Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde"

Transkript

1 Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang, indkomstforhold mv. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 13. marts 213 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hovedresultater Beskæftigelse og arbejdstid I 211 var det 58 pct. af de årige studerende, der havde studiejob. For bachelorstuderende og studerende på kandidatdelen var studieandelen på henholdsvis 56 pct. og 57 pct. Beskæftigelsesfrekvenserne er imidlertid faldet forholdsvis meget siden 28. For bachelorstuderende er beskæftigelsesfrekvensen faldet med 6,5 pct. point, mens beskæftigelsesfrekvensen er faldet med 4,2 pct. point for studerende på kandidatdelen. Det er med andre ord en mindre andel af de studerende, der har job ved siden af studierne end før den økonomiske krise i 28. Bachelorstuderende med studiejob arbejdede i gennemsnit 11,5 timer pr. uge i 211, mens beskæftigelsesomfanget for beskæftigede studerende på kandidatdelen i gennemsnit var 16,1 timer pr. uge. Samtidig med, at beskæftigelsesfrekvensen er faldet siden 28, er der sket et fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid blandt studerende med studiejob. For bachelor- og kandidatstuderende med studiejob er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid således faldet med henholdsvis 1,5 timer og 2,2 timer fra 28 til 211. Indkomst I 21 modtog studerende på bacheloruddannelser i gennemsnit 56. kr. i SU og betalte 27. kr. i skat (bl.a. af SU og erhvervsindkomst). Studerende på kandidatdelen modtog 46. kr. i SU og betalte i gennemsnit 36. kr. i skat. Bachelor- og kandidatstuderende mellem 3 og 34 år betaler i gennemsnit mere i skat, end de modtager i SU. Bolig- og familieforhold: Der er en klar tendens til, at studerende på de videregående uddannelser i højere grad er udeboende end deres jævnaldrende med anden beskæftigelse. Blandt de 2-årige er det fx generelt 48 pct., der fortsat er hjemmeboende (hos mindst en af forældrene), mens andelen af hjemmeboende er omkring pct. for studerende på korte- og mellemlange videregående uddannelser samt på bacheloruddannelserne. I perioden fra 2 til 28 er der sket et fald i andelen af hjemmeboende 2-årige fra 52,6 pct. til 46,1 pct. i 28. Herefter er andelen af hjemmeboende 2-årige steget lidt og udgør i ,2 pct. dvs. en stigning på godt 2 pct. point siden 28. Den økonomiske krise kan være en mulig forklaring på denne stigning. Også blandt 2-årige studerende på de videregående uddannelser er andelen af hjemmeboende faldet fra 2-28, med en tendens til stabilisering i de efterfølgende år. Når der ses bort fra hjemmeboende, har unge årige typisk omkring 57 kvm. pr. voksen i boligareal (median). Bachelor- og kandidatstuderende har typisk henholdsvis 49 kvm. og 46 kvm. pr. voksen i boligareal. Boligarealet pr. voksen stiger generelt med alderen for de unge. Blandt 25-årige er det 15,9 pct., der har børn, men det er kun 3-4 pct. af de 25-årige studerende på bachelor og kandidatuddannelserne, der har børn. Blandt 25-årige studerende på de mellemlange videregående uddannelser er det 12 pct., der har børn, mens den tilsvarende andel blandt 25-årige, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse er 22 pct. 2

3 Mange unge er studerende Denne analyse indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder, boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang, indkomstforhold mv. Tager man udgangspunkt i de årige, er der pr. 1. januar 211 i alt 294. unge, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse dvs. enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Det svarer til 23 pct. af de unge i alderen år. Tabel 1 Unge årige fordelt på uddannelsesstatus, 1. januar 211 Mænd Kvinder I alt Andel kvinder Andel af årige 1. personer Studerende på erhvervskomp. uddannelser Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Bachelor Kandidat Studerende på grundskole og gymnasier Afsluttet erhvervskomp. uddannelse Afsluttet gymnasial uddannelse Øvrige (ikke i gang med uddannelse og ikke afsluttet en uddannelse efter grundskolen) I alt Anm: Der er taget udgangspunkt i årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 211. Studerende pr. 1. januar 211 er identificeret på baggrund af Danmarks Statistiks integrerede elevregister. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Den gennemsnitlige uddannelsesandel på 23 pct. for de årige dækker over en stor aldersmæssig variation. For eksempel er det omkring 45 pct. af de 22-årige, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er mellem 5 og 1 pct. af de 3-34-årige, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 1. Bland de knap 3. unge der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse er der med 51 pct. en lille overvægt af kvindelige studerende. Overvægten af kvinder er imidlertid betydeligt større på de mellemlange videregående uddannelser, hvor 65 pct. af de studerende er kvinder. Også på de lange videregående uddannelser er der flere kvinder end mænd. Derimod udgør kvinderne kun 42 pct. af de studerende på de erhvervsfaglige uddannelser og 45 pct. på de korte videregående uddannelser. Det fremgår af tabel 1. I de efterfølgende afsnit, hvor vi ser på beskæftigelses-, indkomst- og boligforhold, er det udelukkende studerende på erhvervskompetencegivende uddannelser, der belyses nærmere dvs. som udgangspunkt de knap 3. unge, der er nævnt ovenfor. 3

4 Figur 1 Unge fordelt efter uddannelsesstatus og alder, 1. januar Erhvervsfaglig KVU MVU Bachelor Kandidat Afsluttet erhv.komp udd Øvrige Anm: Der er taget udgangspunkt i årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 211. Studerende pr. 1. januar 211 er identificeret på baggrund af Danmarks Statistiks integrerede elevregister. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Beskæftigelse og arbejdstid blandt studerende Blandt studerende på de videregående uddannelser er det over halvdelen, der har erhvervsarbejde ved siden af studierne. For eksempel er det i ,6 pct. af de studerende på bachelordelen, der har erhvervsarbejde, mens den tilsvarende andel blandt kandidatstuderende er 57 pct. Det fremgår af tabel 2. Blandt studerende på erhvervsfaglige hovedforløb er det over 85 pct., der står registreret med lønnet erhvervsarbejde. Den høje beskæftigelsesandel for denne gruppe afspejler, at hovedforløbene på erhvervsuddannelserne typisk består af lønnede praktikforløb, og det er som udgangspunkt disse lønudbetalinger, der ligger til grund for den høje beskæftigelsesandel. På de erhvervsfaglige grundforløb hvor forsørgelsesgrundlaget typisk er SU er beskæftigelsesandelen 35 pct. Datagrundlaget for beskæftigelsesanalysen er nærmere beskrevet i boks 1. Tabel 2 Andel studerende, der har erhvervsarbejde, årige Ændring point Erhvervsfaglig - grundforløb Erhvervsfaglig - hovedforløb Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Bachelor Kandidat Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september i de enkelte år. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. 4

5 I perioden fra 28 til 211 er beskæftigelsesfrekvensen faldet for alle hoveduddannelsesretninger. For eksempel er beskæftigelsesandelen blandt bachelor- og kandidatstuderende faldet med henholdsvis 6,5 pct. point og 4,2 pct. point i perioden. Til sammenligning er erhvervsdeltagelsen faldet med 12,5 pct. point blandt studerende på erhvervsfaglige grundforløb. Dette generelle beskæftigelsesfald blandt de studerende viser således, at den økonomiske krise også har reduceret beskæftigelsen blandt studerende. Boks 1 Nærmere om opgørelsen af beskæftigelse og arbejdstid blandt studerende Analyserne af de studerendes beskæftigelsesomfang er baseret på Danmarks Statistiks register over lønmodtagerbeskæftigelse, der er dannet på baggrund af det såkaldte eindkomstregister. Dette register indeholder grundlæggende de oplysninger om løn og arbejdstid, som fremgår af den enkeltes lønseddel, og som findes i den enkeltes skattemappe på SKATs hjemmeside. Tidsenheden i analysen er måneder, og alle personer, der står registreret med et positivt antal timer i måneden, regnes som beskæftigede i måneden. Disse månedlige beskæftigelsesoplysninger kobles med oplysninger om studieaktivitet på månedsniveau på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister fra Danmarks Statistik. Personer, der i henhold til dette register er under uddannelse den 1. i måneden, regnes for studerende i den pågældende måned. Da det integrerede elevregister kun dækker perioden frem til 1. oktober 211, dækker tallene for 211 kun månederne fra januar til og med september. Af hensyn til sammenligneligheden over tid er der i tidligere år valgt at se på samme måneder. Det bemærkes, at erhvervsdeltagelsen i disse 9 kalendermåneder ikke nødvendigvis er helt repræsentative for hele året, såfremt der er sæsonudsving i beskæftigelsesomfanget blandt de studerende. Blandt bachelor- og kandidatstuderende er erhvervsarbejde meste udbredt for studerende på de samfundsfaglige retninger med en beskæftigelsesfrekvens på over 6 pct. Til sammenligning er det under halvdelen af de studerende på de tekniske uddannelser (bachelor og kandidat), som har erhvervsarbejde ved siden af studierne, jf. figur 2. Figur 2 Andel bachelor- og kandidatstuderende, der har erhvervsarbejde Humaniora Natur og teknik Samfund Sundhed Bachelor Kandidat 3 Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september i de enkelte år. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. På baggrund af Danmarks Statistiks register over lønmodtagerbeskæftigelsen er det også muligt at belyse den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid blandt studerende. De oplysninger, der ligger til grund for statistikken, er de løbende (typisk månedlige) indberetninger fra alle arbejdsgivere til SKAT om lønudbetalinger og beskæftigelsesomfang for de ansatte. Som det fremgår af tabel 3, er den gennemsnitlige 5

6 arbejdstid blandt bachelorstuderende med erhvervsarbejde på 11,5 timer pr. uge., mens kandidatstuderende med erhvervsarbejde i gennemsnit arbejder 16,1 timer om ugen. Studerende på de korte videregående uddannelser med erhvervsarbejde har i gennemsnit en arbejdstid på 18,5 timer pr. uge, hvilket er forholdsvis højt sammenlignet med andre videregående uddannelser. Det kan muligvis afspejle, at en del af studietiden på nogle studier er aflønnet, og at disse perioder indgår i beskæftigelsesopgørelsen. Tabel 3 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid blandt studerende med erhvervsarbejde, årige Ændring Timer pr. uge Timer pr. uge Erhvervsfaglig - grundforløb Erhvervsfaglig - hovedforløb Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Bachelor Kandidat Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september i de enkelte år. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er opgjort med udgangspunkt i, at fuldtidsbeskæftigede har en arbejdsuge på 37 timer. Samtidig med, at beskæftigelsesfrekvensen er faldet under den økonomiske krise for de studerende, er den gennemsnitlige arbejdstid ligeledes faldet på de videregående uddannelser. For bachelor- og kandidatstuderende er arbejdstiden faldet med henholdsvis 1,5 timer om ugen og 2,2 timer om ugen i perioden fra 28 til 211. Opdeles bachelor- og kandidatstuderende efter uddannelsesretning viser figur 3, at samfundsfaglige kandidatstuderende med erhvervsarbejde i gennemsnit arbejder knap 18 timer om ugen, mens sundhedsfaglige kandidatstuderende med erhvervsarbejde i gennemsnit arbejder 12 timer om ugen. Disse forskelle i de gennemsnitlige arbejdstider kan blandt andet afspejle forskelle i undervisningstimer på de enkelte uddannelser. 6

7 Figur 3 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid blandt studerende med erhvervsarbejde, årige Timer Humaniora Natur og teknik Samfund Sundhed Timer Bachelor Kandidat Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september i de enkelte år. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er opgjort med udgangspunkt i, at fuldtidsbeskæftigede har en arbejdsuge på 37 timer. De gennemsnitlige ugentlige arbejdstider ovenfor dækker over en forholdsvis stor variation i arbejdstiden. Blandt de kandidatstuderende med job var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som nævnt 16,1 timer om ugen i 211. Dette gennemsnit dækker imidlertid over, at 59 pct. af de kandidatstuderende med erhvervsarbejde har en arbejdstid på under 15 timer om ugen, mens 19 pct. har en arbejdstid på mindst 3 timer om ugen. Det fremgår af tabel 4. Den forholdsvis høje andel kandidatstuderende med en ugentlig arbejdstid på over 3 timer om ugen kan formentlig dække over en høj arbejdstid i perioder, hvor der er undervisningsfri, og høj arbejdstid i perioder, hvor den enkelte vælger at prioritere erhvervsarbejde frem for undervisning. Tabel 4 Fordeling af ugentlig arbejdstid blandt studerende med erhvervsarbejde, 211 Ugentlig arbejdstid i timer Fuldtid I alt Erhvervsfaglig - grundforløb Erhvervsfaglig - hovedforløb Kort videregående udd Mellemlang vidg. udd Bachelor Kandidat Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september i de enkelte år. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er opgjort med udgangspunkt i, at fuldtidsbeskæftigede har en arbejdsuge på 37 timer. De ugentlige arbejdstider er beregnet på baggrund af de månedlige (fuldtids)beskæftigelsesgrader. Det anvendte eindkomstregister giver også mulighed for at belyse den gennemsnitlige timeløn for de studerende opgjort som lønindkomst pr. aflønnet arbejdstime. Det anvendte lønbegreb indeholder 7

8 feriepenge, men er eksklusiv pensionsbidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (både eget og arbejdsgivers bidrag). Kandidatstuderende har en gennemsnitlig timeløn i 211 på 169 kr. pr. time og har dermed en højere timeløn end de andre hoveduddannelsesgrupper. Til sammenligning har bachelorstuderende i gennemsnit en timeløn på 151 kr. i 211, jf. tabel 5. Tabel 5 Gennemsnitlig timeløn for studerende med erhvervsarbejde, faste priser Kr. pr. time (211-priser) Erhvervsfaglig grundforløb 112,9 114, 112,4 15,9 Erhvervsfaglig hovedforløb 96,8 98,7 97,8 94,6 Kort videregående udd. 141,9 142,7 147,4 139,8 Mellemlang videregående udd. 143, 145,5 142,8 136,9 Bachelor 155,2 158,3 155,7 151,1 Kandidat 177, 179,7 176,5 168,6 Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september i de enkelte år. Den gennemsnitlige timeløn er beregnet som den samlede lønsum inden for gruppen divideret med det samlede antal aflønnede timer for de enkelte uddannelsesgrupper. Forbrugerprisindekset er anvendt som deflator. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Det er de studerende på de sundhedsvidenskabelige retninger, der har den højeste gennemsnitlige timeløn både blandt bachelor- og kandidatstuderende. For kandidatstuderende inden for sundhedsområdet er den gennemsnitlige timeløn fx 188 kr. pr. time, mens kandidatstuderende inden for henholdsvis humaniora og natur og teknik i gennemsnit tjener omkring 165 kr. i timen, jf. figur 4. Den forholdsvis høje timeløn inden for sundhedsområdet kan bl.a. afspejle tillæg i forbindelse med skæve arbejdstider fx på sygehuse. Figur 4 Gennemsnitlig timeløn for studerende med erhvervsarbejde fordelt på retning, 211 Kr. pr. time 2 Kr. pr. time Humaniora Natur og teknik Samfund Sundhed 1 Bachelor Kandidat Anm: Den gennemsnitlige timeløn er beregnet som den samlede lønsum inden for gruppen divideret med det samlede antal aflønnede timer for de enkelte uddannelsesgrupper. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 8

9 Arbejdsmarkedsdeltagelse og timeløn fordelt efter forældres uddannelsesniveau Opdeles de studerende efter forældrenes uddannelsesniveau, viser tabel 6, at det er studerende med faglærte forældre, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Blandt kandidatstuderende med faglærte forældre er det fx 64 pct., der har erhvervsarbejde, mens kandidatstuderende med akademikerforældre i gennemsnit har en beskæftigelsesfrekvens på godt 58 pct. Også for de andre uddannelsesretninger er der en tendens til, at studerende med faglærte forældre har en højere beskæftigelsesandel end studerende med akademikerforældre. Tabel 6 Andel studerende med erhvervsarbejde fordelt efter forældrenes uddannelse, 211 KVU/ MVU/ BACH Forældres højeste fuldførte uddannelse Akademiker Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Uoplyst Erhvervsfaglig - grundforløb 33,3 36,6 37,6 32,6 27,8 28,2 35, Erhvervsfaglig - hovedforløb 83,8 86,1 86,5 8,9 81,1 81,2 85,3 Kort videregående udd. 56,3 62,7 61,5 57,7 57,8 48,3 58,7 Mellemlang videregående udd. 55,1 58,9 59,6 55,6 53,3 42,5 57,2 Bachelor 54,9 57,7 58,4 55,9 54,3 34,4 55,6 Kandidat 58,5 6,6 63,9 6,1 61, 35,6 57,1 Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september i de enkelte år. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. I alt Samtidig med, at studerende med faglærte forældre har en relativ høj beskæftigelsesfrekvens, er der en tendens til, at disse studerende også arbejder flere timer om ugen sammenlignet fx med studerende med akademikerforældre. Blandt kandidatstuderende med faglærte forældre er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fx 17,4 timer om ugen, mens kandidatstuderende med akademikerforældre i gennemsnit arbejder 14,8 timer om ugen (blandt de studerende med erhvervsarbejde), jf. tabel 7. Tabel 7 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid for studerende med erhvervsarbejde opdelt på forældrenes uddannelsesniveau, 211 Forældrenes højeste fuldførte uddannelse KVU/MV U/BACH Akademiker Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Uoplyst I alt Timer pr. uge Erhvervsfaglig - grundforløb 12,4 12,7 12,9 12,4 12,9 18,8 13, Erhvervsfaglig - hovedforløb 33,9 34,3 34,3 34, 34,3 35,5 34,3 Kort videregående udd. 17,3 19,3 18,6 19,2 19,6 16,5 18,5 Mellemlang videregående udd. 14,2 14, 14,4 14,7 15,5 16, 14,4 Bachelor 1,7 11,4 12,1 11,6 12,5 12,2 11,5 Kandidat 14,8 16, 17,4 15,6 17,8 16, 16,1 Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september 211. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er opgjort med udgangspunkt i, at fuldtidsbeskæftigede har en arbejdsuge på 37 timer. Kun studerende med erhvervsarbejde indgår. 9

10 I tabel 8 er vist den gennemsnitlige timeløn for studerende med erhvervsarbejde opdelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau. Tabel 8 Gennemsnitlig timeløn for studerende med erhvervsarbejde fordelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelse, 211 Forældrenes højeste uddannelsesniveau KVU/MV U/BACH Akademiker Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Uoplyst I alt Kr. pr. time (211-niveau) Erhvervsfaglig - grundforløb 114, 16,5 12,7 115,1 11,4 12,4 15,9 Erhvervsfaglig - hovedforløb 96,5 94,6 93,5 93, 96,6 15,9 94,6 Kort videregående udd. 141,5 143,9 139, 133,3 131,1 137,7 139,8 Mellemlang videregående udd. 14,5 137,8 135,5 137,6 135,9 136,3 136,9 Bachelor 151,8 15,8 151,1 147,3 154,2 15,4 151,1 Kandidat 167,2 168,9 172,3 164,2 179, 157,2 168,6 Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september 211. Den gennemsnitlige timeløn er beregnet som den samlede lønsum inden for gruppen divideret med det samlede antal aflønnede timer for de enkelte uddannelsesgrupper. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Indkomst Indkomststatistikken fra Danmarks Statistik kan anvendes til at belyse de studerendes indkomstforhold. Indkomststatistikken er imidlertid årlig, og for at få et retvisende billede af de studerendes indkomstforhold er der i det følgende kun set på indkomstforholdene for personer, der har været studerende i hele kalenderåret, og de studerende er opdelt efter uddannelsen ultimo året. Selvom der foreligger indkomstoplysninger for 211, er disse ikke anvendt, fordi uddannelsesoplysningerne fra Danmarks Statistik som tidligere nævnt kun går frem til 1. oktober 211. Blandt kandidatstuderende var den disponible indkomst dvs. den samlede indkomst efter skat på 13.4 kr. i 21, mens bachelorstuderende havde en disponibel indkomst på 87.5 kr., jf. tabel 9. Det bemærkes, at der anvendes helt samme definition af den disponible indkomst, som Danmarks Statistik anvender. For både bachelor- og kandidatstuderende er den disponible indkomst lavere i 21 end i 28 målt realt ved deflatering med forbrugerprisindekset. Dette fald indebærer, at forbrugsmulighederne er lavere i 21 sammenlignet med 28. 1

11 Tabel 9 Udvikling i den disponible indkomst blandt studerende, Forskel kr. (21-priser) 1. kr. (21-priser) Erhvervsfaglig - grundforløb Erhvervsfaglig - hovedforløb Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Bachelor Kandidat Anm: Der er kun medtaget personer der har været studerende i hele året. De studerende er grupperet efter igangværende uddannelse ultimo året. Det bemærkes, at der er store forskelle i alderssammensætningen mellem uddannelsesgrupperne. Forbrugerprisindekset er anvendt som deflator. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register. Baggrunden for, at de studerende på de lange videregående uddannelser har oplevet et lille fald i den disponible indkomst fra 28 til 21 er, at erhvervsindkomsten i denne periode er faldet forholdsvis meget for de studerende. Det fremgår af tabel 1, der blandt andet viser, at erhvervsindkomsten er faldet med henholdsvis 1.2 kr. og 13.9 kr. for bachelor- og kandidatstuderende i løbet af de to år fra 28 til 21. Dette fald afspejler fortrinsvis faldet i beskæftigelsesfrekvensen og arbejdstiden som er belyst ovenfor. Tabel 1 Udvikling i erhvervsindkomsten blandt årige, Forskel kr. (21-priser) 1. kr. (21-priser) Erhvervsfaglig grundforløb Erhvervsfaglig hovedforløb Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Bachelor Kandidat Anm: Der er kun medtaget personer, der har været studerende i hele året. De studerende er grupperet efter igangværende uddannelse ultimo året. Det bemærkes, at der er store forskelle i alderssammensætningen mellem uddannelsesgrupperne. Forbrugerprisindekset er anvendt som deflator. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register. Ser man på den overordnede indkomstsammensætning blandt de studerende, viser det sig, at for kandidatstuderende udgør erhvervsindkomsten 85. kr. i gennemsnit, mens kandidatstuderende i gennemsnit modtog 46. kr. i SU og yderligere 6. kr. i andre overførsler, herunder fx boligsikring og børnefamilieydelse. Når man ser på alle kandidatstuderende under ét, er hovedindkomstkilden således erhvervsindkomst, jf. tabel 11. Tabellen viser samtidig, at kandidatstuderende i gennemsnit betaler 36. kr. i skat. Det svarer til omkrig 78 pct. af det beløb, de kandidatstuderende i gennemsnit modtager i uddannelsesstøtte. Det bemærkes, at en del af skattebetalingen kan henføres til beskatningen af uddannelsesstøtten. I bilag 3 er vist en tilsvarende tabel over indkomstsammensætningen for indkomståret

12 Tabel 11 Indkomstsammensætning blandt unge årige, 21. SU Øvrig overførselsindkomst Erhvervsindkomst Øvrig indkomst Skat Disponibel indkomst 1. kr. Erhvervsfaglig grundforløb Erhvervsfaglig hovedforløb Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Bachelor Kandidat Anm: Der er kun medtaget personer, der har været studerende i hele året. De studerende er grupperet efter igangværende uddannelse ultimo året. Det bemærkes, at der er store forskelle i alderssammensætningen mellem uddannelsesgrupperne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register. I 21 er det omkring 28 pct. af de kandidatstuderende, som betaler mere i indkomstskat, end de modtager i uddannelsesstøtte. For bachelorstuderende er den tilsvarende andel 11 pct., jf. figur 5a. Det er navnlig blandt de ældre studerende, at der er forholdsvis mange, der betaler mere i skat, end der modtages i SU, jf. figur 5b. Figur 5a Andel, der betaler mere i skat, end der er modtaget i SU, 21 Figur 5b Andel studerende, der betaler mere i skat, end der er modtaget i SU, fordelt på alder MVU Bachelor Kandidat MVU Bachelor Kandidat 1 Anm.: Se tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Anm.: Se tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Den gennemsnitlige indkomstsammensætning, som er belyst ovenfor, dækker imidlertid over en forholdsvis stor variation. For eksempel viser figur 6a, at skattebetalingen er klart størst for de studerende, der modtager relativt lidt uddannelsesstøtte. Det afspejler grundlæggende, at omfanget af erhvervsarbejde er klart størst blandt de studerende, der modtager relativt lidt i SU, mens arbejdsindkomsten er forholdsvis lav for de kandidatstuderende, der modtager meget (fuld) SU. Denne sammenhæng mellem SU og erhvervsindkomst afspejler blandt andet reglerne i SU-systemet, hvor fribeløbet falder med antallet af SU-klip, der benyttes i året. 12

13 Figur 6a Gennemsnitlig skattebetaling blandt kandidatstuderende fordelt efter udbetalt SU, 21 Figur 6b Gennemsnitlig erhvervsindkomst blandt kandidatstuderende fordelt efter udbetalt SU, kr kr kr kr Bachelor Kandidat Bachelor Kandidat Anm.: Se tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Anm.: Se tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik I figur 7a figur 8b er vist hovedindkomstkomponenterne for de videregående uddannelser fordelt på alder. Figur 7a Gennemsnitsindkomst for studerende på korte vidg. uddannelser, 21 Figur 7b Gennemsnitsindkomst for studerende på mellemlange vidg. uddannelser, kr kr kr kr Overførsler, i alt SU Erhvervsindkomst Skat Disp. Indk Overførsler, i alt SU Erhvervsindkomst Skat Disp. Indk. Anm.: Der er udelukkende medtaget personer, der har været under uddannelse i hele 21. Uddannelsesretning er baseret på status ultimo 21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register. Anm.: Der er udelukkende medtaget personer, der har været under uddannelse i hele 21. Uddannelsesretning er baseret på status ultimo 21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register. Figur 8a Gennemsnitsindkomst for bachelorstuderende, 21 Figur 8b Gennemsnitsindkomst for kandidatstuderende, kr kr kr kr Overførsler, i alt SU Erhvervsindkomst Skat Disp. Indk Overførsler, i alt SU Erhvervsindkomst Skat Disp. Indk. Anm.: Der er udelukkende medtaget personer, der har været under uddannelse i hele 21. Uddannelsesretning er baseret på status ultimo 21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register. Anm.: Der er udelukkende medtaget personer, der har været under uddannelse i hele 21. Uddannelsesretning er baseret på status ultimo 21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register. 13

14 Bolig- og familieforhold Der er stor forskel på, hvornår unge flytter hjemmefra, og det afhænger tilsyneladende af, om den unge tager en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Blandt de 2-årige, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er det 52 pct., der bor hjemme hos mindst en af forældrene, mens det er under 25 pct. af de 2-årige på de videregående uddannelsesinstitutioner, der bor hjemme, jf. tabel 12. Det kan blandt andet afspejle, at de unge i højere grad flytter efter de videregående uddannelsestilbud, end tilfældet er for erhvervsfaglige uddannelsesforløb. Tabel 12 Andel hjemmeboende fordelt blandt studerende, januar år 25 år Erhvervsfaglig Kort videregående uddannelse 24 4 Mellemlang videregående uddannelse 22 3 Bachelor 25 3 Kandidat 3 I alt 39 4 Anm: Der er kun medtaget personer, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. På alle alderstrin er andel hjemmeboende blandt unge, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, væsentligt højere end blandt studerende på de videregående uddannelser, jf. figur 12. I bilag 2 er vist en tilsvarende figur for 28. Figur 12 Andel hjemmeboende blandt unge fordelt på alder, januar Stud - faglært Stud - KVU Stud - MVU Stud - Bachelor Stud - Kandidat Alle Anm: Hjemmeboende er defineret som personer, der bor på samme adresse som mindst en af forældrene. Kurven Alle indeholder samtlige unge, herunder unge, der ikke er under uddannelse. 14

15 I perioden fra 2 til 28 er der sket et generelt fald i andelen af hjemmeboende 2-årige fra 52,6 pct. i 2 til 46,1 pct. i 28. Herefter er andelen af hjemmeboende 2-årige steget lidt og udgør i ,2 pct. dvs. en stigning på godt 2 pct. point siden 28. Den økonomiske krise kan være en mulig forklaring på denne stigning. Også blandt 2-årige studerende på de videregående uddannelser er andelen af hjemmeboende faldet fra 2-28, og med en tendens til stabilisering i de efterfølgende år, jf. figur 13. Figur 13 Udviklingen i andel hjemmeboende blandt 2-årige studerende Stud - faglært Stud - KVU Stud - MVU Stud - Bachelor Alle unge Anm: Hjemmeboende er defineret som personer, der bor på samme adresse som mindst en af forældrene. Kurven Alle indeholder samtlige unge, herunder unge, der ikke er under uddannelse. Opgørelsen er baseret på primo året. De unges boligtype ændres i sagens natur betydeligt med alderen og går generelt i retning fra hjemmeboende mod lejeboliger, kollegier og andelsboliger, og fra omkring 25 års alderen sker der en forholdsvis stor stigning i andel boligejere blandt de unge. 15

16 Figur 14 Boligtype i 211 fordelt på alder Hjemmeboende Ejerbolig (bebos af ejer) Kollegier Andelsbolig Lejebolig mv. Ikke oplyst I figur er vist en tilsvarende illustration af boligforholdenes afhængighed af alder for henholdsvis bachelor- og kandidatstuderende samt studerende på de erhvervsfaglige uddannelser. Som det fremgår, er ejerandelen væsentligt mindre blandt de studerende på de lange videregående uddannelser sammenlignet med jævnaldrende generelt. Det modsvares af, at andelen, der bor i lejebolig, på kollegium og i andelsbolig er forholdsvis høj blandt bachelor- og kandidatstuderende. I bilag 2 er vist en tabel over de studerendes fordeling på boligtyper i de enkelte landsdele. Figur 15 Boligtype i 211 for bachelorstuderende, fordelt på alder Hjemmeboende Ejerbolig (bebos af ejer) Kollegier Andelsbolig Lejebolig mv. Ikke oplyst 16

17 Figur 16 Boligtype i 211 for kandidatstuderende, fordelt på alder Hjemmeboende Ejerbolig (bebos af ejer) Kollegier Andelsbolig Lejebolig mv. Ikke oplyst Figur 17 Boligtype i 211 for studerende på erhvervsfaglige uddannelser, fordelt på alder Hjemmeboende Ejerbolig (bebos af ejer) Kollegier Andelsbolig Lejebolig mv. Ikke oplyst Studerende på en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er flyttet hjemmefra, har typisk et mindre boligareal pr. voksen sammenlignet med øvrige unge, herunder unge der har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 211 havde studerende på de erhvervskompetencegivende uddannelser således typisk 49 kvm. pr. voksen (median), mens øvrige unge, der er flyttet hjemmefra, typisk har et boligareal på næsten 6 kvm. pr. voksen (median), jf. figur 18. I figur 19 er vist det typiske boligareal pr. voksen fordelt på alder. 17

18 Figur 18 Boligstørrelse (median) pr. voksen januar 211, ekskl. hjemmeboende årige Kvm Kvm Anm: Der er set på median i stedet for gennemsnit, da der optræder nogle personer med meget store boligarealer, som påvirker gennemsnittet forholdsvis meget. Figur 19 Boligstørrelse (median) pr. voksen januar 211 ekskl. hjemmeboende, fordelt på alder 7 kvm. kvm Stud - erhvervsfaglig Stud - KVU Stud - MVU Stud - BACH Stud - KAND Alle udeboende 4 Anm: Der er set på median i stedet for gennemsnit, da der optræder nogle personer med meget store boligarealer. Andelen af de studerende på de videregående uddannelser, som har børn, er betydeligt lavere end blandt jævnaldrende. Blandt 25-årige er det fx 15,9 pct., der har børn, men det er kun 3-4 pct. af de 25- årige studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne, der har børn. Blandt 25-årige studerende på de mellemlange videregående uddannelser er det 12 pct., der har børn, mens den tilsvarende andel blandt 25-årige, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er 22 pct., jf. figur 2. 18

19 Figur 2 Andel studerende med børn i 211, fordelt på alder Stud - faglært Stud - KVU Stud - MVU Stud - BACH Stud - KAND "Restgruppe" Alle unge Anm: Kun personer, der er biologiske/juridiske forældre medtages dvs. en person, der ikke selv er forælder, men som er flyttet sammen med en person med børn, vil ikke optræde som med børn. 19

20 Bilag 1 Beskæftigelsesfrekvenser og arbejdstid fordelt på alder og geografi Figur B1 Andel studerende, der har studiejob, Erhvervsfaglig - grundforløb Erhvervsfaglig - hovedforløb KVU MVU BACH KAND Alle studerende Anm: Der er set på den gennemsnitlige (lønmodtager) beskæftigelsesfrekvens for studerende i perioden januar 211 til september 211. Det bemærkes, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke indgår. Figur B2 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid blandt studerende med studiejob. Timer Timer Erhvervsfaglig - grundforløb Erhvervsfaglig - hovedforløb KVU MVU BACH KAND Alle studerende Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september 211. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er opgjort med udgangspunkt i, at fuldtidsbeskæftigede har en arbejdsuge på 37 timer. 2

21 Tabel B1 Andel studerende med studiejob i 211 fordelt på landsdel Erhvervsfaglig KVU MVU BACH KAND København by Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Bornholm Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Hele landet Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september i 211. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. Der er forholdsvis få studerende på videregående uddannelser i nogle landsdele, herunder navnlig Bornholm. Tabel B2 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid blandt studerende med studiejob 211 fordelt på landsdel Erhvervsfaglig KVU MVU BACH KAND Timer pr. uge København by Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Bornholm Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Hele landet Anm: Opgørelsen er baseret på perioden januar til september 211. Det bemærkes, at studerende med egen virksomhed ikke indgår som beskæftigede i opgørelsen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er opgjort med udgangspunkt i, at fuldtidsbeskæftigede har en arbejdsuge på 37 timer. 21

22 Bilag 2 Boligtype og andel hjemmeboende Figur B3 Andel hjemmeboende blandt unge fordelt på alder, januar Stud - faglært Stud - KVU Stud - MVU Stud - Bachelor Stud - Kandidat Alle Anm: Hjemmeboende er defineret som personer, der bor på samme adresse som mindst en af forældrene. Kurven Alle indeholder samtlige unge, herunder unge, der ikke er under uddannelse. Tabel B3 Studerende fordelt efter boligtype og landsdel, 1. januar 211 Ejerbolig (bebos af ejer) Kollegier Hjemmeboende Andelsbolig Lejebolig mv. Ikke oplyst I alt København by Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Bornholm Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Hele landet

23 Bilag 3 Indkomstsammensætning blandt unge årige i 28 Tabel B4 Indkomstsammensætning blandt unge årige, 28. SU Øvrig overførselsindkomst Erhvervsindkomst Øvrig indkomst 1. kr. (21-niveau) Skat Disponibel indkomst Erhvervsfaglig grundforløb Erhvervsfaglig hovedforløb Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Bachelor Kandidat Anm: Der er kun medtaget personer, der har været studerende i hele året. De studerende er grupperet efter igangværende uddannelse ultimo året. Det bemærkes, at der er store forskelle i alderssammensætningen mellem uddannelsesgrupperne. Forbrugerprisindekset er anvendt som deflator. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register. 23

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde Dette faktaark handler om de studerendes sociale baggrund, herunder forældrenes højeste opnåede uddannelse, samt sammenhængen mellem

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Økonomiske tendenser 213 Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse Økonomiske Tendenser 213 Økonomiske Tendenser 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere