmer og to børn, med en samlet årlig lønindkomst før skat på 5. kr. Familien får i en skattebesparelse på 6.7 kr. som følge af nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst og skattestoppet. I 7 stiger skattebesparelsen til.5 kr. Skattestoppet gavner alle familier, også pensionister og andre modtagere af overførselsindkomster, fordi stoppet for afgiftsstigninger m.v. øger købekraften af overførslerne. Nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst består i, at bundfradraget for mellemskatten forhøjes ekstraordinært med. kr. årligt fra til og med 7. Endvidere indføres der i et beskæftigelsesfradrag på,5 pct. af arbejdsindkomsten op til en indkomst svarende til den nye grænse for mellemskatten. Det er navnlig til gavn for lavtlønnede. Disse ændringer indebærer, at marginalskatten falder med 6, pct.enheder for omkring ¾ million danskere. Nedsættelsen af indkomstskatten vil ud over at øge forbrugsmulighederne således indebære, at det bedre kan betale sig at øge arbejdsindsatsen. Dermed stimuleres udbuddet af arbejdskraft. Hertil kommer, at fastfrysningen af afgifterne ligeledes kan bidrage til at stimulere udbuddet af arbejdskraft. Ud over nedsættelsen af skat på arbejdsindkomst og skattestoppet forbedres danskernes økonomi også af nedsættelserne af afgifterne på spiritus, cigaretter og mineralvand.
14 Frem mod Der er opstillet nogle klare mål for den økonomiske politik frem til. Målsætningerne sikrer plads til lavere beskatning og skattestop og en vis forbedring af den offentlige service uden at der sendes regninger videre til kommende generationer. Det centrale finanspolitiske krav er, at overskuddet på de offentlige finanser i gennemsnit svarer til mellem ½ og ½ pct. af BNP frem til. Det sikrer en holdbar udvikling i de offentlige finanser. Det vil sige, at de fremtidige stigninger i pensioner og pleje som følge af flere ældre kan finansieres uden stramninger i beskatning eller offentlig service. Figur 7. Gældskvoten frem til af BNP af BNP Konvergensprogrammet, november Økonomisk Redegørelse, december Overskuddet kan afvige fra det opstillede interval i enkeltår, f.eks. som følge af svage konjunkturer eller aktiekursfald. Det indebærer, at de automatiske stabilisatorer kan få lov at virke dæmpende på konjunkturudsving, og at der ikke skal strammes op på et tidspunkt, hvor beskæftigelsen i forvejen er presset.
15 Finanspolitikken er på sporet. Renset for konjunkturbevægelser, udgør det offentlige overskud ca. pct. af BNP i og ca.,8 pct. i. Det er ca. midt i målintervallet for gennemsnitlige overskud frem mod. De finanspolitiske beslutninger, der er truffet for og, flugter derfor med de overordnede mål for overskud, der er opstillet frem mod. Fortsatte overskud på de offentlige finanser indebærer en markant nedbringelse af den offentlige ØMU-gæld frem mod. I den seneste mellemfristede fremskrivning nedbringes den offentlige gæld således til 7½ pct. af BNP i, mod ca. 7½ pct. af BNP ved udgangen af. Forløbet indregner ikke mulige fremtidige salg af statslige aktiver eller andre politiske initiativer, som kan øge gældsnedbringelsen og dermed opfylde det politiske mål om en halvering af den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP frem mod. Den holdbare udvikling i de offentlige finanser frem mod forudsætter en fortsat stram styring af de offentlige udgifter. Væksten i ressourcerne til offentlige service kan realt vokse med ½ pct. om året. Det giver plads til en vis fremgang i det offentlige serviceniveau. Finanspolitisk holdbarhed kræver nye initiativer, der kan skaffe flere i beskæftigelse frem mod. Det er en solid politisk udfordring. Den aftalte arbejdstid forudsættes uændret, men der et fald i den gennemsnitlige arbejdstid som følge af ændringernes i arbejdsstyrkens sammensætning på aldersgrupper. Forøgelse af beskæftigelsen har en dobbelt positiv virkning på de offentlige finanser: Skattegrundlaget bliver højere, og udgifterne til overførsler mindskes. 5
16 Der er gennemført foranstaltninger, der vil forøge arbejdsudbuddet i de kommende år. Det drejer sig blandt andet om nedsættelsen af indkomstskatten, reformen af førtidspensionen og initiativerne i Flere i Arbejde. Regeringen arbejder med yderligere initiativer, der kan bidrage til at tilvejebringe den påkrævede forøgelse af arbejdsstyrken og beskæftigelsesindsatsen. Det drejer sig om: Bedre integration af indvandrere og andre grupper, der har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet Senere tilbagetrækning Nedbringelse af sygefraværet Hurtigere gennemløb i uddannelserne Hertil kommer, at Velfærdskommissionens arbejde også forventes at munde ud i forslag, der kan forøge arbejdsstyrken. 6
12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereStatus for finanspolitikken oktober 2009
Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereAnsvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011
24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereUd fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.
\\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereResumé af Økonomisk Redegørelse
Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereLavere skat på arbejdsindkomst
Lavere skat på arbejdsindkomst Februar 2003 Lavere skat på arbejdsindkomst, februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs merePressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009
Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen
Læs mereLad mig starte med at forklare, hvad konvergensprogrammet er:
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 78 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 16. marts 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 af 4. marts 2010 (Alm.
Læs mereFinansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E
Prognosen Med den finansielle uro, stigende priser på energi og fødevarer på globalt plan og vigende boligmarkeder i mange lande er der udsigt til en afdæmpning af væksten i den internationale økonomi
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereFaktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt
oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereStram finanslov overgår Kartoffelkuren
Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i
Læs mereFinansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E
Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereService i en omstillingstid
Regeringen Maj 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail: schultz@schultz.dk Hjemmeside: www.schultz.dk eller
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mere